Musik og brøker - Musik på Tværs

MUSIK PÅ TVÆRS, 2003-2004
Musik og brøker
Udarbejdet af Ove Steen Smidt, 1994
(tilføjelser og ændringer 2003)
Siderne er tænkt som vejledning til matematiklærere, der har brug
for introduktion til nodesystemets talværdier. Musiklæreren kan fra
sangbøger levere noder til sange, som eleverne kender.
Begynd med enkle børnesange. Forsøg så med Weyses morgensange
(I østen stiger solen op, Nu titte til hinanden). Prøv rytmiske sange
af f.eks. Kim Larsen (Om lidt, Jutlandia).
Klip brudstykker af sange ud, hvor taktartsangivelsen er udeladt og
stil som opgave at udregne taktarten.
Lad også eleverne forsøge at give bud på taktarten i forskellige melodier,
som de ikke har noder til. Lad dem lytte sig til, om melodierne
har optakt og lad dem prøve at dirigere og lave nedslag på 1.

Musik og brøker
Musik og brøker
Gennemgå nodetegnene og de tilsvarende pausers brøkværdi:
w ∑
1
1
˙ Ó
1
2
œ Œ
1
4
j
œ ‰
1
8
j˚
œ ≈
1
16
j˚
œ ®
Når ottendedele, sekstendedele osv. optræder i grupper, erstattes fanerne af forbindelsesbjælder.
j
œ
j˚
œ
j
œ = œ œ
j˚
œ = œ œ
Prik efter en node betyder, at dens varighed forlænges med det halve af dens værdi:
h . betyder: 1 2 + 1 4
c betyder 4 4 . C betyder 2 2 .
Noder, der sidder på samme hals, spilles samtidig.
I flerstemmige stykker skal stemmernes brøkværdier passe sammen takt for takt.
Kor
Orkester
&
Fra Mozarts Requiem - Lacrymosa
b b
& b
&
?
b
b b
b b
12
8
12
8
12
8
12
8
œ . œ œ J œ œ .
# œ ‰ ‰
J
‰ # œ œ
œ œ
‰ ‰ œ n œ ‰ œ œ
œ ‰ œ ‰ œ ‰ # œ ‰
œ ‰ œ ‰ œ ‰
œ
œ œ
En bue mellem to noder betyder, at de skal spilles i ét strøg eller én vejrtrækning.
œ
œ
‰
1
32
2

Musik og brøker
Musikken er opdelt i takter, fordi vi ikke betoner alle pulsslag lige kraftigt. March, jazz
og rock er næsten altid opdelt i 2 eller 4 slag. Vals står i 3/4 svarende til trommesættets
um-ba-ba, um-ba-ba.
I matematikken er 6/8 = 3/4, ikke i musikken. Når en melodi står i 6/8 er noderne
opdelt i to grupper med hver 3/8. Syng de to sange (findes i mange sangbøger) og find
ud af, hvor betoningerne skal lægges. Læg mærke til, hvordan ordet „mil–de“ har fået
første stavelse forlænget hen over næste betoning ved hjælp af en bue i noderne. Det
bliver der tit sjusket med, når sangen skal synges – også på visse pladeindspilninger!
&
?
&
?
5
4
b
b
# #
# #
4 3
4 3
8
6
8
6
œ .
Ach,
œ
j
œ
Kom,
‰
œ
J œ
du
œ
œ
œ
œ
lie- ber
j
œ œ
œ
Au -
œ
J œ
maj du sø - de
œ œ œ
œ œ œ
œ
gus -
œ
œ œ
tin,
œ
Al -
œ
œ . œ œ œ
mil
œ
-
œ œ
œ œ œ
de! Gør
œ
œ
les
œ
sko -
œ
ist
œ
j
œ œ œ œ
œ
væk,
œ
ven at - ter grøn ...
œ œ
œ œ œ œ
er en temmelig sjælden taktart, men bruges i en kendt, gammel sang:
& b 4 5
& b
œ
højt
œ
Højt
œ
p˚a
œ
p˚a
œ
en
œ
en
œ
gren
œ
gren
œ
en
œ
en
œ
kra
œ
kra
œ
–
œ
–
œ
ge
j
œ
ge
‰
œ
œ
œ
œ
œ
œ
sim sa - la bim bam ba
œ
œ
væk,
œ
œ œ
væk ...
œ . Œ j
œ
œ œ œ
œ œ œ
œ
œ
sa - la du
œ
sa - la
œ Œ Œ Œ Œ
sad.
j
œ œ
dim
‰
Skriv en stemme til sangen for trommesættet med angivelse af, hvor stortrommen og
lilletrommen skal sige noget.
Omskriv et stykke musik til brøker.
Skriv selv en tostemmig sats for rytmeinstrumenter og spil den.
3

Optakter
Musik og brøker
Melodiernes taktarter er valgt ud fra deres betoningsmønster. Det første betonede slag
er 1-slaget. Så tæller man frem til næste betonede slag, sætter en taktstreg foran og
begynder forfra med at tælle. I en vals falder betoningerne på hvert 3. taktslag. Se
lytteopgaven til Grande Valse.
I de fleste andre melodier falder betoninger på hvert 2. taktslag. Der kan godt være
uenighed om, hvorvidt en melodi så alligevel skal have 2 eller 4 slag i takten. Hvis
takterne er på 4 slag, skyldes det, at 1-slaget trods alt fornemmes tungere end 3-slaget.
Mange melodier – måske de fleste – begynder ikke på et betonet slag, altså 1-slaget.
Det gælder de fleste valse, marcher og fædrelandssange.
Når en dirigent slår takt, bevæger han hånden (som regel højre) i et bevægelsesmønster,
hvor der bliver slået ned på 1. De andre taktslag går i andre retninger. Det sidste i
takten går op. Hvis melodien ikke begynder på 1, vil dirigentens første slag gå opad
eller til siden. Det er måske derfor, man siger, at melodien har »optakt«.
Hvis sangen har flere vers, skal de kunne synges i forlængelse af hinanden, uden at
den rytmiske fornemmelse bliver brudt. Hele sangen skal kunne synges som ét langt
stykke strømmende musik. Derfor er det, at sidste takt er ufuldstændig, hvis man
tæller nodeværdierne sammen. Optakt + sidste takt skal tilsammen give den værdi,
der er angivet som taktart. I nedenstående melodi skal de altså tilsammen give 4/4.
& bc œ œ
& b
Nu
Men
Tak
er
når
for
F/a C7/g
F C7/g
œ œ œ œ
jord og
san - gen
da - gen,
œ œ œ œ
ly -
klar
da -
der
fra
ge,
in -
him -
som
gen
mel -
skal
F7/eb D7
& b œ œ œ œ
& b
fjer - ne
mor - ges
hø - je
frø -
in -
ly -
F/a C7/g
ers
den
se
œ œ œ œ
dæm -
him -
før -
pet
mel -
ste
slag
flugt
af -
him -
er
som
af
for -
ten -
mel
for -
er
œ œ Œ œ œ
F/a Dm7
stil - le,
stum- met,
om - me,
F Dm7
œ œ Œ œ œ
tril - le
rum - met,
kom - me,
fra
det
og
de
er
for
Gm Gm7/f
œ œ Œ œ œ
kvæk - ken
gry - et
kø - ers
har den
fjer - ne
F
mø - des
F #o
œ œ Œ œ œ
bæk - ken
ny - et
stjer - ne
til
med
som
vin- den
vil vi
for en
Gm7 Csus4 C7
œ œ œ œ œ
hol -
hø -
lang
der
re
og
tyst sit
end en
dej - lig
Gm7 Csus4 C7
œ œ œ œ œ œ
hø -
lær -
dem,
je,
kens
der
stil -
af -
lig -
C/e C7
œ œ œ œ
kal - den
jub - let
san - gen
vor
end -
et
o - ver
glæ - den
mild og
le
ten -
ger
F C7
˙ Œ œ œ
vejr,
klang
dag.
F
og
lys
Tak
der
og
for
˙ Œ œ œ
træ’r.
sang.
bag.
Kun
Fra
I
de
i
det
F C7/g
œ œ Œ œ œ
vang,
ud
klar
Gm7 Csus4 C7
œ œ œ œ œ œ
e - gen
nu en
kær - ligt
stil -
tak
smil
le
til
til
F
˙.
sang.
Gud.
svar.
og
og
med
et
sin
den
4

e
e
w
h
h
q q
q q
ee
e
e e
e
w+h = w.
Musik og brøker
1
1
1
2
+ 1
2
=
h +q = h.
1
1
4
+ + 1 4
+ 1
4 1
4 1
8 1
Husk:
=
j
œ
j˚
œ
j
œ = œ œ
j ˚
œ = œ œ
I nodesystemet er det
uden musikalsk betydning,
om noderne har halsen
op eller ned. Det er
somregel kun et spørgsmål
om plads
1
+
8
+ + + + + +
1
8 1
8 1
8 1
8 1
8 1
8 1
Prik efter en node betyder, at den bliver
forlænget med det halve af sin egen
værdi.
q +e= q.
=
e+x=e.
1
1
5