Social tryghed i de nordiske lande 2003 - Nososko

More documents

Recommendations

Info

ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE Kapitel 7 Ældre, funktionshæmmede og efterlevende Både i de nordiske og andre europæiske lande udgør udgifterne til ældre og funktionshæmmede en væsentlig del af de samlede sociale udgifter. Disse udgifters relativt mindre andel i de nordiske lande skyldes først og fremmest større indsatser over for bl.a. familier, børn og arbejdsløse. Tabel 7.1 Udgifter til ældre, funktionshæmmede og efterlevende i pct. af de samlede sociale udgifter i EU, Færøerne, Island og Norge 2002 Danmark 50,5 Belgien 53,0 Luxembourg 51,6 Færøerne 47,1 Frankrig 49,0 Portugal 55,8 Finland 50,3 Grækenland 55,8 Spanien 52,3 Island 44,5 Holland 52,3 Storbritannien 55,7 Norge 48,0 Irland 28,5 Tyskland 50,2 Sverige 53,4 Italien 68,0 Østrig 57,1 Anmærkning: Se Tabel 4.1. Kapitlets opbygning Mens de øvrige kapitler har fulgt ESSPROS' kapitelinddeling, er beskrivelsen af ældre, funktionshæmmede og efterlevende her samlet i ét kapitel. Da de nordiske landes regelsæt for pensioner stort set er sammenfaldende og som oftest tager udgangspunkt i pensionssystemerne for ældre, har det været mest hensigtsmæssigt at beskrive pensionssystemerne under ét. Udgifterne til hjemmesygepleje er medtaget i kapitlet om sygdom i det omfang, det har været muligt. For Sveriges vedkommende har det kun delvist været muligt at udskille hjemmesygeplejen. Opbygningen af kapitlet er herefter som følger: Først gives en beskrivelse af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet for personer i alderen 50 - 65/67 år. Derefter gives en generel beskrivelse af pensionisters indkomster fulgt af en generel beskrivelse af pensionssystemet. Herefter følger en beskrivelse af 112
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERLEVENDE kontant- og serviceydelser dels til ældre, dels til funktionshæmmede og dels til efterlevende. Sidst i kapitlet er der en samlet fremstilling af de sociale udgifter til ældre, funktionshæmmede og efterlevende. Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Det som spiller en betydelig rolle i forhold til udgifterne til de ældre og de funktionshæmmede er især hvor lang tid de erhvervsaktive forbliver på arbejdsmarkedet. Figur 7.1. viser beskæftigelsesgraden for mænd og kvinder i alderen 50- 66 år i 2003 og Figur 7.2. og 7.3. viser udviklingen i beskæftigelsen for henholdsvis 60 og 64-årige mænd og kvinder i perioden 1990 til 2003. Som det ses af Figur 7.1. har mændene generelt set en højere beskæftigelsesgrad end kvinderne. For både mænd og kvinder falder beskæftigelsesfrekvensen markant med alderen i alle de nordiske lande. Der er dog også store forskelle mellem landene. Både for mænd og kvinder findes den højeste beskæftigelsesgrad i Island og den laveste i Finland. De forklaringer der kan findes i forskellene mellem landene skal hovedsageligt søges i forskellige erhvervsstrukturer, med deraf følgende konsekvenser for lønmodtagernes helbred, forskelle i arbejdsløsheden, samt forskelle i de muligheder der findes for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdslivet med offentlige indkomsterstattende ydelser. Den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er mest udbredt i Danmark og Finland. Disse to lande har dels de mest omfattende offentlige tilbagetrækningsordninger og dels har arbejdsløsheden været relativt høj i en længere periode. Den tidlige tilbagetrækning er mindst i Norge og især Island, hvor der dels ikke er andre offentlige tilbagetrækningsordninger end helbredsbetinget førtidspension og dels et meget begrænset arbejdsløshedsproblem. Sverige indtager en midterposition både hvad angår offentlige tilbagetrækningsordninger og arbejdsløshedens omfang. Der er markante forskelle mellem landene i beskæftigelsesfrekvensen for de 60 og 64-årige mænd og kvinder, med den højeste beskæftigelse i Island og den laveste i Finland, efterfulgt af Danmark. Udviklingen i løbet af perioden varierer også mellem landene. Mens der frem til midten af 1990'erne var et fald i beskæftigelsen blandt mænd i Danmark og Sverige så har der igen været en stigning. I Finland har beskæftigelsen blandt mænd derimod generelt set været faldene helt frem til 1998, men er nu igen stigende. For kvindernes vedkommende har der i Danmark, Finland og Sverige i de senere år været en tendens til en stigende beskæftigelse for de 60-årige, mens beskæftigelsen for de 64-årige viser et noget mere uensartet mønster. 113
Page 1:
Social tryghed i de nordiske lande
Page 4 and 5:
Social tryghed i de nordiske lande
Page 6 and 7:
FORORD Nordisk Socialstatistisk Kom
Page 8 and 9:
ÆNDRINGER I DEN NORDISKE SOCIALPOL
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
METODE Kapitel 2 Metode Denne rappo
Page 22 and 23:
METODE penge i en vis del af sygepe
Page 24 and 25:
METODE Beregninger over indkomstfor
Page 26 and 27:
METODE 9,95; Finland 1,21; Island 1
Page 28 and 29:
BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Bla
Page 30 and 31:
BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Fig
Page 32 and 33:
BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Ind
Page 34 and 35:
BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Fig
Page 36 and 37:
BEFOLKNING OG INDKOMSTFORDELING Tab
Page 38 and 39:
FAMILIER OG BØRN Tabel 4.2 Familie
Page 40 and 41:
FAMILIER OG BØRN Figur 4.1 Indkoms
Page 42 and 43:
FAMILIER OG BØRN Tabel 4.4 Reglern
Page 44 and 45:
FAMILIER OG BØRN I Danmark, Færø
Page 46 and 47:
FAMILIER OG BØRN Figur 4.3 Disponi
Page 48 and 49:
FAMILIER OG BØRN I Norge er der sk
Page 50 and 51:
FAMILIER OG BØRN Pasning af børn
Page 52 and 53:
FAMILIER OG BØRN Tabel 4.8 Børnet
Page 54 and 55:
FAMILIER OG BØRN I Norge udbetales
Page 56 and 57:
FAMILIER OG BØRN Daginstitutioner
Page 58 and 59:
FAMILIER OG BØRN Børn i skolealde
Page 60 and 61:
FAMILIER OG BØRN Tabel 4.12 Børn
Page 62 and 63: FAMILIER OG BØRN på institution m
Page 64 and 65: FAMILIER OG BØRN Tabel 4.13 Børn
Page 66 and 67: FAMILIER OG BØRN Ændringer i de s
Page 68 and 69: FAMILIER OG BØRN Egenbetaling for
Page 70 and 71: ARBEJDSLØSHED Figur 5.1 Udviklinge
Page 72 and 73: ARBEJDSLØSHED Tabel 5.3 Udviklinge
Page 74 and 75: ARBEJDSLØSHED Kontantydelser i for
Page 76 and 77: ARBEJDSLØSHED Betingelserne for at
Page 78 and 79: ARBEJDSLØSHED Tabel 5.5 Reglerne f
Page 80 and 81: ARBEJDSLØSHED Kompensationsgrader
Page 82 and 83: ARBEJDSLØSHED Figur 5.3 Disponibel
Page 84 and 85: ARBEJDSLØSHED Den ledige får udbe
Page 86 and 87: ARBEJDSLØSHED Tabel 5.7 Antal akti
Page 88 and 89: ARBEJDSLØSHED Udgifter til og fina
Page 90 and 91: ARBEJDSLØSHED Tabel 5.9 Udgifter t
Page 92 and 93: SYGDOM Tabel 6.2 Reglerne for udbet
Page 94 and 95: SYGDOM I Finland betaler arbejdsgiv
Page 96 and 97: SYGDOM indtægtsgrundlaget arbejdsf
Page 98 and 99: SYGDOM Kompensationsgrader Figur 6.
Page 100 and 101: SYGDOM Varigheden af sygefraværet
Page 102 and 103: SYGDOM Tabel 6.6 Afsluttede sygedag
Page 104 and 105: SYGDOM Sygehuse - Sygehusvæsenet e
Page 106 and 107: SYGDOM Udgifter til og finansiering
Page 108 and 109: SYGDOM Tabel 6.8 Udgifter til ydels
Page 110 and 111: SYGDOM I Sverige varierer egenbetal
Page 114 and 115: ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERL
Page 162 and 163:
ÆLDRE, FUNKTIONSHÆMMEDE OG EFTERL
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
BOLIGYDELSER Tabel 8.2 Den gennemsn
Page 170 and 171:
BOLIGYDELSER Boligstøtte til pensi
Page 172 and 173:
BOLIGYDELSER Ændringer i de social
Page 174 and 175:
ANDRE SOCIALE YDELSER Kapitel 9 And
Page 176 and 177:
ANDRE SOCIALE YDELSER Fra 1.juli 20
Page 178 and 179:
ANDRE SOCIALE YDELSER Ved beregning
Page 180 and 181:
ANDRE SOCIALE YDELSER Figur 9.2 Dis
Page 182 and 183:
ANDRE SOCIALE YDELSER Tabel 9.6 Per
Page 184 and 185:
ANDRE SOCIALE YDELSER denes grænse
Page 186 and 187:
ANDRE SOCIALE YDELSER Serviceydelse
Page 188 and 189:
ANDRE SOCIALE YDELSER I Norge var d
Page 190 and 191:
DE SOCIALE UDGIFTER Tabel 10.2 Udgi
Page 192 and 193:
DE SOCIALE UDGIFTER Tabel 10.4 Soci
Page 194 and 195:
DE SOCIALE UDGIFTER Tabel 10.6 De s
Page 196 and 197:
DE SOCIALE UDGIFTER Tabel 10.8 Soci
Page 198 and 199:
DE SOCIALE UDGIFTER Skattekvoterne,
Page 200 and 201:
DE SOCIALE UDGIFTER Figur 10.1 Løb
Page 202 and 203:
DE SOCIALE UDGIFTER Skatteregler og
Page 204 and 205:
DE SOCIALE UDGIFTER Figur 10.2 De s
Page 206 and 207:
DE SOCIALE UDGIFTER Tabel 10.12 Ska
Page 208 and 209:
DE SOCIALE UDGIFTER Tabel 10.13 for
Page 210 and 211:
210 SOCIALE TILBUD TIL UDSATTE BØR
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Skema 4 Anbringelsessteder Typer af
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
4.6. Opsamling på sammenligningen
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
GRUNDLAGET FOR REGULERINGEN AF DE S
Page 266 and 267:
GRUNDLAGET FOR REGULERINGEN AF DE S
Page 268 and 269:
DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK 6. Indko
Page 270 and 271:
DEN NORDISKE SOCIALPOLITIK ISLAND:
Page 272:
PUBLIKATIONER UDGIVET AF NOSOSKO So
show all

Social tryghed i de nordiske lande 2003 - Nososko

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?