taleprocessering - Hosting by Talk Active

web235477.ta56.talkactive.net

taleprocessering - Hosting by Talk Active

Talesprog – skriftsprog – taleprocessering

Disposition

• Introduktion til min undersøgelse, 2003

• Undersøgelsen og resultater – fokus på udvalgte

dele

• Praksis – eksempler

• Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

samarbejdspartnere

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 1

Hvad ønsker jeg at belyse med

undersøgelsen?

Kan det skyldes forskelle i deres

taleprocessering?

Hvorfor udvikler nogle dyslektikere

fonologisk opmærksomhed, som de i

nogen grad kan anvende til en

alfabetisk/fonologisk strategi, mens

andre dyslektikere ikke gør det?

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 2

LEKSIKALE

REPRÆSENTATIONER

1


Projektet

Tale- og læsepædagog på Ordblindeinstituttet

Anvendelse af fonologisk opmærksomhed ?

Afgangsprojekt i PD i Specialpædagogik

• Psykolingvistisk opfattelse

- Uta Friths trinmodel af skriftsprogsudviklingen

- Stackhouse & Wells

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 3

Forholdet mellem talesprog og skriftsprog

Talesprog Skriftsprog

Fonologisk

opmærksomhed

Taleprocessering

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 4

L E K S IK A L E

R E P R Æ S E N T A T IO N E R

2


Formålet med en

psykolingvistisk

tilgang:

At identificere og

vurdere de

forskellige

niveauer i

taleprocesseringen

• på inputsiden

• i de leksikale

repræsentationer

• på outputsiden.

”Talepædagog-undersøgelser”:

Taleprocessering

(fra input til output)

LEKSIKALE

REPRÆSENTATIONER

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 5

Stackhouse og Wells taleprocesseringsmodel

Fonologisk

repræsentation

Fonologisk

genkendelse

Tale-/nontalediskriminering

Perifer auditiv

processering

Lydligt signal

Leksikale Repræsentationer

Semantisk repræsentation

Motorisk programmering

Fonetisk diskriminering

Motorisk udførelse

Test systematisk.

Hvor - præcist -

hopper kæden af ?

Hvordan kan det

påvirke tale- og

læseudviklingen?

Det bliver lettere at

intervenere præcist

og adækvat.

Motorisk program

Motorisk planlægning

Lydligt signal

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 6

3


Er eleven bevidst om interne strukturer

på fonologiske repræsentationer

Er elevens fonologiske repræsentationer korrekte

Kan eleven lyttediskriminere mellem rigtige ord

Har eleven sprogspecifikke repræsentationer

af ordstrukturer

Kan eleven lyttediskriminere sproglyd uden

reference til leksikale repræsentationer

Har eleven tilstrækkelig auditiv

perception

Fra input til output

test af epi-processer og meta-processer

fonologiske

semantiske

LEKSIKALE

grammatiske

motoriske

REPRÆSENTATIONER

Kan eleven nå frem til akkurate motoriske programmer

Kan eleven manipulere fonologiske enheder

Kan eleven artikulere rigtige ord korrekt og

distinkt

Kan eleven artikulere tale uden reference

til leksikale repræsentationer

Har eleven tilstrækkelige

lydproduktionsfærdigheder

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 7

Fonologiske repræsentationer udvikler sig

Indeholder

lige præcis tilstrækkelig information om lydstrukturen i ordet

til at gøre det distinkt fra de andre ord i barnets leksikon.

Når ordforrådet vokser

• må barnets fonologiske repræsentationer specificeres

• skal motorprogrammet udvikles, så ordene udtales i

overensstemmelse med den fonologiske repræsentation

NB! Mumlen!

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 8

4


Hvorfor interessere sig for udvikling af distinkte fonologiske

repræsentationer?

Grundlaget for

udvikling af

fonembevidsthed

(Fowler)

Prædikator i bhv.kl.

for udvikling af dysleksi

(Elbro, Borström &

Klint Petersen)

Hjælp til at forbinde

fonologi og ortografi

(Snowling)

Læse- og

stavevanskeligheder

(Stackhouse & Wells)

Forudsiger

fonembevidsthed

og erhvervelse af en

fonologisk strategi i 2. kl.

(Elbro, Borström &

Klint Petersen)

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 9

Eksempel på ikke korrekt og ikke distinkt udtale

- pige i 1. klasse

Definition af distinkthedsformen

Den store danske udtaleordbog:

”Distinkthedsformen er den tydeligste udtale af ordet.”

Jeg ska’ i fridkub efter gymastik. Så ska’ jeg

ha’ en absil.

Hvordan vurderes udtaledistinkthed

- alle stavelser udtales, ”krogdil”

- ingen ændringer i ordets lyde eller rækkefølgen af lyd, ”gabagebæger”

- vokal i tryksvag stavelse ændres eller udelades ikke ”parøply”, ”lokmotiv”

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 10

5


Distinkthed

Udtaledistinkthed forudsætter, at personen har

lagret distinkte mentale fonologiske

repræsentationer

LEK SIKALE

REPRÆ S ENTATIO NER

Faktorer der nedsætter udtaledistinktheden i naturlig tale

• hyppighed - han er ude at fiske

• ordstruktur - tryksvage stavelser ændres/reduceres – paraply

• redundans - han kører i sin bil/pil

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 11

Paradigmatiske og syntagmatiske

fonologiske processer

Paradigmatiske

Fx

Tommer /kommer eller omvendt Korben/Torben

Dvs. konsekvent – lyderstatning – uanset konteksten

Syntagmatiske

Fx

Kralban/skraldespand eller plaraply/paraply eller

potili/politi

Dvs. ændringer i ordets struktur – afhængig af konteksten

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 12

6


Udtaledistinkthed – fonologisk opmærksomhed – fonologisk

strategi

Fonologisk strategi i skrivning

Udtaledistinkthed

Fonologisk

opmærksomhed

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 13

Vanskeligheder på inputsiden i taleprocesseringen

Svigt i det fonologiske system –

vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed

LEKSIKALE

REPRÆSENTATIONER

Problemer med bl.a.:

- at skifte fokus fra indhold til form

- fonologiske lege, fx spoonerisme

- at udnytte lydene i talesproget

- at skelne fonemer

- at segmentere ord i fonemer

- ordmobilisering

- indistinkte fonologiske repræsentationer

- udtaledistinkthed

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 14

7


Selv om alle elever har

dysleksi, har de

vanskeligheder

forskellige steder i

taleprocesseringen og i

Konklusioner

LEKSIKALE

REPRÆSENTATIONER

Det får konsekvenser for

læseudviklingen, når

kæden hopper af tidligt i

taleprocesseringen!

forskellig grad. Hypotesen bekræftes:

Jo flere vanskeligheder i

taleprocesseringen,

jo flere vanskeligheder

med at anvende

fonologisk opmærksomhed

i skrivning af ord.

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 15

Konklusioner - fortsat

• Både talepædagogiske og læsepædagogiske

undersøgelser er nødvendige ved børn med

læsevanskeligheder

• Udtaledistinkthed har sammenhæng med

anvendelse af fonologisk opmærksomhed

• Undersøgelse af fonologisk opmærksomhed må

sammenholdes med undersøgelse af

taleprocessering

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 16

8


Fonologisk

repræsentation

Fonologisk

genkendelse

Tale-/nontalediskriminering

Perifer auditiv

processering

Lydligt signal

Allans taleprocessering

Leksikale Repræsentationer

Semantisk repræsentation

Motorisk programmering

Fonetisk diskriminering

Motorisk program

Motorisk planlægning

Motorisk udførelse

Lydligt signal

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 17

Pædagogiske konsekvenser for undervisning af Allan

• Støtte vha. flere sanser – høre, aflæse læber, mærke artikulation,

håndfonemer, legoklodser, Elkonins kasser

• Rim og tælle stavelser

Opøve auditiv diskrimination

Øge fornemmelse for fonemstrukturen i talesproget

Udvikle fonologisk opmærksomhed og funktionelt bogstavkundskab

• Knytte bogstavtræning sammen med fonologisk

opmærksomhedstræning og eget talesprog, finde ord med samme

forlyd

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 18

9


Sætningsspændvidde

Test af Annas taleprocessering

input 2.1, lyttediskriminere

sproglyd (nonord)

input 4.2, BKS i støj

input 5.1, tælle stavelser

input 5.2, benævne 2. Stavelse

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 19

input 5.3, korrekte fonologiske

repræsentationer

Elev A I2.1 I4.2 I5.1 I5.2 I5.3 I6 O1.h O1.b O3.k O3.d O4

F 9 66 80 100 70 70 94 86 74 52 12 8

L 7 72 82 90 50 75 62 70 70 40 32 4

B 10 88 93 100 90 95 90 90 72 80 80 12

J 11 94 90 90 80 100 100 76 90 84 84 14

Allan 7 66 70 70 30 95 47 TB-4 TB-4 60 28 9

Anna 78 79 80 80 80 84 82 80 80 52 10

Testbatteriet:

fin verbal arbejdshukommelse

lidt lav fonemgenkaldelse (9)

lav spoonerisme (7)

Er eleven bevidst om interne strukturer

på fonologiske repræsentationer

Er elevens fonologiske repræsentationer korrekte

Kan eleven lyttediskriminere mellem rigtige ord

Har eleven sprogspecifikke repræsentationer

af ordstrukturer

Kan eleven lyttediskriminere sproglyd uden

reference til leksikale repræsentationer

Har eleven tilstrækkelig auditiv

perception

input 6, rimtest i rigtige ord

output 1, Laura L, hastighed

Fra input til output - Anna

fonologiske

semantiske

LEKSIKALE

grammatiske

motoriske

REPRÆSENTATIONER

output 1 , Laura L, benævnelse

output 3, hjælp et barn i

børnehaven, korrekthed

output 3 , hjælp et barn i

børnehaven, distinkthed

Kæden hopper af tidligt!

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 20

output 4, artikulation af nonord

Kan eleven nå frem til akkurate motoriske programmer

Kan eleven manipulere fonologiske enheder

Kan eleven artikulere rigtige ord korrekt og

distinkt

Kan eleven artikulere tale uden reference

til leksikale repræsentationer

Har eleven tilstrækkelige

lydproduktionsfærdigheder

10


Udtaledistinkthed – fonologisk opmærksomhed – fonologisk

strategi – Anna

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 21

LEKSIKALE

REPRÆSENTATIONER

Vanskeligheder

Fonologisk strategi i skrivning

Auditiv diskrimination

Stavelser, ords ydre skelet

Genkende distinkt/korrekt udtalte

ord

Udtaledistinkthed

Nonordsrepetition

52

Udtaledistinkthed

Fonologisk

opmærksomhed

Tale-læsepædagogisk indsats for Anna

Pædagogisk indsats

- kursus i artikulation af fonemer, knytte flere sanser

sammen: auditiv, visuel, kinæstetisk, taktil. Hertil knyttes

grafemerne samt deres standardudtaler

- genkende korrekt og distinkt udtalte ord

- sortere talte ord efter deres grad af udtaledistinkthed

- rette mangelfuldt udtalte ord

- udtale ord maksimalt distinkt, visuel støtte (grafisk)

- segmentere de øvede ord i stavelser og fonemer samt

knytte relevante grafemer til

- sortere øvede ord efter forskellige kategorier, fx samme

første/sidste/midterste stavelse, forlyd/udlyd/indlyd samt

sætte grafemer til

- mobilisere ord med en bestemt første stavelse/forlyd

osv. Knyt artikulatorisk viden og flere sanser til.

- samt naturligvis også arbejde med andre sider af sprog

og læsning som fx morfemer, syntax, metakognition osv.

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 22

11


Hvorfor er det vigtigt,

at talepædagogen undersøger elevens taleprocessering?

• Selv om eleven kan udtale de fleste fonemer og også føre en

samtale uden tydeligt hørbare tegn på vanskeligheder, kan

han/hun stadig have vanskeligheder med sin

taleprocessering, som er det underliggende system for både

talesprogs- og skriftsprogsudviklingen

• Hvor kæden hopper af

• Styrker og svagheder

• Zonen for nærmeste udvikling

• Forudsætninger for både at udvikle, men også at anvende

fonologisk opmærksomhed

Dvs. læsepædagogen kan få mere præcis viden om,

hvordan undervisningen bør tilrettelægges

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 23

Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

samarbejdspartnere

Læsepædagogen

Undersøger elevens skriftsproglige færdigheder og strategier.

Talepædagogen

Undersøger elevens taleprocessering for at kunne identificere de underliggende

færdigheder, som bidrager til skriftsprogsudviklingen.

Talepædagogen og læsepædagogen

Elevens skriftsproglige færdigheder og strategier – herunder fonologisk

opmærksomhed - skal fortolkes inden for den taleprocesseringsbaserede ramme.

Pædagogisk indsats

Talepædagogisk indsats for at styrke taleprocesseringsfærdigheder.

Læsepædagogisk indsats med udgangspunkt i styrkerne i elevens taleprocessering.

28-01-2008 Marianne Aaen Thorsen 24

12

More magazines by this user
Similar magazines