Artikelarkiv - vandrøring

Index:
Blomsterfrekvenser i vand
Artikelarkiv
Frekvenser og styringssystemer i blomster og mennesker
Biofysik (Det Elektrofysiske Paradigme) og Biokemi - en kort læsevejledning og
forståelsesnøgle til indholdet på sitet
Homøopati
Hvornår og hvordan er det bedst at drikke vandet og hvorfor?
Kiselstrukturer og vandstrukturer
Vandrensning
Til toppen
Blomsterfrekvenser i vand
1
Tekstdokument WORD
Alle levende organismer indeholder en frekvens, der er karakteristisk for organismen.
Mennesket har en grundfrekvens på ca. 8000 Hz. Alle organer har forskellige frekvenser og f.
eks. har nyren en lavere frekvens end hjernen når vi tænker inspireret.
Generelt er der sådan i biologiske systemer, at jo mindre fysisk systemet er, jo højere er
frekvensen. Hos en plante, f. eks. en hybenrose, vil det betyde at den laveste frekvens findes i
grenen, og frekvensen stiger så op gennem planten til stængler og blade, og når sit maximum
i den ubestøvede nys udsprungne rosenblomst. Her er frekvensen over 20.000 Hz.

2
Tekstdokument WORD
Nu er det sådan at vand er en del af alt biologisk liv, og derfor kan vand kommunikere alle de
frekvenser der findes i den vilde natur, og således også i de ubestøvede roser.
I det øjeblik blomsten bliver bestøvet, falder frekvensen fordi blomsten nu bliver mere fysisk
og begynder at udvikle frø-anlæg. De samme forhold gør sig gældende hos mennesket. Her
findes de højeste frekvenser i mandens sæd og kvindens ubefrugtede æg. Når ægget bliver
befrugtet falder frekvensen, da den bruges til at opbygge nyt liv.
Når noget skal vedligeholdes eller ændres i vores biologiske krop, sker det lettest ved høje
frekvenser. Det er heldigvis sådan, at biologiske systemer genbruges hvis de fungerer godt.
Derfor har vi mennesker stor gavn af at bruge de høje blomsterfrekvenser på over 20.000 Hz,
for at forbedre eller ændre forhold i vores 8.000 Hz krop.
Frekvenserne kan bruges til svækkede organer under sygdom, men er også fremragende til at
ændre spejlneuroner i vores mentale liv. Spejlneuroner er indgroede reaktionsmønstre i vores
mentale system og ophavet til dem fortaber sig tit i det uvisse. Hvis de ubehagelige
reaktionsmønstre optræder ved en frekvens på f. eks. 6.000 Hz, kan overmatching med en høj
blomsterfrekvens give det biologiske system ressourcer til at korrigere et uheldigt
signalsystem, der ellers ikke ville have mulighed for at regulere sig selv.
Fordelen ved at bruge højfrekvent vand, er at vandet tilfører mere strøm til kroppen. Der hvor
der er fejl i vores biologiske system, er der støj på forbindelsen. Forbindelsen knaser lidt fordi
det elektriske kredsløb er i uorden. Tilførsel af mere strøm vil ofte bevirke, at det biologiske
system får ”kræfter” til at få forbindelserne i orden igen.
Opskriften på højfrekvent rosenvand:
(Følg illustrationerne (16 billeder i rækkefølge) i panelet til venstre - hold musen over billeder -
klik evt. på billedet for en større visning)
De ubestøvede roser plukkes forsigtigt om morgenen, og kommes i en glasbeholder med låg.
Undgå at pille for meget med blomsterne og klip dem forsigtigt lige under knoppen, før de
første blade.
Filtrer dit drikkevand i et kulfilter.
Strukturer dit drikkevand ca. 25 gange i krystalæggene
Kom vandet i en glasskål (helst en flad krystalskål) og placer vandet i fuld sol på græsplænen,
eller en god plet i naturen. Det er bedst mellem 12:00 og 15:00 hvor solen står højt på
himlen. Kom forsigtigt blomsterne i vandet så de flyder som åkander
Lad blomsterne ligge i ca. 2 timer, og bemærk hvordan blomsterne åbner sig på ca ½ time.
Fjern forsigtigt blomsterne igen og undgå at blomsterstøv (pollen) og andet biologisk materiale
kommer i vandet (Biologisk materiale bruger af frekvensen, og vandet kan således ikke
gemmes med den høje frekvens. Vandet skal være helt rent, fri for enhver urenhed, hvis
vandet skal holde sig nogle måneder)
Filtrer blomstervandet i et kulfilter
Gentag de 25 ture i glasæggene og bemærk de tusindvis af bittesmå bobler i vandet.
Kom blomstervandet i en glasflaske og luk lufttæt
Kom flasken ned i et hul i jorden (ca. en meter dybt). Her vil frekvensen falde over tid og vil
hele tiden være i fase med jordens frekvens (7,8 Hz, også kaldet Schumann-resonansen).
Vandets hydrogenbindinger vil huske den høje blomsterfrekvens, og man kan til enhver tid
tune frekvensen op igen i glasæggene, hvis man tilsætter ca. 20 -30 ml til en liter struktureret
vand. Hvis vandet er højfrekvent vil der dannes små bobler igen.

3
Tekstdokument WORD
Langt de fleste vil efter det første glas af det højfrekvente vand have en stærk og positiv
energioplevelse.
I vores forståelse af vand, har vi hele tiden bestræbt os på at arbejde indenfor
naturprincipperne. Vand er så reaktivt, at man af vanvare let kan bibringe vandet nogle helt
uventede og uønskede egenskaber. Så hvis du er i tvivl, så hold dig til naturen, og prøv at
finde forklaringen der.
Når det gælder blomsterfrekvenser er vilkårene de samme, men da vi ved, at mange ikke lige
graver et hul i jorden – og bestiller kvartzæg til over tusind kroner i Tyskland, vil vi gå lidt på
kompromis med principperne. Virkningen af det højfrekvente blomstervand er så livgivende for
syge mennesker, at alle skal have mulighed for at skaffe det.
Hvis du ikke har glasæg, så køb en lige trægrydeske på ca. 35 cm, og sæt den som et bor i din
boremaskine. Køb ligeledes et sylteglas på 3 liter og øv dig i at lave en vedvarende vandspiral i
glasset, under så stor hastighed som muligt. Øv dig lidt. Det er meget fascinerende og nemt.
Brug træske og glas i ca. 5 minutter, de to steder vi bruger glasæg i opskriften. Bemærk at
der ved denne øvelse bruges struktureret håndrørt vand. Grydeske-tricket kan ikke erstatte
håndrøring.
Har du ikke et hul i jorden, så brug isterningeposer og fryseren. Det er på en måde endda
bedre, for vandet kan godt klare den kritiske nedfrysning i fryserens dårlige felter, uden at det
mister sin energi. Når det først er frosset, sker der intet biologisk forbrug af frekvenserne. Så
på trods af naturen – her er fryseren bedst.
Dosering:
1 liter af det højfrekvente blomstervand kan holde længe. Doser ca. 20 -30 ml. af det
højfrekvente blomstervand til en liter struktureret vand. 20 -30 ml. svarer ca. til 2 - 3
isterninger (såkaldte maxi-isterninger), hvis man vælger at fryse det højfrekvente
blomstervand ned. Potenser det op i vandet med kvartz-æggene eller ved hjælp af
boremaskinen og træ-grydeskeen. ½ - 1 liter af det potenserede vand dagligt er rigeligt som
supplement til det daglige vandindtag.
Til toppen
Frekvenser og styringssystemer i blomster og mennesker
Artikel af Ole Dahl nov. 2011
Når vi betragter evolutionen i biologiske systemer, er det iøjefaldende at biologiske systemer
genbruger de samme gode hovedprincipper i alle former for liv.
Det kan komme os til gode når vi ønsker at anvende de høje frekvenser der findes i
lyselskende blomster der blomstrer ved midsommertid, hvor lysmængden er stor. Der er
nemlig den sammenhæng i biologien, at jo grovere fysik, jo lavere frekvens. D.v.s. at jo mere
færdig den biologiske form er jo lavere frekvens kan den vedligeholdes med.
Hos en blomst betyder det, at frekvensen i bladene f. eks. er 10.000 Hz, mens den højeste
frekvens i samme plante findes i den ubestøvede blomst hvor frekvensen f. eks. er 25.000 Hz.
Det øjeblik blomsten er blevet bestøvet, er den mere fysisk og frekvensen vil falde.
Nu er det sådan, at planternes højeste frekvens findes hos blomstrende midsommerplanter der
vokser i fuld sol på de længste dage (25.000 Hz).

4
Tekstdokument WORD
Dyr og mennesker kom lang tid efter planterne i evolutionen, og da vi ikke lever af lys og vand
som planterne, men derimod af fanget lys af 1. grad (planter) og 2. grad (dyr) og samtidig kan
bevæge os, har vi ikke haft behov for at udvikle de høje frekvenser til vækst og formering.
Alligevel kan de høje blomsterfrekvenser være gavnlige for os, hvis vi har uorden i dele af
vores elektriske styresystem. Vores almindelige styresystem i menneskekroppen er ca. 8.000
Hz. Ved dagligt vaneliv, iblandet lidt alkohol, luftforurening og feltforurening (mobiltelefoner,
computere, fjernsyn, elektriske apparater o.s.v.) falder vores styrefrekvens til ca. 5.500 Hz, og
ved f. eks. kræft, falder frekvensen helt ned til 3.500 Hz.
De fleste af os fungerer altså meget godt på frekvenser et godt stykke under vores optimale
funktionsniveau. Hvis vi ønsker at forhøje vores frekvensniveau, kommer
blomsterfrekvenserne til gavn, og her kan vi være glade for at de biologiske systemer
genbruges i evolutionen.
En blomst findes der hvor dens livsbetingelser er til stede, de rigtige lysforhold,
nedbørsforhold, jordens sammensætning og fugtighed o.s.v. En blomst kan jo ikke flytte sig.
Har den det godt vokser den og formerer sig, har den det dårligt dør den. Blomstens
styresystemer er derfor i høj grad til stede i omgivelserne, så den kan optage præcis de
mineraler den har brug for, for at kunne vokse.
Hos dyr og mennesker er dette helt anderledes, vi kan flytte os og må gennem kosten få de
mineraler vi har brug for til frekvenskommunikationen i kroppen. Mineraler er gennemgående
giftige i ren form, så vi indtager dem gennem plante- og dyreføde, for at kunne tåle dem. Når
mineralerne har været gennem det menneskelige styresystem, og sammen med proteiner og
kalorier o.s.v., er mineralerne menneskeliggjort. Vi ved ikke hvilke mineralsammensætninger
der lige er de vigtigste i vores styresystemer, men mange forhold tyder på at kisel kunne være
meget central.
Vi er nået frem til at menneskehår indeholder mange af vores menneskeliggjorte mineraler.
Derfor brænder vi kullet væk i håret i en petriskål så vi kun har den fine aske tilbage. Denne
aske potentieres op i det højfrekvente blomstervand, og den høje frekvens kan nu overmatche
dysfunktioner i vores system, da det ligesom et forstørrelsesglas, stiller skarpt på
fejlfunktioner, og formår at regulere hele systemet til en bedre funktionstilstand.
Fremstilling og opbevaring af blomsterfrekvenser i vand.
Som før nævnt findes de højeste frekvenser i planternes blomst den dag den springer ud, og
endnu ikke er blevet bestøvet. Det kan være svært at afgøre om en blomst er bestøvet, men
hos f. eks. klitrose, hunderose og hybenrose kan man på blomsterknoppen se hvilken dag den
vil springe ud.
Vi plukker forsigtigt blomsterne om morgenen og lægger dem i et glas med låg. Vandet vi vil
fange blomsterfrekvensen i er destilleret vand, tilsat aske fra menneskehår, som vi har
potentieret ca. 25 gange i vores glasæg (se ill.).
Når solen står høje på himlen sættes en krystalskål med det potentierede vand på et fredfyldt
sted i fuld sol, og blomsterknopperne lægges forsigtigt på overfladen af vandet. Efter en halv
time er alle blomsterknopperne fuldt udsprungne. Det er fantastisk at se blomsterknopperne
springe ud for øjnene af os og de flyder som åkander i ca. 2 timer.
Det er vigtigt at der ikke kommer blomsterpollen eller andet organisk udtræk i vandet, da
organisk materiale bevirker en kemisk reaktion der på sigt sænker frekvensen i
blomstervandet. Blomstervandet hældes nu på glasflaske og placeres i et ca. 1 m dybt hul i
jorden.
Vi placerer blomstervandet i jorden for at minimere påvirkninger fra alle de elektriske felter vi
har i omgivelserne. I vores tilfælde er hullet placeret ved siden af vores nedgravede

5
Tekstdokument WORD
ægkrukker til vandopbevaring. På den måde er frekvensvandet under påvirkning af et kraftigt
ressonansfelt. Hvis man ikke har nedgravede vandæg, vil jordens egen resonans
(Schumannresonansen 7,8 Hz) også understøtte på den fangede blomsterfrekvens.
Ved brug potentieres frekvensen op igen i glasæggene, og hvis man undgår organisk materiale
i flaskerne, er opholdstiden meget lang, da man altid kan vække hydrogenbindingerne til live
igen (vandets hukommelse).
Undgå at udtrække frekvenser fra sterile kulturplanter, og undgå at bruge alkohol som
konserveringsmiddel, da det svækker vandets hydrogenbindinger og dermed hukommelsen.
Til toppen
Biofysik (Det Elektrofysiske Paradigme) og Biokemi – en kort læsevejledning og
forståelsesnøgle til indholdet på sitet.
Artikel af Palle Flensted 25.11.2009
Vi kan ikke lægge skjul på, at vi er meget begejstrede for vand og de resultater vi selv synes
vi har nået med vandet. I vores naive begejstring, har vi selvfølgelig troet, at det i lige så høj
grad kunne interessere den etablerede videnskab. Det har vi jo så måttet sande, at det gør det
ikke. Vi kan ikke begribe det, for at efterprøve vores metodiske tilgang til vand, og foretage
nogle målinger på det rørte hexagonale vand, er en relativ enkel proces i et videnskabeligt
regi.
I vores forsøg på at beskrive forskellen mellem almindeligt postevand og det rørte vand, tager
vi både udgangspunkt i vandets fysik og vandets kemi. I daglig tale forstås fysik og kemi ikke
som adskilte fagområder, men som et samlet hele. I det daglige beskæftiger vi os ikke med en
skarp analyse af forskellene mellem de fysiske og kemiske perspektiver, fysikken og kemien er
også i vores udgangspunkt et samlet hele. Det ene er forudsætningen for at forstå det andet
og vice versa.
I de år vi har beskæftiget os med vandrøring, har vi ind i mellem forsøgt at interessere fysiske
og kemiske fagspecialer, og ikke mindst det lægefaglige forskningsfelt i vores vandprojekt. Det
er først og fremmest begrundet i, at det rørte vand markant har forbedret Oles
helbredsmæssige tilstand (Ole er diagnosticeret med Alpha-1-antitrypsinmangel). Som tiden så
er gået, har det vist sig, at alle, uden undtagelse, som har indtaget det rørte vand i en
periode, oplever at det har lindret og udbedret forskellige svækkelses- og sygdomstilstande. Vi
kan efterhånden derfor begynde at udelukke, at vi kollektivt er ofre for en placebo-effekt. Vi
oplever tværtimod, at vores antagelser af effekten af det rørte vand hele tiden bekræftes.
Det har forstærket vores ønske om, at få undersøgt og vurderet vores metodiske tilgang til
arbejdet med vand, og få undersøgt og målt effekterne af det rørte vand. Vores
laboratoriefaciliteter er baghaven og hjørnet af køkkenbordet, og vi savner og mangler en
klinisk og videnskabelig efterprøvelse af, hvad vi vel stadig må betegne som vores teori om det
hexagonale vand. I vores arbejde med vand bruger vi den fysisk-kemiske faglighed vi
efterhånden har opbygget, sund fornuft og omtanke, de mange års praktiske erfaringer vi har
med vand, og vi har i faglitteraturen kunnet drage nytte af andres forskning og arbejde med
vand (Se sitets henvisninger under Referencer og links).
I fysikken læner vi os op ad elementer som vandets formkræfter, lys, elektromagnetiske felter
etc., og med den grundlæggende antagelse, at vores biologiske organismer er fysiske udtryk
for, eller fysiske aftryk af elektromagnetiske felter. Elementer som er hjemmehørende i
biofysikken, i det såkaldte elektrofysiske paradigme, men det indebærer ikke, at vi lægger
afstand til den konventionelle forståelsesramme, det biokemiske paradigme. Det kan man
forvisse sig om ved at se indholdet af sitet. Som vi nævner i et af det foregående afsnit, så er

det ene forudsætningen for at forstå det andet, og vice versa.
6
Tekstdokument WORD
Alligevel er vi ikke frie af tanken om, at netop vores tilslutning til den mere kontroversielle
tænkning og forståelse i elektrofysikken, kan være begrænsende faktorer i forhold til den
kemisk, fysiske og medicinske forsknings interesse i vores arbejde med vand. Vi kan se, at vi
uforvarende er havnet i et ideologisk spændingsfelt mellem det biokemiske og det
elektrofysiske paradigme. Det har aldrig været vores hensigt, og beskrivelsen af vores arbejde
med vand, denne og andre artikler på sitet, er ikke indlæg i værdidebatten. Vores udsagn kan
kun tages til indtægt for vores værdineutralitet, og at vores eneste mål er at forstå vandets
egenskaber på alle niveauer og planer, så vi kan få så godt og sundt drikkevand som muligt. Vi
understreger, at vi ikke handler ud fra en paradigmepolitisk dagsorden, eller forsøger at være
bannerførere i et korstog mod det biokemiske paradigme. Vores arbejde, inspiration og
intuition har stille og roligt ført os ad den vej.
I alle vores henvendelser til relevante fagspecialer, har vi pointeret, at vi søger en saglig dialog
i forståelsen af vandets egenskaber. Gerne, og måske endda helst, en kritisk dialog på et
sagligt grundlag. En kritisk og saglig dialog er forudsætningen for en faglig udvikling. Vi stiller
velvilligt spalteplads til rådighed på vores site til en debat om vandets egenskaber.
Nedenfor en kort indføring i paradigmeproblematikken:
Paradigme
Et paradigme er et system af antagelser og tankemønstre som er alment anerkendt indenfor et
videnskabeligt felt. Paradigmet former tankerne, problemområderne, løsningerne og også
uddannelserne. Fænomener som ikke kan forklares eller indpasses i paradigmet, såkaldte
anomalier, kan i en vis udstrækning ignoreres, indtil der er for mange af dem eller de bliver for
besværlige for at opretholde paradigmet. Så kollapser det og erstattes af et nyt paradigme – vi
får et paradigmeskifte. Når der udvikles nye metoder til at se sammenhænge og den
menneskelige forståelse udvides, kræver det et nyt paradigme til at erkende og beskrive den
nye virkelighed.
Det er en kendsgerning, at det rådende paradigme kan tages for givet. Det kan dominere
tænkningen i en grad som de fleste slet ikke er klare over. Paradigmet er som et par briller,
som sidder så tæt på øjnene og bæres så vanemæssigt, at brillebæreren kan have glemt at de
er der. Paradigmet bliver ”usynligt”, og man glemmer, at det er én måde at se verden på, men
ikke den eneste. Linserne påvirker det man ser, og kan farve og forvrænge udsynet. Man kan
tro at det er selve virkeligheden man ser, når man ser en beskrivelse af den.
I et historisk tilbageblik kan vi le ad, at man en gang var fast overbevist om at jorden var flad,
og at det nærmest var kættersk at forstå og tænke anderledes. I dag forstå vi, at de dengang
har siddet fast i nogle tankemønstre og virkelighedsbilleder. Vi tror at det moderne menneske i
dag er mere rationelt, og mere fordomsfrit kan tage ny ideer til sig. Vi har på det punkt ikke
forandret os væsentligt, vi har stadig vanskeligt ved at slippe det vi ved, bare for et øjeblik.
Biokemi, det biokemiske paradigme
Indenfor den konventionelle medicin og forskning, er det biokemiske perspektiv det
dominerende virkelighedsbillede. Biokemien og det molekylære niveau, betragtes som den
ultimative biologiske virkelighed, at det er derfra livsprocesserne skal forklares og forstås, og
at basis for livets sprog er nerveimpulser og molekyler. Man kan illustrere den moderne
medicin som en opadgående spiral. Længst nede findes mindre molekyler, derefter
makromolekyler, cellekomponenter og organeller, celler, væv, organer og organsystemer, og
øverst findes hele mennesket. Billedet viser de forskellige lag af virkelighedsbeskrivelse og
virkelighedsforståelse indenfor medicinen. På den måde kan man sige at den konventionelle
medicin i dag befinder sig i det biokemiske paradigme.
Biofysik, det elektrofysiske paradigme

7
Tekstdokument WORD
Flere og flere mener efterhånden at fysikken, biofysikken, det fysiske niveau i virkeligheden er
det primære perspektiv at forstå biologisk liv i, og at de biofysiske, elektro-fysiske processer
styrer og virker gennem de biokemiske. Grundlaget for kemien er fysikken, som giver sig
udtryk i subatomare processer, elektromagnetiske felter og bølger, og det er sigende at selve
eksistensen af molekyler dokumenteres ved molekylespektroskopi, en elektromagnetisk
resonansmetode. Den måde molekyler kommunikerer på ses desuden mere og mere som
elektromagnetisk resonans. Mange mener derfor, at vi er på vej ind i en ny måde at se livet og
mennesket på – det elektrofysiske paradigme.
I elektrofysikken er det en voksende antagelse, at mennesket primært er energi, et
elektromagnetisk felt, som er underlaget for den fysiske krop, eller som materialiseres til den
fysiske krop. Tanken kan synes filosofisk og langt fra det kliniske syn. Men er organismen først
og fremmest et elektromagnetisk felt, så er det også forskellige elektromagnetiske terapier,
der bedst understøtter organismen ved sygdom.
Det bevirker, at en tilgang til sygdom med udgangspunkt i det biokemiske paradigme, den
biokemiske medicin, med farmakologi og kemiske laboratorieprøver, så kan være en mere
indirekte diagnostik og behandling af sygdomme. Behandlingen retter sig i den forståelse mod
nogle sekundære årsags- og virkningssammenhænge, som er aflæselige på det biokemiske
plan, årsager som har deres oprindelse på det elektromagnetiske elektrofysiske plan.
Konsekvensen vil så være, at man behandler symptomer frem for årsager.
Paradigmeskifte?
Efter vores mening burde der ikke være en konflikt mellem de to standpunkter. Når en
sygdomsproces er kommet så langt, at den evt. kan have resulteret i en akut hjerteinfakt, er
den bedste hjælp en hurtig indgriben på det biokemiske kropslige plan. En sådan indgriben og
behandling, er efter vores bedste mening, den mest effektive måde at undgå unødvendig
lidelse og for tidlig død. Vi tager jo også en kodimagnyl når vi har hovedpine.
Ved eftertænksomhed i det elektrofysiske paradigme, kunne sygdomsprocessen have været
forebygget på et tidligere stadie, ved at angribe årsagerne til den. Der findes
elektromagnetiske og energimedicinske terapier og metoder til at forebygge nye akutte
symptomer. Så begge muligheder skulle på den måde kunne komplettere hinanden. Hver ting
til sin tid. Der er derfor ingen grund til at antage at elektrofysikken skulle erstatte biokemien.
Kiselstrukturer og vandstrukturer
Artikel af Ole Dahl 14.10.2009
Til toppen
Den slående lighed mellem et hexagonalt vandmolekyle og et kiselmolekyle antyder, at kisels
funktion i kroppen har betydning for meget andet end hud, hår, knogler og tænder.
Det viser sig, at celler er indbyrdes forbundet af kiselkrystaller, og at såvel akupunkturpunkter
som meridianbaner, er bundet sammen af kiselkrystaller i en lymfeagtig væske. Grunden til at
meridianbaner og akupunkturpunkter har været så svære at registrere er, at de ikke har et
fast fysisk udtryk, så når man leder finder man intet. Det er fordi man leder efter et stof.
Stoffet er bare en flydende farveløs væske. Der er ingen cellevægge som i blodårer. Der er
ingenting.
Hvis man i stedet leder med elektriske instrumenter, er resultatet noget helt andet. Så er
meridianbanerne pludselig avancerede lyslederkabler, der styrer elektriske signaler fra hele
kroppen. Her har kiselmolekylerne en meget central rolle – molekylestrukturen er fastere
bundet end vands, så spændingskapaciteten er tilsvarende stærkere.

8
Tekstdokument WORD
Kiselkrystaller kaldes halvledere. Det betyder, at hvis de leder en elektrisk impuls, er de
superledere, der leder impulsen helt uden energitab. Andre impulser leder de slet ikke. De
arbejder sammen med hexagonale vandmolekyler i meridianbanerne og styrer kroppens
elektriske system.
Samtidig har de en egenskab der kaldes piezoelektricitet. Det betyder at et opladet
kiselmolekyle, ved fysisk påvirkning som tryk eller resonans, kan ændre udseende så det ikke
længere er i stand til, at rumme den opladede bølgelængde, og derfor må slippe den ud af
molekylet som foton eller neutron.
Denne egenskab er kroppe i stand til at udnytte bevidst. Ved en fejl i et organ kan man
aktivere den tilhørende meridian med med tryk eller resonanslyd. Så vil de aktiverede
kiselmolekyler udsende en fotonsky gennem meridianen og fremskynde helingen.
Bevidst resonanshealing sammen med EFT – tapning på meridianpunkter vil fremme heling.
EFT - Emotional Freedom Techniques, er en moderne komplementær behandling, og den har
sin oprindelse i gammel kinesisk medicin. EFT virker på kroppens energisystem og bygger på
viden om, at ubalancer i kroppens energisystem kan have stor indflydelse på helbredet -
følelsesmæssigt, fysisk, og mentalt.
EFT giver anvisninger på, hvordan vi ved påvirkning af energisystemets 14 hovedmeridianer
kan sikre, at energien flyder frit i energisystemet. På EFT-centerets site www.eftcentret.dk kan
der i en dansk udgave downloades en meget detaljeret og grundig anvisning på anvendelse af
metoden, og beskrivelse af de mange gode effekter, som metoden har på vores helbred,
følelsesmæssigt, fysisk, og mentalt.
En kat har ni liv og den spinder konstant ved sygdom og kommer sig ofte. (Forskning har
påvist at kattes spinden, spindens resonans, har en terapeutisk og healende virkning. Ikke kun
på katten selv, men også på ”kattens ejere”. Måske skal vi lære os at spinde? Se artikel fra
Kattens Værn: ”Spindelydens helende kraft”, Scientific American : ”Why do cats purr”, Brüel
og Kjær: "Solving The Cat´s purr Mystery".)
Der findes tibetanske munke der har specialiseret sig i resonansteknikker. (De tibetanske
Gyume munke har i mere end 500 år praktiseret en særlige chanting. Munkene er i stand til at
chante 3 toner på én gang. En lyd og et resonansfelt som virker meget healende og som vores
energisystem responderer meget kraftigt og positivt på. Se artikel om Tantric Harmonics. Lyt
til et par lydstumper med munkene på Amazon.com)
Til toppen
Hvornår og hvordan er det bedst at drikke vandet og hvorfor?
Artikel af Palle Flensted 05.10.2009
Det er en rigtig vigtigt, om morgenen at starte dagen med et par glas hexagonalt vand. Efter 6
– 8 timer uden vand, trænger kroppen til at blive tanket op. Det hexagonale vand hydrerer
kroppen særlig godt, og vandmætter fordøjelsesorganerne inden morgenmaden. Generelt er
det en god ide, at drikke et stort glas hexagonalt vand en halv time før hvert måltid. Så
undgås ”vandrationering”, for der vil være tilstrækkeligt vand til både fordøjelsesprocessen, og
alle de andre vandbaserede processer i organismen.
At drikke vand før måltiderne har andre fordele. Det hjælper kroppen med at skelne mellem
tørst og sult. Det er især vigtigt for dem, som skal passe på vægten, fordi de fleste mennesker
spiser mindre, når de drikker vand først. Når vand indtages før et måltid, tygger man også
maden mere omhyggeligt, i stedet for at skylle maden ned. Det giver en bedre fordøjelse og
en større nydelse af måltidet. At drikke for meget vand sammen med et måltid, fortynder

desuden mavesyren og forringer fordøjelsen.
9
Tekstdokument WORD
At drikke vandet om morgenen og en halv time før hvert måltid, er en god målestok for hvor
meget vand, det er nødvendigt at drikke om dagen. Ved at bruge det som udgangspunkt, vil
man med tiden finde det leje, som er naturligt for en selv.
Det hexagonale vand har i sig selv ingen bivirkninger. Når man begynder at drikke vandet, kan
man opleve et lettere ubehag, da vandet har en stærk udrensningseffekt på organismen. Så
for særligt sensitive på det punkt, kan det være nødvendigt, forsigtigt at optrappe indtagelse
af vandet.
Det hexagonale vand fremmer optagelsen af næringsstoffer og styrker celleaktiviteterne i
organismen. Indtager man eksempelvis kosttilskud, vil man opleve at virkningen af disse
forstærkes. Det er også tilfældet, hvis man er i medicinsk behandling, vandet kan forstærke
virkningen af medicin. Derfor anbefales det, at medicin tages enten en time før eller en time
efter at have drukket hexagonalt vand. Vigtigt, hvis man oplever forstærket virkning af især
ordineret medicin, så tal med lægen, og få eventuelt justeret medicinen. Det er ikke
usædvanligt, at man, når man drikker hexagonalt vand, kan klare sig med mindre medicin.
Vand er også vigtigt før, under og efter træning. Ved anstrengende aktiviteter, formindskes
blodvolumen, d.v.s. mængden af blod. Det sker som følge af, at kroppen under anstrengelser
afgiver meget vand, og vandindholdet i blodet er 85 – 95 %. Den formindskede blodvolume
betyder, at musklerne får mindre ilt, og får den følgevirkning at udholdenhed og præstation
forringes. Motionister og sportsfolk vil kunne sætte pris på det hexagonale vands hydrerende,
præstationsfremmende og funktionsstyrkende egenskaber.
Vandrensning
Artikel af Palle Flensted 22.09.2009
Til toppen
Ole og jeg har i omkring 20 år interesseret os for vand – rent vand. I 1990´erne var vores
fokus de små ferskvandssøer i landskabet, som vi udviklede lavteknologiske metoder til at
rense og vedligeholde. Projekterne udviklede vi i samarbejde med det daværende ”Grønne
Amt” i Storstrøms Amt og Skov- og Naturstyrelsen o.a., med økonomisk støtte fra ”Amtets”
vandmiljøpulje og almennyttige fonde og puljer.
Vores tilgang til godt vand i begyndelsen af 1990´erne, var dels vandmiljøteknisk, men vi
havde allerede dengang stor interesse for vands formkræfter og var fortrolige med
Schauberger´s og Schwenk´s forskning og arbejde med vand. Det blev derfor naturligt
integreret i vores vandprojekter. På sitet henviser vi under referencer og links til
Schauberger´s og Schwenks´s forskning.
Som det så ofte er tilfældet med udviklingsprojekter, kan udefra kommende faktorer være
med til at sætte fart i udviklingsbestræbelserne. Det har også i vores situation været tilfældet,
det har betydet meget for vores arbejde med vandrøring, at Ole desværre for 6 – 7 år siden fik
konstateret sygdommen Alpha 1 – antitrypsinmangel.
Alpha 1 – antitrypsin er et protein som forekommer normalt i blodet. Det dannes især i
leveren. Det beskytter lungernes struktur, og ved udtalt mangel kan der ske ødelæggelse af
lungevævet, med gradvist tiltagende kortåndethed, og forkortet levetid. Det er en auto-immun
lidelse, en kronisk forløbende betændelsessygdom, der kendetegnes ved vævsskade og en
fremtrædende forekomst af antistoffer rettet mod egne vævsbestandele. Konsekvenserne
heraf er, at Oles lunger bliver spist af fagocytter (ædeceller), som er en type hvide
blodlegemer, der er en del af det uspecifikke immunsystem. De angriber alle de fremmede

10
Tekstdokument WORD
organismer og partikler der kommer ind i kroppen. Mangel på Alpha 1 – antitrypsin gør
fagocytterne orienteringsforvirrede, og de kaster sig sultne over det raske lungevæv.
Vi har aldrig betragtet vand som medicin, men blev hurtigt klar over, at kunne vi tilføre vand
med høj energi og et højt iltindhold til organismen, kunne vi øge kroppens generelle energi- og
funktionsniveau, og give svækkelses- og sygdomstilstande vanskeligere betingelser. Det er
energimiljøer i organismen med lav spænding der giver vækstbetingelser, for det vi kender
som svækkelse og sygdom. Vi er udgjort af ca. 70 – 75 % vand, så vandets tilstand i
organismen er afgørende for vores generelle sundheds- og helbredstilstand.
Så vi kastede os ind i vandrøringen. (Sitet dokumenterer at det er vandrøring der er metoden
til at vitalisere vandet, så det går jeg let hen over her). Da vi var nået så langt med selve
røreprocessen, som vi synes vi indtil videre kunne komme, øgede vi vores fokus på indholdet i
vandet. Oles tilstand var på alle måder blevet markant bedret, andre var blevet nysgerrige, og
efterspørgslen på rørt vand steg dramatisk og er fortsat i stigning.
For yderligere at forbedre vandkvaliteten og reducere de ukendte faktorer i vandet, og dermed
få det bedste resultat ud af det, blev vi opsøgende på vandrensning. I 5 år har vi rørt vand på
basis af almindeligt postevand, og det har vi været fuldt tilfredse med. På trods af de gode
erfaringer med postevandet betød Oles sygdom og den stigende efterspørgsel på rørt vand, at
vi gerne ville vide hvad der præcis var i vandet. Vandboringer lukkes løbende på grund af
forskelligt indhold i vandet der overskrider grænse-værdierne, og vi ville gerne kunne røre
noget vand med en konstant og ensartet høj kvalitet, både i forhold til vandets fysik og kemi.
Det sidste halve år har vi derfor inden røringen filtreret vandet gennem forskellige filtre:
Trin 1
Trin 2
Trin 3
Trin 4
Trin 5
Trin 6
Trin 7
5 micron sediment filter er opbygget af 100 % rene polypropylene fiber.
Tilbageholder effektivt støv, partikler og rust.
Aktivt kul filter sammensat af højt ydende aktivt kul som fjerner klor, organisk
materiale, pesticider og kemikalier, samt smag og lugt.
Membran aktivt kul filter til drikkevand er sammensat af højt ydende aktivt kul som
fjerner klor, organisk materiale, pesticider og kemikalier, samt smag og lugt.
Membran, kan filtrere op til 300 liter pr. dag. Osmose Membranen fjerner
tungmetaller, kemikalier, vira, bakterier. (der kan kun passere H2O/ vandmolekyler).
Kulfilter opbygget så det forbedrer smagen af det rensede vand, for at være sikker
på højeste vandkvalitet
Mineraltilskudsfilter hæver kvaliteten af det rensede vand. Der tilføres naturlige rene
mineraler til vandet som findes i naturligt mineralvand, naturens reneste form for
vand.
1GPM UV filter hæver kvaliteten af det rensede. UV lys dræber bakterier og
drikkevandet er med sikkerhed rigtig rent.
Disse syv trin i vandrensning er konstrueret og sammensat i et lille kompakt rensningsanlæg
af DanPure.
Vandrøring er ikke betinget af, at vandet skal gennem dette anlæg. Hvis Ole ikke havde været
syg – ville vi sandsynligvis have fortsat med postevandet. Rørt postevand giver også renere
vand, idet røringen aktiverer vandets selvrensende egenskaber.
Dem vi kender, som har taget vandrøring op i deres husholdninger, rører alle på basis af
postevand og er yderst tilfredse med resultatet. Men vi er vandnørder – og som det altid er
tilfældet med nørderi – bliver der gået til ekstremer. Alligevel vil vi anbefale anlægget.
Til toppen

Homøopati
Artikel af Ole Dahl 16.09.2009
11
Tekstdokument WORD
Når man læser vores introduktion til vandrøring kan man se at ved at bevæge vandet i
spiralbevægelser, vil vandet strukturere sig sekskantet og derved optage energi fra det synlige
lys (400 – 800 THz). Denne energi er en slags grundenergi for kroppens elektriske system.
Vandmolekyler kan tilsyneladende være batterier for frekvenser fra jordklodens elektricitet ( 6
- 7 THz) til det synlige lys´s frekvenser (400 – 800 THz), mens frekvenserne i metalatomer er
for høje både i frekvens og spænding til at vandet kan fastholde dem. Vand H2O (struktureret
vand) 0 – 0,5 mv og 0 – 800 THz. Sølv Ag atom 6 mv og over 800 THz og dermed ioniserende
stråling. Da alle elektrokemiske processer i kroppen foregår i vandige opløsninger er det
vandets frekvensbredde (0 – 800 THz) der er den begrænsende faktor i homøopatiske
produkter.
Man kan derfor ikke potensere metaller, da atomerne har en meget højere spænding end
vands ca. 0,5 mv og derfor ikke kan bæres i vandets molekyler. Frekvensen er tilsvarende
meget højere end vands frekvens. Hvis man vil anvende metal som medicin skal det ikke
potenseres i vand; men f. eks. fanges som små ladede atomkolloider. Det gøres bedst med en
pulsgenerator på 9 – 30 volt i destilleret vand med det ønskede metal som elektroder i vandet.
(F. eks sølvkolloider der svæver rundt i vandet med en indbyrdes spænding på 4 – 6 mv. Disse
sølvkolloider er så små at de kan trænge igennem cellevæggene og ødelægger livsbetingelser
for virus og bakterier, da de højner energiniveauet i omgivelserne, så encellede organismer dør
af sult. Da det er omgivelserne og ikke organismen der forstyrres, kan der ikke dannes
resistens mod metoden. Ligeledes aktiverer den højere energis tilstedeværelse kroppens
bindevæv (fibroblaster), så det danner stamceller der hurtigt heler div. vævsskader.)
Heller ikke proteiner kan potenseres homøopatisk. Proteinerne bruges af kroppen i deres
organiske tilstand, som byggeklods eller puslespilsbrik i en speciel organisk sammenhæng. Ved
underskud af et protein kan man potensere signalvejen, dvs. potensere
nedbrydningsfrekvenserne fra det store protein, til det fremstår som den del der skal bruges i
en organisk helhed. Så udnytter man den mindre proteinudskillelse bedre.
Det der er oplagt at potensere homøopatisk er hormonerne. Hormonerne virker ved elektriske
signaler, og ved nedbrydningen af hormonet i kroppen udsender det lys. Alt organisk stof der
nedbrydes udsender lys, og alt organisk stof der opbygges fanger lys. Når man laver det
homøopaterne kalder en D1 potensering, er det vigtigt at hormonet er i samme miljø som det
ville være i kroppen. Hvis det er i blodet så skal det være ved samme temperatur og den
samme procentvise fordeling af cellesalte skal naturligvis også være til stede.
Man rører nu vandet efter de beskrevne metoder, for at få vandet struktureret. Når vandet er
struktureret med rette temperatur og rette indhold af cellesalte, tilsættes hormonet. Det vil i
vandet fortsætte sin naturlige nedbrydning, og det lys (frekvens) det hermed udsender, kan
fanges i de sekskantede vandmolekyler. Ved de følgende potenseringer er temperaturen ikke
afgørende, men cellesaltsforholdet skal stadig følges, da de har indflydelse på vandmolekylets
udseende og dermed frekvensen (vinklen mellem hydrogen-bindingerne og vandmolekylets
diameter).
I stedet for at røre vandet så det får sin egen inerti vælger homøopaterne at have vandet i et
glasrør og banke det mod et fast underlag. Herved kan der også opnås resultater, men det er
en besværlig og ikke særlig hensigtsmæssig metode. Ved hvert bank er vandet på et tidspunkt
hverken på vej op eller ned. I dette splitsekund er vandet ikke statisk bundet til jordens
tyngdefelt, da det har en stor egenenergi. Det har mulighed for at strukturere sig efter jordens

12
Tekstdokument WORD
magnetfelt og har så også mulighed for at fange en lysfrekvens. Det forekommer mig mere
effektivt først at strukturere vandet, og så ved vedvarende røring hele tiden at sørge for at
vandet har sin egen inerti og således, under hele forløbet og ikke bare i et splitsekund er i
stand til at optage den ønskede bølgelængde. Hvis homøopaterne kan godkende mine kriterier
for homøopati, kan man meget lettere standardisere metoden og få en effektiv medicin.
Til toppen
Tilbage til forsiden