Seminar i germansk sproghistorie - komputerwolf.com

Gotisk
v/ mag.art. Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen
Forårssemestret 2012
- Kompendium -
For studerende på BA og BA-tilvalg i Indoeuropæisk v/ Københavns Universitet

Indholdsfortegnelse
Introduktion s. 7
- Gotisk, germansk og indoeuropæisk s. 7
- Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier s. 7
- Germanerne som folk og kultur s. 10
- Goterne: Historie s. 12
- Goterne: Etnonymi s. 16
- Gotisk: Sproglig overlevering s. 18
- Gotisk: Wulfilas alfabet s. 20
Lydlære: Vokalisme s. 24
- Skrift vs. lyd s. 24
- Betonet stavelse s. 27
- Ubetonet stavelse s. 29
- Accent/betoning s. 32
Lydlære: Konsonantisme s. 33
- Skrift vs. lyd s. 33
- Obstruenter s. 34
- Nasaler og likvider s. 38
- Halvvokaler s. 39
- Laryngaler s. 41
- Konsonantgrupper s. 41
Formlære: Fokus på synkroni (paradigmeoversigt) s. 42
- Substantiver s. 42
- Adjektiver s. 44
- Pronominer s. 47
- Numeraler s. 50
- Verber (stærke) s. 53
- Verber (stærke + reduplicerede) s. 55
- Verber (svage) s. 58
- Verber (nogle få præterito-præsentiske og de to uregelmæssige) s. 61
Formlære: Fokus på diakroni s. 63
- Substantiver s. 63
- Substantiver: a-stammer (ie. o-stammer) s. 63
- Substantiver: ja-stammer ( -stammer efter let stavelse) s. 65
- - -stammer efter tung stavelse) s. 66
- ō-stammer ( kl jō- g ō-stammer; ie. eh2-stammer) s. 67
- Substantiver: i-stammer (ie. i-stammer) s. 69
2

- Substantiver: u-stammer (ie. u-stammer) s. 72
- K k , …) s. 73
- Substantiver: n-stammer (ie. n- ; y p d k …) s. 75
- Substantiver: r-stammer (ie. r-stammer) s. 78
- Substantiver: s-stammer (ie. s-stammer) s. 79
- Pronominer s. 80
- Pronominer: Personlige og refleksive s. 80
- Pronominer: Possessive s. 85
- Pronominer: Demonstrative s. 86
- Pronominer: Relative s. 91
- Pronominer: Interrogative s. 92
- Pronominer: Indefinitte s. 93
- Adjektiver s. 94
- Adjektiver: Stærke s. 95
- Adjektiver: Svage s. 97
- Adjektiver: Participier s. 98
- Adjektiver: Komparation s. 99
- Numeraler s. 101
- Verber s. 104
- Verber: Stærke (stammedannelse uden reduplikation i præteritum) s. 106
- Verber: Stærke (stammedannelse med reduplikation i præteritum) s. 109
- Verber: Stærke (finitte former) s. 111
- Verber: Stærke (infinitte former) s. 118
- Verber: Svage (stammedannelse) s. 119
- Verber: Svage (finitte former i I klasse) s. 123
- Verber: Svage (finitte former i II klasse) s. 129
- Verber: Svage (finitte former i III klasse) s. 131
- Verber: Svage (finitte former i IV klasse) s. 133
- Verber: Svage (infinitte former) s. 135
- Verber: Præteritopræsentiske s. 137
- Verber: Uregelmæssige s. 139
- Ordannelse: Substantiver s. 145
- Ordannelse: Adjektiver s. 148
- Ordannelse: Adverbier s. 149
- Ordannelse: Verber s. 150
- Syntaks (kun gotisk) s. 150
Gotisk i et bredere perspektiv s. 153
- Kort om urnordisk/nordvestgermansk s. 153
- Kort om nordgermansk/nordisk s. 153
- Kort om vestgermansk s. 155
- Vigtigste forskelle mellem gotisk og de øvrige germanske sprog s. 157
3

- Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning s. 159
Tekstlæsning: Matthæus-evangeliet VI, v. 1-32 s. 165
- Indledende bemærkninger s. 165
- Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s. 165
- Gotisk tekst (translitteration) s. 172
- Græsk tekst s. 172
- Latinsk tekst s. 173
- Dansk tekst s. 174
- Vers 1-2 s. 175
- Vers 3-8 s. 180
- Vers 9-15 s. 186
- Vers 16-24 s. 191
- Vers 25-32 s. 197
- Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 200
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XVIII, v. 35-43 s. 201
- Indledende bemærkninger s. 201
- Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s. 201
- Gotisk tekst (translitteration) s. 204
- Græsk tekst s. 204
- Latinsk tekst s. 204
- Dansk tekst s. 204
- Vers 35-43 s. 205
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XIX, v. 1-21 s. 211
- Indledende bemærkninger s. 211
- Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s. 211
- Gotisk tekst (translitteration) s. 217
- Græsk tekst s. 217
- Latinsk tekst s. 218
- Dansk tekst s. 218
- Vers 1-11 s. 219
- Vers 12-21 s. 226
Tekstlæsning: Lukas-evangeliet II, v. 1-21 s. 233
- Indledende bemærkninger s. 233
- Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s. 233
- Gotisk tekst (translitteration) s. 239
- Græsk tekst s. 239
- Latinsk tekst s. 240
- Dansk tekst s. 240
4

- Vers 1-11 s. 241
- Vers 12-21 s. 249
Tekstlæsning: Markus-evangeliet IV, v. 1-9 s. 254
- Indledende bemærkninger s. 254
- Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s. 254
- Gotisk tekst (translitteration) s. 257
- Græsk tekst s. 257
- Latinsk tekst s. 257
- Dansk tekst s. 257
- Vers 1-9 s. 258
Tekstlæsning: Johannes-evangeliet XI, v. 5-16 s. 263
- Indledende bemærkninger s. 263
- Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus) s. 263
- Gotisk tekst (translitteration) s. 267
- Græsk tekst s. 267
- Latinsk tekst s. 267
- Dansk tekst s. 268
- Vers 5-16 s. 268
- Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 270
Tekstlæsning: N h ‘ B g V, 13-18 s. 271
- Indledende bemærkninger s. 271
- Gotisk tekst (translitteration) s. 271
- Græsk tekst s. 271
- Latinsk tekst s. 272
- Dansk tekst s. 272
- Vers 13-18 s. 272
Tekstlæsning: Skeireins II, a-d s. 279
- Indledende bemærkninger s. 279
- Gotisk tekst (translitteration) s. 279
- Engelsk tekst (William H. bennett, 1834) s. 279
- Stk. A-D s. 280
Tekstlæsning: Østgermanske runeindskrifter og krimgotisk s. 285
- Østgermanske runeindskrifter s. 285
- Krimgotisk s. 287
Øvelser og aktiviteter s. 292
- Generelt s. 292
5

- Instruktioner til øvelse 1-11 s. 293
- Øvelse 1 s. 294
- Øvelse 2 s. 295
- Øvelse 3 s. 297
- Øvelse 4 s. 297
- Øvelse 5 s. 298
- Øvelse 6 s. 299
- Øvelse 7 s. 300
- Øvelse 8 s. 301
- Øvelse 9 s. 302
- Øvelse 10 s. 303
- Øvelse 11 s. 303
- Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer s. 303
Prøveeksamen s. 305
- Hensigt og baggrund s. 305
- Instruktioner s. 305
- Generelle spørgsmål s. 305
- Gotisk tekststykke fra pensum s. 306
Spørgetime s. 307
- Egne noter s. 307
Mundtlig eksamen (mulige eksamensspørgsmål) s. 313
- Generelle spørgsmål s. 313
- Fonologiske spørgsmål s. 313
- Morfologiske spørgsmål s. 313
- Gotisk tekststykke fra pensum s. 313
6

Introduktion
Mandag den 6. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 8. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Gotisk, germansk og indoeuropæisk
G k g k p g… g germansk er en gren under den indoeuropæiske sprogfamilie.
Andre vigtige indoeuropæiske sproggrene er anatolisk, tokharisk, indoiransk, armensk, hellensk,
albansk, italisk, keltisk og baltoslavisk. Dertil kommer mindre grupper eller enkeltsprog, der kun
har perifer betydning for den indoeuropæiske forskning, f.eks. messapisk, venetisk, illyrisk og
thrakisk. Flere af de her nævnte sprog og sproggrene er helt eller næsten uddøde.
Dialektgruppering og ældste overleveringsstadier
Traditionelt regner man med tre germanske dialekter/undergrupper:
Østgermansk.
Nordgermansk.
Vestgermansk (underopdeles ofte videre i ingvæonisk/nordsøgermansk, istvæonisk/weserrhin-germansk
og (h)erminonisk/elb-germansk).
7

Østgermanske sprog (alle uddøde):
Gotisk (ostrogotisk og visigotisk; senere også krimgotisk).
Flere mindre uattesterede stammer, der må formodes at have været østgermansktalende,
f.eks. vandalerne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae.
Nordgermanske (= nordiske) sprog:
Vestnordiske sprog:
o Islandsk.
o Færøsk.
o Norn (uddødt; taltes på Shetlands- og Orkneyøerne).
o Norsk (vestlige dialekter; skriftsprog: nynorsk).
Østnordiske sprog:
o Dansk.
o Svensk.
o Norsk (østlige dialekter under kraftig påvirkning af dansk; skriftsprog: bokmål).
o Ö d l ką (?).
Gutnisk (næsten uddødt; hører til Gotland, normalt regnet for et østnordisk sprog, men der
er nogen usikkerhed herom).
Vestgermanske sprog:
Engelsk/angelsaksisk.
Frisisk.
Nederlandsk/hollandsk (nederfrankisk).
o Afrikaans.
Nedertysk/plattysk.
Højtysk (inkl. schweizertysk og østrigsk).
o Jiddisch.
Men derudover er de indbyrdes relationer ganske problematiske og omstridte...!
Mellem urgermansk og øst-, nord- og vestgermansk:
Ukontroversielt: Tre undergrupper…
… o kontroversielle hovedteorier om mellemstadierne.
Teori 1: Den goto-nordiske teori:
o Nordgermansk (goto-nordisk) vs. sydgermansk... også kaldet østgermansk vs.
vestgermansk.
o Karl Müllenhoff ud fra Tacitus: Ingaevones, Istaevones, Herminones (=
vestgermaner); Vandili (= østgermaner = nordboere + goter).
o E d d Müll h ff ” k d fø l g åd
k g fl d W ch l V l /W ł ), h f d d d dpå ” Ergo:
Gotisk + nordisk = østgermansk.
8

o G K , kæ l g ”G k d kæ l g k j p l g l
k d ”. Ergo: Gotisk + nordisk = nordgermansk. Stemmer overens med
J d ’ g
o Sproglige holdepunkter:
Verschärfung kun i nord- og østgermansk (næppe sandt, jvf. Rasmussen).
Svage nan-verber.
-t i præt. 2.sg. af stærke verber... og med samme aflyd som i 1./3.sg.
Femininum af præsens participium bøjes som īn-stamme.
Teori 2: Den nordvestgermanske teori:
o Nordvestgermansk vs. østgermansk.
o Særlig tydelig samhørighed mellem anglofrisisk og nordisk.
o Nordvestgermansk er endvidere muligvis lig med urnordisk (ældste runesprog).
o Sproglige holdepunkter:
Østgermansk þl = nordvestgermansk fl.
Finalt *-ō > nordvestgermansk -u; østgermansk -a.
Udvikling af germansk *ē og *ē2.
Udvikling af *z.
Demonstrativt pronomen med -se.
a- og i-omlyd (i-omlyden er dog for sen og a-omlyden nok fællesgermansk).
Reduplikationsstavelsen i præteritum af stærke verber af VII klasse (typen
got. lētan eller tan) d g k l f ”ē2”, d
f.eks. germ. *le-lōt > got. laí-lōt, nordvestgermansk *lēt (on. lét, oht. liass).
Årsag til stridspunkterne omkring nordvestgermansk:
o Politik: Tyskland vs. Danmark i det 19. århundrede (krigene i 1848-1851 og 1864).
o Gallehus-hornene: Den filologiske/lingvistiske kerne i striden.
A: ek hlewa gastim holtijam horno tawido.
B: ek hlewagastiz holtijaz horna tawido.
C: ek hlewagastir holtijar horna tawido.
D: ek hlewagastiR holtijaR horna tawido (mest anerkendt i dag, men hvorfor...?).
9

o Med andre ord: Er indskriften på Gallehus-hornene og andre af de tidligste
d k f ” d ke” dl g d f ld d k l g l j ) eller
” d g k ” dl g d f dg k g g k, d
disse opslittedes i to grupper)?
o Hvordan vægter man lydlige og grammatiske indicier? Hvad er fælles arv og –
endnu vigtigere – fælles innovation, og hvad skyldes sprogkontakt?
En tredje teori:
o Johannes Schmidt (1875): Bølgeteori.
o Germansk er et dialektkontinuum!
o Vestgermansk ↔ dg k ↔ ø g k.
o M d lj Høj y k ↔ d y k k k) ↔ gl f k ↔ d k ↔ g k.
o C ”Das nordische ist sowohl ostgermanisch als westgermanisch, es bildet den
übergang vom gotischen zum angelsächsischen, das angelsächsische und friesische
den vom nordischen zum altsächsischen.“
o Muligvis er der noget om snakken…
Tidsramme:
Præ- og urgermansk: Fra ca. 1500 f.Kr. til 100(?) e.Kr.
Nordvestgermansk (= urnordisk): Ca. 150-550 e.Kr.
Tidlig fællesnordisk: Ca. 500-750 e.Kr.
Oldnordisk: Ca. 750-1300 e.Kr.
o Oldislandsk/gammelnorsk: Ca. 1050-1500 e.Kr.
Islandsk.
Norsk.
o Færøsk: Det moderne sprog (dvs. ≠ ld l d k) fø k f l g 1800-tallet.
o Gammeldansk: Ca. 1050-1500 e.Kr. Dansk.
o Fornsvensk: Ca. 1050-1500 e.Kr. Svensk.
Vestgermansk: Ikke senere end 6. årh. e.Kr. = første skriftlige kilder
o Oldhøjtysk: Fra 8.-9. årh. e.Kr. Middelhøjtysk: Ca. 1100-1500 e.Kr. Højtysk.
o Oldsaksisk: Fra 8.-9. årh. e.Kr. til ca. 1000 e.Kr. Middelnedertysk (hanseatisk):
1300-1500 e.Kr. Fra ca. 1600 e.Kr.: Plattysk.
o Oldengelsk: Fra 6. årh. e.Kr. Middelengelsk: Ca. 1100-1500 e.Kr. Engelsk.
o Oldfrisisk: Fra 12. årh. e.Kr. Middelfrisisk: Ca. 1550-1800 Frisisk.
o Middelnederfrankisk: Ca. 1100-1500 e.Kr. Nederlandsk (hollandsk + flamsk).
Også et meget sparsomt attesteret oldnederfrankisk..
Østgermansk:
o Gotisk: Omtrent 4. årh. e.Kr.
o Krimgotisk: I hvert fald indtil 1560-1562 e.Kr. hvor den flamske diplomat O.G.
de Busbecq nedfældede en liste over tilsyneladende (øst)germanske ord på Krim.
Germanerne som folk og kultur
Arkæologi:
10

Jastorf- og Harpstedtkulturerne:
o Jernalder, fra ca. 500 f.Kr.
o Formodentlig direkte fortsættelse af det snorekeramiske kulturkompleks.
Neagu B-hjelmen: hariχast te wa ” l g d Hæ gæ ” l , c 2 å h f K )
Vigtige skriftlige kilder fra Antikken om germanerne og goterne:
Πυθέας ὁ Μασσαλιώτης Py h f M ll , 4 å h f K ) Mød g l g
ved Nordsøkysten.
Om germanernes (mest de vestgermanske kimbrere og teutoner) udfald mod Romerriget
120-115 f.Kr. (under Gaius Marius).
Caesar (58 f.Kr.): Germanerne længere syd- og vestpå (over hhv. Donau og Rhinen).
Tacitus: Ca. 98 e.Kr., Germania:
o Istvaeones omkring Rhinen; mere eller mindre identisk med frankerne:
Bataverne (Holland).
Ubierne (omkring Köln).
Chamaverne, bruktererne og cheruskerne (i Westfalen).
… g g , g fl k g Rh .
o Ingvaeones ved Nordsøen:
Friserne.
Chaukerne ( sakserne, fra ca. 4. årh. e.Kr.).
”N h ”-folkene, bl.a. anglerne.
o (H)erminones i indlandet, mest Syd- og Østtyskland, også kaldet sveberne:
Semnonerne (ca. i Brandenburg).
Vandring mod sydvest alemannerne.
Langobarderne (ca. i Sachsen).
Hermundurerne (ca. i Thüringen).
Markomannerne og quaderne (ca. i det nordlige Bayern).
Svarer til bajuwarerne i Böhmen.
o Sviones i nord (= nordgermanerne?).
Jordanes: 551 e.Kr., De origine actibusque Getarum:
o Om østgermanernes (goterne m.fl.) vandringer; efter tabt værk af Cassiodorus.
o Nævner i øvrigt for første gang folkeslaget Dani.
11

Goterne: Historie
Primære kilder til goternes og østgermanernes historie og vandringer:
Stednavne, dels i Skandinavien, dels i Frankrig og Spanien:
o Goterne: Gotland, Götaland, Götaälv (< on. Gautelfr), Östra/Västra Götland (< on.
Gautland), Göteborg, Gothiscandza = Gd ń k/D z g flg gl f k ), det
gotlandske kloster Gutnalia (måske Gutnal þing *Gutna alþing ”g
l g”), den gotlandske å Gothemå, evt. Jylland… g f d l g også det
pyrenæiske folkeslag agotes eller cagots (< lat. *canes got ī ”g k h d ”)
o T gī/ g Thüringen(?) ( lat. T eur ngī Terv ngī).
o Vandalerne: Andalusien, Vendsyssel.
o Burgunderne: Bornholm (< on. Borgundarholmr) og Bourgogne.
Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator (ca. 485-585 e.Kr.):
o Kansler for den ostrogotiske kong Theoderik.
o Forfattede på Theoderiks forlangende omkring et historisk værk om goterne
(Historia Gothorum, ca. 526-533 e.Kr.), der desværre er gået tabt, og som delvis
k ll æ ygg på d dl g p æ p f k A l ’ tninger om den
gotiske udvandring.
o O l f g k J d ’ De origine actibusque Getarum fra 551 e.Kr.
J d ’ De origine actibusque Getarum (eller ofte blot Getica) fra 551 e.Kr., jvf. ovenfor.
Ogier Ghiselin de Busbecq (1522-1592).
12

Goternes urhjem:
Oprindelse i Skandinavien; udvandring til det kontinentale Europa omkring 1. årh. f.Kr.
To fremherskende teorier, som dog ikke alle tror på:
o Gotland, Sverige.
o Östra og Västra Götland, Sverige.
Gotland, Sverige:
o Stednavnet Gotland (< germ. *gut-).
o Gotisklignende træk i de ældste runeindskrifter på Gotland samt i det gutniske sprog,
bl.a. noget der minder om brydning foran r.
o Problem: Forkert gravtype (stenhøje) i forhold til det, man finder hos goterne ved
Vistula (flade grave) og en tiltagende mængde arkæologiske fund i området omkring
det 1. årh. f.Kr.
Östra og Västra Götland, Sverige:
o Stednavnet Götland (og Götaland, Göteborg) (< germ. *gaut-).
o Færre arkæologiske fund i området omkring det 1. årh. f.Kr., hvilket tyder på en
større folkeudvandring.
M l g lø g Ifølg J d ’h k g l åd k g V l
d d g Ø ø på k … men disse tre skibe behøver jo ikke nødvendigvis at
stamme fra samme sted!
Anden mulig løsning: Oprindeligt gotiske og tæt med hinanden forbundne beboelser på
begge sider af Østersøen allerede i bronzealderen og langt ind i jernalderen, jvf. f.eks.
A d K l ff ”G h c C c ” f 2001 (via f.eks. Ingemar Nordgren (2008) og Jan
Paul Strid (2008).
Østersøområdet:
Arkæologisk: Formodentlig lig med Wielbark-kulturen.
Ifølge Jordanes landgang fra tre skibe omkring det 1. årh. f.Kr.
Lokalitet iflg. Jordanes: Gothiscandza = Gd ń k/D z g flg gl f k ); h f ld
eller andet sted omkring Vistulas udmunding i Østersøen.
Naboer mod vest: Ulmerugi (= Holm-rygierne), som må formodes at have boet på (= af
goterne være trængt vestpå til) Rügen og muligvis selv har været et østgermansk folkeslag,
jvf. den norske folkestamme Rygir (i provinsen Rogaland), som oven i købet også går under
betegnelsen Holmrygir...
Naboer mod syd: Vandalerne (Tacitus: Lugi), som vel oprindeligt kom fra Jylland, jvf.
stednavnet Vendsyssel.
Øvrige naboer fra tidligste tid: Scirī og bastarnae, h p æc k k k k d …
måske en blanding af svebiske (vestgermanske), illyriske og oldprøjsiske gener. Navnet scirī
leder tankerne hen på det gotiske adjektiv skeirs ” ” Bastarnae betyder nok snarere
” l d ” j f d franske låneord bastard), jvf. deres blandingsægteskaber med det iranske
folk sarmaterne iflg. historikeren Strabo.
13

Andre østgermanske folk i området, som goterne dog ikke er stødt på: Burgunderne, som op
til ca. år 100 e.Kr. boede i Østpommern, og som formodentlig også er af skandinavisk
oprindelse, jvf. betegnelsen on. Borgundarholmr (= Bornholm).
Videre migration fra østersøkysten til Valakiet.
Sortehavsområdet:
Ifølge Jordanes: Ankomst fem generationer før ham selv (dvs. i slutningen af 2. årh. e.Kr.).
Konge under udvandringen (iflg. Jordanes): Kong Filimer, søn af Gadarik.
o Jerzy Ockulic: I virkeligheden tre udvandringsperioder.
Vandring formodentlig via Rokitno-sumpene i Ukraine og den sydrussiske steppe.
Endelig lokalitet: Valakiet i Rumænien, den nordvestlige sortehavskyst.
Formodet nærmere lokalitet:
o Ostrogoterne: Øst/nordøst for Dnjestr.
o Visigoterne: Vest/sydvest for Dnjestr.
Ny statsdannelse på dette sted i første halvdel af det 3. årh. e.Kr.
A kæ l g k d l g l g d j kh -kulturen.
Også andre folkestammer vandrede fra østersøkysten til Valakiet: Bastarnae (før goterne,
ca. 230 f.Kr.), sc rī (lidt senere) og vandalerne (endnu senere, men stadig før goterne).
Meget tyder på, at gepiderne udvandrede – og smeltede – sammen med goterne.
Goterne og romerne:
Første møde med Romerriget: Under kejser Maximus i år 237-238 e.Kr.
Flere voldelige sammenstød i starten:
o 251 e.Kr.: Afgørende nederlag for goterne under kejser Decius (ved Nikopolis i
Nedermøsien) i år 251 e.Kr.
o 258 e.Kr.: En gruppe ostrogoter belejrer Krim-halvøen (NB: Krimgotisk!).
o 264 e.Kr.: Gotisk krigstogt til Lilleasien, hvor der blev taget kappadokiske
k g f g … l k p W lf l d f æld !
o 269 e.Kr.: Ostrogoter, visigoter, heruler, peuciner og gepider i nyt samlet udfald mod
Romerriget, der blev slået tilbage af kejser Claudius II Gothicus.
o 271 e.Kr.: Endnu et udfald mod romerne under kong Cannabaudes/Cniva, men
goterne besejres afgørende af kejser Aurelius. I forbindelse med ovennævnte
nederlag afstår kejseren Dacien til goterne, der opretter staten Gutþiuda(?).
o 280-297 e.Kr.: Flere mindre udfald mod Romerriget, men i 297 e.Kr. ved vi, at et
k d l g kæ p d k j G l ’ hæ d p
o 323 e.Kr: Stort visigotisk udfald mod Romerriget, helt ned til Thrakien, men blev
slået af kejser Konstantin I den store.
Fredstid:
o Fredstraktakt med Romerriget og anerkendelse af goternes og taifalernes møsiske
stat som foederatī i 332 e.Kr.
o Særligt visigoterne blev mere og mere romaniserede.
14

o Samtidig udvikler ostrogoterne et stort kongedømme strækkende sig fra Sortehavet
og måske endda helt op til Østersøen.
o Ophævelse af traktaten i år 370 e.Kr. pga. nyt fjendtligt udfald fra goterne under den
kristenfjendtlige delkonge/høvding Athanarik.
Folkevandringstiden:
Indledtes af hunnernes invasion i 375 e.Kr.
Ostrogoterne:
o 375 e.Kr.: Det ostrogotiske kongerige under kong Ermanarik med hovedstad ved
Dnjepr (måske i Kiew) faldt og blev underlagt hunnerne.
o 454 e.Kr.: Under de tre kongebrødre Walamer, Theodemer og Widemer frigjorde
ostrogoterne sig og slog sig ned i Pannonien (grænselandet omkring Østrig,
Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Herzegovina).
o Fra Pannonien førte de kampe mod både det Øst- og det Vestromerske Rige.
o 471 e.Kr.: Theodemers søn Theoderik slog sig først ned i Nedermøsien, hvorfra han
på foranledning af den østromerske kejser Zeno angreb det nordlige Italien ved et
15

kup i 476 e.Kr. og udråbte sig selv til konge, idet han dog anerkendte den
østromerske kejser som overhoved. Han regerede frem til sin død i ca. 526 e.Kr.
o Ostrogoterne styrede hele Italien frem til år 555 e.Kr. Det formodes stærkt, at de
manuskripter indeholdende Wulfilas bibeltekst, som er blevet overleveret til
eftertiden, er forfattet i denne periode og i dette kongerige, jvf. også nedenfor.
o Nogle goter blev tilbage i det oprindelige område (Krim-halvøen) og udvikledes til
Krimgoter, der blev ortodokse kristne.
Visigoterne:
o 376 e.Kr.: De fleste goter bukker under for det hunniske tryk, og under ledelse af
kong Fritigern tillader kejser Valens dem at flytte ind på den romerske side af
grænsen under det vilkår, at de skal konvertere til den arianske kristendom.
Den rivaliserende kong Athanarik, der tidligere havde raget uklar med
romerne og de øvrige visigoter, jvf. ovenfor, holder dog stand, og han havde
allerede tidligere jaget de første arianske goter – de såkaldte Gothī minores,
heriblandt biskop Wulfila – til Nedermøsien, så de deltager ikke i flytningen.
o 410 e.Kr.: Kort opblomstring under kong Alarik, hvor de erobrede Rom!
o 412 e.Kr.: Alariks svoger, Athaulf, førte i 412 e.Kr. visigoterne videre til det sydlige
Gallien og Spanien, hvor de grundlagde det tolosanske rige.
o Også vandalerne havde fulgt denne vej og rejste endog videre til Nordafrika, hvor de
i 429-430 e.Kr. endog erobrede Karthago, og hvorfra de invaderede Sicilien i i 468
e.Kr. Sluttelig grundlægger sveberne i 411 e.Kr. et rige i Asturien (nordvestlige
Spanien), der dog erobres af visigoterne i 456 e.Kr.
o 507 e.Kr.: Visigoterne fordrevet fra det sydlige Gallien af frankerne og burgunderne.
o 711 e.Kr.: Også det spanske goterrige faldt i forbindelse med maurernes invasion.
o Nutid: Små rester af muligvis gotiske befolkningsgrupper i og omkring Pyrenæerne,
der kaldes agotes eller cagots, og som i hvert fald op til 1800-tallet har været
d ød f d ø g f d… f d l g på g d f, d h /h d h ld
fast i deres oprindeligt arianske tro og ikke omvendt sig til katolicismen.
Goterne: Etnonymi
Etnisk betegnelse (som n-stamme):
Strabo (1. årh. f.Kr.): Βούτονες (= Γούτονες).
Plinius (død 79 f.Kr.): gutones (undergruppe af vandalerne).
Tacitus (ca. 100 e.Kr.): got(h)ones.
Ptomlemaios (2. årh. e.Kr.): Γύθωνες (i området omkring Vistula). Angiver endvidere, at
”g ” l Heiðnir i det østlige Norge.
Pietroassa-guldringen: gutani(o).
Attesterede germanske sprog: on. guti, gotna (gen.pl.), ogutn. gutnalþing (= gutna alþing),
oe. gotan.
Formodentlig germ. *gutan-, dvs. n-stamme med nultrin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008).
16

Etnisk betegnelse (som vokalisk stamme):
Senere romerske og græske forfattere: gr. Γότθοι, lat. got ī (bl.a. også Jordanes: Getarum).
Attesterede germanske sprog: got. gutþiuda (med mindre dette faktisk er en statsdannelse;
dette er uvist), oisl. gotþjóð goðþjóð. Endvidere on. gautr, gautar (nom.pl.) om Östra og
Västra Götlands indbyggere.
Formodentlig germ. *gauta-, dvs. a-stamme med o-trin i roden iflg. Jan Paul Strid (2008).
Etymologi:
Med stor sandsynlighed til roden i germ. *giutan- ”gyd , ø , hæld ” < *ĝ h eu -d-, jvf.
f.eks. lat. fundo ”gyd ” g d d-udvidelsen også skt. juhóti ”gyd ”, g χέω ”gyd ”
Tre mulige tolkninger iflg. Jan Paul Strid (2008) og Ingemar Nordgren (2008):
o Det geografiske alternativ: Oprindelig nærhed til vand, der udgydes/hældes, f.eks.
Götaälven, Gothemå eller lignende.
o G k l f å ” dgyd ” ll ” p øj ”, d ” æ d” d k
befrugte/besprøjte kvinderne med sperm!), jvf. at on. gautr f l yd ” d”
Også paralleller til den germanske gud Mannus.
o Reference til den germanske gud Gaut, k l æ ” dgyd af mennesker”,
jvf. betegnelser såsom on. Gautatyr og nn-gaut for guden Odin, der af nogle,
bl.a. Dumézil, anses for også at være frugtbarhedsgud. Ifølge denne teori er altså de
f k ll g f lk l g ”d dgyd ”, d k
Etnonymet oe. ǥēatas ”g ” < g *gaut-. Hvis der hertil dannes en i-stamme, dvs.
germ. *gauti-, ville dette med i-omlyd give oe. *ǥīet-/ǥīt-/ǥȳt-, hvilket af Ingemar Nordgren
(2008) tolkes som værende oprindelse til folkeslaget juter, jyter (jvf. dansk jyder, Jylland).
Særligt om ostro- og visigoterne:
Ostrogoterne:
o Også kendt som østgoterne og velsagtens også etymologisk germ. *austra- ”ø ”
o Alternativ betegnelse: Greutungī / Graut ungī / Grutungī.
o Velsagtens til germ. *griuta- ”g , å ”, d ” ” ll ”kl pp ”, jvf.
også Jordanes: hi omnes excisis rupibus quasi castellis habitant ritu beluino.
Visigoterne:
o Også kendt som vestgoterne men næppe etymologisk sammenhæng med germ.
*westra- ” ”; l g *wisu- ”g d” < *u esu-, d ”d ædl , d g d ”
o Alternativ betegnelse: Terv ngī.
o Muligvis først opstået ved Sortehavet, hvor der er enkorme fyrretræsskove, hvis
Terv ngī er til roden germ. *terwa(n)- ” jæ , fy æ” h l d chw l
germ. *trewa- ” æ”), jvf. også den senere slaviske folkestamme Drevljanerne (~
oks. drěvo ” æ”) me område.
17

Gotisk: Sproglig overlevering
Alle de østgermanske sprog er i dag uddøde, og vi har således kun bevaret skriftlige kilder til de
østgermanske sprog.
Bibelgotisk:
To overordnede dialekter: Ostrogotisk og visigotisk; svarende til de to folkestammer
ostrogoterne og visigoterne.
Stammer fra de dengang østromerske provinser Dacien og Møsien (nuværende Rumænien,
Moldova og nordlige Bulgarien, dvs. den vest-nordvestlige sortehavskyst, særligt omkring
Donaus udløb i Sortehavet).
Næsten alle attesterede tekster er kirkelige (først og fremmest bibeloversættelser) og er iflg.
den kappadokiske historiker Philostorgios skrevet af den visigotiske, arianske biskop
Wulfila/Ulfila (311-383 e.Kr.), der oprindeligt var af kappadokisk afstamning, jvf. ovenfor.
Fomodentlig er teksterne skrevet mellem år 341 e.kr., da Wulfila blev biskop, og år 383
e.Kr., hvor han døde.
o Noget tyder imidlertid på, at Wulfila ikke har været alene om oversættelsen, for der
ses afvigende (dialektale? – måske ostrogotiske?) træk i Lukas-evangeliet samt til
dels i den i de to håndskrifter Codex Ambrosianus A og B overleverede bibeltekst.
Ariansk særpræg: ἴσα θεῶι = galeiko guda P l ’ l l pp II,6)
Gotisk tekst er/var bevaret i følgende manuskripter, alle nok oprindeligt stammende fra
Ravenna-området i Norditalien (daværende ostrogotisk område) i det 5.-6. årh. e.Kr.:
o Codex Argenteus: Også kendt som Sølvbiblen; skrevet med sølv- og til dels
guldblæk; vigtigste gotiske manuskript; oprindeligt alle fire evangelier på 336 ark
men kun 187 ark har overlevet; opbevares nu i universitetsbiblioteket i Uppsala.
Et sidste 188. ark blev i 1970 fundet i domkirken i Speyer.
Dette ark er den allersidste, dvs. den 336. side, af Codex Argenteus.
Tekststykke: Allersidste vers af Markus-evangeliet.
o Codex Ambrosianus A: 95 ark med fragmenter af Paulusbrevene og af en gotisk
kalender; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano.
o Codex Ambrosianus B: 77 ark med fragmenter af Paulusbrevene; opbevares i
Ambrosianerbiblioteket i Milano.
o Codex Ambrosianus C: 2 ark med fragmenter af Matthæusevangeliet XXV-XXVII;
opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano.
o Codex Ambrosianus D 3 k d f g f N h ’ B g ~ A d Ez
Bog); opbevares i Ambrosianerbiblioteket i Milano.
Eneste gammeltestamentlige bibeltekst, der er oversat til gotisk! Teori:
Muligvis fordi denne bog opfordrer til fred og ikke er så krigerisk.
o Codex Ambrosianus E: Også kendt som Skeireins eller Skeireins aíwaggeljons þaírh
Johannen; 8 ark med fragmenter af en kommentar til Johannesevangeliet; sikkert
oversat efter en nu tabt græsk original af Theodorus fra Herakleia; udgivet af
Massman i 1834 under ovennævnte titel; opbevares i Ambrosianerbiblioteket i
Milano (på nær 3 ark, der opbevares i Vatikanet).
18

o Codex Carolinus: 4 ark palimpsest (overskreven tekst: I d ’ Etymologiae) med
fragmenter af Romerbrevet XI-XV; opbevares i biblioteket i Wolfenbüttel (sydøst
for Hannover i Tyskland).
o C d x T 4 k d f g f P l ’ B l G l g P l ’
Brev til Kolossenserne; udgjorde oprindeligt en del af Codex Ambrosianus A;
opbevares i Torino.
o Codex Gissensis: Oprindeligt et dobbeltark med fragmenter af Lukasevangeliet
bilateralt på gotisk og latin; fundet nær Antinoe i Ægypten og siden transporteret til
Giessen (nord for Frankfurt a.M. i Tyskland); blev desværre ødelagt i forbindelse
med en oversvømmelse i februar 1945.
Sammenfoldet blyplade fra Hács-Béndekpuzsta i det sydvestlige Ungarn; fra før 488 e.Kr.;
indeholdende indskrift med gotiske bogstaver; teksten er Fadervor fra Johannes-, Matthæus-
og Lukasevangeliet.
Ikke-bibelske kilder fra andre sprog:
o En række låneord i de romanske sprog, f.eks. got. lēwjan ”f åd ” sp. alevoso
”f æd k” ll g malwjan ”k , ød ” it. (dial.) malvar ” l l p”
o P N c ”Urphilas, som har oversat vor hellige skrift fra det græske til det
got ske sprog…”
o Codex Salisburg 795: Også kendt som Wiener Alkuin-manuskriptet; fra det 9./10.
årh. e.Kr.; angiver bl.a. det gotiske alfabet i to rækker; er i sin valg af betegnelse for
bogstaverne under indflydelse af vestgermanske sprog, særligt oldengelsk og
ldhøj y k d f d ”Alfabet”); d h lder også få og ekstremt små
brudstykker fra Lukas-evangeliet og Første Mosebog.
o Codex Veronensia: Gotiske marginalnoter i en samling på 24 latinske homilier (korte
prædikener over en bibeltekst); nærmest uden betydning.
o To latinske salgsdokumenter fra Ravenna år 551 e.Kr. (ostrogotisk): Indeholder bl.a.
navnene Ufitahari, Wiljariþ, Gudilub, Sunjaifriþas.
o Enkelte (visi)gotiske – eller iflg. nogle måske snarere vandalske – ord i De conviviis
barbaris, f.eks. det indledende heksameter:
Inter eils Goticum scapiamatziaiadrincan
non audet quisquam dignos educere versus.
(Hails! Skapjam matjan jah drincan “H j! L d k ff g ) p g d kk ”).
Krimgotisk:
Taltes på Krim-halvøen i det moderne Ukraine; i hvert fald indtil 1560-1562 e.Kr.
Beskrevet af den flamske diplomat Ogier Ghiselin de Busbecq (1522-1592), som under et
besøg i Konstantinopel ved hjælp af to informanter udfærdigede en liste over 86 ord og tre
korte sætninger i form af et digt på et tilsyneladende (øst)germansk sprog.
Mere om krimgotisk senere.
19

Derudover mener nogle, bl.a. Wolfgang Krause, Elmer Antonsen og Jantina Helena Looijenga, at
der er bevaret en række østgermanske/gotiske runeindskrifter. Også mere om disse senere.
Sluttelig har der været flere mindre stammer, der ikke har efterladt sig skriftlige spor, men som de
fleste ud fra øvrige historiske kilder formoder har været østgermansktalende, f.eks. vandalerne,
gepiderne, burgunderne, rugierne, scirī og bastarnae.
Gotisk: Wulfilas alfabet
Biskop Wulfila opfandt sit eget alfabet til at skrive sin bibeloversættelse med:
Hertil fik han sandsynligvis inspiration fra flere steder:
F þ k’ (runealfabetet):
20

Det latinske alfabet:
A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T V X Y Z
a b c d e f g h i k l m n o p q r s t v x y z
Det etruskiske alfabet (neo-etruskiske alfabet, ca. 4.-3 å h f K )… d k
gennem det latinske alfabe g f þ k’
Og frem for alt det græske alfabet:
Α Β Γ Δ Ε Ζ Η Θ Ι Κ Λ Μ Ν Ξ Ο Π Ρ Σ Τ Υ Φ Χ Ψ Ω
α β γ δ ε ζ η θ ι κ λ μ ν ο ξ π ρ σ/ς τ υ φ χ ψ ω
g d z ē h, , k, l, , , , k , , p, , , , y, ph, kh, p , ō)
Bemærk, at tegnenes form og rækkefølge er stærkt inspireret af det græske alfabet. Undtagelserne
kan let forklares ad anden vej:
q står på den plads, hvor græsk har digamma (ϝ), d g å h gæld f ll ”6”
stammer fra en latinsk kursivform af netop q.
h står på den plads, hvor græsk har eta (η). Herved følger Wulfila den måde at bruge tegnet
på, som også kendes fra latin.
i forekommer også med trema over, dvs. ï. Dette sker, når i indleder en stavelse, sådan at det
kan undgås, at f.eks. fra-itan ”æd ” læ [f j ] ller [frɛtan] men i stedet [fra.itan].
Gotisk havde ikke behov for et specielt tegn til ks, så Wulfila satte j ind dér i stedet. Formen
har ingen kendte paralleller i andre skriftsystemer.
Formen for tegnet u er direkte lånt fra runealfabetet og sat ind på den plads, hvor græsk har
o-mikron (ο).
Tegnet for 90 hos Wulfila har ingen lydværdi. Det samme gælder for græsk koppa (ϙ/ϟ).
w står på den plads, hvor græsk har y-psilon (υ)… g f k k h d g å f f
y-psilon (Υ). Y-psilon i græske låneord gengives med w i Wulfilas bibeloversættelse.
f, som til formen er lånt fra etruskisk/latin, er sat ind på den plads, hvor græsk har phi (φ).
Gotisk havde ikke behov for et specielt tegn til ps, så Wulfila satte ƕ (hw) ind dér i stedet.
Formen har ingen kendte paralleller i andre skriftsystemer.
Tegnet for 900 hos Wulfila har ingen lydværdi. Det samme gælder for græsk sanpi (ϡ).
Når et tegn bruges med sit tal- og ikke sin lydværdi, markeres dette i manuskripterne gerne
enten med en prik både før og efter tegnet eller med en vandret streg over tegnet.
21

All g h , l g d k d f åd f þ k’ g d g æ k lf
Tegn Urgermansk Gotisk ODan. (ØN) Oisl. (VN) OE
a *ansuz aza (*ahsa) ąus aus ō ō
b *berkana N bercna (*baírkan) biarkąn biercan bjarkan beorc
g *g ō geuua (giba) - ( * ) - ( * ) ǥyfu
d *dagaz daaz (dags) - ( * ) - ( * ) dæǥ
e *ehwaz eyz (*aíƕs) eor ( * ) - ( * ) eoh
q ? quertra (*quaírþra) - - -
z *algiz (?) ezec/ezet (?) ælgR - eolhx
h *hagla- haal (*hagl) hąkąl hagal hagall hæǥl
þ *þurisaz thyth (þiuþ) þhurs dhurs þurs þorn
i *ī z iiz (*eis) is is ī ī
k *kaunan chozma (*kusma) kąun caun kaun cē
l *laukaz laaz (*lagus) ląukR laucr lǫg lagu
m *mannaz manna (manna) mąnR manr maðr man
n *naudiz noicz (nauþs) nąuþR naudr nauð ȳd
j *jē N gaar (jer) ąr ae (!) ā ǥē
u *ū z uraz *ū ) urR urr ū ū
p *p þō pertra (paírþra) - ( * ) - ( * ) peorð
r * dō reda (*raida) raiþu reidu reið ād
s * ōw lō sugil (sauil) sulu solu ōl ǥ l
t * īw z tyz (*teiws) tiuR iu (!) Tȳ Tī w); ī
w *w jō ?) uuinne (winja/*wunja) - ( * ) - ( * ) wen, wynn
f *fehu fe (faíhu) fiu fiu fē feoh
ng *Ingwaz enguz (*iggws) (NB: x) - ( * ) - ( * ) Ing
ƕ ? uuaer (*ƕaír) - - -
o *ōþ l -/*ōþ l - utal *ōþ l) - ( * ) - ( * ) l, ē l
? - ir ir ( * ) ȳ ( * ) ē h, īh
( * ) Runen er ikke en del af den yngre fuþark.
Bogstavnavnenes betydning:
”Ak ”; ” k ”; ”g ”; ”d g”; ”h ”; ” dd g, g ”; ”?”; ”h gl”; ”g d , ”; ” ”;
” yld”; ” d, ø”; ” d, k ”; ” ød”; ”å ”; ” k ”; ”?”; ” g ”; ” l”; ”g d,
Ty ”; ”g æ g g”/”f yd”; ”g d , lø ø ”; ”g d I gw z”; ”k d l, g yd ”; ” g d , j d”.
Kommentarer til tegnenes navne:
Navnene er ikke rent klassisk bibelgotiske, men de forventede klassisk bibelgotiske former
står i parentes i listen herover.
Mulige årsager:
o D k p , h W lf l lf p g , æld d W lf l k …
o … g/ ll d f d g g f k N d l ) g k - og ikke
visigotisk) lokalitet end Wulfilas tekst.
22

Senøstgermanske træk (muligvis specifikt ostrogotiske træk):
o Monoftongisering af ai og au… d å k k l gh d fæll g k!!!
o Bortfald af postvokalisk h og g.
o Hævning af ō > ū.
Vestgermanske træk:
o sugil ( oe. sygel).
o uuinne ( oht. uuinne).
o gaar (med ā for forventet *ē… samt med gengivelse af j som , hvilket også
kendes fra bl.a. oldengelsk).
Tegnet for x fortjener også en bemærkning eller to:
o Dens navn enguz (*Iggws) er underligt. I de andre germanske sprogs runealfabeter
bruges navnet i stedet om runen .
o Tegnet bruges på gotisk kun i Xristus og et par græske låneord.
o Wulfila har derfor valgt navnet på en af de højeste germanske guder, nemlig
menneskesguden *Ingwus, j f g å d k g l ” g æ ”
o Videre implikationer: germ. *Ingwus ” k g d” J K …!
23

Lydlære: Vokalisme
Mandag den 13. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Skrift vs. lyd
Alfabetets inventar af tegn:
Rene vokaltegn: a, e, i, o og u.
Kombinationer af vokaltegn (grafemiske diftonger): ei, ai, au, iu.
Øvrigt: Konsonanttegnet w kan også have vokalværdien y i græske låneord. Det er lidt
forskelligt, om lærebøgerne skriver w eller y i disse tilfælde, f.eks. got. Swriais/Syriais.
Bemærk endda got. in Lwstrws gr. ἐν Λύστροις, idet middelgræsk οι udtaltes [ü]!
Ifølge den klassiske lære udtales disse som følger:
a [ ] ll [ā], dvs. kort eller langt a. Langt a forekommer, så vidt vides, kun foran h (germ.
*anh > germ. *ā > got. ā )… g l g lå d
e [ē], dvs. langt (lukket) e.
i: [i], dvs. kort i.
o [ō], dvs. langt (lukket) o.
u [ ] ll [ū], dvs. kort eller langt u.
ei [ī], dvs. langt i (efter sengræsk mønster).
ai kan udtales på tre måder og transkriberes derfor ofte også på tre forskellige måder for at
lette læsningen:
o ái: [aj], dvs. klassisk diftong. Kan forekomme i alle stillinger på nær foran vokal.
o aí: [ɛ], dvs. kort åbent e (efter sengræsk mønster). Sker kun i tre sammenhænge:
Variant af i foran h, ƕ og r (brydning);
i låneord fra græsk/hebraisk;
og i reduplikationsstavelsen ved præteritum af de stærke verber af VII klasse.
o ai eller aí: [ɛ ], dvs. langt åbent e. Sker kun foran vokal.
au kan ligeledes udtales på tre måder og transkriberes derfor ofte også på tre forskellige
måder for at lette læsningen:
o áu: [aw], dvs. klassisk diftong. Kan forekomme i alle stillinger på nær foran vokal.
o aú: [ɔ], dvs. kort åbent o. Sker kun i to sammenhænge:
Variant af u foran h, ƕ og r (brydning);
og i låneord fra græsk/hebraisk.
o au eller aú: [ɔ ], dvs. langt åbent o. Sker kun foran vokal.
iu [ w], d kl k d f g d k ”pivf l k” A d g , d l d l [j ]…
men dette er næppe rigtigt, da gotisk har bogstavkombinationen ju præcis til dette formål.
I skemaerne herunder er det gotiske vokalsystem sat op efter dette princip:
Skemaet til venstre: Fonologisk gengivelse.
Skemaet til højre: Ortografisk (skriftlig) gengivelse.
Diftongerne ai, au og iu er ikke repræsenterede i skemaet.
24

Forskellige forhold har gjort, at flere amerikanske strukturalister, f.eks. James Marchand og
William Moulton (samt faktisk også Theo Vennemann), har foreslået et anderledes og på mange
måder enklere vokalsystem for gotisk:
Grafemerne ai og au gengiver altid den monoftongiske udtale [ɛ / ɛ ] og [ɔ / ɔ ], dvs. den
klassiske, diftongiske udtale [aj] og [aw] forekommer aldrig.
Nogle af strukturalisterne mener heller ikke, at der har været længdedistinktion i gotisk. I
stedet rekonstruerer de fem åbningsgrader (lukket og spændt/tense, lukket og slapt/lax,
halvlukket, halvåben og åben):
o a: altid [a], dvs. kort åbent a!
o e: altid [e], dvs. kort halvlukket e!
o i: altid [I], dvs. kort lukket og slapt/lax i!
o o: altid [o], dvs. kort halvlukket o!
o u: altid [U], dvs. kort lukket og slapt/lax u!
o ei: altid [i], dvs. kort lukket og spændt/tense i!
o ai: altid [ɛ], dvs. kort halvåbent e!
o au: altid [ɔ], dvs. kort halvåbent o!
o iu: diftongen [iw], ligesom i det klassiske system.
På d åd d dl d ”h l” d ll pæ k d k l y
k d f …
… d h l dfyld O c Jones (1958) med digrafen iu, som ifølge ham kan have haft
udtalen [u], dvs. kort lukket og spændt/tense u!
o Problem: Krimgotisk synes at vise *iu > ie = [ī]?), h lk dd l h
dårligt med en bibelgotisk udtale à la [u]. Dette er dog ikke nogen vigtig indvending!
25

Klassiske strukturalister, f.eks. Marchand: Oscar Jones (1958):
Fordele og ulemper ved de to systemer:
Det klassiske system:
o Gennemskuelighed i komparativ sammenhæng.
o Paradigmatisk veksel mellem ai/aj, au/aw og iu/iw, alt efter om der fulgte konsonant
eller vokal efter, f.eks. got. þius ”tjener” m.nom.sg.) vs. þiwos ”tjenere” m.nom.pl.)
o Låneord fra gotisk ind i de romanske sprog antyder, at ai-udtalen har eksisteret helt
op i det 5. og 6. årh. e.Kr., f.eks.:
got. *aifrs ” k ækk l g” it. afro ” k, ”, p afre ” k æk”, f affreux
” f ky l g”
got. haifsts ” d, kæ d ” it. astio “ d l , lj ”
… men got. gaits ”g d” it. ghetta “g d” yd på f g g
Der er ikke ligeså gode beviser for au.
Det strukturalistiske system:
o Gentagne stavefejl i manuskripterne (i særlig grad i Lukas-evangeliet) tyder dels på
manglende distinktion af eller i hvert fald begyndende forvirring med hensyn til
længde; dels på artikulationssteder, der ligger meget tæt op ad hinanden:
e : ei, f.eks. leikeis ”læg ” d f f lekeis.
i : e, f.eks. birusjos ”f æld ” d f f berusjos.
ei : i, f.eks. usdreibeina ”d k l kø d” d f f usdribeina
eller laisaris ”læ ” i stedet for forventet laisareis.
u : o, f.eks. lauhmoni ”lyn” d f f lauhmuni.
au : u, f.eks. sunaus ” ø ” g ) d f f sunus.
o Via låneord: Beviselig udvikling af (i hvert fald ostrogotisk) ai > e og au > o, f.eks.:
Evarix (< *aiwa-).
Oderit (< Audareþs).
Vandalsk: froja arme < frauja armai (~ gr. κύριε ἐλείσον).
o Generelt bør man dog bemærke, at stavefejlene kan reflektere ostrogotisk i stedet for
visigotisk sprogbrug, og at låneordene med e og o generelt synes at være lidt yngre
end dem med romansk a gotisk ai, dvs. at [ai] > [ɛ] og [au] > [ɔ] kan tænkes at
være en senere, post-wulfiansk udvikling.
VIGTIGT: Hvorvidt I læser højt efter det ene eller det andet system til eksamen, er mig ligegyldigt.
I skal bare være konsekvente og kunne argumentere for, hvad I gør, og hvorfor I gør det!!!
26
iu

Betonet stavelse
Vokalernes udvikling i betonet (ofte første) stavelse:
PIE Urgerm. Got. ON OE OFr. OS OHT
*e *e i e e e e e
*a *a a a a a a a
*o *a a a a a a a
*i *i i i i i i i
*u *u u u u u u u
*ə1/2/3 *a a a a a a a
*ē *ē/ e [ē] ā ē ā ā
? *ē2 e [ē] ē ē ē, ī ē ea, ia, ie
*ā *ā > *ō o [ō] ō ō ō ō uo
*ō *ā > *ō o [ō] ō ō ō ō uo
*ī *ī [ī] ī ī ī ī ī
*ū *ū ū ū ū ū ū ū
* * > *ī [ī] ī ī ī ī ī
* * ai ei ā ā, ē ē ei
* * ai ei ā ā, ē ē ei
* * iu ū, ō ē ū , ō iu, eo, io iu, eo, io
* * au au ē ā ō ou
* * au au ē ā ō ou
* (H) *ur aúr [ɔr] ur ur ur ur ur
*l (H) *ul ul ul ul ul ul ul
* (H) *um um um um um um um
* (H) *un un un un un un un
Bemærkninger:
Diverse kilder til lange vokaler:
o Ægte indoeuropæiske langvokaler.
o Forbindelser af vokaler efterfulgt af laryngal, jvf. benhandlingen af laryngaler under
f ”K ”
o N l fl d g f ddhi-typen, dvs. den type der i indoeuropæisk dannes ved:
Indskydelse af en temavokal (*e) i roden eller forlængelse af en eksisterende
temavokal (*e *ē, *o *ō).
Flytning af accenten (som oftest).
Tematisering, hvis grundordet ikke allerede var tematisk.
Eksempler:
germ. *hanan- ”h ” germ. * ōnōn- ”hø , h d h gø ”
Til roden ie. *u e - ” d”: germ. *wēta- ” åd, h d d gø ”
o germ. *ī af diftongen ie. *e , jvf. ovenfor.
o Tab af nasal foran h og efterfølgende erstatningsforlængelse af vokal, jvf. nedenfor.
27

o Kilden til germ. *ē2 er ikke sikker. Klassisk forklaring: ie. *ē kan ligge til grund
herfor. Derudover får mange låneord *ē2, og reduplicerede præterita i nord- og
vestgermansk får *ē2 som rodvokal til erstatning for den i gotisk bevarede
reduplikation. Fornuftigt alternativ af Frederik Kortlandt: Germ. *ē2 = *ea/ia, f.eks.
ē2r ”h ” = *hiar < ie. *k -or-, og nvgerm. * ē2ld ”h ld ” < *heald < germ. *hehald
Nå g dlå d d ē f f k l g g æ k, h d k cæret
udtalt lettere diftongeret, jvf. udtalen é på moderne islandsk og udtalen af langt e på
mange danske og svenske dialekter, så at der er sket sammenfald med *ia/ea.
germ. *ē og *ō > got. ai [ɛ ] og au [ɔ ] foran vokal, f.eks. got. saian [sɛ ] ” å”
Udviklingen af ie. *e og *eu skal ses i lyset af, at germ. *e > *i, hvis der i den følgende
stavelse står et *i, *j eller *u.
Især de syllabiske nasaler udvikles meget forskelligt på de indoeuropæiske sprog: ie. *n , *
> skt. a, gr. α, lat. in, im, oks. ę, lit. in, im, germ. un, um (nordisk har her u foran konsonant).
Både i fællesgermansk og i de enkelte sprog(grene) sker der en del særudviklinger:
Tab af nasal foran h og efterfølgende erstatningsforlængelse af vokal i germansk:
o germ. *anh > *ā (> oe. ō ), f.eks. got. þā ta ” æ k ” < g *þanh-tō N .
o germ. *enh/*inh > *ī , f.eks. got. þeihan [þīh ] ” ” < g *þinhan < *þenh-.
NB: Præteritum hedder got. þaih og ikke got. *þā < germ. *þanh, så det er tydeligt,
at de lange vokaler af denne kilde ikke længere har været nasalerede i gotisk.
o germ. *unh > *ū , f.eks. got. jū zan- “y g ” < g *junhizan- (til *junga-).
Forkortelse af lang vokal foran sonorant plus konsonant: * > *VRC ~ O h ff’ l )
Brydning i gotisk: i > e , og u > o foran r, h og hw
Hævning af *e > *i foran:
o i eller j i den efterfølgende stavelse, f.eks. germ. *setjana- ” dd ” > *sitjana-.
o u i den efterfølgende stavelse (lettere tvivlsomt pga. vestgermansk forskel på iu og
eu, hvor sidstnævnte er opstået ved a-omlyd).
o Nasal + konsonant, dvs. *eNC > *iNC, f.eks. germ. *bendana- “ d ” > *bindana-.
A-omlyd: *i > *e, og *u > *o, hvis der står en ikke-høj vokal i næste stavelse:
o Gælder ikke, hvis der mellem vokalerne står en nasal plus konsonant, jvf. ovenfor.
o Ofte paradigmatisk udligning af særligt *i, f.eks. i de stærke verbers participier, jvf.
germ. *gripana- ”g ”
o Denne udvikling er muligvis fællesgermansk og ikke kun nordvestgermansk, som
det ellers normalt antages, jvf. f.eks. krimgot.: goltz (= golþ) ”g ld”, schnos ” d”
og boga ” ”, d f g l k f lå d d kk h d
De følgende særudviklinger m.m. er kun relevante for de nordvestgermanske sprog:
I-omlyd i nordvestgermansk: Påvirkning af første stavelses vokal, hvis der i den
efterfølgende stavelse står et *ī eller *j:
o *a > on. e, oe. e, ofris. e, os- e, oht. .
o *ā > on. , oe. , ā, h ā h ).
28

o *ō > on. / . ē, ofris. ē, os. ō, oht. uo (mht. üe – omlyd af oht. ō: mht. œ).
o *u > on. y, oe. y, os. u, oht. u (mht. ü).
o *ū > on. ȳ, oe. ȳ, os. ū, oht. ū (mht. iu (= )).
o *au > on. ey, oe. īe, ī, ȳ, os. ō, oht. ou (mht. öu).
o ēo (kun oldengelsk) > īe, ī, ȳ.
U-omlyd i nordisk: Påvirkning af første stavelses vokal, hvis der i den efterfølgende stavelse
står et ū eller w:
o a > ǫ (da. ø).
o ā > .
o e > ø (kun ved efterfølgende w).
o i > y (kun ved efterfølgende w).
o ī > ȳ (kun ved efterfølgende w).
o ei (< germ. *ai) > ey (kun ved efterfølgende w).
U-omlyd i oldengelsk: Påvirkning af første stavelses vokal, hvis den følges umiddelbart af
en likvid (r, l) eller en labial (p, b, m, f, w), og hvis der i den efterfølgende stavelse står et u:
o e > eo.
o i > io.
o a > ea (kun i den angelske dialekt mercisk).
Desuden flere andre omlydsprocesser særligt i nordisk, f.eks. palatalomlyd og R-omlyd.
Brydning af a i oldengelsk: a > ea, hvis der i den følgende stavelse står rC, lC, hC eller h.
Brydning af e i oldnordisk:
o e > ia, hvis der i den følgende stavelse står et a.
o e > ǫ, hvis der i den følgende stavelse står et u eller w.
Monoftongisering af ei og ou i oldhøjtysk:
o ei > ē, hvis der umiddelbart efter står h, r eller w.
o ou > ō, hvis der umiddelbart efter står en dental (t, d, s, z, l, n etc.) eller h. Dette ō
bliver ved i-omlyd til œ i middelhøjtysk, jvf. ovenfor.
Ubetonet stavelse
Ofte sker der reduktion af vokalkvantitet og større usikkerhed mht. vokalkvalitet i ubetonet stavelse:
germ. *e > *i/e:
o Undtagelse: *er > ar i gotisk, f.eks. germ. *anþera- ” d ” > g anþar.
germ. *o > *a, dvs. ligesom i betonede stavelser:
o Undtagelse: o bevares i længere tid som bindevokal mellem to kompositionsled, jvf.
f.eks. det germanske folkenavn langobarderne (< ie. *(d)lónĝ h -o- ved siden af det
mere normale * l h1ĝ h -o-).
o Undtagelse: *o > o/u i nordvestgermansk foran enkelt nasal (ligeså *ō > ū), f.eks. astammernes
dat.pl. germ. *dagamiz > got. dagam, nordvestgerm. *dagom/dagum.
ie. *ə > germ. *Ø, f.eks. ie. *d h ugə2-ter- ”d ” > prægerm. *dukter- > germ. *duhter-.
germ. *ē > got. a, urnordisk , senere nord- og vestgerm. *e (dog også a i oldsaksisk).
germ. *ō > oht. ō (modsat uo i betonet stavelse).
29

germ. *ai > nord- og vestgerm. *ē.
germ. *ja > oht. e, f.eks. germ. *fremjana- ”f ” > h fremmen.
Der synes dog at være særlige og forholdsvis komplicerede regler for vokaler i finale stavelser:
PIE Urgerm. Got. Urnord. ON OE OS OHT
*-i# *-i# -Ø -Ø/-i/-i -Ø -Ø/-Ø/-e -Ø/-Ø/-i -Ø/-Ø/-i
*-is *-iz -s -iR -r -Ø/-Ø/-e -Ø/-Ø/-i -Ø/-Ø/-i
*-in/-im *-i N -Ø -i -Ø -Ø/-Ø/-e -Ø/-Ø/-i -Ø/-Ø/-i
*-ins *-inz -ins - -e -e -i -i
*-onti *-anþ/di -and - -a -aþ -aþ -ant
*-e# *-Ø -Ø -Ø -Ø -Ø -Ø -Ø
*-es *-iz (-ez?) -s -iR -r -Ø/-Ø/-e -Ø/-Ø/-i -Ø/-Ø/-i
*- es *-īz -eis - -er -e -i -i
*- *-iwiz -jus - -er -a ? -i -i
*-o#/-a# *-a# ? -Ø -Ø/-a/-a ? -Ø -Ø -Ø -Ø
*-os *-az -s -aR -r -Ø -Ø -Ø
*-on/-om *-a N -Ø -a -Ø -Ø -Ø -Ø
*- *-jaz -is -jis -jaR -r -e (gem.) -i (gem.) -i (gem.)
*-ijaz -eis -ijaR -er -e -i -i
*- *-waz -us - -r -u -u -u
*-uwaz -ws -waR -r -Ø -Ø -Ø
*-ons *-anz -ans - -a - -a,-e -a
*-u# *-u# -u -Ø/-u/-u -Ø -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u
*-us *-uz -us -uR -r -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u
*-un/-um *-u N -u -u -Ø -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u
*-uns *-unz -uns - -u -u - -
*-ə1/2/3 *-Ø ? -Ø - -Ø -Ø -Ø -Ø
*-īs *-ī -eis -īR -er -e -i -i -ī
*-īn/-īm *-ī N - - - -e -i -i
*-īT *-īt -i ? - -e -e -i -i
*-ē# *-ē# -a -a -Ø -e -a,-e -a
*-ēs *-ēz -es - -er - - -
*-ēn/-ē *-ē N -a - - -e -a,-e -a
*-ēT *-ēt (-ē+ ) -e - -a - - -
*-ē *-ēr -ar ? - -ir -er -ar,-er -er
*-ē # ? *-ē # ? -e - -e -a -a -a
*-ō#/-ā# *-ō# -a -u -Ø -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u -Ø/-Ø/-u
*-ō /-ā *-ōz -os -ōR -ar -a -a,-o -o
*-ōN/-āN *-ō N -a - -a -e -a -a
*-ō /-ā *-ō z ? -os -ōR -ar -e -a,-e -ā
*-ōT/-āT *-ō -o - -a -a -a,-o -o
30

*-ō /-ā *-ō -ar -ar - -er ? -ar,-er -
*-ō /-ā # ? *-ō # ? -o - -a -a -a,-o -o
*-ū ? *-ū ? Ingen sikre eksempler
*- # *-ai -ai -ai,-ē -e -æ,-e - -
*- *-aiz -ais -āR -ar - - -
*- #/- # *-æ(?) -a -ē -e -e -a,-e -e
*- /- *-aiz -ais - -er - - -
*- T/- T *-ait -ai - -e -e -a,-e -e
*- # *-au -au -ō -a -a,-o -o -ō
*- *-auz -aus -ōR -ar -a -ō -ō
*- /- *-au ? Ingen sikre eksempler
*-ē # *-ei > -ī - - - -i -i -i
*-ō /-ā # *-ōi -ai -ai,-ē -e -æ,-e -a,-e -e
*-ē # *-eu > -iu ? -iu -e - -iu ? -iu ?
*-ō #/-ā # *-ōu ? -au - -a -a -a,-o -ō
Bemærkninger:
Ovenstående skema er – på nær et par afvigelser i forbindelse med diftongernes udvikling –
en kopi af et skema på s. 39-42 hos Boutkan, Dirk (1995): T e Ger an c ’Auslautzgesetze’.
Amsterdam: Rodopi.
Hvor flere former er angivet mellem skråstreger, er fordelingen som følger:
o Første form: Efter ubetonet stavelse, dvs. typisk i tredje stavelse.
o Anden form: Efter betonet tung/lang stavelse, dvs. typisk i anden stavelse.
o Tredje form: Efter betonet let/kort stavelse, dvs. typisk i anden stavelse.
Total bevarelse i betonede enstavelsesord, f.eks. germ. *þai ”d ” og *sa ”h ”
Bemærk de to mærkelige vokaler germ. *ē og *ō ! De forekommer først og fremmest i
former som nom.sg. af n-stammerne og gen.pl. af substantiverne generelt, og de fleste
forskere (bl.a. Boutkan, der ikke selv regner med disse to lydværdier for urgermansk) vil i
dag forsøge at forklare dem som resultat af hhv. analogi (n-stammerne) og en form for sen
sekundær kontraktion (gen.pl.).
De vestgermanske dobbeltformer Ø/i og Ø/u antyder, at i og u i final stavelse kunne enten
ll f ld … g d f p c ll gl
o Hvis final stavelse = anden stavelse (én stavelse efter den betonede stavelse):
Bevarelse af i og u efter let stavelse af typen C -; men bortfald af i og u efter tung
stavelse af typen - eller CVCC-.
o Hvis final stavelse = tredje stavelse (to stavelser efter den betonede stavelse):
Bortfald af i og u i alle tilfælde.
BSSH: Påstår ovenstående udvikling af finalt ie. *e , *ē , *eu og *ēu ud fra en reanalyse af
de substantiviske i- og u-stammer (mere herom senere under gennemgang af i- og u-st.):
o Traditionel forklaring: Gotisk ai og au < ie. *ē og *ēu .
o Problematisk ud fra et paradigmatisk/morfologisk synspunkt.
31

Accent/betoning
Indoeuropæisk accent:
Både musikalsk (tone) og ekspiratorisk (tryk).
Helt fri, dvs. kunne være på enhver stavelse i et ord (selv om dette ganske vist kan
forudsiges ud fra en række komplicerede, morfofonologiske regler).
Vernes lov: Placeringen af den indoeuropæiske accent kan forklare forskellen i udviklingen
af ie. *p, *t, *k og *s i germansk (mere herom senere).
Konklusion: De indoeuropæiske accentforhold må have eksisteret godt op i germansk tid!
Germansk og gotisk accent:
Kraftig ekspiratorisk accent (tryk).
Altid placeret på første stavelse i et ord.
o Undtagelse: Verbalpræfikser er (modsat nominalpræfikser) altid ubetonede,
formodentlig fordi disse først blev opfattet som hængende sammen med verbet på et
senere tidspunkt, jvf. f.eks. got. andswaron ” ” g andswar ” ”… ll
det faktum, at man bl.a. på dansk lettere kan skille præfikset fra et verbum end fra et
substantiv, f.eks. dansk underskrive eller skrive under men altid underskrift.
Konsekvens af den nye betoningsmodel: Mere eller mindre kraftig reduktion af vokalismen
(og til dels konsonantismen) i ubetonede stavelser, dvs. i reglen alt andet end første stavelse!
32

Lydlære: Konsonantisme
Onsdag den 15. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Skrift vs. lyd
Alfabetets inventar af tegn:
Konsonanttegn: b, g, d, q, z, h, þ, k, l, m, n, j, p, r, s, t, w, f, x, ƕ.
Ifølge den klassiske lære udtales disse som følger:
b kan udtales på to måder:
o [b] initialt samt medialt og finalt efter konsonant, navnlig m/n.
o [β] (eller evt. [w]) medialt efter vokal.
o Finalt efter vokal, evt. efterfulgt af s erstattes b både i skrift og lyd af f [f].
g kan udtales på fire måder:
o [g] initialt samt medialt og finalt efter konsonant, navnlig m/n.
o [γ] medialt efter vokal.
o [x] eller [h] finalt efter vokal, evt. efterfulgt af s… ll å k [g], j f d f
o [ŋ], d l g d k ng, foran k, g, q og gw (inspiration fra græsk), jvf. f.eks. got.
drigkan [d ŋk ] ”d kk ”, briggan [ ŋg ] ” g ”, sigqan [ ŋkw ] ” y k ”
og siggwan [ ŋgw ] ” y g ”.
d kan udtales på to måder:
o [d] initialt og medialt efter konsonant, navnlig m/n.
o [ð] medialt efter vokal.
o Finalt efter vokal, evt. efterfulgt af s, erstattes d både i skrift og lyd af þ [þ].
q: [kw], dvs. som k med læberunding, jvf. f.eks. qu i engelsk quiz, queen etc.
z: [z], dvs. stemt s.
o Finalt efter vokal erstattes z både i skrift og lyd af s [s].
h kan velsagtens udtales på to måder:
o [h] initialt foran vokal.
o [x] alle andre steder, dvs. lidt ligesom tysk ch.
o Muligvis også bortfald mellem to konsonanter, jvf. stavefejlen als for alhs ” p l”
þ: [þ], dvs. ligesom th i engelsk think, thumb.
r: [r], dvs. formodentlig rundet tungespids-r og ikke uvulært bagtunge-r som på dansk.
w: [w], dvs. ligesom w i engelsk will, wait.
o Undtagelse: Udtales som [y] i græske låneord, jvf. ovenfor.
x: formodentlig [k] eller [x]. Kun i forkortelsen Xs for Xristus samt i to græske navne.
ƕ: [hw] eller [xw], dvs. som h eller tysk ch med læberunding.
De øvrige konsonanter (k, l, m, n, j, p, s, t og f) udtales formodentlig som på dansk.
Særligt om grafemisk ggw:
Normalt gengiver bogstavkombinationen ggw d l [ŋgw], j f f …
… f re ord/rødder (oprindeligt med Verschärfung, jvf. nedenfor) gengiver den [g:w]:
33

o got. bliggwan ” lå”;
o got. glaggwo, glaggwuba og glaggwaba ”p æc ”;
o got. skuggwa ” p jl”;
o og got. triggws ”pål d l g, yg” kl triggwa ” ygh d”)
Variation/stavefejl:
Ofte, særligt i Lukas-evangeliet, skrives finalt f, þ og s som hhv. b, d og z, jvf. også ovenfor.
Mønster: Særligt ofte b, d og z, hvis næste ord begynder med en vokal.
Øvrige bemærkninger:
Det formodes, at dobbeltkonsonanter skal udtales langt, ligesom f.eks. på moderne svensk
eller finsk, dvs. dd [d:], gg [g:], nn [n:], ll [l:] osv.
Finalt -h (i konjunktionen -(u)h ” g”) l f l þ eller s i det næste ord, men
også af og til til andre konsonanter:
o was-uh þan wasuþþan ” g d ”
o ni-h sijai nissijai ”h /h /d /d k l kk æ ”
o ja-h ni janni ” g kk ”
Obstruenter
Obstruenternes ukonditionerede udvikling (første germanske lydforskydning):
PIE Urgerm. Got. ON OE OFr. OS OHT
*p *f f f f f f
*t *þ þ þ- þ- th th-
-đ- -đ-
-đ-, -th-
*k, k *h h h h h h
*k w *h w ƕ hv hw hw hw
*b *p p p p p p
*d *t t t t t t
*g, *k k k k k k
*g w *k w q kv kw kw kw
*b h *β ƀ,
*b b b b b b
*d h *δ đ d d d
*d d d
*g h , h *γ
*g
*g wh *γ w
*s
(*z)
*g w
*s
*z
g
g
34
ӡ
g, ӡ-, -cӡ-
g
Særudvikling, jvf. Elmar Seebold (1967)
g
s s s s s s
z r r / Ø r / Ø r / Ø r / Ø
Se tabel
nedenfor

Oldhøjtysk (anden germanske eller højtyske lydforskydning):
Urgerm. Middelfrankisk Rhinfrankisk Østfrankisk Højtysk
*f f f f f
*þ d , d , -d- d
*χ h h h h
*β b b b p (> b)
*δ Allerede i vestgermansk faldet sammen med *d
*γ g g g k (> g)
*b b
b
b
p (> b)
pp
pp
pp
pp
*d d
d, t
t
t
tt
tt
tt
tt
*g g
g
g
k (> g)
kk
kk
kk
kk
*p ff, f
ff, f
ff, f
ff, f
p
pf, , p pf,
pf,
*t ӡӡ, ӡ (= ss, s), t ӡӡ, ӡ = , ) ӡӡ, ӡ = , ) ӡӡ, ӡ = , )
z (= ts)
z (= ts)
z (= ts)
z (= ts)
*k hh,
k
hh,
k
35
hh,
k
hh,
kχ ()
Bemærkninger, undtagelser og kombinatoriske lydlove:
Ingen lydforskydning af klusilen i kombinationen frikativ + klusil, dvs. *st > *st; *sp > *sp;
*sk > *sk; *pt > *ft og *kt > *ht… h k d d fø ll d lydf kyd g!
Særudvikling af germ. *f, *þ, *h og *s i visse stillinger, jvf. nedenfor under Verners lov.
Noget tyder på, at ie. *Th1/2 og måske *h1/2T udvikles ligesom ie. *D h på germansk, dvs.
f.eks. post-ie. *t h > *d h > germ. *d.
o Stang (1949) spekulerer i stedet over en udvikling ie. *Th1/2 > germ. *t.
Udlydshærdning (= afstemning) af postvokaliske stemte frikativer i absolut udlyd (inkl. før
s) i gotisk (*-ƀ, *-đ, *-z > -f, -þ, -s). Dog ikke *-ǥ > -h; måske fordi denne var blevet til
klusil tidligere end b og d, dvs. med udtalen [g] også finalt(?).
o Særligt i Lukas-evangeliet kan man iblandt finde den stemte form -d frem for den
ustemte form -þ i 3.sg. og 2.pl. af verberne, jvf. fraser som gibid imma = gr. δώσει
αὐτῶι ”g h ” ll baírid-uh ” g h æ ”
Bortfald af germ. *-t finalt. Dette sker senere end tab af udlydende nasal, idet finalt ie. *-nt
> germ. *-n (og som følge heraf ie. *-n t > germ. *-un), jvf. også nedenfor.
Bemærk, at på dansk, svensk og norsk samt på flere af de moderne vestgermanske sprog, er
þ blevet til t igen (eller til d i visse pronominer og lign.).
I nogle få tilfælde ser det ud til, at ie. *k w > germ. *f i stedet for *h, f.eks. ie. *pénk w e >
germ. *fimf ”f ” l g h d g å g **h w e wōr > *fe wōr ”f ”) g *u l k w o-

germ. *wulfa- ” l ” L g d g å k læg d æ d kl g l quinque
”f ”, k pempe ”f ” g l lupus ” l ”
De følgende særudviklinger m.m. er kun relevante for de nordvestgermanske sprog:
Udviklingen af vestgerm. *p, t, k i oldhøjtysk er dobbelt:
o Dobbeltfrikativ (videreudvikling til enkelt frikativ) intervokalisk samt i udlyd.
o Affrikat i forlyd samt efter konsonanter.
Sekundær stemning (i indlyd i stemte omgivelser):
o *f > *ƀ , , , h
o *þ > *đ , , f < h>,
o Den med betegnede lyd havde hhv. lydværdierne [h] og [x].
Tab af h (w) mellem vokaler i oldnordisk og anglofrisisk; begyndende tab af *h (w) i oldhøjtysk
foran konsonanter.
Assimilation af germ. *z > R (> nordisk r) til et efterfølgende d og n. Udlydende -R
assimileres endvidere til forudgående s samt til l og n efter lang eller ubetonet/svagtonet
stavelse.
I de tilfælde, hvor germ. *z > vestgerm. Ø, forlænges forudgående *i/e til *ē2 (> oht. ea, ia,
ie), f.eks. ie. *mizd h ōn- > germ. * z ōn- > oe. ē , os. ē a, oht. miata.
Kentum/satem-sprog:
PIE Skt. Av. Oks. Lit. Arm. Tok. Hitt. Gr. Lat. Oir. Got.
*k s s s s k/s k k c c h/γ
* j z z c k/s k g g g k
* h h z z j/z k/s k kh h/g g g
*k k/c k/c k/ /c k k’ k/s k k c c h/γ
*g g/j g/j g/ /dz g k k/s k g g g k
*g h gh/h g/j g/ /dz g g/j k/s k kh h/g g g
*k w k/c k/c k/ /c k k’ k/s ku p/t/k qu/c c h w /γ w
*g w g/j g/j g/ /dz g k k/s ku b/d/g gu/g/v b q
*g wh gh/h g/j g/ /dz g g/j k/s ku ph/th/
kh
36
gu/g/v
/f
g g/g w /w
Bemærkninger:
Satemsprog: Sammenfald af indoeuropæiske velarer og labiovelarer.
Kentumsprog: Sammenfald af indoeuropæiske velarer og palatovelarer.
N g f d f ”100” på hh l centum) og avestisk (satəm), < ie. *(d)k t .
Verners lov:
Karl Verner (1877).
De ustemte frikativer i germansk (f, þ, h, h w og s) bliver stemte (β, δ, γ, γ w , z – herefter for
nemheds skyld skrevet b, d, g, g w , z), hvis:

o de ikke står i begyndelsen af ordet (initialt);
o og det indoeuropæiske accentsted ikke ligger på den umiddelbart forudgående vokal.
Eksempler:
o ie. *b h réh2ter- > germ. *brōþer- ” d ”.
o ie. *pə2tér- > germ. *fader- ”f d ”.
o Grammatisk veksel, f.eks. ie. *sék w onom ~ *sek w onóm > germ. *seh w ana f ) ” t
” ~ g *seg w ana- p c ) ” ” > g *sewana-, jvf. nedenfor).
I gotisk er den grammatiske veksel som regel udlignet til fordel for en af formerne (oftest
den ustemte form), men der findes dog rester:
o Præteritopræsentiske verber, f.eks. got. aih (præs. 1.sg.) vs. aigum p æ 1 pl ) ” j ”
o Sporadisk i adjektivernes komparativform, der altid var betonet på rodstavelsen i
indoeuropæisk, f.eks. got. jū zan- ”y g ” < g *junhizan-) til grundformen
got. juggs ” g” < g *junga-.
Problem med udlydende, postvokalisk s:
o Påstand 1: *-s > *-z altid! Muligvis er dette en senere lydlov, der først er trådt i kraft
efter initialaccent i germansk, og hvi g l d g V l … g
muligvis er det først sket så sent som i nordvestgermansk!
o Påstand 2: *-s > *-s/*-z efter de normale betingelser for Verners lov.
o Eneste eksempel på påstand 2: Endelsen i nom.pl. af a-stammerne:
got. -ōs (< *-ōs eller *-ōz).
on. -ar (< *-ōz).
oht. -ā (< *-ōz).
os. -os (< *-ōs).
oe. -as (< *-ōs).
o Oldsaksisk og oldengelsk *-ōs kan forklares analogisk via *-ōs-iz (~ skt. -āsa ).
o Styrkelse af ovenstående analogi: Oldfrisisk har -ar, der kun kan være germ. *-ōz-iz
(med mindre den er lånt fra oldnordisk).
o Muligvis har germansk endda kun haft formerne *-ōz z/*-ōs z, sådan at kun ie. *-ōses
forefindes i germansk, dvs. at got. -ōs < *-ōsiz/*-ōziz, og on. -ar < *-ōziz.
Vernes lov har fundet sted senere end den germanske vokalapokope (af ikke-høje vokaler):
o ie. *n sw ” ” > g *unswé > germ. *úns. Hvis Verners lov havde virket før
apokopen, ville vi have fået *unswé > *unzwé > *únz > *ún(n)).
o Problemer: ie. *apó ” æk” > g *ab; ie. *(s)upó ” d ” > g *ub. Kan dog
forklares vha. generel svagtonighed i præpositioner, præfikser og lign., jvf. også ie.
éti ” g, d d ” > g *idi… g å k *h1pi ” ” > g *bi.
Eliminering af germ. *g w (< ie. *g wh … g *k w med Verners lov):
Elmar Seebold (1967).
Forlyd: *g w - > b-, f.eks. ie. *g wh ed h - > germ. bidjana ” d ”
o Tidligere teori: *g w - > *w- foran lys vokal og a; f.eks. *g wh ormo- > germ. *warma-
” ”, d l d *u er- ” æ d , ” f k k varъ
” ” Og å d d k pl k f kl d d j
37

o Undtagelse: *g w u- > *gu-, f.eks. ie. *g wh n -t- e 2- > germ. *gun ō- ”k g”
Indlyd:
o *-g wh t- > *-ht-, jvf. ovenfor.
o *-gw- bevaret foran nasal, f.eks. ie. *song wh os ” g” > g *sang w az (got.
saggws, on. sǫngr). Lejlighedsvis forenkling til *-g-.
o *-w- intervokalisk og i flere andre omgivelser, f.eks. ie. *sék w onom ~ *sek w onóm >
germ. *seh w ana f ) ” ” ~ g *seg w ana- p c ) ” ” > g *sewana-).
o Modeksempel: ie. *kne g wh - ” øj ” > g * nīwana(?) og * nīgana.
o Usikkerhed foran *j: Enten *g eller *w!
*sag w ja- ”h l , k g ” > *sagja- > on. seggr, oe. secӡ.
*sag w jana ” g ” > *sagjana > on. seg(g)ja, oe. secgan etc.
*agwjō- ”ø” > *awjō- > on. ey, oe. īeӡ.
ie. *u l k w -íh2- ” l d ” germ. *wulg w ī-/*wulg w jō- > on. ylgr.
Udlyd: Ingen eksempler.
Glottalteorien:
Idé (bl.a. Gamkrelidze og Ivanov): Germansk og armensk har ikke lydforskudt
klusilsystemet men fortsætter i højere grad den oprindelige konsonantisme.
Ustemt Ejektiv/implosiv Stemt
*p = *p (h) * = *p’ *b h = b (h)
*t = *t (h) *d = * ’ *d h = d (h)
*k = *k (h) *g = *k’ *g h = g (h)
Fordele:
o Redegør for diverse fonotaktiske begrænsninger samt for, hvorfor ie. *b er sjældent.
o Kortlandt: Redegør for vokalforlængelse i baltoslavisk ved Winters lov (V > foran
b, d, g… d g k , h k l , j f T h h h )
Ulemper:
o Expl ā d ff c l (= den sværeste og ikke den mest økonomiske forklaring).
o Vigtigere: Lydforskydningen kan observeres i låneord, f.eks.:
Persisk: /paradaiza-/ arm. partēz ”p d , h ” g παράδεισος).
Iransk: *dzaran a a- ”gyld ” arm. cerani (= tserani) ” k
Bjergkæden Karpaterne on. Harfaða-fjǫll (via østgermansk/gotisk).
o ...samt ie. *g w ih3-u - [gwiγwó] ”l d ” > g *k w ik w a- (jvf. dog got. qius).
Nasaler og likvider
Nasalernes og likvidernes ukonditionerede udvikling:
PIE Urgerm. Got. ON OE OFr. OS OHT
*r *r r r r r r r
38

*l *l l l l l l l
*m *m m m m m m m
*n *n n n n n n n
Bemærkninger:
Udlyd: *-m > *-n… g d d *-n > *-Ø i flerstavelsesord.
o I nordisk appliceres en sådan regel om nasaltab igen, efter at vokalapokopen har
fundet sted, jvf. f.eks. ie. *kanon- ”h ” kk g ) > g *hanan-u N > germ.
*hanan (således urnordisk samt senere øst- og vestgermansk) > on. hana.
I visse ord er der forekomst af geminerede sonoranter, dvs. rr, ll, mm, nn… d d
umiddelbart kan forklares.
o Forsøg på forklaring (Rosemarie Lühr): Skyldes kombinationen -RH-, ligesom ved
Verschärfung af ie. *- - > germ. *-jj- og af ie. *-u - > germ. *-ww-, jvf. nedenfor.
o Eksempler:
germ. *starra- ” ” < *stə2-ro- (~ skt. sthirá- ”f , æg l g”)
germ. *skerra- ” kæ ” < *skerH- (~ lit. skìrti ”d l ”)
germ. *fulla- ”f ld” < *pl 1o- (dog også muligt med *plh1no- fra verbet).
germ. *rinnan- ”lø ” < *rinH- (~ skt. r āt ”lø f k g”…
måske snarere til *r nu -, jvf. skt. ari van, der dog er et hapax, jvf. det
normale skt. ar an).
germ. *wamma- ”pl ” < *u o o- (~ skt. vamiti).
os. thimm ” ø k” < g *þimma- til ie. *temh2-os/temh2-es- (~ skt. t srā
” ø k ”) Af f *temə2-s-o- > oht. demar ” ø k ” D g g å *ms-
> *-mz- > *-mm- l gh d… g ll g d l f kl g
Halvvokaler
o Modeksempler:
ie. *h2enh1- ”å d ” > g *anan (~ skt. ániti)
ie. *melh2- ” l ” > g *malan.
o Ikke umuligt at bortforklare modeksemplerne, men mange af eksemplerne for denne
udvikling kan forklares ad anden vej (*nn < *ns osv.).
Halvvokalernes ukonditionerede udvikling:
PIE Urgerm. Got. ON OE OFr. OS OHT
* *j j j j J j j
* *w w w w W w w
Bemærkninger:
Særudviklinger initialt:
o Altid bevaret i gotisk.
o Nordgermansk/nordisk: Altid tab af *j- samt af *w- foran bagtungevokal.
39

o Tab af *w- foran r og l i oldhøjtysk og vestnordisk.
Særudviklinger medialt:
o VIGTIGT: *-iji- > *-ī- (på gotisk skrevet ei).
o Bevaret intervokalisk, hvis den første vokal er i, og den anden vokal ikke er i.
o Oftest bortfald intervokalisk, hvis den første vokal ikke er i.
o Bevaret efter konsonant i gotisk (forårsager geminitation af forudgående konsonant i
vestgermansk, med mindre denne er r, f.eks. germ. *framjan- ”f ” > g
*fremmjan > oe. fremmen, os. fremmian, oht. frummen (< *frumjan-).
’ l
Ved forudgående let stavelse: -j-, f.eks. germ. *b đjana- ” d ”
Ved forudgående tung stavelse: -ij- / CVCC-ij-, f.eks. germ. *sōk ana ” øg ”.
Vigtigt for bøjningen af især svage verber af 1. klasse (jan-verber) samt af ja(n)- g jō )substantiver.
Verschärfung (Holtzmanns lov):
Grundlæggende mekanisme:
o germ. *-jj- > østgerm. -ddj- (krimgotisk: d), nordgerm. -ggj-, vestgerm. -j-.
o germ. *-ww- > østgerm. -ggw-, nordgerm. -ggv-, vestgerm. -w-.
Forklaring:
o ie. *- - > germ. *-jj-, f.eks. germ. *wajju- ” æg” ie. *u o - .
o ie. *-u - > germ. *-ww-, f.eks. germ. *hawwa-/hawwi- ”h gg ” < *kou -.
o Finpudsning af Jens Elmegård Rasmussen (1990):
Ingen gemination efter ubetonet vokal: ie. *b h er-o- 1- > germ. *beraju N >
got. baírau, on. bera (ikke germ. *berajju N > got. *baíraddju, on. *berugg).
Ingen gemination efter langvokal: ie. *krēu 2-o- > germ. * rēwγwa- ” å”
finsk rievä ”f k”) g * rāwγwa- > ( finsk raaka/raa’an ” å”) >
nvgerm. * rāwa- > on. hrár, oe. hréaw etc.
Ingen gemination, hvis laryngalen var tabt allerede i indoeuropæisk, såsom
f.eks.: ie. *kou - o- > *kou o- P l ’ l ) > g *hawja- ”hø”.
Nedarvet sekundært *-jj- i germ. *dajjan- ”d ”, *fr jjō- ” gg” og *skajjōn-
”h ll d”
Særligt eksempel i got. iddja, oe. ēo e ”g k”
Cowgill: *(h1 e n t ”d g k” pf 3.pl.).
Lindeman + Rasmussen: * e- 2-e / - 2-r ”h g k / d g k” p f
3.sg./pl.) > *j jō > * jō > *ejō > *eō hhv. *jejj- > *jijj- > *ijj-. Nyt
paradigme: *eō- / ijj- > oe. ēo-de / got. iddj-a, iddj-edum.
Entschärfung i vestgermansk: *-jγj-/-wγw- > vestgerm. *-j-/-w-. Parallel
udvikling i germ. *ra g-jō - [ γjō] ”h -hj ” > h reia, oe. r ge over for
germ. *raiha(n)- ”h -hj ” > h rē , rē o, oe. rā, rā a. Jvf. også finsk
raaka nvgerm. * rāwγwa-.
40

Laryngaler
Normalt er der totalt bortfald af laryngaler i germansk. Dette sker først efter…
Farvning og erstatningsforlængelse:
o ie. *h1e > *e > germ. *e.
o ie. *h2e > *a > germ. *a.
o ie. *h3e > *o > germ. *a.
o ie. *Ho > *o > germ. *a.
o ie. *eh1 > *ē > germ. *ē/ .
o ie. *eh2 > *ā > germ. *ō.
o ie. *eh3 > *ō > germ. *ō.
o ie. *oH > *ō > germ. *ō.
o ie. *iH > *ī > germ. *ī.
o ie. *uH > *ū > germ. *ū.
Udvikling af schwa (*ə1/2/3), der jo selv bortfalder uden for første stavelse, jvf. ovenfor
under vokalismen.
Mulige undtagelser:
”C wg ll’ l ” *h3 (og måske *h2) > *k mellem sonorant og *w.
o ie. *n 3mé *n 3we > germ. *unk “ ”
o ie. *g w ih3-u - > germ. *k w ik w a- “l d ” j f d g g qius, qiwa-).
o ie. * a 2u er- > germ. *taikwer- germ. *taikur-a-.
Verschärfung, jvf. ovenfor.
Konsonantgrupper
Et lille udvalg af diverse særudviklinger:
*TT > *ss (ofte sekundært *st ved analogi).
*đl, sl, ln, > ll.
*nu , sn (= zn), > nn.
*sm (= zm), mz > mm.
o Dog er -ms endnu bevaret i de vestgermanske gudindenavne Aflims og Vatvims…
samt i de nordiske numeraler i dativ pluralis tveimr, þrimr).
Kluges lov: *bn (bm), dn, gn > pp, tt, kk.
o Guus Kroonen (2009).
o Kan bruges paradigmatisk i n-stammerne, i nan-verberne og i de ablativiske
direktionaladverbier (f.eks. germ. utanē ” d , d f ”).
o Forklarer mange dobbeltformer i det germanske rodinventar, som ellers er blevet
bortforklaret som ekspressiv gemination.
o Har kun perifer betydning for gotisk.
Særgotiske udviklinger af konsonantgrupper:
o ie. *pn > germ. *fn > got. hn (muligvis).
o ie. *pl > germ. *fl > got. þl (som oftest).
41

Formlære: Fokus på synkroni (paradigmeoversigt)
Mandag den 20. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 22. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 27. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 29. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 5. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 7. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 12. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 19. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Substantiver
Maskuline a-, ja-, ia-, wa- og ua-stammer (tematiske stammer):
a-stammer ja-stammer ia-stammer wa-stammer ”ua-sta er”
nom.sg. dag-s harjis haírdeis þiu-s snáiw-s
akk.sg. dag hari haírdi þiu snáiw
gen.sg. dag-is harj-is haírdeis þiw-is snáiw-is
dat.sg. dag-a harj-a haírdj-a þiw-a snáiw-a
vok.sg. dag hari haírdi þiu snáiw
nom.pl. dag-os harj-os haírdj-os þiw-os snáiw-os
akk.pl. dag-ans harj-ans haírdj-ans þiw-ans snáiw-ans
gen.pl. dag-e harj-e haírdj-e þiw-e snáiw-e
dat.pl. dag-am harj-am haírdj-am þiw-am snáiw-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Neutrale a-, ja-, ia-, wa-, og ua-stammer (tematiske stammer):
a-stammer ja-stammer ia-stammer wa-stammer ”ua-sta er”
nom.sg. wáurd kuni reiki kniu waúrstw
akk.sg. wáurd kuni reiki kniu waúrstw
gen.sg. wáurd-is kunj-is reikj-is kniw-is waúrstw-is
dat.sg. wáurd-a kunj-a reikj-a kniw-a waúrstw-a
nom.pl. wáurd-a kunj-a reikj-a kniw-a waúrstw-a
akk.pl. wáurd-a kunj-a reikj-a kniw-a waúrstw-a
gen.pl. wáurd-e kunj-e reikj-e kniw-e waúrstw-e
dat.pl. wáurd-am kunj-am reikj-am kniw-am waúrstw-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
ō-, jō-, ō-, ī- g wō-stammer (også en slags tematiske stammer):
ō-stammer jō-stammer ō-stammer ī-stammer wō-stammer
nom.sg. gib-a banj-a háiþi mawi triggw-a
akk.sg. gib-a banj-a háiþj-a máuj-a triggw-a
gen.sg. gib-os banj-os háiþj-os máuj-os triggw-os
dat.sg. gib-ai banj-ai háiþj-ai máuj-ai triggw-ai
42

nom.pl. gib-os banj-os háiþj-os máuj-os triggw-os
akk.pl. gib-os banj-os háiþj-os máuj-os triggw-os
gen.pl. gib-o banj-o háiþj-o máuj-o triggw-o
dat.pl. gib-om banj-om háiþj-om máuj-om triggw-om
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Nogle grammatikker slår iō- g ī-stammerne sammen, og de bøjes da også helt ens, men et ord som mawi er specielt, fordi
det har en let stavelse (maw-) foran j’ g ll g l øj ō-stamme – g l å kk jō-stamme på linje med banja. Derfor
behøver vi nok en særlig klasse til denne type.
Maskuline, feminine og neutrale i- og u-stammer:
i-stammer (m.) i-stammer (f.) u-stammer (m./f.) u-stammer (n.)
nom.sg. gast-s qen-s sun-us faíh-u
akk.sg. gast qen sun-u faíh-u
gen.sg. gast-is qen-áis sun-áus faíh-áus
dat.sg. gast-a qen-ái sun-áu faíh-áu
vok.sg. gast - sun-u / sun-áu -
nom.pl. gast-eis qen-eis sun-jus
akk.pl.
gen.pl.
gast-ins
gast-e
qen-ins
qen-e
sun-uns
sun-iwe
Ej attesteret
dat.pl. gast-im qen-im sun-um
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Mange bibelske låneord (f.eks. aggilus ” g l” g Paítrus ”P ”) øj g dlægg d g å - … h f ld
i singularis. I pluralis veksler de mellem i- og u-stammebøjning. Se de enkelte eksempler i grundbogen.
Maskuline, feminine og neutrale n-stammer:
an-stammer (m.) ōn-stammer (f.) īn-stammer (f.) an-stammer (n.)
nom.sg. gum-a tugg-o manag-ei haírt-o
akk.sg. gum-an tugg-on manag-ein haírt-o
gen.sg. gum-in-s tugg-on-s manag-ein-s haírt-in-s
dat.sg. gum-in tugg-on manag-ein haírt-in
nom.pl. gum-an-s tugg-on-s manag-ein-s haírt-on-a
akk.pl. gum-an-s tugg-on-s manag-ein-s haírt-on-a
gen.pl. gum-an-e tugg-on-o manag-ein-o haírt-an-e
dat.pl. gum-am tugg-om manag-eim haírt-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Nogle enkelte maskuline (og en enkelt neutral) n- øj d ” d k l ” -a- i pluralis, f.eks. aba (gen.pl. abne,
dat.pl. abnam) og aúhsa (gen.pl. aúhsne).
Øvrige konsonantiske stammeklasser (rodnominer, nd-stammer og r-stammer):
rodnominer (m./f.) ” anna” r-stammer (m./f.) nd-stammer (m.)
nom.sg. baúrg-s mann-a broþ-ar frijond-s
akk.sg. baúrg mann-an broþ-ar frijond
gen.sg. baúrg-s man-s broþ-r-s frijond-is
dat.sg. baúrg mann broþ-r frijond
43

vok.sg. - - - frijond
nom.pl. baúrg-s man-s / mann-an-s broþ-r-jus frijond-s
akk.pl. baúrg-s man-s / mann-an-s broþ-r-uns frijond-s
gen.pl. baúrg-e mann-e broþ-r-e frijond-e
dat.pl. baúrg-im mann-am broþ-r-um frijond-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Got. manna ” d, k ” g l æ g åd d g -stamme), men der er adskillige andre uregelmæssige
rodnominer, f.eks. menoþs ) ” å d”, g g l d l d l g , gl f f p d l g rodnomen bøjes som
rodnominer, medens andre former bøjes som f.eks. a-, i- ō- eller n-stammer. Se grundbogen for de enkelte eksemplers bøjning.
Adjektiver
Stærke adjektiver (a- g ō-stammer):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. blind-s blind-a blind / blind-ata
akk.sg. blind-ana blind-a blind / blind-ata
gen.sg. blind-is blind-áizos blind-is
dat.sg. blind-amma blind-ái blind-amma
nom.pl. blind-ái blind-os blind-a
akk.pl. blind-ans blind-os blind-a
gen.pl. blind-áize blind-áizo blind-áize
dat.pl. blind-áim blind-áim blind-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Stærke adjektiver (ja- og jō-stammer):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. midj-is midj-a midi / midj-ata
akk.sg. midj-ana midj-a midi / midj-ata
gen.sg. midj-is midj-áizos midj-is
dat.sg. midj-amma midj-ái midj-amma
nom.pl. midj-ái midj-os midj-a
akk.pl. midj-ans midj-os midj-a
gen.pl. midj-áize midj-áizo midj-áize
dat.pl. midj-áim midj-áim midj-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Stærke adjektiver (ia- g ō-stammer):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. wilþeis wilþi wilþi / wilþj-ata
akk.sg. wilþj-ana wilþj-a wilþi / wilþj-ata
gen.sg. wilþeis wilþj-áizos wilþeis
dat.sg. wilþj-amma wilþj-ái wilþj-amma
44

nom.pl. wilþj-ái wilþj-os wilþj-a
akk.pl. wilþj-ans wilþj-os wilþj-a
gen.pl. wilþj-áize wilþj-áizo wilþj-áize
dat.pl. wilþj-áim wilþj-áim wilþj-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Stærke adjektiver (i-stammer):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. h in-s h in-s h in / h j-ata
akk.sg. h j-ana h j-a h in / h j-ata
gen.sg. h in-is h j-áizos h in-is
dat.sg. h j-amma h j-ai h j-amma
nom.pl. h j-ái h j-os h j-a
akk.pl. h j-ans h j-os h j-a
gen.pl. h j-áize h j-áizo h j-áize
dat.pl. h j-áim h j-áim h j-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Stærke adjektiver (u-stammer):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. hard-us hard-us hardu / hardj-ata
akk.sg. hardj-ana hardj-a hardu / hardj-ata
gen.sg. hard-áus (?) hardj-áizos hard-áus (?)
dat.sg. hardj-amma hardj-ái hardj-amma
nom.pl. hardj-ái hardj-os hardj-a
akk.pl. hardj-ans hardj-os hardj-a
gen.pl. hardj-áize hardj-áizo hardj-áize
dat.pl. hardj-áim hardj-áim hardj-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Svage adjektiver (n-stammer) til oprindelige a-/ō-stammeadjektiver:
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. blind-a blind-o blind-o
akk.sg. blind-an blind-on blind-o
gen.sg. blind-in-s blind-on-s blind-in-s
dat.sg. blind-in blind-on blind-in
nom.pl. blind-an-s blind-on-s blind-on-a
akk.pl. blind-an-s blind-on-s blind-on-a
gen.pl. blind-an-e blind-on-o blind-an-e
dat.pl. blind-am blind-om blind-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Disse former svarer 100% til de tilsvarende former i substantivernes n-stammer.
45

Svage adjektiver (n-stammer) til oprindelige ja-/jō-, ia-/ ō-, i- og u-stammeadjektiver:
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. midj-a hardj-a midj-o hardj-o midj-o hardj-o
akk.sg. midj-an hardj-an midj-on hardj-on midj-o hardj-o
gen.sg. midj-in-s hardj-in-s midj-on-s hardj-on-s midj-in-s hardj-in-s
dat.sg. midj-in hardj-in midj-on hardj-on midj-in hardj-in
nom.pl. midj-an-s hardj-an-s midj-on-s hardj-on-s midj-on-a hardj-on-a
akk.pl. midj-an-s hardj-an-s midj-on-s hardj-on-s midj-on-a hardj-on-a
gen.pl. midj-an-e hardj-an-e midj-on-o hardj-on-o midj-an-e hardj-an-e
dat.pl. midj-am hardj-am midj-om hardj-om midj-am hardj-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Disse former svarer 100% til de tilsvarende former i substantivernes n-stammer.
Præsens participier (principielt altid svag bøjning = n-stammer):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. nimand-s / nimand-a nimand-ei nimand-o
akk.sg. nimand-an nimand-ein nimand-o
gen.sg. nimand-in-s nimand-ein-s nimand-in-s
dat.sg. nimand-in nimand-ein nimand-in
nom.pl. nimand-an-s nimand-ein-s nimand-on-a
akk.pl. nimand-an-s nimand-ein-s nimand-on-a
gen.pl. nimand-an-e nimand-ein-o nimand-an-e
dat.pl. nimand-am nimand-eim nimand-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Komparativer (principielt altid svag bøjning = n-stammer):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. batiz-a batiz-ei batiz-o
akk.sg. batiz-an batiz-ein batiz-o
gen.sg. batiz-in-s batiz-ein-s batiz-in-s
dat.sg. batiz-in batiz-ein batiz-in
nom.pl. batiz-an-s batiz-ein-s batiz-on-a
akk.pl. batiz-an-s batiz-ein-s batiz-on-a
gen.pl. batiz-an-e batiz-ein-o batiz-an-e
dat.pl. batiz-am batiz-eim batiz-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
46

Pronominer
Personlige pronominer:
1. person 2. person Refl.pron. 3. person, m. 3. person, f. 3. person, n.
nom.sg. ik þu - is si ita
akk.sg. mik þuk sik ina ija ita
gen.sg. meina þeina seina is izos is
dat.sg. mis þus sis imma izai imma
nom.du. wit jut (?)
akk.du.
gen.du.
ugkis
ugkara
igqis
igqara
Ikke attesteret
dat.du. ugkis igqis
nom.pl. weis jus (-) eis ijos ija
akk.pl. uns / unsis izwis (sik) ins ijos ija
gen.pl. unsara izwara (seina) ize izo ize
dat.pl. uns / unsis izwis (sis) im im im
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Possessivt pronomen i 1.sg. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. mein-s mein-a mein / mein-ata
akk.sg. mein-ana mein-a mein / mein-ata
gen.sg. mein-is mein-áizos mein-is
dat.sg. mein-amma mein-ái mein-amma
nom.pl. mein-ái mein-os mein-a
akk.pl. mein-ans mein-os mein-a
gen.pl. mein-áize mein-áizo mein-áize
dat.pl. mein-áim mein-áim mein-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Possessivt pronomen i 2.sg. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. þein-s þein-a þein / þein-ata
akk.sg. þein-ana þein-a þein / þein-ata
gen.sg. þein-is þein-áizos þein-is
dat.sg. þein-amma þein-ái þein-amma
nom.pl. þein-ái þein-os þein-a
akk.pl. þein-ans þein-os þein-a
gen.pl. þein-áize þein-áizo þein-áize
dat.pl. þein-áim þein-áim þein-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
47

Possessivt pronomen i 3.sg.refl. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. sein-s sein-a sein / sein-ata
akk.sg. sein-ana sein-a sein / sein-ata
gen.sg. sein-is sein-áizos sein-is
dat.sg. sein-amma sein-ái sein-amma
nom.pl. sein-ái sein-os sein-a
akk.pl. sein-ans sein-os sein-a
gen.pl. sein-áize sein-áizo sein-áize
dat.pl. sein-áim sein-áim sein-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Possessivt pronomen i dualis (bøjes som stærkt adjektiv):
Kun igqar-ái ”j ” f d g ) l g !
Possessivt pronomen i 1.pl. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. unsar unsar-a unsar
akk.sg. unsar-ana unsar-a unsar
gen.sg. unsar-is unsar-áizos unsar-is
dat.sg. unsar-amma unsar-ái unsar-amma
nom.pl. unsar-ái unsar-os unsar-a
akk.pl. unsar-ans unsar-os unsar-a
gen.pl. unsar-áize unsar-áizo unsar-áize
dat.pl. unsar-áim unsar-áim unsar-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Possessivt pronomen i 2.pl. (bøjes som stærkt adjektiv):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. izwar izwar-a izwar
akk.sg. izwar-ana izwar-a izwar
gen.sg. izwar-is izwar-áizos izwar-is
dat.sg. izwar-amma izwar-ái izwar-amma
nom.pl. izwar-ái izwar-os izwar-a
akk.pl. izwar-ans izwar-os izwar-a
gen.pl. izwar-áize izwar-áizo izwar-áize
dat.pl. izwar-áim izwar-áim izwar-áim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
48

D p ”d , d , d ”)
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. sa so þata
akk.sg. þana þo þata
gen.sg. þis þizos þis
dat.sg. þamma þizái þamma
instr.sg. - - þe (kun i fastfrosne udtryk)
nom.pl. þai þos þo
akk.pl. þans þos þo
gen.pl. þize þizo þize
dat.pl. þáim þáim þáim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
D p æ k d k k = ”d , d , d ”)
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. sa-h so-h þat-uh
akk.sg. þan-uh þo-h þat-uh
gen.sg. þiz-uh þizoz-uh þiz-uh
dat.sg. þamm-uh þizái-h þamm-uh
nom.pl. þai-h þoz-uh þo-h
akk.pl. þanz-uh þoz-uh þo-h
gen.pl. þize-h þizo-h þize-h
dat.pl. þáim-uh þáim-uh þáim-uh
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Bemærk ændring af udlydende s til z i forhold til det almindelige demonstrative pronomen.
Relative pronominer:
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. sa-ei so-ei þat-ei
akk.sg. þan-ei þo-ei þat-ei
gen.sg. þiz-ei þizoz-ei þiz-ei
dat.sg. þamm-ei þizái-ei þamm-ei
nom.pl. þai-ei þoz-ei þo-ei
akk.pl. þanz-ei þoz-ei þo-ei
gen.pl. þize-ei þizo-ei þize-ei
dat.pl. þáim-ei þáim-ei þáim-ei
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Bemærk ændring af udlydende s til z i forhold til det almindelige demonsttrative pronomen.
49

Interrogative pronominer:
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. ƕas ƕo ƕa
akk.sg. ƕana ƕo ƕa
gen.sg. ƕis ƕizos ƕis
dat.sg. ƕamma ƕizái ƕamma
instr.sg. - - ƕe
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var. Ingen former i pluralis.
I d f p ” h ”)
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. ƕaz-uh ƕo-h ƕa-h
akk.sg. ƕano-h ƕo-h ƕa-h
gen.sg. ƕiz-uh ƕizoz-uh ƕiz-uh
dat.sg. ƕamme-h ƕizái-h ƕamme-h
… ƕanz-uh (m.akk.pl.).
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
I d f p ” h ”)
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. ƕarjiz-uh ƕarjo-h ƕarjato-h
akk.sg. ƕarjano-h ƕarjo-h ƕarjato-h
gen.sg. ƕarjiz-uh ƕarjizoz-uh ƕarjiz-uh
dat.sg. ƕarjamme-h ƕarjizái-h ƕarjamme-h
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var. Ingen former i pluralis.
I d f p ” g ”)
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. ni ains-hun ni aino-hun ni ain-hun
akk.sg. ni ain(n)o-hun ni aino-hun ni ain-hun
gen.sg. ni ainis-hun ni ainizos-hun (?) ni ainis-hun
dat.sg. ni ainumme-hun ni ainai-hun ni ainumme-hun
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var. Ingen former i pluralis.
Numeraler
Oversigt over talordene:
Kardinaltal Ordinaltal Multiplikativer
1 ains (se nedenfor) fruma (se nedenfor) áin-falþs
2 twai (se nedenfor) anþar øj æ k dj… eller
rettere ligesom unsar og izwar)
3 þreis (se nedenfor) þridja (bøjes som svagt adj.) -
50
-

4 fidwor - fidur-falþs
5 fimf fim-ta (bøjes som svagt adj.) -
6 saíhs saíhs-ta (bøjes som svagt adj.) -
7 sibun - -
8 ahtáu ahtu-da (bøjes som svagt adj.) -
9 niun niun-da (bøjes som svagt adj.) -
10 taíhun taíhun-da (bøjes som svagt adj.) -
11 áinlif - -
12 twalif - -
14 fidwor-taíhun - -
15 fimf-taíhun fimfta-taíhunda
(bøjes som svagt adj.)
-
20 twai tigjus - -
30 þreis tigjus - -
40 fidwor tigjus - -
50 fimf tigjus - -
60 saíhs tigjus - -
70 sibun-tehund - -
80 ahtáu-tehund - -
90 niun-tehund - -
100 taíhun-tehund (x 1)
taíhun-táihund (x 3)
- taíhuntaíhund-falþs
200 twa hunda - -
300 þrija hunda - -
500 fimf hunda - -
900 niun hunda - -
1.000 þū d - -
2.000 w þū dj - -
4.000 f dw þū dj - -
5.000 f f þū dj - -
10.000 íh þū dj - -
20.000 w gj þū dj - -
NB: Alle de her nævnte former er belagt i gotisk på æ d g k h l d f ”20 000” dativ: þ tw t gu þūsun jo.
T l d ”1” øj æ k dj k )
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. áin-s áin-a áin / áin-ata
akk.sg. áin-ana áin-a áin / áin-ata
gen.sg. áin-is áin-áizos áin-is
dat.sg. áin-amma áin-ái áin-amma
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
51

T l d ”1 ” øj – og er – gammel komparativ):
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. frum-a frum-ei frum-o
akk.sg. frum-an frum-ein frum-o
gen.sg. frum-in-s frum-ein-s frum-in-s
dat.sg. frum-in frum-ein frum-in
nom.pl. frum-an-s frum-ein-s frum-on-a
akk.pl. frum-an-s frum-ein-s frum-on-a
gen.pl. frum-an-e frum-ein-o frum-an-e
dat.pl. frum-am frum-eim frum-am
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
T l d ”2”
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.pl. twái twos twa
akk.pl. twans twos twa
gen.pl. twaddje twaddjo (?) twaddje
dat.pl. twáim twáim twáim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
T l d ” gg ”
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.pl. bái bos ba
akk.pl. bans bos ba
gen.pl. baddje baddjo (?) baddje
dat.pl. báim báim báim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
T l d ”3”
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.pl. þreis þreis þrija
akk.pl. þrins þrins þrija
gen.pl. þrije þrije þrije
dat.pl. þrim þrim þrim
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
52

Verber (stærke)
Præsens indikativ:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
1.sg. greip-a biud-a bind-a nim-a saíƕ-a far-a
2.sg. greip-is biud-is bind-is nim-is saíƕ-is far-is
3.sg. greip-iþ biud-iþ bind-iþ nim-iþ saíƕ-iþ far-iþ
1.du. greip-os biud-os bind-os nim-os saíƕ-os far-os
2.du. greip-ats biud-ats bind-ats nim-ats saíƕ-ats far-ats
3.du. Ikke attesteret
1.pl. greip-am biud-am bind-am nim-am saíƕ-am far-am
2.pl. greip-iþ biud-iþ bind-iþ nim-iþ saíƕ-iþ far-iþ
3.pl. greip-and biud-and bind-and nim-and saíƕ-and far-and
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens konjunktiv/optativ:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
1.sg. greip-áu biud-áu bind-áu nim-áu saíƕ-áu far-áu
2.sg. greip-áis biud-áis bind-áis nim-áis saíƕ-áis far-áis
3.sg. greip-ái biud-ái bind-ái nim-ái saíƕ-ái far-ái
1.du. greip-áiwa biud-áiwa bind-áiwa nim-áiwa saíƕ-áiwa far-áiwa
2.du. greip-áits biud-áits bind-áits nim-áits saíƕ-áits far-áits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. greip-áima biud-áima bind-áima nim-áima saíƕ-áima far-áima
2.pl. greip-áiþ biud-áiþ bind-áiþ nim-áiþ saíƕ-áiþ far-áiþ
3.pl. greip-áina biud-áina bind-áina nim-áina saíƕ-áina far-áina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Imperativ:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
1.sg. - - - - - -
2.sg. greip biuþ bind nim saíƕ far
3.sg. greip-adáu biud-adáu bind-adáu nim-adáu saíƕ-adáu far-adáu
1.du. - - - - - -
2.du. greip-ats biud-ats bind-ats nim-ats saíƕ-ats far-ats
3.du. Ikke attesteret
1.pl. greip-am biud-am bind-am nim-am saíƕ-am far-am
2.pl. greip-iþ biud-iþ bind-iþ nim-iþ saíƕ-iþ far-iþ
3.pl. greip-andáu biud-andáu bind-andáu nim-andáu saíƕ-andáu far-andáu
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
53

Præsens indikativ passiv:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
1.sg. greip-ada biud-ada bind-ada nim-ada saíƕ-ada far-ada
2.sg. greip-aza biud-aza bind-aza nim-aza saíƕ-aza far-aza
3.sg. greip-ada biud-ada bind-ada nim-ada saíƕ-ada far-ada
1.du. - - - - - -
2.du. - - - - - -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. greip-anda biud-anda bind-anda nim-anda saíƕ-anda far-anda
2.pl. greip-anda biud-anda bind-anda nim-anda saíƕ-anda far-anda
3.pl. greip-anda biud-anda bind-anda nim-anda saíƕ-anda far-anda
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens konjunktiv/optativ passiv:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
1.sg. greip-áidáu biud-áidáu bind-áidáu nim-áidáu saíƕ-áidáu far-áidáu
2.sg. greip-áizáu biud-áizáu bind-áizáu nim-áizáu saíƕ-áizáu far-áizáu
3.sg. greip-áidáu biud-áidáu bind-áidáu nim-áidáu saíƕ-áidáu far-áidáu
1.du. - - - - - -
2.du. - - - - - -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. greip-áindáu biud-áindáu bind-áindáu nim-áindáu saíƕ-áindáu far-áindáu
2.pl. greip-áindáu biud-áindáu bind-áindáu nim-áindáu saíƕ-áindáu far-áindáu
3.pl. greip-áindáu biud-áindáu bind-áindáu nim-áindáu saíƕ-áindáu far-áindáu
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Infinitiv:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
Inf. greip-an biud-an bind-an nim-an saíƕ-an far-an
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
P æ p c p øj g på 6 d ”P æ p c p ”)
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
Præs.ptc greip-and-s biud-and-s bind-and-s nim-and-s saíƕ-and-s far-and-s
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum indikativ:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
1.sg. gráip báud band nam saƕ for
2.sg. gráip-t báust band-t (?) nam-t saƕ-t for-t
3.sg. gráip báud band nam saƕ for
54

1.du. grip-u bud-u bund-u nem-u seƕ-u for-u
2.du. grip-uts bud-uts bund-uts nem-uts seƕ-uts for-uts
3.du. Ikke attesteret
1.pl. grip-um bud-um bund-um nem-um seƕ-um for-um
2.pl. grip-uþ bud-uþ bund-uþ nem-uþ seƕ-uþ for-uþ
3.pl. grip-un bud-un bund-un nem-un seƕ-un for-un
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum konjunktiv/optativ:
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
1.sg. grip-jáu bud-jáu bund-jáu nem-jáu seƕ-jáu for-jáu
2.sg. grip-eis bud-eis bund-eis nem-eis seƕ-eis for-eis
3.sg. grip-i bud-i bund-i nem-i seƕ-i for-i
1.du. grip-eiwa bud-eiwa bund-eiwa nem-eiwa seƕ-eiwa for-eiwa
2.du. grip-eits bud-eits bund-eits nem-eits seƕ-eits for-eits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. grip-eima bud-eima bund-eima nem-eima seƕ-eima for-eima
2.pl. grip-eiþ bud-eiþ bund-eiþ nem-eiþ seƕ-eiþ for-eiþ
3.pl. grip-eina bud-eina bund-eina nem-eina seƕ-eina for-eina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum participium (bøjes som stærke adjektiver, dvs. præcis ligesom blinds på s. 4):
I klasse I I klasse III klasse IV klasse V klasse VI klasse
Præt.ptc grip-an-s bud-an-s bund-an-s num-an-s saíƕ-an-s far-an-s
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Verber (stærke + reduplicerede)
Præsens indikativ:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
1.sg. háit-a áuk-a hald-a slep-a ƕop-a let-a
2.sg. háit-is áuk-is hald-is slep-is ƕop-is let-is
3.sg. háit-iþ áuk-iþ hald-iþ slep-iþ ƕop-iþ let-iþ
1.du. háit-os áuk-os hald-os slep-os ƕop-os let-os
2.du. háit-ats áuk-ats hald-ats slep-ats ƕop-ats let-ats
3.du. Ikke attesteret
1.pl. háit-am áuk-am hald-am slep-am ƕop-am let-am
2.pl. háit-iþ áuk-iþ hald-iþ slep-iþ ƕop-iþ let-iþ
3.pl. háit-and áuk-and hald-and slep-and ƕop-and let-and
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
55

Præsens konjunktiv/optativ:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
1.sg. háit-áu áuk-áu hald-áu slep-áu ƕop-áu let-áu
2.sg. háit-áis áuk-áis hald-áis slep-áis ƕop-áis let-áis
3.sg. háit-ái áuk-ái hald-ái slep-ái ƕop-ái let-ái
1.du. háit-áiwa áuk-áiwa hald-áiwa slep-áiwa ƕop-áiwa let-áiwa
2.du. háit-áits áuk-áits hald-áits slep-áits ƕop-áits let-áits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. háit-áima áuk-áima hald-áima slep-áima ƕop-áima let-áima
2.pl. háit-áiþ áuk-áiþ hald-áiþ slep-áiþ ƕop-áiþ let-áiþ
3.pl. háit-áina áuk-áina hald-áina slep-áina ƕop-áina let-áina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Imperativ:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
1.sg. - - - - - -
2.sg. háit áuk hald slep ƕop let
3.sg. háit-adáu áuk-adáu hald-adáu slep-adáu ƕop-adáu let-adáu
1.du. - - - - - -
2.du. háit-ats áuk-ats hald-ats slep-ats ƕop-ats let-ats
3.du. Ikke attesteret
1.pl. háit-am áuk-am hald-am slep-am ƕop-am let-am
2.pl. háit-iþ áuk-iþ hald-iþ slep-iþ ƕop-iþ let-iþ
3.pl. háit-andáu áuk-andáu hald-andáu slep-andáu ƕop-andáu let-andáu
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens indikativ passiv:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
1.sg. háit-ada áuk-ada hald-ada slep-ada ƕop-ada let-ada
2.sg. háit-aza áuk-aza hald-aza slep-aza ƕop-aza let-aza
3.sg. háit-ada áuk-ada hald-ada slep-ada ƕop-ada let-ada
1.du. - - - - - -
2.du. - - - - - -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. háit-anda áuk-anda hald-anda slep-anda ƕop-anda let-anda
2.pl. háit-anda áuk-anda hald-anda slep-anda ƕop-anda let-anda
3.pl. háit-anda áuk-anda hald-anda slep-anda ƕop-anda let-anda
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
56

Præsens konjunktiv/optativ passiv:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
1.sg. háit-áidáu áuk-áidáu hald-áidáu slep-áidáu ƕop-áidáu let-áidáu
2.sg. háit-áizáu áuk-áizáu hald-áizáu slep-áizáu ƕop-áizáu let-áizáu
3.sg. háit-áidáu áuk-áidáu hald-áidáu slep-áidáu ƕop-áidáu let-áidáu
1.du. - - - - - -
2.du. - - - - - -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. háit-áindáu áuk-áindáu hald-áindáu slep-áindáu ƕop-áindáu let-áindáu
2.pl. háit-áindáu áuk-áindáu hald-áindáu slep-áindáu ƕop-áindáu let-áindáu
3.pl. háit-áindáu áuk-áindáu hald-áindáu slep-áindáu ƕop-áindáu let-áindáu
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Infinitiv:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
Inf. háit-an áuk-an hald-an slep-an ƕop-an let-an
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
P æ p c p øj g på 6 d ”P æ p c p ”)
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
Præs.ptc háit-and-s áuk-and-s hald-and-s slep-and-s ƕop-and-s let-and-s
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum indikativ:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
1.sg. haí-háit aí-áuk haí-hald saí-slep ƕaí-ƕop laí-lot
2.sg. haí-háist aí-áuk-t haí-hald-t (?) saí-slep-t ƕaí-ƕop-t laí-lost
3.sg. haí-háit aí-áuk haí-hald saí-slep ƕaí-ƕop laí-lot
1.du. haí-háit-u aí-áuk-u haí-hald-u saí-slep-u ƕaí-ƕop-u laí-lot-u
2.du. haí-háit-uts aí-áuk-uts haí-hald-uts saí-slep-uts ƕaí-ƕop-uts laí-lot-uts
3.du. Ikke attesteret
1.pl. haí-háit-um aí-áuk-um haí-hald-um saí-slep-um ƕaí-ƕop-um laí-lot-um
2.pl. haí-háit-uþ aí-áuk-uþ haí-hald-uþ saí-slep-uþ ƕaí-ƕop-uþ laí-lot-uþ
3.pl. haí-háit-un aí-áuk-un haí-hald-un saí-slep-un ƕaí-ƕop-un laí-lot-un
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum konjunktiv/optativ:
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
1.sg. haí-háit-jáu aí-áuk-jáu haí-hald-jáu saí-slep-jáu ƕaí-ƕop-jáu laí-lot-jáu
2.sg. haí-háit-eis aí-áuk-eis haí-hald-eis saí-slep-eis ƕaí-ƕop-eis laí-lot-eis
3.sg. haí-háit-i aí-áuk-i haí-hald-i saí-slep-i ƕaí-ƕop-i laí-lot-i
57

1.du. haí-háit-eiwa aí-áuk-eiwa haí-hald-eiwa saí-slep-eiwa ƕaí-ƕop-eiwa laí-lot-eiwa
2.du. haí-háit-eits aí-áuk-eits haí-hald-eits saí-slep-eits ƕaí-ƕop-eits laí-lot-eits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. haí-háit-eima aí-áuk-eima haí-hald-eima saí-slep-eima ƕaí-ƕop-eima laí-lot-eima
2.pl. haí-háit-eiþ aí-áuk-eiþ haí-hald-eiþ saí-slep-eiþ ƕaí-ƕop-eiþ laí-lot-eiþ
3.pl. haí-háit-eina aí-áuk-eina haí-hald-eina saí-slep-eina ƕaí-ƕop-eina laí-lot-eina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum participium (bøjes som stærke adjektiver, dvs. præcis ligesom blinds på s. 4):
I klasse I I klasse III klasse V klasse VI klasse VII klasse
Præt.ptc háit-an-s áuk-an-s hald-an-s slep-an-s ƕop-an-s let-an-s
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Verber (svage)
Præsens indikativ:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. nas-j-a sok-j-a salb-o hab-a full-n-a
2.sg. nas-j-is sok-eis salb-o-s hab-ái-s full-n-is
3.sg. nas-j-iþ sok-eiþ salb-o-þ hab-ái-þ full-n-iþ
1.du. nas-j-os sok-j-os salb-o-s hab-os full-n-os
2.du. nas-j-ats sok-j-ats salb-o-ts hab-a-ts full-n-ats
3.du. Ikke attesteret
1.pl. nas-j-am sok-j-am salb-o-m hab-a-m full-n-am
2.pl. nas-j-iþ sok-eiþ salb-o-þ hab-ái-þ full-n-iþ
3.pl. nas-j-and sok-j-and salb-o-nd hab-a-nd full-n-and
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens konjunktiv:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. nas-j-áu sok-j-áu salb-o hab-áu full-n-áu
2.sg. nas-j-áis sok-j-áis salb-o-s hab-áis full-n-áis
3.sg. nas-j-ái sok-j-ái salb-o hab-ái full-n-ái
1.du. nas-j-áiwa sok-j-áiwa salb-o-wa hab-áiwa (?) full-n-áiwa
2.du. nas-j-áits sok-j-áits salb-o-ts hab-áits full-n-áits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. nas-j-áima sok-j-áim salb-o-ma hab-áima full-n-áima
2.pl. nas-j-áiþ sok-áiþ salb-o-þ hab-áiþ full-n-áiþ
3.pl. -j- sok-j-áina salb-o-na hab-áina full-n-áina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
58

Imperativ:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. - - - - -
2.sg. nas-ei sok-ei salb-o hab-ái full-n
3.sg. nas-j-adáu sok-j-adáu salb-o-dáu hab-a-dáu full-n-adáu
1.du. - - - - -
2.du. nas-j-ats sok-j-ats salb-o-ts hab-a-ts full-n-ats
3.du. Ikke attesteret
1.pl. nas-j-am sok-j-am salb-o-m hab-a-m full-n-am
2.pl. nas-j-iþ sok-eiþ salb-o-þ hab-ái-þ full-n-iþ
3.pl. nas-j-andáu sok-j-andáu salb-o-ndáu hab-a-ndáu full-n-andáu
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens indikativ passiv:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. nas-j-ada sok-j-ada salb-o-da hab-ada -
2.sg. nas-j-aza sok-j-aza salb-o-za hab-aza -
3.sg. nas-j-ada sok-j-ada salb-o-da hab-ada -
1.du. - - - - -
2.du. - - - - -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. nas-j-anda sok-j-anda salb-o-nda hab-anda -
2.pl. nas-j-anda sok-j-anda salb-o-nda hab-anda -
3.pl. nas-j-anda sok-j-anda salb-o-nda hab-anda -
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens konjunktiv/optativ passiv:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. nas-j-áidáu sok-j-áidáu salb-o-dáu hab-áidáu -
2.sg. nas-j-áizáu sok-j-áizáu salb-o-záu hab-áizáu -
3.sg. nas-j-áidáu sok-j-áidáu salb-o-dáu hab-áidáu -
1.du. - - - - -
2.du. - - - - -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. nas-j-áindáu sok-j-áindáu salb-o-ndáu hab-áindáu -
2.pl. nas-j-áindáu sok-j-áindáu salb-o-ndáu hab-áindáu -
3.pl. nas-j-áindáu sok-j-áindáu salb-o-ndáu hab-áindáu -
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
59

Infinitiv:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. nas-j-an sok-j-an salb-o-n hab-a-n full-n-an
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
P æ p c p øj g på 6 d ”P æ p c p ”)
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
Præs.ptc nas-j-and-s sok-j-and-s salb-o-nd-s hab-a-nd-s full-n-and-s
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum indikativ:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. nas-i-d-a sok-i-d-a salb-o-d-a hab-ái-d-a full-no-d-a
2.sg. nas-i-d-es sok-i-d-es salb-o-d-es hab-ái-d-es full-no-d-es
3.sg. nas-i-d-a sok-i-d-a salb-o-d-a hab-ái-d-a full-no-d-a
1.du. nas-i-ded-u sok-i-ded-u salb-o-ded-u hab-ái-ded-u full-no-ded-u
2.du. nas-i-ded-uts sok-i-ded-uts salb-o-ded-uts hab-ái-ded-uts full-no-ded-uts
3.du. Ikke attesteret
1.pl. nas-i-ded-um sok-i-ded-um salb-o-ded-um hab-ái-ded-um full-no-ded-um
2.pl. nas-i-ded-uþ sok-i-ded-uþ salb-o-ded-uþ hab-ái-ded-uþ full-no-ded-uþ
3.pl. nas-i-ded-un sok-i-ded-un salb-o-ded-un hab-ái-ded-un full-no-ded-un
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum konjunktiv/optativ:
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
1.sg. nas-i-ded-jáu sok-i-ded-jáu salb-o-ded-jáu hab-ái-ded-jáu full-no-ded-jáu
2.sg. nas-i-ded-eis sok-i-ded-eis salb-o-ded-eis hab-ái-ded-eis full-no-ded-eis
3.sg. nas-i-ded-i sok-i-ded-i salb-o-ded-i hab-ái-ded-i full-no-ded-i
1.du. nas-i-ded-eiwa sok-i-ded-eiwa salb-o-ded-eiwa hab-ái-ded-eiwa full-no-ded-eiwa
2.du. nas-i-ded-eits sok-i-ded-eits salb-o-ded-eits hab-ái-ded-eits full-no-ded-eits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. nas-i-ded-eima sok-i-ded-eima salb-o-ded-eima hab-ái-ded-eima full-no-ded-eima
2.pl. nas-i-ded-eiþ sok-i-ded-eiþ salb-o-ded-eiþ hab-ái-ded-eiþ full-no-ded-eiþ
3.pl. nas-i-ded-eina sok-i-ded-eina salb-o-ded-eina hab-ái-ded-eina full-no-ded-eina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum participium (bøjes som stærke adjektiver, dvs. præcis ligesom blinds på s. 4):
I klasse (-jan) I klasse (-ian) II klasse (-ōn) III klasse (-ēn IV klasse (-nan)
Præt.ptc nas-i-þ-s sok-i-þ-s salb-o-þ-s hab-ái-þ-s -
(stamme: nas-i-d-, fx (stamme: sok-i-d-, fx (stamme: salb-o-d-, (stamme: hab-ái-d-,
gen.sg. nasid-is) gen.sg. sokid-is) fx gen.sg. salbod-is) fx gen.sg. habáid-is)
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
60

Verber (nogle få præterito-præsentiske og de to uregelmæssige)
Præsens indikativ:
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
1.sg. wáit áih kann mag im wil-jáu
2.sg. wáist áih-t kann-t mag-t is wil-eis
3.sg. wáit áih kann mag ist wil-i
1.du. wit-u áig-u kunn-u mag-u sij-u wil-eiwa
2.du. wit-uts áig-uts kunn-uts mag-uts sij-uts wil-eits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. wit-um áig-um kunn-um mag-um sij-um wil-eima
2.pl. wit-uþ áig-uþ kunn-uþ mag-uþ sij-uþ wil-eiþ
3.pl. wit-un áig-un kunn-un mag-un sij-un wil-eina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens konjunktiv/optativ:
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
1.sg. wit-jáu áig-jáu kunn-jáu mag-jáu sij-áu -
2.sg. wit-eis áig-eis kunn-eis mag-eis sij-áis -
3.sg. wit-i áig-i kunn-i mag-i sij-ái -
1.du. wit-eiwa áig-eiwa kunn-eiwa mag-eiwa sij-áiwa -
2.du. wit-eits áig-eits kunn-eits mag-eits sij-áits -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. wit-eima áig-eima kunn-eima mag-eima sij-áima -
2.pl. wit-eiþ áig-eiþ kunn-eiþ mag-eiþ sij-áiþ -
3.pl. wit-eina áig-eina kunn-eina mag-eina sij-áina -
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Imperativ:
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
1.sg. - - - - - -
2.sg. - - - - = konj./opt. -
3.sg. - - - - = konj./opt. -
1.du. - - - - - -
2.du. - - - - = konj./opt. -
3.du. Ikke attesteret
1.pl. - - - - = konj./opt. -
2.pl. - - - - = konj./opt. -
3.pl. - - - - = konj./opt. -
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
61

Infinitiv:
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
Inf. wit-an - kunn-an - wis-an wil-j-an
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præsens participium (bøjes som angivet på s. 6 under ”P æ p c p ”)
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
Præs.ptc wit-and-s áih-and-s /
áig-and-s
kunn-and-s mag-and-s wis-and-s wil-j-and-s
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Præteritum indikativ:
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
1.sg. wissa áih-t-a kun-þ-a mah-t-a was wil-d-a
2.sg. wisses áih-t-es kun-þ-es mah-t-es was-t wil-d-es
3.sg. wissa áih-t-a kun-þ-a mah-t-a was wil-d-a
1.du. wissed-u áih-ted-u kun-þed-u mah-ted-u wes-u wil-ded-u
2.du. wissed-uts áih-ted-uts kun-þed-uts mah-ted-uts wes-uts wil-ded-uts
3.du. Ikke attesteret
1.pl. wissed-um áih-ted-um kun-þed-um mah-ted-um wes-um wil-ded-um
2.pl. wissed-uþ áih-edt-uþ kun-þed-uþ mah-tet-uþ wes-uþ wil-ded-uþ
3.pl. wissed-un áih-ted-un kun-þed-un mah-ted-un wes-un wil-ded-un
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Bemærk også uregelm. former af gaggan ”gå” iddja, iddjes, iddja, iddjedu, iddjeduts, iddjedum, iddjeduþ, iddjedun.
Præteritum konjunktiv/optativ:
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
1.sg. wissed-jáu áih-ted-jáu kun-þed-jáu mah-ted-jáu wes-jáu wil-ded-jáu
2.sg. wissed-eis áih-ted-eis kun-þed-eis mah-ted-eis wes-eis wil-ded-eis
3.sg. wissed-i áih-ted-i kun-þed-i mah-ted-i wes-i wil-ded-i
1.du. wissed-eiwa áih-ted-eiwa kun-þed-eiwa mah-ted-eiwa wes-eiwa wil-ded-eiwa
2.du. wissed-eits áih-ted-eits kun-þed-eits mah-ted-eits wes-eits wil-ded-eits
3.du. Ikke attesteret
1.pl. wissed-eima áih-ted-eima kun-þed-eima mah-ted-eima wes-eima wil-ded-eima
2.pl. wissed-eiþ áih-ted-eiþ kun-þed-eiþ mah-ted-eiþ wes-eiþ wil-ded-eiþ
3.pl. wissed-eina áih-ted-eina kun-þed-eina mah-ted-eina wes-eina wil-ded-eina
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
Bemærk også uregelm. former af gaggan ”gå” iddjedjáu, iddjedeis, iddjedi, iddjedeiwa, iddjedeits, iddjedeima, iddjedeiþ, iddjedeina
Præteritum participium (bøjes som stærke adjektiver, dvs. præcis ligesom blinds på s. 4):
”w tan” ” gan” ? ”kunnan” ” agan” (?) ”w san” ”w ljan”
Præt.ptc - *aig-in-s ? kun-þ-s mah-t-s - -
NB: Ikke alle formerne er nødvendigvis belagt i gotisk, men sådan ville de have set ud, hvis de var.
62

Formlære: Fokus på diakroni
Mandag den 20. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 22. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 27. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 29. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 5. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 7. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 12. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 19. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Substantiver
Forminventaret i urgermansk:
To tal: Singularis og pluralis (en relikt af dualis muligvis bevaret i oldengelsk).
Tre køn: Maskulinum, femininum og neutrum.
Seks paradigmatiske kasus: Nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ og instrumentalis
o Herudover også lokativ og ablativ, men disse bruges kun til at danne adverbier med.
o Gotisk og nordisk har mistet instrumentalis, der kun eksisterer i vestgermansk.
o Kun gotisk har bevaret en særlig vokativform og kun i nogle stammeklasser.
Substantiver: a-stammer (ie. o-stammer)
Maskulina og neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -os -az dags dagr dæǥ dag tag
akk.sg. -om -a N dag dag dæǥ dag tag
gen.sg. - )o
- )o
-isa
-asa
dagis
dags
dæǥæ/es
dages
dagas
tages
dat.sg. -ō -ōi dege dæǥæ/e dage tage
instr.sg. -eh1 -ē daga D
-oh1 -ō daga D?
dagu tagu/o
lok.sg. - -ai daga D?
-i (kons.-) -i (kons.-)
berǥi/e I hū , -hē hū , heimi
abl.sg. -ōd? -ō galeiko glīk ō g līc g līch
vok.sg. -e -Ø dag = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg.
nom.du. -ō (?) -ō - - nosu, duru
breost
- -
nom.pl. -ō -ōz dagos dagar
= akk.pl.
-ō ?)
d ǥ /æs dago/as
akk.pl. -ons -anz dagans daga = nom.pl. = nom.pl. taga
gā
gen.pl. -ō -ō N (?) dage daga d ǥ dago tago
instr.pl. -ob h is -amiz dagam dǫgom d ǥ dagum tagum
n.sg. -om -a N barn barn bearn barn barn
63

n.pl. -eh2 -ō barna ǫ bearn
fatu
64
fæt fat
barn
fatu
Urnordisk:
Nom.sg.: aisaR, erilaR.
Akk.sg.: staina.
Gen.sg.: gōdagas (< *-os )o).
Dat.sg.: sakse (*-ai)… g å ana ha(n)hai slaginaR ” l g på høj /h ”.
Lok.sg.: uti (ØN) (< germ. *-a < ie. *-o ).
Nom.pl.: stainaR (ØN).
Akk.pl.: staba, staina (ØN).
Dat.pl.: borumR (ØN).
Neutrum.sg.: hagla, horna, azina, līnak.
Neutrum.pl.: hag a lu.
barn
hū (s-)
Bemærkninger:
B g l ” g ” g ” pl ” k h g ll k d k f til
hhv. n.nom./akk.sg. og n.nom./akk.pl. De øvrige kasus bøjes som i maskulinum, med
mindre andet er angivet.
Mange substantiver fra andre stammeklasser er blevet helt eller delvis til a-stammer, f.eks.
got fisks (a-stamme) < germ. *fiskaz, jvf. lat. piscis (i-stamme).
Formen i gen.pl. er svær at forklare og volder de fleste forskere hovedpine:
o Klassisk teori: Fortsættelse af indoeuropæisk trimorisk vokal (ō ) på grund af, at
endelsen oprindeligt var to stavelser (ie. *-o.om). Samme system antages for mange
af de andre endelser, hvorved man får adskillige nye vokalreflekser, f.eks. germ. *-ai
vs. germ. *-aĩ, germ. *-ī vs. germ. *-ī osv. Ikke ønskværdigt!
o Kortlandt: Kontamination af gen.pl. ie. *-om og de feminine eh2- g ōstammer)
stammemærke post-ie. *ā, dvs. at endelsen skulle være post-ie. *-āo >
germ. *-ōa N . Endelsen er så udbredt fra denne stammeklasse analogisk til alle andre.
o BSSH: Ad samme linjer som Kortlandt, men dog lidt anderledes, nemlig snarere
kontamination af gen.pl. ie. *-ōm og de tematiske stammers (germ.: a-stammer)
stammemærke ie. *o, dvs. at endelsen skulle være post-ie. *-oōm > germ. *-aō N .
Endelsen er så udbredt fra denne stammeklasse analogisk til alle andre.
o Gotisk gen.pl. -e er uforklaret! Mange ser den ændrede vokalisme (forventet *-o, jvf.
l ō-stammerne og de feminine i-stammer) som udtryk for analogi fra gen.sg. *esa,
før germ. *e > got. i. Mere herom under i-stammerne!
Flere af de steder, hvor der er konkurrerende former, er den e-holdige pronominal, f.eks.
gen.sg. *-es )o (pronominal) over for *-os )o (nominal/substantivisk).
Abl.sg. kun brugt til at danne adverbier; ikke paradigmatisk.
Lok.sg. *-a også som adverbier, f.eks. got. ūta, on. ūte, oe. ūte, os. ūta/e, oht. ūz(z)e.

Vestgermansk har en (traditionelt set) nom.sg. focla, men dette er måske snarere akk.sg.,
dvs. at -a- bevares længere foran *-n end foran *-z. Samme situation ses i østnordisk!
Oldfrisisk (særligt dialektalt i området omkring Emsigoland) nom.pl. -ar i fiskar < germ. *ōz-iz,
jvf. muligheden for, at oldsaksisk/oldengelsk nom.pl. -os/-as < germ. *-ōs-iz (~ skt. -
āsa ). Muligvis endnu bedre: germ. *-ōzes/*-ōses, hvilket vil kunne forklare alle former på
nær oht. -ā. Oldfrisisk har normalt -a/-an, hvor -an er analogisk fra n-stammerne, og -a
muligvis er analogisk fra akk.pl. En sidste problematisk faktor i vestgermansk nom.pl. er
oldhøjtysk (langobardisk) -os/-as, der enten er lig med oldengelsk og oldsaksisk eller
skyldes latinisering, og oldhøjtysk -o/-e, h fø æ l l k ” c l ”,
og hvor sidstnævnte formodentlig er pronominal/adjektivisk (< germ. *-ai).
Oldhøjtysk akk.pl. -ā (kun belagt 2 gange hos Notker; allemannisk/schweizisk – også 8
gange som nom.pl.) skyldes muligvis, at germ. *-anz > nordvestgerm. *- > oht. -a/-ā.
Særligt om got. Guþ ”g d”
o Stammen hedder got. Guda-.
o Bøjes, som følger: nom.sg. Guþ, akk.sg. Guþ, gen.sg. Gudis, dat.sg. Guda. Pluralis
Guda er attesteret to gange. Forkortes ofte til Gþ, Gþs, Gþa i håndskrifterne.
o Er maskulinum på trods af, at endelserne er lig med neutrum (jvf. f.eks. got. guþ
meins ” g d”), der også er det oprindelige køn. Først senere personificeredes det
som (en) gud og skiftede køn til maskulinum, men det beholdt de gamle endelser.
o Etymologi: germ. *guda N ”g d” < *ĝ h ut h óm < ie. *ĝ h uH-tóm ”d påk ld ”, jvf.
også skt. ūt - ”k ld ” g d d kh B kvātär ”k ld ” < *ĝ h u e -).
Substantiver: ja-s amm r i i -stammer efter let stavelse)
Maskulina og neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. - -jaz = gen.sg. niþr cǥ heri hirti
akk.sg. - -ja N hari niþ cǥ heri hirti
gen.sg. - )o
- )o
-jisa
-jasa
harjis
niþs
cǥæ/es
heries hirtes
dat.sg. - ō -jōi niþ (i-) cǥæ/ herie hirte
instr.sg. - h1 -jē harja D?
- h1 -jō harja D?
her(i)u hirt(i)u
lok.sg. - (?) -ī
cǥ / I
- -jai harja D?
vok.sg. - -i hari = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg.
nom.pl. - ō -jōz harjos niþiar
= akk.pl.
-jō ?)
cǥ ) her(i)os
akk.pl. - -janz harjans niþia = nom.pl. = nom.pl. hirte
gen.pl. - ō -jō N (?) harje niþia cǥ ) her(i)o hirt(i)o
instr.pl. - h is -jamiz harjam niþiom cǥ ) her(i)um hirtum
65

n.sg. - -ja N kuni kyn cyn(n) kunni,
bed, beddi
66
hirtim (i-)
kunni
n.dat.sg. - ō -jai = mask. kyne = mask. = mask. = mask.
n.pl. - h2 -jō kunja kyn cyn(n) kunni kunni
kunniu
n.instr.pl. - h is -jamiz = mask. = mask. = mask. = mask. kunnim (i-)
kunnum
Urnordisk:
Nom.sg.: holtijaR, raunijaR, þirbijaR, -warijaR.
Akk.sg.: āk ja.
Dat.sg.: wajē (?).
Gen.pl.: wīw o.
N.sg.: auja.
Bemærkninger:
Gotisk nom.sg. -jis er udlignet fra gen.sg. i analogi med forholdene i ia-stammerne. Den
lydrette form ville være *-is.
Akk.pl. *-inz (analogi fra i-stammerne) attesteret som hapax i got. andins og on. niþi.
I g k p h l k l fø g f g k g … g
gennem i-omlyd i både vest- og nordgermansk.
I oldsaksisk og oldhøjtysk er der ingen forskel på denne stammetype og ia-stammerne.
I oldhøjtysk er n.pl. på -iu sjælden og forekommer mest i østfrankisk; dat.pl. på -im
(analogisk fra i-stammerne) er langt hyppigere i neutrum end i maskulinum.
Oldhøjtysk m.nom./akk.pl. -e < *-ja.
Substantiver: ia-s amm r i i -stammer efter tung stavelse)
Maskulina og neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -i -ijaz > -īz haírdeis hirþer ende hirdi hirti
akk.sg. -i -ija N > -ī N haírdi hirþe ende hirdi hirti
gen.sg. -i )o -ijisa > -ī haírdeis hirþes endes hirdies hirtes
-i )o ?
dat.sg. -i ō -ijōi hirþe ende hirdie hirte
instr.sg. -i h1 -ijē haírdja D?
-i h1 -ijō haírdja D?
hird(i)u hirt(i)u
lok.sg. -i (?) -ī
ende I
-i -jai haírdja D?
vok.sg. -i -ī haírdi = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg.

nom.pl. -i ō -ijōz haírdjos hirþar
= akk.pl.
-ijō ?)
endas hird(i)os
akk.pl. -i -ijanz haírdjans hirþa = nom.pl. = nom.pl. hirte
gen.pl. -i ō -ijō N (?) haírdje hirþa enda hird(i)o hirt(i)o
instr.pl. -i h is -ijamiz haírdjam hirþom endum hird(i)um hirtum
n.sg. -i -ija N reiki k þ īc
n.pl. -i h2 -ijō reikja k þ īc )
67
īk barn
hirtim (i-)
īk kunni
kunniu
n.instr.pl. - h is -ijamiz = mask. = mask. = mask. = mask. kunnim (i-)
kunnum
Bemærkninger:
Udviklingen germ. *-ijaz > *-īz er lydret; ligeså gen.sg. *-ijisa > *-īsa.
Finalt germ. *-ija > *-ī > *-i.
Se endvidere under a- og ja-stammerne.
Substantiver: ō-stammer (inkl. jō- og iō-stammer; ie. eh2-stammer)
Feminina:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -eh2 -ō giba kǫ ǥiefu
ā
akk.sg. -eh2-m -ō N giba = nom.sg.
kerling(u)
ǥiefæ/e geba/e geba
gen.sg. -eh2-e/os -ōz gibos skarar leornunga
= akk./dat
geba g ā/a
dat.sg. -eh2-e -ō gibai ǥiefæ/e geba/e
instr.sg. -eh2-h1 -ō kǫ D
gebu (D) gebu/o (D)
kerlingo D
= akk.sg. = akk.sg.
gruobe (ia)
lok.sg. -eh2-i ōd (a-)D thiedi(a-)D
nom.pl. -eh2-es -ōz gibos skarar ǥiefa/e geba/e g ā/a
akk.pl. -eh2- s = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. -eh2-ō -ō N (?) gibo skara ǥiefa/e gebo
-ō ō N (n-) ǥiefa/ena gebo/ono g ō
instr.pl. -eh2-b h is -ōmiz gibom kǫ ǥiefum gebum g ō
Urnordisk:
Nom.sg.: leubu, laþu.
Akk.sg.: rūno, -kundo.
Dat.sg.: birgingu, Alaifu (< *-eh2-h1, instr.sg.).

Akk.pl.: rūnoR.
Gen.pl.: rūno rūnono.
Bemærkninger:
Tematisk bøjning af femininer og gamle indoeuropæiske kollektiver, svarende til f.eks.
latinske og græske a-stammer og på grundsproget bestående af temavokalen *-e- + *-h2.
Det indoeuropæiske bøjningssystem tyder på femininum som en sekundær kategori:
o Oprindelig fandtes kun en skelnen mellem animat og kollektiv.
o Femininum er udviklet af kollektiven, hvorfor nominativen har samme endelse som
neutrum pluralis.
o Teori: Kollektiv blev til femininum, fordi den typisk blev brugt om mængder af
husdyr, hvor der var én han og mange hunner, jvf. også bretonsk ki ”hund”, pl. chas
”hunde” fransk chasse ‘j g ’
Ældre akk.sg. i gotisk bevaret i ƕeilo-hun ” kk ) g g”
Lydret sammenfald af nom./akkl.pl.: *-eh2-es > *-ās > *-ōz; *-eh2-n s > *-āns > *-ās > *-ōz.
Oldsakisk har også en nom.sg. på -o, f.eks. thiudo, sorgo, men denne anses af de fleste for
” c l ”
Oldnordisk akk./dat.sg. -u/-o (først og fremmest substantiver på -ing og personnavne) kan
l æ l g f ō -stammerne, jvf. f.eks. Boutkan.
Dublet *-ōnō n l g k f ō -stammerne.
Vestgermansk instr.sg. *-u generaliseret også til ord med tung stavelse, hvor det ellers burde
være tabt.
Enkelte former med lydret nom.sg. tilbage i oldsaksisk og oldhøjtysk, f.eks. os. tharf
” h ”, h scouwunc ” g g” d d f l d l g scouwunga) og oht.
buoӡ ”f d g” d d f l d l g buoӡӡa).
Varianterne i oldengelsk nom./akk./gen.pl. beror på dialektale varianter: Angelsk -e, saksisk
-a, kentisk -a. Gen.sg. -e kan være lydret på angelsk men er med sikkerhed analogisk på
både saksisk og kentisk.
Oldhøjtysk nom.akk.pl. også på -o, men dette er kun i alemannisk, og det er analogisk fra
adjektivernes paradigme.
J - g I - h2-stammer):
I g ø f k l f h ld l ō-stammerne. Der er blot et j foran endelsen.
Eneste væsentlige forskel er i nom.sg. f ō-stammerne: germ. *-ī (eller måske *-ja, jvf.
Beekes). Dette skyldes, at den fortsætter ie. *-ih2, jvf. paralleliteten i disses bøjning allerede
grundsprogligt: *´-ih2/- éh2- M d d d d d pæ k h2-stammer og de
indoeuropæiske ih2-stammer faldet sammen i germansk.
o Gotisk: bandi.
o Oldnordisk (efter tung stavelse): heiþr < urnordisk -iR < germ. *-īz med sekundær
nominativisk r-endelse formodentlig fra i-stammerne.
68

o Sidste rest af gammel nom.sg. i oldhøjtysk: kuningin ”d g”, g g kuninginna
< *kun ng nī, *kun ng njōz.
V g k T l f ld d ō-stammerne, idet der dog forekommer et j foran
endelserne; dette j er bevaret i oldsaksisk (som i), i færd med at svinde i oldhøjtysk og helt
forsvundet i oldengelsk, hvor man kun kan spore denne stammetype på i-omlyd og
konsonantgemination af forudgående konsonant med undtagelse af r.
Substantiver: i-stammer (ie. i-stammer)
Maskulina og neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -is -iz gasts gestr ǥiest gast gast
wini/e wini wini
akk.sg. -im -i N gast gest ǥiest gast gast
wini/e wini wini
gen.sg. - -s -es (a-) gastis (a-) gests (a-) ǥiestes (a-) gastes (a-) gastes (a-)
-i-es ” -”)
winies
dat.sg. - - -ai (a-) ǥieste (a-) gaste (a-) gaste (a-)
instr.sg. -ih1 -ī gasta (a-)D gest D ǥieste gasti
wini D
-i-ō ” -”/u-)
gastiu ga/estiu
lok.sg. -ē (?) *-ei > -ī gasta (a-)D
vok.sg. -i -i juggalaud = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg.
nom.pl. - -es -īz gasteis gester ǥiestas (a-)
wini/wine
gesti gesti
akk.pl. -ins -inz gastins geste ǥiestas (a-)
wine
gesti gesti
gen.pl. -e -ō -ijō N (?) gaste (a-) gesta (a-) ǥiesta (a-)
w ǥ(e)a
gestio gestio/eo
instr.pl. -i-b h is -imiz gastim gestom ǥiestum gestium (?) gestim
(a-) (a-)
n.sg. -i -i - - spere ur-la/egi meri
n.instr.sg. -ih1 -ī - - = mask. = mask. meri D?
n.lok.sg. -ē *-ei > -ī - - = mask. = mask. meri D?
n.pl. -ih2 -ō (a-) - - speru (a-) -gilagu (a-)
Urnordisk:
Nom.sg.: hlewa-gastiR, sali-gastiR.
Akk.sg.: halli (450 e.Kr.), afunþ (700 e.Kr.).
Dat.sg.: -ē, winai (< germ. *-ai < ie. *-e ).
Dat.pl.: gestumR.
69

Negau-hjelmen:
Dat.sg.: hari-χasti < germ. *-ī < ie. *-ih1 (instr.sg.) eller *-ē (lok.sg.).
Bemærkninger:
Stammemærket bestod på grundsproget af *-i-, der egentlig er nultrin af stammemærkets
fuldtrin *-e -, som optræder i nogle kasus.
Accenten vekslede oprindelig i i- og u-stammerne; derfor er bl.a. sunus ”søn” nultrin, som
afspejler de oprindeligt svage kasus, hvorimod f.eks. gasts ”gæst” er o-trin.
Gen.sg. og dat.sg. er generelt analogisk fra a-stammerne ud fra lydligt sammenfald i
nom./akk./vok.sg. i germansk.
o Dog afsløres stammeklassen af (til dels analogisk) i-omlyd i nordisk.
Nogle, bl.a. Boutkan, mener, at ie. gen.sg. *-e -ō > got. -e, således at den gådefulde
gen.pl.-form på got. -e i stedet for forventet *-o kan forklares fra i-stammerne.
Neutrale i- f d k yd p g k… g h k f l
stavelse. I pluralis deklineres de som a-stammerne. Der findes altså ingen neutrale i-stammer
i gotisk og nordisk.
o Neutrale former findes ved i-stammeadjektivet, f.eks. got. hrain ” ” < *hraini.
o Neutrale i- g l gå l f ī -stammer (i hvert fald i
gotisk), jvf. f.eks. got. marei vs. lat. mare (< ie. *mar-i).
Oldhøjtysk nom./akk.sg. efter let stavelse, der ellers skulle bevare udlydende i, jvf. wini, er
som oftest faldet bort ud fra analogi med nom./akk.sg. efter tung stavelse, f.eks. oht. slag
over for os. slegi, oe. sleǥe.
Oldsakisk gen.sg. bevarer i-stammeelementet efter let stavelse, f.eks. os. winies. Således er
endelsen opbygget af i-stammens -i- plus a-stammernes gen.sg. os. -es < germ. *-esa.
Oldsaksisk dat.sg. efter let stavelse, f.eks. os. wini, kan evt. være oprindelig instr.sg. *-ī.
Således er kun dat.sg. efter tung stavelse analogisk fra a-stammerne.
Alternativ endelse i instr.sg. er opbygget af i-stammens -i- plus a-stammernes instr.sg. *-ō.
Oldsakisk dat.pl. enten direkte analogisk fra ja-stammerne eller opbygget af i-stammens -i-
plus a-stammernes gen.pl. -um.
Oldengelsk har i pluralis generaliseret a-stammernes endelser, på nær i reliktformerne på
-i/-e i nom./akk.pl. Dog afsløres stammeklassen af i-omlyd.
Feminina:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -is -iz ansts nauþr ē anst anst
stedi turi
akk.sg. -im -i N anst nauþ ē anst anst
stedi turi
gen.sg. - -s -aiz anstais nauþar = dat.sg. = dat.sg. = dat.sg.
dat.sg. - (- ) -ai anstai D? ūþ D?
instr.sg. -ih1 -ī nauþ ō-)D ē D? ensti D? ensti D?
70

lok.sg. -ē *-ei > -ī
ē D? ensti D? ensti D?
- -ai anstai D? ūþ D?
vok.sg. -i = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg. = nom.sg.
nom.pl. - -es -īz ansteis nauþer ē ō-) ensti ensti
akk.pl. -ins -inz anstins = akk.pl. ē ō-) ensti ensti
gen.pl. - )-ō -ijō N (?) anste (a-) nauþa ē enstio ensti/eo
instr.pl. -i-b h is -imiz anstim nauþom ē ū enstim
enstium (?)
Urnordisk:
Gen.sg.: -āR.
Generelt (vest)germansk i latinske indskrifter side om side med latiniserede former:
Dat.pl.: matronis Vatvims = Vatviabus.
Dat.pl.: matronis Aflims = Afliabus.
Bemærkninger:
Generelt bedre bevaret i forhold til indoeuropæisk end de maskuline og neutrale i-stammer.
Dog også her megen analogi i nordvestgermansk:
o Oldnordisk: Hovedparten af feminine i- f ō-stammerne), f.eks. on. þ
”dåd, g g” d f f * þr (~ got. ēþs). Dog er der bevaret nogle få,
f.eks. on. nauþr ” ød, ød d gh d”, j f k h
o Oldengelsk: Oprindelige feminine i- d l l f ō-stammerne).
o Delvis også efter de maskuline i-stammer, som i sin tur er påvirket af a-stammerne.
Enkelt relikt form af germ. gen.sg. *-aiz i oldnordisk: on. vetter-ges ” g g ”, d d g
neutrum. Paradigme: nom./akk. vet-ke, gen. vettu-ges (vetter-ges), dat. vettuge. Benægtende
form af on. véttr ” g” ~ g waíhts).
Oldhøjtysk nom./akk.sg. efter let stavelse, der ellers skulle bevare udlydende i, jvf. turi
”dø ” g d d k p l kuri ” lg”, f f ld d f l g d
nom./akk.sg. efter tung stavelse, f.eks. oht. stat over for os. stedi.
Oldsaksisk dat.pl. -ium er analogisk efter maskuline i-stammer, som i sin tur enten er direkte
analogisk fra ja-stammerne eller opbygget af i-stammens -i- plus a-stammernes gen.pl. -um.
Den lydrette form på -in (< *-im) er kun belagt i netop dette ord: ūs n.
B H’ dé - og u-stammernes gen.sg. og dat.sg.:
Vestgermansk gen.sg. *-i er normalt forklaret af germ. *-īz < ie. *-e s, men denne forklaring
indebærer, at germ. *-aiz < ie. *-o s, og at der således skabes uheldige dobbeltformer i
indoeuropæisk (ligeledes i u-stammerne).
Jeg tror snarere, at finalt:
o ie. *-e > germ. *-ai.
o ie. *-ē > germ. *-e > *-ī.
71

o ie. *-eu > germ. *-au.
o ie. *-ēu > germ. *-eu > *-iu.
Vestgermansk gen.sg. *-i er således måske snarere analogi fra dat.sg, jvf. f.eks. ustammerne
(uden analogisk forstyrrelse i oldengelsk).
Mere under afsnittet om Vokalisme.
Substantiver: u-stammer (ie. u-stammer)
Maskulina, feminina og neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -us -uz sunus sonr sunu sunu sun(u)
hond hand hant
akk.sg. -um -u N sunu son sunu sunu sun(u)
hond hand hant
gen.sg. - -s -auz sunaus sonar suna/o sunies (ja-) sunes (a/i-)
fridō
dat.sg. - - -au/-iwi ? syne D sunie (ja-) sune (a/i-)
instr.sg. -uh1 -ū duru
= dat.sg.
hendi (i-)D suniu D
lok.sg. -ē ” -”) -iu
syne D
- -au sunau D
suna/o D suno D
hand (C-)D
72
= nom.sg. = nom.sg.
hendi (i-)D
= nom.sg. = nom.sg.
vok.sg. -u -u sunu
- -au sunau
nom.pl. - -es -iwiz sunjus syner suna süni suni
akk.pl. -uns -unz sununs sonu
= nom.pl.
sunu/o
= nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. -e -ō -iwō N (?) suniwe(a-) sona (i-) suna/o sunio (i-) suneo (i-)
instr.pl. -u-b h is -umiz sunum sonum sunum sunum sunim (i-)
hantum
n.sg. -u -u faíhu fē - fehu,widu fihu
n.gen.sg. - -s -auz (?) = mask. fjā - fehes (a-) fihes (a-)
n.dat.sg. - - -au (?) = mask. - fehe (a-) fihe (a-)
n.lok.sg. -ē ” -”) -iu fē D
Urnordisk:
Nom.sg.: maguR, varuR.
Akk.sg.: magu.
Gen.sg.: magoR.
Dat.sg.: magiu (< germ. *-ēu (lok.sg.) eller måske germ. *-iwi (dat.sg.)); akuþō (< germ. *eu
(lok.sg., endelsesløs)).

Låneord i finsk:
Nom.sg.: *wantuz finsk: vantus (on. vǫttr “ ”).
Bemærkninger:
Stammemærket bestod på grundsproget af *-u-, der egentlig er nultrin af stammemærkets
fuldtrin *-eu -, som optræder i nogle kasus, jvf. også parallellen ovenfor under i-stammerne.
Accenten vekslede oprindelig i i- og u-stammerne; derfor er bl.a. sunus ”søn” nultrin, som
afspejler de oprindeligt svage kasus, hvorimod f.eks. gasts ”gæst” er o-trin.
Ingen forskel på bøjningen af maskulinum og femininum.
Neutrum: Kun germ. *fehu ”p g , k æg” d d g l f widu ” æ”), g k g !
Oldnordisk gen.sg. fjár < *fé-ar; dat.sg. fé < *fé-e.
Se ovenfor under i-stammerne for en forklaring af endelserne i gen.sg. og dat.sg.
Gotisk har to konkurrerende endelser i vok.sg.:
o -u: sunu (x1), dauþu (x1), syv græske personnavne.
o -au: sunau (x7), magau (x1).
o B k ’ konklusion: got. -au er den ægte endelse, for sunu og dauþu forekommer
hhv. i Lukas-evangeliet og Codex Ambrosianus (parallelt i A og B), og disse
manuskripter er berømte/berygtede for variation mellem u og au, f.eks. også i ustammernes
øvrige kasus, og de syv græske navne kan simpelthen bare have den
græske vokativendelse -υ. Derimod er der otte tilfælde af -au, der ikke kan
bortforklares, og som forekommer jævnt fordelt ud over hele det gotiske korpus.
Gotisk har mange låneord fra græsk og latin, primært personnavne, der ender på -us, og
disse går ofte over i den gotiske u- øj g… d g d d d g l , pl -
endelsen er -eis (i-stammer) og gen.pl.-endelsen er -e (a- eller i-stammer).
o Eksempel: Nom.sg. praúfetus, akk.sg. praúfetu, gen.sg. praúfetaus, dat.sg.
praúfetau, nom.pl. praúfeteis, akk.pl. praúfetuns, gen.pl. praúfete, dat.pl. praúfetum.
o Undtagelse: Personnavnet Iesus (gr. Ἰησοῦς), der ellers også ender på -us, bøjes som
en maskulin a-stamme, dvs. nom.sg. Iesus, akk.sg. Iesu, gen.sg. Iesuis, dat.sg. Iesua
(forkortes ofte til hhv. Is, Iu, Iuis og Iua i manuskripterne).
Oldengelsk nom.pl. -a forklares traditionelt af en aflydsd l *- -es, men analogi fra
den vestgermanske nom.pl.-endelse -a < germ. *-ōz -ez) i a-stammer er klart at foretrække.
Substantiver: Konsonantstammer (ie. konsonantstammer, mest rodnomina og heteroklitika)
Maskulina, feminina og neutra (fortrinsvis dog feminina)
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -s/-Ø -z/-Ø baúrgs ǫ k ō-) ǥ naht naht
akk.sg. - -u N baúrg ǫ k ō-) ǥ burg
hnutu
naht
gen.sg. -es -iz baúrgs merkr y ǥ burg
burges (a-)
naht
73

dat.sg. - -ai burge (a-)
instr.sg. -(e)h1 -ē ǫ k ō-)D
lok.sg. -i -i baúrg D y ǥ D burg D naht
nom.pl. -es -iz baúrgs merkr y ǥ naht
hnyte
naht
74
burgi (-i)
akk.pl. - s = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. -ō -ō N (?) baúrge (a-) marka ō-) ǥ ō-) nahto nahto
instr.pl. -b h is -(u)miz baúrgim
(i-)
ǫ k
ō-)
ǥ
ō-)
? ?
n.sg. -Ø -Ø fon - c ūd, l - -
n.gen.sg. -es -iz funins (n-) - l đ - -
n.lok.sg. -i -i funin (n-) - c ȳd, l đ - -
n.pl. -ə2 -Ø/-u/-a(?) fon - c ūd - -
Bemærkninger:
Heftig overgang fra konsonantstammer til u-stammer pga. lydligt sammenfald i akk.sg.,
akk.pl. og måske dat.pl. Paradeeksemplet for u-stammerne germ. *sunus ” ø ” faktisk et
k p l h på D k g å h f g l g d æ ō- og i-stammerne i de enkelte sprog.
Maskulina er i endnu højere grad end feminina overgået til andre deklinationsklasser, først
og fremmest a- og u-stammerne.
f ld f / kk pl l g k f ō-stammerne, idet de fleste konsonantstammer er
feminina. Dette gælder også delvis r- og n-stammerne, der jo også er konsonantstammer.
Gotisk har kun fire maskuline konsonantstammer:
o manna ” d, k ” d l -stamme):
Konsonantstammeformer af manna: Nom.sg. manna, akk.sg. mannan,
nom./akk.pl. mannans, dat.pl. mannam.
N-stammeformer af manna: Gen.sg. mans, dat.sg. mann, nom./akk.pl. mans,
gen.pl. manne (delvis omdannet efter a-stammerne, jvf. ovenfor).
o menoþs ” å d”
o reiks ”h k , k g ” d l -stamme, jvf. gen.sg. reikis og dat.pl. reikam).
o weitwoþs ” d ”
… og kun én neutral kons.stamme: fon ” ld” kun singularis: gen.sg. funins, dat.sg. funin).
Oprindelige heteroklitika (l/n- og r/n-stammer):
o Fem.: germ. *sōl ( *sōlō-) / *sun- (*sunnōn-) “ l” < *seh2-u ōl / *sh2-un-.
o Neutr.: germ. *fōr / *fun- ( *funan-) “ ld” < *ph2-u ōr < *peh2-u ōr / *ph2-un-.
Endvidere germ. *fuïr-, som muligvis er analogisk fra *fuïn- *funin-
via dissimilation.
o Neutr.: germ. *watōr / *watn- ” d” < *u o -ōr *u e -ōr / *u o -n- *ud-n-.
Altid som neutral n-stamme på gotisk: wato (nom/akk.sg.), watnam (dat.pl.).
Også substantiverede præsens participia (germ. nd-stammer < ie. nt-stammer) går – på nær
lidt analogi – efter denne klasse og bøjes derfor anderledes end adjektiviske participia:

o Gotisk: frijonds, frijond, frijondis (a-st.), frijond, frijond – frijonds, frijonds, frijonde,
frijondam. Gotisk vok.sg. burde nok hedde *frijon og ikke frijond.
o Oldnordisk (kun pluralis som nd-stamme; singularis som n-stamme): gefande,
gefanda, gefanda, gefanda – gefendr, gefendr, gefanda, gefǫn o .
o Oldengelsk (delvis sammenfald med a-stammer): frēon , frēon , frēon es,
frēon e/frȳn –frēon /frȳn , frēon /frȳn , frēon a, frēon u .
o Oldsaksisk (delvis sammenfald med a-stammer): friund, friund, friundes, friunde –
friundos/friund friundos/friund, friundo, friundum.
o Oldhøjtysk (delvis sammenfald med a-stammer): friunt, friunt, friuntes, friunte/friunt
– friunta/friunt, friunta/friunt, friunto, friuntum.
Substantiver: n-stammer (ie. n-stammer; samt nye produktive og sekundære typer)
Generelt om n-stammerne og deres forhistorie:
Ekstremt produktive i germansk regi!!!
Mest originale i indoeuropæisk henseende er an-stammerne, der mere eller mindre fortsætter
den indoeuropæiske proterodynamiske type (nom.sg.: *´-ōn/*´-ō , vok.sg. *´-on, akk.sg. *´on-
, gen./abl.sg. *-én-s, dat.sg. -én-e , instr.sg. *-n-éh1, lok.sg. *-én/*-én-i, nom.pl. *´-ones,
akk.pl. *- n-n s(?), gen.pl. *-én-ō osv.).
I forhold til indoeuropæisk er der således sket en generalisering af stammens -on-aflydsform
(germ. *-an-) i de fleste former. Dog er der også enkelte steder bevaret andre aflydsformer.
ō - g ī -stammer formodentlig opstået gennem tilføjelse af et determinerende *n-
på ll d k d ō- ll ī-stamme (ie. eh2- eller ih2-stamme). En anden kilde til
ō -stammerne kunne være den indoeuropæiske o-langtrinsform, jvf. f.eks. de ligeledes
sekundære typer gr. ἀγών, ἀγῶνος eller lat. nat ō, nat ōn s. Bemærk dog, at den ene
forklaring ikke udelukker den anden!
Maskuline og neutrale an-stammer:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -ō -ō
hona hano hano
-ē -ē
hane
-ō -ō N hana
akk.sg. - - -anu N hanan hana honan hano/an hano/un
gen.sg. -en-es -iniz hanins
hane/in
-on-es -aniz
= akk.sg. honan hano/e/an
lok.sg. -en-i -ini hanin D = akk.sg. honan D hano/e/anD hane/in D
nom.pl. -on-es
-n-es
akk.pl. - -
- -
gen.pl. -on-ō
-n-ō
-aniz
-niz
-anunz
-nunz
-anō N (?)
-nō N (?)
aúhsau (u-)
hanans hanar (a-)
y/øxn
hanans hana
aúhsunns y/øxn
hanane (a-) hana (a-)
aúhsne (a-) øxna
75
honan
oexen/exen
hanon hano/un
= nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
honena ō -)
oxna
hanono ō -) h ō ō -)

instr.pl. -on-b h is
- -b h -anmiz (?) hanam (a-) hǫ (a-) honum (a-) hano/un (a-) h ō ōn-)
is -nmiz (?) abnam (a-) øxnom (a-)
n.sg. -ō (koll.) -ō N augo (anal.) auga ē ǥ ōg ouga
n.pl. (-ō -eh2) -ō ō augona augo ē ǥ ōg / ougu/on
Urnordisk:
Nom.sg.: anā, haringa, faua-uisa.
Gen.sg.: Keþan.
Dat.sg.: -h a laiban.
Låneord i finsk:
Nom.sg.: * ago finsk: mako (oht. mago ” ”)
Nom.sg.: *haka (urnordisk!) finsk: haka (on. hage ” dh g g”)
Bemærkninger:
Typen uden bindevokalen *-a- i f.eks. gen.pl. og dat.pl. er sjælden.
o Gotisk har følgende sådanne former: Akk.pl.: aúhsunns ?) ” k ”; g pl abne
”æg æ d ”, aúhsne ” k ”; d pl abnam ”æg æ d”, watnam ” d ”;
n.nom./akk.pl.: namna ” ”
Nom.sg. i germansk må på et meget tidligt tidspunkt – i hvert fald i nordvestgermansk –
have tabt sit udlydende -n (hvis dette da nogensinde har været til stede), idet det ellers ville
være lidet sandsynligt, at ie. *meh1nōts ” å d” g *nepōts ” ø, ” ll gå
til n-stammeklassen i nordvestgermansk efter tab af *-ts.
o Oldnordisk nom.sg. -e iflg. Boutkan overtaget fra ian-stammerne, der stadig bevarer
et -i efter tab af germ. *-ōn > urnordisk -a > on. -Ø (oldnordisk apokope).
Akk.pl. *-anunz *-anz velsagtens via semi-haplologi. Ellers er gotisk og oldnordisk
analogisk fra a-stammerne.
Dat.pl. *-anm(i)z > got. -am, nordvestgerm. -um/-om er usikker, idet man ville have
forventet vokalisering af m’ , d germ. *-anum(i)z eller lignende. De er derfor nok
snarere tale om analogi fra a-stammerne.
Neutrum bygger på indoeuropæisk kollektiv, dvs. egentlig n.pl.: *-on-h2 > *-ōn. Dette burde
faktisk være den germanske form i n.pl., idet formen for n.sg. burde være germ. *-u N < ie. *n
. Den germanske n.pl. *-ōnō har tilføjet n.pl.-endelsen germ. *-ō < ie. *-eh2 til den
eksisterende n.sg.-form i germansk ud fra analogi med f.eks. a-stammerne… g d å
ydermere være sket på et tidspunkt, før ie. *-ōn > germ. *-ō N . Gotisk n.sg. -o må være
paradigmatisk udligning for forventet *-a < germ. *-ō N på grund af vokalismen i n.pl. -ona.
Alternativ forklaring på oldnordisk gen.sg.: *hana < *hanan(n) < *hananz < *hananiz.
Den divergerende vokalisme i oldsaksisk gen./dat.sg. er uforklaret.
Nom./akk.pl. i oldengelsk: Den normale form er oxa, men i angelsk har man bevaret former
med nultrin i n-stammesuffikset, dvs. mercisk oexen og nordhumbrisk exen (begge < *øxn).
76

ō -stammer:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -ō (n) -ō N tuggo tunga ǥ tunga zunga
akk.sg. -ō - -ō N tuggon tungo ǥ tungun z gū
gen.sg. -ō -es -ō z tuggons = akk.sg. ǥ tungun z gū
lok.sg. -ō -i -ō tuggon D = akk.sg. ǥ D tungun D z gū D
nom.pl. -ō -es -ō z tuggons tungor ǥ tungun z gū
akk.pl. -ō - -ō z tuggons tungor ǥ tungun z gū
gen.pl. -ō -ō -ō ō
-n-ō
N (?)
-nō N tuggono
ǥ tungono z gō
(?)
tungna
instr.pl. -ō -b h is -ō iz tuggom tungom ǥ tungon z gō
Urnordisk:
Nom.sg.: Hariso, Leþro.
Låneord i finsk:
Nom.sg.: *al ōn finsk: aalto (on. alda ” ølg ”)
Nom.sg.: * all ōn finsk: kallio (on. hella ”kl pp ”)
Bemærkninger:
Gotisk nom.sg. -o må være paradigmatisk udligning for forventet *-a < germ. *-ō N på grund
af o-vokalismen i resten af paradigmet.
Forventet oldnordisk nom./akk.pl. *tungon er omdannet til tungor i analogi med de øvrige
kl , f k ō-stammerne, jvf. også de maskuline an-stammer.
Bemærk, at nordvestgerm. *-ō- > *-ū- (> *-u-) er lydret foran n. Oldengelsk dog analogisk.
ī -stammer:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. - -ī N managei elle - hōh hōhī
akk.sg. - -ī N managein elle - hōh hōhī
gen.sg. - -ī z manageins elle - hōh hōhī
lok.sg. - -ī managein elle - hōh hōhī
nom.pl. - -ī z manageins - - hōh hōhī
akk.pl. - -ī z manageins - - hōh hōhī
gen.pl. - -ī ō N (?)
-nō N (?)
g ō - - hōh (i-) hōhī
instr.pl. - -ī iz manageim - - hōh (i-) hōhī
Bemærkninger:
Ikke-original stammeklasse! Muligvis delvis erstatning for, omdannelse af og inspiration fra
de indoeuropæiske femininer til n-stammer: *-n-ih2, jvf. f.eks. skt. rajñī ”d g”
77

Oldhøjtysk nom.sg. -ī frem for *-i skyldes vel analogisk udligning fra de oblikke kasus.
I oldhøjtysk er også feminine abstrakta på *-īn - (oprindeligt i-stammer) blevet optaget i
denne klasse, dvs. oht. toufī ”då ” ~ g daupeins (fem. i-st.; gen.sg. daupeinais).
Substantiver: r-stammer (ie. r-stammer)
Maskulina og feminina:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -ē -ēr broþar faþer fæder
ōđ
fader fater
akk.sg. - - -eru
-ē - )
N
broþar fǫþ
-ē
fæder
ōđ
fader fater
gen.sg. -r-es -riz broþrs
- r-s
(-ē -s)
-urz
-ē z
78
fǫþ
fæder
ōđ
fæđ (a-)
fader
fater
fateres (a-)
dat.sg. - - -rai = akk./gen. fatere (a-)D
lok.sg. -r-i -ri broþr D feþr D ēđ D
(-ē -i) -ē
fæder D fader D fater D
nom.pl. -er-es -eriz broþjus(u-)
fæderas(a-) fader muoter
(-r-es) -riz
feþr ōđ a ō-)
fatera (a-)
akk.pl. -r- s -runs broþruns = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. -r-ō -rō
(-ē -ō )
N (?)
-ē ō N broþre (a-) feþra ōđ -
(?)
fædera
fatero
instr.pl. - -b h is
(-ē -b h -rumiz broþrum feþrom ōđ
is) -ē iz
fæderum ōđ faterum
Urnordisk:
Nom.pl.: dohtriR.
Bemærkninger:
Kun fem slægtskabsnavne, dvs. typen ie. *-tér-.
o Gotisk har kun bevaret tre af disse: broþar ” d ”, swistar ” ø ” g daúhtar
”d ” D g g fadar (nom./vok.sg.) attesteret én gang i Galaterbrevet IV, v. 6.
o Ellers er got. fadar erstattet af atta (maskulin an-stamme), og got. *modar ” d ”
erstattet af aiþei (feminin ī -stamme).
Gotisk nom.sg. -ar < germ. *-ēr formodentlig lydret.
I vestgermansk har r-stammerne generaliseret stammens langtrin *-ēr- (< *-er-). På
oldengelsk er dette bevaret efter let stavelse, medens r-stammer på tung stavelse har

generaliseret nultrinsformen *-r-, som i singularis adskilles fra roden af en anaptyktisk
vokal, hvis kvalitet bestemmes af den forudgående fuldvokal. Oldengelsk dat.sg. ēđer
fortsætter dog det regelrette nultrin ie. *-ri.
Oldnordisk har generaliseret i-omlyd fra nom.pl. til resten af pluralis.
Substantiver: s-stammer (ie. s-stammer)
Neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
n/a.sg. -os -az
røkkr lomb (a-) ehir lamb
(-es) -iz riqis
lemb
gen.sg. -es-es -iziz riqizis røkkrs (a-) lombes (a-) ? lambes (a-)
(-əs-es) -uziz
lombur
dat.sg. -es- -izai
røkkre (a-) lombe (a-) ? lambe (a-)
(-ə - ) -uzai
lombur
instr.sg. -es-(e)h1 -iza riqiza (a-)D
lok.sg. -es-i -izi riqiza (a-)D
n/a.pl. -ō -ōz riqiza (a-) røkkr (a-)
huaner
-es-eh2 - zō
lembir
(-uz-ō)
lombur
gen.pl. -es-ō -izō N (?) riqize (a-) røkkra (a-) lombra hō lembiro
instr.pl. -es-b h is -izumiz riqizam(a-) røkkrum(a-) lombrum ? lembirum
Bemærkninger:
I gotisk kun bevaret i nom./akk.sg. og gen.sg. På grund af disses lydlige sammenfald med astammerne,
jvf. f.eks. got. barn / barnis, går resten af paradigmet som a-stammerne.
K g l g d kl yp ld g l k… g h k gelsk samt i poesi.
Ellers mest sparsomt overleveret, idet der er sket massiv overgang til a-stammerne.
I oldnordisk er nom./akk.sg. blevet fortolket som en -ra-stamme (ie. -ro-stamme).
I oldhøjtysk er s-stammernes pluralismærke, dvs. -ir + i-omlyd, blevet opfattet som et
behændigt pluralissuffiks for neutra, hvorfor det er overgået analogisk til mange neutrale astammer,
f.eks. ūs r. I senere sprogstadier er det endda også overgået til maskulina. Der er
naturligvis tale om det moderne tyske pluralissuffiks - er.
Forholdene i oldsaksisk ligner iflg. ”G ch p chw ch f II” dem i oldhøjtysk.
Typen med aflydssuffikset ie. *-əs- har godt nok eksisteret i indoeuropæisk, jvf. f.eks. skt.
krav , men det er meget usikkert, om *-əs- > germ. *-uz-. En bedre forklaring kan derfor
være, at oe. *-er-/-ar-/-or- > *-r- > -ər- (anaptyktisk vokal)… ll j f B k
79

Pronominer
Forskellige typer af pronominer på germansk og gotisk:
Personlige (inkl. refleksive) pronominer.
Possessive pronominer
Demonstrative pronominer (inkl. det, der bliver til den bestemte artikel).
Relative pronominer.
o Eksisterede formodentlig ikke på urgermansk, idet enkeltsprogene har lavet relative
pronominer på hver sin måde.
Interrogative pronominer.
Indefinitte pronominer.
Pronominer: Personlige og refleksive
1. person:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. eka N
ik (enkl.)
ik
ek
ic
ek (x1)
ik ih
mih
akk.sg. mē mik mik mik mek
= dat.sg.
80
mik
= dat.sg.
gen.sg. mene ī ō meina ī ī ī ī
dat.sg. m h i miz mis ē mē mī mir
nom.du. ē wi-t wit vit wit wit -
akk.du. h3-me unk = dat.du. = dat.du. unc
uncit
unk -
gen.du. h3-ero- ? unkerō - okkar uncer unkero kē
dat.du. h3-me unkiz ugkis okr = akk.du. = akk.du. -
nom.pl. wī-z weis vē wē wī wir
akk.pl. -me uns uns
= dat.pl.
oss ū c, ū ū unsih
gen.pl. -ero- ? unserō unsara ā ū , ū ū ē
dat.pl. -me unsiz unsis
= akk.pl.
oss ū ū uns
Unordisk:
Nom.sg.: -eka (enklitisk; < germ. *eka N (betonet).
Bemærkninger:
De personlige pronominers nominativformer møder man ikke tit i de ældste germanske
sprog. Dette skyldes, at pronominet (ligesom i øvrigt de ikke-pronominale subjekter) oftest
pl c … f k g salbo ”j g l ”, h kk hø g ik salbo,
med mindre man ønsker at lægge særlig vægt på subjektet.

Akk.sg.: *mik har sit *-k analogisk fra nom.sg. Det sammes ses i forholdet venetisk eχo
(nom.sg.) over for meχo kk g )… og i hittittisk uk (nom.sg.) over for ammuk (akk.sg.), der
endvidere begge har u-vokalisme analogisk fra 2. person nom.sg. *tū , jvf. også nedenfor.
Gen.sg.: * īnō er en kasusform (måske n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
Dat.sg.: *miz har et uforklaret udlydende germ. *-z < ie. *-s. Den oldengelske og
oldsaksiske form må have været oprindeligt ubetonet, da vi ellers skulle forvente *-r < -z
bevaret, jvf. oldhøjtysk. Når denne oprindeligt ubetonede form så bruges betonet, forlænges
vokalen.
Nom.du.: Tilføjelse af (en del af) ie. * u ō ” ” på d p d l g p , j f l vè-du
eller slovensk midva.
Akk /d d Iflg C wg ll’ l k g *-k være regelmæssig udvikling af laryngalen
(ie. *n 3mé *n 3wé); ellers er det analogisk fra akk.sg. Dativformen har tilføjet *-iz i
analogi med dat.sg. Ringe foretrækker denne løsning og endog ie. *n 3wé > germ. *unkwe >
germ. *unk w e > *unk (w) . Oldengelsk uncit har -it analogisk fra nom.du.
Gen.du.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *unkero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *unk- (se ovenfor). Samme fænomen ses i lat. noster
” ” vester ”j ” L g g l d l f f k f å k
n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen; i oldsakisk dog formodentlig gen.pl.
Nom.pl.: Består af den forventede form ie. *u e , hvortil der er føjet en nom.pl.-endelse ie.
*-es i analogi med substantiverne.
Akk./dat.pl.: Akkusativformen fortsætter lydret den indoeuropæiske stamme *n s-, hvortil
dativformen har føjet *-iz i analogi med dat.sg. Oldengelsk og oldhøjtysk har endvidere
tilføjet *-ik til akk.pl. ud fra analogi med akk.sg.
Gen.pl.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *unsero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *uns-. Samme fænomen ses i lat. noster ” ” vester
”j ” L g g laris er der tale om en fastfrosset kasusform (måske n.nom./akk.pl.)
af det possessive pronomen. For oldnordisk se særligt under de possessive pronominer.
2. person:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. tū þū þu þū þū thū dū
akk.sg. tē þik þuk þik þec thik dih
= dat.sg. = dat.sg.
gen.sg. þī ō þeina þī þī thī dī
dat.sg. teb h i þiz þus þē þē thī dir
nom.du. ji-t - it ǥit git -
akk.du. uh3-o ink w = dat.du. = dat.du. inc
incit
ink -
gen.du. uh3-ero- ? ink w ō igqara ykkar incer - -
dat.du. uh3-o ink w iz igqis ykr = akk.du. = akk.du. -
nom.pl. ū jū-z jus
81

jīz ē ǥē gī , ge ir
akk.pl. - (w)izw(?) = dat.pl. = dat.pl. ē w c = dat.pl. iuwih
= dat.pl.
= dat.pl.
gen.pl. us-ero- ? (w)izwerō izwara yþ(u)ar ē w e/iuwar wē
dat.pl. - (w)izwiz izwis yþr ī w, ē w eu, iu iu
Bemærkninger:
Akk.sg.: *þik har sit *-k analogisk fra 1. person nom.sg *eka N . Noget tilsvarende ses i
hittittisk zik (nom.sg.) over for tuk (akk.sg.), hvor selv 2. person nom.sg. analogisk har fået -
k fra 1. person nom.sg. samt i-vokalisme efter akk.sg.... vel at mærke først efter at den
oprindelige u-vokalisme havde spredt sig til de øvrige former af det personlige pronomen!
Gen.sg.: *þīnō er en kasusform (måske n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
Dat.sg.: *þiz har et uforklaret udlydende germ. *-z < ie. *-s. Den oldengelske og oldsaksiske
form må have været oprindeligt ubetonet, da vi ellers skulle forvente *-r < -z bevaret, jvf.
oldhøjtysk. Når denne oprindeligt ubetonede form så bruges betonet, forlænges vokalen.
Nom.du.: Tilføjelse af (en del af) ie. * u ō ” ” på d p d l g p , j f l jù-du.
Den forventede form germ. *jut er endvidere omdannet til *jit efter analogi fra 1. person
nom.du. *wit.
Akk./dat.du.: Mulig forklaring er, at forventet ie. *uh3- > germ. *ū- erstattes af et *ink-, der
er en nydannelse ud fra 1. person dualis *unk- men med i-vokalisme fra f.eks. nom.du. *jit.
Labialiseringen af *k kunne så forklares som analogisk fra forlyden af akk./dat.pl. * u z-u z
(se dette) eller af pluralisform ie. *u os/*uswé. Dativformen har tilføjet *-iz i analogi med
dat.sg. En alternativ mulighed er, at k w -delen kan forklares som germ. *k w < ie. *g w ie.
*γ w (= *h3), men jeg kan ikke umiddelbart se nogen god grund til denne laryngalhærdning...
med mindre måske ie. *uh3ó *uh3u [ γ w wé] (i analogi med pluralis *usu é) > *uγw
(dissimilatorisk tab af *h3’ d g) > *ugwé > germ. *uk w germ. *ink w analogisk.
Oldengelsk incit har -it analogisk fra nom.du.
Gen.du.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *ink w ero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *ink w - (se ovenfor). Samme fænomen ses i lat.
noster ” ” vester ”j ” L g g l is er der tale om en fastfrosset kasusform
(måske n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
Nom.pl.: Består af den forventede form ie. * ū, hvortil der er føjet en nom.pl.-endelse ie. *-
(e)s i analogi med substantiverne. I nordvestgermansk er dette germ. *jūz blevet ændret til
*jīz i analogi med 1. person nom.pl. *wīz.
Akk./dat.pl.: Mulig forklaring er, at ie. *u es/u os er blevet fordoblet til germ. *wiz-wiz,
hvorefter der er sket dissimilatorisk tab af det forlydende *w-, dvs. germ. *izwiz
Dativformen fortsætter altså denne form, medens akkusativformen har fjernet udlydende *iz
i analogi med forholdene i f.eks. 1. person dualis og pluralis eller 2. person dualis.
Oldengelsk og oldhøjtysk har endvidere tilføjet *-ik til akk.pl. ud fra analogi med akk.sg. I
oldnordisk endvidere *izwiz * đw z (dissimilation) > * đwz > yđ v r, og i vestgermansk er
der sket tab af det første *-z-, evt. med erstattningsforlængelse af vokalen eller lign. til følge.
En anden mulig forklaring er, at den urgermanske form er *uzw- *izw- i analogi med i-
82

vokalisme andre steder i 2. person, idet *uzw- < ie. *uswé. K z’ f kl g *uswé >
*swé lydret, hvorefter germansk har indsat en protetisk vokal, dvs. *iswé > germ. *izw-.
Gen.pl.: Den indoeuropæiske form er ukendt, men germ. *izwero- er dannet med
kontrastsuffikset ie. *-ero- til stammen *izw- (se ovenfor). Samme fænomen ses i lat. noster
” ” vester ”j ” L g g l d l f f k f å k
n.nom./akk.pl.) af det possessive pronomen.
3. person (refleksivt):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
akk. sē sik sik sik - - sih
gen. sī ō seina ī - - ī
dat. seb h i siz sis ē - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til formerne; se under 1. person og/eller 2.person.
Formerne fungerer for alle numeri (singularis, dualis, pluralis). I sagens natur er der ingen
nominativform. Således afspejler germansk forholdene i de øvrige indoeuropæiske sprog.
I vestgermansk (på nær i oldhøjtysk, der bevarer det refleksive pronomen delvist) erstattes
det refleksive pronomen af det personlige pronomen i 3. person.
3. person (anaforisk); maskulinum og neutrum:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. is Iz is
er
h-iz
hē hē , hī
h-ainaz
hann
akk.sg. im in +p. in-a
in-a in
h-in +p.
hin-e
h-ainan +p.
hann
gen.sg. eso esa is
is
h-esa
his
h-ainesa
hans
instr.sg. e-sm-eh1 immē D imma
e-sm-oh1 i ō D
im(u) imu/o
h- ō D
him
hainammD
honom
nom.pl. -es *ijiz > īz eis = dem.pron.
- h-ijai
hī (st.adj.)
s-īz
sia, sea sie
akk.pl. ins ins ins = dem.pron. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. i-s-ō izō N (?)
h-izō N ize (a-) = dem.pron.
iro iro
(?)
hiera
83
inan(st.adj.)
= refl.pron.

instr.pl. e-b h is emiz
h-emiz
n.sg. id it- +p
h-it- +p
n.pl. -eh2 jō
s- jō
im = dem.pron.
it-a = dem.pron.
84
him
hit
ija = dem.pron. = mask.
im im
it ӡ
siu
sia,sea,siu
3. person (anaforisk); femininum:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -eh2) h- jō
hē (dem.)
h- ō
hon
s-ih2 ī si
ī
-eh2 jō
siu
instr.pl. e-b h is emiz
h-emiz
siu
= akk.sg.
akk.sg. -eh2m ijō
-eh2m
N
h-ijō N
h- ō N
sjō N
ija
hī
hana
sia sia
gen.sg. i-s -eh2es zōz izos
ira ira
h- zōz
hiere
h-ainizōz
hennar
dat.sg. - -eh2 izō izai
h-izō
hiere
h-ainizō
henne
instr.sg. - -eh2h1 zō D iru D iru D
nom.pl. -eh2es jōz ijos = dem.pron. = mask. = mask.
-eh2es jōz
sio
akk.pl. -eh2 = nom.pl. = nom.pl. = dem.pron. = mask. = mask. = nom.pl.
gen.pl. i-s-ō izō N (?)
h-izō N (?)
izo = dem.pron. = mask. = mask. iro
im = dem.pron. = mask. = mask. im
Urnordisk:
M.nom.sg.: is, eR.
M.dat.sg.: im.
N.sg.: it.
F.akk.sg.: eija.
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se under de demonstrative pronominer.

Pronominets stamme er det indoeuropæiske e/i-pronomen, f.eks. i skt. ay-am (m.), id-am
(n.) og lat. is (m.), ea (f.), id (n.).
På nær nordgermansk bruger alle de germanske sprog det indoeuropæiske demonstrative/
anaforiske pronomen *e-/i- som det personlige pronomen i 3. person.
I oldengelsk og oldsaksisk er der i m.nom.sg. tilføjet et initialt h- fra hi-pronominet (se
dette) for at undgå, at formen skulle bestå af blot én lyd. I oldengelsk har h-formerne spredt
sig til resten af paradigmet.
Oldnordisk bruger et helt andet demonstrativtpronomen som personligt pronomen i 3.
person, nemlig germ. *jaina- ”h , d dé ”, d g d h- analogisk fra hi-pronominet på
samme måde som i oledengelsk. O-vokalismen i nogle af formerne forklares via u-omlyd:
on. hon < * n u < * ānu < * a nō; og on. honom < * no < * āno < *hainamiz
(formodet oprindeligt instr.pl.-f … dø d f d p ll ll k p l d
deomonstrative pronomen). Det attesterede korte a skyldes velsagtens tryksvaghed.
Oldengelsk f.nom.sg. hēo er omdannet efter den tilsvarende form i det demonstrative
pronomen oe. sēo, og nom./akk.pl. īe er omdannet efter det stærke adjektivs endelse -e. Fra
d f h ld g l k g l ī -vokalismen til flere andre former.
Pronominer: Possessive
Possessive pronominer (angivet i m.nom.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. emos ī - meins minn ī ī ī
2.sg. þī - þeins þinn þī hī dī
3.sg.
(refl.)
ī - seins sinn ī ī ī
1.du. h3-ero unkera- - okkarr uncer
-
h3-o-) (unka-)
unka
2.du. uh3-ero ink
uh3-o-
w era-
(ink w igqar ykkarr incer
-
a-)
inka
1.pl. -ero- unsera- unsar ā (anal.) ū
ēr
unserē
-o-) (uns-o-)
ū
- -) (unsrija-)
ū
2.pl. us-ero- izwera- zwа yþ(u)arr ē w
iuwēr
iuwerē
(us-o-) (izwa-)
e/iuwa
Bemærkninger:
De possessive pronominer har det stærke adjektivs endelser, jvf. nedenfor.
Singularisformerne er iflg. ”G ch p chw ch f II” opbygget af lokativ af det
personlige pronomen (* e , te , se ) plus adjektivsuffikset ie. *-no-, d ” h
85

g/d g/ g” Ifølge Jens Elmegård Rasmussen kommer n’ f d p l g
pronomens genitiv i 1. person; ie. *mene.
Dualis- og pluralisformerne er dannet med kontrastsuffikset ie. *-(t)ero- på den oblikke
stamme i germansk, jvf. det parallelle forhold i lat. noster, vester og gr. ἡμέτερος, ὑμέτερος.
De oldsakiske former kan dog føres tilbage til den oblikke stamme plus temavokalen ie. *-o-
, jvf. det nogenlunde parallelle forhold i gr.æol. ἄμμος < ie. *n s -ó-.
Oldnordisk vārr kan være dannet af ie. *u ē (nom.du.) eller *u e (nom.pl.) af det personlige
pronomen plus kontrastsuffikset ie. *-ero-, dvs. ie. *u ē -ero-/*u e -ero- > germ. *wēra- > on.
vārr. Denne analogi kan være foretaget på et hvilket som helst tidspunkt i historien.
De oldhøjtyske former med ekstra -ēr i m.nom.sg. er højtyske, hvorimod formerne uden
ekstra -ēr er frankiske. For en forklaring på oht. -ēr se de stærke adjektiver.
Possessive pronominer vs. gen.sg. af de personlige pronominer:
o Possessive pronominer bruges ved reelt ejerskasb, f.eks. min bil.
o Gen.sg. af de personlige pronominer bruges i præpositionsforbindelser, hvor
præposition tager genitiv, f.eks. got. in þeina ” d g”, g d p g , f.eks.
got. ains ize ” f d ”
Pronominer: Demonstrative
Det gernanske þa-pronomen ”d , d ” (ie. *so-/*to-); maskulinum og neutrum:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. so sa sa ā
sa-i
sē sē
þa-i
thē , thie der
akk.sg. tom þan- +p. þan-a þann (pers.) þon-e then-a
than-a
den
gen.sg. teso þesa þis þess
thes des
toso þasa
þæs thas
instr.sg. to-sm-eh1 þammē D þamma D = dat.pl. = dat.pl.
to-sm-oh1 þa ō D
them(u) D demu D
-oh1 þ ō thiu
lok.sg. þī þȳ I
nom.pl. t þai þai þei-r þā hē, the/ia dē,d /ia,die
akk.pl. tons þans þans þā þā = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. to -s-ō þ zō N (?)
þezō N þeir(r)a þā , þ
(?) þize (a-)
thero dero
instr.pl. -b h is þaimiz þaim þeim þ , þā hē dē
n.sg. tod þat- +p.(?) þat-a þat þæt that d ӡ
n.instr.sg. teh1 þē þe þ ē (int.)
-oh1 þjō
thiu diu
n.lok.sg. þī þī D þȳ I
86

n.pl. teh2
h2
þō
þjō
þo
þ ī (int.)D
þau (dual.) = mask.
87
thiu
= mask.
diu
= mask.
Det gernanske þa-pronomen ”d , d ” (ie. *so-/*to-); femininum:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. seh2 sō so ū
h2 jō
ē
þjō
thiu diu
akk.sg. teh2m þō
h2m
N
þjō N
þo þā þā
the/ia de/ia
gen.sg. te- -eh2es þ zōz þizos
thera dera
þa zōz
þeir(r)ar þ re = dat.sg. = dat.sg.
dat.sg. te- -eh2 þ zō þizai
þaizōi
þeir(r)e þ re
instr.sg. - -eh2h1 þ zō D theru D
= gen.sg.
deru D
nom.pl. teh2es þōz þos þā/ r = mask. = mask. de/io(st.adj.)
akk.pl. teh2 = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = mask. = mask. = nom.pl.
gen.pl. teh2-s-ō þōzō N (?)
þizō N = mask. = mask. = mask. = mask.
(?) þizo
instr.pl. t -b h is þaimiz = mask. = mask. = mask. = mask. = mask.
Bemærkninger:
Får i gotisk og i vestgermansk efterhånden også funktion af bestemt artikel.
Stamme på *s- i m./f.nom.sg. over for en stamme på *t- i alle andre former, jvf. f.eks. skt.
sa ), sā, tad, tam etc. eller gr. ὁ, ἡ, το, τον etc.
Særlige pronominale kendetegn (ud fra indoeuropæisk synspunkt):
o Særlig endelse i m./n.gen.sg. ie. *-es )o, der også er overført til o-stammerne
(germ.: a-stammer), jvf. f.eks. skt. tasya, gr. του, oks. česo ”h ”
o Oblikke former i maskulinum/neutrum singularis har en stamme med et indskudt
element ie. *-sm- (ie. *te-sm-), der formodentlig er lig med roden ie. *sem(H)- ” ,
g ”, j f f k k tasmai, tas ā , tasmin, lit. tásmai etc.
o Oblikke former i femininum singularis har en stamme med et indskudt element ie. *s
- (ie. *te-s -), jvf. f.eks. skt. tasyai, tasyā , tasyā , oks. toję (gen.) toją (instr.).
o Særlig endelse i m.nom.pl. ie. *-i, jvf. f.eks. skt. te, gr. οἱ (< *τοι), lat. -ī, oks. ti.
o Oblikke former i maskulinum/neutrumininum pluralis har en stamme med et
indskudt element ie. *- - (ie. *to- -), jvf. m.nom.pl.-endelsen ovenfor og endvidere
skt. teb ya , te ā , te u, oks. tě , tě , tě .
o Særlig endelse i gen.pl. ie. *-s-ō over for det normale ie. *-ō , jvf. f.eks. skt.
te ā , tāsā , lat. -ōru , -āru , oks. tě .

Nom.sg.: I vestgermansk sker der tilføjelse af hic et nunc-i, jvf. gr. οὕτοσ-ι, og i oldsaksisk
og oldhøjtysk endvidere initialt þ- i analogi med de øvrige kasus. Oldhøjtysk oven i købet
med tilføjelse af nominativisk -r < germ. *-z i analogi med andre pronominer på én stavelse,
dvs. oht. er ”h ” < g *iz eller oht. (h)wer ”h ” < g *h w iz.
Akk.sg.: Tilføjelse af ukendt partikel til tidligt germ. *tan (< ie. *tom) … velsagtens germ.
*-ō N i analogi med femininum, dvs. germ. *þan-ō N , jvf. endelserne i akk.sg. af de feminine
ō-stammer. I oldsakisk og oldhøjtysk er der sket generalisering af det øvrige paradigmes evokalisme.
Oldnordisk þann analogisk fra hann ”h ” < *hanan(a) < germ. *h-a nanō N (?) i
stedet for forventet on. *þan(a).
Gen.sg.: Oldnordisk þess med dobbelt s efter gen.sg. þessa til pronominet germ. *þa-s-.
Dat./instr.sg.: Oldengelsk þȳ velsagtens kontamineret af lok.sg. *þī og instr.sg. *þō > *þū.
Oldnordisk n.dat.sg. þvī og n.instr.sg. þvē har -v- analogisk fra det interrogative pronomen
n.dat.sg. vī < ie. *k w e (lok.sg.) og n.instr.sg. * vē < ie. *k w eh1. En anden mulig analogi for
þvī er kontamination af lok.sg. *þī og instr.sg. *þū < *þō < ie. *toh1, jvf. også oe. þȳ.
Nom.pl.: Oldnordisk þeir har -r < *-z analogisk fra substantiverne.
Dat.pl.: Oldengelsk þ beviser, at germansk dat.pl. fortsætter/kan fortsætte indoeuropæisk
instr.pl., idet oe. þ < *þā i (i-omlyd) < germ. *þaimiz. Det er uvist, om parallelformen
oe. þā fortsætter dat.pl. på germ. *-maz < ie. *-b h os, ll ā-vokalismen blot er
analogisk fra andre former med oe. *-ā- < germ. *-ai-. De øvrige former med oe. þ - må i
hvert fald være analogiske fra oe. þ .
N.pl.: Oldnordisk þau er oprindeligt maskulinum dualis, dvs. germ. *þau < ie. *toh3(u), jvf.
f.eks. skt. tau. Formen blev reanalyseret som pluralis i analogi med substantivernes *-u <
germ. *-ō i n.pl., dvs. germ. *þō + -u > on. þau. Følgerne af denne analogi ses stadig, idet
pl l f l d kø d ”h + h ” = ”d ”) på å l ld d k d l d k
betegnes med neutrum pluralis, dvs. den gamle dualis, og ikke med maskulinum pluralis,
som ellers i de fleste andre sprog bliver/blev brugt som fællesbetegnelse for han- og hunkøn.
Parallelformerne i f.gen./dat.sg. *þaiz- i stedet for forventet *þiz- skyldes analogi fra gen.pl.
Omvendt skyldes parallelformen *þiz- i gen.pl. i stedet for forventet *þaiz- analogi fra
førnævnte f.gen./dat.sg.
F.nom./akk.pl.: Af de nordiske former er þār (< betonet *þar) østnordisk, medens þ r er
vestnordisk og viser den kun i vestnordisk ekssiterende R-omlyd. I oldengelsk er germ. *þōz
> oe. *þa > þā, hvilket er lig med m.nom./akk.pl. germ. *þai/*þans > oe. þā. Dette forhold
har formodentlig lagt grobund for det analogiske sammenfald af pronominernes pluralis i
alle genera. Oldhøjtysk nom./akk.pl. de/io er omdannet efter det stærke adjektivs endelse -o.
Bemærk, at i gotisk og nordisk er instrumentalis kun belagt i neutrum af pronominerne,
jvf.f.eks. got. þe (kun i forbindelsen ni þe haldis ” ll g l kk ” f d l
duþ(þ)e ”d f ” g jaþþe ” g d ”) eller det interrogative pronomen got. ƕe ” d h lk ”
88

Det gotiske sah-pronomen:
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. sa-h so-h þat-uh
akk.sg. þan-uh *þo-h þat-uh
gen.sg. þiz-uh *þizoz-uh þiz-uh
dat.sg. þamm-uh *þizai-h þamm-uh
Bemærkninger:
Bestående af þa-pronominet plus den enklitiske partikel got. -(u)h (< ie. *-k w e ” g”)
Kun attesteret i singularis... og her endda ikke i alle former.
Dette paradigme findes kun i gotisk. Nordvestgermansk bruger þa-s-pronominet ”d ,
d ” l g l d f ål, j f f h d
Det nordvestgernanske þa-s-pronomen ”d , d ”; maskulinum og neutrum:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. - þa-i-sse-ō
N
-
þē s *þese d ē /
siā
akk.sg. - þes-s-ō N
þan-ō N
-
þisn-e thesan desan
þenna
gen.sg. - þes-s-esa
þes-s-ō N
-
þis(s)es theses desses
þessa
instr.sg. - þes-s-V ō - = dat.pl. = dat.pl. thesumuD desemu D
lok.sg. - þī-s- - þī/ȳs I
nom.pl. - þes-s-ai - þesser þās these/a dese
akk.pl. - þes-s-ans - þessa = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. - þes-s-izō N - þessa þissa thesaro desero
instr.pl. - þes-s-umiz
þaimiz-ō N
- þessom þis(s)um thesum/n desē
þeima
n.sg. - þat-sþat-ō
N
-
þis thit diz
þetta
n.instr.sg. - þjō-s- -
thius
þes-s-ō
þesso D
þes-s-jō
de/isiu
n.lok.sg. - þī-s- -
þī/ȳs I
þī-s-ō N
n.pl. - þjō-s-
þes-s-jō
þes-s-?
-
89
þ īsa(int.)D
þesse
= mask. thius
= mask.
de/isiu
= mask.

Det nordvestgernanske þa-s-pronomen ”d , d ”; femininum:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. - jō - s ā
þjō-s-
þē s thius
þes-s-jō
de/isiu
akk.sg. - þō N -sþes-s-ō
N
-
þās
þessa
thesa desa
gen.sg. - þes-s-izōz - þessar þisse thesara
= dat.sg.
desera
dat.sg. - þes-s-izōi - þesse þisse
instr.sg. - þes-s- zō - thesaro/uD deseru D
nom.pl. - þes-s-ōz - þessar = mask. thesa deso(st.adj.)
akk.pl. - = nom.pl. - = nom.pl. = mask. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. - þes-s-izō N - = mask. = mask. thesero = mask.
instr.pl. - þes-s-umiz - = mask. = mask. = mask. = mask.
Urnordisk:
M.nom.sg.: sa-si.
M.akk.sg.: þan-si, þan-a, þin-a.
Dat.pl.: þaim-si.
N.sg.: þat-si, þit-a.
N.pl.: þau-si.
F.nom.sg.: su-si.
F.akk.sg.: þa-si.
Bemærkninger:
Består af þa-pronominet plus en tilføjet deiktisk partikel *-s/-se/-si.
Oprindeligt var partiklen indeklinabel, og den deklinable del var selve pronominet, jvf. de
urnordiske former herover, men efterhånden er mange af formerne blevet erstattet af en
indeklinabel stamme germ. *þe(s)- plus partikel *-s/-se/-si, hvorpå der blev sat pronominale
bøjningsendelser eller endelserne fra de stærke adjektiver. Vokalismen herfra er desuden
udlignet analogisk til mange andre former i paradigmet, f.eks. n.sg. *þat-s-, der har e/ivokalisme
i de fleste af sprogene. Flere former i oldnordisk har tilføjet en partiel -a (< *-ō N ),
jvf. den pronominale m.akk.sg.-endelse til stammen i stedet for ovennævnte *-s/-se/-si.
De oldnordiske former gen.sg. þes-s-a og n.dat.sg. þvī-s-a, der i øvrigt har sit -v- fra det
interrogative pronomen, har både partiklen -s og partiklen -a < *-ō N .
I neutrum singularis *þat-s- *þit-s- har oldhøjtysk -z [ts] bevaret den udlydende
konsonantisme, medens oldsaksisk kun har bevaret -t og oldnordisk og oldengelsk kun -s.
Oldsaksisk m.nom.sg. *these rekonstrueres på baggrund af mnt. dese.
90

Det germanske j-p ”h ”
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -no- jena-
enn
*jene j ē
-no- jana-
ǥeon
-no-) jaina- jains
*jeinir
... bøjes i øvrigt som det stærke adjektiv, jvf. nedenfor
Bemærkninger:
B yd g ”h ”, d d ”d -d k ”
Består iflg. Krahe af det indoeuropæiske relativpronomen (* e-/ o-) plus adjektivsuffikset *no-.
I formen germ. *jaina- er adjektivsuffikset muligvis tilføjet til lok.sg.-formen.
I oldnordisk fungerer dette pronomen som bestemt artikel. Dog kan det også stå alene,
hvorved et fakultativt initialt h- fra hi-pronominet kan tilføjes.
Oldsaksisk *jene rekonstrueret på baggrund af mnt. jene; oht. *jeinir ditto på baggrund af
mht. *geinir.
Oldengelsk ǥeon [jeon] < *jona < *janaz.
Yderst fragmentarisk har vi desuden bevaret et germansk hi-pronomen (< ie. *k -/k e-):
Gotisk:
o M.akk.sg.: hina.
o Dat.sg.: himma.
o N.sg.: hita.
Urnordisk:
o M.akk.sg.: hino, hin.
Derudover bevaret i adverbier, f.eks. instr.sg.-formen i oe. ēo- æǥ, os. hiu-du, hiu-diga,
oht. hiu-tu ” d g” g h hiu-ru ” å ”, g d l h- er overgået til flere andre
pronominer på de nordvestgermanske sprog, jvf. ovenfor.
Pronominer: Relative
Et egentligt germansk relativpronomen findes ikke. Enkeltsprogene bruger forskellige metoder:
Gotisk: Partiklen ei (< ie. *e , lok.sg. af e/i-pronominet), som er indeklinabel og oftest sættes
bag på et andet pronomen, f.eks. saei ” h ) ”, þuzei ”d g ” , jvf. nedenfor.
Oldnordisk: Partiklen er (< ie. *is, m.nom.sg. af e/i-pronominet) eller es (< ie. *esa,
m.gen.sg. af e/i-pronominet), evt. med foranstillet demonstrativt pronomen.
o Senere nordisk bruger i stedet partiklen sem (dansk: som).
o Dansk der er historisk set ikke et relativpronomen men snarere erstatnings- eller
foregribende subjekt, jvf. i en sætning som der står en mand.
Vestgermansk har to muligheder:
o Brug af det demonstrative pronomen.
o Brug af en stivnet relativpartikel oe. þe, os. the, oht. the, de, evt. med foranstillet
demonstrativt pronomen.
91

Det relative pronomens paradigme i gotisk:
Maskulinum Femininum Neutrum
nom.sg. sa-ei so-ei þat-ei
akk.sg. þan-ei þo-ei þat-ei
gen.sg. þiz-ei þizoz-ei þiz-ei
dat.sg. þamm-ei þizai-ei þamm-ei
nom.pl. þai-ei þoz-ei þo-ei
akk.pl. þanz-ei þoz-ei þo-ei
gen.pl. þize-ei *þizo-ei þize-ei
dat.pl. þaim-ei þaim-ei þaim-ei
Bemærkninger:
Derudover også formerne: ik-ei ”j g ” g ), þu-ei ”d ” (nom.sg.), þuzei ”d g
” (dat.sg.), juz-ei ”I ” pl ) g izwiz-ei ”j ” d pl )…
… d ll f å þar-ei ”d h ” g þan-ei ”d g g d , å ”
Partiklen ei kan også stå alene (eller i forbindelserne þat-ei, þ-ei) g yd å f ld ” ”,
jvf. f.eks. got. wenja ei kunneiþ þatei weis… ”j g hå , at du vil erfare, at …”
Pronominer: Interrogative
Det interrogative h w -pronomen:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. k w os h w az ƕas - hwā hwē , hwie (h)wer
akk.sg. k w om h w an- +p. ƕan-a - hwon-e hwen-a wen
(h)wenan
gen.sg. k w eso h w esa ƕis hves hwæs hwes (h)wes
instr.sg. k w osmeh1
k w osmoh1
h w immē D
h w ō D
h w aimiz(pl.)
ƕamma D
92
hveim
hw /ā
hwem(u)D
(h)wemu D
k w -oh1 h w ō hwiu
n.sg. k w od h w at +p.(?) ƕa hvat hwæt hwat (h)w ӡ
n.gen.sg. k w eso h w esa hves(s)
n.instr.sg. k w eh1
k w oh1
h w ē
h w ō
h w jō
ƕe
hwō
hwiu
(h)wiu
n.lok.sg. k w h w ī hwȳ/ī I hwī I
f.nom.sg. k w eh2 h w ō ƕo = mask. = mask. = mask. = mask.
f.akk.sg. k w eh2 h w ō ƕo = mask. = mask. = mask. = mask.
f.gen.sg. k w i-s-eh2es h w zōz *ƕ z = mask. = mask. = mask. = mask.
f.dat.sg. k w i-s-eh2 h w izōi ƕizai = mask. = mask. = mask. = mask.

Bemærkninger:
Se þa-pronominet for kommentarer til endelserne.
På gotisk kan dette pronomen også bruges indefinit (nogen, noget, nogle) og som
interrogativt adjektiv (f.eks. got. ƕas manna izwara…” ”h lk d f j …”)
Oldengelsk n.instr.sg. wȳ er velsagtens en kontamination af oe. wī og oe. * w ū (< germ.
* wō, jvf. os. wō).
Oldnordisk m.nom./akk.sg. erstattet af pronominet hverr (nom.) / hvern kk ) ”h ”
Oldhøjtysk akk.sg. (h)wenan har sin endelse analogisk fra det stærke adjektiv, ligesom inan.
Derudover kender germansk følgende interrogative pronominer og pronominaladjektiver:
germ. *h w arja- ”h ”.
germ. *h w aþara- ”h f ”.
germ. *h w i-līka- ”h lk , h lk l g ” ~ l qualis).
germ. *h w ē-lauda- ”h ” ~ l quantus).
Germanske interrogative pronominer og pronominaladjektiver:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
”hvem so ” k w - h w arja- ƕarjis hverr - - -
”hvem af to”
” v lken”
k w oterok
w eterok
w i-…
k w o-…
k w -…
h w aþarah
w eþarah
w i-līk -
h w a-līk -
h w ī-līk -
ƕaþar hva(þ)arr h æđ
hw đ
ƕileiks
h īlīk
hwilc
hwelc
93
hw đ
hw līk
” vor stor” k w eh1… h w ē-lauda- ƕelauþs - - - -
... bøjes i øvrigt som det stærke adjektiv
(h)wedar
hw līh
Pronominer: Indefinitte
De germanske sprog har typisk dannet de forskellige indefinitte pronominer på hver sin måde.
Derfor kommer fokus her til at ligge på gotisk:
Fællesgermansk er got. sums ” g , ”
Kan bruges både pronominalt og adjektivisk.
Bøjes som det stærke adjektiv, jvf. nedenfor.
Gotisk kan lave indefinitte pronominer ved at tilføje partiklen -(u)h (< ie. *-k w e ” g”) l d
interrogative pronominer:
got. ƕaz-uh ” h ”
got. ƕarjiz-uh ” h ”
got. ƕaþar-uh ” h f ” k é g g; l læ g)
Ofte i kombination med det relative pronomen, f.eks. got. ƕazuh saei ” h ”

o Andre muligheder er saƕazu sae / saƕazu ze ” h ” g
þataƕa ” l ”
Bøjes alle som det stærke adjektiv, jvf. nedenfor.
N g , d ” g , , kk g ”, d ykk på g k d g got. ni ” kk , j” g
partiklen got. -hun føjet til et pronomen eller pronomenlignende ord, f.eks.:
ni ƕas-hun ” g ” K g
ni manna-hun ” g ” K g d følg d f N g ni manna-hun,
akk.sg. ni manna-hun, gen.sg. ni mans-hun, dat.sg. ni mann-hun).
ni ains-hun ” g , ” A æ ten) alle former i singularis af alle tre genera og
bøjet ligesom det stærke adjektiv, jvf. nedenfor.
Også adverbielt got. ni ƕan-hun ” ld g”
Adjektiver
Adjektiver retter sig i køn, tal og kasus efter det substantiv, de lægger sig til.
En yderst bemærkelsesværdig yd l g k p pl g f dj k ” æ k ” g
” g ” varianter:
Den stærke variant anvendes indefinit, f.eks. en hvid bil, og dannes af vokaliske stammer
(a-, ō-, ja-, jō-, i-, u- etc.) ligesom substantiverne.
o NB: Gotisk har ingen ubestemt artikel, som det kendes fra dansk en, et.
Den svage variant anvendes definit, f.eks. den hvide bil, og dannes af n-stammer. Ofte, men
kk l d, k g dj k d ”d k l”, d p g sa,
so, þata og/eller med possessive pronominer, jvf. også dansk: min hvide bil.
I de stærke adjektivers tilfælde er endelserne en anelse afvigende i forhold til
substantivernes, idet bøjningsparadigmet er opstået som en kontamination af substantivernes
og pronominernes. I nedenstående skemaer er pronominale former markeret med kursiv.
De fleste adjektiver kan bøjes både stærkt og svagt. Undtagelser i gotisk er:
o Altid stærkt:
Kardinaltallene ains ” ” twai ” ” g þreis ” ”
Possessive pronominer.
Det demonstrative adjektiv jains ”h , d d ”, j f f
Adjektiverne alls ” l, h l”, anþar ” d ”, fulls ”f ld”, halbs ”h l ”, ganohs
” k” g midjis ” d f”
o Altid svagt:
Præsens participium (undtagelse: m.nom.sg. med begge muligheder).
Komparativ.
Ordenstallene (med undtagelse af anþar ” d ”, j f nedenfor).
Adjektiverne sama ” ” g silba ” l ”
Adjektiver i vokativ (kun tendens!).
94

Adjektiver: Stærke
a-stammer; maskulina og neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -os -az blinds spakr ǥōd blind blint
-az
bl ntēr
akk.sg. -om -an-ō N blindana spakan ǥō ne blindan blintan
gen.sg. - )o
- )o
-esa
-asa
blindis
spaks
ǥōdæ/
blindes blintes
instr.sg. -oh1 -ō
D = dat.pl. D = dat.pl. blindu blintu
-sm-eh1 -mmē D blindamma
D = dat.pl.
-sm-oh1 -mmō D
blintemu
lok.sg. - (?) -i ǥōde I
nom.pl. -o *-æ -ai blindai spake-r ǥō e blinde/a blinte
akk.pl. -ons -ans blindans spaka = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. -o -s-ō -aizō N (?) blindaize spakra ǥō ra blindaro blintero
instr.pl. -ob h is
-o -b h -amiz
spǫkom ǥōdum blindum
is -aimiz blindaim
bl ntēm
n.sg. -om -a
-od
N
blind
ǥōd blind blint
-ad +p.(?) blindata spakt
bl ntaӡ
n.instr.sg. -oh1 -ō D pǫk D = mask. = mask.
n.pl. -eh2 -ō blinda pǫk ǥōd blind
-jō
blintiu
ō-stammer; feminina:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -eh2 -ō blinda spǫk ǥōd blind
hwatu -
-jō
blintiu
akk.sg. -eh2-m -ō N blinda spaka ǥōd blinda blinta
gen.sg. -i-s-eh2-es - zōz
spakrar ǥō re blindera blintera
-o -s-eh2-s -a zōz blindaizos
dat.sg. -eh2- -ō blindai
-i-s-eh2-e -izōi
spakre ǥō re
instr.sg. -i-s-eh2-h1 - zō D blinderuD blinteruD
nom.pl. -eh2-es -ōz blindos spakar ǥōd / geba/e = akk.pl.
akk.pl. -eh2- -ō ?) = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl. blinto
gen.pl. -o -s-ō -aizō N (?) blindaizo = mask. = mask. = mask. = mask.
instr.pl. -eh2-b h is -ō iz = mask. = mask. = mask. = mask. = mask.
95

Bemærkninger:
Gotisk, der ellers har bevaret selvstændig vokativform i de maskuline a-stammesubstantiver,
har ikke en sådan bevaret for adjektiver. Enten bruges den svage form (nom.sg.) af
adjektivet eller yderst sjældent den stærke form (også her i nom.sg.).
Bemærk de parallelle endelser i n.sg., f.eks. got. blind og blindata D ”l g ” f g
blindata) kan ikke bruges prædikativt (typen: huset er sort) men kun attributivt (typen: et
sort hus). Den korte form (got. blind) kan bruges på begge måder.
Adjektiver på -ar, f.eks. got. unsar, izwar, anþar har ikke den normale endelse -s i
m.nom.sg., og de har heller aldrig endelsen -ata i n.sg.
M./n.nom.sg.: Oldhøjtysk har i de stærke adjektiver den parallelle m.nom.sg.-endelse -ēr.
Denne er analogisk fra enstavelsespronominer som er og (h)wer. Samme analogi ses også i
flere af de ægte pronominer. På samme måde i n.nom.sg. -Ø parallelt med -aӡ.
M.nom.pl.: Endelsen germ. *-ai burde uden for første stavelse formodentlig være germansk
*-a, men -ai er generaliseret fra enstavelsesordet germ. *þai. Oldnordisk har – som altid –
tilføjet -r < *-z i analogi med substantivernes endelse.
N.dat.sg.: Det er bemærkelsesværdigt og gådefuldt, at oldnordisk -o er bevaret netop her, når
det ellers er faldet bort og kun har efterladt sig spor via u-omlyden. Måske er det analogisk
fra et ikke attesteret enstavelsespronomen on. *þū < germ. *þō (instr.sg.), jvf. også þesso.
Oldsvensk har desuden ū ”h d ” < *h w ō), som også kan have eksisteret i vestnordisk.
F.akk.sg.: Bemærk, at oldnordisk -a < germ. *-ō N , som er forventelig i substantiverne, kun
h l аdj k , h d erne bruger f.nom.sg.-formen (~ on. skǫr).
F.nom./akk.pl.: Oldhøjtysk -o er umiddelbart svært at forklare, da germ. -ōz > oht. -ā
normalt. Boutkan antager, at f.nom.pl. *-ōz > oht. -ā , hvorimod f.akk.pl. *-ōnz > oht. -o. I
substantiverne skulle så den gamle nominativ være generaliseret, medens pronominet har
g l d g l kk D k l g æ d …
Ja- og jō-stammer:
Deklineres parallelt med a- g ō-stammerne, dvs. med samme fordeling af substantivernes
og pronominernes endelser, f.eks. got. m.nom.sg.: midjis ” d f”, n.sg. midi, midjata…
eller m.nom.sg.: wilþeis ” ld”, n.sg. wilþi, wilþjata.
I nord- og vestgermansk er der – med udgangspunkt i oprindeligt lydligt sammenfald i flere
kasus – sket omfattende sammenfald af ja- og jō-stammeadjektiver med de parallelle a- og
ō-stammeadjektiver.
o Undtagelser i oldnordisk: Kortstavelsestypen viser sit -j-, hvis endelsens vokal er -a
eller -u, f.eks. m.nom.sg. miþr, m.akk.sg. miþian.
o Undtagelser i oldengelsk: M.nom.sg. -e, og n.sg. -e, n.pl. -u, f.nom.sg. -u.
o Undtagelser i oldsaksisk og oldhøjtysk: M./f.nom.sg. -i, n.sg./pl. -i.
I- og u-stammer:
Findes kun bevaret i gotisk, f.eks. hrains ” ” g hardus ”hå d”, h d kun bøjes som
sådan i ganske få former:
96

o I-stammeadjektiver på gotisk: M.nom.sg.: hrains, m./n.gen.sg. hrainis, f.nom.sg.
hrains, n.sg.: hrain, hrainjata, øvrige former: hrainj-.
o U-stammeadjektiver på gotisk: M.nom.sg.: hardus, f.nom.sg. hardus, n.sg.: hardu,
hardjata, øvrige former: hardj-.
o Alle øvrige former bøjes som j /jō-stammeadjektiver, f.eks. m.akk.sg. hrainjana
eller hardjana.
I nord- og vestgermansk er de overgået til ja- g jō- … g jæld g d l -
g ō-stammerne.
Rest af u-stammeadjektiv i vestgermansk: oe. feolu, os. filu, oht. filu ” g ”
Adjektiver: Svage
an-stammer; maskulina og neutra:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -ō (n) -ō
-ē (n) -ē
-ō -ō N
ǥōda blindo blinto
spake
blinda
akk.sg. - - -anu N blindan spaka ǥōdan blindo/an blinto/un
gen.sg. -en-es -iniz blindins
blinte/in
-on-es -aniz
= akk.sg. ǥōdan blindo/e/an
lok.sg. -en-i -ini blindin D = akk.sg. ǥōdan D blindo/e/anD blinte/inD
nom.pl. -on-es -aniz blindans = n.pl. ǥōdan blindon blinto/un
akk.pl. - - -anunz blindans = n.pl. = nom.pl. = nom.pl. = nom.pl.
gen.pl. -on-ō -anō
-i-s-ō
N (?)
-izō N blindane = n.pl. ǥōdena ō -) blindono ō -) l ō ō )
(?)
ǥō ra
instr.pl. -on-b h is -anmiz blindam spǫkom ǥōdum blindo/un l ō ō )
n.sg. -ō (koll.) -ō N blindo spaka ǥōde blinda blinta
n.pl. (-ō -eh2) -ō ō blindona pǫko ǥōdan blindu/on blintu/on
ō -stammer; feminina:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
nom.sg. -ō (n) -ō N blindo spaka ǥōde blinda blinta
akk.sg. -ō - -ō N blindon pǫko ǥōdan blindun l ū
gen.sg. -ō -es -ō z blindons = akk.sg. ǥōdan blindun l ū
lok.sg. -ō -i -ō blindon D = akk.sg. ǥōdan D blindun D l ū D
nom.pl. -ō -es -ō z blindons pǫk ǥōdan blindun l ū
akk.pl. -ō - -ō z blindons = f.nom.pl. ǥōdan blindun l ū
gen.pl. -ō -ō -ō ō
-i-s-ō
N (?)
-izō N blindono = f.nom.pl. ǥōdena blindono l ō
(?)
ǥō ra
instr.pl. -ō -b h is -ō iz blindom pǫkom ǥōdum blindon l ō
97

Bemærkninger:
Som udgangspunkt identiske med de substantiviske n-stammer.
o Oldnordisk har dog generaliseret n.pl. og f.nom./akk.pl. -o til alle former i
nominativ, akkusativ og genitiv pluralis.
o Oldengelsk gen.pl. hedder dog hyppigere -ra (analogisk fra de stærke adjektiver).
Præsens participier, komparativer og ordenstallet fruma ”fø ” øj f ī -
stammer (typen: got. managei, j f f ) g kk ō -stammer.
Svage adjektiver til stærke ja-/jō-, i- og u-stammeadjektiver laves som jan-/jō -stammer:
o got. midjis (ja-/jō-st.) midjan-/ jōn- (n-st.).
o got. wilþeis / ō-st.) wilþjan-/w lþjōn- (n.st.).
o got. hrains (i-st.) hrainjan-/ ra njōn- (n-st.).
o got. hardus (u-st.) hardjan-/ ar jōn- (n-st.).
Adjektiver: Participier
Præsens participium:
Et participuim er verbets adjektiviske form og må derfor også deklineres som et adjektiv.
I germansk kunne participier nok både deklineres som stærke og som svage adj k …
… d p æ p cp f k d g f kl g d d , j f f k
situationen i gotisk:
o Kun m.nom.sg. af de stærke former har overlevet.
o Ingen forskel i brug på den stærke og den svage m.nom.sg-form.
Stærke præsens participier (angives her kun i nom.sg.)
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
m.sg. -nt-(s) -nd-az gibands -
-nd-ijaz
ǥifende g ƀ d g ē
f.sg. -nt-ih2 -nd-ō - -
-nd- jō
ǥifendu/o g ƀ d gebantiu
n.sg. -nt -nd-ija N
- - ǥifende g ƀ d
-nd-at +p.?
... bøjes i øvrigt som det stærke adjektiv
g ӡ
Svage præsens participier (angives her kun i nom.sg.)
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
m.sg. -nt-(s) -nd-ō
-nd-ē
-nd-ō N
ǥifenda g ƀ d / gebanto
gefande
gibanda
f.sg. -nt-ih2 -nd-ī N
-nd-ō N
gibandei gefande ǥifende g ƀ d
gebanta
n.sg. -nt -nd-ō N
gibando gefanda ǥifende g ƀ d gebanta
... bøjes i øvrigt som det svage adjektiv, jvf. dog herunder
98

Bemærkninger:
Gotisk har kun m.nom.sg. i den stærke form; resten af paradigmet er kun svagt.
d g p c p d d f ī -stammerne g kk d f ō -stammerne.
I vestgermansk er participiet overgået til hhv. en ia-/ ō-stamme (stærk) og ian-/ī -stamme
(svag), sidstnævnte dog ikke i oldhøjtysk.
Præteritum participium:
Deklineres stærkt og svagt som almindelige adjektiver.
For stammedannelsen se endvidere under afsnittene om verber.
Adjektiver: Komparation
Der er fire komparationstyper på germansk:
Komparativ *-iz-an- (svag); superlativ *-is-ta(n)- (stærk og svag).
o Hyppigste type i gotisk, men der er tæt løb mellem denne og den næste type.
o Bruges i nordvestgermansk først og fremmest ved ja-/jō-stammeadjektiver.
o Delvis indoeuropæisk arv, dvs. germ. *-is-/*-iz- < ie. *-is-, som er nultrin af
komparativsuffikset ie. *- es-/*- os-, jvf. f.eks. lat. magis.
o Parallel type med tilføjet n-suffiks i græsk, f.eks. gr. κακίων ” æ ” < *-is-ōn).
Komparativ *-ōz-an- (svag); superlativ *-ōs-ta(n)- (stærk og svag).
o Hyppigste og mest produktive type i nordvestgermansk.
o Måske opstået som en kontamination af aflydstyperne ie. *-is- og *- ōs-, jvf. f.eks.
lat. a ōre < ie. * ag- ōs- .
o Alternativt generaliseret til adjektiverne fra adverbier på germ. *-ō (< ie. *-ō , abl.).
Komparativ *-um-an- (svag); superlativ *-um-ista(n)- (stærk og svag).
o Begrænset på germansk til ni lokaladjektiver, jvf. got. auhuman- ”høj ”, fruman-
”f g , dl g ”, aftuman- ” æ , følg d ”, iftuman- ” æ , følg d ”,
innuman- ” d ”, hleiduman- ” ”, *speduman- ” d ”, *hinduman- ” g ”
o Oprindelig var denne komparativform i sig selv gammel superlativform til adjektiver
med komparativ på ie. *-(t)ero-, dvs. ie. *- t o-, jvf. skt. -tama-, gr. -τατος, lat. -
(t)imus (samt et element i lat. -issimus).
Uregelmæssig komparation (suppletion), jvf. nedenfor.
Ligesom ved præsens participium dannes femininum af komparativen ikke med germ. *-ōn- men
med germ. *-īn-.
Adverbier kompareres (gradbøjes) enten med germ. *-iz eller *-ōz, som vel er n.akk.sg. af de
p ll ll dj k k k p ff k f … d g d -stammeudvidelsen.
99

Typen germ. *-izan-, *-ista- (kun i m.nom.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Positiv alle typer alle typer manags langr l ǥ lang lang
Komparativ (-is-on-) -izan- managiza lengre l ǥ lengiro lengiro
Superlativ -is-to- -ista- managists lengstr l ǥ lengist lengist
Typen germ. *-ōzan-, *-ōsta- (kun i m.nom.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Positiv alle typer alle typer arms spakr earm liof liob
Komparativ - -ōz - armoza spakare earmra l ƀ l ō
Superlativ - -ō - armosts spakastr earmost l ƀ l ō
Suppletion: germ. *gō a- ”g d” (kun i m.nom.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Positiv - gōd - goþs gōþ ǥōd gōd guot
Komparativ - batizan- batiza betre bet(e)ra betera ӡӡ
Superlativ - batista- batists beztr bet(e)st bezt ӡӡ
Suppletion: germ. *ubila- ” d, l , då l g” (kun i m.nom.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Positiv - ubila- ubils ( ll , ā d ) yfel ƀ l ubil
Komparativ - wersizan- waírsiza verre wyrsa wirsa wirsiro
Superlativ - wersista- *waírsts verstr wyrrest wirsist wirsist
Suppletion: germ. *mikila- ”stor, megen” (kun i m.nom.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Positiv - mikila- mikils mikell micel mikil mihhil
Komparativ - maizan- maiza meire ā ē ēro
Superlativ - maista- maists mestr st ē t meist
Suppletion: germ. *līt la- ”l ll ” (kun i m.nom.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Positiv - lī l - leitils lī ll lȳ l luttil luzzil
Komparativ - minnizan- minniza minne l ) minnera minniro
Superlativ - minnista- minnists minztr l ) minnist minnist
100

Numeraler
Kardinaltal:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1, m.nom.sg. ós ainaz ains einn ā ē ein
... bøjes i øvrigt som det stærke adjektiv
2, m.nom. d ) twai twai tveir
twainai
wē g wē zwē
2, m.akk. d ) twanz twans ā = nom. = nom. = nom.
2, f. n./a. d H (?) wō twos wā wō, wā zwā, zwō
2, n. n./a. d Hi (?) twai
wā wē zwei
wō (n.pl.) twa
wō (m.du.)
tvau
2, gen. d H-… w jjō N twaddje tveggia wēǥ )a tweio zweio
2, dat. d h … twaimiz twaim tveim(r) w /ā wē zweim
3, m.nom. é þrijiz > -īz *þreis þ ī þ ī thria d ī
3, m.akk. trins þrinz þrins þ ā = nom. = nom. = nom.
3, f.nom. é þrijiz > -īz *þreis
þ jōz ō-)
þ ā þ ē threa d ī
3, f.akk. trins þrinz þrins
þ jōz ō-)
þ ā þ ē threa d ī
3, n. n./a. trih2 þ jō þrija þ ū þ ē thriu driu
3, gen. ō þ jō N
þ jōzō N þrije þriggia
- d ī
ō-)
þ ē
3, dat. trib h is þrimiz þrim þrim(r) þrim thrim drim
4 k w ō es fedwō iz fidwor fjō fē w fiuwar fior
5 pénk w e fimf fimf fimm fīf fīf fimf, finf
6 )éks sehs saíhs sex sies sehs sehs
7 p sibun sibun siau
(anal.)
seofon ƀ sibun
8 ok ) ahtōu ahtau ā eahta ahto ahto
9 é niwun niun ī ǥ nigun hiun
10 dék (t) tehun taíhun ī (anal.) ī , ȳ
tehan
tehan zehan
11 - ain-libi- ainlif ellefo endleofan ll ƀ einlif
12 - twa-libi- twalif tolf twelf twelif zwelif
... bøjes i øvrigt begge som i-stammer (i yderst begrænset omfang)
20 - 2 tigiwiz twai tigjus tuttugu wē ǥ wē g zweinzug
30 - 3 tigiwiz *þ … þ ī g þ ī ǥ h ī g d īӡӡ g
40 - 4 tigiwiz fidwor t... f ō ... fē w ǥ fiortig fiorzug
50 - 5 tigiwiz fimf tigjus fimtigi fīf ǥ fī f g finfzug
60 - 6 tigiwiz saíhs tigjus sextigi x ǥ secstic sehszug
101

70 - 7- ēh sibuntehund siau tiger h d f ǥ ƀ sibunzo
80 - 8- ēh ahtautehund ā g h d h ǥ ahtahtoda ahtozo
90 - 9- ēh niuntehund ī g h d ǥ ǥ nigonda -
100 (d)k ó hundahundarada-
10- ēh
hund
taíhuntehund
102
ī g
hund
hundred
hund ē ǥ
hund
hunderod
110 - 11- ēh ellefo t... h d dl f ǥ
120 - hundarada-
12- ēh
hundraþ h d w lf ǥ
1.000 - þū d ō- þū d þū d þū d thūsundig,
thūsint
hunt
hundert
zehanzo
dū ,
ū
Bemærkninger:
Tallene 1-4 var deklinable i indoeuropæisk og germansk:
o 1: Bøjes som d æ k dj k /ō-stamme), jvf. ovenfor.
o 2 Bøj d æ k dj k pl l /ō-stamme) undtagen i genitiv.
Indoeuropæisk havde dualisformer her, hvilket stadig afsløres i netop genitiv.
o 3: Bøjes som en i-stamme i pluralis, jvf. ovenfor.
o 4: Næsten altid indeklinabel på gotisk (dog én gang dativ fidworim). Kun oldnordisk
har bevaret fuld bøjning (angives ikke her).
T ll ”1” d på d f k ll g åd d d pæ k p g L g g m.
*aina- dannes også lat. ūnus (olat. oinos), oir. óen, lit. víenas, lett. viêns, opr. ains og oks.
n til ie. *o nó-. Andre afledninger til samme rod er av. aēuua- ” ”, opers. aiva- (< ie.
*o u o-) og skt. eka- (< ie. *o ko-). En helt anden rod findes derimod i gr. εἷς, μία, ἕν (< ie.
*sem-s, *sm-ih2, *sem) og arm. mi.
Oldsaksisk twēne og oldhøjtysk zwēne er derimod formodentlig gamle distrubutivadjektiver
ie. * u o -no ” h ”, j f l bīn . Oldengelsk twēǥen endvidere efter beǥen ” gg ”
Gen.sg. germ. *twajjō N får muligvis sin Verschärfung fra endelsen i ie. *-o- h1-o-h3-s
(gen.du.) eller *-o- 1-o-h3-u (lok.du.).
Bemærk germ. *f i stedet for forventet *h w i germ. *fimf < ie. *pénk w e ”5”… g l g
hermed germ. *fe wōr *h w e wōr < ie. *k w etu ”4”
Bevaret nasal i 7, 9 og 10 tyder på, at der engang har været en ekstra konsonant til at
beskytte nasalen mod bortfald. Denne stammer nok oprindelig fra 10, jvf. ie. *dék (t),
h f d fø l g k l 7 g 9 G k * ”7” jk d g g å æ
opstået ved metatese, dvs. ie. *sept præ-germ. *sep t > germ. *sibun.
For tallene 11-12 jvf. den parallelle og beslægtede dannelse i lit. vienúolika ”11”, dvýlika
”12”, trýlika ”13” < *-lik w a- (til roden ie. *le k w - ” f l d ”)… d ” -efterladt”, ” -
f l d ” c , å æll l 10
Tallene 13-19 dannes ved hjælp af en sammensætning af grundtallene 3-9 plus germ.
*tehun ”10” Af d h gotisk: fidwortaíhun ”14”, fimftaíhun ”15” l f d d
germanske sprog har former, der afviger en lille smule.

Tiermarkøren germ. *tigiwiz er en maskulin u-stamme i pluralis, dvs. grundformen er germ.
*tigus. I gotisk og delvis i oldnordisk står denne som selvstændigt ord, medens den ellers
danner kompositum med talordet.
Hvad der ligger bag tallene 70-120 i de germanske sprog (på nær oldnordisk), er meget
omstridt, og det ser ikke ens ud i alle sprogene. Szemerényi forestiller sig følgende i hvert
fald for gotisks vedkommende:
o Det indoeuropæiske system overlever nogenlunde i 70-90, jvf. ie. *sept k omt,
*ok tōk omt, *neu n k omt > germ. **seftunhand, **a tō an , **newunhand.
o Også de tidligere dekader (20-50, men ikke 60) havde på indoeuropæisk lang vokal
foran ie. *k omt, f.eks. *penkwēk omt ”50”, g d h d d g å p d l g
germansk, f.eks. germ. **f fē an ”50”
o Først germ. **-hand > *-hund l g d d f ”100”
o Den nye endelse germ. *-ē un blev sat på 60, der udmærkede sig ved ikke at have
et element mellem grundtallet og *-hand/hund, dvs. germ. **sehshand/sehshund
*se sē un .
o Herfra spredtes germ. *-ē un videre til tallene for 70-100, men den nye form germ.
*seftun-ē un ”70” virkede underlig i forhold til grundtallet germ. *sibun, hvorfor
det blev ændret til *sebunt-ē un , der så blev reanalyseret som *sebun-tē un .
BSSH: Jeg forestiller mig kronologien lidt anderledes, men pyt med det!
o Nu var suffikset germ. *tē un født og blev overført til alle tallene i rækken 70-120.
o De laverede dekader (20-60) dannedes allerede eller blev senere dannet ved hjælp af
germ. *tigiwiz, jvf. ovenfor.
o For de vestgermanske former forestiller Szemerényi sig analogi ud fra germ.
*a tō un ”80” d l l g , f k f *-hund i oldhøjtysk.
BSSH: Kunne man måske forestille sig, at got. -tehund direkte fortsætter en indoeuropæisk
ll k dæ g k) ddh -form germ. *tē un a- < ie. * ēk t-ó-…?
Forventet gotisk taíhuntehund ”100” f k k é g g, h d f g
taíhuntaíhund forekommer tre gange; velsagtens pga. intern analogi (fjernassimilation).
Tallene 200-900 d d pl l f g *h d ”100”, der er neutrum. Såfremt
talordet kan bøjes, står også det i n.pl., jvf. f.eks. got. twa hunda ”200”, þrija hunda ”300”
Tallet 1.000 dannes forskelligt i de indoeuropæiske sprog:
o Germansk har *þūsun ō- (femi ī/ ō-stamme). Roden er formodentlig ie. *teu 2-
” æ æ k, æ , k ”, j f k t vīt ”er stærk”, l tū or ” l ”
Suffikset *-und- kan enten være en indoeuropæisk nt-stamme, dvs. ie. *tuh2s-n t-ih2,
eller af germ. *hunda- < ie. *(d)k tóm, dvs. germ. *þūs-hund- ō- ” æ k/ 100”
o Baltoslavisk har en formation, der ligner den germanske meget, jvf. lit. tū kstant s og
oks. tysę ta.
o Indoiransk, græsk og latin bruger en afledning til roden ie. *ĝ h es-r- ”hånd”, nemlig
*ĝ h es-lo-, d ” hå df ld”, j f k sahásra (< ie. *s -ĝ h es-lo-), av. azaŋrəm, gr.
(forskellige dialekter) χι λιοι, χειλιοι, χελλιοι, χηλιοι (< ie. *ĝ h es-li o-) og lat. mīlle (ie.
*s īksli (n.sg.) ie. *s īkslī (n.pl.) < *sm-ih2 ĝ h sl-ih2).
103

Ordenstal:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1. p - H - fruman- fruma forma formo
p -isto- furista- fyrstr fyrest furisto furisto
airista- ē ē
2. h2en-tero- anþara- anþar annarr ōđ ōđ andar
3. - - þridjan- þridja þriþe þridda þriddio dritt(i)o
4. k w -tó- fiwordan- - f ō þ fē đ f đ feordo
5. penk w -tó- fimftan- fimfta fimte fīf fī f fimfto
6. k -tó- sehstan- saíhsta ē siexta sehsto sehsto
7. p -ó- sibundan- - siaunde f đ sivondo sibunto
8. ok - - ahtaudan- ahtuda ā h đ ahtodo ahtodo
9. -ó- niwundan- niunda ī d ǥ đ nigunda niunto
10. dek -ó- tehundan- taíhunda ī d ē đ tehando zehanto
11. ? ainliftan- - ellefte enlefta ellifto einlifto
12. ? twaliftan- - tolfte twelfta - zwelifto
Bemærkninger:
Ordenstallet germ. *anþara- ” d ” g g å d f p , j f g å l
añtras ” d ” g l alter ” d ” d d g l d g f d f g l alius).
Ordenstallene fra 4 og opefter dannes med suffikset ie. *-tó- > germ. *-da-.
Alle ordenstal bøjes som svage adjektiver, dvs. som n-stamme, på nær germ. *anþara-
” d ” g g *furista- og *airista- ”fø ” d k øj åd æ k g g )
o NB: germ. *fruman- ”fø ” øj h f ld på g k) f ī - og
kk ō -stamme.
Gotisk har ud over disse også fimfta-taíhunda ”f d ”
Sluttelig har germansk et slags numerale germ. *bai ” gg ” < *b h o-, jvf. f.eks. skt. ubhá- (du.)
” gg ” og oks. oba ” gg ”
Gotisk: Dels direkte attesteret som sådan (m.nom.pl. bai, m.akk.pl. bans, m.dat.pl. baim,
n.nom./akk.pl. ba), dels i den pronominale afledning bajoþs ” gg , I gg , d gg ”
Nordvestgermansk: Sat sammen med det demonstrative þa-pronomen, dvs. germ. *bai-þai
”d gg ” jvf. da. både, eng. both, ty. beide.
Verber
Germansk har lavet det store indoeuropæiske sammensurium af verbalklasser om til faste og
gennemskuelige systemer ud fra primært lydlige kriterier. På den måde har germansk fået fire
overordnede verbalklassetyper, der kan konjugeres i alle personer, numeri, tempora, modi og
diateser samt alle infinitte former:
Stærke verber:
o 7 underklasser.
104

o Verbernes tilhørsforhold bestemmes af verbalrodens fonotaktiske forhold (struktur).
o Fortsætter de indoeuropæiske tematiske verber (typen ie. *b h er-e-ti).
o Præteritum < ie. perfektum med dertil hørende aflyd.
Svage verber:
o 4 underklasser (nordvestgermansk kun 3 underklasser).
o Verbernes tilhørsforhold afgøres af den indoeuropæiske stammeklasse og den
dermed forbundne funktion.
o For æ ll d æ d ) d d pæ k -/ -verber, kausativer,
stativer, denominale faktativer (typen ie. *-eh2 e-)) og nasalpræsentier.
o Præteritum er en innovation med tilføjelse af et dentalt element.
Præteritopræsentiske verber:
o Præsensstammen dannes som stærkt præteritum (dvs. ie. perfektum), medens
præteritumstammen dannes som svagt præteritum uden bindevokal mellem
verbalstamme og suffiks.
o Typisk har de modal semantik, f.eks.:
germ. *kann/kunnum ”k ”
germ. *skal/skulum ” k ll ”
germ. * ōt/ ōtu ” å ”
germ. *mah/mugum ” å ”
germ. *þarf/þurbum ” d ”
germ. *dars/durzum ” d ”
o … d g å kk -modalverber i gruppen, f.eks.:
germ. *wait/witum ” d ”
germ. *aih/aigum ” j , h ”
germ. *ann/unnum ” l k ”
Uregelmæssige og suppletive verber:
o ”R d k ” d k seks verber.
o Fortsætter indoeuropæiske rodpræsentier... eller rettere de fem, der helt eller delvis
har overlevet som sådan i germansk.
Det sjette (got. iddja ”g k”, ēo e ”g k”) h d h
Endvidere har germansk reduceret det indoeuropæiske bøjningssystem betragteligt, således at der
kun eksisterer:
Ingen aspekter (se dog nedenfor under tempora), l …
o Flere forskere opererer imidlertid med imperfektivisk og perfektivisk aspekt i gotisk,
jvf. f.eks. Lambdin (grundbogen).
o Ofte perfektivisk aspekt i forbindelse med præfikser, især præfikset germ. *ga-:
Gotisk: so swalt ”h d dø” so gaswalt ”h død ”
Vestgermansk: Præteritum participium dannes med dette præfiks (dog
valgfrit på oldengelsk), jvf. f.eks. oht. giboran ”fød ”
105

o Præfikset germ. *ga- < ie. *ko(m)-, jvf. lat. co-, com-, cum “ -, ” g g
κοινός ”fæll ”, g d g d yd g f d g å g k, f k g
gamains (i- dj ) ”fæll ” ~ l co ūn s ”fæll ”
Det pef k p k k l l g å f å ål d , j f ” -, ”
noget, der omfatter mange/meget eller alt/alle, dvs. en slags fuldendelse!!!
o Ud over ovennævnte kommentarer vil vi ikke gå nærmere ind på dette!
2 tempora: Præsens og præteritum (< ie. præsens og perfektum).
3 modi: Indikativ, imperativ og konjunktiv/optativ (< ie. indikativ, imperativ og optativ).
2 diateser: Aktiv og mediopassiv (< ie. aktiv og medium).
o Mediopassiv overlever kun i gotisk samt fragmentarisk i oldnordisk og oldengelsk.
o Oldnordisk har dog lavet en ny mediopassiv ud fra en gammel perifrase med aktiv
verbalform plus refleksivt pronomen.
3 infinitte former: Infinitiv, præsens participium (aktiv) og præteritum participium (passiv).
o Den (grundlæggende aktive) infinitiv kan på gotisk oversættes både aktivt og
passivt, jvf. sammenligninger med den græske originaltekst.
o Vestgermansk har en fjerde infinit form: Gerundium, dvs. kasusbøjet infinitiv.
Verber: Stærke (stammedannelse uden reduplikation i præteritum)
Skema over de stærke verbers hovedformer i enkeltsprogene:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
- - -ī- greipan g īp g īp g īp g īf f)
I
- -
-i-
-ai-
-igraip
gripum
greip
gripom
g āp
gripon
G ēp
gripun
greif
griffum
-i- -i- gripans gripenn gripen gi-gripan gi-griffan
- - -iu- biudan ōþ ē d biodan beotan
II
- -
-u-
-au-
-ubauþ
budum
bauþ
buþum
ē d
budon
Bōd
budun
ō
butum
-u- -u- (> -o-) budans boþenn boden gi-bodan gi-botan
-eRC- -eRC- bindan binda bindan bindan bintan
III
-oRC-
-R C-
-aRC-
-uRC
band
bundum
batt
bundom
ba/ond
bundon
Band
bundun
bant
buntum
-R C- -uRC bundans bundenn bunden gi-bundan gi-buntan
-eR- -eR- baíran bera beran Beran beran
IV
-oRh1e-h1R-
-aR-
-ēRbar
berum
bar bær Bar
Bā
bar
Bā
-R - -uR- baúrans borenn boren gi-boran gi-boran
CeT- -eT- lisan lesa lesan Lesan Lesan
V
CoTh1e-h1T-
-aT-
-ēTlas
lesum
las
l
læs
l
Las
Lā
Las
Lā
CT- -eT- lisans lesenn lesen gi-lesan gi-leran
106

-ə- -a- faran fara faran Faran Faran
VI
He-HoC- -ōh23e-h23C--ōfor
forum
fō
fō
fō
fō
ō
ō
Fuor
Fuorum
-ə- -a- farans farenn faren gi-faran gi-faran
VII Ingen attesterede former; se nedenfor under de reduplicerede stærke verber
Man angiver normalt fire hovedformer af verbet, ud fra hvilke man kan slutte alle andre former:
Infinitiv (heraf alle former i præsens indikativ, præsens konjunktiv/optativ, imperativ og
præsens participium).
Præteritum 1.sg. (heraf alle øvrige former i præteritum singularis).
Præteritum 1.pl. (heraf alle øvrige former i præteritum dualis, pluralis og konjunktiv).
Præteritum participium (kun denne form).
I kl ī, , , ) d flyd f -diftong:
Infinitiv: *CeiC-ana N > * ī ana N , f.eks. germ. *grīpana N (oftest blot citeret som *grīpan).
Præteritum 1.sg.: *CaiC, f.eks. germ. *graip.
Præteritum 1.pl.: *CiC-um, f.eks. germ. *gripum.
Præteritum participium: *CiC-ana-, f.eks. germ. *gripana- (> *grepana- *gripana-).
II klasse (iu, au, u, u) med aflyd af u-diftong:
Infinitiv: *CeuC-ana N > *CiuCana N , f.eks. germ. *tiuhana N (oftest blot citeret som *tiuhan).
o Undtagelse: Nultrin i roden i got. galūkan – galauk – galukum – galukans ”l kk ”.
Præteritum 1.sg.: *CauC, f.eks. germ. *tauh.
Præteritum 1.pl.: *CuC-um, f.eks. germ. *tugum.
Præteritum participium: *CuC-ana-, f.eks. germ. *tugana- (> *togana-).
III klasse (eRC, aRC, uRC, uRC) med aflyd af r, l, m, n foran (eller sjældne gange efter) konsonant:
Infinitiv: *CeRC-ana N , f.eks. germ. *bindana N (oftest blot citeret som *bindan).
Præteritum 1.sg.: *CaRC, f.eks. germ. *band.
Præteritum 1.pl.: *CuRC-um, f.eks. germ. *bundum.
Præteritum participium: *CuRC-ana-, f.eks. germ. *bundana-.
NB: Også mønstret ReC, RaC, RuC, Ruc eksisterer i denne klasse.
IV klasse (eR, aR, ēR, uR) med aflyd af r, l, m, n foran vokal:
Infinitiv: *CeR-ana N , f.eks. germ. *berana N (oftest blot citeret som *beran).
o Undtagelse: Nultrin i roden i got. trudan – traþ – trudum – trudans ” æd ” g g
wulan – wal – wulum – wulans ” ”, j f yp k tudáti ” ød , k ”
Samme type i on. troða ” æd ”, d g k h l l g k *tridan-.
Præteritum 1.sg.: *CaR, f.eks. germ. *bar.
Præteritum 1.pl.: *CēR-um, f.eks. germ. *bērum.
Præteritum participium: *CuR-ana-, f.eks. germ. *burana- (> *borana-).
107

V kl T, T, ēT, eT) med aflyd af vokal foran ikke-sonantisk konsonant:
Infinitiv: *CeT-ana N , f.eks. germ. *lesana N (oftest blot citeret som *lesan).
o Undtagelse: -/ -præsens i got. bidjan – baþ – bedum – bidans ” d ”
o Undtagelse: ne-/no-præsens i got. fraíhnan – frah – frehum – fraíhans ”spørge”
Præteritum 1.sg.: *CaT, f.eks. germ. *las.
Præteritum 1.pl.: * ēT-um, f.eks. germ. *lēzum.
Præteritum participium: *CeT-ana-, f.eks. germ. *lezana-.
VI kl , ō, ō, ) d flyd f l g , d l g f å g f d pæ k l y g l
Infinitiv: *CaC-ana N , f.eks. germ. *farana N (oftest blot citeret som *faran).
o Undtagelse: -/ -præsens i got. fraþjan – froþ – froþum – fraþans ”f å” g k
andre verber, jvf. Lambdin s. 93.
o Undtagelse: ne-/no-præsens i got. standan – stoþ – stoþum – *staþans ” å”
I flere germanske sprog er nasalinfikset fra præsens overgået til de øvrige
former, f.eks. oht. stuont (præt.) ved siden af stuat; og oe. stonden, os. astandan,
oht. gi-stantan (ptc.).
Præteritum 1.sg.: * ō , f.eks. germ. *fōr.
Præteritum 1.pl.: * ō -um, f.eks. germ. *fōrum.
Præteritum participium: *CaC-ana-, f.eks. germ. *farana-.
VII kl ē, ō, ō, ē)
Infinitiv: * ē -ana N , f.eks. germ. *lētana N (oftest blot citeret som *lētan).
Præteritum 1.sg.: *Ce- ō f.eks. germ. *le-lōt.
Præteritum 1.pl.: *Ce- ō -um, f.eks. germ. *le-lōtum.
Præteritum participium: * ē -ana-, f.eks. germ. *lētana-.
NB: VII klasse altid har bevaret reduplikation i præteritum. Dette forhold fortsættes kun i
gotisk, hvorimod nordvestgermansk har erstattet både reduplikations- og rodstavelsen med
germ. *ē2. For mere om disse se næste afsnit herunder.
Skema over hovedformerne i urgermansk:
I II III IV V VI VII
Infinitiv > ī) eu (> iu) eRC eRV eT a ē
Præt.1.sg. ai au aRC aRV aT ō ō (+ red.)
Præt.1.pl. i u uRC ēRV ēT ō ō (+ red.)
Præt.ptc. i u uRC uRV eT a ē
Stammeformernes forhistorie:
Infinitiv:
o germ. *e (ei, eu, eRC, eRV, eT) < ie. *e, jvf. typen ie. *b h éronom (verbalsubstantiv)
samt endvidere *b h éreti (tematisk præsens).
o germ. *a < ie. *ə1/2/3.
108

Præteritum 1.sg.:
o germ. *a (ai, au, aRC, aRV, aT) < ie. *o, jvf. typen ie. *k w e-k w ór-h2e eller *le-l ph2e
(perfektum).
o germ. *ō < ie. *He-HoC-, jvf. typen ie. *h3e-h3ór-h2e (perfektum).
Præteritum 1.pl.:
o germ. *i < ie. *i (nultrin af *e ), jvf. typen ie. *le-lip-mé (perfektum).
o germ. *u < ie. *u (nultrin af *eu ).
o germ. *uR (uRC) < ie. * (nultrin af *eR), jvf. typen ie. *k w e-k w r -mé (perfektum).
o germ. *ē (ē ēT) < ie. *h1e-h1C-, jvf. typen ie. *h1e-h1d-mé (perfektum).
Samme type i lat. præs. e ō ” p ”, perf. ē ī ”h p ” ’
Bemærk endvidere paralleliteten i perfektumtypen skt. papát- / pet- ( *papt-)
”f ld ” ll k sasád- / sed- (< *said- < *sazd- < *sa-sd-) ” dd ”
o germ. *ō < ie. *h2/3e-h2/3C-, jvf. typen ie. *h3e-h3r- (perfektum).
Samme type i lat. perf. ō ī ”h d ”
Præteritum participium:
o germ. *i < ie. *i (nultrin af *e ).
o germ. *o/*u < ie. *u (nultrin af *eu ).
o germ. *oR/*uR (uRC, uRV) < ie. * (nultrin af *eR), jvf. typen ie. *b h r -onó- (adj.).
o germ. *e (eT) < ie. *CeC-onó- *CC-onó- (adj.) med analogisk fuldtrin.
o germ. *a < ie. *ə1/2/3.
VII klasse: Uklar forhistorie; muligvis rødder på ie. *Ceh1C-, men det er uklart, hvorfor
præcis denne type altid skulle have bevaret reduplikationen.
Bemærk endvidere grammatisk veksel i flere former (dog udlignet på gotisk):
Eksempel: oht. lesan – las – lāru – gileran < germ. *lesan – *las – *lēzum – *lezana-.
Årsag: Placering af oprindelig indoeuropæisk accent!
Paradigme i indoeuropæisk: *lés-onom – *le-lós-h2e – *le-ls-mé – *l(e)s-onó-.
Verber: Stærke (stammedannelse med reduplikation i præteritum)
Generelt om reduplicerede præterita i germansk:
Altid reduplikation i VII klasse, men også i andre stammeklasser end denne.
o NB: Nogle forskere, bl.a. Lambdin (grundbogen), regner alle reduplicerede verber til
VII klasse, uanset hvilket form for aflyd eller mangel på samme de måtte udvise!!!
Reduplikation bevaret i gotisk men forsvundet i nordvestgermansk, hvor der endvidere er
sket erstatningsforlængelse med *ē2-vokalisme, j f f d ”Lydlæ V k l ”
o Rester af reduplikation er dog bevaret i nordvestgermansk, jvf. nedenfor.
Ikke nødvendigvis med samme aflyd som de reduplikationsløse (VII klasse)... og til tider
helt uden aflyd (I-VI klasse); de fleste af disse går tilbage til indoeuropæiske o-trinsformer!
109

Skema over de reduplicerede stærke verbers hovedformer i enkeltsprogene
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
-ai- haitan heita hā hē h ӡ
I
-ai- / -ē2-
-ai- / -ē2haíhait
haíhaitum
hē
hē
hē , heht
hē
Hē
hē
h ӡ
h ӡ
-ai- haitans heitenn hā gi-hē gi-h ӡ
-au- aukan hlaupa hlē p hlōp loufan
II
-au- / -ē2u
-au- / -ē2u
aíauk
aíaukum
hl ōp
hl ōp
hlē p
hlē p
hliop
hliopun
le/iof
le/iofum
-au- aukans hlaupenn hlē p gi-hlōp gi-loufan
-a- haldan halda healdan haldan haltan
III
-a- / -ē2-
-a- / -ē2haíhald
haíhaldum
helt
heldom
hē ld
hē ld
held
heldun
hialt
hialtum
-a- haldans haldenn healden gi-haldan gi-haltan
IV Ingen attesterede former; se ovenfor under de ikke-reduplicerede stærke verber
-ē- slepan lā l p ? lāf
V
-ē- / -ē2-
-ē- / -ē2saíslep
saíslepum
lē
lē
lēp
lēp
?
?
sliaf
sliafum
-ē- slepans lā l p ? gi- lāf
-ō- ƕopan lō lō ? plōzz
VI
-ō- / -ē2-
-ō- / -ē2ƕaíƕop
lē
ƕaíƕopum lē
lē
lē
?
?
sv.v.
sv.v.
-ō- ƕopans lō lō ? k plōz
-ē- letan lā l lā lāӡ
VII
-ō- / -ē2-
-ō- / -ē2laí-lot
laí-lotum
lē
lē
lē , leort
lē on
lē
lē
l ӡ
l ӡ
-ē- letans lā l gi-lā gi-lāӡ
Bemærkninger:
Særligt uforklarlige er de ikke-aflydende klasser I-VI. Der er to fremherskende teorier, jvf.
”Lexikon der indogermanischen Verben (LIV)”, g f d p c l g d
o Vokalismen i perfektum l g k fø l p æ g k…
men hvorfor?!? Umotiveret analogi.
o Særlig præsenstype ie. *Cé-CoC- (hvor kun betoningsforholdene er anderledes end i
perfektum ie. *Ce-CóC-)… h f d pl k lsen så kun gået tabt i
præsensstammen og ikke i præteritumsstammen, som det ellers er kutyme? Desuden
f d d på å d kl flg ”LIV” k g k, h lk h ll kk
med til at styrke denne teori.
Vestgermansk har muligvis ikke *-ē2- men snarere *-iu- (< *-ē2u-) i præteritum i klasse VI,
jvf. oe. blēot og den hos Braune/Mitzka nævnte form oht. *pleoӡ. De angivne oldhøjtyske
former af dette verbum stammer i øvrigt fra alemannisk.
110

Oldengelsk sl pan har i vestsaksisk svagt præteritum oe. sl pte.
Jeg har ikke kunnet finde oldsaksiske former for V og VI klasse i håndbøgerne.
I nordvestgermansk er det ikke muligt at se forskel på V og VII klasse. Krause sætter got.
(uf-)blesan til V klasse, men da kun formen uf-blesans (ptc.) er belagt, er det ikke til at sige,
om præteritum har heddet got. *baí-bles (V klasse) eller *baí-blos (VII klasse).
De oldhøjtyske former i VI klasse er alemanniske (St. Gallen, Schweiz).
Også rester af reduplikation i nordvestgermansk, f.eks.:
oe. heht til ātan ”h dd ” ~ g hái-hait); oe. leolc til laikan ” p g ” ~ g *lái-laik);
oe. reord til r an ” åd ” ~ g raí-roþ); oe. leort *leolt til l tan ”l d ” ~ g laí-lot)
Måske oht. sterōӡ- til stōӡan ” ød ”, h g *ste-staut- *ste-saut- > vgerm. *stezaut-
> *steraut- > oht. sterōӡ-. Normalformen er oht. ste/ oӡ-.
Lignende system i oldnordisk, hvor formerne dog overgår til svage præteritumsendelser:
o ”II” snūa (præs. snȳ ” ” < *snūan-) – snera (< *sne-z n ō) – snerom – snūenn.
o VI: rōa (præs. r ) ” ” < *rōan-) – rera (< *re-rō) – re/ørom (< *re-rōu ) – rōenn.
o VII: sā (præs. s ) ” å” < *sēan-) – sera (< *se-zō) – serom (< *se-zōu ) – sāenn.
o Herudover to analogiske, nemlig on. grōa – grera – grerom – grōenn ”g ”; g gnūa
– gnera – gnerom – gnūenn ”g d ”
Verber: Stærke (finitte former)
Præsens indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -ō -ō baíra ber bere
beoru
bero
biru biru
2.sg. -e-si -is
-iz
baíris
berr
bires biris biris
3.sg. -e-ti -iþ
= 2.sg. biređ bi đ
- đ baíriþ
birid birit
1.du. - - /os -auz-ōz baíros - - - -
2.du. -e-t(h2)es -atVs baírats - - - -
3.du. -e-tes = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -o-me/os -amz baíram berom = 3.pl. = 3.pl.
-o-mesi - ē
ē
2.pl. -e-te -iþ
bereþ
- đ baíriþ
beret,ferit
(-o-te) -aþ
đ đ
- đ
berad bera(n)t
3.pl. -o-nti -anþ
-and baírand
bera
đ đ
berant
111

Urnordisk:
1.sg.: ǥ ƀu, wrītu.
3.sg.: b a riutiþ, b a rutz.
Bemærkninger:
I oldengelsk er formerne bero og beoru dialektale, nemlig hhv. nordhumbrisk og mercisk,
medens der i saksisk og kentisk ses et meget tidligt eksempel på vokalneutralisering.
Oldhøjtysk har også former som f.eks. 1.sg. bintu ”j g d ”, h -vokalen er analogisk
fra verber med let stamme, f.eks. oht. biru.
Nordvestgermansk har i-omlyd i 2.sg. og 3.sg.; oldnordisk endvidere u-omlyd i 1.pl.
At gotisk i 3.sg. (og 2.pl.) kan have bevaret den stemte form, vises i fraser som gibid imma =
gr. δώσει αὐτῶι ”g h ” ll baírid-uh ” g h æ ”
o Imidlertid sker dette særligt i Lukas-evangeliet, der i forvejen er kendt for afvigende
retstavning, jvf. ovenfor.
Oldnordisk har normalt overført 2.sg.-formen analogisk til 3.sg., men sidstnævnte er bevaret
i urnordisk samt yderst sparsomt i oldnordisk, f.eks. on. geriþ ”h gø ” < g *garwjiþ.
Også i den nydannede mediopassiv er den gamle endelse bevaret, f.eks. on. bœtezk [ ø Itsk]
”h yd ” < g *bōt þ-s(i)k.
Kun gotisk har bevaret dualis:
o Kun i 1.du. og 2.du. er attesteret. For 3.du. bruges altid formen fra 3.pl.
o Hvorvidt got. -ōs < germ. *-auz < *-awis/*-awas < ie. *-ou es*/-ou os lydret, er svært
at sige. En anden mulighed er, at germ. *-auz *-ōz i analogi med nominernes og
pronominernes endelse i nom.du.: germ. *-ō… ll å k l g d
nom.pl. *-ōz?
o Gotisk 2.du. -ats har generaliseret o-vokalismen fra andre former, f.eks. 1.du.
Oldhøjtysk 1.pl. -u ēs har lang vokal efter opt. 1.pl. *- ē. En parallel endelse findes i skt. -
masi, f.eks. skt. b arā as ” æ ” Bl.a. Hollifield foreslår, at der er tale om en perifrase
med et enklitisk pronomen, f.eks. germ. *berama(z) + *wéis > *beramaweis > beramais >
oht. bera ēs… d l f g *-s i oprindeligt betonet enstavelsesord.
I 2.pl. er temavokalvarianten ie. *-o- > germ. *-a- blevet generaliseret fra de øvrige
pluralisformer i flere sprog, enten helt eller delvist. For eksempel er den helt generaliseret i
vestgermansk *-aþ/*-ad, medens den manglende i-omlyd ved on. -eþ, oht. -et (f.eks. on.
fareþ, oht. faret) må skyldes indflydelse fra *-aþ/*-ad. En form med germ. *-iþ/*-id finder
vi derimod i oht. ferit (til faran) samt for de to parallelle former guidit og ga-sihit (alle tre
kun forekommende i Monseer-fragmentet). En anden mulig forklaring er, at endelsen rent
faktisk er germ. *-eþ/*-ed (< ie. *-e-te), der ikke bør bevirke i-omlyd, og ikke germ. *-iþ/*id
(< ie. *-e-ti), der bør bevirke i-omlyd, jvf. oht. 3.sg. -it over for 2.pl. -et. I dette tilfælde er
Monseer-fragmentets former vanskelige at forklare. Den oldhøjtyske parallelform bera(n)t
er kun alemannisk, og i denne er det særligt tydeligt at se indflydelsen fra 3.pl.-formen.
Oldengelsk og oldsaksisk 3.pl. -ađ < germ. *-anþ er en mulæighed, jvf. f.eks. germ.
*anþara- > oe. ōþer, os. ōđar. En anden – og hyppigere anført – mulighed er, at 3.pl. -ađ er
112

analogisk fra 2.pl. -ađ. Lydlovsforklaringen har dog den fordel, at det ikke er en så sjælden
form som 2.pl., der har spredt sig til resten af pluralis, men i stedet den noget hyppigere 3.plform…
l g d ø g lfæld ll d pl l f d l g p p æ
indikativ. Samtidig opstår der et godt udgangspunkt for o-vokalismen i 2.pl i vestgermansk.
Præsens konjunktiv/optativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - h1- -aju
- h1-m)
N
-ai N
baírau bera
bere bere bere
2.sg. - h1-s -aiz baírais berer bere
- h1-si) -ais/-aiz
beres ē
3.sg. - h1-t -ait baírai bere bere bere bere
1.du. - h1- ē -aiwē baíraiwa - - - -
2.du. - h1-tes) -aitVs baíraits - - - -
3.du. - h1- ā = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - h1- ē -aimē baíraima
- h1-me -aim
berem beren beren ē
2.pl. - h1-te -aiþ/- đ baíraiþ bereþ = 1./3.pl. = 1./3.pl. ē
3.pl. (- h1-nt) -ain
bere beren beren ē
(-ain-ē) baírain-a
Bemærkninger:
Optativsuffikset germ. *-ai- bør kun bevares som sådan, når det ikke står i final stavelse,
f.eks. 1.pl. germ. *-aima, medens det i udlydende stavelse bør hedde germ. *-ai > *- , jvf.
f.eks. lok.sg. af a-stammerne. Når der er ai-vokalisme i alle former af præsens optativ på
gotisk, må det derfor skyldes analogi.
Flere af formerne bruger de indoeuropæiske primærendelser og ikke som ventet
sekundærendelserne, f.eks. 2.du. germ. *-aits < ie. *-oih1-t(h2)e/os *-oih1-tom. For denne
endelse jvf. imperfektum i gr. φέροιτον og skt. *bháretam; tilsvarende i 3.du. gr. φεροίτην
(gr.dor. -τ ν) og skt. b retā . Det samme må gælde for 2.sg., når vi finder former som os.
beres og oht. berēs. Et udlydende germ. *-s ville nemlig altid blive stemt (germ. *-z) via
Vernes lov, og dette *-z ville falde bort i vestgermansk, jvf. da også oe. -e < germ. *-aiz.
Bemærk, at germ. *-ai- > nvgerm. *-ē-, som ikke forårsager i-omlyd. Modsat forårsages der
i-omlyd i præteritum konjunktiv pga. dettes suffiks germ. *-ī-. I oldnordisk og oldengelsk
foreligger begge suffikser som -e-, og man må derfor skelne præsens konjunktiv fra
præteritum ditto alene ud fra hhv. fraværet og tilstedeværelsen af i-omlyd i verbalstammen.
Vestgermansk 1.sg *-ē < germ. *-ai N < ie. *-o 1-m, dvs. uden forventet syllabificering af
nasalen. Samme forhold i 3.pl. germ. *-ain < ie. *-oih1-nt.
Gotisk har generaliseret finalt -a i 3.pl. fra 1.du./pl.-formerne.
113

Imperativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - - - - - - -
2.sg. -e -Ø baír ber ber be/ir be/ir
3.sg. -e-tu -adu baíradau - - - -
1.du. - - /os -auz-ōz - - - wī -
2.du. -e-t(h2)es -atVs baírats - - - -
3.du. - = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -o-me/os -amz baíram berom
-o-mesi - ē
ē
- h1me) -aim (opt.)
beren(opt.) beren(opt.)
2.pl. -e-te -iþ
bereþ
- đ baíriþ
beret
(-o-te) -aþ
đ đ
- đ
berad bera(n)t
3.pl. -o-ntu -andu baírandau - - - -
Bemærkninger:
Parallelformen med i-omlyd i 2.sg. i oldsaksisk og oldhøjtysk skyldes analogi fra indikativ.
Det er muligt – men ingenlunde sikkert! – at der er bevaret en stivnet imperativ 1.du. i os.
wīta p d l g j k d h g) d yd g ”l d ” fulgt af infinitiv,
f.eks. os. wīta k osan ”l d ælg ”
I oldengelsk og oldsaksisk har den oprindelige 1.pl.-form overlevet i imperativ, medens den
er erstattet med 2.pl. eller 3.pl. i indikativformerne (se disse). For den oldhøjtyske 1.pl.-form
se behandlingen af præsens indikativ-formerne.
Den gamle injunktivform er indtrådt i 2.pl.-formen. Da denne er identisk med
indikativformen i germansk, behandles disse to ens.
At de gotiske imperativformer i 3.sg. og 3.pl. har generaliseret temavokalens o-vokalisme
fra de øvrige former, er ganske klart. Selve endelsen -au er imidlertid gådefuld:
o Normalt rekonstrueres ie. *-e-tu og *-o-ntu på baggrund af f.eks. skt. bháratu og
bhárantu for indoeuropæisks vedkommende.
o Tankerne ledes nærmest automatisk i retning af forholdene i de substantiviske ustammers
vok.sg., hvor got. sunu og sunau er parallelformer, men sidstnævnte kan
forklares som ie. *-e/ou , jvf. f.eks. skt. sūno ” ø !”
o Eller kan det evt. tænkes, at der her er tale om ie. *-u -ou (i uventet analogi med
mediopassiv *-o ?) > germ. *-au?
o Boutkan foreslår kontamination ie. *-tō > germ. *-tō og ie.*-tu > germ. *-tu.
… g d k l hø I kk ge megen stilling til disse 3.sg.- og 3.pl.-former, for de
forekommer kun fire gange i alt i det samlede gotiske tekstkorpus (uden for jeres pensum!):
o Matthæus-evangeliet XXVII, v. 42: afsteigadau “l d h g d”
o Matthæus-evangeliet XXVII, v. 43: lausjadau “l d h lø ”
114

o Markus-evangeliet XV, v. 32: afsteigadau “l d h g d”
o Første Korintherbrev VI, v. 9: liugandau ”l d d g f g d k d ”
Præteritum indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -h2e -a ? bar bar bær bar bar
2.sg. -th2e -þ -t bart bart
-e-s (aor.)? -iz ?
ā ā
3.sg. -e -Ø bar bar bær bar bar
1.du. - -u beru - - - -
2.du. -tom -utVs beruts - - - -
3.du. -teh2m = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -me - > -um berum
ārun ā
(-o-mes) -amz
2.pl. -te -uþ/(- đ) beruþ þ = 1./3.pl. = 1./3.pl. ā
3.pl. - -un berun ā ā
Bemærkninger:
Muligvis bevaret endelse i 1.sg. i urnordisk wraita ”j g k ”, d k f kk
Endelserne stammer fra perfektum, som altid var atematisk i indoeuropæisk.
o Mulig undtagelse: Vestgermansk 2.sg. *-i, der kan være germ. *-iz < ie. *-es:
tematisk aorist eller imperfektum. Vokalismen er identisk med vokalismen i
præteritum pluralis, dvs. nultrin i indoeuropæisk, hvilket tyder på en tematisk aorist
af typen gr. ἔ-λιπες ”d f l d” D k l g æ d l yd l g f k
1./3.sg. cēas (< germ. *kaus < ie. *ge-g u s- over for 2.sg. cure (< germ. *kuz-iz < ie.
*é-gus-es/*gus-és, dvs. aorist eller aorist injunktiv).
Germansk har gennemført en u-bindevokal i hele dualis og pluralis ud fra formerne i 1.du.
og 1./3.pl., hvor germ. *u er lydret.
I 2.du. finder vi primærendelsen germ. *-tVs < ie. *-t(h2)e/os i stedet for sekundærendelsen
germ. *-ta N < ie. *-tom, jvf. under præsens konjunktiv/optativ.
Hvis stammen ender på germ. *þ, *t eller *d, ændres dette lydret til *s foran endelsen *-t i
2.sg., f.eks. ie. *g w ót-th2e > *g w ot s ta > germ. *k w aþ s t > *k w ass *k w as-t ”d gd ”
Normalt forklares både 2.sg. *-t og 2.du. *-tVs som værende generaliseret fra verber, der
ender på en sibilant (først og fremmest *-s, f.eks. germ. *las-t ”d læ ”) D f d
form ville nemlig være hhv. germ. *-þ/-đ (< ie. *-th2e) og germ. *-þs (< ie. *-t(h2)e/os).
o Man kunne i stedet overveje at spekulere over, om ie. *th1/2 > *t h resulterer i
germansk *þ (den klassiske forklaring) eller germ. *t, jvf. f.eks. også Stang (1949).
NB: Udlydshærdning i gotisk i 1./3.sg., f.eks. got. giban ”g ”, p æ 1 /3 g gaf ”g ”!
115

Præteritum konjunktiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - eh1-m -ī N
-j-aju N
ā ā
berjau
2.sg. - h1-s -īz bereis
- h1-si) -ī /-īz
ā s bā īs
3.sg. - h1-t -īt beri ā ā
1.du. -ih1- ē -īwē *bereiwa - - - -
2.du. (-ih1-tes) -ī V *bereits - - - -
3.du. -ih1- ā = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -ih1- ē -ī ē bereima
-ih1-me -ī
ā ā ī
2.pl. -ih1-te -īþ/-īđ bereiþ þ = 1./3. pl. = 1./3. pl. ā ī
3.pl. (-ih1-nt) -ī
ā ā ī
(-ī -ē) berein-a
Bemærkninger:
Singularisformerne har generaliseret optativsuffiksets nultrinsform fra de svage former.
Bemærk, at germ. *-ī- > nvgerm. *-ī-, som forårsager i-omlyd. Modsat forårsages der ikke iomlyd
i præsens konjunktiv pga. dettes suffiks germ. *-ai- > nvgerm. *-ē-. I oldnordisk og
oldengelsk foreligger begge suffikser som -e-, og man må derfor skelne præsens konjunktiv
fra præteritum ditto alene ud fra hhv. fraværet og tilstedeværelsen af i-omlyd i stammen.
Det må formodes, at der også har været i-omlyd i oldsaksisk og oldhøjtysk, men at dette blot
ikke er gengivet i skriften, jvf. f.eks. moderne tysk 1./3.sg. wäre ”j g/h ll æ ” < h
wār < germ. *wēzī N /wēzī.
Gotisk og oldnordisk 1.sg. kan føres tilbage til germ. *-j-aju N , dvs. optativsuffikset germ. *ī-
plus endelsen fra præsens konjunktiv. I oldnordisk er der sket lydret bortfald af *-ī- > -j-.
Tilfældigvis er 2.du. og 3.du. ikke attesteret i præteritum konjunktiv.
For kommentarer til de øvrige endelser se præsens konjunktiv.
Præsens indikativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -h2 -ai = 3.sg. heite = 3.sg. - -
- -ō k
berumk
2.sg. - - -azai baíraza - - - -
- (-iz sik)
beresk
3.sg. - - - đai baírada heite hā - -
- -iþ sik
berezk
1.pl. -o-med h ə2 = 3.pl. = 3.pl. - - - -
- (-amz sik)
berumsk
2.pl. -e-sd h = 3.pl. = 3.pl. - - - -
116

3.pl. - -
-
- (-iþ sik) berezk
-andai
-and sik
baíranda -
berask
117
- - -
Bemærkninger:
Endelserne er fra indoeuropæisk medium/mediopassiv, dog med generaliset o-vokalisme.
Der er ikke attesteret nogen dualisformer af mediopassiv overhovedet.
Kun bevaret i gotisk samt i germ. *haitan ”k ld , h dd ” ld d k g ld gelsk.
Vestgermansk har samme form (< germ. *haittē) i præteritum; således f.eks. oe. (1.)/3.sg.
ātte, pl. ātton. Vi finder også f.eks. mnt. hette.
De nordiske former er nydannelser og består af verbets aktivform plus det personlige eller
refleksive pronomen i akk.sg. (vestnordisk) eller dat.sg. (østnordisk). Her er kun angivet de
vestnordiske former. Senere er 2.sg.-formen blevet generaliseret i hele paradigmet. Af
lydlige grunde er *sik blevet generaliseret fra 3.sg./pl. til de former, hvor det tilhørende
pronomen ville være svært at bruge, svs. 2.sg. (þik), 1.pl. (oss) og 2.pl. (yþr).
Præsens konjunktiv/optativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - h1-eh2i = 3.sg.
- -aju N = 3.sg. - - - -
mik
berumk
2.sg. - h1-so -aiz… baíraizau - - - -
- (-aiz sik)
beresk
3.sg. - h1-to -aiđ… baíraidau - - - -
- -ai sik
beresk
1.pl. ? = 3.pl. = 3.pl. - - - -
- (-aim sik)
beremsk
2.pl. ? = 3.pl. = 3.pl. - - - -
- (-aiþ sik)
berezk
3.pl. - h1-nto -aind… baíraindau - - - -
- (-ain sik)
beresk
Bemærkninger:
De gotiske endelsers udlydende -au er gådefuldt og er muligvis en helt igennem analogisk
dannelse.
For de nordiske former se ovenfor under præsens indikativ passiv.
Præteritum indikativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -Ø mik - ā k - - -
2.sg. - (-t sik) - barzk - - -
3.sg. - -Ø sik - barsk - - -

1.pl. - (-amz sik) - ā k - - -
2.pl. - (-uþ sik) - ā zk - - -
3.pl. - -un sik - ā k - - -
Bemærkninger:
Oldnordisk 1.sg. -umk (dannet til den svage stamme) er analogisk efter 1.pl.
Se i øvrigt ovenfor under præsens indikativ passiv.
Præteritum konjunktiv/optativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -jaju N mik - mk - - -
2.sg. - (-īz k) - esk - - -
3.sg. - -ī k - esk - - -
1.pl. - (-ī k) - emsk - - -
2.pl. - (-īþ k) - ezk - - -
3.pl. - -ī k - esk - - -
Bemærkninger:
Oldnordisk 1.sg. -umk er analogisk efter 1.pl.
Se ovenfor under præsens indikativ passiv.
Verber: Stærke (infinitte former)
Præsens participium:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
M.nom.sg. -nt- -nd- baírands berande berende berandi beranti
Bemærkninger:
Se endvidere under adjektivernes og participiernes deklination.
Præteritum participium:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
M.nom.sg. -onó- -ana- baúrans
boræ/en gi-boran gi-boran
-enó- -ena- ?
borenn bori/en
Urnordisk:
Præteritum participium: -ann.
Bemærkninger:
Indoeuropæisk verbaladjektiv.
118

Typen ie. *u r ton - (af ono-stamme) > germ. *-ana N , jvf. også skt. v tān -.
Muligvis er også typen ie. *-enó- til stede i oldnordisk -enn og oldengelsk -in, jvf. også oks.
nesenъ. Det er dog forholdsvis problematisk, at ingen af disse to typer udviser i-omlyd.
Boutkan forklarer det oldengelske -i- som en anaptyktisk vokal, og oldnordisk -enn forklares
som resultat af en lydlov germ. *anC > ngerm. *enC i ubetonet stavelse. Andre beviser er:
o germ. *wō anaz > *wō anz > *ō enz > on. ðenn ligeledes uden i-omlyd.
o on. drōtt n ”h ” < *-an over for osv. drottning < -enC < *-anC (hertil også
analogisk(?) osv. drøttning, gutn. drytning).
o Forskel på on. -enn < germ. *-inz < germ. *-in- og on. -enn < germ. *-anz < germ. *an-
d f ” g ” g ” f ”, f k morginn, aptann over for myrginn,
eptann. Også on. morgunn, osv. afton < germ. *-un-.
Se endvidere under adjektivernes og participiernes deklination.
Infinitiv og gerundium:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Infinitiv -on-om -ana N baíran bera beran beran beran
G. gen.sg. - - -eso -anjesa - - -
berannes
- - -oso -anjasa
berannias
G. dat.sg. - - -ō -anjōi - - beranne beranne beranne
G. instr.sg. - - -oh1 - jō - - - - berannu
Bemærkninger:
Indoeuropæisk verbalsubstantiv.
Typen ie. *bhéronom (n.sg. af ono-stamme) > germ. *-ana N , jvf. også skt. b ra a .
Citeres i dette handout oftest blot som germ. *-an i overensstemmelse med klassisk notation.
Vestgermansk har desuden lavet en gerundium ud fra en germansk n-ja-stamme; først i
dat.sg. men sidenhen i tysk også gen.sg. og instr.sg. (sidstnævnte endog kun i oldhøjtysk).
Verber: Svage (stammedannelse)
Skema over de svage verbers hovedformer i enkeltsprogene:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
- ) -jana
I
N
-ijana N
nasjan telia fremman fremmian fremmen
sokjan heyra
? - d d dō N
nasida
sokida
talþa
heyrþa
fremede
hȳ d
fremida
hō d
frumita
hō
-itó- -ida- nasiþs tal(e)þr fremed gi-fremid gi-fremit
sokiþs heyrþr
-eh2-nom -ō
II -h2 -onom
N
-jana N
-ōj N
salbon kalla
lƀ l ō
sealfian
salboian
119

III
IV
-eh2 … ? -ōd d dō N salboda kallaþa sealfode lƀ d l ō
-eh2tó- -ōd - salboþs kallaþr sealfod gi- lƀ d gi- l ō
-eh1-nom -ē
-h1 -onom
N
-jana N
haban hafa
h ē
habban hebbian
-eh1 … ? -ēd d dō
-(ə1) … ?
N
-d d dō N
habaida
h ē
hafþa hæfde h ƀd
-eh1tó- -ēd - habaiþs hafaþr
gi-h ē
-(ə1)tó- -da-
haftr hæfd gi-habd
-nH-onom -nan N fullnan - - - -
- H … ? - ōd d dō N fullnoda - - - -
- - - - - - -
Fire overordnede typer:
Klasse I: jan-/ian-verber, f.eks. germ. *nasjan, *sōkian.
Kl II ō -verber, f.eks. germ. *salbōn.
Kl III ē -verber, f.eks. germ. * abēn.
Klasse IV: nan-verber, f.eks. germ. *fullnan (kun gotisk).
Præsensstammer:
Klasse I:
o Fortsætter primært d pæ k f k -/ -verber og indoeuropæiske
kausativer/iterativer (typen ie. *b h or- e-ti ”få l æ ”):
Altid med ie. *o > germ. *a i roden.
Ofte tydelig derivationsrække bevaret i gotisk og de øvrige germanske sprog,
jvf. f.eks. got. driusan ”f ld ” kausativ got. drausjan ”k d, få til at
f ld ” ll g sitan ” dd ” kausativ got. satjan ” æ , få l dd ”
Til tider er den semantiske sammenhæng mellem grundformen og kausativen
få l …) kk æ å yd l g, j f f k g kiusan ”p ø , , g ”
kausativ got. kausjan ” g , pl ”
o Samme type i den latinske 3. og 4. konjugation (typen lat. cap ō og au ō).
o Kausativerne indgår dog i latin i 2 k j g ē-verber; typen lat. oneō).
o Germansk skelner mellem to typer (jan- og ian- ) h h ld l ’ l , j f
de substantiviske ja-/ia- g jō-/ ō-stammer.
o Efter let stavelse: jan-verber, f.eks. germ. *nasjan.
o Efter tung stavelse: i(j)an-verber, f.eks. germ. *sōk j an.
o Svarer på dansk i store træk til verber med præteritum på -te og participium på -t.
Klasse II:
o Fortsætter indoeuropæiske faktitive/denominale verber dannet til abstrakter på ie. *-
eh2, dvs. de såkaldte eh2- eller eh2 - verber.
o yp d l k 1 k j g ā-verber).
120

o Germansk skelner tilsyneladende i præsens mellem former fra hhv. tematiske og
atematiske verber i indoeuropæisk:
Atematisk: germ. *-ōn < ie. *-eh2-nom,
jvf. f.eks. oht. 1.sg. salbō < ie. *-eh2-mi.
Tematisk: germ. *-ōn < *-ōjan < ie. *-eh2- o-nom,
jvf. f.eks. got. 1.sg. salbo < ie. *-eh2- ō.
o Begge typer er nok indoeuropæisk arv:
Atematisk: hitt. u-up-pí-ya-ah-mi, gr.æol. - μι.
Tematisk: lat. a ō, gr. φοιβάω, oks. ělajǫ.
o Svarer på dansk i store træk til verber med præteritum på -ede og participium på -et.
Kl IIΙ
o Fortsætter indoeuropæiske stativer på ie. *- eh1, dvs. de såkaldte eh1 -verber, som er
en kontamination af præsens *-h1- - og aorist *-eh1-.
o yp d l k 2 k j g ē-verber).
o Germansk skelner tilsyneladende i præsens mellem former fra hhv. tematiske og
atematiske verber i indoeuropæisk:
Atematisk: germ. *-ēn < ie. *-eh1-nom,
jvf. f.eks. oht. 1.sg. abē < ie. *-eh1-mi.
Tematisk: germ. *-ēn *-ējan < ie. *-eh1- o-nom (analogi fra e-former),
jvf. f.eks. got. 1.sg. haba < ie. *-eh1- ō.
o Græsk viser det originale forhold ganske tydeligt:
Atematisk (= aorist): gr. ἐ-μάνην, gr.æol. κάλλημμι (nydannet præsens).
Tematisk (= præsens): gr. μαίνομαι, καλέω. Også oks. cělějǫ.
o Svarer på dansk (som oftest) til verber med præteritum på -ede og participium på -et.
Klasse IV:
o Kun attesteret i gotisk.
Typ ld d k ō -verber, dvs. identisk med II klasse
(f.eks. on. vakna), og i oldengelsk er de gået ind i I klasse (f.eks. oe.
wæcnan). Begge modsvarer derudover got. ga-waknan ” åg , l åg ”
o Fortsætter indoeuropæisk nasalinfiks til stammer på ie. *h2/3, dvs. ie. *-néh2/3-/-nh2/3-
, hvor denne konstellation er blevet et autonomt suffiks.
o Det ser ud til, at præsens fortsættes af et tematiseret germ. *-ni-/-na- ie. *-nh2/3e/o-,
medens præteritum fortsættes af *-neh2-.
Det er muligt, at oldnordisk *-nō- > -na- i hele paradigmet ikke skyldes
overgang til II klasse men snarere generalisering af fuldtrinsformen *-neh2-.
o Paralleltype i sanskrits IX klasse, f.eks. skt. krī ā , krī ī , og græske verber af
typen gr. δάμνημι, δάμν μεν.
o Semantik: Inkoativ (noget der begynder, jvf. lat. nc oāre ” gy d ”)
intransitiv (kan ikke have direkte objekt), dvs. som oftest indgang i en tilstand, jvf.
f.eks. got. fullnan ” l f ld”
121

Præteritumstamme(r):
Nydannelse med et dentalsuffiks germ. *-þ-/-t-/-d- (alt afhængig af omgivelserne) af
gådefuld oprindelse, hvortil der har været mange forklaringsforsøg.
De fleste forklaringer tager udgangspunkt i analogi eller perifrase .
Jens Elmegård Rasmussens (1996) forklaring herunder er altså blot én af mange:
o Grundidé: Oprindelig perifrase med haplologi af to stavelser i de stærke former
(præteritum singularis) og én stavelse i de svage former (øvrige præteritumsformer).
o Endelserne i præteritum stemmer mistænkeligt nøje overens med imperfektum af det
atematiske verbum germ. * ē-/* ō- ”gø ”, f k *é-d h i-d h eh1-t > germ. *de-dē >
os. deda (~ skt. áda āt) over for germ. *salbō-dē > got. salboda, oe. sealfode, os.
salƀo a, oht. salbōta.
o Den svage form har været germ. * ē -, f.eks. * ē -un ”d gj d ” D l gt, at
ē-vokalismen i denne form – hvis eksistensberettigelse ikke kan betvivles, jvf. oht.
tātun – er den gamle aoriststamme, dvs. ie. *e-d h eh1-, jvf. f.eks. skt. āt. Jens
Elmegård Rasmussen peger på et andet faktum, nemlig at den indoeuropæiske
fleksion har været ie. *d h i-d h éh1-t (3.sg., stærk stamme) vs. ie. *d h é-d h (h1 -n t (3.pl.,
svag stamme), dvs. at reduplikationsstavelsen har været mere prominent i den svage
stamme. Samme prominensforhold eksisterer ifølge ham i germ. *ded- (stærk
stamme) vs. germ. * ē - (svag stamme), om end disse former ikke fortsætter de
indoeuropæiske lydret. Oldsaksisk har i stedet dedun ”d gj d ”, d k æ
analogisk fra singularis.
o Mulig udvikling i præteritum singularis (stærk form): *salbō a N de-dē ”h gj d
ngn l ” ”h l d g ” > *salbō ē (dobbelt haplologi).
o Mulig udvikling i præteritum dualis, pluralis og konjunktiv/optativ (svag form):
*salbō a N dēd-un ”d gj d g l ” ”d l d g ” > *salbō ēdun (enkel
haplologi).
o Således er præteritum participium germ. *salbō a N oprindeligt objektsprædikat, og
der må formodes at have været flere andre former, alt efter hvilket genus og numerus
objektet har haft, f.eks. også germ. *salbō ans e ē, *salbō ō N e ē osv. Senere er
m./n.akk.sg-formen af participiet (germ. *salbō a N ) blevet generaliseret.
o En parallel ses i fransk, når objektet står efter verbalformen (f.eks. fransk j’a cr t
une lettre)… d d g l f h ld modsat i germansk er bevaret, når objektet
står før verbalformen (f.eks. fransk je l’a cr te / la lettre que j’a cr te).
Præteritum participiums stamme:
Fortsætter ie. *-tó- > germ. *-da- (dog germ. *-ta- efter frikativ).
Er et element i dannelsen af præteritumstammerne, jvf. ovenfor.
VIGTIGT: Præteriumsstammen og præteritum participiumsstammen er altid enslydende i det
mindste på overfladen:
I klasse (med bindevokal): germ. *nas-i-d-ō N / *nas-i-d-a-.
I klasse (uden bindevokal): germ. *buh-t-ō N / *buh-t-a.
122

II klasse (altid med bindevokal): germ. *salb-ō-d-ō N / *salb-ō-d-a-.
III klasse (med eller uden bindevokal): germ. *hab- ē -d-ō N / * hab- ē -d-a-.
IV klasse (altid med bindevokal): germ. *full-nō-d-ō N / **full-nō-d-a- (ej attesteret).
… g p æ p æ k d d k l), f k g *kun-þ-ō N / *kun-þ-a-
Hvorvidt dentalsuffiksets form i de præteritopræsentiske verber og i svage verber uden
bindevokal er germ. *þ, *t, *d eller *s, afgøres af den forudgående lyds kvalitet.
Normalt behøver man for de svage verber kun at angive tre hovedformer, hvorfra man kan slutte
alle de øvrige former:
Infinitiv (heraf alle former i præsens indikativ, præsens konjunktiv, imperativ og præsens
participium).
Præteritum 1.sg. (heraf alle øvrige former i præteritum indikativ og konjunktiv).
Præteritum participium (kun denne form).
Verber: Svage (finitte former i I klasse)
Præsens indikativ (let stavelse):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - ō -jō nasja tel fremme fremmiu frummiu
2.sg. - e-si -jis
-jiz
nasjis
telr
fremes fremis frumis
3.sg. - e-ti- -jiþ
= 2.sg. f đ f đ
-j đ nasjiþ
fremid frumit
1.du. - - /os -jauz nasjos - - - -
2.du. - e-t(h2)es -jatVs nasjats - - - -
3.du. - e-tes = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - o-me/os -jamz nasjam teliom = 3.pl. = 3.pl.
- o-mesi -j ē
f ē
2.pl. - e-te -jiþ
teleþ
-j đ nasjiþ
(- o-te) -jaþ
f đ f đ
-j đ
fremmiad frummet
3.pl. - o-nti -janþ
-jand nasjand
telia
f đ f đ
frumment
123

Præsens indikativ (tung stavelse):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - ō -(i)jō sokja heyre fremme fremmiu frummiu
2.sg. - e-si -ijis > -ī
-ijiz > -īz
sokeis
heyrer
fremes fremis frumis
3.sg. - e-ti- -ijiþ > -īþ
= 2.sg. f đ f đ
-ijiđ > -īđ sokeiþ
fremid frumit
1.du. - - /os -(i)jauz sokjos - - - -
2.du. - e-t(h2)es -(i)jatVs sokjats - - - -
3.du. - e-tes = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - -me/os -(i)jamz sokjam heyrom = 3.pl. = 3.pl.
- -(i)j ē
f ē
2.pl. - e-te -ijiþ > -īþ
heyreþ
-ijiđ > -īđ sokeiþ
(- o-te) -(i)jaþ
f đ f đ
-(i)j đ
fremmiad frummet
3.pl. - o-nti -(i)janþ
-(i)jand sokjand
heyra
f đ f đ
frumment
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber.
De vestgermanske former er faldet sammen med og lig med formerne ved tung stavelse
(ijan-verberne). Dette ses særligt tydeligt i 2.sg. og 3.sg., der ikke har konsonantgemination
(*-mmi- < *-mji-) men snarere må gå tilbage på den j-løse form germ. *- ī- < *-miji-, jvf.
f.eks. got. -eis, -eiþ (< *-īs, *-īþ). Et andet indicium er, at der udvises i-omlyd.
Præsens konjunktiv/optativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - h1- -jaju
(- h1-m)
N
-jai N
nasjau telia
fremme fremmie fremme
2.sg. - h1-s -jaiz nasjais teler fremme
(- h1-si) -jais/-jaiz
fremmies fremmē
3.sg. - h1-t -jait nasjai tele fremme fremmie fremme
1.du. - h1- ē -jaiwē nasjaiwa - - - -
2.du. (- h1tes) -jaitVs nasjaits - - - -
3.du. - h1 ā = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - h1- ē -jaimē nasjaima
- h1-me -jaim
telem fremmen fremmien fremmē
2.pl. - h1-te -jaiþ/-j đ nasjaiþ teleþ = 1./3.pl. = 1./3.pl. fremmē
3.pl. (- h1-nt) -jain
tele fremmen fremmien fremmē
(-jain-ē) nasjain-a
124

Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber.
Ingen forskel på verber med let og tung stavelse i konjunktiv/optativ.
Imperativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - - - - - - -
2.sg. - e -i nasei(ijan-) tel freme fremi fremi
-iji > -ī sokei d dē dō (jan-) tuomi(jan-)
3.sg. - e-tu -jadu nasjadau - - - -
1.du. - - /os -jauz - - - - -
2.du. - e-t(h2)es -jatVs - - - - -
3.du. - = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - o-me/os -jamz nasjam teliom fremman
- omesi -j ē
fremme ē
2.pl. - e-te -jiþ
teleþ
-j đ nasjiþ
fremmet
(- o-te) -jaþ
fremm đ
-j đ
fremmiad
3.pl. - o-ntu -jandu nasjandau - - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber.
Gotisk 2.sg. -ei må være dannet analogisk ud fra indikativ 2.sg. -eis. Mønstret forefindes i
de svage verber af II klasse, hvor indikativ og imperativ 2.sg. skelnes lydret fra hinanden
ved hhv. nærvær og fravær af -s.
Dualis er tilfældigvis ikke attesteret i gotisk.
Totalt sammenfald mellem de to typer jan-stammer... på nær i 2.sg., hvor kun oldengelsk og
oldnordisk ser ud til at bevare den gamle dobbelthed.
Præteritum indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -dō N nasida talþa fremede fremida frumita
2.sg. - -dēz
talþer
-dē ?) nasides
fremedes fremides
-dō ?)
f ō
3.sg. - -dē nasida talþe fremede fremida frumita
1.du. - -dē-du nasidedu - - - -
2.du. - -dē-duts nasideduts - - - -
3.du. - = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - -dē-dum nasidedum
125

2.pl. -
-dum
-damz
-dē-duþ
-duþ
3.pl. - -dē-dun
-dun
nasideduþ
nasidedun
Urnordisk:
1.sg.: fai ō, la w ō, sat ō, taw ō, wor tō.
3.sg.: a w ē, ār ai, talgidai, taw ē.
3.pl.: āl un.
126
ǫlþ
ǫlþ þ
ǫlþ
fremedon fremidun frumitum
= 1./3.pl. = 1./3.pl.
fremedon
fremidun
frumitut
frumitun
Bemærkninger:
”B d k l ” er germ. *-i- < ie. *-i- både i præteritum som her og i præteritum
participium, jvf. nedenfor, hvilket stemmer godt overens med situationen i kausativerne,
f.eks. ie. * on- e-ti, *mon-i-tó-.
o Bemærk endvidere, at bindevokalen i nordvestgermansk er faldet bort efter tung
stavelse (efter at have forårsaget i-omlyd), medens den er bevaret efter let stavelse. I
oldnordisk er den også senere faldet bort efter let stavelse, dog uden at have
forårsaget i-omlyd.
Nogle få verber har dog ingen sådan bindevokal:
o Følgende gotiske verber danner præteritum samt præteritum participium således:
brūkjan ” g ” p æ brū ta), bugjan ”kø ” p æ baúhta), kaupatjan ” ækk ,
kl k ” p æ kaupasta), þagkjan ” æ k ” p æ þā ta), þugkjan ” y ,
f k ” p æ þū ta) og waúrkjan ” jd ” p æ waúrhta).
o Ofte har disse verber også nultrin i roden, som det ses herover.
o Også alle de præteritopræsentiske verber danner præteritum samt præteritum
participium på denne måde, f.eks. got. kann/kunnum ”k ” p æ kunþa) eller got.
wait/witum ” d ” p æ wissa < germ. *w ssō N < *wit-dō N ).
1.sg. *-ō N er uklart ud fra en indoeuropæisk sammenhæng, idet ie. *d h e-d h eh1- ikke bør have
haft, jvf. dog aflyden i germ. * ōn > oe. ōn, os. ōn, oht. tuon ”gø ” Intragermansk er der
således ingen problemer!
Vestgermansk 2.sg. på udlydende -s er problematisk, jvf. også nom.pl. af a-stammerne. Man
kan evt. antage, at der er sket analogi fra primærendelsen ie. *-si > germ. *-s/-z. Oldhøjtysk
h d d g l ” flyd ” *-ō- i paradigmet, jvf. også gennemgangen af
verbet germ. * ōn nedenfor.
Nordvestgermansk har generaliseret dentalpræteritumsformen fra singularis til resten af
paradigmet, inkl. konjunktiv/optativ.
Oldnordisk 1.pl. er ligesom ved de stærke verber analogisk fra præsens, dvs. primærendelse.

Præteritum konjunktiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -dē-djaju N
-dī N
-daju N
nasidedjau
fremide fremidi fremiti
telþa
2.sg. - -dēd-īz nasidedeis
-dī /-dīz
telþer fremede fremidis fremitī
3.sg. - -dēd-īt nasidedi
-dīt
telþe fremede fremidi fremiti
1.du. - -dē-dīwē *nasidediwa - - - -
2.du. - -dē-dī V *bereits - - - -
3.du. - = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - -dē-dī ē nasidedeima
-dī
telþem fremeden fremidin fremitī
2.pl. - -dē-dīþ/đ nasidedeiþ
= 1./3. pl. = 1./3. pl.
-dīþ/-dīđ
telþeþ
fremitī
3.pl. - (dē-dī ē) nasidedeina
-dī
telþe fremeden fremidin fremitī
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de stærke verber.
Præsens indikativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - h2i -jai = 3.sg. - - - -
- -jō k
teliumk
2.sg. - - -jazai nasjaza - - - -
- (-jiz sik)
telesk
3.sg. - e-t -j đai nasjada - - - -
- -jiþ sik
telezk
1.pl. - omed h ə2 = 3.pl. = 3.pl. - - - -
- (-jamz sik)
teliumsk
2.pl. - e-sd h
= 3.pl. = 3.pl. - - - -
- (-jiþ sik)
telezk
3.pl. - - -jandai nasjanda - - - -
- -jand sik
teliask
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de stærke verber.
127

Præsens konjunktiv/optativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - h1-h2e = 3.sg.
- -jaju N = 3.sg. - - - -
mik
teliumk
2.sg. - h1-so -j z… nasjaizau - - - -
- (-jaiz sik)
telesk
3.sg. - h1-to -j đ… nasjaidau - - - -
- (-jai sik)
telesk
1.pl. ? = 3.pl. = 3.pl. - - - -
- (-jaim sik)
telemsk
2.pl. ? = 3.pl. = 3.pl. - - - -
- (-jaiþ sik)
telezk
3.pl. - h1-nto -j d… nasjaindau - - - -
- -jain sik
telesk
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de stærke verber.
Præteritum indikativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -dō N mik - ǫlþ k - - -
2.sg. - (-dēz k) - talþesk - - -
3.sg. - -dæ sik - talþesk - - -
1.pl. - (-damz sk) - ǫlþ k - - -
2.pl. - (-duþ sik) - ǫlþ zk - - -
3.pl. - -dun sik - ǫlþ k - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de stærke verber.
Præteritum konjunktiv/optativ passiv:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -djaju mik - ǫlþ k - - -
2.sg. - (-dīz k) - telþesk - - -
3.sg. - -dī k - telþesk - - -
1.pl. - (-dī k) - telþemsk - - -
2.pl. - (-dīþ k) - telþezk - - -
3.pl. - -dī k - telþesk - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de stærke verber.
128

Verber: Svage (finitte former i II klasse)
Præsens indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -eh2-mi -ōm
lƀ l ō
-eh2- ō *-ōjō > -ō salbo kalla
-(h2)- ō -jō
sealfie
2.sg. -eh2( )-si -ōs/-ōz salbos kallar sealfas lƀ s l ōs
3.sg. -eh2( e)-ti -ōþ/-ōđ salboþ = 2.sg. sealfađ lƀ đ/d l ōt
1.du. …- /os -ōz salbos - - - -
2.du. …-t(h2)es -ōtVs salbots - - - -
3.du. …-tes = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. …-me/os -ōmz salbom kǫllom = 3.pl. = 3.pl.
…-mesi -ō ē
l ō ē
2.pl. -eh2 )-te -ōþ/đ salboþ kalleþ(st.v.)
lƀ đ/d l ōt
-(h2)- o-te -j þ/đ
sealfi đ
-eh2- o-te -ōj þ/đ
lƀ đ/d
3.pl. -eh2nti -ōnþ/đ salbond kalla
lƀ đ/d l ōnt
-(h2)- -j þ/đ
sealfi đ
-eh2- -ōj þ/đ
lƀ đ/d
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber.
Præsensformerne af II og III klasse i vestgermansk siges normalt at være overgået til ijanverberne,
jvf. I klasse. Det er nok snarere tilfældet, at de fortsætter den regelmæssige form i
indoeuropæisk. Oldsaksisk især viser også former på *-ōja-; disse fortsætter nok direkte ie.
*-eh2- o-, idet det må formodes, at der er sket bortfald af germ. *-j- og vokalkontraktion
først ved lyse vokaler. Således ie. *-eh2- e- > germ. *-ōj - > *-ō -, medens ie. *-eh2- o- >
germ. *-ōja- >.
Oldnordisk 2.pl. er analogisk for forventet *-aþ < *-ōþ på grund af lydligt sammenfald
mellem denne type og de stærke verber i de øvrige pluralisformer.
Præsens konjunktiv/optativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -eh2 h1-m -ō
-eh2 h1m
(N)
-ōj N
salbo kalla (I)
lƀ lƀ
lf ǥ) lƀ
2.sg. -eh2 h1-s -ōis/z salbos kaller (I)
lƀ lƀō
-eh2 h1s -ōjaiz
lf ǥ)
3.sg. -eh2 h1-t -ōit salbo kalle (I)
lƀ lƀ
-eh2 h1t -ōj t
lf ǥ) lƀ
1.du. -eh2 h1- ē -ōiwē salbowa - - - -
129

2.du. -eh2 h1tes -ōitVs salbots - - - -
3.du. -eh h1 ā = 3.pl. = 3.pl. - - - -
o-1.pl. -eh2 h1 ē -ōimē salboma
-eh2 h1me -ōim
kallem (I) lf ǥ) lƀ
lƀ j
lƀōm
2.pl. -eh2 h1-te -ōiþ/đ salboþ kalleþ (I) = 1./3.pl. = 1./3.pl. lƀōt
3.pl. -eh2 h1-nt -ōin
kalle (I) lf ǥ) lƀ lƀōn
(-ōin-ē) salbon-a
lƀ j
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber samt ovenfor under indikativ.
Oldnordisk anvender konjunktiv/optativformerne fra I klasse og/eller de stærke verber.
Imperativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - - - - - - -
2.sg. -eh2- ) -ō salbo kalla sealfa lƀ salbo
3.sg. -eh2-tu -ōdu salbodau - - - -
1.du. -… /os -ōz - - - - -
2.du. -…t(h2)es -ō Vs - - - - -
3.du. - = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -…me/os -ōmz salbom kǫll sealfian
-…mesi -ō ē
l ō ē
2.pl. -eh2 )-te -ōþ/đ salboþ kalleþ(st.v.)
lƀ d l ō
-(h2)- -te -j þ/đ
lf đ
-eh2- -te -ōj þ/đ
lƀ d
3.pl. -eh2-ntu -ōndu salbondau - - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber samt ovenfor under indikativ.
Oldnordisk 2.pl. er analogisk fra indikativ, der selv er analogisk.
Præteritum indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -ō-dō N salboda kallaþa sealfode lƀ da l ōta
For øvrige former i såvel indikativ som konjunktiv se I klasse
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de svage verbers I klasse.
M d g l ō-vokalisme før dentalen, jvf. også præteritum participium.
130

De mediopassive former er lig med I klasse. Blot skal man være opmærksom på følgende:
Gotisk salboda d ō-vokalisme i både indikativ og konjunktiv).
Verber: Svage (finitte former i III klasse)
Præsens indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -eh1-mi -ēm
ha ē
-eh1- ō *-ējō > -ō haba
-(h1)- ō -jō
hefe hæbbe hebbiu
131
hef (st.v.)
2.sg. -eh1 )-si -ē(i)s/z habais hefer
hefr (st.v.)
hafas (II) h ƀ s
h ƀ (II)
h ƀ (I)
3.sg. -eh1( e)-ti -ē(i)þ/đ habaiþ = 2.sg. haf đ (II) h ƀ đ/d
h ƀ đ (II)
h ƀ đ (I)
ha ē
1.du. …- /os -ēz habos - - - -
2.du. …-t(h2)es -ētVs ? - - - -
3.du. …-tes = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. …-me/os -ēmz habam hǫf = 3.pl. = 3.pl.
…-mesi -ē ē
ha ē ē
2.pl. -eh1 )-te -ē(i)þ/đ habaiþ hafeþ
ha ē
-(h1)- o-te -j þ/đ
habb đ h / đ
3.pl. -eh1nti
-(h1)-
-ē þ/đ
-j þ/đ
haband hafa
habb đ
h / đ
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber.
Vokalismen -ai- i gotisk 2./3.sg. og 2.pl. er usikker. Måske kan man tænke sig, at ie. 2.sg. *eh1
e-si > germ. *-ēj s > *-ē s > got. -ais… g l d d d d f d
lydudvikling jvf. konjunktiv/optativ herunder.
o Andre antager, at germ. *ē > got. ai i ubetonet stavelse.
Vokalismen -a- i gotisk 1.sg. og 1.pl. må være analogisk fra 3.pl., hvor germ. *-ēn > got. -
and lydret. Denne analogi styrkes af, at de samme endelser forefindes ved de stærke verber.
o Jens Elmegård Rasmussen (2006): Gotisk a er i virkeligheden langt ā (< germ. *- a-
< *- ja- < ie. *-eh1- o-), hvorved der ikke behøves nogen analogi.
Præsensformerne af II og III klasse i vestgermansk siges normalt at være overgået til ijanverberne,
jvf. I klasse. Det er nok snarere tilfældet, at de fortsætter den regelmæssige form i
indoeuropæisk.
ha ē
ha ē

I oldengelsk og vestgermansk er der sket heftig overgang til I og II klasse, og verber af III
klasse er i det hele taget fåtallige.
Oldnordisk hafa er faktisk på en måde uregelmæssigt, idet det også kan konjugeres som
stærkt verbum, dvs. 1.sg. hef og 2./3.sg. hefr. Aflyden i 2./3.sg. tyder også på indflydelse fra
eller overgang til de stærke verber.
Præsens konjunktiv/optativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -eh1ih1-m -ēi (N)
hæbbe (I) hebbie (I) habe
-aju N
habau(st.v.)
132
hafa (st.v.)
2.sg. -eh1ih1-s -ēis/z habais hafer hæbbe (I) hebbie (I) h ēs
3.sg. -eh1ih1-t -ēit habai hafe (I) hæbbe (I) hebbie (I) habe
1.du. -eh1ih1- ē -ēiwē habaiwa - - - -
2.du. -eh1ih1tes -ēitVs habaits - - - -
3.du. -ehih1 ā = 3.pl. = 3.pl. - - - -
o-1.pl. -eh1ih1 ē -ēimē habaima
-eh1ih1me -ēim
hafem (I) hæbben(I) hebbien(I) h ēm
2.pl. -eh1ih1-te -ēiþ/đ habaiþ hafeþ (I) = 1./3.pl. = 1./3.pl. h ēt
3.pl. -eh1ih1-nt -ēin
hafe (I) hæbben(I) hebbien(I) h ēn
(-ēin-ē) habain-a
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber samt ovenfor under indikativ.
Oldengelsk og oldsakisk anvender konjunktiv/optativformerne fra I klasse.
Imperativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - - - - - - -
2.sg. -eh1- ) -ē
h ƀ habe
analogi habai hafe hafa
3.sg. -eh1-tu -ēdu *habadau - - - -
1.du. -… /os -ēz - - - - -
2.du. -…t(h2)es -ētVs - - - - -
3.du. - = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -…me/os -ēmz *habam hǫfom
-…mesi -ē ē
h ē ē
2.pl. -eh1 )-te -ē(i)þ/đ habaiþ hafeþ
h ēt
-(h1)- -te -j þ/đ
-ēj þ/đ
habbađ hebbiad
3.pl. -eh1-ntu -ēndu *habandau - - - -

Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber samt ovenfor under indikativ.
Gotisk 2.sg. -ai må være dannet analogisk ud fra indikativ 2.sg. -ais. Mønstret forefindes i
de svage verber af II klasse, hvor indikativ og imperativ 2.sg. skelnes lydret fra hinanden
ved hhv. nærvær og fravær af -s.
Præteritum indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -ē-dō N
-dō N
habaida
h ē
hafþa hæfde h ƀd
For øvrige former i såvel indikativ som konjunktiv se I klasse
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de svage verbers I klasse.
Med generaliseret ē-vokalisme før dentalen eller med dentalen direkte på verbalstammen,
jvf. også præteritum participium.
Om gotisk -ai- er lydret her, eller om det er analogisk fra præsens indikativ, er svært at sige.
De mediopassive former er lig med I klasse. Blot skal man være opmærksom på følgende:
Gotisk habada (med a-vokalisme i indikativ) og habaidau (med ai-vokalisme i
konjunktiv/optativ), jvf. aktivformerne.
Verber: Svage (finitte former i IV klasse)
Præsens indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -nh-ō -nō fullna - - - -
2.sg. -nh-e-si -nis/z fullnis - - - -
3.sg. -nh-e-ti -niþ/đ fullniþ - - - -
1.du. -nh-o- -nauz *fullnos - - - -
2.du. -nh-eth2es -natVs *fullnats - - - -
3.du. -nh-e-tes = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -nh-o-mes - ōmz fullnam - - - -
2.pl. -nh-e-te -niþ/đ fullniþ - - - -
3.pl. -nh-o-nti -na þ/đ fullnand - - - -
Bemærkninger:
Bevarelse af temavokalens variation (efter germansk model!) på trods af forudgående ie.
*h2/3. Dette må være analogisk fra de øvrige verbalklasser.
133

Præsens konjunktiv/optativ
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. -nh-oih1 -naju N fullnau - - - -
2.sg. -nh-oih1s -naiz fullnais - - - -
3.sg. -nh-oih1t -nait fullnai - - - -
1.du. ...- h1- ē -naiwē fullnaiwa - - -
2.du. ...- h1tes -naitVs fullnaits - - - -
3.du. - h1 ā = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. - h1- ē -naimē fullnaima - - - -
2.pl. ...- h1-te -naiþ/-n đ fullnaiþ - - - -
3.pl. ...- h1-nt (-nain-ē) fullnaina - - - -
Imperativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - - - - - - -
2.sg. -nh-e -n fulln - - - -
3.sg. -nh-e-tu -nadu fullnadau - - - -
1.du. -nh-o- -nauz - - - - -
2.du. -e-t(h2)es -natVs - - - - -
3.du. - = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. -nh-omes -namz fullnam - - - -
2.pl. -nh-e-te -niþ fullniþ - - - -
3.pl. -nh-o-ntu -nandu fullnandau - - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til selve endelserne se de stærke verber samt ovenfor under indikativ.
Præteritum indikativ:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. - -nō-dō N fullnoda - - - -
For øvrige former i såvel indikativ som konjunktiv se I klasse
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de svage verbers I klasse.
Med general ō-vokalisme før dentalen.
Formodentlig af ie. *-neh2/3-, jvf. ovenfor.
Mediopassive former forefindes ikke i IV klasse på grund af de tilhørendes verbers inkohative og
dermed intransitive semantik.
134

Verber: Svage (infinitte former)
Præsens participium:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
M.nom.sg. - -nt- -ja-nd- nasjands teliande fremmende fremmiandi fremmenti
-eh2-nt- -ō-nd- salbonds kallande
lƀ d l ō
-h2 -nt- -ja-nd-
sealfiende
-eh1-nt- -ē-nd- habands hafande
h ē
-h1 -nt- -ja-nd-
hæbbende hebbiandi
-nh2o-nt- -na-nd- fullnands - - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne se de stærke verber.
Præteritum participium:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
M.nom.sg. -itó- - dа- nasiþs tal(e)þr fremed gi-fremid gi-fremit
sokiþs heyrþr hȳ d gi-hō d gi-hō
-eh2-tó- -ōd - salboþs kallaþr sealfod gi- lƀ d ga- l ō
-eh1-tó- -ēd - habaiþs hafaþr
gi-h ē
-(ə1)tó- -da-
haftr hæfd gi-habd
Bemærkninger:
Indoeuropæisk verbaladjektiv.
Typen ie. *g w -tó-, der netop danner perfektum participium passiv i mange indoeuropæiske
sprog, f.eks. sanskrit og latin.
V d I kl ” d k l ” germ. *-i- < ie. *-i-, hvilket stemmer godt overens
med situationen i kausativerne, f.eks. ie. * on- e-ti, *mon-i-tó-.
o Bemærk endvidere, at bindevokalen i nordvestgermansk er faldet bort efter tung
stavelse (efter at have forårsaget i-omlyd), medens den er bevaret efter let stavelse. I
oldnordisk er den også senere faldet bort efter let stavelse, dog uden at have
forårsaget i-omlyd.
Nogle få verber i I klasse har dog ingen sådan bindevokal:
o Følgende gotiske verber danner præteritum samt præteritum participium således:
brūkjan ” g ” p æ p c brū ts), bugjan ”kø ” p æ p c baúhts), kaupatjan
” ækk , kl k ” p æ p c kaupasts), þagkjan ” æ k ” p æ p c þā ts), þugkjan
” y , f k ” p æ p c þū ts) og waúrkjan ” jd ” p æ p c waúrhts).
o Ofte har disse verber også nultrin i roden, som det ses herover.
o Også alle de præteritopræsentiske verber danner præteritum samt præteritum
participium på denne måde, f.eks. got. kann/kunnum ”k ” p æ p c kunþs).
135

III klasse har haft en parallelform uden stativsuffikset. Måske er der tale om ie. *-eh1-to- >
*-et h o- > germ. *-eda-, hvorefter der er sket bortfald af gammelt germ. *-e- i ubetonet
stavelse, men dette er yderst tentativt... især fordi ie. *-e- oftest bevares som germ. *-i-! En
anden og sikkert bedre mulighed er at antage, at stativsuffikset er bevaret som vokalisk *h1,
dvs. *ie. ə1, der siden er faldet lydret bort, men denne forklaring er kun intragermansk.
IV klasse har – grundet den inkohative og dermed intransitive semantik – ingen attesterede
former af præteritum participium, der er inherent passivt.
Se endvidere under adjektivernes deklination.
Infinitiv og gerundium:
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Infinitiv - on-om -jana N nasjan telia fremman fremmian fremmen
G. gen.sg. - -janjis - - -
fremmennes
- -janjas
fremmiannias
G. dat.sg. - - -ō -janjōi - - fremmanne fremmianne fremmenne
G.instr.sg. - h1 -j jō - - - - fremmennu
Infinitiv -eh2n-om -ōna
-h2
-eh2 …
N
-jana N
-ōj N
salbon kalla
sal ō
sealfian
lƀ
G. gen.sg. … - -eso -ōnjis - - -
l ō
… - -oso -janjas
lƀ
G. dat.sg. … - -ō -ōnjōi - - sealfianne lƀ l ō
G.instr.sg. … - -oh1 -ō jō - - - - l ō
Infinitiv -eh1n-om -ēna
-h1
N
-jana N
haban hafa
h ē
habban hebbian
G. gen.sg. … - -eso -ēnjis - - -
h ē
… - -oso -janjas
hebbiannias
G. dat.sg. … - -ō -ēnjōi - -
h ē
-janjōi
habbanne hebbianne
G.instr.sg. … - -oh1 -ē jō - - - - h ē
Infinitiv -non-om -nana N fullnan - - - -
Bemærkninger:
For kommentarer til endelserne og afledningssuffikserne se de stærke verber ovenfor.
Gotisk infinitiv i III klasse har måske sin vokalisme fra præsens 3.pl. -and < ie. *-eh1nti (?).
Præsensformerne af II og III klasse i vestgermansk siges normalt at være overgået til ijanverberne,
jvf. I klasse. Det er nok snarere tilfældet, at de fortsætter den regelmæssige form i
indoeuropæisk.
136

Verber: Præteritopræsentiske
Hovedformerne af de præteritopræsentiske verber (præs.1.sg. – præs.1.pl. – præt.1.sg.):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
I ó d-h2e wait wait veit wā wē w ӡ
”v e” d-mé witum witum vitom witon witun w ӡӡ
- wis- ō N
wis- ō N
wissa vissa wisse wissa wissa
wiste
wista
I Hó k-h2e aih aih ā āh - -
”eje”
aig
āǥ
Hik-mé aigum aigum eigum āǥ ēg eigun
aihum aihum
- aih- ō N aihta ā āh ēh -
I ló -h2e lais lais - - - -
”forstå” lis-mé lizum - - - - -
- lis- ō N - - - - -
II d
” u”
h ó k-h2e dauh daug - deah
daug
dē ǥ dōg toug
d h uk-mé dugum - - d ǥ dugun tugum
- duh- ō N - - dohte - tohta
III ónh3-h2e kann kann kann can(n) kan kan
”kan” h3-mé kunnum kunnum kunnom cunnon kunnun kunnum
- kun-þō N
kun-s- ō N
kunþa kunna cūđ
konda
konsta
III tórp-h2e þarf þarf þarf þearf tharf darf
”be ve” p-mé þurbum þaúrbum þurfum þurfon h ƀ durfum
- þurf- ō N þaúrfta þurfta þorfte thorfta dorfta
III d
”tur e”
h órs-h2e dars ga-dars -
darz
dear(r) gi-dar gi-tar
d h -mé durzum gadaúrsum - durron - gi-turrum
- durs- ō N ga-daúrsta - dorste gi-dorsta gi-torsta
III HónHh2e ann - ann ann - an
”un e” H H-mé unnum - unnom unnon - unnum
- un-þō N
un-s- ō N
- unna ūđ
onda
onsta
IV skól-h2e skal skal skal sceal skal scal
”skal” kl -mé skulum skulum skolom sculon skulun sculum
- skul-dō N skulda skylda(opt.) sc(e)olde skolda scolta
IV món-h2e man man man man far-man -
” ene” -mé munum munum munom munon - -
- mun-dō N munda munþa munde -
137

mun-s- ō N
farmunsta
IV món-h2e mun - mon - - -
”bl ve” -mé munum - monom - - -
- mun-dō N - mynda(opt.) - - -
V mók-h2e mah
ā
mah
”kunne,
mag mag
æǥ mag mag
åtte” k-mé mugum
mugun mugum
magum magum megom ǥ
magum
- muh- ō N
mah- ō N
mohta mohta
mahta ā meahte mahta mahta
V h2nók-h2e nah ga-nah
bi-nah
- be-neah - gi-nah
”n jes” h2 k-mé nugum - - be- ǥ - -
- nuh- ō n bi-naúhts - be-nohte - -
V nóh3-h2e knah - k ā - - -
”kunne” h3-mé knugum -
- - -
knagum
knegom
- knuh- ō N
knah- ō N
-
- - -
k ā
VI (u.aflyd) ō ga-mot - ō ō ӡ
” åtte” ō - - ō ō ӡ
- ō - ō N
ō - ō N
-
muosa
ga-mosta
ō ō
VI (u.aflyd) ōg og - - - -
”frygte” ōg ogum - - - -
- ōh- ō N ohta - - - -
Bemærkninger:
Se Lambdin (grundbogen) for præcise attesteringer af de forskellige former i gotisk.
Som nævnt flere steder ovenfor danner de præteritopræsentiske verber præteritum og
præteritum participium uden bindevokal mellem roden og dentalsuffikset.
Germ. *w ssō N < *wit- ō N . I flere sprog er sådanne former analogisk omdannet til -st-, sådan
at suffikset bliver lettere genkendeligt. Således også præs.2.sg. ie. *u -th2e > germ. *waiss
germ. *wais-t. Samme udvikling i germ. * ōssō N < * ōt- ō N .
Bemærk, at grammatisk veksel bliver bevaret i højere grad ved disse verber end ellers, selv
om der er sket en del analogi, særligt i gotisk.
Flere steder, særligt i præteritopræsentiske verber af V klasse, er der sket analogisk
omdannelse af den svage form, f.eks. germ. nugum * ungum ud fra analogi med
fontoaksen i den stærke form germ. *nah. Lignende analogi må også være skyld i det store
antal parallelformer ved germ. *mah/mugum.
138

Præs.2.sg. (~ de stærke verbers præt.2.sg.) bøjes også i vestgermansk med den oprindelige
endelse, dvs. *-t og med samme aflyd som i 1./3.sg., f.eks. oe. þearf-t, os. tharf-t, oht. darf-t
(ligesom got. þarf-t og on. þarf-t) og ikke oe. þurf-e, os. t urƀ-i, oht. *durf-i.
Oldsaksisk konsta, onsta og far-munsta har formodentlig -s- analogisk fra os. gi-dorsta.
Oldnordisk præteritum skylda og mynda er egentlig konjunktiv/optativ-former, der også
bliver brugt i indikativ.
Verber: Uregelmæssige
Fortsætter de indoeuropæiske atematiske rodverber, dvs. verber uden temavokal *-e/o-, hvor
endelserne føjes direkte til verbalroden.
Germansk har (helt eller delvis) bevaret seks sådanne verber:
Germ. *wesan ” æ ” k præsens indikativ og konjunktiv; de øvrige former, dvs.
imperativ, alle præteritumsformer og alle infinittte former, er dannet til det stærke verbum
*wesan af V klasse).
Germ. * ōn ” gø ” k g k).
Germ. *gān/gēn ” gå” p æ g p æ p c p d l *gangan).
Germ. *stān/stēn ” å” p æ g p æ p c p d l *standan).
Germ. *wiljan/*waljan ” ll ” k p d lse tydeligst i præsens indikativ, der i
det tidligste germansk fortsætter indoeuropæisk optativ).
Præteritum til germ. *gangan ”gå” k g iddja og oe. ēo e).
Germansk *wesan (præsens indikativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. h1és-mi im im em ē
wō-(m)
ē ) bium,biun
b-im
bim,bin
2.sg. h1és-si is is
is (dial.)
is-t
est
iz-t
ert eart
b-is-(t)
bis(t) bist bist
3.sg. h1és-ti ist ist es is is(t) ist
iz
er
b-iþ/đ
đ
1.du. h1 - és sij-u siju - - - -
2.du. h1s-th2es? sij-uts *sijuts - - - -
3.du. h1s-tes? = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. h1s-més sij-um sijum
= 3.pl. = 3.pl.
ez-um
erom
b-izum
birum
2.pl. h1s-té sij-uþ sijuþ = 3.pl. = 3.pl.
139

3.pl. h1s-énti
ez-uþ
b-izuþ
sind
sind-un
ez-un
biu- þ/đ
sind
140
eroþ
eron
sind
sindon
ē đ
sind
sindun
birut
sint
Germansk *wesan (præsens konjunktiv/optativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. h1s- éh1-m ī N
sij-aju N
ī ī ī
sijau ā
2.sg. h1 - éh1-s ī /z
ī ī ī )
sij-ais/z sijais ē
3.sg. h1 - éh1-t īt
ī ī ī
sij-ait sijai ē
1.du. h1s-ih1- é sij-aiwa *sijaiwa - - - -
2.du. …-tom? sij-aits *sijaits - - - -
3.du. …-tām? = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. h1s-ih1-mé ī
ī , ī
sij-aimē sijaima ē
2.pl. h1s-ih1-té īþ/đ
ī
sij-aiþ sijaiþ ēþ
3.pl. h1s-ih1-ént ī
ī ī ī
sij-ain
ē
sij-ain-ē sijaina
Bemærkninger:
Præteritale – og i særdeleshed præteritopræsentiske! – endelser er vidt udbredt i paradigmet,
f.eks. 2.sg. -t, 2.pl. -uþ osv. Udgangspunktet herfor må være 1.pl. *ez-um < *ez-umz < *esmes
ie. *h1s-més.
Konjunktiv/optativ-formerne i gotisk og oldnordisk er dannet ud fra en nydannet stamme
germ. *si(j)- plus de regelmæssige endelser i præsens konjunktiv/optativ (< ie. tematisk
optativ). De vestgermanske sprog anvender derimod d lyd f … på æ
optativsuffiksets svage form er generaliseret til samtlige former, dvs. også til singularis.
Oldnordisk præsens singularis em, est/ert, es/er har sin vokalisme fra pluralisformerne, og
det samme gælder 2.sg. oe. eart, medens oldengelsk ēo har sin vokalisme analogisk fra
parallelformen oe. bēo.
Også verbet ie. *b h éu 2-e-ti ” k , g ” dgå ppl p d g f ” æ ”
vestgermansk (b-formerne). Der er sket heftig kontamination af de to rødder, dvs. ie. *h1es-
og ie. *b h u e 2-, i de attesterede former.

Germansk * ōn (præsens indikativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. d h óh1-mi dō - - dō ) dō ,dō tuom,tuon
2.sg. d h óh1-si dō - -
dō tuos
dō -t
dē
tuost
3.sg. d h óh1-ti dōþ/đ - - dēđ dōd tuot
1.pl. d h oh1-més dō - - = 3.pl. = 3.pl.
dō ē
ē
2.pl. d h oh1-té dōþ - - dōđ = 3.pl. tuot
3.pl. d h oh1-énti dō þ/đ - - dōđ dōd tuont
Germansk * ōn (præsens konjunktiv/optativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. …- h1-m dō-ai N - - dō dō tuo(e)
2.sg. …- h1-s dō-ais/z - - dō duoas ūē
3.sg. …- h1-t dō-ait - - dō dō tuo(e)
1.pl. …- h1me dō-aim - - dō dō ūē
2.pl. …- h1-te dō-aiþ - - = 1./3. pl. = 1./3. pl. ūē
3.pl. …- h1-nt dō-ain - - dō dō ūē
Germansk * ōn (imperativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
2.sg. d h óh1 dō dō dō tuo
For øvrige former se præsens indikativ
Germansk * ōn (præteritum indikativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. d h id h éh1 de-dō N
du-dō N
- -
deda teta
dyde
2.sg. d h id h éh1s de-dē /z - -
du-dē /z
dydes(t)
de-dō /z
dedos
dē-d-iz
dād ā
3.sg. d h id h éh1(t) de-dē - -
= 1.sg. = 1.sg.
du-dē
dyde
1.pl. d h é-d h -me dē-d-um - -
dād ā
ded-um
dedun
dud-um
= 3.pl.
2.pl. d h é-d h -te dē-d-uþ
ded-uþ
- -
= 1./3.pl. ā
dud-uþ
= 3.pl.
141

3.pl. d h é-d h - dē-d-un
ded-un
dud-un
- -
142
dydon
dād
dedun
Germansk * ōn (præteritum konjunktiv/optativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. ...-ih1-m dē-d-ī N
de-d-ī N
du-d-ī N
- -
dād ā
dedi
dyde
For øvrige former se præsens indikativ
Germansk * ōn (infinitte former):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Præs.ptc. d h óh1-nt- dō-nd- - - dō d - tuonti
Præt.ptc. d h oh1-nód
h dō-na- - - (ge-)dō gi-dō
eh1-nó- dē-na-
gi-dā gi- ā
Infinitiv d h óh1nom dō-na N - - dō dō tuon
Bemærkninger:
Verbet findes kun i vestgermansk. Ofte hører man den påstand, at urnordisk taw ō og got.
taujan er samme verbum, men disse fortsætter germ. *t- < ie. *d- og hører snarere sammen
med gr. δύναμαι ”k , f å ”, d l *deh2u - ” føj ”!
Præsens af dette verbum fortsætter ikke noget, der kendes i andre indoeuropæiske sprog,
nemlig en ikke-aflydende rodpræsens med o-trin: ie. *d h oh1- > germ. * ō-. De andre sprog
fortsætter i stedet en redupliceret atematisk præsens ie. *d h i-d h éh1-ti. Nogle forskere tror, at
der bag de germanske former ligger et ie. *d h i-d h óh1-ti, dvs. en redupliceret atematisk
præsens med o-trin, der siden hen i germansk har mistet sin reduplikation.
d ē-vokalisme i præsens i oldengelsk skyldes i-omlyd.
Oldsaksisk konjunktiv/optativ 2.sg. duoas må være dialektalt for forventet os. * ōes/* ōas.
Præteritum af dette verbum er dannet af indoeuropæisk injunktiv/impefektum (ie. *d h id
h éh1-m, *d h i-d h éh1-s, *d h i-d h éh1-t, *d h é-d h h1-n t osv.) og ligger i øvrigt til grund for et af
elementerne i de germanske svage verbers dentalpræteritum, jvf. ovenfor. Der foreligger
både former med stammen germ. * ē - og med den fra singularis (stærk stamme) analogiske
stamme germ. *ded-.
De oldengelske former med stammen oe. dyd- er formodentlig opstået i konjunktiv/optativ
vha. i-omlyd af et ældre oe. *dud-. Denne form er nok en allegro- og assimilationsform af
*ded- opstået i 3.pl., dvs. germ. * ē un *dedun *dudun… ll l 1 pl g
* ē u eller 2.pl. germ. ē uþ. Et godt sted for en sådan udvikling ville faktisk være de
germanske svage verbers dentalpræteritum.
Endelsernes vokalisme i præteritum veksler mellem germ. *-ē- (i absolut udlyd: > germ. *æ)
og *-ō-. Sidstnævnte er kun oprindelig i præt.1.sg., idet ie. *d h i-d h éh1- > *de-de-um >
ā

germ. * e ō N , j f g å d g k g d lp æ H f ōvokalismen
så spredt delvis ud til resten af paradigmet, idet den også har fået støtte fra
vokalismen i de germanske præsensformer.
Germansk *gēn (præsens indikativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. h éh1-mi gēm - - ǥā - gā , gā
2.sg. h éh1-si gēs
gēs-t
- - ǥ
ǥ
143
gē (opt.)
- gā
gā
gē (opt.)
3.sg. h éh1-ti gēþ/đ - - ǥ đ gēd gā
1.pl. h eh1-més gēm
gē ē
- - = 3.pl. -
gē (opt.)
gā ē
gē ē (opt.)
2.pl. h eh1-té gēþ - - ǥāđ - gāt
gē (opt.)
3.pl. h eh1-énti gē þ/đ - - ǥāđ - gānt
gē (opt.)
Germansk *gēn (præsens konjunktiv/optativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. …- h1-m gē-ai N - - ǥā - gē
2.sg. …- h1-s gē-ais/z - - ǥā - gē
3.sg. …- h1-t gē-ait - - ǥā - gē
1.pl. …- h1me gē-aim - - ǥā - gē
2.pl. …- h1-te gē-aiþ - - = 1./3. pl. - gē
3.pl. …- h1-nt gē-ain - - ǥā - gē
Germansk *gēn (imperativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
2.sg. h éh1 gē ǥā - gā
gē (opt.)
For øvrige former se præsens indikativ
Germansk *gēn (infinitte former):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Præs.ptc. h éh1-nt- gē-nd- - - ǥānde - gānti
gē (opt.)
Infinitiv h éh1-nom gē-na N - - ǥān gā gān

144
gē (opt.)
Bemærkninger:
Ud over de her nævnte vestgermanske former bør også nævnes bl.a. da. gå og sv. gå! Disse
er dog måske indlånt fra middelnedertysk.
De oldhøjtyske og oldsaksiske former med -ē- i stedet fra forventet (og attesteret) -ā- <
germ. *-ē- må skyldes i-omlyd fra optativ. Hvordan de oldhøjtyske optativformer er opstået
er så en helt anden sag. Måske er der her tale om optativsuffikset germ. *-ī- frem for germ.
*-ai- > nordvestgerm. *-ē-.
Oldhøjtysk og oldengelsk har et med germ. *gēn parallelt dannet verbum germ. *stēn > os.
stān, oht. stān/stēn. Også da. stå og sv. stå må rekonstrueres tilbage til denne form. Egentlig
burde dette verbum hedde germ. *stōn < ie. *steh2- ” å”, k l l g k f
germ. *gēn.
Germansk *wiljan/waljan (præsens indikativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. l- éh1-m w lī N
wilj-aju N
wiljau vilia
(wil-jō)
wille williu willu
2.sg. l- éh1-s w līz wileis vilr, vill
wili wili
(wil-t)
wilt wilt
3.sg. l- éh1-t w līt wili vil wile wili wili
1.du. l-ih1- ē w līwē *wileiwa - - - -
2.du. l-ih1tom w lī Vs wileits - - - -
3.du. l-ih1 ā = 3.pl. = 3.pl. - - - -
1.pl. l-ih1- ē w lī ē wileima
= 3. pl. = 3. pl.
(wil-jamz)
viliom
(wal-j …)
w ll ē
2.pl. l-ih1-té w lī wileiþ
= 3. pl.
(wil-jiþ)
vileþ
(wil-jaþ)
w ll đ
(wal-jaþ)
wellet
3.pl. l-ih1-nt w lī -ē wileina
(wil-j…)
vilia w ll đ williad
(wal-j…)
wellent
Germansk *wiljan/waljan (præteritum indikativ):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
1.sg. l-… ? wil-dō
l-… ?
N
wal-dō N
wilda vilda
welda
wolde wolda wolta
For øvrige former se præteritum indikativ af de svage verber

Germansk *wiljan/waljan (infinitte former):
PIE Urgerm. Got. ON OE OS OHT
Infinitiv él- wil-jana
ól-
N
wal-jana N
wiljan vilia willan willien
welian wellen
Bemærkninger:
Generelt med veksel mellem e- og o-trinsformer af roden, jvf. præteritum og infinitiv.
Oldhøjtysk har desuden o-trin i roden i præsens indikativ pluralis.
Oprindeligt kun som atematisk optativ med generali g f d g f …
…men i flere af formerne i nordvestgermansk er der indtrådt indikativiske endelser fra janverberne
i stedet, jvf. germ. *waljan. I denne forbindelse er 2.sg. -t analogisk fra præsens
indikativ af de præteritopræsentiske verber, sikkert på grund af den modale semantik.
Præteritum til germansk *gangan:
Forventet form, som også findes i de fleste sprog: germ. *ge-gang, *ge-gangum (redupl.
præt.), jvf. nordvestgerm.: *gē2ng, *gē2ngum > on. gekk, gengum, oht. ging, gingom.
Særlig suppletiv form:
o got. iddja, iddjedum etc. (dog også got. gaggida (x1) efter de svage verber).
o oe. ēo e, ēo on etc.
Mange forklaringer:
o Klassisk imperfektum-teori: Augmenteret imperfektumform ie. *e-jā (til roden ie.
* e 2 ”gå”)… d f kl kk V chä f g, g d p l k,
at vi skulle have det eneste eksempel på en imperfektumform i germansk.
o Cowgill: *(h1 e n t ”d g k” pf 3.pl.)… g å h d p l k,
skulle have det eneste eksempel på en imperfektumform i germansk.
o Lindeman + Rasmussen: * e- 2-e / - h2-r ”h g k / d g k” p f 3.sg./pl.) >
*j jō > * jō > *ejō > *eō hhv. *jejj- > *jijj- > *ijj-. Nyt paradigme: *eō- / ijj- > oe.
ēo-de / got. iddj-a, iddj-edum.
Orddannelse: Substantiver
Verbalabstrakta til svage verber af I klasse:
Suffiks: germ. *-īn -/-īnō- > got. -eins.
Blanding af feminin i- g ō-stamme:
o I-stammeformer: Nom.sg. -eins ” øg g”, kk g -ein, gen.sg. -einais, dat.sg. -
einai, akk.pl. -einins, dat.pl. -einim.
o -stammeformer: Nom.pl. -einos, gen.pl. -eino.
Eksempel: got. sokjan ” øg ” sokeins ” øg g”
Undtagelse: got. gaírnjan ”ø k , læ g f ” gaírnei ”ø k , læ g l” ī -stamme).
Verbalabstrakta til svage verber af II klasse:
Suffiks: germ. *-ōni- > got. -ons.
145

Feminin i-stamme.
Eksempel: got. salbon ”salve” salbons ”salve (sb.), salvning”
Untagelse: Svage verber af II klasse på *- nōn eller *-anōn laver verbalabstraktum med
suffikset got. -inassus, jvf. f.eks. got. leikinon ”læg , h l ” leikinassus ”h l g, læg g”
(maskulin u-stamme), jvf. også nedenfor.
Verbalabstrakta til svage verber af III klasse:
Suffiks: germ. *-ēn - > got. -ains.
Feminin i-stamme.
Eksempel: got. liban ”l ” libains ”l ”
Undtagelser: got. fijan ”h d ” fiaþwa ”h d, fj d k ” wō -suffiks), og got. fastan
”fæ , h ld f got. fastubni ”fæ g, f gø l g l g ”, j f g å d f
NB: Disse typer verbalabstrakta med et n-holdigt suffiks minder meget om verbernes måde at danne
infinitiv på, nemlig ie. *-onom > germ. *-ana N > got. -an… g f j g l g å
indoeuropæisk verbalsusbtantiv: ie. *b h éronom ” æ g, y d ” > g *berana- ” d ) æ ”)
D l k d g / ō-stammer og ikke na-stammer, så parallellen er ikke fuldstændig.
Verbalabstrakta til (i det mindste nogle) stærke verber:
Suffiks: germ. *-þi- > got. -þs (samt germ. *-ti- > got. -ts foran visse konsonanter) direkte på
den form af stammen, hvoraf også perfektum participium dannes
Feminin i-stamme.
Eksempel: got. qiman ”komme” -qumþs ”-komst” (f.eks. got. ga-qumþs ” k ,
f l g”) ll g qiþan ” g , l ” *-qiþts > -qiss (f.eks. got. ga-qiss ” ykk ”)
Abstrakta af primært substantiver (men også til tider adjektiver):
Suffiks: got. *-assus, ofte i den længere form -inassus.
Maskulin u-stamme.
Formodentlig af ie. *-od-tu- > *-ot s tu- > germ. *-assu-, dvs. et verbalsubstantivdannende tusuffiks
på en ad-stamme (hvad dette så end er!). Muligvis er den meget produktive græske
infinitivtypen gr. -αζω nogenlunde parallel hermed, hvis denne er af ie. *-eh2 - e-, hvilket
nogle mener.
Suffikset findes også i forskellige former i vestgermansk (vestgerm. *-n-issu-, *-n-ussu-,
*-issu-, *-ussu- etc.), f.eks. oe. lȳfness ” ll d l ”, w ” g ”
o NB: Ikke én eneste attestering af dette suffiks i nordgermansk!!!
Eksempel: got. hors ”h k l, æg k yd ” horinassus ” k , æg k d,
h ”; got. ibns ”jæ , l g ” ibnassus ”l gh d, jæ h d, g l ”
Fra adjektiver kan der dannes abstrakta på flere måder:
Suffiks: germ. *-īn- > got. -ei.
ī -stamme.
146

Formodentlig en nydannet n-stamme på et ie. *-ih2, der blev brugt til at danne femininum fra
især ikke-tematiske stammer, f.eks. skt. rājan- ”k g ” rajñī ”d g” g k bharant-
” æ d ” / ) b aratī ” æ d ” f )
o B æ k, k p g p æ p c p øj ī -stamme i femininum!!!
Eksempel: got. hrains “ ” -st.) hrainei ” h d”; g hauhs ”høj” hauhei ”højd ”
Suffiks: ie. *-í-teh2 > germ. *- þō- > got. -iþa (dog got. þ > d ved dissimilation efter
stammefinalt þ, f.eks. got. *waírþ-iþa > waírþ-ida “ æ d , æ d gh d”)
Feminin ō-stamme.
Suffikset ie. *-teh2 var en af de hyppigste måder at danne abstraka på, jvf. f.eks. skt. k natā
” h d”, g ἀρετή ”dyd”, l senecta ” ld d ”, dobrota ”g dh d”
Eksempel: got. armahaírts “barmhjertig” armahaírtiþa ”barmhjertighed”; got. aggwus
” æ ” aggwiþa ”k l , p , ”; g garaíhts ” fæ d g” garaíhtiþa
” fæ d gh d”; g -mereis ”- ø ” p ) meriþa ” ø l ”
Mindre hyppige måder at danne abstrakta på:
Suffiks: ie. *-éh2-tu- > germ. *-ōþu- > got. -oþus (dog got. þ > d ved dissimilation efter
stammefinal ustemt konsonant, f.eks. got. *mannisk-oþus > mannisk-odus
“menneske(lig)h d”)
Maskulin u-stamme.
Parallel i ie. *-éh2-tu- > lat. -ātus, f.eks. lat. senātus.
Eksempel: got. gabaúrjaba ” ll g ” d ) gabaúrjoþus ”glæd ”; g auhjon ”gø
p ø ” auhjodus ” l , p ø ”
Suffiks: ie. *- n- o- > germ. *-umnia- > *-ubnia- > got. -ufni (dog got. þ > d ved
dissimilation efter stammefinal ustemt konsonant, f.eks. got. *mannisk-oþus > mannisk-odus
“menneske(lig)h d”)
Neutral ja-stamme.
Eksempel: got. fastan ”fæ , h ld f fastubni ”fæ g, f gø l g l g ”
Suffiks: germ. ie. *-tuh2-t- *- ūþ-i- > got. -duþs.
Feminin i-stamme.
B g f d l d ” g ”, d l g d, y k , stor mængde osv.
Egentlig kompositum med den indoeuropæiske rod ie. *teu 2- ” æ æ k”
Parallel grammatikalisering ses i lat. -tūs/-tūt s, f.eks. senectūs ” ld d , høj ld ”
Eksempel: got. manags ” , g ” got. managduþs ” fl d”; g aiws ” d,
gh d” ajukduþs ” gh d”
Det i nord- og vestgermansk meget hyppige abstraktdannende suffiks germ. *-inga-/-anga-/-unga-,
f.eks. da. ridning,eng. learning, ty. Ordnung, findes kun sparsomt attesteret i gotisk.
147

Præsentiske participier kan substantiveres til nomina agentis:
Suffiks: ie. *-nt- > germ. *-nd- > got. -nd- (participialsuffikset).
Bøjes som maskulinin konsonantstamme (nd-stamme, jvf. ovenfor).
Eksempel: got. fijan ”h d ” p æ p c fijand- ”h d d ”) fijands ”fj d ”
Andre mere eller mindre produktive måder at danne nomina agentis på i gotisk:
Suffiks: germ. *-an > got. -a.
Maskulin an-stamme.
Eksempel: got. dailan ”d l ” gadaila ”p , k p g ” d ” d-d l ”)
Suffiks: got. -areis (deverbal og denominal).
Formodentlig lånt fra lat. -ār us.
o Lambdin: Foreslår alternativt tentativt got. -āreis < germ. *-ēr j z < ie. *-ēre os.
Også belagt i de øvrige germanske sprog, f.eks. on. -ari, oe. -ere, oht. -ār .
Eksempel: got. mota “ ld d” motareis “ k dk æ ”.
Orddannelse: Adjektiver
Adjektiver kan dannes produktivt fra substantiver på en af følgende måder:
Suffiks: germ. *-aha-/-aga- > got. -ahs/-ags.
Forskellen germ. *h/g skyldes Verners lov, dvs. placeringen af accenten i indoeuropæisk
regi, f.eks. ie. *-óko- > germ. *-aha- vs. ie. *-okó- > germ. *-aga-.
Adjektivsuffikser med germ. *h/g < ie. *k, f.eks. ie. *-oko-, *-iko-, *-ih2ko-, *-isko-, blev
meget produktive i flere af enkeltsprogene, bl.a. som her germansk men f.eks. også skt. -ka-,
gr. -ικος og i mindre grad lat. -cus, -icus, -īcus, -icius, -aceus.
Eksempel: got. gredus ” l ” gredags ” l ”; got. ains ” ” ainahs ” l , ”
Suffiks: ie. *-ih2kó- > germ. *-īga- > got. -eigs.
Eksempel: got. gawaírþi ”f d” gawaírþeigs ”f d l g”
Suffiks: ie. *-isko- > germ. *-iska- > got. -isks.
Betegner på germansk og i baltoslavisk først og fremmest afstamning og tilhørighed.
Eksempel: got. barn ” ” barnisks ” l g”; g Iudaíus ”J dæ ” iudaíwisks
”j dæ k, jød k”
Også ganske hyppig er følgende dannelse:
Suffiks: > germ. *-īna- > got. -eins.
Danner primært stofadjektiver på germansk.
Minimum to mulige kilder i indoeuropæisk regi:
o ie. *-i-h1n-o-: Tematisering af en gammel lokativform (hic et nunc i) plus nultrin af
præpositionen ie. *h1en- ” ”
148

o ie. *-i-h3nh2-o-: Tematisering af en dannelse med Hoffmann-suffikset (ie. *-h3nh2- til
roden ie. *h3enh2- læ , y d ”, j f l onus ”læ , y d ”)
På indoeuropæisk lokativisk tilhørighed og/eller tilknytning til en byrde, jvf. ovenfor.
Paralleller i f.eks. lat. arīnus ” f h , læ d h ?)”, l latīnus ”f L ”
Eksempel: got. riqis ” ø k ” riqizeins ” ø k”; g ahma ”å d” ahmeins ”å d l g”;
got. gulþ “g ld” gulþeins “gyld , f guld”
Orddannelse: Adverbier
Hyppigeste og mest produktive måde at danne adverbier på i gotisk:
Suffiks: got. -ba (< germ. *-bō, n.pl.?).
Ikke attesteret i nord- og vestgermansk, men ser ud til at have været produktiv i gotisk.
Oprindelsen til -ba menes at være fastfrosne adjektiver med det indoeuropæiske suffiks *bʰo-
(fem. og kollektiv *-bʰe ₂-).
Traditionelt anset for at indgå i dannelsen af dyrenavne, farveadjektiver og visse
verbalabstrakta og er blevet analyseret som oprindelige komposita, hvor suffikset
identificeres med roden i *-bʰe ₂-‘ k ’, g f d k dk de også med
‘bʰu e ₂- ‘ æ , l ’
Adam Hyllested om den indoeuropæiske oprindelse:
o Dyrenavnene er næsten udelukkende dannet i enkeltsprogene, især græsk og indisk.
o Farveadjektiverne udgør kun en lille del af de mange adjektiver dannet med *-bʰo-.
o Mange farveadjektiver, især rødder med final obstruent samt rødder med initial
labial, forekommer slet ikke i dannelser med *-bʰo-.
o Derfor: I stedet brugt til dannelse af adjektiver generelt, dog begrænset af to
fonotaktiske regler:
Roden skal have final sonorant, halvvokal eller laryngal.
Roden må ikke have initial labial.
o Sandsynligvis oprindeligt participialsuffiks på indouralsk (fælles forstadium til
indoeuropæisk og uralsk), jvf. uralsk *-p-, idet det både danner nomina agentis,
nomina actionis og nomina re c … g d d ok også identisk med den verbale
rodudvidelse *-bʰ-.
Alternativt Lambdin (grundbogen): Sammenhæng med instrumentalissuffikset ie. *-b h i(s).
Eksempel: got. ubils ”ond” ubilaba ”ondt, på en ond måd ”; baírhts ”klar” baírhtaba
”klart, på en skinnende måde”; hardus ”hård” harduba ”hårdt, på en hård måde”
Også ganske hyppigt og produktivt adverbialdannende suffiks:
Suffiks: ie. *-ō /-ā > prægerm. *-ōt > got. *-o.
Egentlig gammel ablativendelse til de tematiske stammer (germansk: a-stammer) eller til de
demonstrative og interrogative pronominerne.
Eksempel: got. galeiko ”l g åd , på l g d åd ”
149

Og en sidste måde at danne mådesadverbier på:
Suffiks: ie. *-eh1 > germ. *-ē > got. *-e.
Egentlig gammel instrumentalisendelse til de tematiske stammer (germansk: a-stammer)
eller til de demonstrative og interrogative pronominerne.
Eksempel: got. swe ” åd , ål d ”, ƕe ”h d , h l d ”, duƕe ”hvorfor”.
Flere måder at danne stedsadverbier på:
Bevægelse væk fra et sted: got. -þro (< ie. *-tr-ō/ād) eller got. -na (< germ. *-nē < ie. *-nē,
jvf. også f.eks. lat. supernē ” f ”.
Bevægelse hen til et sted: got. -þ (< ie. *-t-a, allativmærke?... eller blot. < ie. *-te, jvf. f.eks.
gr. πόσε ”h l”, g ἄλλοσε ” d d l”) eller got. -dre (ukendt endelse, næppe ablativ
ie. *-ē som foreslået af Lambdin (grundbog), men kontrastsuffikset ie. *-ter- indgår dog;
iflg. Boutkan instr.sg. *-ē plus efterfølgende *-t, da semantikken skiftede fra instrumentalis
til bevægelse/allativ).
Forbliven på et sted: got. -r (< ie. *r, jvf. skt. antar ” d ”, punar ” g ”, l cur ”h f ”)
Orddannelse: Verber
Beskrevet i afsnittene om verbernes stammedannelse og vil derfor ikke blive behandlet yderligere.
Syntaks (kun gotisk)
Stor græsk indflydelse:
Generelt efterabes de græske konstruktioner i stort omfang.
Tunge partcipialkonstruktioner af typen got. þ s sokjan s sp l a na … ” g h , h d
øg k pl d , g d …”
Absolutte konstruktioner, først og fremmest gotisk absolut dativ, svarende til græsk absolut
genitiv (ie.: absolut lokativ, jvf. også latinsk absolut ablativ), jvf. nedenfor.
Brug af pronominet sa, so, þata som bestemt artikel efter græsk mønster:
o Formodentlig ikke oprindeligt på gotisk, f.eks. i daglig gotisk tale.
o Særligt tydelig kalke af de græske forhold i konstruktioner som got. þu is sunus
meins sa liuba ”d kæ ø ” j f g Σὺ εἶ ὁ υἱός μου ὁ ἀγαπητός) eller got.
hlaif unsarana þana sinteinan gif uns himma daga ”g d g d gl g ød”
(jvf. gr. τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον).
Kasusbrug:
Nominativ:
o Et ords opslagsform.
o Angiver sætningens subjekt og subjektsprædikat (grundled og omsagnsled til
grundled).
o Absolut nominativ (sjælden, jvf. under dativ), f.eks. got. ja waurþans ags gat ls…
” g d p d d g p d …”
150

Vokativ:
o Tiltale (f.eks. got. atta unsar, þu in himinam ”f d , d h l ” )
o D k k f d k ≠ ) f d k k l -, i- og
u-stammesubstantiver.
o Adjektiver tenderer til altid at bruge nominativformen og forekokker desuden oftest i
den svage form (dvs. som n-stamme).
Akkusativ:
o Angiver sætningens direkte objekt og objektsprædikat (genstandsled og omsagnsled
til genstandsled).
o Visse præpositioner kræver altid akkusativ, f.eks. and ” d, l g ”, faúr ”f , før,
langs, ved”, inuh, inu ” d ”, þaírh ”g ”, undar ” d ”, wiþra ” d, d”
o Atter andre præpositioner kan enten kræve akkusativ eller dativ, f.eks. afar ” f ”,
ana ”på, ”, at ” d, l, hos” kk k d d g l ), bi ” d, , på”,
hindar ” g, g d”, in ” , på” (kan også kræve genitiv; i så fald med betydningen
” , ” d ø d ” ll ”på g d f”), uf ” d ”, ufar ” ”, und ” ”.
Ved flere af disse præpositioner fungerer det sådan, at de tager akkusativ, når
der er tale om en bevægelse, og dativ, når der er tale om stilstand, f.eks. ana
+ kk ” p på, d ” ana + d ” pp på, d ”
o Absolut akkusativ (sjælden, jvf. under dativ), f.eks. got. iþ þuk taujandan armaion ni
w t le u e þe na… ” å d gø l , k l d hå d kk d …”
(jvf. gr. σοῦ δὲ ποιοῦντος ἐλεημοσύνην μὴ γνώτω ἡ ἀριστερά σου τί).
Genitiv:
o Possessiv genitiv angiver ejerskab, f.eks. mandens hat.
o Partitiv genitiv angiver, at noget er en del af en større helhed, f.eks. got. ains ize ”
f d ” ll us allamma haimo ”f h y” g l ”f ll f y ”)
o O j k g d f ” g , p , d kk , k ” g l g , d d
angives, at kun en del af objektet er involveret, dvs. en variant af partitiv genitiv,
f.eks. got. jabai ƕas matjiþ þ s la b s… ”h g p f) d ød…”
Dativ:
o Angiver sætningens indirekte objekt (hensynsled). Indirekte objekt kan også angives
med en præpositionsforbindelse med du ”f , l”
o Nogle få verber har direkte objekt i dativ, f.eks. got. hausjan ”hø , ly l”
o Instrumental dativ, jvf. f.eks. got. slaham lofam ” lå d hå dfl d ” ll
gawasjan wastjai ” klæd g et stykke tøj”
o Visse præpositioner kræver altid dativ, f.eks. af ” f, f ”, alja ”på æ , f d ”,
andwaírþis ” f ”, du ” l, f ”, faírra ”l g æk f ”, faúra ”f , fø , l g ,
d”, fram ” f, f ”, miþ ” d”, neƕa ” æ , æ d”, ufaro ” ” k g å g
genitiv), undaro ” d ”, us ” d f
o Atter andre præpositioner kan enten kræve akkusativ eller dativ, jvf. ovenfor under
akkusativ.
o Absolut dativ:
151

Dannes ved at sætte et substantiv eller pronomen i dativ sammen med et
participium i dativ. Eventuelt kan hele konstruktionen introduceres med
præpositionen got. at ” d, l, h ”
Har som oftest samme betydning som en temporal bisætning, idet
substantivet eller pronominet fungerer som subjekt, og participiet fungerer
som verballedet.
P æ p cp æ f d ” d , å ”, g p æ
p c p æ f d ”d , efter at”
Eksempel: got. jah juþan ni fairra wisandin imma þamma garda, insandida
du imma… ” g d han (imma) allerede var (wisdandin) ikke langt væk fra
h , d h h …” j f. absolut genitiv i gr. ἤδη δὲ αὐτοῦ οὐ μακρὰν
ἀπέχοντος ἀπὸ τῆς / οἰκίας ἔπεμψεν…).
NB: Nogle gange står den absolutte konstruktion i nominativ eller akkusativ,
jvf. ovenfor.
Bestemthed:
Ingen ubestemt artikel, som det kendes fra dansk en, et.
Pronomen sa, so, þata bruges som bestemt artikel i et vist omfang, jvf. nedenfor.
Adjektivernes bestemthed:
o Stærke adjektiver (a-, ō-, i-, u-stammer etc.) anvendes indefinit, f.eks. en hvid bil.
o Svage adjektiver (n-stammer) anvendes definit, f.eks. den hvide bil. Ofte, men ikke
altid, markeres et g dj k d ”d k l”, d p g sa,
so, þata og/eller med possessive pronominer, jvf. også dansk: min hvide bil.
Modus (indikativ, konjunktiv/optativ eller imperativ):
Meget komplicerede og usikre regler.
Der henvises til Lambdin (grundbogen) for en uddybende diskussion.
Spørgsmål markeres med:
Interrogative pronominer, adjektiver eller adverbier (f.eks. got. ƕas ”h ”, ƕar ”h ”)
Den enklitiske, interrogative partikel got. -u, jvf. nedenfor.
Den ikke-enklitiske, interrogative partikel got. ibai (bruges i en positiv sætning, hvis man
f g … g g æ g, h f positivt svar).
Indirekte spørgsmål markeres med en af de to første metoder, og interrogativsætningen
(bisætningen) kan have enten indikativ eller konjunktiv/optativ i verbet.
Wackernagels position:
Placeringen af enklitiske (ubetonede) partikler som andet ord i en sætning.
Indoeuropæisk arv!
Eksempler på sådanne partikler og lign.: got. -uh ” g”, þan ” å” gl lfæld ), -u
(interrogativmarkør).
152

Gotisk i et bredere perspektiv
Onsdag den 14. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 19. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Kort om urnordisk/nordvestgermansk
Generelt:
Attesteret gennem ca. 93 runeindskrifter, der alle er ristet med den ældre fuþark (24 tegn).
Regnes af mange forskere som fælles forstadium til både nord- og vestgermansk.
Nogle af de vigtigste kendetegn: (attesteret vha. ca. 93 runeindskrifter):
Bevarelse af ubetonet a åd l g l ) ll ll g … g å l dlyd,
f.eks. eka, wraita, staina! Måske gælder dette også for e, men det beror alene på gætværk.
Ubetonet*ō > ū finalt samt ved i-diftongforbindelse (germ. *-ō ).
Betonet *ē > ā, medens ubetonet germ. *ē bevares.
Ubetonet *ai > * > ē.
A-omlyd: Betonet *u > o og *i > e, hvis der er/var a, ē/ og ō i næste stavelse.
Kort om nordgermansk/nordisk
Nogle af de vigtigste kendetegn:
Vokalsynkope, dvs. bortfald af mange af de ubetonede vokaler, der ellers var bevaret i
urnordisk/nordvestgermansk.
Tilstedeværelsen af i- og u- lyd, j f f d ”V k l ”, h lk h fø l
større vokalsystem (oprindeligt ni vokalfonemer, der både fandtes korte, lange og til dels
også nasalerede).
Brydning af e:
o *e > ia/ja, hvis a i næste stavelse, f.eks. germ. *ebna > on. jafn ”jæ ”
o *e > ǫ/jǫ, hvis u i næste stavelse, f.eks. germ. *erþu > on. jǫr ”j d”
Afstemning af final konsonant, f.eks. præt.1./3.sg. nord. bant ” d ” l g *bindan).
Finalt *-z > -R > -r, f.eks. germ. * agōz > nvgerm. * agōR/*dagāR > on. dagar ”d g ”
Verschärfung:
o ie. * > germ. *jj > ggj, f.eks. germ. *ajja N > *aggja > on. egg ”æg”
o ie. * u > germ. *ww > ggw, f.eks. germ. *hawwan > on. hǫggva ”h gg ”
Tab af germ. *j initialt f.eks. germ. *jēra N > nvgerm. *jāra > on. ár ”å ” ll g *jungaz
> on. ungr ” g”
Tab af germ. *w initialt foran rundet vokal, f.eks. germ. *wurdanaz > on. orðenn ” l ”
Tab af germ. *h og *h w i indlyd og finalt, dvs. kun bevarelse initialt, f.eks. germ. *fehu > on.
fé ”k æg, p g ”; g *mag [maγ] > *mah > on. má ” å” ll germ. *seh w an > *sēa >
nordgerm. *sīa ” ” > sjá).
Medialt *h > Ø foran t, f.eks. germ. *nah (w) tō > *na tū > *nāttu > *nǫ tt > on. nótt ” ”
Tab af finalt *n, jvf. f.eks. infinitiv oht. wesan vs. on. vera ” æ ”
Erstatning af formen i verbernes præsens 3.sg. (-þ) med formen fra præsens 2.sg. (-r).
153

Dannelse af et nyt personligt pronomen i 3. person til erstatning for germ. *iz, jō etc.:
o Maskulinum: Nominativ hann (< * ānaz), akkusativ hann (< * ānan-), genitiv hans
(< * ān sa/* ānasa) og dativ honum (< * nu < * ānu ).
o Femininum: Nominativ hon (< * nu < * ānō), akkusativ hana (< * ānō N ), genitiv
hennar (< * ān RāR < * ān zōz) og dativ henni (< * āniR < * ānizai).
o Neutrum og hele pluralis: Anvendelse af det demonstrative pronomen.
Efterstillet bestemt artikel, dvs. grammatikalisering af efterstillet pronomen (h)inn < germ.
*(h)inaz. Både substantivet og artiklen bøjes, f.eks. hafnarinnar < *-āR (h)iniRāR ”h ”
Traditionelt to dialektgrupper:
Ø d k = D k, k, ö d l ką… g g sk, hvis denne da ikke er en gruppe for sig.
Vestnordisk = Islandsk, norsk, færøsk og norn.
Østnordisk vs. vestnordisk:
VIGTIGT: Monoftongisering af ai > ei > ē, au > og ey/oy/øy > i østnordisk.
o De tidligste indskrifter har stadig diftonger, f.eks. fsv. raisa ” j ”, þaiR ”d ”,
tauþr ”død” c 1000 K M ll g )
o I ubetonet stilling dog *au > o i hele det nordiske område, f.eks. fsv. ok, on. ok.
Labialisering/runding af á > å i østnordisk inkl. norsk; øvrigt vestnordisk har forskellige
former for diftongering, f.eks. isl. [au], fær. [ɔa].
o Noget tyder på, at á > å også er vestnordisk, og at diftongeringerne er sekundære.
Sænkning af iú > ió foran dental i vestnordisk, f.eks. fsv. l ūs, b ūþa vs. on. liós, bióða.
Ikke lige så ofte assimilation af nasal foran ustemt konsonant i østnordisk som i vestnordisk,
f.eks. da. vante vs. on. vǫttr.
Bortfald af initialt w foran r på vestnordisk, f.eks. on. reiðr vs. da. vred.
Færre tilfælde af u-omlyd i østnordisk (grænseområdet er Norge-Sverige):
o Ældre u-omlyd: fsv. land (n.pl.), lagh (n.pl.) vs. on. lǫn , lǫg.
o Yngre u-omlyd: Findes dialektalt i Härjedalen, Bohuslän, Dalsland og i visse
gö k d l k … ll ø g k k æ h d f l ll w, f.eks.
fsv. longo ”læ g d ”, ōno ”h ”, f hovud, oda. hovædh.
Flere tilfælde af brydning i østnordisk, f.eks. fsv. stiäla over for on. stela…
stäla. I Östgötalagen finder vi endda fsv. biära og miäta.
Bemærk endvidere progressiv j-omlyd (også sydøstnorsk!): ja > jæ, f.eks. fsv. hiælpa.
Tendens til færre tilfælde af a- lyd, j læ g ø på k … g totalt fravær af aomlyd
i gutnisk, hvilket har fået nogle til at påstå indflydelse fra gotisk/østgermansk.
Østnordisk w-brydning: Brydning af y > iu foran ggw, ngw, nkw (dog ikke i gutnisk), f.eks.
*singwan > on. syngva vs. fsv. siunga.
Bortfald af h foran l, n og r i østnordisk, f.eks. on. hræðask vs. oda. ræthæs.
Udlydende ū i vestnordisk svarer til udlydende ō i østnordisk, f.eks. no. ku over for da. ko.
Svarabhaktivokalen i østnordisk samt i norsk, dvs. generelt i skandinavisk, angives normalt
som e (eller æ, ø, ä, ö osv.), dvs. velsagtens [ə], og ikke som u som på islandsk og færøsk.
154

Efter synkopetiden men før indsættelse af svarabhakti-vokalen og før grammatikaliseringen
af den bestemte artikel udvikles tonesystemet (principielt fælles med norsk, dvs.
skandinavisk; også dansk deltog i denne prosodiske udvikling, men flertallet af de danske
dialekter har sidenhen udviklet den tonale forskel til hhv. tilstedeværelse og fravær af stød):
o Acc 1 E l d, k ~ d k ød… g f g )
o Acc 2 l l d, g ~ kk d k ød… g f g )
Ingen særlig endelse i 1.sg. af verberne i østnordisk, dvs. anvendelse af oprindelig 2./3.sg.endelse
i hele paradigmet.
Ingen i-omlyd i præsens singularis af de stærke verber i østnordisk, f.eks. oda. takær vs. on.
tekr… d g f d lyd f gl jy k d l k , f k han fær, gær, stær.
Generelt kan det siges, at:
Østnordisk er mere innovativt end det konservative vestnordiske.
De østnordiske innovationer starter oftest i det danske sprogområde og breder sig så derfra
ud til resten af det (øst)nordiske område.
Grænsen mellem øst- og vestnordisk er, for så vidt den defineres ud fra ovenstående og
lignende træk, særdeles flydende.
I virkeligheden er der snarere tale om et enormt dialektkontinuum:
Vestdanmark ↔ Østdanmark ↔ Sydsverige ↔ Mellemsverige ↔
Sydnorge ↔ Vestnorge ↔ Øerne (Færøerne, Island etc.).
Kort om vestgermansk
Nogle af de vigtigste kendetegn:
Vokalsynkope, dvs. bortfald af mange af de ubetonede vokaler, der ellers var bevaret i
urnordisk/nordvestgermansk.
Tilstedeværelsen af i- lyd, j f f d ”V k l ”
Fravær af Verschärfung.
Udvikling af *ngw > ng.
Tab af udlydende *-z > *-r i ubetonet stavelse.
Konsonantgemination (på nær af r) foran j… g f p, t, k og h foran r eller l.
Særlig form af præt.2.sg. af de stærke verber (men ikke af præs.2.sg. af præteritopræsentiske
verber: Roden er i svag form (samme form som i præteritum pluralis etc.), og endelsen er -i.
D l f g d k k ld p g … g d df k!)
Eksistensen af verbet * ōn ”gø ” d k f *stān/stēn ” å” g *gān/gēn ”gå”
(også i dansk og svensk, men disse kan være lånt fra nedertysk).
Traditionelt tre dialektgrupper:
Nordsøgermansk (ingvæonisk) = Engelsk/angelsaksisk, frisisk og nedertysk/saksisk.
Weser/Rhin-germansk (istvæonisk) = Frankisk/centraltysk.
Elb-germansk ((h)erminonisk) = Højtysk.
155

Under nordsøgermansk/ingvæonisk fortjener særligt anglofrisisk et par ekstra kommentarer:
Tilhører sammen med nedertysk (oldsaksisk) den nordsøgermanske/ingvæoniske gruppe.
R g l l æ d g p g… h lk d g å k k æ y d
o Oldengelsk/angelsaksisk: Vestsaksisk, kentisk, angelsk (mercisk og nordhumbrisk).
o Oldfrisisk: Østoldfrisisk, vestoldfrisisk.
o NB: Moderne frisisk er dog snarere tre sprog (de er i dag indbyrdes uforståelige!):
Vestfrisisk/westerlauwerfrisisk, østfrisisk/saterfrisisk og nordfrisisk.
I oldsprogsperioden dog snarere et dialektkontinuum.
VIGTIGT: Uventet placering af de oldfrisiske dialekter i det anglofrisiske dialektkontinuum:
Vestsaksisk ↔ Kentisk ↔ Vestfrisisk ↔ (Nordfrisisk?!?) ↔ Østfrisisk ↔
Nordhumbrisk angelsk ↔ Sydhumbrisk angelsk (= mercisk).
Konklusion: Den frisiske del af dialektkontinuummet er blevet isoleret fra de øvrige (=
engelske) dialekter på et tidspunkt, formodentlig i forbindelse med den angelsaksiske
invasion i 400- og 500-tallet, og har derefter udviklet sig til et selvstændigt sprog, medens
de øvrige anglofrisiske dialekter, dvs. de engelske, har udviklet sig mere samlet.
Muligt problem: Kronologien!!!
Særlige anglofrisiske fællestræk (flere af dem fælles med oldsaksisk og tildels oldnederfrankisk):
Hævning af germ. *a > æ/e l kk l … f g *ā > /ē.
Monoftongisering af germ. *ai > ā/ē.
Tab af nasal foran ustemt frikativ med samme artikulationssted samt erstatningsforlængelse
af den forudgående vokal, f.eks. *fimf > fīf ”f ” g *sunþ- > sūt ” yd”
Udvikling af nasaleret a > o i nogle engelske og frisiske dialekter, f.eks. man > mon ” d”
Endvidere nasaleret ā > ō, f.eks. nvgerm. * āna > ōna ” å ” g g *bran tē >
*brā tē > brō te ” g ”
Hævning af *e > i og *o > u foran nasal efterfulgt af vokal, f.eks. oe. huneg, ofris. hunig
”h g” g *neman > nima(n) ” g ”
Palatalisering af initialt g og k foran palatalvokaler og i indlyd efter j, f.eks. oe. cirice, ofris.
tsiurke ”k k ”, g *geldan > eng. yield, ofris. jelda ”gæld ” ll g *lagjan > oe.
lecǥean, ofris. ledza ”lægg ”
Tendens til metatese af *rV > Vr, f.eks. oe. hers, hors, ofris. herse, hers, hors ”h ”
Stavelsesudlydende g > i efter palatale vokaler i nogle dialekter, f.eks. *weg > wei ” j”
Finalt germ. *-ō /(*-au?) > -a, f.eks. hona ”h ” h hano, os. hano.
Finalt germ. *-ō N > -e, f.eks. tunge ” g ” h tunga, os. tunga.
Ingen særlig pronominalfleksion af nom.sg. af de stærke adjektiver, f.eks. oe. blind. ofris.
blind vs. oht. bl ntēr, blintiu, bl ntaӡ.
Også tab af finalt *-z > *-r i visse enstavelsespronominer, f.eks. oe. we, ge, me, þe, hwa,
ofris. wi, ji, mi, thi, hwa ” , I, f g, f d g, h ”
Fravær/tab af det germanske refleksive pronomen.
156

Sammenfald af alle former i pluralis af verber til fordel for (tilsyneladende) formen i 3.pl.,
jvf. tidligere diskussion under gennemgangen af verberne.
Over for anglofrisisk står højtysk (inkl. tildels frankisk/centraltysk), der primært kendetegnes ved
d høj y k ll d lydf kyd g, j f f d ”K ”
Vigtigste forskelle mellem gotisk og de øvrige germanske sprog
Gotisk -s som m.nom.sg.-endelse fra germ. *-az og *-iz (via synkope af vokalen):
Urgermansk Gotisk Urnordisk Oldnordisk Oldsaksisk
*dagaz dags dagaz/dagaR dagr dag
*wulfaz wulfs wulfaz/wulfaR ulfr ulf
*gastiz gasts gastiz/gastiR gestr gast
Manglende rhotacisme i indlyd:
Urgermansk Gotisk Oldnordisk Oldhøjtysk
*laizjan- ”læ ” laisjan læra lēren (os.: lērian)
*nazjan- ” æ ” nasjan (da. nære) ērian
*wēz ”d ” wesun āru wārun
Urgermansk *-jj- > -ddj-:
Urgermansk Gotisk Oldnordisk Oldhøjtysk
*twajjō N - ” f , ” twaddje tveggja zweio
*wajj z ” æg” waddjus veggr -
*ajja- ”æg” *addja (krimgot. ada) egg (pl.: eggja) ei
Udvikling af *fl- > þl-:
Urgermansk Gotisk Oldnordisk Oldengelsk Oldhøjtysk
*fleuhian- ”flyg ” þliuhan flȳja flē fliohan
*flah- ”j g æk” þlahsjan flæma - -
Ingen omlyd (dog a-omlyd i krimgotisk):
Urgermansk Gotisk Oldnordisk Oldengelsk Oldhøjtysk
*h j z ”hæ ” harjis herr here heri
*saljan- ” ælg ” saljan selja sellan sellen
*fō z ”fødd ” fotjus føtir fēt (ty. Füße)
*h ”h ” haúrn [hɔrn] horn horn horn
* f ō ” f ” ufta opt oft oft
157

Bevarelse af langt germ. *ē (krimgot: i), som i nordvestgermansk har udviklet sig til ā:
Urgermansk Gotisk Oldnordisk Oldhøjtysk
*jēra- ”å ” jer ār jā
*mēnoþ- ” å d” menoþ mānaðr ā ōd
*kwē ”d k ” qemun kvāmu kāmun
*mēnan- ” å ” mena (krimgot. mine) māni māno
*slēpan- ” ” (krimgot.: schlipen) - slāfan
Sammenfald af kort *e med *i til /i/ (dvs. aí foran h, ƕ og r – ellers i):
Urgermansk Gotisk Oldnordisk Oldengelsk Oldhøjtysk
*bindan- ” d ” bindan binda bindan bintan
*widuwo- ” k ” widuwo - widuwe widuwa
*wi z ” d” waír verr wer wer
*mih z ” øj” maíhstus - mist mist
*lig w ”lå ” laíƕum - - liwum
*k w eþan- ” g ” qiþan kveða cweþan quedan
*k w eman- ”k ” qiman k k ā -) cuman queman
*fehu- ”k æg” faíhu fē feoh feho
*e þō ”j d” aírþa jǫrð eorþe erda
*seh w an- ” ” saíƕan jā seon sehan
Reduplikation i 7. klasse af stærke verbers præteritum:
Urgermansk Gotisk Oldnordisk Oldhøjtysk
*haitan- ”kalde” haitan / haíhait heita / hét h ӡӡ / hiaӡ
*fanhan- ”få” fahan / faífah fá / fekk fahan / fiang
*lē - ”lade” letan / laílot láta / lét l ӡӡ / liaӡ
Udligning af grammatisk veksel (Verners lov) i paradigmet:
Urgermansk Gotisk Oldengelsk
*werþan- ” l ” f ) waírþan weorþan
*warþ ” l ” p æ 3 g ) warþ wearþ
*wurd ” l ” p æ 3 pl ) waúrþum wurdon
Fire klasser af svage verber:
Klasse I: Denominativer/deverbativer og kausativer på -jan, fx domjan.
Klasse II: Denominativer på -ōn, fx salbon.
Klasse III: Gamle stativer (*-ēn-), fx haban.
Klasse IV: Inchoative verber på -nan dannet ud fra adjektiver.
158

Bevarelse af syntetisk passivbøjning (findes kun i præsens indikativ og præsens optativ):
Indikativ Konjunktiv/optativ
1.sg. -ada -aidau
2.sg. -aza -aizau
3.sg. -ada -aidau
1./2./3.pl. -anda -aindau
Adverbier på -ba, f.eks.:
got. ubils ”ond” ubila-ba ”ondt, på en ond måde”
got. baírhts ”klar, skinnende” baírhta-ba ”klart, på en skinnende måde”
got. hardus ”hård” hardu-ba ”hårdt, på en hård måde”
Brug af suffikset -ubni (-ubnja-) < germ. *-umnja- < ie. *- n- o- ved orddannelse, f.eks.:
fraístubni ”fristelse”
waldufni ”vold”
wundufni ”plage”
witubni ”erkendelse”
Bevarelse af enklitiske partikler på anden stavelse i sætningen (Wackernagels plads), også
inkorporeret i præfigerede verber. Her den interrogative (spørgende) partikel u…
ga-u-laubjats ” d ?” (Matthæus-evangeliet IX, v. 28) fra galaubjan (ty. glauben).
ga-u-ƕa-seƕ ”h d h å g ” M kus-evangeliet VIII8, 23).
… g h d k j k -(u)h ”og” (< ie. *-k w e):
ga-h-melida ”og han skrev”
urreis nim-uh ”rejs dig op og tag!”
Leksikalske forskelle, f.eks. ord, der ikke findes i vestgermansk:
skohsl ” d å d”
swumsl ”vandhul”
sineigs ”g l”
ahma ” jæl, æ ”
inahs ”fornuft”
Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning
Urgermansk var naturligvis ikke det eneste sprog, der befandt sig i Nord- og Centraleuropa! Af
vigtige nabosprog og -sproggrupper kan bl.a. nævnes følgende:
Italisk.
Venetisk.
Illyrisk.
Thrakisk.
Messapisk.
159

Keltisk.
Baltoslavisk.
Østersøfinsk (finsk, estisk etc.).
Nordvestindoeuropæisk:
Meget tyder på, at alle disse sprog og sproggrupper (på nær selvfølgelig østersøfinsk) havde
en fælles forhistorie adskilt fra de øvrige indoeuropæiske sprog, inden de gik hver til sit.
Græsk og albansk deltager for visse dele af ordforrådets vedkommende også i den
nordvestindoeuropæiske sprog- og kulturkreds.
Periode: Formodentlig 2. årtusinde f.Kr.
Tydeligste indikator er fælles ordforråd:
o O d f ”f lk” g ”l d” d ø k p l Nordvest-ie. *teutā- ”f lk” >
got. þiuda ”f lk”, on. þjóð ”f lk”, oe. þēo ”f lk”, os. thioda ”f lk”, oht. diot(a)
”f lk”, oir. tūat ”f lk”, w l tū ”l d”, tut ”f lk”, k touto ” y ,
f d”, totam ” y , f d” kk g ), olit. tautà ”f lk”, l tàuta
”f lk” g p tauto ”l d” E d d fl d g å g þiudans ”k g ” g
illyr. teutana ”d g”
160

o Flodnavne og lign., der ofte indeholder a-vokaler, f.eks. Ala i Norge, Alara (> Aller)
som biflod til Weser i Tyskland, Alantas og Aluntà m.fl. i Litauen, Alantia (> Elz)
som biflod til bl.a. Mosel, og Alento i Italien.
Ophavsmand til denne teori: Hans Krahe, der kaldte dette sprog for Alteuropäisch.
Videre litteratur: Oettinger, Norbert (2003) ”Neuerungen in Lexikon und Wortbildung des
Nordwest-Indogermanischen“. In: Alfred Bammesberger & Theo Vennemann: Languages
in Preshistoric Europe. Heidelberg: Winter.
Ud over dette deler germansk også nogle lydlige og grammatiske træk samt en lang række enkelte
ord, derivationer og særlige/afvigende betydninger af ord med blot én af sine naboer.
Germansk og italisk:
Formodentlig meget tidligt og nogenlunde ligeværdigt naboskab, dvs. inden kelterne og
lly ”k l d g d” ll d g k g d l k åd
Unikt, fælles ordforråd inden for et væld af semantiske kategorier, f.eks. lat. collus (senere
collum) ”h l ” ~ g hals ”h l ”, h hals ”h l ”; l lingua (olat. dingua) ” g ” ~ g
tuggo ” g ”, h zunga ” g ”; l caput ”h d” ~ ǫfu ”h d”, l aqua ” d”
~ got. aƕa ” dlø , å”, h aha ” dlø , å”, d å; lat. clīvus ”høj” ~ g hlaiw ”g høj,
g ”; l acer ” h ”, acernus ” f h ” ~ d ær ” h ” < g *ahira-), oht. ahorn
” h ”; l haedus ”g d k” ~ g gaits ”g d”, h geiӡ “g d”; lat. arcus ” ” ~
earh ”p l”; l annus ”å ”, k -umbr. akno- ”å , f d” < *atno-) ~ got. aþnam ”å ”
(dat.pl.); lat. iuventa ” gd ” ~ g jūn a ” gd ”; l co ūn s ”fæll ” ~ g
gamains ”fæll ”, h gimeini ”fæll ” l nōn ” kk ” ~ nēn ” j”, h nein ” j”
(begge formodentlig af ie. *n(e) oinom)… g g , g fl
Distributivtalord dannes med suffikset ie. *-no-, f.eks. lat. bīnī (< ie. * u s-no-) “d l ” ~
on. tvennr (< germ. *twiz-na- < ie. * u s-no-) “d l ”.
Ablativiske lokaladverbier dannes med et suffiks ie. *-nē, jvf. lat. super-ne “ f ” vs.
germ. *-nē i f.eks. got. ūtana ” d f ”, útan “ d f , hj ”, h ūӡana “ d f ”.
(Primært) ablativiske lokaladverbier dannes med et suffiks ie. *-tr-ō /*-tr-ā , jvf. f.eks. lat.
contrā ” d”, k contrud ” d” g ƕaþro ”h f ”
Samme delvise analogi i forbindelse med langtrin i latinske perfektum- og germanske
præteritumsformer, jvf. f.eks. lat. vēn us ” k ” ~ got. qemum ” k ”; l sē us ”
sad, v ” ~ got. setum ” d, ”
Store overensstemmelser i orddannelse og funktion dels mellem den latinske 1. konjugation
ā- ) g d g k g f II kl ō -verber); dels mellem den latinske
2 k j g ē-verber) og d g k g f III kl ē -verber).
Germansk og venetisk:
Samme analogi i akkusativ singularis af de personlige pronominer: got. ik ”j g”, mik ” g”
~ venet. eχo ”j g”, meχo ” g”
Identitetspronominet ie. *selbo- ” l ” f d k d sse to sproggrene.
161

Germansk og illyrisk/thrakisk/messapisk:
Dannelsen af de possessive pronominer, jvf. messap.-illyr. veina- ” ” < *su e -no-) ~
got. seina- ” ”, h sīn ” ” l g å g meina-, þeina- og oht. īn, īn).
Unikt, fælles ordforråd, f.eks. messap. βύριον ” pæl” ~ oht. būr ” l g”; p βρένδον
”hj ” kk ) ~ sv. (dial.) brinde ”h -elg, han- l dy ”; lly teutana ”d g” ~ got.
þiudans ”k g ”, thiodan ”k g ”
Germansk og keltisk:
Oprindelig antagelse: Mange låneord fra keltisk ind i germansk.
Bedre alternativ: Fælles nydannede ord, der er fælles for de to sproggrupper. Desuden ser
man også, at låneordsforholdet går begge veje, jvf. nedenfor.
Unikt, fælles ordforråd, f.eks. oir. oeth ” d” ~ got. aiþs ” d”, h eid ” d”; orbe ” ” ~
got. arbi ”arving”, h erbi ”arving”; w l hydd ”f ” < *pr os) ~ got. freis ”f ”, h
frī ”f ”; rūn ”h l gh d” ~ got. rūna ”h l gh d”, h rūna ”h l gh d”;
gall. nemeton ”h ll gd ”, nemed ”h ll g l d, h ll gd ” ~ onfr. nimidas ” c
l ” kk pl ); g ll μάρκα ”h ”, marc ”h ” ~ oht. marah ”h ” h l h
marha ”h pp , ”; g ll - ūno (i stednavne), oir. ūn ” g, fæ y” ~ on. tún
”h g , gå d, y, l d y”, tūn ”h g , gå d, y, l d y”, h zūn ”h g ”… g g ,
mange flere.
Mange af ordene ligger inden for den religiøse og krigsterminologiske semantiske sfære,
herunder hesteterminologi samt ord for hellige og lægende planter samt sår og betegnelser
for ondskab.
Derudover talrige nøjagtige overensstemmelser i dobbeltnavne, f.eks. gall. Teuto-boduus ~
oht. Deot-pato; owal. Tutri (< kelt. *Teuto-rī ) ~ oht. Diet-rī ; gall. Sego- ārus ~ oht. Sigiār.
Disse kan dog godt være lån eller låneoversættelser den ene eller den anden vej.
Et meget berømt og tidligt låneord fra keltisk ind i germansk: ie. *h3rēĝ-s ”k g ” > k l
*rīg-s (gall. -rī , oir. rī (gen.sg.: rīg)) germ. *rīk- ”k g ” V d g å fl d g k l
*rīg o ”k g g ” rīge) germ. *rīkia N ”k g g ” G l gå lå ø
faktisk begge veje.
Germansk, italisk og keltisk:
Unikt, fælles ordforråd, f.eks. lat. mentum ”k d” ~ wal. mant ”kæ ” ~ got. munþs
” d”, h munt ” d” ll f * n t -); lat. porca ”f , g” ~ g ll rica ”f ” ~
oht. furuh “f ”; l unguen “f d , l ”, umen “f d , l ” ~ ir. imb ” ø ”,
amann ” ø ” ~ oht. ancho ” ø ”; lat. vērus ” d” ~ oir. fīr ” d” ~ oht. wār ” d”; l
sāg ō ” p p ” ~ oir. saigim ” p øg ” ~ got. sokjan ” øg ”, h suohhen ” øg ”… g
mange, mange flere.
æ l g d f ” z ” g ”j ”, d k d d /de germanske
sprog i flere omgange:
o Fælles ordforråd med latin fra bronzealderen: lat. aes ” z ” g g aeris) ~ got.
aiz ” z ”, eir “ z , ēr ” z ”, j f g å y ehern ” f j , f z ”
162

o Senere i jernalderen kun fælles ordforråd med k l k… g l g dlå gg
sproggrene fra illyrisk: gall. īsarno-, oir. iarnn ”j ” ~ got. eisarn, oht. īsarn ”j ”
o Indlånt fra et keltisk sprog, f.eks. oldirsk, til nordgermansk efter svind af
intervokalisk s i keltisk: oir. iarnn ”j ” on. iarn ”j ”
o Ny forklaring af Jón Axel Harðarson (Erlangen, 2011).
Germansk og baltoslavisk:
Formodentlig meget tidlig dialektsammenhæng mellem germansk og baltoslavisk.
Dat./instr.pl.-former med *m i stedet for *b h , jvf. f.eks. skt. eveb ya ”g d ” (dat./abl.pl.),
bālāb ”p g ” pl ), l hostibus ”fj d ” d / l pl ), louderobos ” ø ”
(dat.pl.), gall. Ματρεβο ” ød ” d pl ) l výrams ” æ d” d pl ), sūnu ìs ” ø ”
pl ), k ena ъ ”k d ” d pl ), enami ”k d ” pl ), g wulfam ” l ”
(dat.pl.), got. gibom ”g ” d pl ), h gebō ”g ” d pl )
Talordene for 11 og 12 dannes med elementet ie. *-lik w o- (lit. -lika, got. -lif) til roden ie.
*le k w - “ f l d ” k g k g l sk; ikke slavisk).
Unikt, fælles ordforråd, f.eks. lit. la is, la ”l k ”, l lasis ”l k ”, loso ь ”l k ” ~
on. lax ”l k ”, h lahs ”l k ” g å d p g, f k kh läks, men her betyder det blot
”f k”); p abse ” p”, l apse ” p”, l apu e ” p ”, p osa, osina ” p”, osína
” p” < l *ops-īnā) ~ on. ǫsp ” p”, h aspa ” p”… g g , g fl
Låneord primært fra germansk og ind i baltoslavisk, f.eks. germ. *rīk- ” g , k g ” j f
ovenfor) olit. r kŷs ” g ”, p rīks ” g ”; g *kuninga- ”k g ” oks. kъnęgъ
”fy ”; g *plōga- ”pl ” oks. plugъ ”pl ”; g *hlaiba- ” ød” oks. c lěbъ
” ød”… g g , g fl
Dog også nogle få låneord fra baltisk ind i germansk, f.eks. måske lit. g tw ”g d ”
germ. *gatwōn- ”gade” > got. gatwo, on. *gata (analogisk for *gǫtva ud fra de oblikke
former), oht. gaӡӡa iflg. Jenny Helena Larsson.
Videre litteratur:
o Mallory, J.P. & Adams, D.Q. (2006): The Oxford Introduction to Proto-Indo-
European and the Proto-Indo-European World. Oxford University Press.
o Stang, Chr. S. (1972): Lexikalische Sonderübereinstimmungen zwischen dem
Slavischen, Baltischen und Germanischen. Oslo: Universitetsforlaget.
Germansk, illyrisk/thrakisk, slavisk og til dels baltisk:
Indskud af t i konsonantgruppen sr, dvs. *sr > str, jvf. f.eks. skt. srávati ”flyd ”, g ῥέω
”flyd ”, sruth ”fl d”, l srave ti ”flyd ” oks. struja ” ø ”, l strove ” ø ”
(også lit. srove eksisterer), thrak. Στρ μων (flodnavn), illyr. Stravianae, Strevintia
(stednavne), oht. stroum ” ø ”
Germansk og østersøfinsk/urfinsk:
Ikke en del af nordvestindoeuropæisk!
163

Kun låneord, mest fra germansk ind i østersøfinske sprog (primært finsk)… g å – om
end i mindre grad – den omvendte vej.
Berømte låneord fra germansk ind i finsk: germ. *kuningaz ”k g ” fi. kuningas
”k g ”; g *hrengaz ” g” fi. rengas ” g”; g *gernaz ” ll g” fi. kernas
” ll g”; g *diuriz ”dy ” fi. tiuris ”dy ”; g *wantuz ” ” fi. vantus… g
mange, mange flere.
Finsk er et meget konservativt sprog, hvorfor man vil kunne finde, at nogle af de germanske
låneord ikke har ændret sig meget siden urgermansk tid!
Vigtig litteratur: Kylstra, A.D. et al. (1991-): Lexikon der älteren germanischen Lehnwörter
in den ostseefinnischen Sprachen. Amsterdam: Rodopi. Indtil videre er dog kun bind I-II
udkommet, der hhv. dækker bogstaverne A-J og K-O.
Adam Hyllested: Låneord fra østersøfinsk og urfinsk ind i germansk er et overset område,
og mange af ordene har alternative, indoeuropæiske etymologier:
o germ. * aljō- ’h l d , død g d d ’ urfinsk *kolja ”den, der lader dø” (fi.
Koljo ”dæmon”).
o pung, hammer og sæl (for sidstnævnte mulighed, jvf. Jochem Schindler).
o I tidlig nordgermansk tid (Merovingertid, ca. 700-tallet) formentlig indlånt pil
”piletræ” ( *pihla- ”røn, selje”), harve og harke (landbrugs- og fiskeriredskaber).
o Peter Schrijver: urokse/urfugl, gut.
o ræv formentlig indlånt fra finsk, men kommet hertil fra iransk og måske et af de
gamle indoeuropæiske ord for ”ulv”.
Andet materiale særligt i ordforrådssammenhæng kommer fra præindoeuropæiske substratsprog…
Gammelt forskningsområde.
Kendtest i nyere tid er:
o Theo Vennemann: Europæisk/vaskonisk (beslægtet med baskisk) + Atlantisk
læg d k… g h d æd l h d d fø k k)
o Peter Schrijver: Language of the toponyms og Language of the bird-names.
Eksempler: Måske kniv (europæisk/vaskonisk), smede/smide (atlantisk), lærke (Bird-names).
… g d d k k k andreord:
Typisk metaller og kulturplanter.
Gode kandidater er sølv, æble, ært og forskellige kornsorter.
Et nyere vandreord er silke.
l l g å kk gl ” yere” låneord ind i de germanske enkeltsprog (middelalder):
Samisk oldnordisk (dog mest omvendt!).
Nordisk oldengelsk.
Låneord mellem de tyske dialekter... og fra nedertysk ind i de nordiske sprog.
Latinske låneord.
164

Tekstlæsning: Matthæus-evangeliet VI, v. 1-32
Onsdag den 21. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 26. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 28. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 11. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 16. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 18. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
Græsk (NT): http://www.greekbible.com/index.php.
Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 3.552 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 1,4 ns.
Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
Fotografierne på de følgende seks sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus
fra 1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten
er mere letlæselig.
Følgende sider fra faksimileudgaven er repræsenterede:
Ms. 4 r. Matthæus V, v. 47 - VI, v. 4
Ms. 4 v. Matthæus VI, v. 5-9
Ms. 5 r. Matthæus VI, v. 9-16
Ms. 5 v. Matthæus VI, v. 16-22
Ms. 6 r. Matthæus VI, v. 22-26
Ms. 6 v. Matthæus VI, v. 26-32
165

166

167

168

169

170

171

Gotisk tekst (translitteration)
1 A ƕ þ zw j dw þj d ƕ ; þþ l h þ f
attin izwaramma þamma in himinam. 2 þan nu taujais armaion, ni haurnjais faura þus, swaswe þai
liutans taujand in gaqumþim jah in garunsim, ei hauhjaindau fram mannam; amen qiþa izwis:
d zd 3 Iþ þ k j d , w hl d þ , ƕ j þ h w
þ , 4 j h þ þ f lh j , j h þ ƕ þ f lh j , g þ þ
in bairhtein. 5 Jah þan bidjaiþ, ni sijaiþ swaswe þai liutans, unte frijond in gaqumþim jah waihstam
plapjo standandans bidjan, ei gaumjaindau mannam. Amen, qiþa izwis þatei haband mizdon seina. 6
Iþ þu þan bidjais, gagg in heþjon þeina, jah galukands haurdai þeinai bidei du attin þeinamma
þ f lh j , j h þ ƕ þ f lh j , g þ þ h 7 B dj d þþan
ni filuwaurdjaiþ, swaswe þai þiudo; þugkeiþ im auk ei filuwaurdein seinai andhausjaindau. 8 Ni
galeikoþ nu þaim; wait auk atta izwar þizei jus þaurbuþ, faurþizei jus bidjaiþ ina. 9 Swa nu bidjaiþ
jus: Atta unsar þu in himinam, weihnai namo þein. 10 Qimai þiudinassus þeins. Wairþai wilja þeins,
swe in himina jah ana airþai. 11 Hlaif unsarana þana sinteinan gif uns himma daga. 12 Jah aflet uns
þatei skulans sijaima, swaswe jah weis afletam þaim skulam unsaraim.13 Jah ni briggais uns in
fraistubnjai, ak lausei uns af þamma ubilin; unte þeina ist þiudangardi jah mahts jah wulþus in
aiwins. Amen.14 unte jabai afletiþ mannam missadedins ize, afletiþ jah izwis atta izwar sa ufar
himinam. 15 Iþ jabai ni afletiþ mannam missadedins ize, ni þau atta izwar afletiþ missadedins
izwaros.16 Aþþan biþe fastaiþ, ni wairþaiþ swaswe þai liutans gaurai; frawardjand auk andwairþja
seina, ei gasaiƕandau mannam fastandans. Amen, qiþa izwis, þatei andnemun mizdon seina. 17 Iþ
þu fastands salbo haubiþ þein, jah ludja þeina þwah, 18 ei ni gasaiƕaizau mannam fastands, ak attin
þeinamma þamma in fulhsnja, jah atta þeins saei saíƕiþ in fulhsnja, usgibiþ þus.19 Ni huzdjaiþ izwis
huzda ana airþai, þarei malo jah nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ufgraband jah hlifand. 20 Iþ
huzdjaiþ izwis huzda in himina, þarei nih malo nih nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ni ufgraband
nih stiland. 21 Þarei auk ist huzd izwar, þaruh ist jah hairto izwar. 22 Lukarn leikis ist augo: jabai
nu augo þein ainfalþ ist, allata leik þein liuhadein wairþiþ; 23 iþ jabai augo þein unsel ist, allata leik
þein riqizein wairþiþ. Jaba l h þ þ þ q z , þ q z ƕ f l ! 24 Ni manna mag
twaim fraujam skalkinon; unte jabai fijaiþ ainana, jah anþarana frijoþ; aiþþau ainamma ufhauseiþ,
iþ anþaramma frakann. Ni maguþ guda skalkinon jah mammonin. 25 Duþþe qiþa izwis: ni maurnaiþ
saiwalai izwara ƕ jaiþ jah a drigka þ, h l k zw ƕ w jaiþ; niu saiwala mais ist
fodeinai jah leik wastjom? 26 Insa ƕ þ d f gl h , þ iand nih sneiþand, nih lisand in
banstins, jah atta izwar sa ufar himinam fodeiþ ins. Niu jus mais wulþrizans sijuþ þa ? 27 Iþ ƕ
izwara maurnands mag anaaukan ana wahstu seinana aleina a ? 28 J h w j ƕ urgaiþ?
Gakunnaiþ blomans ha þj , ƕ w w h j d; h aidjand nih spinnand. 29 Qiþuh þan izwis
þatei nih Saulaumon in allamma wulþau seinamma gawasida sik swe ains þize. 30 Jah þande þata
hawi haiþjos himma daga wisando jah gistradagis in auh g l g þ g þ w w j þ, ƕaiwa mais
izwis leitil galaubjandans? 31 Ni maurnaiþ nu qiþandans: matjam aiþþa ƕ d gk , iþþa ƕ
wasjaima? 32 All auk þata þiudos sokjand; waituh þan atta izwar sa ufar himinam þatei þaurbuþ. …
Græsk tekst
1 Προσέχετε [δὲ] τὴν δικαιοσύνην ὑμῶν μὴ ποιεῖν ἔμπροσθεν τῶν ἀνθρώπων πρὸς τὸ θεαθῆναι
αὐτοῖς: εἰ δὲ μή γε, μισθὸν οὐκ ἔχετε παρὰ τῷ πατρὶ ὑμῶν τῷ ἐν τοῖς οὐρανοῖς. 2 Οταν οὖν ποιῇς
172

ἐλεημοσύνην, μὴ σαλπίσῃς ἔμπροσθέν σου, ὥσπερ οἱ ὑποκριταὶ ποιοῦσιν ἐν ταῖς συναγωγαῖς καὶ ἐν
ταῖς ῥύμαις, ὅπως δοξασθῶσιν ὑπὸ τῶν ἀνθρώπων: ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν μισθὸν αὐτῶν.
3 σοῦ δὲ ποιοῦντος ἐλεημοσύνην μὴ γνώτω ἡ ἀριστερά σου τί ποιεῖ ἡ δεξιά σου, 4 ὅπως ᾖ σου ἡ
ἐλεημοσύνη ἐν τῷ κρυπτῷ: καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυπτῷ ἀποδώσει σοι. 5 Καὶ ὅταν
προσεύχησθε, οὐκ ἔσεσθε ὡς οἱ ὑποκριταί: ὅτι φιλοῦσιν ἐν ταῖς συναγωγαῖς καὶ ἐν ταῖς γωνίαις τῶν
πλατειῶν ἑστῶτες προσεύχεσθαι, ὅπως φανῶσιν τοῖς ἀνθρώποις: ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν
μισθὸν αὐτῶν. 6 σὺ δὲ ὅταν προσεύχῃ, εἴσελθε εἰς τὸ ταμεῖόν σου καὶ κλείσας τὴν θύραν σου
πρόσευξαι τῷ πατρί σου τῷ ἐν τῷ κρυπτῷ: καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυπτῷ ἀποδώσει σοι.
7 Προσευχόμενοι δὲ μὴ βατταλογήσητε ὥσπερ οἱ ἐθνικοί, δοκοῦσιν γὰρ ὅτι ἐν τῇ πολυλογίᾳ αὐτῶν
εἰσακουσθήσονται. 8 μὴ οὖν ὁμοιωθῆτε αὐτοῖς, οἶδεν γὰρ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὧν χρείαν ἔχετε πρὸ τοῦ
ὑμᾶς αἰτῆσαι αὐτόν. 9 Οὕτως οὖν προσεύχεσθε ὑμεῖς: Πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς, ἁγιασθήτω τὸ
ὄνομά σου, 10 ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου, γενηθήτω τὸ θέλημά σου, ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ γῆς. 11 Τὸν
ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον: 12 καὶ ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφειλήματα ἡμῶν, ὡς καὶ ἡμεῖς
ἀφήκαμεν τοῖς ὀφειλέταις ἡμῶν: 13 καὶ μὴ εἰσενέγκῃς ἡμᾶς εἰς πειρασμόν, ἀλλὰ ῥῦσαι ἡμᾶς ἀπὸ τοῦ
πονηροῦ. 14 Ἐὰν γὰρ ἀφῆτε τοῖς ἀνθρώποις τὰ παραπτώματα αὐτῶν, ἀφήσει καὶ ὑμῖν ὁ πατὴρ ὑμῶν
ὁ οὐράνιος: 15 ἐὰν δὲ μὴ ἀφῆτε τοῖς ἀνθρώποις, οὐδὲ ὁ πατὴρ ὑμῶν ἀφήσει τὰ παραπτώματα ὑμῶν.
16 Οταν δὲ νηστεύητε, μὴ γίνεσθε ὡς οἱ ὑποκριταὶ σκυθρωποί, ἀφανίζουσιν γὰρ τὰ πρόσωπα αὐτῶν
ὅπως φανῶσιν τοῖς ἀνθρώποις νηστεύοντες: ἀμὴν λέγω ὑμῖν, ἀπέχουσιν τὸν μισθὸν αὐτῶν. 17 σὺ δὲ
νηστεύων ἄλειψαί σου τὴν κεφαλὴν καὶ τὸ πρόσωπόν σου νίψαι, 18 ὅπως μὴ φανῇς τοῖς ἀνθρώποις
νηστεύων ἀλλὰ τῷ πατρί σου τῷ ἐν τῷ κρυφαίῳ: καὶ ὁ πατήρ σου ὁ βλέπων ἐν τῷ κρυφαίῳ
ἀποδώσει σοι. 19 Μὴ θησαυρίζετε ὑμῖν θησαυροὺς ἐπὶ τῆς γῆς, ὅπου σὴς καὶ βρῶσις ἀφανίζει, καὶ
ὅπου κλέπται διορύσσουσιν καὶ κλέπτουσιν: 20 θησαυρίζετε δὲ ὑμῖν θησαυροὺς ἐν οὐρανῷ, ὅπου
οὔτε σὴς οὔτε βρῶσις ἀφανίζει, καὶ ὅπου κλέπται οὐ διορύσσουσιν οὐδὲ κλέπτουσιν: 21 ὅπου γάρ
ἐστιν ὁ θησαυρός σου, ἐκεῖ ἔσται καὶ ἡ καρδία σου. 22 Ὁ λύχνος τοῦ σώματός ἐστιν ὁ ὀφθαλμός. ἐὰν
οὖν ᾖ ὁ ὀφθαλμός σου ἁπλοῦς, ὅλον τὸ σῶμά σου φωτεινὸν ἔσται: 23 ἐὰν δὲ ὁ ὀφθαλμός σου
πονηρὸς ᾖ, ὅλον τὸ σῶμά σου σκοτεινὸν ἔσται. εἰ οὖν τὸ φῶς τὸ ἐν σοὶ σκότος ἐστίν, τὸ σκότος
πόσον. 24 Οὐδεὶς δύναται δυσὶ κυρίοις δουλεύειν: ἢ γὰρ τὸν ἕνα μισήσει καὶ τὸν ἕτερον ἀγαπήσει, ἢ
ἑνὸς ἀνθέξεται καὶ τοῦ ἑτέρου καταφρονήσει: οὐ δύνασθε θεῷ δουλεύειν καὶ μαμωνᾷ. 25 Διὰ τοῦτο
λέγω ὑμῖν, μὴ μεριμνᾶτε τῇ ψυχῇ ὑμῶν τί φάγητε [ἢ τί πίητε,] μηδὲ τῷ σώματι ὑμῶν τί ἐνδύσησθε:
οὐχὶ ἡ ψυχὴ πλεῖόν ἐστιν τῆς τροφῆς καὶ τὸ σῶμα τοῦ ἐνδύματος; 26 ἐμβλέψατε εἰς τὰ πετεινὰ τοῦ
οὐρανοῦ ὅτι οὐ σπείρουσιν οὐδὲ θερίζουσιν οὐδὲ συνάγουσιν εἰς ἀποθήκας, καὶ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὁ
οὐράνιος τρέφει αὐτά: οὐχ ὑμεῖς μᾶλλον διαφέρετε αὐτῶν; 27 τίς δὲ ἐξ ὑμῶν μεριμνῶν δύναται
προσθεῖναι ἐπὶ τὴν ἡλικίαν αὐτοῦ πῆχυν ἕνα; 28 καὶ περὶ ἐνδύματος τί μεριμνᾶτε; καταμάθετε τὰ
κρίνα τοῦ ἀγροῦ πῶς αὐξάνουσιν: οὐ κοπιῶσιν οὐδὲ νήθουσιν: 29 λέγω δὲ ὑμῖν ὅτι οὐδὲ Σολομὼν ἐν
πάσῃ τῇ δόξῃ αὐτοῦ περιεβάλετο ὡς ἓν τούτων. 30 εἰ δὲ τὸν χόρτον τοῦ ἀγροῦ σήμερον ὄντα καὶ
αὔριον εἰς κλίβανον βαλλόμενον ὁ θεὸς οὕτως ἀμφιέννυσιν, οὐ πολλῷ μᾶλλον ὑμᾶς, ὀλιγόπιστοι;
31 μὴ οὖν μεριμνήσητε λέγοντες, Τί φάγωμεν; ἤ, Τί πίωμεν; ἤ, Τί περιβαλώμεθα; 32 πάντα γὰρ ταῦτα
τὰ ἔθνη ἐπιζητοῦσιν: οἶδεν γὰρ ὁ πατὴρ ὑμῶν ὁ οὐράνιος ὅτι χρῄζετε τούτων ἁπάντων.
Latinsk tekst
1 Attendite ne justitiam vestram faciatis coram hominibus, ut videamini ab eis: alioquin mercedem
non habebitis apud Patrem vestrum qui in cælis est. 2 Cum ergo facis eleemosynam, noli tuba
173

canere ante te, sicut hypocritæ faciunt in synagogis, et in vicis, ut honorificentur ab hominibus.
Amen dico vobis, receperunt mercedem suam. 3 Te autem faciente eleemosynam, nesciat sinistra
tua quid faciat dextera tua: 4 ut sit eleemosyna tua in abscondito, et Pater tuus, qui videt in
abscondito, reddet tibi. 5 Et cum oratis, non eritis sicut hypocritæ qui amant in synagogis et in
angulis platearum stantes orare, ut videantur ab hominibus: amen dico vobis, receperunt mercedem
suam. 6 Tu autem cum oraveris, intra in cubiculum tuum, et clauso ostio, ora Patrem tuum in
abscondito: et Pater tuus, qui videt in abscondito, reddet tibi. 7 Orantes autem, nolite multum loqui,
sicut ethnici, putant enim quod in multiloquio suo exaudiantur. 8 Nolite ergo assimilari eis: scit
enim Pater vester, quid opus sit vobis, antequam petatis eum. 9 Sic ergo vos orabitis: [Pater noster,
qui es in cælis, sanctificetur nomen tuum. 10 Adveniat regnum tuum; fiat voluntas tua, sicut in cælo
et in terra. 11 Panem nostrum supersubstantialem da nobis hodie, 12 et dimitte nobis debita nostra,
sicut et nos dimittimus debitoribus nostris. 13 Et ne nos inducas in tentationem, sed libera nos a
malo. Amen.] 14 Si enim dimiseritis hominibus peccata eorum: dimittet et vobis Pater vester
cælestis delicta vestra. 15 Si autem non dimiseritis hominibus: nec Pater vester dimittet vobis
peccata vestra. 16 Cum autem jejunatis, nolite fieri sicut hypocritæ, tristes. Exterminant enim facies
suas, ut appareant hominibus jejunantes. Amen dico vobis, quia receperunt mercedem suam. 17 Tu
autem, cum jejunas, unge caput tuum, et faciem tuam lava, 18 ne videaris hominibus jejunans, sed
Patri tuo, qui est in abscondito: et Pater tuus, qui videt in abscondito, reddet tibi. 19 Nolite
thesaurizare vobis thesauros in terra: ubi ærugo, et tinea demolitur: et ubi fures effodiunt, et
furantur. 20 Thesaurizate autem vobis thesauros in cælo, ubi neque ærugo, neque tinea demolitur, et
ubi fures non effodiunt, nec furantur. 21 Ubi enim est thesaurus tuus, ibi est et cor tuum. 22 Lucerna
corporis tui est oculus tuus. Si oculus tuus fuerit simplex, totum corpus tuum lucidum erit. 23 Si
autem oculus tuus fuerit nequam, totum corpus tuum tenebrosum erit. Si ergo lumen, quod in te est,
tenebræ sunt: ipsæ tenebræ quantæ erunt? 24 Nemo potest duobus dominis servire: aut enim unum
odio habebit, et alterum diliget: aut unum sustinebit, et alterum contemnet. Non potestis Deo servire
et mammonæ. 25 Ideo dico vobis, ne solliciti sitis animæ vestræ quid manducetis, neque corpori
vestro quid induamini. Nonne anima plus est quam esca, et corpus plus quam vestimentum?
26 Respicite volatilia cæli, quoniam non serunt, neque metunt, neque congregant in horrea: et Pater
vester cælestis pascit illa. Nonne vos magis pluris estis illis? 27 Quis autem vestrum cogitans potest
adjicere ad staturam suam cubitum unum? 28 Et de vestimento quid solliciti estis? Considerate lilia
agri quomodo crescunt: non laborant, neque nent. 29 Dico autem vobis, quoniam nec Salomon in
omni gloria sua coopertus est sicut unum ex istis. 30 f g , q d h d , c
clibanum mittitur, Deus sic vestit, quanto magis vos modicæ fidei? 31 Nolite ergo solliciti esse,
dicentes: Quid manducabimus, aut quid bibemus, aut quo operiemur? 32 hæc enim omnia gentes
inquirunt. Scit enim Pater vester, quia his omnibus indigetis.
Dansk tekst
1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får
I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. 2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for
dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer:
De har fået deres løn. 3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, 4
for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. 5 Og når
174

I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at
vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 6 Men når du vil bede, så gå
ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det
skjulte, skal lønne dig. 7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror,
at de bønhøres for deres mange ord. 8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til,
endnu før I beder ham om det. 9 Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn, 10 komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; 11 giv
os i dag vort daglige brød, 12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, 13 og led
os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. 15 Men
tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. 16 Når I faster, må I
ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være
kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. 17 Men når du
faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, 18 så du ikke faster synligt for mennesker, men for din
fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. 19 Saml jer ikke skatte
på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. 20 Men saml jer skatte i
himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. 21 For hvor
din skat er, dér vil også dit hjerte være. 22 Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme
lyst; 23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!
24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den
ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. 25 Derfor siger jeg jer: Vær
ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på
kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? 26 Se himlens fugle; de sår
ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt
mere værd end de? 27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? 28 Og hvorfor
bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder
ikke. 29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. 30 Klæder Gud
således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I
lidettroende? 31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og
drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 32 Alt dette søger hedningene jo efter, og jeres
himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.
Vers 1
Atsaíƕ þ zw j dw í þj d íƕ ; íþþ l h þ f
attin izwaramma þamma in himinam.
a saíƕiþ, ipv. 2.pl. af at-saíƕan ” l, ø g f ”, f
1) præfikset at- ”h , d, l, h d”, j f f k at (da. ad), af germ. *at, af ie. *ad ” l”, h f g å l ad
” l”;
2) verbet saíƕan, verbum af 5. stærke klasse (saíƕan, saƕ, seƕu , (ga)saíƕans), af germ. *sehwan- med vernersk
variant i participiet (ga- seǥwan - bevaret i oht. gisewan, oe. sewan. Til den ie. rod *sekʷ- ”følg ”, h f g å l
sequor ”følg ”, k sácate ”d ”, d yd g d kl g ” æ k , p ” l ” ” g k D
betydning ikke fælles ie. som foreslået af Annelies Kammenhuber (KZ 77, 1961) på baggrund af hitt. akuwa ”øj ”, d
175

sidstnævnte er regelmæssigt fra *h₃ekʷ- ”øj ” B g Ol ) N k h ll kk d d s mobile *(s)h₃ekʷ- (som
foreslået af F.O. Lindeman), da (s)h₃- ville give hitt. isḫ-.
Personendelsen i 2. pl. -iþ svarer til oht. -et og on. -eþ; alle < germ. *-eþ < ie. *-e-te-, identisk med indikativ 2. pl.
af sekundærendelserne, hvis man regner primærendelserne for at være *-e-th₂e-, jvf. sanskrit sekundær -ata over for
primær -atha.
armaion, akk.sg. af armaío ” l ” < *ar ē-ōn-, feminin n-stamme. Afledning kun belagt i gotisk med suffikset -ōn-
vistnok lagt til den oprindelige stamme i *arman (< *ar ēn) ”h dl d h d d”, g l d f dj g
*arms ” lykk l g, l d g, yd l g, f g” kk l ), j f armr (da. arm), af germ. *armaz
”f l d , f l d , l ” Afl d g lå æ l på f h ld ll l miser ” kk l ,
l d g” g misereor ”y k , f g ” C f 781)
To etymologier til arm: Den klassiske etymologi, oprindelig af K. Johansson i BDSL 15, 1891: assimileret af
*arƀ a- < ie. *orbʰ-mó- til roden i gr. ὀρφανός ”f æld lø ”, l orbus ” ø ”, d arv. Alternativ fra Antoine
Meillet i MSLP 1898: *(h₁)or-mo-, beslægtet med arm. ołor ” dl d h d” < d or-orm. Jaan Puhvel 1984
tilføjer hitt. arma- c., arman- ” ygd ”, armala-, irmala- ” yg”
Nominativen urgerm. *-ōn har -o i urnord. (Hariso, Leþro) og -o i låneord i finsk (fi. armo ” åd , hj gh d,
dl d h d”; aalto ” ølg ” = alda, fi. kallio ”kl pp ” = hella), men man ville have forventet -a i nom.sg. på
gotisk, så der må her være tale om udligning fra de øvrige former i paradigmet. Disse stammer er en germansk
nydannelse, en sammenblanding af gamle femininer på *-ō (got. -a) < ie. *-eh₂ og rene n-stammer .
Akkusativens *-um på ie. giver germ. *-u N og forsvinder på gotisk, når det oprindelig har stået i tredje stavelse,
men det tillader stammens udlydende konsonant at vise sig (her -n-).
izwara, poss.pron. 2.pl. f.akk.sg. Bøjes som stærkt adjektiv (blinds). = gen. af pers.pron. 2.pl af jūs ”I” l
eōwer, on. yðvarr, oht. uwēr < germ. *izwira-z. Den oblikke stamme (= alle undtagen nominativen) er en
kontamination (sammenblanding) af den førgermanske akkusativs langform *usmé og kortformen *wos > *usmé-wes
eller *uswe-wos > *uswe-wes > *uzwiz, herefter dissimileret til *izwiz (Adam Hyllesteds teori; se minikompendiet for
andre idéer, der dog i det store og hele ligner denne meget).
Suffikset er *-ero- som i 1.pl. unsar, undar og adverbiet ufaro, der udtrykker sammenligning, især kontrasten
mellem to alternativer; fx got. uf < ie. *up(o)- ” d ” > k d *up-er-(i) ” pp , ” g ufar) > adj. *uper-o
(skt. úpara-, lat. s-uperus, gr. ύπερος, got. adv. ufaro). I latin er noster ” ” g vester ”j ” d d *-tero-,
som vel er identisk med *-ero- d “ d d l d ” -t-?).
Akkusativens *-eh2m på ie. giver germ. *-ō N og endvidere -a på gotisk.
ni, æg l ” kk ”, j f on. ne, af germ. *ne < ie. *nē , hvoraf også lat. nē, skt. ná, oks. ne m.fl.
táujan, f ”gø , l ”, f 1 g kl , p æ 3 g tawida, jvf. runenordisk tawide, 1.sg. på
guldhornindskriften tawido, oht. zouwen, on. týja ”hjælp ” < g *taw(w)jan-, af den ie. kausativ douh₂- e- ”få l
l ” d l d * eu ₂- ” føj ”, h f g å g lp æ *du-n-ǝ₂- i δύναμαι ”k ” j f
fremmedordet dynamisk) samt den tokh. aorist A tswa- B uwa- < hhv. nultrin med brydning *duh₂- og fuldtrin eu ₂-.
Desuden med instrumentsuffikset *-tl-o-m som i on. tól, oe. tōl ” æ k øj” < * ou -tlo- = ”d , h d
f ll g ”) O d k y l g , d l d æ g *taggwjan med Verschärfung. Den
manglende Verschärfung skyldes dog den såkaldte Pinaults lov, der dikterer laryngaltab i konsonantgruppen *- -
allerede i ie., hvorved etymologien næppe kan ses som værende andet en sikker.
in, p æp ” ”, j f í (da. i) < germ. *in < ie. *h₁en, hvoraf også gr. ἐν, lat. in m.fl. Undertiden med lokativisk -i og
roden i nultrin, f.eks. skt. ní- < *h₁n-í-.
andwaírþja, dat.sg. af andwaírþi ” l d æ l , å y , g ”, l -stamme, jvf. oht. antwart > ty. Antwort
” ” f
176

1) præfikset and- ” d, æk f ”, j f p æp and ”g , l g , ” g ant-. Har som flere andre præp.
stemt i stedet for forventet aspireret konsonant pga. generaliseret Verner-variant (eller pga. oprindeligt ustemte
omgivelser?). Oprindelig konsonantisme bevaret i oe. oð < *anþ-. Af germ. anda < ie. *h₂ent-eh₂, hvoraf også gr. ἄντα
” d ”, l antà ” d”, h ḫanza ”f d ” k ánti ”fø ”, g ἄντι ” d”, l ante ”fø ”;
*h₂ent-ero- ”2 ” g anþar, lit. añtras ”2 ”) g *h₂ént-bʰo- ” gg ”, *h₂n t-bʰ-í ” k g” < ”på gg d ”; g
ἀμφι-, lat. ambi, tokh. B ānt a p , da. om- og be-), der sammenholdt med varianten *h₂e-l- o- ”2 ” l alter er en
kontamination af de to) måske tyder på en simpel rod *h₂- med en gammel heteroklitisk stamme? Betydning sikkert
åd ”fø , 1 , f d ” ll ” d , 2 , på d d d ”, fhæ g g f y kl , den anden ”d fø ,
l ”, f l'autre guerre ”1 d k g”, andranik ”fø fød ” g havnefront, d åd ”f d ” g
”d d d ”
samt
2) waírþi, neut. ja-stamme, afledning af verbet waírþan, verbum fra 3. stærke klasse (warþ, waúrþun, waúrþans,
jvf.. on. verða, oht. werdan > ty. werden ” l ”, f g *werþan- < ie. *u ert ” d ”, h f g å k vártate, lat.
vertō (perf.part.pass. versus, vorsus ” d” = k v ttá- ” d ”, k vrĭsta ” ld ”), k vrĭtet ” d ”, kh A wärt-
”k ”
manne, gen.pl. af manna ” d, k ”, k l -stamme, der dog i nogle former bøjes som rodnomen, f.eks.
gen.sg./nom.pl./akk.pl. mans. Traditionel etymologi < *manwa-, tematiseret form af en gammel u-stamme som i skt.
mánu- ” d” d d d k d l l k ǫž ” d” < * on-g- o-, måske det samme som i lit.
ž ogùs ” d”, mergà ”p g ” fl ) Alternativ etymologi (iflg. Elmar Seebold i Kluges tyske etym. ordbog):
Generaliseret fra svag form *gman-n- af n-stamme < *gman-ōn- dannet til *guman-, got. guma (on. gumi, da.
(brud)gom) Ifølg W ld M ńcz k tudia Etymologica Cracoviensia 3 er den gamle etymologi rigtig, da de
germanske former alle viser en regelmæssig fordeling mellem regelmæssigt udviklede former svarende til guma og
manna, og ingen sammenblandinger.
Gen.pl. burde have en mørk vokal (de øvrige germanske sprog har -o, -u), men det gotiske -e er muligvis analogisk
efter singularis, hvis -is på urgermansk hed *-esa-. For mere om denne endelse se minikompendiet.
du, p æp ” , f ”, j f y zu, eng. to; men burde hedde **tu. Småord afviger ofte fra lydlovene, fordi de oftest
optræder tryksvagt.
saíƕan, f f ” ” k l k h æ p f ” l , ”, j f g θεαθῆναι. Se endvidere
ovenfor.
im, ” f d ”, d pl f d p l g p is, si, ita) i alle tre køn.
aíþþáu, d ” ll ”, l f *aíhþáu, sammensat af aíh /ih/ og þáu. Såleders næppe kognat til on. eða ” ll ”,
som mange ellers påstår, med mindre det virkelig er aíþ-þáu /iþ-þau/, hvor den første vokal udtales [ɛ]pga. særlige
forhold i partikler og lign. ligesom i de reduplicerede verbers reduplikationsstavelse. I så fald af ie. *(h1)eti, jvf.
nedenfor under iþ.
láun, akk.sg. af láun ”lø ”, l -stamme, < germ. *launa- ”lø ”, l pl laun. Afledning med
suffikset *-no- til roden i lat. lucrum ”g , lø g”, *leu - eller *lau - med ukendt grundbetydning.
Den ie. endelse *-om (> germ. *-a(n)) i nom. og akk. af neutra (samt akk. af maskuliner) forsvinder regelmæssigt,
idet nasal forsvinder i udlyd, hvorefter den samme skæbne overgår kort vokal. Vokalen men ikke nasalen er dog bevaret
i det ældste urnordisk, jvf. f.eks. horna ”h ” kk g f l -stamme) på guldhornindskriften. Endvidere skt. -am,
gr. -ον, lat. -um, oprøj. -an m.fl.
habáiþ, præs. 2.pl. af haban ” h ”, f 3 g kl , j f ht. abēn < germ. * aƀēn/ aƀējan, oprindelig
stativ af ie. *kap- ”g ”, h f d j-præs. lat. cap ō, gr. κάπτω ”g ” ”g ” yd g = ”h ld , h ”)
177

fram, p æp ”f ”, yk æ k f f g *fram-, *frama- ”f d, f ), d f )” < *pro-mo-, identisk
med da. frem, hvorimod de tryksvage former har givet germ. *fran-, on. frá, da. fra.
attin, dat.sg. af atta ”f ”, k l - A d p d l g “l llw ” d yk f l ø p g)
af sekvensen -tt-, der ellers udvikles regelmæssigt til germ. -ss- (undtagelse: skatts ” ø , p g ”, d å k h d -
ttw- på germ. eller kunne forklares via Kluges lov, ifølge hvilken prægerm. *-Tn- > germ. *-tt-). Lydsekvensen (t)ata er
desuden typisk universelt børn p g f ”f ”, ” d f ” g l g , j f d æ l h atta og gr.
ἄττα uden normale lydkorrespondenser, samt f.eks. tyrk. ata. Sandsynligvis dog beslægtet med tilsvarende germanske
benævnelser som f.eks. oht. atto og diminutivafledning i navnet på hunnerkongen Att-ila ”l ll f ” = PN Atli, no./da.
Atle, nht. Etzel; alle med samme suffiks som i Wulfila ”l ll l ”
Dativen af n-stammer kommer af lokativen på ie. og har bevaret stammens -in- (< ie. *-en-), fordi der herefter var
tilføjet den lokativiske partikel -i, som senere faldt væk.
izwaramma og þamma, m.dat.sg. af hhv. poss.pron. 2.pl. izwar og dem.pron. sa. Den pronominale dat.sg.-endelse med
-mm- er assimileret af ældre *-zm-og svarer til lit. -sm- i f.eks. tasmai.
himinam, dat.pl. af himins, maskulin a-stamme (må ikke forveksles med n-stamme; dette ord har n i roden), styret af
præp. in. Ligesom on. himinn umiddelbart af germ. *himinaz (ældre < *heminaz eller *hemenaz), men tilsyneladende
dissimileret i både oht. himil og ofris. himul, dvs. inden for begge grene af vestgermansk (da. himmel er lånt fra ty.).
Anden mulighed: Gammel l/n-stamme (ligesom sol), hvor -l- er bevaret, fordi det ikke stod i udlyd og blev til -r i nom.
som i normale ie. heteroklitika. Herefter skulle nominativens -l og de oblikke stammers -n(t)- være generaliseret i to
forskellige dialekter af germ. Ordets rod er enten 1) * s k e - ”dækk ”, h åd f d , skam (germ.
*skama-), g å yd g ”kø d l ”, lat. camisia ” kj ” g ll. fra germ., jvf. oht. hemidi, ty. Hemd) og skt.
ā uly - ”d ”; ll 2) *(h₂ k e-me-r/-n- ~ *(h₂ ek -mer/-n- ” h æl g >) , h l”, h f g å k kamy ” ”,
skt. a an-, av. asman- ” ; h l” g a ar - ” å ”), l akmuõ, a uõ ” ; l ” U kk , d
rod faktisk er afledt af *ak - ” p d ” g ἀκμή ” p d , ål”, k a aní- ”p l p d ”, l acerbus ” k p, ” fl
Dativ pluralis har altid -m på gotisk, fordi endelsen var germ. *-m(i)z < den ie. instrumentalis. Germansk og
baltoslavisk viser -mis, medens de øvrige sprog har refleks af *-bʰ s.
Vers 2
þan nu táujáis armaion, ni haúrnjáis faúra þus, swaswe þái liutans táujand in gaqumþim jah in
garunsim, ei háuhjáindáu fram mannam; amen qiþa izwis: andnemun mizdon seina.
þan, d ” å”, f g *þana, hvoraf også oht. dana > nht. dann, oe. þan > eng. then. Består af den ie.
pronominale stamme *to- + -no af omdiskuteret oprindelse.
nu, d ” ” < g *nu < ie. *nu. Samme rod som i *neu -o-s ” y” = ” hø l )”, f l ddh -
dannelse, men nu er en nultrinsform.
táujáis, præs.konj. 2.sg. af táujan, se ovenfor.
2.sg. har i ie. endelsen *-s(i). Her er der tale om optativens tematiske sekundærendelse, dvs. ie. *-o 1-s.
armáion, akk. af armáio ” l ” f
ni, æg l ” kk ” f
haúrnjais, præs.konj. 2.sg. af háurnjan ” læ h , p ll på h , d ?)”, f 1 g kl ,
produktivt dannet i germansk som denominativ af haúrn ”h ”, f l g k /h /, utral a-stamme; < germ. *hurna-
< ie. *k -no- eller *k or-no- ligesom lat. cornu ”h ”, l *s rnā og olett. sirna ”hj ” < *k er-no- ”h ”,
178

afledning af *k er(h2)- ”h d, p” l g *k er(h2)-s-on- > germ. *hersan- > on. hjarsi, hjassi > gda. jassæ > da. isse;
og *k er(h2)-s-n-on- m. > germ. *herznan- > *hernnan- > on. hjarni ”hj ”
Prohibitive bydeformer, altså nægtende (med ni ” kk ”), følg f k j k , kk f p D
formodentlig en slags videreførsel af forholdene i ie., hvor man brugte injunktiv til dette formål.
faúra, p æp ”f ”, y d l g k /f / < g *fura, a-omlyd på de øvrige sprog: oe. fore, os./oht. fora.
Af ie. *p H-eh₂ (til roden *per- i for, første, frem osv.), både adv. og præp., f.eks. skt. adv. purā ” dl g ”
med fuldtrin i roden også almindelige, f.eks. opers. parā, d g p æp ”fø ”
þus, dat. af det pers.pron. 2.sg. þu < germ. *þu < ie. *tu, hvoraf også lat. tu, skt. tu, gr. συ. Dativformen har sekundært u
efter nominativen (og måske akkusativen, men dens -u- er også analogisk efter nom.).
swaswe, k j ”l g ”, f d k p fl p *su e- ” g”), h f d dste er en fastfrossen
instrumentalis. Endvidere on. svá ” å”, y so ” å”, g so ” å” g d f g f k l sōc, lat. sic ” ål d ”
þái, m.nom.pl. af dem.pron. sa, af ie. *to , jvf. f.eks. skt. te. Fungerer her som bestemt artikel (kalke fra græsk).
liutans, nom.pl. af liuta ”hykl ”, k l -stamme; ved siden af findes et tematisk *liuts (overleveret i pl. liutai)
” yd , gøgl ” < g *leuta-, hvoraf også on. adj. ljótr ”g , f yg l g”, h lioz ” æ l g, d g k” Af d
verbalrod *leu - ”d kk g; h dl kj l = hykl k, æ l g ”, h f g å g *lūtan- (on. lúta) ”l d , gå
d øj ” g l k f f k l l ũ nas ” ”
Nom. pl. af n-stammer -ans < germ. *-an-iz < ie. *-on-es.
táujand, præs. 3.pl. af táujan. Se ovenfor.
Den ie. endelse i 3.pl. er *-nt(i). Her er der tale om den tematiske primærendelse, dvs. *-o-nti, idet ie. *-t ville være
gået tabt, hvis det havde stået i absolut udlyd, jvf. f.eks. præt. got. -un < ie. *-n t.
gaqumþim, dat.pl. af gaqumþs ”f l g; y g g ”, f -stamme, sammensat af
1) præv. ga- < ie. *ko(m), jvf. lat. cum “ d”, con-, co- “ -“ fl
samt
2) det ie. ti-abstraktum *gʷṃ-ti-, hvoraf også skt. gáti- ”g g”, g βάσις ” k d ” j f f d d basis); svarer
med præv. fuldstændig til lat. con-venti- i convent ō ”f l g” V l d *gʷe - ”k ”, h d
lit. gemù, g t ”fød ” d l d j-præs. i lat. ven ō, gr. βαίνω ”k ” < *g w - -) og sk -præsens i skt.
gácchati ”k ” < *g w -sk -). Anses normalt for sammenhørende med *gʷe ₂- ”gå” k j gā t , gr. aor. ἔβη)
parallelt med *dreh₂-, * reu - ”lø æk)” f *drem- ”lø h l)”; d l ødd på d
varianter med og uden rodudlydende -m-, der angiver en telisk (telos = mål) aktionsart og er et gammelt perfektivt (eller
terminativt eller resultativt = afsluttende) aspektsuffiks, der senere er smeltet sammen med roden. Jens Elmegård
Rasmussen taler i stedet for en lydlig veksel svarende til den i verbets 1.pers. præsens og perfektum (-mi- ~ -hibøjningen).
jah, k j ” g”, j f d k ja(h) på Kragehul-indskriften, oht. joh, sammensat af ja ”j ” g l g ll k ,
er en typisk veksel i udråb), beslægtet med lat. ia-m ” ll d ”, + -uh ” g”, å d f “h c-et-nunc-p kl ” *u + *kʷe
” g” l -que, skt. -ca. Lånt til østersøfinsk, jvf. fi. ja ” g”… g y d g å f g få y k lå
ind i grønlandsk/kalaallisut i sammenhængen ajasoornarpoq ”d f d ” fter tysk ach ja so).
garunsim, dat.pl. af *garuns kk l ) ”g d ; k d pl d ”, f -stamme, sammensat af
1) præv. ga-. Se ovenfor.
samt
2) runs, maskulin i- ” j; ø ; lø ” ll l d *ga-rinnan ” ød , l /lø ”
Forskelligt køn skyldes måske indflydelse fra græsk? (jvf. runs = δρόμος, ῥύσις; garuns = άγορά, ῥύμη). Hovedverbet er
179

*rinnan ”lø , d ”, f 3 æ k kl rann, runnum, runnans) < germ. *rinnan-, mest sandsynligt (og iflg.
LIV) nasalpræs. svarende til skt. r ā t ”l d ø , flyd ”, g ὀρι νω (lesb. -ίνν-) < *h₃ri-ne-H- til roden *h₃re -,
hvoraf også skt. rī yate, oks. rějǫ, rejati. Kunne dog også være til ved. rínvati med uforklaret v-præs (ie. *-nu - giver
også germ. *-nn-).
ei, ”f ” p k l/k j k , j f g εἰ ” å, ”, k i ” g” og rel.pron. i-že.
háuhjáindáu, præs.konj. 3.pl.pass. af háuhjan, verbum af 1. svage klasse, dannet produktivt i germansk som
denominativ af adj. got. háuhs ”høj” < g *hauhaz ~ (med Verner) *haugaz. Subst. høj er afledt heraf. Svarer til lit.
kaũkas ” l ” < *kou k-o-s til roden *keu k- ”k g”, h f g å skt. kucáti ”k g” < *kuk-é-).
Den gotiske konjunktiv -ai- kommer fra den ie. optativ (ønskeform) *-oih₁-, hvoraf også gr. -οι-, mens passivens -u
er den deiktiske partikel, man også k ld f “h -og-nu-p kl ” ll “h c-et-nunc-p kl ” Ad Hyll d
teori; se minikompendiet for andre idéer). Den optræder ikke i passiv indikativ.
mannam, ” f k ”, d pl f manna. Se ovenfor (og om endelsen under gaqumþim).
amen ” d l g”, h k f d d d g æ k æ l
qiþa, præs. 1.sg. af qiþan ” g ”, f 5 æ k kl qaþ, qeþum, qiþans) < germ. *kweþan-, hvorimod da.
kvæde, on. kveðja < germ. *kwaþjan- < ie. j-præsens svarende til arm. kočʽe < *gʷot- e-. Alle kommer af ie. *gʷet-
” g ”, h f g å l vetō ”f yd ” j f f d d veto). Ifølge Martin Kümmel i LIV kan det latinske ikke
høre hertil pga. tilsyneladende rodudlydende -h₂ i inf. vetāre (som armensk ikke viser), men denne infinitivdannelse er
produktiv.
Personendelsen -a i 1.sg. kommer af ie. *-ō, der er bevaret som sådan på bl.a. latin og græsk.
izwis, dat. af pers.pron. 2.pl. jus. Se izwara ovenfor.
andnemun, præt. 3.pl. af and-niman ” cc p , få , d g , g ” h l g ”d h få ”), f
1) præv. and-. Se ovenfor.
samt
2) og verbet niman ” g ” f 4 æ k kl nam, nemum, numans) < germ. *neman- < ie. *nem- ” ld l ”, j f g
νέμω ” ld l ”, k námas- ”f æ g”
mizdon, akk.sg. af mizdo ”lø ”, f -stamme, < germ. * z ōn-, jvf. oe. meord, meard ” lø g, l g”, h
ēta < ie. * íz ʰ-o-, hvoraf også skt. īḍhám ”k k c ; p ”, īž a-, oks. ĭz a, gr. μισϑός ”lø , lø g”
Uklart, om det er en rod * e s - eller opr. sammensat af et element *mi- + *sed- ” dd ”; g dly d k
k l g d å k ”f æ p ”?
For akkusativens -on se ovenfor under armaion.
seina, f.akk.sg. af poss.pron. 3.sg.refl. seins, < germ. *sīnaz (oht. sīn, on. sinn) < ie. *s -no-s, adjektivisk dannelse
baseret på (lokativformen af?) det refl.pron. *s u )e. De possessive pron. bøjes stærkt (blinds).
For akkusativens -a se ovenfor under izwara.
Vers 3
Iþ þ k j d , w hl d þ , ƕ j þ íhswo þeina,
iþ, k j ”h , å ; ” < g *íþ-, ið-´, præfiks, der angiver gentagelse, fx on. ið- ” g , l g ”, d idelig ” g
g g ”) < *(h₁)éti, hvoraf også lat. et ” g”, k áti ” d ; d”, g ἔτι ”d d ; d ”
180

þuk táujandan ”d g gø d ” = ” å d gø ”, k k kk y f witi. Tilsvarende absolutte konstruktioner på
latin og græsk, f.eks. lat. te facientem.
Det analogiske -u- i akk. þuk ”d g” g d þus, taget fra nominativens þu ”d ” adskiller gotisk fra de øvrige
germanske sprog. -k er derimod en fællesgermansk analogi, taget fra mik ” g”, d l h -k fra ik ”j g”
taujand- er præs.part. af táujan. Se ovenfor. -nd- kommer af den ie. endelse i præs.part. *-nt-, bevaret som sådan
bl.a. på latin (jvf. facientem). De stærke adjektivers og pronominernes m.akk.sg.-endelse -an(a) er som udgangspunkt
identisk med substantivernes ditto (germ. *-a N > got. -Ø); blot har denne endelse tilføjet en partikel (måske < germ. *ō
N ?), der har virket bevarende på den egentlige endelses udlydende nasal.
witi, p æ k j 3 g ” k l d ”) f *witan ” d ”, p æ -præsentisk verbum, jvf. on. vita, oht. wizzan < germ.
*witan-. Præsens < ie. perf. af *u - ” ”, å f k 1 g wáit ”j g d” g l *u -h₂e ”j g h ”, h f g å g
F οῖδα ”j g d”, d véda ”d ” Roden *u -, hvoraf med oprindelig betydning f.eks. lat. v eō ” ”, k v ět
” ” h å k d l gg d -n-, der træder frem i nultrin i nominale afledninger som kelt. vindos ”h d, kl ”, d
keltiske bynavn Vindobona ”W ”, g *wint-ru- ” ” M g å lp æ k víndati, arm. gtanem og i
keltisk – d g æpp fø h f , d d p æ k yd g ”f d ” E *u o -o- finder vi i skt. véda
”h ll g d , d ”, j f Rigveda og sprognavnet vedisk.
Konjunktivendelsen er < atematiske optativendelse ie. *-īt < *-ih1-t (udlignet af *- e 1-t), som ellers fungerer som
præteritum konjunktiv på gotisk og germansk, men da dette verbum er præterito-præsentisk, danner det præsens
(indikativ og konjunktiv) på samme måde, som de stærke verber danner præteritum på. Bemærk at den sekundære
personendelse ie. *-t er gået tabt i udlyd i germansk.
hleidumei, ” hå d” g , f -stamme, substantivering af feminin form af adj. *hleiduma ” ”,
der altid bøjes svagt (sa blinda). Sandsynligvis komparativ *k le -t-ṃHo-n- ”d ”, g l ”d l g øj d ,
d d f )” j f kejt-håndet ~ on. keikr ” l g øj ” g right ”høj , g g/ ”, g l ”l g , d k ”),
ligesom oir. clé, wal. cledd ” ; lykk l g” < *k le - o-) til roden *k le - ”læ , øj ”, h f g å k r yat
”læ ”, h ppp r t - ligesom den baltoslaviske intonation viser laryngalløs rod. Nasalpræsentiske former har dog
generaliseret nultrin af hele roden *k l - f ø r nasalsuffikset, f.eks. germ. * l nōn- ”læ g, hæld ” kk **hul-), men
længden i f.eks. lat. clīnō ”hæld , øj ” l æpp l y g l d d l d g åd flg J El gå d R ),
f d g l lp æ ’ -n- -, jf. lesb. κλίννω. Af to-participiet *k le -to-, *k l -tó- kommer bl.a. det wal. bynavn
Clwyd ” ”, l laĩtas, gr. κλῖτος, on. hlíð (f.eks. i nordboernes bebyggelse på Grønland Brattahlíð), da. li, alle
” k å g”; d -d-udvidelse til roden desuden da. lide ” y ”, lita på ” l på”, hlíta ” l d , l på
”, g l ” ø g l, læ g p d”
þeina, f.nom.sg. af poss.pron. þeins < germ. *þīnaz (on. þinn, oe. þīn, oht. īn) < ie. *t u -no-s, adjektivisk dannelse
til pron. *tu ”d ” D p p øj æ k
ƕa, ”h d” kk g ll g ) f d p ƕas ”h ”), d k f d g E d k f *kʷo
eller af *hwat < *kʷo (= lat. quod) med mistet endelse i ubetonet stilling, jvf. on. hvat, oht. (h)waz, men f.eks. også oe.
både hwa og hwæt.
táujiþ, præs.3.sg. af táujan. Se ovenfor.
Den ie. endelse i 3.pl. er *-t(i). Her er der tale om den tematiske primærendelse, dvs. *-e-ti, idet ie. *-t ville være
gået tabt, hvis det havde stået i absolut udlyd, jvf. f.eks. præs.konj. got. -ai ( *-a?) < ie. *-o 1-t. Endvidere lat. -it,
skt. -ati m.fl..
taíhswo ”høj hå d” g , f -stamme, substantivering af feminin form af adj. taíhswa / h w / ”høj ” h
bøjet svagt men kan også bøjes stærkt, dvs. taíhsws ligesom blinds) < germ. *tehswa- < ie. * k s-u o-, jvf. gr. δέξιός =
myk. de-ki-si-wo < * k s- -u o-, af ie. * k s- ”høj ” f k ll g fl d g ), h f g å l dexter, oks. esn m.fl.
D d ” yd” k dak iná-, oir. dess. Samme forhold ses ved Yemen ”l d d yd/på høj hå d” f k
al-yaman ” yd” g/ ll yamin ”høj d ” B yd g kk g å ” g g” j f g right), l d ”gø
181

g g , d ”, h f d p dák atā ”gø d g g !”, d dák ate ”d , g = d l g)” Må k
udvidelse af roden ek - ” g , d ”, h f f k l decet ”p ” g g *teh-w- i got. *tewa ” d ”, h
gi-ze ōn ” g d ”
Vers 4
j h í þ þ f lh j , j h þ íƕ þ f lh j , g þ þ
baírhtein.
sijái, præs.konj. 3.sg. (suppletiv form) af wisan ” æ ”, f 5 æ k kl was, wesum, wisans). Roden er
nultrin af *h₁es- ” æ ”, j f f k k asti, gr. ἐστί, lat. ist ”е ” fl D f f lg f p æ k *-ih1-, jvf.
ovenfor under witi, dvs. ie. *h1s-ih1- > germ. *sī-. Herpå har man sluttelig tilføjet den synkrone præs.konj.-endelse -ai,
dvs. sij-ai.
so, f.nom.sg. af dem.pron. sa ”d ”, h g k l; < g *sō (on. sú) < ie. *seh₂, jvf. skt. sā, gr.
best.art. ἡ.
armahaírtiþa, g ” l ”, f ō-stamme. Afledning af adj. armahaírts ” hj g” < g *arma-hertþō-,
jvf. (parallelt dannet eller nedarvet?) oht. arm-herzida; sammensat af
1) stammen i arms, se armaíon ovenfor. Barmhjertighed på dansk er enten sammensat med be- eller omdannet efter
ordet barm.
samt
2) stammen i haírto ”hj ”, f k /h / < g *hertan- (omdannet i flere omgange på gotisk), sekundær
germ. neutral n-stamme fra det ie. oprindelige rodnomen *k er(d)- ~ *k ēr(d)- ”hj ”, h f g å l cor, cordis, gr.
καρδία, lit. r ìs, oks. sr -ĭce. Ordet synes at have vekslet mellem fuld- og langtrin på ie., jvf. gr. κῆρ, ved. ā r .
Germansk kan pga. Osthoffs lov, der alligevel giver forkortelse foran sonant + konsonant, ikke sige så meget om
længden.
Afledning med suffikset -iþa (germ. *- þō-) danner den situative type af feminine abstrakta, her almissen forstået
d k l h dl g ” l ; h g g hj gh d dfø ”), d ff k -ein- og -on- (germ. *īn-,
*-ōn-), der danner imperfektive typer (armahaírto ” hj gh d”) M d æ g f h ld ll d kk
helt konsekvent på gotisk, men er det på oldhøjtysk (-ida over for -î(n)). Hvilket af sprogene, der dermed reflekterer det
urgermanske system, er lidt uklart, men den situative type svarer vel til sanskrit -itá.
fulhsnja, dat.sg. af fulhsni ”d kj l ”, l -stamme, jvf. on. fyl(g)sni ” kj l d”, fl d g d *-sn-ja-, selv
afledt af et ikke overleveret adjektiv *fulhsns (< *-naz) til et gammelt nultrin af germ. *felhan- ” kj l , fjæl ”, g (us-
)filhan ” g ”, h bi-felahan ” f l ”, f *pel-k- ” dhyll ”, h f g å p øj pelkis ”k pp , dækk ”, w l ol <
*polk ”f d p kj l j d )”, d d l af *pel- som i lat. pellis < *pel-ni-s ”h d, p l ” B læg d følge,
der kan være af to forskellige verber: Dels et stativt *fulgēna- (oht. folgēn), dels et denominativt fulgjan- til *fulha-
”f d p ”
saei, g f l p ”d , ”, ammensat af det dem.pron. sa + det rel.pron. ei. Se ovenfor.
usgibiþ, præs. 3.sg. af usgiban ” lg ”, f
1) præverbiet us-, jvf. svensk ur ” d f” g y Ur- som i Ursprung ” p d l ” < *ud-s ” p, d”
samt
2) verbet giban ”g ”, f 5 ærke klasse (gaf, gebum, gibans) < germ. *geban- < ie. *gʰebʰ-, hvoraf også lit. gebù
”j g g ” g l fl d g d gábhasti- ” d , hå d” d p æ k på g k
og baltisk, men sikkert identisk med *gʰab ʰ - ”g , g ” > l abeō ”j g h ”, gaibid ” g ” LIV konstruerer
tre forskellige rødder, fordi oskisk (fut. hafieist) og latin viser hhv. aspiration og ikke-aspiration – det er nok ikke
nødvendigt at regne med mere end én.
182

in baírhtein ” d å , ff l gh d”
Substantivet er dat.sg. (germ. *-īn-i) af baírhtei ”å d, ly d”, f -stamme, < germ. *berht-īn- = on.
birti ”kl h d, ly ” Adj k k d f dj k baírhts < germ. *berh-ta-z ”ly , å ”, h f g å g
bright. Samme ie. rod *bʰerĝʰ- som i da. birk, on. bjǫrk, lit. b ržas, skt. b ūr-já- ”d ”, l farnus ” k”; l k barth
”h d”; l k b rā jate ”gl , ål ”
Vers 5
Jah þan bidjáiþ, ni sijáiþ swaswe þái liutans, unte frijond in gaqumþim jah waíhstam plapjo
standandans bidjan, ei gáumjáindáu mannam. Amen, qiþa izwis þatei haband mizdon seina.
bidjáiþ, præs.konj. 2.pl. af bidjan ” d ”, f g *beðjan- (on. biðja, oht. bitten), præt. *bað (on. bað, oht. bat),
tilsyneladende af ie. *bʰe ʰ- ” øj g d” I d lhø -j- kun præsens, hvor det bøjes som svagt verbum,
men i øvrigt bøjes det efter 5. stærke klasse (uden -j-): baþ, bedum, bidans. Iflg. Elmar Seebold (KZ 81, 1967)
formentlig en j-præsens af ie. *gʷʰe ʰ-, hvoraf også av. ja δ e ” d ”, g ϑέσσεσϑαι ” d ; å , påk ld ” oir.
guidid ” d ” Æld y l g k d øg fø f læg k d k bā ate ”pl g ” < *bʰe ʰ- ” ykk ”)
unte, k j k ” h , f ”
frijond, præs. 3.pl. af frijon ” l k , l d ”, f 2 g kl , j f l vr ēn ”f l, g f g d” Og å
med substantiveret præs.ptc. frijonds ” ”, p d l g ” , l k ” ll k ” , d l k ”, j f
frændi ” læg g” Af *pr - o-, af et fuldtrin *pre - ” l k ”, h f k ppp prīt - ” l g, gl d”, pri ā t
”glæd , h g ” < lp æ *pri-né-H-); måske selv en udvidelse af *pre -, jvf. skt. priyáti med kort -i-, avest.
friia- ”kæ ”, j f g dj *frija- “f ”, h frī, got. freis /f ī / < *frijs < germ. *frijaz). Ordet frelse skal også sættes
hertil; segmenteres som germ. *frī-hals > on. frjáls.
Den præcise verbaldannelse er med det produktive suffiks germ. *-ōn/ōjan < ie. *-eh2 e)-, ligesom ved de latinske
ā-verber, oven på den eksisterende j-stamme, dvs. ie. *pr - -eh2-.
waíhstam, dat.pl. af *waíhsta ”hjø , k ”, k l -stamme. Dativ her styret af præpositionen in. Afledt med ie.
*-sto- til en udvidelse af roden *ue -, enten med -g- (germ. *wīkan-, on. víka ” g ”, k vijáte ” æg g h g”,
vigrá- ”h g”, l vigrùs ”l l g”, kh d p ) A wikatär B wiketär ”f d ”) ll -k- (skt. vi-vyákti
” gæ d ”, g εἴκω ” g ”, l v nc ō ” d , g ”, l vīkt ” øj ”) D g æ k f flg LIV l -gformen
med sekundært -k- fra ikke-præsentiske former med -ks-, -kt-; dette ville muliggøre sammenkædning med gr.
*ὀFεἴγω > οἴγω οἴγνυμι, lesb. ὀεἴγω ”å ”, h ο- er en partikel.
De germanske orddannelsessuffikser *-sta-, *-stu-, *-sti- optræder ofte i stedsangivelser og stednavne og er
sand y l g g f d ” å”, *steh₂-, altså *-st-o- med regelmæssigt tab af laryngal.
plapjo, gen.pl. af *plapja ”g d ”, f ō-stamme (hapax = kun attesteret denne en gang), formodentlig enten
fjernassimileret eller en skrivefejl for *platjo, g pl ”g d ”, æ l f – og et lån fra – gr. πλατεῖων og/eller
lat. platea. Bemærk her muligheden for fejllæsning af de græske bogstaver: π (p) vs. τ (t).
standandans, m.nom.pl. af præs.ptc. standands til verbet standan ” å”, f 6 æ k kl T l d *steh2-
” å” g *stān; lat. stāre ” å”, g ἵστημι ” ll ”, k tí ṭhati ” å ”) d -n- fra nasalpræsens til en sekundær rod
fra ppp. germ. *staþ- ~ *stað- (< ie. *stə2-tó- ” å ”) M l g l g d ”gå” d ll d *standan
svarer nogenlunde til *stān som *gangan til *gān.
bidjan, f ” d ” f
gáumjáindáu, præs.konj. 3.pl.pass. af gáumjan ” , d øg ”, d f 1 g kl ; < g
*gaumjan-, hvoraf også on. geyma, oe. gīe an, oht. gaum(j)an ” f , d h ld ”, fl d g f gauma-
183

” p æ k h d” gaumr, oe. gīe a, oht. gouma), af ie. nominalafledning *gʰ u -mo- til roden *gʰau -(?) som i lat.
faveō ” æ g l g”, k govět ” æ ”
þatei, k j ” ”, f d l d p < *to-d + konj. ei. Se ovenfor. Anvendes oftest, hvor den
græske tekst har formen ὅτι til angivelse af indirekte tale.
Vers 6
Iþ þu þan bidjáis, gagg in heþjon þeina, jah galukands haúrdái þeinái bidei du attin þeinamma
þ f lh j , j h þ íƕ þ f lh j , g þ þ í h
gagg, ipv.2. sg. af gaggan ”gå”, p c p l f 3 d pl c d , æ k kl Af g *gangan-, hvoraf
dansk gange, præt. gik (< on. gekk med -kk < *-nk < *-ng), verbalnominet *ganga- ”g g” … kk d gå). Dette
verbum < ie. *ĝʰengʰ-, hvoraf også skt. jaṁha- ” k d ”, l žeñgt ”gå”, cingid ”gå ”, g ll cing-eto- i Ver-cingetorī
” -soldater-k g ”
heþjon, akk.sg. af *heþjo ”k ”, f n-stamme. Her målets akkusativ (i den forstand, at det er styret af præp.
in). Beslægtet med oe. heaþor ”fæ g l”, ø g f kk p d l Må k læg d k kata- m.
”k ; kæld ”
galukands, m.nom.sg. af præs.ptc. til galukan (med langt ū) ”l kk ”, f 2 æ k kl g l æ g
præsensform, men ellers galáuk, galukum, galukans). Præfigeret med (perfektivt?) ga- (kontrasterer med us-lukan
”å ”), ø g l lūcan, on. lúka < germ. *lūkan- < ie. *leu g- ” øj ” > lat. luctor ” yd ”, g λύγος
” øj l g k ”) k dæ l g ū muligvis analogisk efter ī < *e i 1. stærke klasse. Da. lukke er et gammelt j-præsens,
men jvf. subst. luge… ll å k g l *luk-n- (inchoativ), hvor prægerm. *-Kn- > germ. *-kk- iflg.
Kluges lov.
háurdái, dat.sg. af haúrds ”dø ”, f -stamme, < germ. *hurði- ~ *hurþi- ”dø ”, h f g å hurð ”dø ”,
hurth ”g ”. Af et nultrin til den ie. rod *ker-t- ” d , k y ”, h f g å k c táti ”k y , d ”, l crāt s
”fl æ k”, l g d d l f p c p f *ker-(H-).
þeinái, f.dat.sg. af poss.pron. 2.sg. Lægger sig til haúrdái.
bidei, ipv. 2.sg. (< *bidji, jvf. bøjningen af ia-stammer, hvor -ji- også > -ei-; måske ville man dog forvente kort i i
absolut udlyd, jvf. endelsen i præt.konj. 3.sg. -i < germ. *-ī(?) < ie. *-ih1-t) af bidjan. Se ovenfor.
Vers 7
Bidjandansuþ-þan ni filuwaúrdjáiþ, swaswe þái þiudo; þugkeiþ im áuk ei filuwaúrdein seinái
andháusjáindáu.
bidjandansuþ-þan ” å I å ) d d ”, f
1) bidjandans, m.nom.pl. af præs.ptc. til bidjan. Se ovenfor;
2) den enklitiske konjunktion -uh- ” g; ”, l l d følg d þ (undtagelse til brydningsreglen om u >
aú foran h) < ie. *-kʷe (= lat. -que, skt. -ca, gr. -τε, ikke bevaret i nord- og vestgermansk);
samt
3) konjunktionen þan ” å , d , d ”
filuwaúrdjáiþ, præs.konj. 2.pl. (fordi en benægtet ordre står i konjunktiv, ikke imperativ) af filuwaúrdjan ” g f
g d; l d d lø ”, f 1. svage klasse, dannet med denominativt -jan (produktivt på germansk) til
184

filu-waúrdei, en feminin n- d yd g ” dgyd , g l ”, l f d filu ” g ” =
tysk viel < ie. *pelh₁-u- (nultrin i sanskrit purú-) l d ”f ld, fyld ” *pleh₁- (got. fulls, lat. plēnus ”f ld”) + waúrd
neutral a-stamme < germ. *wurða- med vernersk veksel < ie. *u r tʰ < *u r ₁-tó-m (hvoraf også f.eks. lat. verbum
” d”, l var as m. ” ”), g l ”d g ”, g f ppp l roden *u er ₁- ” g , l ”, h B g
Olsens præaspiration virker: *-h₁-t- bliver til *-tʰ- allerede i ie., der har samme refleks som *- ʰ- i alle sproggrupper
undtagen indisk, hvor refleksen er -th-. I germansk er det dog stadig tvivlsomt, hvorvidt *-t h - har samme refleks som
*d h (dvs. *d) eller som *t (dvs. *þ/d). Hermed kan de etymologiske ordbøgers gådefulde suffiks *- ʰ- helt elimineres.
þái þiudo, ”h d g ”, h d d p sa i m.nom.pl. þái brugt som bestemt artikel, < ie. *to ; þiudo er gen.pl. af
þiuda ”f lk”, f ō- , pl d yd g ”h d g ” < g *þeu ō-, hvoraf også bl.a. on. þjóð, oe.
þēo e og oht. ot a ” f lk ) , k ”, d -ie. ord identisk med oskisk touto ” g ”, túath
”f lk, ; l d” g l tautà ”f lk, ”; fl d g d *-t- til den ie. rod *téuh₂- ” æ æ k” h f l
skt. t vīt ” æ k” Af d h fl d g diutisc ”f lk -” kommer ty. deutsch ” y k” tysk < on. þýðiskr) og eng. dutch
”h ll d k”, j f g å navnet på den germanske stamme teutonerne og Teutoburgerskoven i Tyskland, hvor romerne i år
9 e.Kr. led nederlag til germanerne.
þugkeiþ im, ”d y ”, g l ”d y d ”; p æ 3 g f þugkjan ” y , d ”, f 1 g
klasse; og m.dat.pl. af pers.pron. i 3. person is (= ty. er).
Verbet = on. þykkja, da. tykkes (ældre mig tykkes ”j g y ”) < g *þunkjan-, en nultrinsform, nemlig fra ie.
synspunkt et gammel j-præsens af samme rod som i tænke, der selv er den tilsvarende gamle kausativ < germ.
*þankjan- (got. þagkjan, omlyd på bl.a. dansk) < *tong- e-, g l ”l d f k f g)”, h f g å l tongēre
” d ” R d g d p l g *teng- ”f k , y ”, h f g å *tong-eh₂ ”føl l ” > g
*þankō > ty. Danke, da. tak.
áuk, k j , h yd g ”f , h ” l d og, til roden i øge (se anaáukan i vers 27).
þugkeiþ im áuk ei in filuwaúrdein andháusjáindau ” h d y d , d k l l / l hø f /pg d
dgyd ”
filuwaúrdein, dat.sg. af filuwaúrdei ” dgyd , g l ”, f -stamme. Se ovenfor.
seinái, ”f d ”, f d g f f p p 3 p fl Lægg g l filuwaúrdein.
andháusjáindáu, ” d k l) l hø ”, p æ k j 3 pl p f andháusjan ”hø , dlyd ”, f 1 g kl
Sammensat af
1) and- (se andwaírþja).
samt
2) háusjan ”hø ”, < g *hauzian-, hvoraf også on. heyra, da. høre (med omlyd) og os. ōr an (muligvis
allerede udtalt med omlyds-ö), ty. hören. Nord- og vestgermansk udviser rhotacisme (-z- > -r-) og omlyd; ingen af
delene sker på gotisk. Til den ie. rod *(h₂ kau -s-, hvoraf gr. ἀκούω ”hø ” d -trin; jvf. fremmedordet akustik).
Laryngalens eksistens er afhængig af, om det græske ord blot er selve det ie. verbum, eller om det er sammensat af *ak -
” p d ” g *h₂ou s- ”ø ”, d g l ” p d ø ” V h g å æ æ l g k p l på
laryngalhærdning, altså at laryngaler kan optræde som *k- (germansk h-) – d lfæld k ll ødd ”ø ” g
”hø ” d d æ Ell d l g l d d l d -s- til roden *kau - som i lat. caveō ” g g
g ”, g κοέω ” æ k ” k kávi- ” ”, muligvis er den samme som (med s mobile) *skau - ” g g ”
i verbet skue… g flg k g g l f d g Kø h , 15/10-2010) af Andreas Willi også som i lat. sc ō
” d” < *sku - e/o- iflg. den såkaldte pius-regel, der dikterer, at ie. *-ū - > *-ī -; gælder i hvert fald for latin).
185

Vers 8
Ni galeikoþ nu þáim; wáit áuk atta izwar þizei jus þaúrbuþ, faúrþizei jus bidjáiþ ina.
galeikoþ, præs.konj. 2.pl. (formelt ingen forskel på indikativ-, konjunktiv- og imperativformen i verber af 2. svage
klasse, men da vi her har prohibitiv, dsv. nægtende ordre, må det være konjunktiv) af galeikon ”l g , æ l g ”,
verbum af 2. svage klasse (denominativer). Afledning med forstærkende præfiks ga- svarende til ty. gleichen, af adj.
galeiks, jvf. ty. gleich < germ. *ga-līka- ” h f ”, f p æp *ga- + *līka- ”f , g l ”
leikis nedenfor i vers 22).
þáim, ”d ”, d pl f d p sa (stamme þ-).
wáit, præs. 3.sg. af *witan ” d ”, p æ -præsentisk verbum, egtl. (fra et indoeuropæisk synspunkt) perfektum af
” ” d d f
þizei, ”h d, h lk g”, g g f l p saei ” , d , h lk c ”, f d d p sa (stamme
þ-, gen. þis < germ. *þesa-, jvf. ty. des) + partiklen ei. Her i genitiv, fordi det fungerer som direkte objekt for þaúrbuþ
”I hø ”, d l d h d k j k g
jus, ”I”, p p 2 pl l l k jũs. Ie. havde både varianter med kort og langt u – den gotiske skrift
viser ikke forskellen.
þaúrbuþ, præs. 2.pl. af þaúrban ”h g f , hø ”, p æ -præsentisk verbum = ty. dürfen (oht. durfan)
” d ; k ll ” < germ. *þurban- ” d æ , ” p æ *þarf/*þurbum). Til den ie. rod *terp- ” lf d ll , yd ”,
hvoraf også gr. τέρπω ”glæd ”, k tarpati ”d ” D yd l k p g trebati ” æ ød d g, hø ” h
uregelmæssigt -b-, men hører vel også hertil. Af det germ. subst. *þarbō- kommer got. þarba ” g l”, d tarv.
fáurþizei, k j d yd g ”fø ”, f fáur- (kortere form af faúra) + det relative pronomen þizei. Se
ovenfor.
ina, ”h ”, kk g f p p is. Fra en periode, hvor ie. *im (lat. im, gr. ιν) var blevet til *in, derefter påført
partikel *-ō. Dette *-ō er muligvis præp., der styrede akkusativ, jvf. skt. ā brugt efter akk.; alternativt germ. *-ō N , jvf.
os. then-a, oe. then-e. Samme -a som i þata og þana. Bevaret som langt ō i gotisk, når det sammensættes med -h ” g”
Vers 9
Swa nu bidjáiþ jus: Atta unsar þu in himinam, weihnái namo þein.
unsar, m.vok.sg. af poss.pron. 1.pl. unsar ” ” k g l, g å hé = ), f g *unser- med
regelmæssig udvikling af medialt *-e- > -a- på gotisk. Svarer til ty. unser. Af ie. *n s-ero- med nultrin af *nos- ” ” +
suffikset -(t)ero-, der angiver kontrast mellem to størrelser.
weihnái, ”h ll g l , l d l h ll g ”, p æ k j , 3 g f weihnan ” l h ll g ”, f 4 g kl H
har -n- passiv betydning og er afledt af weihan ”gø h ll g” d dj weihs ”h ll g” g g
*wī a- ”h ll g d, p l” kk l g på g k, l g dj ) > h wī (indgår i ty. Weihnachten ”j l”),
on. vé, da. vi (jvf. stednavnet Odense < Odins vi). Af ie. *u e k- ” dd å d ), d g l j g d)”, h f l
victima ” ff ”, k vinákti (< *u -né-k-) ” d k ll ” Af d d l *-kk- kommer oe. wicca > eng. witch
”h k ” g g *w kkōn > oe. wiccian ” dø g ”, d indre der her snarere er tale om et eksempel på Kluges
lov, dvs. prægerm. *-Kn- > *-kk- (således i hvert fald ifølge Kroonen, 2009, s. 15).
186

namo, n.nom.sg. ” ”, neutral n-stamme, < germ. *naman-, der oprindeligt var maskulinum (kun got. viser neutrum).
On. nafn er en sekundær tematisering (< *namn-a-). Af ie. *(H)néh₃- n , hvoraf også lat. nō en, skt. nā a, hitt. lā an
og med nultrin gr. ὄνομα (< * n ₃-). K l k h k f d f ” ” d g g d d g l d f
” d” l var as).
þein, ”d ”, nom.sg. af poss.pron.2.sg. þeins ”d ” Lægger sig til namo.
Vers 10
Qimái þiudinassus þeins. Waírþái wilja þeins, swe in himina jah ana aírþái.
qimái, ” k l) k ”, p æ k j 3 g f qiman ” )k ”, f 4 æ k kl , < g *kweman-, hvoraf
også on. koma, eng. come, ty. kommen. Udover gotisk har kun hollandsk præt. kwam bevaret det gamle *kw-. Roden er
ie. *gʷe - ”k ”, g g k l g l k p æ , d k k dæ d d f
under gaqumþim.
þiudinassus, nom.sg. af þiudinassus ”k g g ”, k l -stamme. Verbalabstraktum dannet af þiudanon ”h k ”,
afledt af þiuda ”f lk”, f Afledningsendelsen -(in)assus danner maskuline abstrakta især fra verber på -(in)on
(2. klasse) og stammer fra -tu-afledninger til stammer på udlydende dental (*-at-tu- eller *-ad-tu-, der regelmæssigt
giver *-assu-); det svarer til gr. -αστυ-, oldirsk -ass og er det suffiks, der har givet eng. -ness, ty. -nis; jvf. eng. evenness
over for got. ibnassus ”l gh d”
waírþái, præs.konj. 3.sg. af waírþan ” l , k ” f
wilja, nom.sg. ” lj ”, k l -stamme < germ. *wiljan-, hvoraf også on. vili (gen. vilja). Nomen actionis til verbet
wiljan ” ll ” vilja) < germ. *wiljan-, ældre *weljan- < ie. *u el ₁- -, medens o-trin findes i waljan ” ælg ”,
gammel kausativ *u ol ₁- e-ti ”få l ll f g)” Af d d k mmer i øvrigt bl.a. lat. velle ”ø k ”, k veljǫ
og skt. v ā t med nasalpræsens (*u l -né-h₁-)… l g g *ληjω (dor.gr. λ ω, λῶ; østligt græsk bruger verbet
ἐθέλω d ) ”ø k ” < *u l 1- -).
himina, dat.sg. af himins ”h l” e ovenfor.
ana, præp. med mange betydninger, her i betydningen ”på” l d l dd f d på (< *op-å; da. an lånt fra
tysk), ty. an, eng. on og længere ude gr. ἀνά ” p d); på; g ”
aírþái, dat.sg. af airþa ”j d”, f ō-stamme, fonologisk /irþa/ < germ. *erþō, hvoraf også eng. earth, ty. Erde on.
jǫr , da. jord (med nordisk brydning af e- til jo-). En udvidelse med *-t- (muligvis participialt) til en rod *h₁er- som i
oht. ero, gr. ἔρα, arm. erkir ”j d”, w l erw ” k; l d”… g flg Gordon Whittaker muligvis som såkaldt eufratisk
substratord i sumerisk hirin k JORD, LAND, HÅRD, A T g d yd g ” d d g ;
d, ”) < *h1erd/t-en-), hvilket måske kunne være interessant set i lyset af on. jǫrv ” d” < g *h1erwan-,
dvs. ligeledes en n-stamme til denne rod, men da n-stammer er produktive i germansk, er bevisførelsen nok lidt tynd.
Vers 11
Hláif unsarana þana sinteinan gif uns himma daga.
hlaif, akk.sg. af hláifs ” ød; k ”, k l a-stamme < germ. *hlaibaz, hvoraf også oe. lāf (> eng. loaf ” k ”),
oht. leib ”d j”, hleifr ” k ”, h l k læwa ”j l ød” Båd d l k k c lěb ), baltiske (lit. kl pas) og
finske (leipä) ord for brød regnes for lån fra germ., men de kan også være låneord fra det samme ukendte sprog, der har
givet det germanske ord + gr. κλίβανος ” g ” E g ga-hlaiba ”k ”, g l ”é , d l ød d”,
jvf. lat. companis. De eng. titler lord og lady kommer af hhv. oe. lāf-weard ” ød g ” g l f-dige ” ødæl k ”.
187

unsarana, m.akk.sg. af poss.pron. 1.pl. unsar ” ” f
þana, m.akk.sg. af dem.pron. sa. Her brugt som bestemt artikel.
sinteinan, m.akk.sg. af sinteins ”d gl g”, sammensat af
1) sin- ”é g g; h l, f ldk , d f yd l ”, oht. sinfluot ” y dfl d”; < *sem(H)- som i
lat. sin-gulus (jvf. fremmedordene singularis, single) og simplex ” k l” lå l d f simpel) og med o-trin i
germ. *saman- ” ”, g ὁμο- (jvf. fremmedord med homo- yd g ” ”) < *som-o-s.
samt
2) -teins, beslægtet med skt. dinám ”d g”, fl d g d *-no- til roden * e - ” k ”, g å f k
navnet på himmelguden * e -u o-s (on. Týr < germ. *tīwaz, gr. Ζεύς, lat. Ju-piter, skt. Dyau pitar) og lat. ēs ”d g”
gif, ipv. 2.sg. af giban ”g ”, f 5 æ k kl f d usgibiþ.
uns, dat. af pers.pron. 1.pl. weis ” ” f gg d weis og unsar.
himma daga, fast forb d l ” d g”, d g f d p his ”d ” g dags ”d g” d k l
Lukas-evangeliet, kap. II). Af samme stamme ty. heute < *hiu dagu (instr.).
Vers 12
Jah aflet uns þatei skulans sijáima, swaswe jah weis afletam þáim skulam unsaráim.
aflet, ipv. 2.sg. af afletan ” f l d , lg ”, f 7 æ k g d pl c d kl H flyd d p æ
laí-lot. Sammensat af
1) præpositionen/præverbiet af- (se ovenfor)
samt
2) letan ”l d , ll d ” < g *lētan-, hvoraf også on. láta, oht. lāzzan. Af ie. *leh₁d-, hvoraf ppp lat. lassus ” æ ”,
da. lad; oprindelig en udvidelse af en kortere rod *leh₁-, jvf. hitt. laizzi, got. lewjan ”d ”
Alle verbers 1.pl.-endelser indeholder et *-m-, ganske som det er tilfældet med alle nominers og næsten alle
pronominers dat.pl.-endelse. Meget tyder på, at vi på indoeuropæisk havde en primærendelse *-mos og en
sekundærendelse *-me. På germansk og gotisk vil begge endelser normalt blive reduceret til udlydende -m. Når vi har -
am i præsens og -um i præteritum, skyldes det, at langt de fleste præsensstammer er primært eller sekundært tematiske
(ie. *-o-mos), hvilket giver *-am, medens præteritumsstammen (ie. perfektumstamme) er atematisk, hvorved endelsen
sættes direkte på stammens/rodens udlydende konsonant (ie. *-C-mé). Efter tab af udlydende e har vi kun m’ l g ,
der vokaliseres som -um. I konjunktiv har vi -aima (præsens) og -eima (præteritum), der består af konjunktivmærket
(hhv. got. -ai- og -ei-) + -ma < ie. *- ē(?).
þatei, konjunktion med betydningen ” , , h , f d ” f þata ”d ” / kk g f sa) og ei ” ”
skulans, nom.pl. af skula ” kyld ”, k l -stamme, substantivering af adj. med betydningen ” gæld l, kyld g”,
dvs. forstået g dj k ”d kyld g ” D skyld er et ti-abstraktum (*skl -ti-) med omlyd. Hænger sammen
med det præterito-præsentiske verbum skulan (skal) ” k ll , æ ød l” Germansk-baltisk rod *(s)kel-, jvf. også lit.
skeliù ” kyld g” g d -s- i kal tas ” kyld g” Ifølg J K l h d *(s)kelH-, idet den er lånt til finskugrisk
som *kelke- ” æ ød l, k ll ; j ”; g å h d l d -uralsk arveord, ville -k- reflektere -H-,
men accenten i baltisk taler imod, at -H- er rodfast; ellers ville vi have forventet lit. **káltas i stedet.
sijaima, præs.konj. 1.pl. af wisan ” æ ” å l d l f H l æ g lyd d d
“ lg , h k ll æ y d ” j f d d k æ l “f l d kyld”)
188

weis, nom. af pers.pron. 1.pl. ” ”. Lige som on. vér, ty. wir osv. af germ. *wī-z < ie. *u e -(e)s, hvoraf også f.eks. hitt.
wē , tokh. B wes. Sanskrit har vay-ám < *u e -óm. Den oblikke stamme er uns- svarende til. hitt. anza fra et nultrin ie.
*n s-, der står i aflydsforhold til langtrinnet i f.eks. lat. nōs ” ”
afletam, præs. 1.pl. af afletan ” lg ” f
skulam, dat.pl. af skula ” kyld ”. Se ovenfor.
unsaráim, m.dat.pl. af poss.pron. unsar ” ” f Lægg g l skulam.
Vers 13
Jah ni briggáis uns in fráistubnjái, ak láusei uns af þamma ubilin; unte þeina ist þiudangardi jah
mahts jah wulþus in áiwins. Amen.
briggáis, præs.konj.2.sg. af briggan ” g ”, f 3 æ k kl d g l æ g p æ
(briggan, brā ta, brā ts). Umiddelbart af germ. *brengan- (hvoraf også eng. bring, ty. bringen, da. bringe), der ville
komme af et ie. *bʰrenk- eller *bʰreng h -, som ligner en udvidelse af *bʰer- ” æ ”, h lk å k k ll p d
betydningen, men dannelsestypen er i øvrigt ukendt. Et ofte set forslag (således f.eks. LIV) er, at verbet er en
kontamination (= sammenblanding) af *bʰer- og *h₁nek - med samme betydning (oks. nesti, lit. nè t , gr. ἐνέγκειν).
Den uregelmæssige præteritum got. brahta (med langt ā), da. bragte, eng. brought osv. skyldes reglen om *-Vnh- >
*- -, der også har ramt got. þahta ” æ k ”, g thought... så hvis præt. af tænke stadig havde været stærkt på dansk,
ville det derfor have heddet **tagte eller lign.
fráistubnjái, dat. sg. af fráistubni ”f l ”, f ō-stamme. Dativ her styret af præp. in, som ved
bevægelsesverber undertiden tager dat., undertiden akk. Kan ikke være direkte afledt af fráisan ”f ” pg d
manglende -t-; vestgerm. har begge former. Af omdiskuteret oprindelse.
Suffikset -ubni har en variant -ufni og må være germ. *-ubnja- ~ *-ufnja- med Vernersk veksel. Nok af ie. *- n- -
(hvor *- n- = nultrin af den almindelige afledningsendelse *-men-) > germ. *-umn-ja- > *ub/fn-ja-.
ak, konj. ” ” l ac.
láusei, ipv. 2.sg. af laúsjan ” f ; lø ”, f 1 g kl E d l dj k láus < germ.
*lausaz (< ie. *lou s-o-s), hvoraf også on. lauss, da. løs; eller kausativ *lou s-éie-ti svarende til den gamle normale præs.
fra-liusan ” , ”, d ”få l = f , lø ” I h f ld l *leu -s-, en udvidelse af roden *leu - ”lø ,
f ”, h f g å g λύω ”lø ”, l luō ” ød , l ”
af, præposition ” f, f ”, y h d ; = d af, eng. of, off, ty. ab. Længere ude identisk med gr. ἀπό ”f ”, k ápa
” æk; l g ”, h appa ” g d; l g ” < *apo.
ubilin, ”d d ”, dat.sg. af ubils ” d”, dj , < g *up-él-o- < *h₂up-, (nok sekundært)
nultrin af *h₂eu-p-r ” d” ; svarer nøjagtigt til den keltiske afledning i fel (hvor f- < *u - og *-p- regelmæssigt er
forsvundet) og skriver sig dermed på listen over de mange keltisk-germanske fælles leksemer inden for sfærerne
religion (herunder termer for ondskab) samt militær og hestevæsen, der ikke kan være lån fra den ene sproggruppe til
den anden, men må stamme fra en prægermansk og prækeltisk fælleskultur. Ie. har i øvrigt roden i hitt. ḫuwappant-
” d” å k tokh. A umpar ” l ” g g æ k hybris.
þiudangardi, nom.sg. ”k g g ”, f ō-stamme, sammensat af
1) þiudans ”k g ” k l -stamme). Se under þiudinassus;
samt
189

2) gardi, en afledning af gards ”h , hj ; gå d”, k l -stamme < germ. *gard-i-, men nordisk og
vestgermansk viser både en n-stamme *garð-an- (ty. Garten, eng. garden ”h ”, g garda ‘k ægf ld) g k
*gard-a- (on. garðr ”gå d”, d gård, oe. geard ”gå d; dh g g; hæk” > g yard ”gå d”), f *ĝʰor-tó- (lat.
hortus ”h ”) ll *ĝʰor- ʰo-, som måske egtl. er *ĝʰor -to- (oks. gra ” y, g”, k gr - ”h ” – med nultrin),
men i begge tilfælde til *ĝʰer- ” l , k , g ”
jō- d g pp f d f ō-stammer, der kun adskiller sig ved at have et -j- før de øvrige
bøjningsendelser og -i i stedet for -a i nom.sg. Dette -i kommer sikkert fra de ie. ih2- g kk f h2stammerne,
jvf. bøjningen af f.eks. skt. evī (nom.sg. evī, akk.sg. evī , gen.sg. evyās etc.).
mahts, g ” g ”, f -stamme, < germ. *mah-ti-, hvoraf også mnt. macht, lånt til skandinavisk (inkl. sen
on. makt, medens on. máttr er arveord < *mah-tu-), egtl. ”f å ”, k fl d g = l k o tĭ ” g ”) l
*magan- ”f å, k ” < * agʰ- ”k , f å; hjælp ”, h f g å f k g μηχανή ”hjælp dd l” j f
fremmedordet mekanik), skt. maghá- ”k f , g , gd ” magi er via oldpersisk magus) g d l k ”
k ” k ogǫ). Jvf. dansk formå, dannet efter tysk mønster (vermögen, middelnedertysk vormogen), men med må
(nu inf. måtte), egtl. et præterito-præsentisk verbum ”j g h f å ” g mag).
wulþus, g ”æ , h d”, f -stamme, < germansk *wul-þu-. Svarer til det oldnordiske gudenavn Ullr (da.
Ull, Oller), Sifs og Thors stedsøn og Odins efterfølger. Optræder i masser af norske og svenske stednavne, fx Ullvi.
Findes ikke rigtigt i Danmark (Ullemarke og Ullerup indeholder vist en bondes navn gda. Ulli); til gengæld er navne
med Tyr almindeligere her end i resten af Skandinavien. Måske skyldes fordelingen, at de begge blev anset for en
personficering af himmelhvælvet, Ull i Nordskandinavien, Tyr i Danmark. Har intet germansk grundord, selvom mais
wulþrizans ” æ d f ld)” d , d fl d f *wulþr svarende til oe. wuldor ”æ ” < germ.
*wulþra-. Af ie. *u l -tú- (oprindelig bøjning *u l-tu-/*u l -t u -). Svarer til latin voltus, vultus ” g d yk” d d g
både kan være fuld- og nultrin) og afledt af *u el- ” ” l g d k l k f w l gweled, oir. fili og
navnet på seersken Veleda), got. wlits ” g ” g d lede yd g ” øg f ” = g wlaiton ” g k g”,
on. leita), egtl. en kausativ til lide d l ) ”læ g f ” líta, germ. *wlītan- < *u l- -d-).
áiwins, akk. pl. af áiws ” l ) d, æ , gh d, ld ”, k l a-stamme, < germansk *aiwa-. Findes også som istamme,
men begge disse stammer er omdannelser af en indoeuropæisk u-stamme *h₂ -u- (hvoraf skt. ā yu-, av. aiiu-).
Omdannelserne skyldes, at denne form ville give germansk *aju-, hvor -j- senere ville svinde mellem vokaler og gøre
ordet for kort (dog bevaret i got. ajukduþs ” gh d”) Og å l aevum ”l d; gh d” g g αἰών ” d, gh d”
ligeledes sekundære afledninger. Lat. aeternitas ” gh d” d h ld aiwi-. Dansk evig er lånt fra mnt.
ēw c men på oldnordisk findes et ævi ”l d” f -stamme) < *aiw-īn-. Ingen verbal betydning kendes af
roden, selvom det har været foreslået, at den er afledt af *h₁e - ” gå”, d g æ k f yd kk på d , g
semantikken er ikke overbevisende.
Vers 14
unte jabai afletiþ mannam missadedins ize, afletiþ jah izwis atta izwar sa ufar himinam.
jabái, k j ”h , l , l h ”
afletiþ, præs. 2.pl. af afletan ” lg ”, f 7 æ k g d pl c dd kl e. Se ovenfor.
mannam, dat.pl. af manna ” d, k ” f
missadedins, akk.pl. af missadeþs ” dåd, dåd, y d”, f -stamme. Svarer til oe. s d, oht. missitat og da.
misdåd. Sammensat af
1) germ. *missa- (da. mis-), g l g ”f k ” < ” y , f k l ”, g l æ g d g *-ss- < *-tt-, en
ppp *mit-tó- af * e -t- ” k l , y ” h f g å g maidjan ”f d , f f l k ”, y meiden ” dgå”), d d l
190

(eller pseudo-rod, måske tilbagedannelse fra et participiet *mi-tó-) af * e - med samme betydning, hvoraf bl.a. skt.
mayate ” k l ”;
samt
2) germ. * ē - ”dåd”, h f g å dáð, da. dåd; formelt identisk med græsk θήσις ” f ) d g” < tiabstraktum
* ʰe ₁-ti- ”dåd; d gø ” l * ʰe ₁- ” æ , ll , lægg ”, h f g å l g τίθημι og skt. āt
” æ , ll , lægg ” d pl c ), h ā ”d ” g l fac ō, der – i øvrigt ligesom germ. * ōn (eng. do, ty. tun)
yd ”gø ” B læg d l k *teke- ”gø ”, følg d df kl g lå d, d d d pæ k
laryngal, men også et klassisk eksempel, der bliver brugt som argument for hypotesen om et fjernt slægtskab mellem
indoeuropæisk og uralsk.
ize, m.gen.pl. af pers.pron. i 3. person is ”h , h , d , d ”
afletiþ, præs.3.sg. af afletan. Se ovenfor.
izwis, dat. af pers.pron. 2.pl. jus. Se ovenfor.
ufar, p æp d yd g ” , ”, h ” pp h l )”; svarer til da. over < germ. *uber- < *up-éro-
med kontrastsuffiks (se ovenfor under izwara). Imidlertid findes også et germansk *ubir-, der må ligge til grund for
omlydsformer som tysk über, on. yfir. Måske gammel lokativform *up-er-í > *uberi- > *ubiri- ? Udvikling af -e- til -a-
regelmæssig på gotisk i indre stavelse.
Vers 15
Iþ jabái ni afletiþ mannam missadedins ize, ni þáu atta izwar afletiþ missadedins izwaros.
iþ, k j ” ” f
þáu, d ” å, å f ld”
izwaros, f.akk.pl. af poss.pron. izwar ”j ”
Vers 16
Aþþan biþe fastáiþ, ni waírþáiþ swaswe þái liutans gáurái; frawardjand áuk andwaírþja seina, ei
g íƕ d f d A , q þ zw , þ d zd
aþþan, k j ” ”
biþe, k j ” å ”, f
1) præp. bi ” d”;
samt
2) þe, gammel fastfrossen instrumentalisform ie. *t-eh₁ af det demonstrative pronomen sa. Se ovenfor.
fastáiþ, præs.ind./konj. 2.pl. af fastan ”f ”, f 3 g kl , g l ”h ld f ” Ukl , ll
adjektivet ligger til grund. Adjektivet fast < *fastu- < ie. *po-st-u-, sammensat af præp. + verbet *steh₂- ” å”, gl ” å
d” d g l æ g l y g l d l g æ g E g fast ”h g” læg yd g
” dh ld d ”; g å k pastyá- ” pæl” < *po-st- o-.
waírþáiþ, p æ k j 2 pl p h ” æ kk ” d æg l ni) af waírþan ” æ , l , k ”, f 3 g
klasse. Se i øvrigt ovenfor under andwaírþja.
191

gáurái, m.nom.pl. af det stærke adj. gáurs ” ø g d g”, h f er afledt gáuriþa ” g”; l g )
gaurr ”då l g k ” < germ. *gauraz < ie. * gʰou -ró-s ”f yg l g” ll ”f ld f f yg ”, h f g å l k ghorá-
”f yg dgyd d ” g žurba ” g” R d k d , dd l velkendt med o-trin i roden ved tilføjelse
af adjektivsuffikset *-ro-.
frawardjand, præs. 3.pl. af fra-wardjan, verbum af 1. svage klasse, her ”gø k d l g, l , f æ g ”,
g å ” k lf , f dæ , ød lægg ” f
1) præverbiet fra- (= da. fra);
samt
2) *wardjan, oprindelig ie. kausativ og identisk med skt. vartáyati og oks. vratiti ”få l d j , æ d j d
æg l ” < *u ort- e-ti, dannet til *u ert- ”d j ” d waírþan og bemærk den regelmæssige konsonantveksel
iht. Verners lov.
andwaírþja akk.pl. af andwaírþi, neutral ia-stamme, < germ. *and-werþ-ia-, afledt af et kun i gotisk belagt
adjektivabstraktum andwaírþs ” f d g f ; d f d” d f , d p æf k
er < ie. *h₂ént- ” f ”, g å f k h ḫanza ” g ” f
fastandans, m.nom.pl. (svag bøjning) af adj. fastands ”f d ”, p æ p l fastan. Se ovenfor.
Vers 17
Iþ þu fastands salbo haúbiþ þein, jah ludja þeina þwah,
salbo, ipv. 2.sg. af salbon ” l ” < g *salbōn-, verbum af 2. svage klasse. Svarer til da. salve, oe. sealfian, oht.
salbōn; afledt i germansk selv af substantivet salve < *salbō < ie. *sólp-eh₂, til roden *selp- ”f d , ø ”, h f g å
gr. ἔλπος ”f d , lg, l ”, l gjalp ” ø ”, k sarpí - ” f l f d ”; h al-pa- ”h d l ” k *salbʰo-
”g å; ” l d *sal- i da. salt og solbær.
háubiþ, akk.sg. af haubiþ ”h d”, l a-stamme, < germ. *haubiða-. Germansk har to andre varianter: *haubuda-
(> on. haufuð, da. høved, høfde) og *habuða- (> on. ǫfu ), og denne vokalvekslen ligner ikke ie. aflyd, hvilket har
gjort, at ordet er blevet anset for et ord fra et førindoeuropæisk substratsprog i Vesteuropa, der også skulle ligge bag det
beslægtede latinske caput ”h d” D d y l g d g k, d er indoeuropæisk *káp-ut-, og at -au- i
germansk er foregribelse af suffiksets -u - i dets gamle fuldtrin *kap-u ot- *kaup-ot-; (nultrin *kaup-ut-; kan også
være sket på et senere stadium, f.eks. efter den germanske lydforskydning via *hafwa- > *hawfa-). En anden forklaring
k æ l d g k ) d d ”h ”, g * ubō- ”h d klæd g” Afl d g d
et andet suffiks er oe. hafola ”h d”, k kapā la- ”h d; hj k l, æg ” Ikk læg d g κεφαλή, der er
regelmæssigt dissimileret af *gʰebʰ-(beslægtet med gavl), og heller ikke med kop (< lat. cuppa).
þein, n.akk.sg. af poss.pron. 2.sg. þeins ”d ” Lægg g l háubiþ.
ludja, akk.sg. af ludja ” g ”, f ō-stamme, < germ. *lu jō-; beslægtet (med lidt anderledes suffigering) er oht.
ant-lutti n. (< *luðja-) ” g ” Afl d g f germ. *luða- (os. lud ”f ”) ll å k f liudan ” k ” l g
som laudi ”f ” B yd g d kl g d ”f ” > ” d d , df g” > ” g ” I *leu ʰ- ” k ,
k p” I dgå y Leute ”f lk”
þwah, ipv. 2.sg. af þwahan ” k ”, f 6 æ k kl , < g *þwahan-, hvoraf også oe. þwēan, oht.
dwahan, on. þvá, gda. two, to, da. to. Den ie. rod er *tu ak-, hvoraf også oprøj. twaxtan ” d k ” D tvætte er en
afledning af substantivet tvæt ” k” = þváttr < germ. *þwah-tu-, *þwah-ti-. Jf. også svensk tvål ” æ ”, g þwahl
” d” < g *þwah-la og eng. towel ”hå dklæd ” < f touaille (via en ikke-overleveret frankisk form) < *þwah-ila-.
192

Vers 18
g íƕ z f d , k þ þ f lhsnja, jah atta þeins saei saíƕiþ
in fulhsnja, usgibiþ þus.
gasaíƕáizáu, ” å d k l , f d k l l ”; p æ k j 2 g p f gasaíƕan ” , pf ”,
perfektiv/futurisk variant af saíƕan. Se ovenfor.
Vers 19
Ni huzdjáiþ izwis huzda ana aírþái, þarei malo jah nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ufgraband jah
hlifand.
huzdjáiþ, præs.konj. 2.pl. (prohibitiv) af huzdjan ” l ”, d f 1 g kl j -verbum), afledt
af huzd ” k ”, l -stamme < germ. *huzda- (hvoraf også oht. hort, oe. hord, on. hodd), med regelmæssig sibilant
udskilt mellem to stemte dentale lukkelyde, dvs. < ie. *ku z ʰ - < *ku ʰ-tó-, ppp af *keu ʰ- ” kj l , g ”, h f
også bl.a. gr. κεύϑω ”d ”; fl d g l l custōs, gen. custō s (jvf. fremmedord kustode, eng. custody
” æg ”)
huzda, akk.pl. af huzd ” k ”, l -stamme. Se lige ovenfor.
Neutra er ens i nom. og akk.pl.. Her got. -a < germ. *-ō < ie. *-eh₂.
aírþái, dat.sg. af aírþa ”j d” Se ovenfor. Her styret af præp. ana.
þarei, l p ” d ) h ” B å f þar (= da. der) < ie. *tor (jf. skt. tár-hi ”d f , å”) g den relative
partikel ei, se ovenfor.
malo, g ” øl”, f n-stamme, dvs. ville have været *mal-ōn-. Nordisk viser derimod en u-stamme (u-omlyd
i on. ǫlr) *mal-u-, som svarer til -w- i oht. miliwa (> ty. Milbe) ” d ” g l-sceafa ”l ” Jvf. også oks. olĭ
” øl” T l d d *melh₂- ” l , k ; f æ ”, h f g å mel og male yd g ”k æ ”; k l k f -
luvisk āl ” ækk ” h₂, mee3ns skt. m ā t ”k , l ” < * l -né-h₂-ti) og accenten i litauisk málti ”d ”
blot viser laryngalen. Det germ. ord bag da. mølle er lånt fra lat. olīna, der også hører til denne rod.
nidwa, g ” ”, f ō-stamme < germ. *ni- wō- (jvf. on. nið-fǫlr ” g l”), f kk p d l Må k
g l ” d l g” d ” læg g”) < *n -tu o-, sammensat af *ni- ” d” k ní, germ. *ni-þer- > on. niðr) og et
suffiks *-tu o-, der er en tematisering af *-tu- og er identisk med skt. gerundiv -tva- (f.eks. skt. kár-tva- ”h d d k l
gø ”) D veksler mellem got. -þwa- og -dwa- pga. Verners lov. Alternativ etymologi af H. Osthoff: *n t-u e ₂ <
*ne t- ” k ”, h f l n teō ” k ”
frawardeiþ, præs. 3.sg. af frawardjan. Se ovenfor.
Præsens af -jan-verber veksler efter Sievers lov, dvs. de får -jiþ i 3.sg. og 2.pl., hvis de følges af kort stavelse (kort
vokal + én konsonant), men -eiþ, hvis de følges af lang stavelse (dvs. hvis de har lang vokal og/eller mere end én
konsonant). Sidstnævnte type kan vi også kalde for ian-verber.
þiubos, nom.pl. af þiufs ” y ” f k mer undertiden uregelmæssigt skrevet som þiubs), maskulin a-stamme. Svarer
til eng. thief, ty. Dieb, da. tyv. Beslægtet med det got. adv. þiubjo ”h l g ” Af g *þeuba- < ie. *teu p- ”k y
, f p g”, h f g å l tūp ù ” æ g på h g”
ufgraband, præs. 3.pl. af ufgraban ”g f ”, f 6 æ k kl ; f
1) præp./præverbiet uf-, < ie. *úpo-, *upó-. Heraf også ty. auf, ob, skt. úpa-, gr. ὑπό, lat. sub, oir. fo- m.fl.;
193

samt
2) verbet graban ”g ” < g *graban- (ty. graben, on. grafa m.fl.) < ie. *gʰrebʰ- ”g , k d ” k grebǫ,
lett. grebju) kan ikke altid skelnes fra – og er måske identisk med – *gʰrebʰ- ”g , ” k g b nā t ); det germ.
verbum gribe er derimod fra *gʰre bʰ-).
hlifand, præs. 3.pl. af hlifan, verbum af 5. stærke klasse; < germ. *hlefan- < ie. *klep- (el. *k lep-), hvoraf også gr.
κλέπτω ” jæl ” j f f d d kleptoman), lat. clepō ” jæl h l gh d” D g æ k -t- er fra et sekundært jpræsens
(*-p - > *-pt-), ligesom ie. * kap- - el. *kə2p- - > gr. κάπτω, lat. cap ō, jvf. ovenfor under habaiþ (vers 1).
Vers 20
Iþ huzdjáiþ izwis huzda in himina, þarei nih malo nih nidwa frawardeiþ, jah þarei þiubos ni
ufgraband nih stiland.
nih, næg l ” g h ll kk ”, ll – hvis det som her forekommer to gange i træk – d yd g ”h k …
ll …” l l neque med samme betydning < ie. *ne-kʷe, der består af nægtelsen *ne (got. ni, se ovenfor) samt
konjunktionen *-kʷe ” g” l -que, skt. -ca, gr. -τε, got. -(u)h).
stiland, præs. 3.pl. af stilan ” jæl ”, f 4 æ k kl stilan, stal, stelum, stulans); < germ. *stelan-, hvoraf
også on. stela, da. stjæle, ty. stielen, eng. steel. Af ie. *stel(h₂-), hvoraf også oir. tlenaid ” jæl ”, g στέλλω ” ll l
d f g l ”, l tollō ” æ , løf ” W lf l æ l g h f k ll g f d
i den græske original (hlifand og stiland for κλέπτουσιν).
Vers 21
Þarei áuk ist huzd izwar, þaruh ist jah haírto izwar.
þaruh, h k j ”d f , , g” ll å k ” g dé ” k g å d ”dé ; ” B å
af þar ”d ”, d þarei ovenfor, samt -uh ” g”, venfor.
haírto, g ”hj ”, f l g k /h ō/, l n-stamme (pl. haírtona); af germ. *hertan-, hvoraf også on. hjarta,
oht. herza, oe. heorte. Oprindelig et ie. rodnomen *k erd, hvoraf også lat. cor (gen. cordis, jvf. fremmedord kordial), gr.
κῆρ, καρδία (jvf. fremmedord kardiolog), lit. r ìs, russ. serdce, arm. sirt, hitt. kard- ”d ” N l ō -stammer havde
på germ. oprindelig samme endelser som maskuline og feminine n-stammer, men fik senere tilføjet *-ō (> got. -a) i
analogi med andre neutra.
Vers 22
Lukarn leikis ist áugo: jabái nu áugo þein áinfalþ ist, allata leik þein liuhadein waírþiþ;
lukarn, g ”ly ”, l a-stamme, lånt fra lat. lūcerna ”ly , l p ” j f d d k f d d lucerne.
Regelmæssig udvikling af medialt -e- til gotisk -a-, som har virket også efter långivningen har fundet sted – eller i hvert
fald virker i latinske låneord med -er-, jvf. karkara ”fæ g l” < l carcer.
leikis, gen.sg. af leik, neutral a-stamme, ligesom f.eks. on. lík ” k kk l , k p” af germ. *līka-, vel substantivering af et
adjektiv med samme form, der kun er overleveret som 2. led af ga-leiks ”l g d ” = y gleich. Betydningsudviklingen
d ”l gh d” > ” f ld g, g g l ” >) ” df g, f ” > ” k kk l , g l , k p” D å ære tale om
samme rod som i lit. lýgus og lett. lī z s ”l g d ”, g d d d *le (-)g-. Findes kun i baltisk og
germansk; Elmar Seebold mener dog i Kluge (den tyske etymologiske ordbog), at det litauiske ord er lånt fra germansk,
hvilket dog pga. accenten er forholdsvis usandsynligt.
194

ist, præs. 3.sg. af wisan ” æ ” ppl ); k fø d k l g l *h₁és-ti (lige som f.eks. tysk ist, skt. ásti,
lat. est) med atematisk bøjning til roden *h₁és- ” æ ” I 3 pl fl k res kun et s-, fordi roden her har stået i nultrin
som en refleks af endelsens tryk: *h₁s-énti (got. og ty. sind) eller med sekundært o-trin *h₁s-ónti (lat. sunt); skt. sánti
kan være fra begge former. Infinitiven wisan (germ. *wesan-) er til roden *h₂u es- ” f d g; ”, h f l k
vásati ”d æl , , ”, g ἄεσα νύκτα 3 g ” l g ”
áugo, g ”øj ”, l n-stamme (en nydannelse i germansk) < germ. *augan-, en nydannelse i forhold til det ie.
rodnomen *h₃ekʷ- ”øj ”. Det er dog også omdannet i de fleste øvrige sprog, jvf. skt. ak i- (med -s-), gr. ὄμμα (< *oπ-μα
= arm. akn), oks. oko og hitt. akuwa- (tematiske), lit. akìs (i-stamme). Lat. oculus er vist egentlig diminutiv. Herudover
har germansk også omdannet rodstavelsen fra *-a- > *-au- l g d d f ”ø ” g ausō).
áinfalþ, n.nom.sg. af adj. áinfalþs ” k l, p l”, d l einfaldr, da. enfold (-fold ”g g”) Lå æ l
(kalke) i germanske sprog fra latin sim-plex. Står i modsætning til tvivl < *twī-fla- < * u -plo- som egentlig er noget
d ” d ” = l du-plex, mir. díabul ”d l ” Består af
1) got. ains ”1”, d øj æ k dj k < g *ainaz ”1” g ains, da. en, eng. one) < ie. * (H)-no-, jvf.
lit. víenas, lat. ūnus (andre suffikser i skt. éka-, mitanni-indisk aika-wartanna- ” k l g g”, p aēva- ”1”,
græsk ὀῖ(ϝ ος ” l ” g οἴνος, οἴνη ” på g”); lå d f k hh aina ” l d; l ” g aivan
”f ld æ d g, h l ”), hvis laryngal alene rekonstrueres pga. den baltoslaviske accent;
samt
2) *falþ- ~ *falð- ”f ld” h f ld yd g ” k g, jæ h d på fl d ”, å k g å
yd g ” dh g g”) = alt ”f d l , l d”, t-udvidelse (måske tilbagedannelse fra det passive
participium) til ie. *pel- ”f ld ” – g d d l fl d g ”f ld; d l g d , d f k , å
f ld g )”, j f g å l palë ”f ld; ækk ; åg; p ” g fel ”f , ; f ld”
liuhadein, n.nom.sg. af adj. liuhadeins ”ly , kl ”, fl d g f liuhaþ ”ly ” l g d f
Vers 23
iþ jabái áugo þein unsel ist, allata leik þein riqizein waírþiþ. Jabái nu liuhaþ þata in þus riqiz ist,
þ q z ƕ f l !
unsel, n.nom.sg. af adj. unsels ” d”, d l úsæll (= da. ussel og heraf afledt usling) < germ. *un-sēl -
” lykk l g”, f d p un- + *sēl - ”lykk l g” < *selh₂- ~ *sleh₂- ” æ ) gl d, k”, h f g å slán
” k, d”, l solor ” ø ”
allata, n.nom.sg. (stærk bøjning) af pron./adj. alls ” l, h l” < g *allaz < ie. *al-no-s ” d d æd l g )”, j f
lat. ultrā (med nultrin).
riqizein, n.nom.sg. (stærk bøjning) af riqizeins ” ø k”, fl d f d l riqis ” ø k ”, g k eller
tilbagedannet riqiz (= on. røkkr ”d k lh d, ø k ”) f g *rekwiz-īna- < ie. *(h₁ regʷ-es-, en s-stamme, der også
afspejles i gr. ἔρεβος ” d d ø k ” g erekʽ ” f ” T l d k r janī- ” ”
liuhaþ, g ”ly ”, l -stamme; forekommer også i Johannes-evangeliet som liuhad (vestgotisk eller
tilbagedannet) < *leuheða-, en keltogermansk afledning med *-eto- til *leu k-, roden i lys (lat. subst. lux, ofte med en sudvidelse
som i germ. *leuhsa-, lat. lū en og lūna ” å ”, dj rao na- ”ly ”), j f d g ll g d Leucetios,
lat. Lucēt us ” l l J p ”, Lucēt a ” l l J ” D g å l gh d f , d g k -a- afspejler *-o-
som i hittitisk lukkat- ” g ”
riqiz, g ” ø k ”, l -stamme, omdannet/tematiseret af en ældre s-stamme. Burde have -s; -z her er nok
påvirket af riqizein lige ovenfor i teksten.
195

Vers 24
Ni manna mag twáim fráujam skalkinon; unte jabái fijáiþ áinana, jah anþarana frijoþ; aíþþáu
áinamma ufháuseiþ, iþ anþaramma frakann. Ni maguþ guda skalkinon jah mammonin.
mag, præs. 3.sg. af magan ” k ”, p æ -præsentisk verbum, dvs. præsensformen ser ud som præt. (og er en
gammel perfektum ligesom de andre verbers præt.). Til samme rod som i mahts, se ovenfor.
twáim, m.dat.pl. af talordet twai ”2”, d øj æ k dj k L g d to, sv. två, on. tvá, ty. zwei etc. af
germ. *twai < ie. * u ō u ), hvortil også lat. duo, gr. δύω, skt. dvau. På indoeuropæisk nok en dualisform som den i got.
ahtau ” ” < * ok tō u ), men på germansk omdannet til en pluralisform (endelse germ. *-ai > got. -ai).
fráujam, dat.pl. af fráuja ”h ”, k l -stamme, enten den eneste refleks af germ. *fraujan- eller en
sammenblanding af *frauan- (hvoraf f.eks. oe. frēa, oht. frō ”h ”) g j -stammen *fraujaz (hvoraf bl.a. on. (med jomlyd)
freyr ”h ”, Freyr ” f g h d g d ) j, ø”, f freyja ”d , f ”, Freyja ” f g h d g d d )
j ” Af hh *pro-u o-n- og *pro-u - o-s, g l ”d fø , d f ”, d l hh k prava á-
”f p g” g d l f *p H-) pūrvy - ”d f ”, fl d g f *pro -u o-, *p -u o- ”fø ” (jvf. skt.
pū rva-, oks. prĭv , alb. i parë), hvis rod er *per(H)-, *pro(H)- ”fø , f , fø ”, j f p æp å fram og faúra.
skalkinon, f ” j ”, f 2 g kl D l g skalks ” j ” < g *skalkaz ” p g ,
lø ” < *sk ol-go-s, afledning af roden *(s)k el- ” p g ”, h f g å l uolys ”g l p” I dgå marskal fra
nederty. marschalk, g l ” ld , h j ”
fijáiþ, præs. 3.sg. af fijan ”h d ”, f 3 g kl , < g *f jēna- ”h d , f følg ” < d d *peh₁ -
”d dl , k d g , gø d ”, h f g å k pī yati ”hå ”, l d p(a)ene ” æ ”, g l ” g lf ld,
k d g ” d l d *pih₁-eh₁-, medens fuldtrinnet *peh₁ - giver germ. *fēj- og gotisk fai- som i
faian [fɛ ] ”d dl ” Af p æ p *fijand- ”h d d ” k got. fijands, on. fjándi, da. fjende.
ainana, m.akk.sg. af ains ”1”, d øj æ k dj k f
anþarana, m.akk.sg. af anþar ” d ”, d øj æ k dj k l annarr af germ. *anþaraz < ie.
*h₂enteros ”d d f )” f
frijoþ, præs. 3.sg. af frijon ” l k ”, f 2 g kl , < g *frījōn-, *frījan- ” l k ”, h f g å d y
vrīen > da. fri ” d g f ål” Af p æ p *frījan - ” l k d ” kommer on. frjándi, oe. frīon , oht. friunt
”f æ d , ” T l d d *pre - ”glæd g, k l d ”, h f g å k prija-telĭ ” ” d g -
suffiks). Af afledningen *pr - )ó- kommer germ. *frijaz ”f ” > g freis, da. fri) og skt. priyá- ”kær, elsket (adj.);
ægtefælle )”
aíþþáu, d ” ll ; å” Nå jabái og aíþþáu æ h , få yd g ” … ll ”
ainamma, m.dat.sg. af ains ”1”; h ” f d ” f
ufháuseiþ, præs. 3.sg. af ufháusjan ”h ld g l”, f 1 g kl e. Sammensat af
1) uf- (< ie. *upo-);
samt
2) háusjan ”hø ” H lyd heyra, da. høre, ty. hören < germ. *hauzjan-, til en ie. rod *(h2 kau -s-, hvoraf
også græsk ἀκούω ”hø ” j f f d akustik), måske egtl. dannet fra substantivet øre eller i analogi hermed,
idet roden også findes uden -s-, dog med en mere generel betydning, jvf. græsk κοέω ” æ k , hø ”, k kaví- ”
196

seer, d g ” < *-a-). Muligt, at k’ hæ d f f l y g l , g flg J El gå d R k d
græske verbum egtl. være ἀκ- + roden i øre, g l ” p d ø ” d l g d yd g på d k
anþaramma, m.dat.sg. af anþar ” d ” æ k djektiv).
frakann, præs. 3.sg. af frakunnan ”f g ”, p æ -præsentisk verbum, sammensat af
1) fra- (se ovenfor);
samt
2) kunnan ”k ” < ”h læ ”; d p d l g g d yd g ”k d , d , f å” kende, ie. *ĝne ₃-,
der enten dannes med -sk -præsens (lat. gnōscō, gr. γι-γνώσκω, alb. njoh og måske hitt. ganē -zi) eller med nasalpræsens
(som i germansk og skt. janā t , lit. ž n t ).
maguþ, præs. 2.pl. af magan ” k ” f
guda, dat.sg. af guþ ”G d”, k l -stamme (men med neutrale endelser!), der undertiden forkortes gþ. Af germ.
*guða- ligesom f.eks. on. guð. Oprindelig et ie. participium *ĝʰu -tó- ”d påk ld ” l d *ĝʰeu - ”påk ld ,
å ”, j f l k hávate ”k ld ”, zvat’ ”k ld ” g l ave ”hø !” Al – og iflg. de fleste – snarere
participium til roden ie. *ĝʰeu - ”gyd ”, d ”d dgyd ”
mammonin, dat. sg. af mammona ” ”, k l -stamme. Lånt fra græsk μαμωνᾶς.
Vers 25
Duþþ q þ zw ú þ w l zw ƕ j þ j h ƕ d gk þ, h l k zw
ƕe wasjáiþ; niu sáiwala máis ist fodeinái jah leik wastjom?
duþþe,
maúrnáiþ,
sáiwalái,
izwarái,
matjáiþ,
drigkáiþ,
leika,
ƕe,
wasjáiþ,
niu,
máis,
fodeinái,
197

wastjom,
Vers 26
I íƕ þ d fuglam himinis, þei ni saiand nih sneiþand, nih lisand in banstins, jah atta izwar sa ufar
himinam fodeiþ ins. Niu jus máis wulþrizans sijuþ þáim?
insaíƕiþ,
fuglam,
himinis,
saiand,
sneiþand,
lisand,
banstins,
fodeiþ,
ins,
wulþrizans,
sijuþ,
þáim,
Vers 27
Iþ ƕ zw ú d g k w h l ?
ƕas,
izwara
maúrnands,
anaáukan,
wahstu,
seinana,
aleina,
áina,
198

Vers 28
J h w j ƕ ú g þ? G k þ l h þj , ƕ w w h j d; nih arbáidjand nih
spinnand.
bi,
wastjos,
ƕa,
sáurgáiþ,
gakunnáiþ,
blomans,
háiþjos,
ƕáiwa,
wahsjand,
arbáidjand,
spinnand,
Vers 29
Qiþuh þan izwis þatei nih Saúlaúmon in allamma wulþáu seinamma gawasida sik swe áins þize.
qiþuh,
Saúlaúmon,
allamma,
wulþáu,
seinamma,
gawasida,
sik,
áins,
þize,
199

Vers 30
Jah þande þata hawi háiþjos himma daga wisando jah gistradagis in aúhn galagiþ guþ swa wasjiþ,
ƕáiwa máis izwis leitil galáubjandans?
Denne sætning er måske lidt svær, så her kommer et bud på en oversættelse. I behøver naturligvis ikke at være enige:
”M h G d ål d klæd k g æ /hø æ d d g = k g æ /hø, / å / k d g) g
lægger (det) i ovnen i morgen, hvordan (kan Gud så klæde) j , I l d d ?”
þande,
hawi,
wisando,
gistradagis,
aúhn,
galagiþ,
wasjiþ,
leitil,
galáubjandans,
Vers 31
N ú þ q þ d j íþþ ƕ d gk , íþþ ƕ w j ?
qiþandans,
matjam,
drigkam,
wasjáima,
Vers 32
All áuk þata þiudos sokjand; wáituh þan atta izwar sa ufar himinam þatei þaúrbuþ. …
þiudos,
sokjand,
þatei,
Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
S æ d k p l ”Ø l g k ”.
200

Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XVIII, v. 35-43
Mandag den 23. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
Græsk (NT): http://www.greekbible.com/index.php.
Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 687 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,2 ns.
Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
Fotografierne på de følgende to sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus fra
1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten er
mere letlæselig.
Følgende sider fra faksimileudgaven er repræsenterede:
Ms. 171 v. Lukas XVIII, v. 30-38
Ms. 172 r. Lukas XVIII, v. 38 -XIX, v. 3
201

202

203

Gotisk tekst (translitteration)
35 warþ þan, miþþanei ƕ was is Iaireikon, blinda sums sat faur wig du aihtron. 36 gahausjands
þan managein faurgaggandein frah ƕa wesi þata. 37 gataihun þan imma þatei Iesus Nazoraius
þairhgaggiþ. 38 iþ is ubuhwopida qiþands: Iesu, sunu Daweidis, armai mik! 39 jah þai
faurgaggandans andbitun ina ei þahaidedi: iþ is und filu mais hropida: sunau Daweidis, armai mik!
40 gastandands þan Iesus haihait ina tiuhan du sis. biþe ƕ was þan imma, frah ina 41 qiþands:
ƕa þus wileis ei taujau? iþ is qaþ: frauja, ei ƕ . 42 jah Iesus qaþ du imma: ƕ, galaubeins
þeina ganasida þuk. 43 jah suns ƕ jah laistida ina awiliudonds guda. jah alla managei
g ƕ d gaf hazein guda.
Græsk tekst
35 Ἐγένετο δὲ ἐν τῷ ἐγγίζειν αὐτὸν εἰς Ἰεριχὼ τυφλός τις ἐκάθητο παρὰ τὴν ὁδὸν ἐπαιτῶν
36 ἀκούσας δὲ ὄχλου διαπορευομένου ἐπυνθάνετο τί εἴη τοῦτο 37 ἀπήγγειλαν δὲ αὐτῷ ὅτι Ἰησοῦς ὁ
Ναζωραῖος παρέρχεται 38 καὶ ἐβόησεν λέγων, Ἰησοῦ, υἱὲ Δαυίδ, ἐλέησόν με 39 καὶ οἱ προάγοντες
ἐπετίμων αὐτῷ ἵνα σιγήσῃ αὐτὸς δὲ πολλῷ μᾶλλον ἔκραζεν, Υἱὲ Δαυίδ, ἐλέησόν με 40 σταθεὶς δὲ ὁ
Ἰησοῦς ἐκέλευσεν αὐτὸν ἀχθῆναι πρὸς αὐτόν ἐγγίσαντος δὲ αὐτοῦ ἐπηρώτησεν αὐτόν, 41 Τί σοι
θέλεις ποιήσω; ὁ δὲ εἶπεν, Κύριε, ἵνα ἀναβλέψω 42 καὶ ὁ Ἰησοῦς εἶπεν αὐτῷ, Ἀνάβλεψον ἡ πίστις
σου σέσωκέν σε 43 καὶ παραχρῆμα ἀνέβλεψεν, καὶ ἠκολούθει αὐτῷ δοξάζων τὸν θεόν καὶ πᾶς ὁ
λαὸς ἰδὼν ἔδωκεν αἶνον τῷ θεῷ.
Latinsk tekst
35 Factum est autem, cum appropinquaret Jericho, cæcus quidam sedebat secus viam, mendicans.
36 Et cum audiret turbam prætereuntem, interrogabat quid hoc esset. 37 Dixerunt autem ei quod
Jesus Nazarenus transiret. 38 Et clamavit, dicens: Jesu, fili David, miserere mei. 39 Et qui præibant,
increpabant eum ut taceret. Ipse vero multo magis clamabat: Fili David, miserere mei. 40 Stans
autem Jesus jussit illum adduci ad se. Et cum appropinquasset, interrogavit illum, 41 dicens: Quid
tibi vis faciam? At ille dixit: Domine, ut videam. 42 Et Jesus dixit illi: Respice, fides tua te salvum
fecit. 43 Et confestim vidit, et sequebatur illum magnificans Deum. Et omnis plebs ut vidit, dedit
laudem Deo.
Dansk tekst
35 Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. 36 Han hørte, at en
skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. 37 De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret,
som kommer forbi.« 38 Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« 39 De, som gik
foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn,
forbarm dig over mig!« 40 Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da
han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: 41 »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han
svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« 42 Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst
dig.« 43 Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste
Gud.
204

Vers 35
warþ þan, miþþanei ƕ was is Iaíreikon, blinda sums sat faúr wig du aíhtron.
warþ þan, ” g d k , ”.
miþþanei, k j ” d ”, f p æp þ ” d” +
1) præp. miþ ” d, l d ”, d l með(r), oe. miþ, mid, oht. mit(i), af germ. *méþ- ~ *med-´. To
muligheder i forhold til videre etymologi: Enten samem rod som i bl.a. gr. μετά, eller ie. *med h i, dvs. grundlæggende
d /p æp ” ll , l d ”, f g d dj *med h - -o- ” d , d , d
f”, j f g midjis, on. miðr og endvidere skt. madhya-, gr. μές(σ)ος, lat. medius, gall. Medio-lanum ”M l ”, fl ;
2) konj. þan ” å , å” f );
samt
3) partiklen ei. Vi har også adv. miþþan ” d , d g”, å lføj l f ei må her – som så ofte ellers –
yd ” ”, d g l æ g dl d
is, g ”h ”, p p 3. person is, si, ita.
Iaíreikon, akk.sg. af Iaíreiko ”J k ”, dlå g p g f ō -stamme. Igen her ses det, at gr. -ε- (kort e) i
låneord gengives med got. -aí-, jvf. gr. Ἰεριχὼ. Akkusativen styres af præp. neƕa.
blinda, m.nom.sg. (svag bøjning, dvs. ligesom n-stammerne) af adj. blinds ” l d”, < g *blinda- ” l d”, j f g å
on. blindr, oe. blind, oht. blint. Af ie. *b h lend h - ” æ ll gø ky / åg ; å ll l kk øj ”, h l g å hø
bl.a. lit. blandùs ” ”, l d l ” ; ø l d ”, k blę ǫ blęst ” æ f , fl kk ” Og å
med nultrin germ. *blunda- (< ie. *b h ln h -ó-) lånt ind i mlat. blundus > it. biondo, fr. blond, hvoraf mht. blunt, ty. da.
eng. blond ” l d” E d d d -trin i roden germ. *blandan- ” l d ” f k g blandan sik ” l d g,
blanda ” l d , ø ”, blandan, oht. blantan B yd g ” l d ” l g d f ”gø g ,
gø kl ” Og då læ d < g *blandjan-) og blunde (< germ. * blundan-).
Bemærk her, at adjektivet er svagt (= bestemt/definit) på trods af, at det hører sammen med pronominet sums ”
ll d , g ”, h f ll f d æ k = / d f ) f f dj k
sums, m.nom.sg. af dj ” g , ll d ”, < g *suma-, jvf. også on. sumr, oe. oht. sum... og moderne eng.
some. Af ie. *s (H)-o- ligesom gr. ἁμό-, skt. samá- ”d ” l d d *sem(H)- ”é , h lh d, -”
sat, præt. 3.sg. af sitan ” dd ”, f 5 tærke klasse (sitan, sat, setum, *sitans), < germ. *sitan-. Andre germ.
sprog har j-præsens *sitjan-, f.eks. on. sitja, oe. sittan, oht. sizzen K h l yd ”få l dd ” g h dd
germ. *satjan-, dvs. got. satjan, urnordisk satido (præt. 1.sg.) on. setja, oe. settan, os. settian, oht. sezzen… g d
sætte! Af ie. *sed- ” dd ”, g k k ll j-præsens, men som ellers først og fremmest kendes som
rodpræsens (skt. satsi ”d dd ”, l s st) eller redupliceret tematisk præsens (skt. sī at ” dd ”, g ἵζω, lat. sī ō;
alle af ie. *si-zd-e-) i de øvrige ie. sprog. Lat. se eō ” dd ” < *sed-eh1- e-.
faúr, p æp , h d yd g ”l g , l g d” d d f d faúra m.fl.
wig, akk.sg. af wigs ” j, ; j ”, k l -stamme, < germ. *wiga- med a-omlyd (= i > e og u > o foran
oprindeligt a, ē, ō i følgende stavelse) i on. vegr, oe. oht. weg. Med vrddhi hertil har vi germ. *wēga- > got. wegs
” j , , d ølg ”, også finder i da. vandvåge ” ølg ”, gd wagh ” p ø h ”, våg ” ølg ”
no. dial. våg ”d ”, vágr ” g , dfl d , æ k ”, h vāg ” ølg , p ø d ” fl Ud ykk de vilde vover er
egentlig samme ord. Af ie. *u eĝ h - ” æ æg l ”, j f k vā s ” ækdy ”, vāza ” ækdy , j ”, l ve ō
” ækk ” j f g vehicle), oir. fecht ” j ”; l v že ” æk” fl
205

áihtron, f ” gg , l , d ”, f 2 g kl l g k f d l g / h /, dvs. med
oprindelig germ. diftong *ai- og ikke med brydning pga. h’ , h d f lå f l IEW 298 d
til ie. *oik-tró- (gr. οἰκτρός ”y k l g, ø g l g”, j f g å g οἶκτος ” k y k”) > g *aihtra-, men dette forslag er
– ligesom alle andre forslag – særdeles usikkert.
Vers 36
gaháusjands þan managein faúrgaggandein frah ƕa wesi þata.
gaháusjands, g ”hø d ” f p æ p c l gaháusjan ”hø ”, f 1 g kl , f
1) præverbiet ga- (se ovenfor);
samt
2) verbet háusjan ”hø ” f ) I d lfæld y d kk æ æ l g p fektivt aspekt forbundet
med brugen af ga-.
managein, akk./dat.sg. af managei ” k , f lk æ gd ”, f ī -stamme. Dannet som abstraktum til adj. manags
” l ækk l g; g l g; g , g ”, < g *managa-. Men andre suffikser, f.eks. germ. *manuga- ~ *maniga- har
vi on. mangr, oe. manig, oht. manig, menig... og eng. many. Vi finder en præcis parallel i oks. nog ” g l g , g ,
g ” g n g ”d ”
Dativen fungerer her som direkte objekt for gaháusjands og skal således næppe læses som den ene del af en absolut
dativ (hvis det er dativ!), hvor faúrgaggandein i så fald ville være den anden del.
faúrgaggandein, f.akk./dat. g ”gå d f , p d ” f p æ p c l faúrgaggan (udtales [fɔ g ŋg ]) ”gå f ,
p ”, principielt set verbum af 3. reduplicerede, stærke klasse. På gotisk er præt.-stammen suppletiv (got. iddja,
iddjedum), medens vi ser den oprindelige reduplicerede form germ. *ge-gang- erstattet med *gē2ng- i on. gekk, oe.
ēong, oht. gēng ”g k” d d f
Participiet her lægger sig attributivt til managein, d ”d p d /f d d f lk k ”, g k l ål d
næppe læses som den ene del af en absolut dativ (hvis det er dativ!), hvor managein i så fald ville være den anden del.
frah, præt. 3.sg. af fraíhnan ” pø g ”, f l g k /f h /, f 5 æ k kl fraíhnan, frah, frehum,
fraíhans), der dog har ne/no-præsens og ikke almindelig tematisk præsens. Af germ. *frehnan- ~ *fregnan- iflg.
Verners lov, jvf. oe. frignan, fricgan ” pø g ” T l den ie. rod *prek - ” pø g ”, l d k -præsens (ie.
*pr k -sk -é-), jvf. skt. p cc t ” pø g ”, pərəsaiti, lat. poscō, oir. arco… g h forskōn ”f k ”, j f d forske.
Verbet fritte (mest kendt som udfritte) hører også til denne rod.
wesi, ” k ll æ , k æ ”, p æ k j 3 g f wisan ” æ ” f
Vers 37
gataíhun þan imma þatei Iesus Nazoraius þaírhgaggiþ.
gataíhun, præt. 3.pl. af gateihan ”f æll , , k dgø ”, f 1 æ k kl ga-teihan, ga-táih, gataíhum,
ga-taíhans… d f l g k /g - īh , g -taih, ga-tihum, ga-tihans/. Sammensat af
1) præverbiet ga- (se ovenfor);
samt
2) verbet *teihan, der kun findes i sammensætninger på gotisk. Af germ. *tī an-, jvf. også on. tjá, téa ” ,
pp ”, tēon ” kyld ”, h gi-zī an ” kyld ” Og å d g *ta gōn- ” ” > h
ze gōn (ty. zeigen) til et oht. zeiga ” g , k ” V d f * e k - ” ”, h l g å l k t
” ”, g δείκνυμι ” ”, δίκη ” fæ d gh d”, l e cō, lat. īcō ” g ”, h tekkusā - ” ”
206

þaírhgaggiþ, præs. 3.sg. af þaírhgaggan ”gå g ” (udtales [þɛrχg ŋg ]) ”gå f , p ”, principielt set
verbum af 3. reduplicerede, stærke klasse. Sammensat af:
1) præverbiet þaírh- ”g ”, < g *þerh, som veksler med *þarh (ie. o-trin) og *þurh (ie. nultrin), svarende
til oe. þerh, þorh, þurh ”g , lø f, d hjælp f”, h thuru(c)h, durh ”g ” g g through, ty. durch.
Velsagtens til samme grundlæggende ie. rod *ter- som skt. t ra -cá ”h ”, tarə ” æ ”, l trāns, umbr.
traf ” æ ” fl ;
samt
2) verbet *gaggan ”gå” f
Vers 38
iþ is ubuhwopida qiþands: Iesu, sunu Daweidis, armái mik!
ubuhwopida, ” g å d”, f
1) præverbiet uf, d p æp yd ” d ” d d f B æ k h , d d l gg d
vernerske b træder frem, når uf følges af en anden vokal, sådan at f’ kk læ g å dlyd g d d kk læ g
sdkal undergå udlydshærdning (Auslautsverhärtung);
2) konj. uh ” g” f );
samt
3) wopida, præt. 3.sg. af wopjan ” å ”, f 1 g kl l œpa ” å ”, wēpan ”g æd ”
(eng. weeep), oht. wuoffen ” g æd , j ” E k g uden for germ. er i slavisk: oks. vabiti ”k ld ,
l kk ”, lå d l vābît.
sunu, vok.sg. af sunus ” ø ”; k l -stamme, < germ. *sunu-, jvf. også sen urnordisk sunR, urnordisk sunu
(akk.sg.), on. sunr, oe. oht. sunu. Af ie. *suHnu- ” ø ”, g å f d l k sūnú-, lit. sūnus , oks. syn ; til en
ie. rod *seu - ”fød ”, j f k sū te ”fød ” E d j-holdigt) suffiks finder vi i gr. υἱύς, υἱός.
Vokativendelsen i u-stammerne kan både hedde -u (som her) og -au (som i vers 39 lige nedenfor: sunau). I alt i det
gotiske korpus finder vi endelsen -u 9 gange (sunu x 1 + dauþu x 1 + syv græske personnavne) og endelsen -au 8 gange
(sunau x 7 + magau x 1). Boutkans konklusion er, at got. -au er den ægte endelse, for sunu og dauþu forekommer hhv. i
Lukas-evangeliet (her) og Codex Ambrosianus (parallelt i A og B), og disse manuskripter er berømte/berygtede for
variation mellem u og au, f.eks. også i u-stammernes øvrige kasus, og de syv græske navne kan simpelthen bare have
den græske vokativendelse -υ. Derimod er der otte tilfælde af -au, der ikke kan bortforklares, og som forekommer jævnt
fordelt ud over hele det gotiske korpus. BSSH: Jeg foretrækker at rekonstruere denne endelse som ie. *-eu og ikke *-ou ,
som de fleste ellers gør, idet jeg mener, at ie. *-eu > germ./got. -au og ie. *-ēu (mulig lok.sg.-endelse i u-stammerne) >
germ./got. -iu. Parallelt mener jeg, at *-e > germ./got. -ai og ie. *-ē (mulig lok.sg.-endelse i i-stammerne) > germ./got.
*-ī. Jeg indrømmer, at også ie. *-ou > germ./got. -au, men vi ville ikke forvente o-trin i i- og u-stammernes endelser på
indoeuropæisk. Samme vokativendelse (ie. *-eu /*-ou , hvad man end måtte foretrække) finder vi i skt. -o.
Daweidis, gen.sg. af Daweid, gengivelse af personnavnet David, gr. Δαυείδ. I græske låneord og navne formidlet via
græsk gengives -ει- med -ei-, hvilket tyder på en, meget lukket monoftongisk udtale i samtidens græsk (den moderne
græske udtale er [i]). Stavemåden ei f g k /ī/ f j på k f græsk skrivemåde, hvilket i sig selv tyder på
det samme.
armái, ipv. 2.sg. af arman ”h dl d h d d, æ hj g f ”, f 3 g kl , < g
*ar ēn-. Se endvidere ovenfor under armaion.
Vers 39
jah þái faúrgaggandans andbitun ina ei þaháidedi: iþ is und filu máis hropida: sunáu Daweidis,
armái mik!
207

faúrgaggandans, m.nom.pl. af faúrgaggands ”f gå d , f d d ”, p æ p c l faúrgaggan. Se ovenfor.
andbitun, præt. 3.pl. af andbeitan ” ”, f 1 æ k kl andbeitan, andbáit, andbitum, andbitans).
Sammensat af
1) præverbiet and (se ovenfor under andwaírþja);
samt
2) verbet beitan ” d ”, < g *bītan- ” d ”, j f g å bíta, oe. oht. bītan. Af ie. *b h e h - ” pl ”,
også ser reflekser af i skt. bhinádmi ” pl , d l ”, g φείδομαι ” p , d æ ” d ” d k ll g l f ”), l f n ō
” pl , d l ” Også som subst. got. andabeit ” æ l , kæld d” l -stamme), hvor man kan se de germ. og
gotiske accentforhold: Betoning på præfikset ved præfigerede nominer (= fuldere form anda), men betoning på selve
verbet ved præfigerede verber (= kortere form and).
ei, k j , h d yd g ” ”
þaháidedi, præt.konj. 3.sg. af þahan ” , æ ll ”, f 3 g kl þahan, þaháida, þaháiþs). På de
øvrige germ. sprog finder vi den modsatte Verner-variant med -g-: on. þegja ” æ ll ”, þagna ” l ll ”, h
t agēn ” æ ll ” E k k g l taceō ” , ll ”, g å *tak-eh1- vel sim.)
ligesom det gotiske og oldhøjtyske verbum.
und filu máis, ” d g høj ”, g l ” p l g ”
filu, d “ g ” f d filuwaúrdjáiþ.
máis, d k p “ ” f
hropida, p æ 3 g f h pj ” å ”, f 1 g kl hropjan, hropida, hropiþs). Af germ. * rōp an-
” å ”; j f g å hrópa, rœpa ” g l , ø ”, h ruofen ” å ” Og å æ k rōpan, oht.
(h)ruofan ” å , k ld ”, d g , * rōpan-. Usikker etymologi.
sunáu, vok.sg. af sunus ” ø ”, skulin u-stamme. Se lige ovenfor under sunu i vers 38.
Vers 40
gastandands þan Iesus haíháit ina tiuhan du sis. biþe ƕ was þan imma, frah ina
gastandands, m.nom.sg. af præs.ptc. til gastandan ” å ll , æ d ”, p f k k f standan ” å”,
verbum af 6. stærke klasse (standan, stōþ, stōþu , *staþans). Se endvidere ovenfor.
haíháit, præt. 3.sg. af háitan ”k ld , å , d ”, f 1 æ k g d pl c d kl háitan, haíháit,
haíháitum, háitans), < germ. *haitan-, jvf. også on. heita, oe. ātan, oht. heiz(z)an, der alle som forventeligt danner
præteritum med germ. *-ē2- som erstatning for reduplikationsstavelse: on. hét, oe. ēt (men også oe. heht med en rest af
reduplikationsstavelsen!) , oht. hiaz. Dette verbum er også det eneste, hvor vi blandt de germ. sprog finder en rest af de
mediopassive endelser uden for gotisk: urnordisk haite ”h dd ” 1 g ), heiti ”h dd ” 1 /3 g ) g ātte
”h dd ” 3 g ), d g l ”k ld , k ld g” U kk y l g d f g k
tiuhan, f ” ækk , l d ”, f 2 æ k kl tiuhan, táuh, taúhum, taúhans, dvs. fonologisk /tiuhan, tauh,
tuhum, tuhans/). Af germ. *tiuhan-, hvor vi ser grammatisk veksel (Verners lov) uden for gotisk: oe. tēon, tēa , tugon,
togen, oht. ziohan, zō , zugun, gi-zogan… g d y ziehen, zog, ge-zogen. Adskillige andre afledninger til denne
germ. rod, der fortsætter ie. * eu k- ”l d , fø ”, j f g å l oucō, lat. ūcō, korn. dog, mwal. dwc ” æ , g ”
Virker til at være begrænset til italo-kelto-germansk.
208

Ud fra konteksten (og ikke mindst ud fra den græske og latinske tekst) må vi forvente, at inf. tiuhan her skal
æ p , d ” l l d , l d ”
sis, dat. af refl.pron. sik ” g”
biþe, k j ” å , d , å ” f
Vers 41
qiþands: ƕa þus wileis ei táujáu? iþ is qaþ: fráuja, ei íƕ .
þus, ”f d g”, d f p p 2 g þu ”d ” L g d sis ovenfor er s’ d p l g p d yd
gådefuldt. Vokalismen er analogisk fra nom.sg. þu (burde hedde *sis).
wileis, præs. 2.sg. af wiljan ” ll , ø k ”, p c pp f 1 g kl , d g l æ g p æ
indikativ-former (= ie. atematisk optativ med mærket *-ih1- = germ. præteritum konjunktiv/optativ med mærket *-ī-,
dvs. got. ) og uden bindevokal i præteritums-stammen (wiljan, wilda, *wilþs). Se endvdere ovenfor under wilja.
táujáu, præs.konj. 1.sg. af táujan ”gø ”, f 1 g kl táujan, tawida, tawiþs). Se ovenfor.
Endelsen -áu rekonstrueres normalt som germ. *-aju N < ie. *-o 1- , jvf. også gr. -οια. Udeblivende Verschärfung
(dvs. ikke germ. **-ajju N > got. **-addju) er forventeligt i ubetonede omgivelser, dvs. mellem 2. og 3. stavelse.
qaþ, præt. 3.sg. af qiþan ” g ”, æ k f 5 kl f
fráuja, vok.sg. (= nominativ) af fráuja ”h ”, k l -stamme. Se ovenfor under fráujam.
ussaíƕáu, præs.konj. 1.sg. af ussaíƕan, h yd g ”k , få y l g ” f
1) præverbiet us- ” d f , f ” k d V -variant i uz-uh ” g f ”, g f r får vi
assimilation til ur-, jvf. f.eks. got. ur-rinnan ”gå d f ; å p”; d l or, ur, ør, oe. ur-, oht. ur(-), ir-, ar-,
dvs. germ. *uz. Usikker etymologi men velsagtens sammenhængende med skt. avás, áva ” d, df ”, l au- ” æk”,
oir. ō, ua ” æk, f ”, l au- ” æk f ”
samt
2) verbet saíƕan ” ”, f 5 æ k kl saíƕan, saƕ, seƕum, saíƕans, dvs. fonologisk /siƕan, saƕ,
ēƕum, siƕans/. Se ovenfor.
Vers 42
jah Iesus qaþ du imma: íƕ, galáubeins þeina ganasida þuk.
ussaíƕ, ipv. 2.sg. af ussaíƕan, h yd g ”k , få y l g ” f
galáubeins, g ” ”, f -stamme. Dannet som verbalabstraktum til verbet galáubjan, verbum af 1. svage
klasse. Se endvidere ovenfor under galáubjandans. Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som
i-stamme, men i pl. som blandet i- g ō-stamme: nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -
einim (i-st.).
ganasida, præt. 3.sg. af ganasjan ” dd , f l ”, f 1 g kl g yd l g p f k k f nasjan
” dd , f l ”, j f æ l ”d h f l d g” Af g *nazjan- ” æ ” d d l g k s f а ganisan,
jvf. nedenfor; med i-omlyd oe. nerian ” dd , ky ”, h nerren ” æ , pf ” L g f d
*næra, nœra (< * germ. *nēzjan-, *nōzjan-). Også som substantiveret participium (= maskulin nd-stamme) got.
nasjands ”f l ” Eg l k l ga-nisan ” l dd ”, g å f d ge-nesan, oht. gi-nesan ”d ”, d
209

af ie. kausativ *nos- e-ti til roden *nes-, d yd ” d l g ; l ” På g k yd g ål d
” d l g l l ”, g f k (ga)nasjan’ dk d ”få l d l g l l ”, d ” dd ,
f l ” yd g f d l knelem ”k g, l k, k l k æf ”, d d
grundbetydning ses i f.eks. skt. násate ” æ g; l ”, ásta- ”hj , l g”, g νέομαι ” d hj ”,
tokh. A nas-, B nes- ” æ ”,
Vers 43
jah suns ƕ jah láistida ina awiliudonds guda. jah alla managei g íƕ d gaf hazein guda.
suns, d ” k , d d ; ” M l g hæ g d sōna, eng. soon ” ”, h sār ” d d
” Ud y l g , å k k p l g dlægg d d d l d *sem- ”é , ”
ussaƕ, præt. 3.sg. af ussaíƕan, her yd g ”k , få y l g ” f
láistida, præt. 3.sg. af láistjan ”følg , følg f ”, verbum af 1. svage klasse (láistjan, láistida, láistiþs). Denominativt
verbum dannet til laists ” p ”, k l -stamme, < germ. *laisti-, jvf. også on. leistr ” k”; l st, lāst ” ål;
f d p ”, h leist ” p ; k g læ ” fl D læst er velsagtens lånt fra mnt. lēst e ” k g læ ” T l d
rod *le -s-, der ellers kun danner nominalafledninger på de øvrige ie. sprog: lat. līru ”pl f ”, ē-līrus ” g”
(jvf. fremmedordet delirium, bemærk her referencen til åndsevner ligesom i got. lais ”j g d”, d g å hø l d
rod og velsagtens er dannet som præterito-præsentisk verbum efter mønster fra wait ”j g d”), l lī es ”g æ ”
(oprindeligt mellem marker), lit. l s , l st ”g d - d”, k l ch ”g d - d” fl.
awiliudonds, g ” kk d ” f p æ p c l awiliudon ” kk ”; f 2 g kl awiliudon,
aw l u o а, awiliudoþs). Denominativt verbum dannet til awiliuþ ” k, k g l ”, l -stamme; sammensat af
1) awi-, som iflg. nogle forskere har en klar parallel i os. ōlāt, ālāt ” k, k g l ”, d ll g
lydligt problematisk. Under alle omstændigheder sammenhørende med urnordisk auja ”h ld” -stamme). Videre til
skt. v ”g g”, ávati ” g g ”; g d αἴτα ” ”, l avidus ”ø k æ d g”, aveō ”læ g f ” fl ;
samt
2) *liuþ ”l g”, k l -stamme. På gotisk kun attesteret som simplex (dvs. uden for komposita) igennem
verbet liudon ”l p ”, ljóð ” f ”, lēoþ ” g”, h lioth, liod ”l g”, y Lied ” g, ” ll
tilbage på germ. *liuda- ”l g” Ud d y l g , å k hæ g d d l laus laudis ”p ”
gasaíƕand i, f g ” d ” f gasaíƕan. Se ovenfor.
Præsens participium bøjes altid som svagt adjektiv (= n-stammer), men bemærk, at femininum altid bøjes som en
ī - g kk ō -stamme.
gaf, præt. 3.sg. af giban ”g ”, f 5. stærke klasse (giban, gaf, gebum, gibans). Se ovenfor under usgibiþ.
hazein, akk.sg. af hazeins ”l g, p ”, f -stamme. Dannet som verbalabstraktum til verbet hazjan ”l p ”,
verbum af 1. svage klasse (hazjan, hazida, haziþs), < germ. *hazjan-, jvf. også oe. herian ”l p ” E ē -
verbum) hertil finder vi måske i oht. arēn ”k ld ”, kk kl Ud d y l g hæ g
med skt. ṁsat ”l p ” k å ly lydl g p l k pg m’
Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som blandet i- g ōstamme:
nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -einim (i-st.).
210

Tekstlæsning: Lukas-evangeliet XIX, v. 1-21
Onsdag den 25. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 30. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
Græsk (NT): http://www.greekbible.com/index.php.
Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 2076 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,8 ns.
Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
Fotografierne på de følgende fem sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus
fra 1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten
er mere letlæselig.
Følgende sider fra faksimileudgaven er repræsenterede:
Ms. 172 r. Lukas XVIII, v. 38 -XIX, v. 3
Ms. 172 v. Lukas XIX, v. 3-8
Ms. 28 r. Lukas XIX, v. 8-14
Ms. 28 v. Lukas XIX, v. 14-20
Ms. 103 r. Lukas XIX, v. 20-26
211

212

213

214

215

216

Gotisk tekst (translitteration)
1 Jah inngaleiþands þairhlaiþ Iaireikon. 2 jah sai, guma namin haitans Zakkaius, sah was
fauramaþleis motarje jah was gabigs, 3 jah sokida g ƕ Iesu, ƕas wesi, jah ni mahta faura
managein, unte wahstau leitils was. 4 jah biþragjands faur usstaig ana smakkabagm, ei g ƕ ina,
unte is and þata munaida þairhgaggan. 5 jah biþe qam ana þamma stada, ƕ d iup Iesus
g ƕ ina jah qaþ du imma: Zakkaiu, sniumjands dalaþ atsteig: himma daga auk in garda þeinamma
skal ik wisan. 6 jah sniumjands atstaig jah andnam ina faginonds. 7 jah g ƕ d allai
birodidedun, qiþandans þatei du frawaurhtis mans galaiþ in gard ussaljan. 8 standands þan Zakkaius
qaþ du fraujin: sai, halbata aiginis meinis, frauja, gadailja unledaim, jah jabai ƕis ƕa afholoda,
fidurfalþ fragilda. 9 qaþ þan du imma Iesus þatei himma daga naseins þamma garda warþ, unte jah
sa sunus Abrahamis ist; 10 qam auk sunus mans sokjan jah nasjan þans fralusanans. 11 at
gahausjandam þan im þata, biaukands qaþ gajukon, bi þatei ƕ Iairusalem was, jah þuhta im ei
suns skulda wesi þiudangardi gudis gaswikunþjan. 12 qaþ þan: manna sums godakunds gaggida
landis franiman sis þiudangardja jah gawandida sik. 13 athaitands þan taihun skalkans seinans atgaf
im taihun dailos jah qaþ du im: kaupoþ, unte ik qimau. 14 iþ baurgjans is fijaidedun ina jah
insandidedun airu afar imma qiþandans: ni wileima þana þiudanon ufar unsis. 15 jah warþ, biþe
atwandida sik aftra, andnimands þiudangardja jah haihait wopjan du sis þans skalkans þaimei atgaf
þata silubr, ei gakunnaidedi ƕa ƕarjizuh gawaurhtedi. 16 qam þan sa frumista qiþands: frauja,
skatts þeins gawaurhta taihun skattans. 17 jah qaþ du imma: waila, goda skalk, unte in leitilamma
wast triggws, sijais waldufni habands ufar taihun baurgim. 18 jah qam anþar qiþands: frauja, skatts
þeins gawaurhta fimf skattans. 19 qaþ þan jah du þamma: jah þu sijais ufaro fimf baurgim. 20 jah
sums qam qiþands: frauja, sai, sa skatts þeins þanei habaida galagidana in fanin; 21 ohta mis auk
þuk, unte manna hardus is. nimis þatei ni lagides jah sneiþis þatei ni saisost.
Græsk tekst
1 Καὶ εἰσελθὼν διήρχετο τὴν Ἰεριχώ 2 καὶ ἰδοὺ ἀνὴρ ὀνόματι καλούμενος Ζακχαῖος, καὶ αὐτὸς
ἦν ἀρχιτελώνης καὶ αὐτὸς πλούσιος 3 καὶ ἐζήτει ἰδεῖν τὸν Ἰησοῦν τίς ἐστιν, καὶ οὐκ ἠδύνατο
ἀπὸ τοῦ ὄχλου ὅτι τῇ ἡλικίᾳ μικρὸς ἦν 4 καὶ προδραμὼν εἰς τὸ ἔμπροσθεν ἀνέβη ἐπὶ συκομορέαν
ἵνα ἴδῃ αὐτόν, ὅτι ἐκείνης ἤμελλεν διέρχεσθαι 5 καὶ ὡς ἦλθεν ἐπὶ τὸν τόπον, ἀναβλέψας ὁ Ἰησοῦς
εἶπεν πρὸς αὐτόν, Ζακχαῖε, σπεύσας κατάβηθι, σήμερον γὰρ ἐν τῷ οἴκῳ σου δεῖ με μεῖναι 6 καὶ
σπεύσας κατέβη, καὶ ὑπεδέξατο αὐτὸν χαίρων 7 καὶ ἰδόντες πάντες διεγόγγυζον λέγοντες ὅτι Παρὰ
ἁμαρτωλῷ ἀνδρὶ εἰσῆλθεν καταλῦσαι 8 σταθεὶς δὲ Ζακχαῖος εἶπεν πρὸς τὸν κύριον, Ἰδοὺ τὰ ἡμίσιά
μου τῶν ὑπαρχόντων, κύριε, τοῖς πτωχοῖς δίδωμι, καὶ εἴ τινός τι ἐσυκοφάντησα ἀποδίδωμι
τετραπλοῦν 9 εἶπεν δὲ πρὸς αὐτὸν ὁ Ἰησοῦς ὅτι Σήμερον σωτηρία τῷ οἴκῳ τούτῳ ἐγένετο, καθότι
καὶ αὐτὸς υἱὸς Ἀβραάμ ἐστιν 10 ἦλθεν γὰρ ὁ υἱὸς τοῦ ἀνθρώπου ζητῆσαι καὶ σῶσαι τὸ ἀπολωλός
11 Ἀκουόντων δὲ αὐτῶν ταῦτα προσθεὶς εἶπεν παραβολὴν διὰ τὸ ἐγγὺς εἶναι Ἰερουσαλὴμ αὐτὸν καὶ
δοκεῖν αὐτοὺς ὅτι παραχρῆμα μέλλει ἡ βασιλεία τοῦ θεοῦ ἀναφαίνεσθαι 12 εἶπεν οὖν, Ἄνθρωπός τις
εὐγενὴς ἐπορεύθη εἰς χώραν μακρὰν λαβεῖν ἑαυτῷ βασιλείαν καὶ ὑποστρέψαι 13 καλέσας δὲ δέκα
δούλους ἑαυτοῦ ἔδωκεν αὐτοῖς δέκα μνᾶς καὶ εἶπεν πρὸς αὐτούς, Πραγματεύσασθε ἐν ᾧ ἔρχομαι
14 οἱ δὲ πολῖται αὐτοῦ ἐμίσουν αὐτόν, καὶ ἀπέστειλαν πρεσβείαν ὀπίσω αὐτοῦ λέγοντες, Οὐ θέλομεν
τοῦτον βασιλεῦσαι ἐφ' ἡμᾶς 15 Καὶ ἐγένετο ἐν τῷ ἐπανελθεῖν αὐτὸν λαβόντα τὴν βασιλείαν καὶ
εἶπεν φωνηθῆναι αὐτῷ τοὺς δούλους τούτους οἷς δεδώκει τὸ ἀργύριον, ἵνα γνοῖ τί
217

διεπραγματεύσαντο 16 παρεγένετο δὲ ὁ πρῶτος λέγων, Κύριε, ἡ μνᾶ σου δέκα προσηργάσατο μνᾶς
17 καὶ εἶπεν αὐτῷ, Εὖγε, ἀγαθὲ δοῦλε, ὅτι ἐν ἐλαχίστῳ πιστὸς ἐγένου, ἴσθι ἐξουσίαν ἔχων ἐπάνω
δέκα πόλεων 18 καὶ ἦλθεν ὁ δεύτερος λέγων, Ἡ μνᾶ σου, κύριε, ἐποίησεν πέντε μνᾶς 19 εἶπεν δὲ καὶ
τούτῳ, Καὶ σὺ ἐπάνω γίνου πέντε πόλεων 20 καὶ ὁ ἕτερος ἦλθεν λέγων, Κύριε, ἰδοὺ ἡ μνᾶ σου ἣν
εἶχον ἀποκειμένην ἐν σουδαρίῳ 21 ἐφοβούμην γάρ σε, ὅτι ἄνθρωπος αὐστηρὸς εἶ, αἴρεις ὃ οὐκ
ἔθηκας καὶ θερίζεις ὃ οὐκ ἔσπειρας
Latinsk tekst
1 Et ingressus perambulabat Jericho. 2 Et ecce vir nomine Zachæus: et hic princeps erat
publicanorum, et ipse dives: 3 et quærebat videre Jesum, quis esset: et non poterat præ turba, quia
statura pusillus erat. 4 Et præcurrens ascendit in arborem sycomorum ut videret eum: quia inde erat
transiturus. 5 Et cum venisset ad locum, suspiciens Jesus vidit illum, et dixit ad eum: Zachæe,
festinans descende: quia hodie in domo tua oportet me manere. 6 Et festinans descendit, et excepit
illum gaudens. 7 Et cum viderent omnes, murmurabant, dicentes quod ad hominem peccatorem
divertisset. 8 Stans autem Zachæus, dixit ad Dominum: Ecce dimidium bonorum meorum, Domine,
do pauperibus: et si quid aliquem defraudavi, reddo quadruplum. 9 Ait Jesus ad eum: Quia hodie
salus domui huic facta est: eo quod et ipse filius sit Abrahæ. 10 Venit enim Filius hominis quærere,
et salvum facere quod perierat. 11 Hæc illis audientibus adjiciens, dixit parabolam, eo quod esset
prope Jerusalem: et quia existimarent quod confestim regnum Dei manifestaretur. 12 Dixit ergo:
Homo quidam nobilis abiit in regionem longinquam accipere sibi regnum, et reverti. 13 Vocatis
autem decem servis suis, dedit eis decem mnas, et ait ad illos: Negotiamini dum venio. 14 Cives
autem ejus oderant eum: et miserunt legationem post illum, dicentes: Nolumus hunc regnare super
nos. 15 Et factum est ut rediret accepto regno: et jussit vocari servos, quibus dedit pecuniam, ut
sciret quantum quisque negotiatus esset. 16 Venit autem primus dicens: Domine, mna tua decem
mnas acquisivit. 17 Et ait illi: Euge bone serve, quia in modico fuisti fidelis, eris potestatem habens
super decem civitates. 18 Et alter venit, dicens: Domine, mna tua fecit quinque mnas. 19 Et huic ait:
Et tu esto super quinque civitates. 20 Et alter venit, dicens: Domine, ecce mna tua, quam habui
repositam in sudario: 21 timui enim te, quia homo austerus es: tollis quod non posuisti, et metis
quod non seminasti.
Dansk tekst
1 Og Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. 2 Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var
overtolder, og han var rig. 3 Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han
var lille af vækst. 4 Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for
han måtte komme den vej forbi. 5 Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig
at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« 6 Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham.
7 Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« 8
Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de
fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« 9 Da sagde Jesus
om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. 10 For
Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« 11 Mens de hørte på ham, fortalte
han dem også en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks
218

ville komme til syne. 12 Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at
blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. 13 Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti
pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. 14 Men hans landsmænd hadede ham,
og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. 15 Da
han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde
givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. 16 Den første kom frem og sagde:
Herre, dit pund har indbragt ti pund til. 17 Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det
små, derfor skal du have myndighed over ti byer. 18 Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har
givet fem pund. 19 Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. 20 Så kom den næste
og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. 21 Jeg var nemlig bange for
dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har
sået.
Vers 1
Jah inngaleiþands þaírhláiþ Iaíreikon.
inngaleiþands, m.nom.sg. af præs.ptc. til inngaleiþan ”gå d ”, f 1 æ k kl f
1) præverbiet/adverbiet inn ” d, d ”, j f g å inn, da. ind, oe. inn, oht. īn, ty. ein A g æg l ” d
”, d g inna, on. inni, da. inde, oe. inne, oht. inna ” d , d ” l d) g g innana, on. inna(n), da.
inden(fra), oe. inna(n), ” d , d f ”, h in(n)ana ” d ” æg l æk f ll d f);
2) præverbiet ga- (se ovenfor);
samt
3) verbet *leiþan ”gå, j ”, f 1 æ k kl leiþan, láiþ, liþum, liþans). Forekommer på got. kun i
sammensætninger, f.eks. af-leiþan, bi-leiþan, ga-leiþan, in-leiþan, ufar-leiþan, þairh-leiþan etc. Svarer til on. líða, oe.
līþan, oht. lī an ”gå, j ”, d g *līþan-. Usikker etymologi.
þaírhláiþ, præt. 3.sg. af þaírhleiþan ”gå g ”, f 1 æ k kl f
1) præverbiet þaírh ”g f );
samt
2) verbet *leiþan ”gå, j ” f )
Vers 2
jah sái, guma namin háitans Zakkaius, sah was faúramaþleis motarje jah was gabigs,
sái, j ” !”, de i betydning til lat. ecce. Ses ofte sammen med nu ” ”, d sái nu, svarende til oht. sēnu
” !” T l g y l g
1) Uregelmæssig lokativ (dvs. med hic-et-nunc-mærket i) af pronominet got. sa-/þa-. I så fald er der tale om
forholdsvis oprindeligt germ. *sa-i, dvs. sái [sai];
eller
2) Uregelmæssig ipv. 2.sg. af gasaíƕan ” ” I å f ld d l d k f saíƕ, hvor digrafen står
for [ɛ], dvs. i med brydning foran ƕ, og vi må snarere forvente en udtale saí [sɛ].
guma, g ” d”, k l -stamme. Se endvidere ovenfor under manne (Matthæus-evangeliet, kap. VI, vers 1)
namin, dat.sg. af namo, neutral n- f H yd g ” d ”, d l d
219

háitans, ”k ld ”, g f p æ p c l haítan ”k ld , å ; d ” f
De stærke verbers participialsuffiks er got. -ana- (m.nom.sg. -an-s) < germ. *-ana- < ie. *-onó-, jvf. f.eks. også skt.
v t-ān -, hvor suffikset også laver verbaladjektiver.
faúramaþleis, g ”l d , fø d”, k l -stamme. Sammensat af:
1) præverbiet faúra- ”f -, før-” f );
samt
2) substantivet maþleis; afledt af maþl ” k d pl d , f l g” ~ g ἀγορά), dvs. germ. *maþl-ia-. Til maþl
findes der også et denominativt verbum maþljan ” l , g ”, d l k g ich malthata (gloseret som
”j g g k ”j g gd ”) G maþl svarer til on. mál ” l , ål”, mæþel ” åd, ådg g, l ”, l
” l , d k ”, h mahalen ” l ; l ; g l æg h ”… g l g d gamahal ” d l d flægg l ”
Udgør en del af det germanske, juridiske ordforråd; uden kendt etymologi uden for germansk.
motarje, gen.pl. af motareis ” k pk æ , ld ”, k l -stamme. Dannet med nomen agentis-suffikset -areis,
der formodentlig er lånt fra lat. -arius, og som også er lånt ind i en række andre sprog: da. -er, sv. -are, eng. -er, ty. -er.
Selve grundordet, hvoraf motareis er afledt, er got. mota ” k ”, f ō-stamme, jvf. også oe. ōt ” k , ld”,
ōt ” ål”, d f d l g lå d f l ūta ” ld” I - eller ostrogotisk er ōta blevet til * ūta, der derfra
er blevt indlånt i oht. * ūta (> ty.østr. Maut ”g y , jp g , p g ”), h f ldk k l k h lå
myto ” k , k k ”
gabigs, m.nom.sg. (stærk bøjning) af adj. gabigs, gabeigs ” g”
Vers 3
jah sokida g íƕ Iesu, ƕas wesi, jah ni mahta faúra managein, unte wahstáu leitils was.
sokida, præt. 3.sg. af sokjan ” øg , f øg ”, f 1 g kl f d sokjand.
mahta, præt. 3.sg. af *magan ”k , f å”, p æ -præsentisk verbum (*magan, (mag, magum), mahta, mahts).
Se endvidere ovenfor under mahts.
managein, akk.sg. af managei ” æ gd ”, f ī -stamme. Se ovenfor.
Ved denne stammeklasse kan man ikke se forskel på akk.sg. og dat.sg., men da præp. faúra ”l g , d; f , f ;
d d f; fø ; d f ; på g f” l d y kk , å d æ k f d , h h gø d
akk.sg.-formen.
wahstáu, dat.sg. af wahstus ” æk ”, k l -stamme. Dannet som tu-abstraktum til wahsjan ” k ” d d
ovenfor under wahsjand og anaáukan, som begge er dannet til samme ie. rod *h2eu g-, *h2u ek-s-.
BSSH: Denne endelse rekonstrueres af nogle som ie. *-ou (hvilket er muligt rent lydligt men usandsynligt rent
strukturelt), af andre som ie. *-ēu ... men jeg rekonstruerer ie. *-eu (endelsesløs lokativ), som jeg mener veksler med ie. -
ēu (delvis analogisk < ie. **-eu -i), der dog giver germ. *-iu (jvf. f.eks. u-stammernes dat.sg. i urnordisk -iu ” ø ” -i)
og ikke *-au. Parallelt hermed mener jeg, at ie. *-e > germ./got. -ai og ie. *-ē (mulig lok.sg.-endelse i i-stammerne <
ie. **-e -i) > germ./got. *-ī. Se endvidere ovenfor under sunu.
leitils, m.nom.sg. (stærk bøjning) af adj. leitils ”l ll ” f d leitil.
Vers 4
jah biþragjands faúr usstáig ana smakkabagm, ei g ƕ ina, unte is and þata munáida þaírhgaggan.
biþragjands, g ”lø d ”, p æ p c l biþragjan ”lø ”, f 1 g kl f
220

1) præverbiet bi- (se ovenfor);
samt
2) verbet þragjan ”lø ” æ k þr gan ”lø ”, g þræll ” æl, l ” < g *þragila-vel
sim.), oht. drigil ” l , æl” hø l g g å h l H d hæ g d l tra ō ” ækk ”, å
rekonstruere ie. *treh1g h -, hvor vi så kan have nultrin *trə1g h - i latin og gotisk men fuldtrin i oldengelsk.
faúr, d , h yd g ” f j , f ”
usstáig, præt. 3.sg. af ussteigan ” g p, kl p /på”, f 1 æ k kl f
1) præverbiet us- (se ovenfor under usgibiþ og ussaíƕ u);
samt
2) stáig, præt. 3.sg. af steigan ” g ”, f 1 æ k kl steigan, stáig, stigum, stigans). Svarer til on.
stíga, oe. oht. stīgan ”d ” Af *ste g h - ”kl ”, g å f d k stighnoti ” g p, å p”, g στείχω ”gå,
kl ”, fl
smakkabagm, akk.sg. af smakkabagms ”f g æ”, k l -stamme. Sammensat af
1) substantivet smakka ”f g ”, k l -stamme. Hænger formodentlig sammen med oe. smæccan, oht.
schecchen ” g g d ”, d gså har refleks af gemineret germ. *-kk-, og videre lit., smagùs ”glæd l g”, smagurỹs
” gf l, g d g d ”, d *smeg (h) - ” g g d ” l N l g *g (h) ikke germ./got. kk, så vi må
formode, at der her er tale om Kluges lov, dvs. prægerm. *-Kn- > germ. *-kk-… g h d j l g l jl g ,
smakka faktisk er en n-stamme. Guus Kroonens viderebearbejdning af Kluges lov er, at den oprindelige aflyd i nstammerne
(germ. *-an- ~ *-in- ~ *-n-) har påvirket den rodudlydende konsonant, f.eks. her prægerm. *smak-an-
/*smag-an- ~ *smak-in-/*smag-in- ~ *smak-n-/*smag-n-, hvor sidstnævnte > germ. *smakk-, og denne konsonantveksel
-k-/-g- ~ -kk- er i mange tilfælde blevet splittet til to paradigmer, hvorved vi på overfladen kommer til at stå med to
forskellige rødder. Mekanismerne bag Kluges lov og den af Guus Kroonen opdagede generalisering er særlig
k g k, g å g k k dg k… æ kk k d ø g k
(gotisk). Dette substantiv smakka ”f g ” – sammen med skatts ” k ” g å k dd atta ”f d ” – en af de få
lysende undtagelser;
samt
2) substantivet bagms ” æ”, < g *bagma- ~ *bauma-, jvf. også osv. bagn, oe. bēa , ofris. bā , oht. boum.
Muligvis en kontamination af de ie. rødder *b h u e 2- ” k , g ” h l f k k bhávati ” ; l ”) g *b h eh2g-
” øg, øg æ”
gas ƕi, præt.konj. 3.sg. af gasaíƕan ” ” f
munáida, præt. 3.sg. af munan ” æ k , j ; g , h l h g ”, f 3 g kl munan, munáida,
munáiþs), < germ. * unēn-/* unējan-, som formelt set er stativ til det præterito-præsentiske verbum munan ” ,
, f d ” munan, man, munum, munda, munds), der også findes som perfektivisk variant gamunan ”h k ”
Med o-trin i stedet for nultrin i roden finder vi f.eks. oe. manian, oht. anēn, anōn ” d ; ådg ; h k ”, j f g å
ty. mahnen ” ”, d lå d d k D p æ -præsentiske grundverbum findes også i de øvrige germ. sprog,
f.eks. on. man, munum, oe. ge-man, ge-munum ”h k ”; f p f *me-món- / * e- n -’ ”h æ k huske; tænke
g j k f g ” l d *men- ” æ k ”, j f k mamne ” æ k ”, g μέμονα, μέμαμεν ” æ k g ,
læ g f , g f ”, l e nī ”h k ”, fl
Vers 5
jah biþe qam ana þamma stada, íƕ d iup Iesus g ƕ ina jah qaþ du imma: Zakkaiu,
sniumjands dalaþ atsteig: himma daga auk in garda þeinamma skal ik wisan.
221

qam, præt. 3.sg. af qiman ”k ”, f 4 æ k kl qiman, qam, qemum, qumans). Se endvidere ovenfor
under qimái og gaqumþim.
iup, d ” p” Kl ssisk set uden lydrette kognater, dvs. uden etymologi, på trods af at en sammenhæng med germ.
*uba < ie. *upó ” d ” k d å ly Ek p l H p 1954) ”[ ] j c d f PIE upo,
though offers no solution; yet semantic and syntactic evidence points to that source with a post-IE phonological
d f c ” M l g lø g l d l k l k l d g *ubanē ” pp f ” y oben), for netop
her kunne der opstå nogle lydlige forhold, hvorunder Kluges lov kunne træde i kraft, dvs. germ. *ub-an- ~ *ub-n-, hvor
sidsntnævnte ville give germ. *upp- iflg. Kluges lov (prægerm. *-Pn- > germ. *-pp-). Ud fra en ny veksel *ub- ~ *upp-
opstår iflg. Guus Kroonen også nogle blandingsvarianter *up- og måske endda *ubb-, hvilket svarer ganske godt til de
forskellige former, vi finder i de germ. sprog: germ. *uba > got. uf ” d ”, of ” ”, h oba ” p”; g *upp- >
on. upp “ p”, d op, oe. upp(e), up “ p”, uppa ” p, p d”; g g *iup- > got. iup ” p” d æ f er blot
med fuldtrin i stedet for nultrin, hvilket er unormalt for denne rod. Af ie. upó ” d ” få g å k upá ” p d; h l”,
gr. ὑπό, ὕπο ” d ”, l sub ” d ”, g d k ff k *-ero- er dannet ie. *upér(i) ” ”, j f k upári ”g
ὐπέρ, lat. super ” ”… l g g *ufar > got. ufar, on. yfir, da. over, oe. ofer, oht. ubar(i), ubir(i).
Zakkaiu, vok.sg. af Zakkaius, maskulin u-stamme. Her ses et af de syv græske låneordseksempler på u-stammernes
vok.sg.-endelse -u.
sniumjands, g ” ky d d g” f p æ p c l sniumjan ” ky d g”, f 1 g kl sniumjan,
sniumida, sniumiþs). Dannet som denominativt verbum til det os. og oht. adj. sniumi ”h g”, j f g å d snēo e,
os. oht. sniumo ”h g ” I h d d d ff k *-m(n)o- / *-m(n)i- til roden *sneu - ” ky d g” ll
lign., jvf. også got. sniwan ”gå f j ”, snugga ”k gg ”; snēowan ” ky d g” fl L y g l k
sikret ud fra kognater som on. snugga (med Verschärfung, < germ. *snewwan- < ie. *sneu -) og on. snøggr ”h g” <
germ. *snawwu-). Manglende Verschärfung i got. sniwan er uventet men kan måske skyldes indflydelse fra sniumjan.
Uden for germ. ses denne rod f.eks. i lett. snaujis ”løkk , lø k d ”, snovat’ ”gå h g f g l g ”
dalaþ, d ” d, d d”, g l ” l d l , d d l ”, j f g dals ”d l”, dalr, oe. dæl, oht. tal med usikker videre
etymologi uden for germansk. Suffikset er got. *-(a)þ, som vi også finder i f.eks. got. aljaþ ” d d h ”, g
velsagtens kan rekonstrueres som ie. *-t-a (allativmærke?) eller blot < ie. *-te, jvf. f.eks. gr. πόσε ”h l”, g ἄλλοσε
” d d h ” B æ k å f ld d p f k l gh d ll g aljaþ og gr. ἄλλοσε < ie. *h2el o-te!
atsteig, ipv. 2.sg. af atsteigan ”k d f )”, f 1 æ k kl d d f d usstáig.
garda, dat.sg. af gards ”gå d; h ” k l -stamme på gotisk, men a-stamme i flere af de øvrige germanske sprog.
Se endvidere ovenfor under þiudangardi.
skal, præs. 1.sg. af skulan ” k ll ; kyld ”, p æ -præsentisk verbum (skulan, skal, skulum, skulda, skulds). Se
endvidere ovenfor under skulans.
Vers 6
jah sniumjands atstáig jah andnam ina faginonds.
andnam, præt. 3.sg. af andniman ” d g , g d; g ”, f 4 æ k kl d d f
faginonds, m.nom.sg. af præs.ptc. til faginon ” æ gl d, æ lykk l g”, f 2 æ k kl P allelle
dannelser findes i oe. fægnian, oht. fag nōn ”j l ; f ” Ukl , h d g å f ld h d d
dannet til subst. faheþs ”glæd ”, f -stamme kun attesteret i gotisk. Videre etymologi er usikker.
222

Vers 7
jah g íƕ d allái birodidedun, qiþandans þatei du frawaúrhtis mans galáiþ in gard ussaljan.
gasaíƕandans, m.nom.pl. af præs.ptc. til gasaíƕan ” ” f . Lægger sig til allái.
birodidedun, præt. 3.pl. af birodjan ”kl g ; k , l ll g d ”, f 1 g kl
frawaúrhtis, m.gen.sg. af adj. frawaúrhts ” d” æ k bøjning). Lægger sig til mans og er sammensat af:
1) præverbiet fra- (se ovenfor);
samt
2) waúrhts, egtl. præt.ptc. af waúrkjan ” jd ; gø ; dfø , k ”, f 1 g kl d
bindevokalen -i- i præteritums- og participiumsstammen (waúrkjan, waúrhta, waúrhts). Fonologisk har vi at gøre med
/wurhts/ og /wurkjan), dvs. < germ. *wurkjan-, jvf. on. yrkja ” jd ”; wyrcan, oht. wurchen; af ie. *u r ĝ- -, dvs.
nultrin til roden *u erĝ- ” jd ”, j f *u erĝ-om ” æ k, jd ” > g ἔργον (jvf. fremmedord som ergonomi
og ergoterapeut), obret. guerg ” ff k ”… g d værk!
B yd g ” y d g, d” l f d , h l frawaúrhts er præt.ptc.: frawaúrkjan
yd ” k f ; l å y d” kristne associationer ses i oe. for-wyrht ” y d”, h fir-wirken ” y d , gå
y d” fl
mans, gen.sg. af manna ” k , d”, k l d / -stamme. Se ovenfor. Lægger sig til gard.
galáiþ, præt. 3.sg. af galeiþan ”gå, j ; k l”, bum af 1. stærke klasse (galeiþan, galáiþ, galiþum, galiþans),
perfektivisk variant af *leiþan ”gå, j ” f d inngaleiþands.
ussaljan, f ” , l ; æ gæ ”, f 1 g kl f
1) præverbiet us- (se ovenfor);
samt
2) verbet saljan ” , l ; æ gæ ”, kk l g d saljan ” ælg ”! d ll k l , d
som subst., jvf. f.eks. got. saliþwa ”k , gæ g ; ph ld d”, sælþ ”høj æd ; l”, h selida ” l g, h ”, zi
selidon d ”hj ” g d d k Sali-gastiz, on. salr, oe. salor, sæl, sele, oht. sal ” yg g; , l” K d
uden for germ. kun i baltoslavisk, jvf. f.eks. oks. selitva ” l g”, l salà ”l d y”
Vers 8
standands þan Zakkaius qaþ du fráujin: sái, halbata áiginis meinis, fráuja, gadáilja unledáim, jah
jabái ƕis ƕa afholoda, fidurfalþ fragilda.
fráujin, dat.sg. af fráuj ”h ”, k l -stamme. Se ovenfor.
sái, j ” !” f
halbata, n.akk.sg. af adj. halbs ”h l ” æ k øj g), h yd g ”h l d l , d h l ”; d l halfr,
oe. healf, oht. halb ”h l ”, d g *halba-. Usikker etymologi.
U dd l d l g k, ”h l d l ” d ”d h l ”) k ll øj æ k , h l f d dj k ,
der kun kan bøjes stærkt og aldrig svagt. De andre er alls ” l, h l”, anþar ” d ”, fulls ”f ld”, ganohs ” k” g midjis
” d f”
áiginis, gen.sg. af áigin ” j d ; ”, l -stamme. Egtl. gammelt substantiveret præt.ptc. (germ. *-ina- < ie. *enó-;
variant af germ. *-ana- < ie. *-onó-) til det præterito-præsentiske verbum *aihan/*aigan ” j , dd , h ”, d
”d j d ”, d p k få g l d yd g -stammen áihts ” j d ” Af g *aih- ~ *aig-,
223

jvf. også on. eiga (præs. 1./3.sg. á < germ. *aih; præs. 1.pl. eigum < germ. *aig-um), oe. āgan, oht. eigan ” j , dd ,
h ” P æ p c g . *aigina- også i de øvrige germ. sprog, men her fungerende som adj. egen (ty. eigen). Også tistammen
áihts har direkte kognater i de øvrige germ. sprog, f.eks. on. ætt, átt ”f l , c ”, t ” j d ”, h
ē t ” j d ” Ud f g f d d nne rod kun med sikkerhed i indoiransk, jvf. f.eks. av. ī t - ” j d ; gd ”,
skt. ī e, ī ṭe ” j , dd ”, d l g * e k - ” j , dd ”
Genitiven skal her forstås partitivt i forhold til halbata, d ”h l d l f j d ”
gadáilja, præs. 1.sg. af gadáiljan ”d l , d l d”, f 1 g kl f
1) præverbiet ga- (se ovenfor);
samt
2) verbet dailjan ”d l , d l d”, d d l dáils ”d l, p ”, f -stamme. Af
germ. daili-, jvf. også som maskulin a-stamme on. deill, oe. l, oht. teil ”d l” V g *dailian- ses også i
urnordisk præt. 3.pl. dalidun (= dailidun) ”d l ”, deila, da. dele, oe. lan, oht. teilan, ty. teilen. Uden sikker
etymologi, men måske lån fra slavisk, jvf. oks. ěls ”d l, p ”, ěl t ”d l ” Ud l-udvidelsen, der i slavisk kan
være participial, har vi skt. dáyate, gr. δαίομαι ”d l ” l d, d *deh2 - ”d l ”
unledáim, dat.pl. af adj. unleds (= unleþs) ”f g” æ k øjning). Også som subst. unledi ”f gd ”, l -
stamme. Svarer til hhv. oe. un-l ”f g” g un-l u ” l d gh d” d g - og ikke ia-stamme), sammensat af
1) præfikset un- ” -, ikke-” < g *un-, jvf. også on. ú-, ó-, da. u-, oe. un-, eng. un-, oht. un-, ty. un- osv. Af ie.
*n -, såkaldt n privativum, der vel er nultrin af det ie. adv. *ne ” kk ”, g g å f l gg k a-, an-, gr. ἀ-, ἀν-,
lat. en-, in- m.fl.;
samt
2) *-leþs, der ikke eksisterer som selvstændigt ord på gotisk, men på de øvrige germ. sprog har vi on. láð, oe. l þ
”l d, j d ” < g *lēþa-, og med langt o-trin har vi germ. *lōþa- > on. lóð ” d y f l d g j d”, j f g å
da. jordlod. Videre etymologi er usikker.
ƕis, m.gen.sg. af inter./indef.pron. ƕas ”hv ; g ” H d k l d d f p
G k d l g h A ” fp / f g g g ” h å d d k j k g På
latin finder vi to akkusativer i denne konstruktion (si quid aliquem defraudavi), men på græsk finder vi netop de samme
forhold som i gotisk (εἴ τινός τι ἐσυκοφάντησα), h f å f d , d k æ аl g æ k k lk
afholoda, præt. 1.sg. af afholon ” fp , f g ”, f 2 g kl holon, holoda, holoþs). Sammensat af
1) præverbiet af- (se ovenfor);
samt
2) verbet holon ” g l ” l L g d g k f d d ø g g p g, f k hól ”p l;
p ”, œla ”p l , l p ” j -verbum), oe. ōl ” g k l ”, ēlan ” g k , g l ”, h huolan ” d g ”
m.fl. Af ie. *keh1l- ”f h k ; d g , ”, h l f k g κηλέω ”f h k , f yll , ch ”, l caluor,
calv ō ” d g , ” fl
fidurfalþ, n.akk.sg. af adj. fidurfalþs ”f d l ” æ k bøjning). Sammensat af
1) numeralet fidur- ”f -”, k p f f fidwor ”f ”, < g *fidur-, jvf. også on. fjǫgur ”f ” ),
fioþer-, fiæþer- ”f -”, feoþor-, fyþer- ”f ” fl V d f *k w et-ur- ~ *k w et-u r -, jvf. også skt. catúr-, gr. τετρα-,
lat. quadru- (lettere problematisk), lit. ketur- m.fl. Bemærk, at de germ. sprog har initialt f- i stedet for forventet *h w - <
ie. *k w -; det kan skyldes analogi fra ie. *penk w e > germ. *fimf ”f ”, h d f selv må være analogisk fra det første;
samt
2) substantivet falþs ”-f ld, g g”, k l -stamme. Se ovenfor under áinfalþ.
fragildа, præs. 1.sg. af fragildan ” l l g , k p ”, f 3 æ k kl fragildan, fragald,
fraguldum, fraguldans). Sammensat af
1) præverbiet fra (se ovenfor);
224

samt
2) verbet *gildan, der ikke er attesteret uden for komposita på gotisk men til gengæld er på de øvrige germ. sprog:
osv. gialla ” l , l l g ” < *gialþan < germ. *gelþan-), on. gjalda, oe. gieldan, gyldan, eng. yield (med
yd g ”yd , g , p d c ” d f k dflyd l , j f l reddere vs. fr. rendre) oht. geltan m.fl. Hænger
selvfølgelig også sammen med ty. Geld og da. gæld… g f k k g å d gilde. Videre etymologi uden for germansk
usikker.
Vers 9
qaþ þan du imma Iesus þatei himma daga naseins þamma garda warþ, unte jah sa sunus Abrahamis
ist;
naseins, g ”f l ”, f -stamme, dannet som abstraktum til verbet nasjan ”f l , dd ” f
Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som blandet i- g ōstamme:
nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -einim (i-st.).
sunus, g ” ø ”, k l -stamme. Se ovenfor.
Abrahamis, gen.sg. af Abraham ”A h ”, l k p
Vers 10
qam áuk sunus mans sokjan jah nasjan þans fralusanans.
sunus mans, ” k ø ”, d ”M k ø ”
fralusanans, kk pl ”d f ” g øj g = -stamme) af præt.ptc. til fraliusan ” , ”, f 2
stærke klasse (fraliusan, fraláus, fralusum, fralusans). Svarer til oe. for-lēosan ” ”, h far-liosan m.fl.; af ty.
verlieren ” , ” d p æ p c verloren kan man se, at der oprindelig har været grammatisk veksel i dette
verbum, dvs. germ. *liusan-, laus, luzum, luzana- (> *lozana-). Se endvidere ovenfor under láusei.
Vers 11
at gaháusjandam þan im þata, biáukands qaþ gajukon, bi þatei ƕ Iaírusalem was, jah þuhta im ei
suns skulda wesi þiudangardi gudis gaswikunþjan.
gaháusjandam im, d pl ” d d hø ”, d l d , h d c f p æp at ” d, æ ; d”,
jvf. Lambdin s. 93. Bemærk også, at vi som forventet har absolut ablativ på latin og absolut genitiv på græsk.
biáukands, m.nom.sg. af præs.ptc. til biáukan ” lføj , lægg l”, f 2 æ k g d pl c d kl áukan,
aíáuk, aíáukum, áukans). Se endvidere ovenfor under anaáukan.
gajukon, akk.sg. af gajuko ”l g l ”, f -stamme. Dannet til grundformen gajuk ”p ”, l -stamme, der i
sig selv er sammensat af
1) præverbiet ga- ” -” f );
samt
2) subst. juk ”åg”, l -stamme, svarende til on. ok, da. åg, oe. geoc, eng. yoke, oht. joh, ty. Joch. Af ie. * ugom
”åg”, g å f d k yugám, gr. ζυγόν, lat. iugum, lit. ùngas (med n fra verbet), hitt. iuga- m.fl., og som er
dannet til den ie. rod * eu g- ” d ”, d rmalt danner nasalpræsens * u-né-g-ti/* u-n-g-énti, jvf. skt. yunákti/yuñjánti,
lat. ungō. Også den da. betegnelse øg ”h , ækdy ” < eykr < germ. *jaukiz < ie. * ou g-i- ” ækdy ”) hø h l
225

Med lignende præfiks finder vi også skt. saṁ-yuj- ”f d g k ”, g σύ-ζυγος, σύ-ζυξ ”f d
g æg k , g f ”, l con-jux ”æg fæll ” æll f d f , kl g gajuk ”p ”, gajuko ”l g l ”
fl , g ”hø d , d ”
bi þatei, præp.for d l ” d d ”, h f g d k j ”f d ”, j f d ved det at i samme funktion især på
sjællandsk og i det hele taget da. fordi at = for det at, hvor det er oprindelig n.dat.sg. af det dem.pron... og jvf. konj.
biþe ”f d ”, g l bi þe ” d d ” þe er oprindelig n.instr.sg. af det dem.pron.)
þuhta im, ”d y ”, g l ”d y d ”; p æ 3 g f þugkjan ” y , d ”, f 1 g kl ;
og m.dat.pl. af pers.pron. i 3. person is (= ty. er). Bemærk, at præteritumsstammen germ. *þū -t- < *þunh-t-. Se
endvidere ovenfor under þugkeiþ im.
suns, d ” k , d d ; ” f
skulda wesi, ” / ll æ p d ; / ll æ kæ l” ll l g D f d yk skuld ist er som
udgansgp k p l g g yd ”d ø g, d p g”, j f l decet. Det kan imidlertid også bruges
p æd k g yd d l f ” k ll , æ kæ l” ll l g d , j f L d 68 H dj /p c
skulds kongruent med og bøjet efter sætningens subjekt þiudangardi, d ” g d f k d , G d k g g
k ll / kæ l l k dgj ”
skulda. f.nom.sg. (stærk bøjning) af præt.ptc. skulds til skulan ” k ll , d ; kyld ”, p æ -præsentisk verbum
(skulan, skal, skulum, skulda, skulds). Se endvidere ovenfor.
wesi, præt.konj. 3.sg. af wisan ” æ ”, f 5 æ k kl wisan, (ist), was, wesum, *wisans). Se ovenfor.
þiudangardi, nom.sg. ”k g g ”, f ō-stamme. Se ovenfor.
gaswikunþjan, f ”k dgø , p kl ”, f 1 g kl Ud f k k g d d g
æ d f p , d ” l k dgj , l p kl ” f
1) præverbiet ga- ” -” f );
samt
2) verbet swikunþjan, der er dannet denominativt til adj. swikunþs ”k d ”; g l å d f swi-, der er
kompositionsform af ie. *su e ” g”, g kunþs ”k d ”, g l p æ p c l d p æ -præsentiske verbum kunnan
”k d ; k ”, j f g å kunnr, kúþr, oe. cūþ, oht. chund; af ie. *ĝn 3-tó- til roden *ĝne 3- ”k d , d ”, j f g å
skt. jñāt -, gr. γνωτός, lat. nōtus (med -ō- analogisk efter g nōscō) m.fl.
Vers 12
qaþ þan: manna sums godakunds gaggida landis franiman sis þiudangardja jah gawandida sik.
sums, g f dj ” g , ll d ” f
godakunds, g f dj ” l, f , f g d læg ” æ k øj g); k lk g εὐ-γενής og er sammensat af
1) goda-, kompositions- og stammeform af adj. goþs ”g d”; d l góðr, da. god, oe. gō , eng. good, oht.
guot, ty. gut, dvs. germ. *gō a- m.fl.; muligvis af en ie. rod *g h ed h - l ) ” æ , p ”, j f k
gadh- ”klæ l”, lit. gũo as ”æ ; l gh d” fl ;
samt
2) -kunds ”fød ; f … læg ”, d æ få ff k l f k g k aírþakunds, himinakunds, gumakunds,
innakunds, ufarhiminakunds m.fl. Egtl. præt.ptc. til et i germansk uattesteret verbum med betydninge ” fød ”, <
*ĝn 1-tó- ”fød ”, j f g å kundr ” ø , læg g” d d f d d V -variant on. -kunnr ”fød ”) g
226

uden for de germ. sprog f.eks. skt. jāt - ”fød ”, zāta-, gr. -γνητος, lat. g nātus, gall. -gnātos m.fl. Se endvidere
nedenfor under kindina.
gaggida, præt. 3.sg. af gaggan ”gå”, d l [g ŋg ]; p c pp f 3 æ k g d pl c d kl D h
attesterede form er et hapax (= kun attesteret denne ene gang) og er en svag præteritum med dentalsuffiks dannet
produktivt til gaggan som erstatning for den normale suppletive præteritumsform iddja… d j h
uattesteret præteritumstamme got. *gaí-gagg-, jvf. præt. med *ē2 som erstatning for en oprindelig reduplikationsstavelse
i de øvrige germ. sprog. Se endvidere ovenfor.
landis, d ”l g ”, p d l g g g f land, neutral a-stamme, < germ. *landa- ”l d”, j f g å dl ø d k
ląt gotna ”k g l d”, land, oht. lant. Findes kun i germ., keltisk og baltoslavisk, dvs. nordvest-ie. *lend h -
”fl d l d, g”, j f f k land ”å l d k ”, lann ”h d ” lå f k l k d f lande ” l , h d ”),
oprøj. lindan ”d l” kk g ), k ljadina ” k d , k ” fl
franiman, f ” g , d g ”, f 4 æ k kl niman, nam, nemum, numans). Se ovenfor under andnemun
þiudangardja, akk.sg. af þiudangardi, f ō-stamme. Se ovenfor.
gawаndida sik), præt. 3.sg. af gawandjan sik ” d l g , d j g k g; l d ”, erbum af 1. svage
klasse. Grundverbet wandjan yd ” d ”; < g *wandjan- og findes også i on. venda, da. vende, oe. wendan,
oht. wenten. Er i sig selv kausativ til germ. *windan- (verbum af 3. stærke klasse, jvf. typen bindan), som vi finder i on.
vinda, da. vinde ((sig) omkring), oe. windan, eng. wind, oht. wintan ” ” g p æf g g biwindan, oe. bewindan,
oht. biwintan ”p kk d, kl , ø ” fl Af *u en ʰ- ” kl , d j , fl ”, j f k vandhúra- ” g k ”
Vers 13
atháitands þan taíhun skalkans seinans atgaf im taíhun dáilos jah qaþ du im: káupoþ, unte ik qimau.
atháitands, m.nom.sg. af præs.ptc. til atháitan ”k ld h l g”, f 1 æ k g d pl c d kl
ovenfor under haíháit.
taíhun, ” ”; < g *tehun, jvf. også krimgot. thiine, on. tíu, da. ti, sv. tio, oe. tēon, eng. ten, oht. zehan, ty. zehn.
Videre af ie. * k (t), hvor t’ ød d g f , d dlyd d n kan bevares på germansk. Meget sikker
rekonstruktion med adskillige sikre kognater, f.eks. skt. a, gr. δέκα, lat. decem. De fleste formoder, at ie. *k t
”h d d ” > k at , av. satəm (jvf. betegnelsen satem-sprog og fi. sata ”h d d ” lå f k p g), g ἑκατόν,
lat. centum (jvf. betegnelsen kentum-sprog), oir. cēt, lit. tаs, got. hunda (n.pl.), oe. hund, oht. hunt) er dannet
som en tematisering af dette, hvis der i virkeligheden er tale om ie. * k t . Flere andre talordsdannelser på gotisk har
taíhun < germ. *tehun som udgangspunkt, f.eks. *tigus ” ” k pl ), n u-stamme med anderledes Vernervariant,
og -tehund ”- ”, d flg B H k æ ddh l taíhun, d ” h d gø ”, < p d -ie.
* k t-o-. Der findes adskillige andre forklaringer på -tehund, jvf. Minikompendiet.
skalkans, akk.pl. af skalks ” j ”, k l -stamme. Se ovenfor under skalkinon.
atgaf, præt. 3.sg. af atgiban ”g , d g ”, f 5 æ k kl giban, gaf, gebum, gibans). Se ovenfor
under usgibiþ.
B æ k, L d gl d d ” pg , fæ g l ”, h lk åd kk f k , h gl
d d yd g f d , l g ”g , g l, d g ”, j f gl h f k K ”h g , ü g ”
dáilos, akk.pl. af daila ” ø )”, f ō-stamme: Til samme rod som dáils ”d l” f d gadáilja.
227

káupoþ, ipv. 2.pl. (kunne formelt set også være indikativ eller konjunktiv, men imperativ giver bedst mening her) af
káupon ”h dl ”, f 2 g kl káupon, káupoda, káupoþs); < germ. *kaupōn- ”kø ; ælge; handle, gøre
f g” g å l gg l g d f kaupa, da. købe, oe. cēap an (jvf. også eng. cheap ” ll g”), h koufon, ty.
kaufen. Eksisterer også som jan-verbum med omtrent samme betydning: germ. *kaupjan- > oe. cīepan, oht. koufen.
Lånt ind i germansk fra lat. caupō ” d d h d l d” g caupōnār ” g , p ”
unte, k j ”f d , d , f ; d l; ”, h l g yd g ” d l”
qimáu, præs.konj. 1.sg. af qiman ”k ”, f 4 æ k kl enfor.
Vers 14
iþ baúrgjans is fijáidedun ina jah insandidedun áiru afar imma qiþandans: ni wileima þana þiudanon
ufar unsis.
baúrgjans, akk.pl. af baúrgja ” g , d ygg ”, k l -stamme; dannet til baúrgs ” y; g”, f
rodnomen. Se endvidere nedenfor under baúrgim H d g k yd l g , j - fl d g , l gg l
g d f - , yd ” h d y gø ”, l g g å k ll f d -/ -afledning.
is, m.gen.sg. af pers.pron. i 3. person is ”h ”
fijáidedun, præt. 3.pl. af fijan ”h d ”, f 3 g kl fijan, fijáida, fijáiþs). Se ovenfor under fijáiþ.
insandidedun, præt. 3.pl. af insandjan ” d , d f d”, f 1 g kl f
1) præverbiet in- (se ovenfor);
samt
2) verbet sandjan ” d ”; d l senda, da. sende, oe. sendan, eng. send, oht. senten; af ie. *sent- ” d
d; d g ”, j f g å hant- ” k ”, l sent ō ” pf , f ”, l s st ” d ” fl
áiru, akk.sg. af áirus ” d l g d d, d l g d g ” d æ g l aggilus), maskulin u-stamme;
svarende til on. árr (pl.: ærir eller árar), oe. ār, os. ēr (pl.), dvs. < germ. *air-. Uklart forhold til det lange germ. *ē i
oe. ren e, os. ārun , oht. ārunt ... og for den sags skyld også til det korte germ. *e i on. erendi, ørendi, da. ærinde,
mht. arande, erende. Også uklar videre etymologi, men måske et slags vandreord beslægtet med lat. arrenda ”c
”, p arrendar, rum. arîndéz ” dl j ; f p g ”, j f g å d t svenske låneord arrendator ”f p g ”
afar, p æp ” f ”; d l afar-, avar- ” g ”, h , ” g ” D d k ff k *-
(t)ero- til præp./adv. af ”f ”, j f g å d efter på de forskellige germ. sprog.
wileima, præs. 1.pl. af wiljan ” ll ; ø k ”, i princippet verbum af 1. svage klasse, men med uregelmæssige præsens
indikativ-former (= ie. atematisk optativ med mærket *-ih1- = germ. præteritum konjunktiv/optativ med mærket *-ī-,
dvs. got. ) og uden bindevokal i præteritums-stammen (wiljan, wilda, *wilþs). Se endvdere ovenfor under wilja.
þiudanon, f ” h k , g , æ k g ”, f 2 g kl D l þiudans ”k g ”, k l -
stamme. Se endvidere ovenfor under þái þiudo, þiudangardi og þiudinassus.
Vers 15
jah warþ, biþe atwandida sik aftra, andnimands þiudangardja jah haíháit wopjan du sis þans
skalkans þáimei atgaf þata silubr, ei gakunnáidedi ƕa ƕarjizuh gawaúrhtedi.
228

jah warþ, ” g d k , ”
biþe, k j ” å , d , å ; f d ” f H l g d l kk d p l yd g
atwandida (sik), præt. 3.sg. af atwandjan (sik) ” d ”, f 1 g klasse. Se ovenfor under gawandida (sik).
aftra, d ” l g ; g ” Eg l g aftr-) som efter, dvs. kontrastsuffiksdannelse til af, jvf. ovenfor.
Her er der blot tilføjet en endelse/markør -a, der næppe < ie. *-ō /-ā (dvs. ablativ) som foreslået af bl.a. Lehmann,
men som nok snarere < germ. *-ē < ie. -eh1 (dvs. instrumentalis), jvf. Boutkan 1995.
wopjan, f ” å ; g l ”, f 1 g kl f d ubuhwopida.
þáimei, m.dat.pl. af rel.pron. sa-ei ” ” Korrelatet er þans skalkans, hvorfor det rel.pron. står i maskulinum pluralis,
og dativ skyldes, at det fungerer som indirekte objekt for atgaf ”h g , h h d g ”
silubr, akk.sg. af silubr ” øl ”, l -stamme (dvs. gen.sg. silubr-is etc.); < germ. *sil(u)bra-, jvf. også krimgot.
siluir, on. silfr, oe. siolufr, siolfor, eng. silver, oht. sil(a)bar, ty. Silber. Helt klart et kulturord/vandreord, jvf. lignende
dannelser i lit. s ābras, oks. sĭrebro. Muligvis oprinder begge former fra baskisk zillar, zidar ” øl ”; d h
f lå kk d k arpu ” øl ”
gakunnáidedi, præt.konj. 3.sg. af gakunnan ” , g g ; f , få d ; læ ”, f 3 g kl
(gakunnan, gakunnáida, gakunnáiþs). Se ovenfor under gakunnáiþ samt evt. under frakann.
ƕarjizuh, m.nom.sg. af det indef.pron. ƕarjizuh ”h æ , h ” f
1) pronominet ƕarjis ”h , h lk ”, d flg gl f k f d ƕar ”h ” + *jis ”h , d
”, j f l l p kur s ” ” < *k w ur jis). Elementet *jis er i så fald = ie. rel.pron. * os ” ” > k yas, gr. ὅς.
Det eneste, der er sikkert, er imidlertid, at den interrogative stamme ie. *k w e- ~ *k w o- ~ *k w i- ~ *k w u- er involveret;
samt
2) konj. -uh ” g” f ) Og å l -que, der har samme ie. kilde som got. -uh, bruges ofte til at danne
indefinitte pronominer med, f.eks. lat. quisque, quicumque m.fl.
gawaúrhtedi, præt.konj. 3.sg. af gawaúrkjan ”l , p d c ; f dk ”, f 1 g kl men uden
bindevokalen -i- i præteritums- og participiumsstammen (waúrkjan, waúrhta, waúrhts). Se ovenfor under frawaúrhtis.
H kl p f k p k ”… h d h æ h p d c / f dk ”
Vers 16
qam þan sa frumista qiþands: fráuja, skatts þeins gawaúrhta taíhun skattans.
frumista, m.nom.sg. (svag bøjning = bestemt/definit) af frumists ”fø ”; p l d d g p l ff k *ista-
< ie. *- s-t - dannet til komparativen fruma ”f g , fø , fø ” l d g øj g, d -stamme), der faktisk
selv oprindelig er en superlativ med det ie. superlativsuffiks *- o-, dvs. germ. *fruman- < ie. *pr - o-(n)-.
Roden er den samme ie. *per(H)-, *pro(H)- ”fø , f , fø ”, g å f d fram, fráuja, faúra m.fl.
Vers 17
jah qaþ du imma: waíla, goda skalk, unte in leitilamma wast triggws, sijáis waldufni habands ufar
taíhun baúrgim.
waíla, d ”g d ”; d l vel, val, da. vel, oe. wel, wēl, eng. well, oht. wel(a), wol(a), ty. wohl m.fl.
Formodentlig til samme rod som i germ. *wiljan-/*waljan- ” ll ; ø k ” Se ovenfor under wilja.
229

Da der aldrig har været en diftong i denne rod, må vi formode, at her står for [ɛ] (dvs. brydning af i) og
ikke for [ai]. Man ville dog ikke forvente brydning foran l; måske er der tale om særlige betoningsforhold i et
åd ”fyld d”?
goda skalk, k g ”g d j ” B æ k, dj k k æ l d g å h goda) anvendes med
den svage bøjning, dvs. n-stammeform hvor man ikke formelt kan se forskel på nom.sg. og vok.sg. Noget lignende
finder vi faktisk på dansk: du gode Gud, søde ven, kære NN, osv. (ikke *du god Gud, *sød ven, *kær NN). At vi her har
vokativ og ikke nominativ, ser vi ved, at skalk ” j ” kl k g p l g f skalks ” j ”, k l -
stamme) ... og så ser vi det selvfølgelig også ud fra konteksten.
wast, præt. 2.sg. af wisan ” æ ”, f 5 æ k kl d ppl f p æ f
triggws, m.nom.sg. af adj. triggws ” yg; pål d l g, ”; < g *trewwa-, dvs. med gemineret *-ww-, der undergår
Verschärfung i gotisk/østgermansk (got. triggws) og i oldnordisk/nordgermansk (on. tryggr, da. tryg), men som ikke har
nogen verschärfet klusil i vestgermansk, f.eks. oe. trēow, ty. treu. Tilsyneladende af ie. * reu -o- men ingen sikre
kognater uden for germansk... med mindre man følger IEW 231 og sætter det sammen med ie. *der-u- ~ * reu - ” æ”
Laryngalen sikres dels af geminationen/Verschärfungen (ie. *-u H- > germ. *-ww- ligesom ie. *- H- > germ. *-jj-), dels
af nultrinsformen germ. *trū- (< ie. *druH-) i f.eks. got. trauan [trɔ ] ” på, l på”, trú ” ” ), trúa ” ”
(v.) m.fl.
B æ k, h kk k l d l [ŋg], ll l, j f f k drigkan, gaggan, siggwan etc.),
men som et langt g [g:]. Denne særlige udtale finder vi i fire ord/rødder, der alle har ggw fra Verschärfung: bliggwan
” lå”; glaggwo, glaggwuba, glaggwaba ”p æc ” d ); skuggwa ” p jl”; g å triggws ” yg, pål d l g”
sijáis, præs.konj. 2.sg. af wisan ” æ ”, f 5 stærke klasse men med suppletive former i præsens. Se ovenfor.
waldufni, g ” g , ”, l -stamme. Dannet med suffikset -ufni (-ufnja-) til waldan ” y ” f
det at styre en husholdning: got. waldan garda ” y h h ld g” g garda-waldands ”p f l ”, k l
nd-stamme), verbum af 3. stærke og reduplicerede klasse (waldan, *waíwald, *waíwaldum, *waldans); svarende til on.
valda (med svagt præteritum olla < germ. *wul-þ ō N ), oe. wealdan, oht. waltan og som subst. on. vald ” g , k l”,
da. vold, oe. ge-weald, oht. gi-walt. Lånt fra germ. ind i fi. valta, est. vald ” g ” Af *u al-(?) (med rodudvidelse på
*d h ), som vi også finder i lat. valeō ” æ k”, l valdýti ” g ”, k vlasti ” g ” fl
Suffikset -ubni har en variant -ufni og må være germ. *-ubnja- ~ *-ufnja- med Vernersk veksel. Nok af ie. *- n- -
(hvor *- n- = nultrin af den almindelige afledningsendelse *-men-) > germ. *-umn-ja- > *ub/fn-ja-.
baúrgim, dat.pl. af baúrgs, feminint rodnomen; < germ. *burhs, stamme *burg-. Bevaret som rodnomen, hvilket ellers
er sjældent i germansk; de fleste er femininer. De er påvirket af i-stammerne, således i akk.sg. baúrg, hvor man ville
forvente **báurgu (< *ie. *- ) og i gen. og dat.pl. (som her!). Fra et ie. synspunkt forventes en almindelig tematisk
stamme, jvf. lat. burgus ” g å ” N l f *bʰerĝʰ- ”høj”, h f g å k l *brig- som i gudenavnet Brigantia =
oir. Brigid, skt. b ant-, av. bǝrǝzant- ”høj” = f lk Burgunderne og stednavnet Born-holm, (1200-t.
Burgundaholmr. Af fuldtrinnet kommer ordet bjerg.
Adskillige forskere har tidligere spekuleret i lån fra ikke-ie. sprog for både germ. *burg-, lat. burgus og gr. πύργος
” g å ; fæ g, g”, f k æ k burgana ”p l d , fæ g” Og å l g d d d ll ø l g p g
syrisk burgā ” å ”, æ k burgin, burgon m.fl.
Vers 18
jah qam anþar qiþands: fráuja, skatts þeins gawaúrhta fimf skattans.
fimf, ”f ”; d l k g fyuf (= fymf) on. fimm, da. fem, oe. fīf, eng. five, oht. fimf, finf, fynf, ty. fünf. Af
ie. *penk w e, jvf. også skt. páñca, gr. πέντε, gr.æol. πέμπε, lat. quīnque, osk. umbr. pompe, gall. pempe-, lit. penkì m.fl.
230

Man ville forvente germ. **finh w , men det formodes, at det andet f må være analogisk fra det første. Den modsatte
analogi er sket i latin, hvor det første qu (< ie. *k w ) er analogisk fra det første.
Vers 19
qaþ þan jah du þamma: jah þu sijáis ufaro fimf baúrgim.
Parallel med vers 17, idet waldufni habands er underforstået her.
Vers 20
jah sums qam qiþands: fráuja, sái, sa skatts þeins þanei habáida galagidana in fanin;
sa skatts þeins, k l k læ ”h ) d ø ”
skatts, g ”p g , ø ”, k l -stamme; < germ. *skatta-, jvf. også on. skattr ” k , fg f ”, d . skat, oe.
sceatt ” k , fg f ; p g , l ll ø ; gd ”, h skaz ”d , ø ; gd ” D h l å ly , -tt- er
sekundært, for dette ville give germ. *-ss-. Muligvis er der tale om Kluges lov (prægerm. *-Tn- > germ. *-tt-; således i
hvert fald Guus Kroonen) eller også germ. *-tw- > -tt-. Under alle omstændigheder uklar etymologi.
þanei, m.akk.sg. af rel.pron. sa-ei ” ” K l sa skatts þeins, hvorfor det rel.pron. står i maskulinum
singularis, og akkusativ skyldes, at det fungerer som objekt for habáida ”j g h d ”
galagidana, kk g ”l g ” f p æ p c l galagjan, pefektiv variant af lagjan ”lægg ”, f 1 g kl
(lagjan, lagida, lagiþs). Se ovenfor under galagiþ.
Dette participium korrelerer med þana (som også er m.akk.sg.) og fungerer formelt som objektsprædikat for
habáida, d ”… j g h h f /h d l g = l gg d ?) klæd ” Ell k l d gy d d
perifrastisk perfektum (hjælpeverbum have + hovedverbum i præt.ptc.) à la da. har lagt, eng. have laid, ty. habe
gelegt…?
fanin, dat.sg. af fana ”klæd , kl d”, k l -stamme; svarende til on. -fani ”f , fl g”, d fane, oe. -fana m.fl.
Vers 21
ohta mis áuk þuk, unte manna hardus is. nimis þatei ni lagides jah sneiþis þatei ni saísost.
ohta (mis), præt. 1.sg. af ogan (sis) ”f yg ”, p æ -præsentisk verbum (ogan, *og, *ogum, ohta, *ohts). Kun
attesteret i ganske få former; en af de interessante former er got. ni ogs þus ”f yg j”, d f d fl f æ
af en ie. konjunktiv (ikke optativ!) *h2e-h2g h -es, dvs. i så fald eneste eksempel på en ie. konjunktiv i et germansk sprog.
Også refleksivt (dvs. med mig, dig, sig) i on. óast ” æ g ” -st < -sk < -sik). Nominaldannelser finder vi bl.a. i got.
agis ”f yg ”, l -stamme (gen.sg.: agis-is) og oe. ōga ”f yg ” V d f *h2e(H)g h -, jvf. også gr. ἂχνυμαι,
ἄχομαι ” æ k d f d , ø g ”, ad-āgor ”f yg ” fl
hardus, g ”hå d; æ k” æ k øj g, -stammeadj.); svarende til on. harðr, da. hård, oe. heard, eng. hard,
oht. ty. hart m.fl. Velsagtens af en ie. tu-stamme *kar-tu- til roden ie. *kar-(?), jvf. også skt. karkara- ”hå d, å”,
gr.hesych. κάρκαροι ”τραχείς”, l cancer ”k æf ” < *karker via fjerndissimilation) m.fl.
is, præs. 2.sg. af wisan ” æ ”, f 5 ærke klasse men med suppletive former i præsens. Se ovenfor. Denne
specifikke form < ie. *h1esi < **h1es-si.
lagides, præt. 2.sg. af lagjan ”lægg ”, f 1 g kl lagjan, lagida, lagiþs). Se ovenfor under galagiþ.
231

sneiþis, præs. 2.sg. af sneiþan ” kæ , hø ”, f 1 æ k kl sneiþan, snáiþ, sniþum, sniþans); svarende til
on. sníða, oe. snīþan, oht. snī an. Hertil velsagtens også snitte (lånt fra ty. schnitten) med gemineret -tt-, som her måske
kan forklares via Kluges lov (prægerm. *-Tn- > germ. *-tt-). Usikker etymologi.
saísost, præt. 2.sg. af saian [sɛ ] ” å”, f 7 æ k g d pl c d kl saian, saíso, saísoum, saians);
svarende til on. sá (præt. sera < germ. *se-zō!) da. så, oe. sāwan, oht. sā w en, sā en. Videre til ie. *seh1 - ” å”, d
germ. *sējan-, jvf. også lit. se t ” å”, k sět ” å”, l sē en ” æd f ø” fl
Endelsen -st i stedet for det forventede -t (< ie. perf. 2.sg. *-th2e, jvf. skt. -tha, gr. -θα) stammer fra verber, hvis
stamme ender på en dental klusil, f.eks. germ. *wait-t ”d d” > *waiss germ. *wais-t. Endelsen hører derfor ikke
oprindeligt hjemme i dette verbum.
232

Tekstlæsning: Lukas-evangeliet II, v. 1-21
Onsdag den 9. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 14. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
Græsk (NT): http://www.greekbible.com/index.php.
Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 2.139 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,8 ns.
Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
Fotografierne på de følgende fem sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus
fra 1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten
er mere letlæselig.
Følgende sider fra faksimileudgaven er repræsenterede:
Ms. 123 v. Lukas I, v. 77 - II, v. 4
Ms. 124 r. Lukas II, v. 4-9
Ms. 124 v. Lukas II, v. 9-15
Ms. 125 r. Lukas II, v. 15-20
Ms. 125 v. Lukas II, v. 20-25
233

234

235

236

237

238

Gotisk tekst (translitteration)
1 Warþ þan in dagans jainans, urrann gagrefts fram kaisara Agustau, gameljan allana midjungard. 2
soh gilstrameleins frumista warþ at [wisandin kindina Swriais] raginondin Saurim Kwreinaiau. 3
Jah iddjedun alla , l d w , ƕ j z h ai baurg. 4 Urrann þan jah Iosef us Galeilaia,
us baurg Nazaraiþ, in Iudaian, in baurg Daweidis sei haitada Beþlahaim, duþe ei was us garda
fadreinais Daweidis, 5 anameljan miþ Mariin sei in fragiftim was imma qeins, wisandein inkilþon. 6
Warþ þan, miþþanei þo wesun jainar, usfullnodedun dagos du bairan izai. 7 jah gabar sunu seinana
þana frumabaur jah biwand ina jah galagida ina in uzetin, unte ni was im rumis in stada þamma. 8
jah hairdjos wesun in þamma samin landa, þai ƕ k d j h w d w h w h f
hairdai seinai. 9 iþ aggilus fraujins anaqam ins jah wulþus fraujins biskain ins, jah ohtedun agisa
mikilamma. 10 jah qaþ du im sa gg l ” g þ, i, spillo izwis faheid mikila, sei wairþiþ
allai managein, 11 þatei gabaurans ist izwis himma daga nasjands, saei ist Xristus frauja, in baurg
Daweidis. 12 jah þata izwis ta k g d w d j h g l g d z ” 13 Jah anaks warþ
miþ þamma aggila g h j h k d h zj d g þ j h q þ d 14 “w lþ
hauhistjam guda jah ana airþai gawai þ g d w lj !” 15 J h w þ, þ g l þ f irra
im in himin þai aggiljus, jah þai mans þai hairdjos q þ d “þ irhgaggaima ju und
Beþlahaim jah saiƕaima waurd þata waurþano, þatei frauja gakannida unsis. 16 Jah qemun
sniumjandans jah bigetun Marian jah Iosef jah þata barn ligando in uzetin. 17 Gasaiƕandans þan
gakannidedun bi þata waurd þatei rodiþ was du im bi þata barn. 18 Jah allai þai gahausjandans
sildaleikidedun bi þo rodidona fram þaim hairdjam du im. 19 Iþ Maria alla gafastaida þo waurda,
þagkjandei in hairtein seinamma. 20 Jah gawandidedun sik þai hairdjos mikiljandans jah hazjandans
guþ in allaize þizeei gaha d d j h g ƕ w w d þ w d 21 J h þ f l d d
dagos ahtau du bimaitan ina, jah haitan was namo is Iesus, þata qiþano fram aggilau, faurþizei
ganumans wesi in wamba.
Græsk tekst
1 Ἐγένετο δὲ ἐν ταῖς ἡμέραις ἐκείναις ἐξῆλθεν δόγμα παρὰ Καίσαρος Αὐγούστου
ἀπογράφεσθαι πᾶσαν τὴν οἰκουμένην. 2 αὕτη ἀπογραφὴ πρώτη ἐγένετο ἡγεμονεύοντος τῆς
Συρίας Κυρηνίου. 3 καὶ ἐπορεύοντο πάντες ἀπογράφεσθαι, ἕκαστος εἰς τὴν ἑαυτοῦ πόλιν. 4 Ἀνέβη δὲ
καὶ Ἰωσὴφ ἀπὸ τῆς Γαλιλαίας ἐκ πόλεως Ναζαρὲθ εἰς τὴν Ἰουδαίαν εἰς πόλιν Δαυὶδ ἥτις καλεῖται
Βηθλέεμ, διὰ τὸ εἶναι αὐτὸν ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυίδ, 5 ἀπογράψασθαι σὺν Μαριὰμ τῇ
ἐμνηστευμένῃ αὐτῷ, οὔσῃ ἐγκύῳ. 6 ἐγένετο δὲ ἐν τῷ εἶναι αὐτοὺς ἐκεῖ ἐπλήσθησαν αἱ ἡμέραι τοῦ
τεκεῖν αὐτήν, 7 καὶ ἔτεκεν τὸν υἱὸν αὐτῆς τὸν πρωτότοκον: καὶ ἐσπαργάνωσεν αὐτὸν καὶ ἀνέκλινεν
αὐτὸν ἐν φάτνῃ, διότι οὐκ ἦν αὐτοῖς τόπος ἐν τῷ καταλύματι. 8 Καὶ ποιμένες ἦσαν ἐν τῇ χώρᾳ τῇ
αὐτῇ ἀγραυλοῦντες καὶ φυλάσσοντες φυλακὰς τῆς νυκτὸς ἐπὶ τὴν ποίμνην αὐτῶν. 9 καὶ ἄγγελος
κυρίου ἐπέστη αὐτοῖς καὶ δόξα κυρίου περιέλαμψεν αὐτούς, καὶ ἐφοβήθησαν φόβον μέγαν. 10 καὶ
εἶπεν αὐτοῖς ὁ ἄγγελος, Μὴ φοβεῖσθε, ἰδοὺ γὰρ εὐαγγελίζομαι ὑμῖν χαρὰν μεγάλην ἥτις ἔσται παντὶ
τῷ λαῷ, 11 ὅτι ἐτέχθη ὑμῖν σήμερον σωτὴρ ὅς ἐστιν Χριστὸς κύριος ἐν πόλει Δαυίδ: 12 καὶ τοῦτο ὑμῖν
τὸ σημεῖον, εὑρήσετε βρέφος ἐσπαργανωμένον καὶ κείμενον ἐν φάτνῃ. 13 καὶ ἐξαίφνης ἐγένετο σὺν
τῷ ἀγγέλῳ πλῆθος στρατιᾶς οὐρανίου αἰνούντων τὸν θεὸν καὶ λεγόντων, 14 Δόξα ἐν ὑψίστοις θεῷ
καὶ ἐπὶ γῆς εἰρήνη ἐν ἀνθρώποις εὐδοκίας. 15 Καὶ ἐγένετο ὡς ἀπῆλθον ἀπ' αὐτῶν εἰς τὸν οὐρανὸν οἱ
ἄγγελοι, οἱ ποιμένες ἐλάλουν πρὸς ἀλλήλους, Διέλθωμεν δὴ ἕως Βηθλέεμ καὶ ἴδωμεν τὸ ῥῆμα
239

τοῦτο τὸ γεγονὸς ὃ ὁ κύριος ἐγνώρισεν ἡμῖν. 16 καὶ ἦλθαν σπεύσαντες καὶ ἀνεῦραν τήν τε Μαριὰμ
καὶ τὸν Ἰωσὴφ καὶ τὸ βρέφος κείμενον ἐν τῇ φάτνῃ: 17 ἰδόντες δὲ ἐγνώρισαν περὶ τοῦ ῥήματος τοῦ
λαληθέντος αὐτοῖς περὶ τοῦ παιδίου τούτου. 18 καὶ πάντες οἱ ἀκούσαντες ἐθαύμασαν περὶ τῶν
λαληθέντων ὑπὸ τῶν ποιμένων πρὸς αὐτούς: 19 ἡ δὲ Μαριὰμ πάντα συνετήρει τὰ ῥήματα ταῦτα
συμβάλλουσα ἐν τῇ καρδίᾳ αὐτῆς. 20 καὶ ὑπέστρεψαν οἱ ποιμένες δοξάζοντες καὶ αἰνοῦντες τὸν θεὸν
ἐπὶ πᾶσιν οἷς ἤκουσαν καὶ εἶδον καθὼς ἐλαλήθη πρὸς αὐτούς. 21 Καὶ ὅτε ἐπλήσθησαν ἡμέραι ὀκτὼ
τοῦ περιτεμεῖν αὐτόν, καὶ ἐκλήθη τὸ ὄνομα αὐτοῦ Ἰησοῦς, τὸ κληθὲν ὑπὸ τοῦ ἀγγέλου πρὸ τοῦ
συλλημφθῆναι αὐτὸν ἐν τῇ κοιλίᾳ.
Latinsk tekst
1 Factum est autem in diebus illis, exiit edictum a Cæsare Augusto ut describeretur universus orbis.
2 Hæc descriptio prima facta est a præside Syriæ Cyrino: 3 et ibant omnes ut profiterentur singuli in
suam civitatem. 4 Ascendit autem et Joseph a Galilæa de civitate Nazareth in Judæam, in civitatem
David, quæ vocatur Bethlehem: eo quod esset de domo et familia David, 5 ut profiteretur cum
Maria desponsata sibi uxore prægnante. 6 Factum est autem, cum essent ibi, impleti sunt dies ut
pareret. 7 Et peperit filium suum primogenitum, et pannis eum involvit, et reclinavit eum in
præsepio: quia non erat eis locus in diversorio. 8 Et pastores erant in regione eadem vigilantes, et
custodientes vigilias noctis super gregem suum. 9 Et ecce angelus Domini stetit juxta illos, et
claritas Dei circumfulsit illos, et timuerunt timore magno. 10 Et dixit illis angelus: Nolite timere:
ecce enim evangelizo vobis gaudium magnum, quod erit omni populo: 11 quia natus est vobis hodie
Salvator, qui est Christus Dominus, in civitate David. 12 Et hoc vobis signum: invenietis infantem
pannis involutum, et positum in præsepio. 13 Et subito facta est cum angelo multitudo militiæ
cælestis laudantium Deum, et dicentium: 14 [Gloria in altissimis Deo, et in terra pax hominibus
bonæ voluntatis.] 15 Et factum est, ut discesserunt ab eis angeli in cælum: pastores loquebantur ad
invicem: Transeamus usque Bethlehem, et videamus hoc verbum, quod factum est, quod Dominus
ostendit nobis. 16 Et venerunt festinantes: et invenerunt Mariam, et Joseph, et infantem positum in
præsepio. 17 Videntes autem cognoverunt de verbo, quod dictum erat illis de puero hoc. 18 Et
omnes qui audierunt, mirati sunt: et de his quæ dicta erant a pastoribus ad ipsos. 19 Maria autem
conservabat omnia verba hæc, conferens in corde suo. 20 Et reversi sunt pastores glorificantes et
laudantes Deum in omnibus quæ audierant et viderant, sicut dictum est ad illos. 21 Et postquam
consummati sunt dies octo, ut circumcideretur puer, vocatum est nomen ejus Jesus, quod vocatum
est ab angelo priusquam in utero conciperetur.
Dansk tekst
1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele
verden. 2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. 3 Og alle drog hen
for at lade sig indskrive, hver til sin by. 4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa,
til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, 5 for at lade sig indskrive
sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. 6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun
skulle føde; 7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for
der var ikke plads til dem i herberget. 8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og
holdt nattevagt over deres hjord. 9 Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om
240

dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer
en stor glæde, som skal være for hele folket: 11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er
Kristus, Herren. 12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en
krybbe.« 13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og
sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! 15 Og da
englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå
ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« 16 De skyndte sig derhen
og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. 17 Da de havde set det, fortalte de,
hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, 18 og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad
hyrderne fortalte dem; 19 men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. 20 Så
vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det
var blevet sagt til dem. 21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som
han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Vers 1
Warþ þan in dagans jáinans, urrann gagrefts fram káisara Agustáu, gameljan allana midjungard.
warþ, ” k ; l ”, p æ 3 g f waírþan. Se ovenfor.
dagans, akk.pl. af dags ”d g”, k l -stamme; < germ. *dagaz, hvoraf også urnordisk dagaR, on. dagr, oe. dæg, ty.
Tag. Burde egtl. være *dagwaz; svarer til lit. dãgas ” ”, k ā g a- ”h d ”, áhar, áha- ”d g” < * ʰegʷʰ-,
*dʰogʷʰ-o-s ”d æ d d ”, h f g å l foveō ” æ d ”, febris ”f ” V l f ld f f d d, d
l gg g d f ”j d”, * ʰĝʰṓm (hitt. tekan, tokh. tkaṃ) > sen ie. regelmæssigt * ĝʰ ṓm (skt. k ā , gr. χϑῶν, lat.
humus, men også e-vokalisme i oks. zemlja, lit. ž ), h f d d d f ” d; k ” g guma
” d”, d (brud)gom, lit. ž ogùs ” d”, l o ō ” k ”, ū ānus ” k l g”, kh B au o
” k ”) B æ k l æ d g g g k es ” d g” g å f d gistradagis.
jáinans, m.akk.pl. af dem.pron. jáins ”d d , h ” P lf d l y jener, on. (h)enn, (h)inn (med h
fra samme pronomen som got. himma), da. hin; < ie. * )eno- med o-trin i oldkirkeslavisk on ”h ”
urrann, præt. 3.sg. af urrinnan ” dgå, dlø ; å p”, f 3 æ k kl f l us- (se
usgibiþ og ussaíƕ u ovenfor) + rinnan (se garunsim ovenfor).
gagrefts, g ”d k ; f d g”, f -stamme. Kun belagt i gotisk og af uklar oprindelse. Måske beslægtet
med greve yd g ” h ld ” d lå f grēve, svarende til oht. grāf o, også grābo. Oe. gerēfa er måske
dissimileret af ældre *ga-gr-).
káisara, dat.sg. af káisar ”k j ”, k l -stamme. Tidligt lån i germansk fra latin caesar, titel opkaldt efter Gajus
Julius Caesar. Den slaviske kejsertitel zar (oks. cesarĭ, russ. car’) er lånt fra germansk. Bemærk, at nominer, hvis
stamme ender på -ar, ikke har -s i nom.sg.
Agustáu, dat.sg. af det latinske proprium Agustus ”A g ”, k l -stamme.
gameljan, f ” d k , k p”, f 1 g kl P f k d d p æ ga- og denominativ
til subst. mel ” k f ”, l -stamme (i pl. mela ” k f g ”) < g * ēla- ” g ; pl ”, h f g å mál ”d ”,
da. mål. Beslægtet med verbet male < germ. * ālōn-, * ālēn-; ligesom gr. μέλας ” ” j f f d d melanin)
og skt. mála- ” ” < *mel(H) ” ø kf ”
241

allana, m.akk.sg. af adj. alls ” l, h l” (altid stærk bøjning). Se ovenfor under allata.
midjungard, akk.sg. af midjungards ” d ; l d k d ”, k l -stamme. Svarer til on. midgarðr ” dgå d,
k d ”, middangeard, oht. mittilgart(o) m.fl. og dermed en fælles germansk dannelse, om end med
lidt forskellig stammedannelse. Sammensat af
1) enten et subst. *midjuma ” d ” ll dj ” d ”, gg fl d f g *midja- ” d ” < * e ʰ o-
svarende til lat. medius ” d -”, g μεσ σ ός ” d ” (jvf. Meso-potamien ”l d ll fl d ”), k madhyá-
” d -”, l as ” k ” < ”g æ ”, j f k ež ”g æ ”);
samt
2) gards ”h , hj ; gå d”, k l -stamme; < germ. *gard-i-, men nordisk og vestgermansk viser både en nstamme
*gard-an- (ty. Garten, eng. garden ”h ”, g garda ”k ægf ld”) g k *gard-a- (on. garðr ”gå d”,
da. gård, oe. geard ”gå d; dh g g; hæk” > g yard ”gå d”), f *ĝʰor-tó- (lat. hortus ”h ”) ll *ĝʰorʰo-,
som måske egtl. er *ĝʰor -to- (oks. gra ” y, g”, k gr - ”h ” – sidstnævnte med nultrin), men i begge
tilfælde til ie. *ĝʰer- ” l , k , g ”
Vers 2
soh gilstrameleins frumista warþ at [wisandin kindina Swriáis] raginondin Saúrim Kwreinaiáu.
soh, sammentrækning af so, f.nom.sg. af det dem.pron. sa ”d , h ” + k j k uh ” g”; d æ
forventet på sætningens anden plads. Se ovenfor.
gilstrameleins, g ” d k g”, f ī -stamme. Sammensat af ¨
1) gilstr ” k , ”, l -stamme; < germ. *gel-stra-, jvf. oht. gelstar ” ff d); ld, k ”, fl d g f
samme rod som gild ” k ”, l -stamme, < germ. *gel-da- ”gæld”; ld l *gʰel -tro-
” l g dd l” ll d d + d p d k g k uffisks -stra-. Roden svarer til oks. žlě ǫ ” ød ,
l ” d d f d frag l а;
samt
2) -meleins ” k g”, f -stamme; < germ. * ēl-īn - og er verbalabstraktum til -meljan (som i gameljan og
anameljan). Se ovenfor. Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som
blandet i- g ō-stamme: nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -einim (i-st.).
frumista, f.nom.sg. af frumists ”fø ” æ k øj g), superlativ af fruma ”f gå d ”; lægg g l gilstrameleins.
Svarer til da. from, g l ”f l g, dyg g”, g læ g d l l pìrmas ”d fø ” < *pr (H)-mo- til roden i
fram, se ovenfor. Superlativer på -ists bøjes både stærkt og svagt (medens de gamle på -ma kun kan bøjes svagt).
Superlativsuffikset -ist- (< germ. *-ista-) = da. -(e)st.
wisandin, m.dat.sg. af præs.ptc til wisan ” æ ” f
kindina, dat.sg. af kindins ” h ld ”, k l -stamme (-n- df ) Eg l ” )hø d g”; d l
tilhørighedsdannelse til germ. *kindiz ” læg , ”, feminin i-stamme (> on. kind ”d ”, g å ” f k ”) Ty
Kind ” ” f *kinþa- til samme rod, nemlig ie. *ĝen ₁- ”fød ”, h f g å g γένεσις ”fød l”, l genus ”fødsel;
læg ; ; kø ”, k janitá- ”fød ” Af l k g -kunds ”fød ; f … læg ” j f f d
godakunds), on. kundr ” ø , læg g” g d køn < germ. *kunja (got. kuni) < ie. *ĝn ₁- o-.
Swriáis, gen.sg. af landenavnet Swria f ) ” y ” G æ k υ gengives normalt med .
raginondin, m.dat.sg. af præs.ptc. raginonds til verbet raginon ” y , h k ”, f 2 g kl E l
dativ. Afledt af ragin ” l g”, l -stamme = oks. rok ” ykk d; ål”, rekǫ ” g ”, k racana-
” d ” < *rek-.
242

Saúrim, dat.pl. af Saúr ” y ”, k l - ; g l å d ” l d y ”
Kwreinaiáu, dat.sg. af Kwreinaius ”K ”, k l -stamme; gengivelse af den græske form af navnet Kyrenius.
Vers 3
J h ddj d ll , l d w , ƕ j z h ú g
iddjedun, præt. 3.pl. af gaggan ”gå” f Bøj g ppl , g d g l g k, d g iddja, iddjes,
iddja mangler dentalsuffikset (jvf. også pl. iddjedum, konj. iddjedau); got. -ddj- er Verschärfung af germ. *-jj- (normalt
fra *- -). Oldengelsk er det eneste andet germanske sprog med en tilsvarende form, nemlig ēo e, ēa e men -de her er
det normale suffiks hos de svage verber (Verschärfung sker ikke på vestgermansk). Oprindelsen til disse former er
stærkt omstridt. Warren Cowgill 1960 og LIV: Fra perfektumformer af roden *h₁e - (f.eks. 1.sg.). D R g 2006 “…
must somehow reflect the usual ie. root *h₁ey- “g ”…” Alternativt (Krause) germ. *ejjā- fra en ie. præteritalform
(rodaorist) med augment + nultrin *e- ₂- til roden * e ₂- ” æg g”, h f g å l k jóti ” d ”, k yā t
”k f d” B d d d k L d g J El gå d R f kl g, l g p f l
denne rod: ie. * e- 2-e / * - 2-r ”h g k / d g k” p f 3 g /pl ) > g *j jō > * jō > *ejō > *eō hhv. germ. *jejj-
> *jijj- > *ijj-. Herved opstår et nyt paradigme: germ. *eō- / ijj- > oe. ēo-de, ēo-don / got. iddj-a, iddj-edum.
Overgangen til sv g øj g pl kyld l 1 g 3 g ’ dlyd d -a, som de svage verber også har. Der findes
desuden et enkelt belæg for en præt. gaggida i stedet for iddja – vel en omvendt analogi, bøjet som var gaggan af 1.
svage klasse; den forventede regelmæssig p æ ll æ †gaígagg efter 3. stærke og reduplicerede klasse (fordi
gaggan har -a-, altså gammelt o-trin, i præsensstammen, hvilket blandt de stærke verber kun de reduplicerede verber af
I-III klasse har).
Det er typologisk meget normalt, at verber f ” gå” p æg f ppl l f ire, 1.sg. vado, 1.pl.
andiamo; slovensk inf. iti, præs. grem, præt. el, fut. pojdem), men de suppletive former ligner ofte hinanden (da. gå,
gik, lat. īre, perf. ī, oks. inf. iti, præs. 1.sg. jĭ ǫ).
allái, ” ll k )”, pl f dj alls ” l, h l” øj l d æ k )
melidái, m.nom.pl. af præt.ptc. meliþs til verbet meljan ” d/ p) k ”, f 1 g kl
H d d kk h d l p f k k k ”d k ll æ d k , d k ll d k ”
Gotisk har godt nok egentlige passive bøjningsformer i præsens (i indikativ endelserne -ada, -aza, -ada, -anda; i
konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i præteritum, hvor man laver passive former gennem
perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
weseina,præt.konj. 3.pl. af wisan ” æ ” f
ƕarjizuh, m.nom.sg. af det indef.pron. ƕarjizuh ”h , h , h æ ” f
baúrg, akk./dat,.sg. (tvetydigt) af baúrgs ” y; g”, f d f
Vers 4
U þ j h I f G l l , ú g N z íþ, I d , ú g D w d h d
B þl h í , d þ w g d f d D w d ,
Iosef, gengivelse af personnavnet Josef, gr. Ἰωσήφ (fra hebraisk).
Galeilaia, fem., i nom.; gengivelse af stednavnet Galilæa, gr. Γαλιλαία.
243

Nazaraíþ, gengivelse af stednavnet Nazaret; gr. Ναζαρέτ med -τ og ikke –ϑ pga. hebraisk Nazerat; men tidlige græske
oversættelser af GT har Ναζαρέϑ og latinske oversættelser herfra Nazareth, der altså er uetymologisk, men er grundlag
for den gotiske gengivelse. Se også Beþlahaím nedenfor.
Iudaian, akk. af Iudaia ”J dæ ”, f ō-stamme?). Gengivelse af stednavnet Judæa på vore dages Vestbred;
gr. Ἰουδαία.
sei = izei ” h /d ,) ”, f p p 3 p g is + den relative partikel ei. Se ovenfor. Går
egentlig på baúrg, som jo er et feminint rodnomen, men is-elementet i izei/sei ser ud til delvis at have mistet sin
reference til køn og tal; dels kan det undertiden bruges om et subjekt i nom.pl., dels er soei sjældent.
háitada, ”k ld , h dd ” p æ 3 g p f háitan ”k ld ”; f 1 æ k g d pl c d kl háitan,
haíháit, haíháitum, háitans). Af germ. *haitan-, hvoraf også on. heita, ty. heißen. Traditionelt anset for en særgermansk
d-udvidelse af roden *ke ₂- ” æ æg l ” d d k ld ), j f l c eō, c tāre ”f d g ” j f f d d
citat), gr. κῑνέω ” æg ” j f f d d kinetisk), skt. cyávate ” æg g h d g d d” Ifølg M Kü l
hæ g d d k p g d f ” å ” k sid-/sed-, sogdisk sēδ-, der både er semantisk og
lydligt nærmere.
Beþlahaím, gengivelse af stednavnet Betlehem; gr. Βηϑλεέμ med -ϑ- på trods af hebraisk Beyt Lehem ” ød h ”;
samme problem som ovenfor under Nazaraíþ.
was, præt 3.sg. af wisan ” æ ” E ppl p æ ist, sind osv.), men bøjes i præt. som forventet som et verbum
af 5. stærke klasse (wisan, was, wesum, wisans). Vekslen mellem -r- og -s- i de forskellige sprog skyldes Verners Lov
(eng. was ~ were, ty. war ~ gewesen; da var).
garda, dat.sg. af gards ”h ; f l ”, k l -stamme. Se bl.a. under þiudangardi ovenfor. Styret af præp. us.
I den græske oversættelse står ἐξ οἴκου καὶ πατριᾶς Δαυείδ ” f D d h g læg ”, d d g k lyd us
garda fadreináis Daweidis, l å g l ” f D d læg h ”
fadreináis, gen.sg. af fadreins ” læg ”, f -i-stamme; men dannet med samme -ein- før det stammedannende -i-
som feminine n-stammer på nom. -ei. Afledt af germ. fadar ”f d ” < g *fa ēr (ty. Vater, eng. father) < ie. *pǝ₂-t r
(< ældre ie. *pǝ₂-tér-s, k lk ”d , d pf ” l d *peh₂ )- ” æ ; ky ” g l g f j kke
et børneord), hvor det gamle tryk pga. Verner er synligt på germansk, jvf. broþar < germ. *brōþēr < ie. *bʰr ₂-tēr.
Udviklingen af tryksvagt germ. *-e- i indre stavelse til got. -a- er regelmæssig.
Vers 5
anameljan miþ Mariin sei in fragiftim was imma qeins, wisandein inkilþon.
anameljan, f ” f ) l k p, l g ” f p æp ana + -meljan i gameljan ovenfor.
miþ, p æp ” d” = d med, ty. mit og første del af eng. mid-wife ”j d d ”, g l ”é , d med den
fød d ” d d f d miþþanei ” d ”
Mariin, dat.sg. af Maria eller Marja, gengivelse af personnavnet Maria, gr. Μαρία (fra hebraisk) med afvigende
bøjning på gotisk (nom.sg. Maria/Marja, akk.sg. Marjin/Marjan/Mariin/Marian, gen.sg. Marjins/Mariins, dat.sg.
Marjin/Mariin), dvs. mere eller mindre ligesom en maskulin n-stamme (af typen atta, hana, guma etc.).
fragiftim, dat.pl. af fragifts ”f l l ”, feminin i-stamme; sammensat af
1) præp. fra (se ovenfor);
244

samt
2) stammen i da. gift < germ. *gefti-, hvoraf også oe. gift ” yll p )g ”, -abstraktum til verbet giban. Se under
usgibiþ ovenfor. Også nomen actionis til verbet fra-giban ” kæ k ”
imma, ”f h ”, h yd g ”h ”; d g f p p 3 p is.
qeins, Lukas-version af qens ”k d ” g , f -stamme; < germ. *k w ēn-i-z (hvoraf også da. kvinde, oe.
cwēn ”k d ” > g queen ”d g”), l g f f d g l d *gʷ n-ə₂ > germ. *k w en- i den got. nstamme
qino ”k ”, da. kone; herudover gr. γυνή (med stammen γυναίκ-, jvf. fremmedordet gynækolog), oks. žena, oir.
ben (gen.sg.: nā) ll yd g ”k d ”
Varianten -e- for -ei- regnes for et østgotisk træk, og det optræder som variant i Lukas-evangeliet oftere end andre
steder, hvilket kunne tyde på, at Wulfila ikke var helt alene om oversættelsen. Også i Codices Ambrosiani A og B finder
vi til tider afvigende stavemåder.
wisandein, f.nom.sg. af præ.ptc. wisands til verbet wisan ” æ ” f
inkilþon, f.dat.sg. (svag bøjning = bestemt/definit brug) af adj. inkilþs ” g , g d”; fl d g f kilþei ”l ,
l d ” d g child ” ” cild, oprindelig samme form i singularis og pluralis) < ie. *gelt-,
hvoraf også skt. jarṭú- ”l d ”; f nultrinnet *gl t- kommer da. kuld og oldeng. colt ”dy g ” > g ” g h ”)
Vers 6
Warþ þan, miþþanei þo wesun jáinar, usfullnodedun dagos du baíran izái.
wesun, præt. 3.pl. af wisan ” æ ” f
jáinar, d ”dé , på dé d”
usfullnodedun, her ” p d , k ”, p æ 3 pl f usfullnan ” l f ld y d ), p d ”, f 4 g kl
Sammensat af
1) præverbiet us- (se ovenfor);
samt
2) fullnan, afledt af adj. fulls. Se ovenfor. Står i opposition (passiv over for aktiv) til usfulljan ”fyld , gø f ld;
fæ d ggø ”, d f 1 g kl
dagos, nom.pl. af dags ”d g”, k l -stamme. Se ovenfor.
baíran, f ” æ på)”, g å yd g ” æ g d d” ll ”fød ” h d d ), f 4 æ k kl
(baíran, bar, berum, baúrans); < germ. *beran- ” æ ”, h f g å bera, da. bære, oe. oht. beran, eng. bear ”fød ”
Af ie. *bʰer- ” æ ” d k p æ *b h er-e-ti ligesom i skt. bhárati, gr. φέρω, lat. ferō, oks. berǫ m.fl.
izái, ” l h d , f h d ”, f d g f d p p 3 p is. I den græske original står ἐγένετο δὲ ἐν τῷ εἶναι
αὐτοὺς ἐϰεῖ ἐπλήσϑησαν αἱ ἡμέραι τοῦ τεϰεῖν αὐτήν, d f kk g… l g h f å kk d f ?
Vers 7
jah gabar sunu seinana þana frumabaúr jah biwand ina jah galagida ina in uzetin, unte ni was im
rumis in stada þamma.
gabar, præt. 3.sg. af gabaíran ”f g , fød ”, d p f k f baíran, d ” æ fæ d g d æ =
fød ”
245

sunu, akk.sg. af sunus ” ø ”, k l u-stamme; < germ. *sunuz (on. sunr, oe. oht. sunu) < ie. *suH-nú-s, hvoraf også
f.eks. lit. sūnùs, skt. sūnù- “d ”, fl d f d *seu - “fød , l ; d , p ”, j f l sūs “ ”, suth ”fød l”
d yd g ” ø ” d -nu- forekommer i græsk og tokharisk. Se endvidere ovenfor under sunu.
frumabáur, ”fø fød ø )” ), k l -stamme, egtl. akk.sg., men ingen forskel mellem nom. og akk., da -s
ikke viser sig efter kort vokal + -r (jvf. f.eks. waír ” d” g anþar ” d ”) Afl d f
1) adj. fruma ”fø ” f d frumista);
samt
2) baúr ” ø ”, f l g k / /, k l -stamme, afledt af multrinnet til roden i baíran, dvs. < germ. *buri- <
pseudo-ie. *b h r -i-, h d yd g ” æ g d d, fød ” l ge ovenfor.
biwand, præt. 3.sg. af biwindan ” ø , kl ”, f 3 æ k kl biwindan, biwand, biwundum,
biwundans). Se ovenfor under gawandida (sik).
galagida, præt. 3.sg. af galagjan ”lægg p f k )” f d galagiþ.
uzetin, dat.sg. af uzeta ”k y ; g”, k l n-stamme. Samme dannelse i mnt. or-ēte or-āte ”åd l; å”
Sammensat af
1) præp. uz- ” d f, f ” f d usgibiþ og ussaíƕáu);
samt
2) -eta ” p d” l , k l - Dа -stamme med e-langtrin til roden i itan ” p ”,
verbum af 5. stærke klasse (itan, at, etum, itans); svarer til on. eta, sv. äta, da. æde, oe. etan, eng. eat, oht. ezzan, ty.
” p ” D d k spise er lånt fra middelnedertysk og har fortrængt æde til den semantiske sfære
”f æ , p g , æd ”, d ll på d ø g g p g g g d p æf g f , l g
*fra-etan-, jvf. f.eks. got. fra-itan, oht. frezzan, ty. fressen ”æd ” Af *h1ed- ” p ”, d g å f eligger i skt. ádmi
(1.sg.), átti 3 g ) ” p ”, g ἔδμεναι ” p ”, l ēst 3 g ) ” p ”, h edmi ” p ” T k l g
på germ. finder vi i gr. ἔδω, ἔδομαι ” p ”, l e ō 1 g ) ” p ”
rumis, gen.sg. af *rū s ” , pl d ” kk l ), k l -stamme; < *germ. *rū az (on. rúmr, oe.
oht. rū ). En substantivering af adj. rum yd g ” l g” d d f g l g på g k), g l
”å , d”, < *reu - ”å ”, j f l rūs (gen.sg.: rūr s, jvf. også fremmedord som rustik og eng. rural) ”å
l d” Genitiven er styret af nægtelsen ni p yd g ” g pl d ”, g l ” kk g ) f pl d ”
stada, dat.sg. af staþs ” d, l k l ”, k l -stamme; < germ. *stadi-, jvf. også bl.a. on. staðr, oe. stede. Dannet
som et ti-abstraktum med nultrin ie. *stə2- til roden *steh2- ” å”, d *stə2-tí- ” å g, d” l d d
ovenfor under standandans.
Vers 8
j h h í dj w þ l d , þ í ƕ k dans jah witandans wahtwom nahts ufaro
haírdái seinái.
haírdjos, nom.pl. af haírdeis ”hy d ”, k l - D -/ -stamme til haírda ”hj d, f lk”,
f ō- , d ”é h d hj d /fl kk gø ” Af p jl d d g tiske forhold finder vi i de andre
g p g g å åd f ō-stamme * er ō- ”hj d, fl k” > jǫr , da. hjord, oe. heord, eng. herd, oht.
herta, ty. Herde) og en maskulin ia-stamme *herdia- ”hy d ” > hirðir, da. hyrde, oe. hierde, oht. hirti, ty. Hirt(e)).
Af ie. *k er h -, jvf. også skt. ar a- ” æ gd ; g ”, sarəða ” yp , ”, g κόρθυς ”h p, k , k”, w l
cordd ” æ gd ”, l s ker z us ” hy d ”, k črě a ” , d ; hy d ” D l l k k g p g
imidlertid mod ie. *k og ikke *k som i indoiransk, så kan der være tale om to forskellige rødder, eller er der sket meget
tidligt lån ind i baltoslavisk fra et kentum-sprog, f.eks fra germansk? Græsk, keltisk og germansk kan ikke vise forskel.
246

samin, n.dat.sg. af adj. sama ” ” øj l d g ); < g < *saman- l g dа samme, eng. same m.fl. Se
endvidere ovenfor under sinteinan og sums.
landa, dat.sg. af land ”l d”, l -stamme. Se ovenfor under landis.
þaírƕakandans, m.nom.pl. af þaírƕakan s, præs.ptc. af þaírƕakan ”h ld g ”, f 6 æ k kl -wakan,
-wok, -wokum, -wakans) eller af 3. svage klasse (-wakan, -wakáida, -wakaiþs). Sammensat af
1) præverbiet þaírh- ”g ” f );
samt
2) verbet wakan ” åg , h ld g ” I d øvrige germanske sprog finder vi også spor af et stærkt verbum af VI
klasse, f.eks. on. vakinn ” åg ” p æ p c ), d vågen ”d ”, d fl f g , f k g *wakjan-
” ækk ” > g us-wakjan, on. vekja, da. vække, oe. weccan, oht. wecchen), d g l g k “få l æ
åg ”; g *wakōn- ” æ åg , åg ” > vaka, da. våge, oe. wacian, oht. wa ōn ” æ åg , åg ”, d
med samme betydning som grundverbet *wakan-; germ. stativ *wakēn- ” æ åg ” f f d l a. oht. wacc ēn;
og sidst med ikke mindst har vi inchoativen germ. *waknan- ” l åg , åg ” > g ga-waknan, on. vakna, da.
vågne, oe. wæcnan, wæcnian). Videre etymologi usikker; muligvis til ie. *u eĝ- ” æ l d , æ æ k”, j f k
vā jas ” y k ”, vájras ” I d ) d k l ”
Ligesom witandans nedenfor lægger dette participium sig til haírdjos.
witandans, m.nom.pl. af witands, præs.ptc. til witan ”h ld g , k , p på”, f 3 g kl
(witan, witáida, witáiþs); < germ. *w tēn-, jvf. også on. vita, oe. be-witian ” ”, h gi-w zzēn, ir-w zzēn “ g
på, g f ”; g l l d d p æ p æ k witan ” d ” < p f k ,
d ”h ” d ”) f
wahtwom, dat.pl. af wahtwo ” g ”, f ō -stamme; dannet som en feminin n-stamme oven på et tustammeabstraktum
til samme rod som wakan ” åg , h ld g ” f d wakandans.
nahts, gen.sg. af nahts ” ”, f d ; < g *naht-, jvf. også on. nátt, nótt, da. nat, oe. niht, neaht, eng.
night, oht. naht, ty. Nacht. Af ie. *nok w t- (svag stamme med e-trin, f.eks. gen.sg. *nek w t-s), jvf. f.eks. skt. nak, nakt-, gr.
νύξ, lat. nox, alb. natë, hitt. nekuz (gen.sg.). Lægger sig her til wahtwom, d ” g , g ”
haírdái, dat.sg. af haírda ”hj d, fl k”, f ō-stamme. Se ovenfor under haírdjos.
Vers 9
iþ aggilus fráujins anaqam ins jah wulþus fráujins biskáin ins, jah ohtedun agisa mikilamma.
aggilus, g ” g l, h l k d g ”, k l -stamme. Fonologisk /angilus/, fonetisk [aŋg l ]. Lånt ind
på et meget tidligt tidspunkt fra lat. angelus ( gr. ἄγγελος) som germ. *angilu-, jvf. også on. engill, da. engel, oe.
engel, oht. angel, engil. Et relateret indlån er got. aíwaggeli, aíwaggeljo fra vulgærlat. evangelio gr. εὐαγγέλιον
” g l , glæd l g d k ” aẃaggelista ” g l ”, k l -stamme, gr. εὐαγγελιστής.
anaqam, præt. 3.sg. af ana-qiman ” æ g”, f 4 æ k kl Sammensat af præverbiet ana- ”på” g
verbet qiman ”k ” f
ins, m.akk.pl. af pers.pron. i 3. person is. Fungerer her som direkte objekt for anaqam.
wulþus, g ”æ , h d”, f -stamme.
fráujins, g g f f j ”h ”; k l -stamme. Se ovenfor.
247

iskáin, præt. 3.sg. af biskeinan ” k , k på”, f 1 æ k kl -skeinan, -skáin, -skinum, -skinans).
Sammensat af
1) præverbiet bi- (se ovenfor);
samt
2) verbet skeinan ” k ”; < g *skīnan-, jvf. også on. skína, oe. scīnan, eng. shine, oht. skīnan. Til samme rod
finder vi bl.a. adj. skeirs ”ly , kl , ” g skeireins ” ply g, f kl g”, j f f kk g å skíra
”f kl ” l d Af * s k e - ” k ; kygg ”, j f g å k c āyā - ” kygg ”, p sāya- ” kygg ;
ky l ”, l seja ” p jl ll d ; g ”, k s nǫt ” k , gl ”, sěnĭ ” kygg ” fl
ohtedun, præt. 3.pl. af ogan ”f yg ”, p æ -præsentisk verbum. Se ovenfor under ohta.
agisa, dat.sg. af agis ”f yg ”, l -stamme. Se ovenfor under ohta k l h f å l ” g d f yg d
d f yg ”
Vers 10
j h q þ d gg l ” g þ, , p ll zw f h d k l , w í þ þ ll g ,
ogeiþ, præs.konj. 2.pl. af ogan ”f yg ”, p æ -præsentisk verbum. Som det er forventeligt ved et sådant verbum,
dannes præsensformerne på samme måde som præteritum af et stærkt verbum; derfor ser vi her endelsen -eiþ i
præs.konj., selv om denne normalt hører til præt.konj. (den normale præs.konj.-endelse er -áiþ). Se endvidere ovenfor
under ohta.
spillo, præs. 1.sg. af spillon ”f ky d , f æll , k dgø , ”, f 2 g kl spillon, spilloda,
spilloþs); d l p ll ” y ”, l -stamme. Begge leksemer findes også i de øvrige germ. sprog,
f.eks. hhv. on. spjalla, oe. spellian, oht. (got)-spellon ”f æll , f ky d ” g spjall, oe. spell, eng. spell (jvf. også
eng. gospel ” g l ” < gō -spel som kalke/låneoversættelse af gr. εὐ-αγγέλιον), oht. spel ”f æll g” V d
etymologi usikker.
izwis, dat. af pers.pron. 2.pl. jus ”I”
faheid, Lukas-version af fahed, dvs. akk.sg. af faheþs (stamme: fahed-) ”glæd ”, f -stamme. Se endvidere
ovenfor under faginonds.
Varianten -e- for -ei- regnes for et østgotisk træk, og det optræder som variant i Lukas-evangeliet oftere end andre
steder, hvilket kunne tyde på, at Wulfila ikke var helt alene om oversættelsen. Også i Codices Ambrosiani A og B finder
vi til tider afvigende stavemåder.
managein, dat.sg. af managei ”f lk æ gd , k ”, f ī - f H yd g ”
l / k l æ f h l f lk æ gd ”
Vers 11
þatei gabaúrans ist izwis himma daga nasjands, saei ist Xristus fráuja, in baúrg Daweidis.
þatei, k j ” ” ll l d f k k l l dl d d k l , j f f ll iti på sanskrit.
gabaúrans, m.nom.sg. (stærk bøjning) af præt.ptc. til gabaíran ”f g , fød ”, f 4 æ k kl -baíran,
-bar, -berum, -baúrans). Se endvidere ovenfor.
nasjands, g ”f l ”, k l d-stamme, dvs. substantiveret præs.ptc. Grundverbet er nasjan ” dd , f l ”,
verbum af 1. svage klasse. Se endvidere ovenfor under ganasida.
248

Xristus, g ”K ”, k l u-stamme. Ofte i forkortet form i manuskripterne (nom.sg. Xs, akk.sg. Xu, gen.sg.
Xaus, dat.sg. Xau). Lånt fra gr. ριστός.
Det er lettere interessant, at bogstavnavnet for x d g k аlf , d k g l k Xristus og et par
andre græske navne, er enguz ” g g” g *iggws). Dette er ellers navnet for runen ng, og navnet henviser til den
germanske gud *Ingwaz, der skal ses som en stor gud, en slags protomenneske... eller menneskegud, om man vil!
Vers 12
jah þata izwis táikns: bigitid w d j h g l g d z ”
táikns, g ” g ”, f -stamme. Bruges ofte om religiøse tegn og eksisterer side om side med en neutral astamme
táikn med samme betydning. Hertil et denominativt verbum táiknjan ” , f , g ”. Findes også i
de øvrige germ. sprog, f.eks. on. teikn ” g ”, d tegn, oe. tāken, oht. zeihhan, ty. Zeichen, som er neutrale n-stammer
på linje med got. táikn. Videre etymologi omstridt, men måske er der tale om en variant * e ĝ-/* o ĝ- (> germ. **tīk-
/*taik-) af ie. * e k - ” ” f d gataíhun.
bigitid, præs. 2.pl. af bigitan ”f d , ød ”, f 5 æ k kl -gitan, -gáit, -getum, -gitans). Sammensat af
1) præverbiet bi- (se ovenfor);
samt
2) verbet -gitan, < germ. *getan-, jvf. f.eks. on. geta ”f å; p d c ; gæ ”, (bi-)gietan ”f g , gæ ”,
eng. get ”få”, h pi-gezzan ” p h ld ” H l g å f k gáta ”gåd ”, d gåde samt verber som oe. for-gietan
”gl ”, h fir-gezzan, ty. vergessen. Hvis der findes paralleller i ie., er gr. χανδάνω ” g d, f ”, l
prae- en ō ”g , g f ”, l gjen ”f d ” fl , d *g h ed-. Iflg. Lehmanns gotisk etymologiske ordbog er lit.
godýti, godóti ”gæ ”, k ga ajǫ gadati ”f ll g, gæ ” kk læg d d ø g f T l d
har vi muligvis got. duginnan ” gy d ”, beginnan, onginnan, āg nnan, oht. bi(in)ginnan osv. ” gy d ” < g
*(præp. +)-ginnan-, måske < ie. *gʰen ʰ-(n)- ”g ” j f ” g f ” = ” gy d ”)
Bemærk, at endelsen er -id og ikke -iþ som sædvanlig. Lukas-evangeliet, der ligesom Codices Ambrosiani A og B
er kendt for afvigende stavemåder, har en del tilfælde af manglende Auslatsverhärtung, dvs. manglende afstemning af
stemte konsonanter i udlyd. Det er blevet bemærket, at den stemte variant altid forekommer foran en anden stemt lyd
(jvf. både dette og galagid nedenfor), så der er formodentlig snarere tale om sandhi end om egentlige Verner-varianter.
barn, akk.sg. af barn, neutral a-stamme; < germ. *barna-, jvf. også krimgot. baar (= barn), on. barn (pl. bǫrn <
nordvestgerm. *barnu < germ. *barnō med u-omlyd), da. barn (pl. børn < nordvestgerm. *barnu < germ. *barnō med
u-omlyd), oe. bearn, skotsk eng. bairn, oht. barn. Egtl. no-stamme (= en slags præt.ptc.) til baíran ” æ ”, d <
*b h or-no- ”d å ” L g d f f d d -trin i lit. bérnas ” g k , j ”, bern
” y d ” g g φερνή ” dg f ” d l l burrë ” d” d d f d baíran.
biwundan, n.akk.sg. (stærk bøjning) af biwundans, præt.ptc. til biwindan ” ø , kl ”, f 3 æ k kl
(-windan, -wand, -wundum, -wundans). Se ovenfor under gawandida (sik).
galagid, n.akk.sg. (stærk bøjning) af galagiþs, præt.ptc. til galagjan, der er perfektivisk variant af lagjan ”lægg ”,
verbum af 1. svage klasse. Se ovenfor.
Bemærk, at endelsen er -id og ikke -iþ som sædvanlig. Lukas-evangeliet, der ligesom Codices Ambrosiani A og B
er kendt for afvigende stavemåder, har en del tilfælde af manglende Auslatsverhärtung, dvs. manglende afstemning af
stemte konsonanter i udlyd. Det er blevet bemærket, at den stemte variant altid forekommer foran en anden stemt lyd
(jvf. både dette og bigitid ovenfor), så der er formodentlig snarere tale om sandhi end om egentlige Verner-varianter.
Vers 13
Jah anaks warþ miþ þamma aggiláu managei harjis himinakundis hazjandane guþ jah qiþandane:
249

anaks, d ”pl l g” H d d l p æp ana ”på”, d yd f fl f k , f d d er
nogenlunde semantisk parallel i lat. sub tō ”pl d l g”, g l l g f ppp l sub-īre ”k p f d d ”
harjis, gen.sg. af harjis ”hæ ”, k l j -stamme. Svarende til urnordisk harja ”hæ ” -stamme), on. herr, da. hær,
oe. here, oht. heri ”hæ , æ ”, y Heer ”hæ ”, Herr ”h , d” I k p f g *hari-) finder vi også
dette substantiv attesteret i den allerældste germanske inskription, vi kender, nemlig Negau-hjelmens hariχasti tei V. A.
III.IL. ” l g d Hæ -gæst … ” Den specifikke derivation ie. *kor o- er særligt fremtrædende i keltogermansk (jvf. de
keltiske personnavne Coriono-totae, Κοριό-μαχος, gall. Vo-corii, Tri-corii, Petru-corii ” dd l f / /f
hæ ”), d g dlægg d d *ker-/*kor- eksisterer også uden for dette område, jvf. opers. kāra- ”hæ ”, l
kãras ”k g”, kãrias ”hæ ”, karỹs ”k g ” fl
himinakundis, m.gen.sg. (stærk bøjning) af adj. himinakunds ”h l k, f h l k læg ” f himina-
”h l-” nfor under himinam) + -kunds ”fød ; f … læg ” j f f d godakunds).
hazjandane, m.gen.pl. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af hazjands, præs.ptc. til hazjan
”l p ”, f 1 g kl hazjan, hazida, haziþs). Se ovenfor under hazein.
Genitiv pluralis er uventet her. Det er tydeligt, at dette ptc. – ligesom qiþandane nedenfor – lægger sig til harjis
himinakundis ”h l k hæ ” g g ), g pl l kyld p yk l g k dflyd l f managei ” æ gd ”, d
managei harjis himinakundis ” h l k hæ æ gd , h l k hæ k ”, h æ gd pf
” g ” g d d l g k pl l B g f g pl l h l å g g g k f k
”p yk l g k g g ”, så må sige. Wulfila er dog ikke den, der har gjort sig skyldig i den grammatiske fejl, jvf.
den græske originaltekst: πλῆθος στρατιᾶς (gen.sg.) οὐρανίου (gen.sg.) αἰνούντων (gen.pl.) τὸν θεὸν καὶ λεγόντων
(gen.pl.) samt latin multitudo militiæ (gen.sg.) cælestis (gen.sg.) laudantium (gen.pl.) Deum, et dicentium (gen.pl.).
qiþandane, m.gen.pl. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af qiþands, præs.ptc. til qiþan ” g ”,
verbum af 5. stærke klasse (qiþan, qaþ, qeþum, qiþans). Se ovenfor.
Vers 14
“w lþ h h j g d j h í þ g w í þ g d w lj !”
háuhistjam, dat.pl. af háuhisti ”d høj ”, l -stamme. Egentlig dannet som substantiv til det superlative adj.
háuhists ”høj ”, h p f háuhs ”høj” d d f d háuhjáindáu.
gawaírþi, g ”f d”, l -stamme. Sammensat af
1) præp. ga- ” -” f );
samt
2) det i simplex uattesterede subst. *waírþi. Med nultrin i roden, dvs. germ. *wurd-, finder vi oht. gi-wurt
”f øj l , glæd ” T l g p d l
Enten dannet til verbet waírþan ” l ”, d ” l g” ll d æld ” d j g, d j g d
h d ”, j f k vártate ”d j ” g d g f ld æ d g p ll l d gawaírþi og giwurt finder vi skt. sam-vart-
” d g d h d , d f d”;
eller til subst. waírþ ”p , æ d ”, l - , d ”fæll d g ll p ” ” f d ) f l ”
Vers 15
Jah warþ, biþe galiþun faírra im in himin þái aggiljus, jah þái mans þái hairdjos qeþun du sis misso:
“þ í hg gg j d B þl h í j h íƕ w ú d þ w ú þ , þ f j g k d
galiþun, præt. 3.pl. af galeiþan ”gå, j ; k l”, f 1 æ k kl galeiþan, galáiþ, galiþum,
galiþans), perfektivisk variant af *leiþan ”gå, j ” f d inngaleiþands.
250

qeþun, præt. 3.pl. af qiþan ” g ”, f 5 æ k kl qiþan, qaþ, qeþum, qiþans). Se ovenfor.
du sis misso, p æp f d l ” l h d ”, g l ” l g l d / , l g på l d / ”, d misso
giver en reciprokt prononominal funktion til det personlige pronomen, som det eftersilles.
misso, d ”f k ; l d , , g , f k ll g ; h d ” Eg l d l d l l d
adjektiviske/participiale stamme missa-. Se ovenfor under missadedeins.
Adverbialdannelsessuffikset got. -o er egtl. den ie. ablativendelse *-ōd/*-ād, j f f k k evāt, olat. -d (abl.sg.)
m.fl. På andre germ. sprog har vi on. -a, oe. -a, oht. -o.
þaírhgaggáima, præs.konj. 1.pl. af þaírhgaggan ”gå g , k g ”, principielt set verbum af 3.
reduplicerede, stærke klasse. Se ovenfor under þaírhgaggiþ. Konjunktiven er her brugt hortativt (= opfordrende), dvs.
”l d gå g )”
ju, d ” ll d , ; d g, d ” d g å d d g p g, f k gū, gīo, gēo, oht. ju, giu ” ll d ”, g
flere andre ie. sprog, f.eks. lit. jaũ, lett. j u, oks. ju- že), u- že) ” ll d ”
saíƕáima, præs.konj. 1.pl. af saíƕan ” ”, f 5 æ k kl saíƕan, saƕ, seƕu , saíƕans). Konjunktiven
h g h = pf d d ), d ”l d ”
waúrþano, n.akk.sg. (svag bøjning) af waúrþans, præt.ptc. til waírþan ” l ”, f 3 æ k kl waírþan,
warþ, waúrþum, waúrþans). Se ovenfor.
gakannida, præt. 3.sg. af gakannjan ”få l d , gø k d ; f æll ”, p f k k f kannjan ”d ”,
af 1. svage klasse (kannjan, kannida, kanniþs). Se ovenfor under gakunnáiþ.
Vers 16
Jah qemun sniumjandans jah bigetun Marian jah Iosef jah þata barn ligando in uzetin.
bigetun, præt. 3.pl. af bigitan, verbum af 5. stærke klasse (-gitan, -gat, -getum, -gitans). Se ovenfor under bigitid.
ligando, аkk g g øj g = /d f g) f ligands ”l gg d ”, p æ p c l ligan ”l gg ”, f 5
stærke klasse (ligan, lag, legum, ligans). Se endvidere ovenfor galagiþ.
Vers 17
G íƕ d þ g k d d þ w ú d þ d þ w d þ
gakannidedun, præt. 3.pl. af gakannjan ”få l d , gø k d ; f æll ”, p f k k f kannjan ”d ”,
verbum af 1. svage klasse (kannjan, kannida, kanniþs). Se ovenfor under gakunnáiþ.
bi, p æp ” ” f d andwaírþja.
rodiþ, n.nom.sg. af rodiþs ” g , f l ”, p æ p c l rodjan ” g ”, m af 1. svage klasse (rodjan, rodida, rodiþs);
svarende til on. rœ a ” l ”, < g *rō an-. Af germ. *raþjan- har vi ty. reden ” l ” E k l k l g *-ō- ~ *a-
peger umiddelbart i retning af en ie. laryngalholdig rod, og den konsonatiske veksel germ. *þ ~ *d (Verners lov)
tyder på ie. *t, dvs. ie. *reHt- vel sim.
251

Vers 18
Jah allái þái gaháusjandans sildaleikidedun bi þo rodidona fram þáim haírdjam du im.
sildaleikidedun, præt. 3.pl. af sildaleikjan ”f , f d ”, f 1 g klasse. Denominativ dannelse til
sildaleik ”f l ”, l -stamme, der er sammensat af
1) *silda-, < germ. *selda- ” æ k l æ d g, f ) d l g”, j f g å sjaldan, da. sjælden, oe. seldan, eng.
seldom, oht. seltan, ty. selten ” jæld ” P æcis samme dannelse som her i gotisk ser vi i oe. sel līc, sellīc, os. sel līk
” æ k l æ d g”;
samt
2) subst. -leik ” k kk l , k p” g dj ”-l g”) f d galeikoþ og leikis.
rodidona, ”d g , d g g/ d”, kk pl g øj g = /d f g) f d þ ” g , f l ”,
præt.ptc. til rodjan ” g ”, f 1 g kl rodjan, rodida, rodiþs). Se ovenfor.
Vers 19
Iþ Maria alla gafastáida þo waúrda, þagkjandei in haírtein seinamma.
gafastáida, præt. 3.sg. af gafastan ” h ld , h ld f ; ”, f 3 g kl -fastan, -fastáida, -
fastáiþs), perfektivisk(?) variant af fastan ”h ld f ; f ” f d fastáiþ.
alla þo waúrda, kk pl ” ll d ”
þagkjandei, f.nom.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af þagkjands ” æ k d ”, p æ p c f
þagkjan ” æ k ”, f 1 g kl þagkjan, þā ta, þā ts). Se ovenfor under þugkeiþ im.
Vers 20
Jah gawandidedun sik þái haírdjos mikiljandans jah hazjandans guþ in alláize þizeei gaháusidedun
j h g ƕ w w d þ w d
mikiljandans, m.nom.pl. af mikiljands ”l p d ”, p æ p c l mikiljan ”gø ; l p ”, f 1 g
klasse, dvs. denominativt verbum til adj. mikils ” ” nfor under máis.
in alláize þizeei, p æp f d l ” ll d g, ” Nå p æp in y g , yd g ” , k g,
d , h d gå , h d l” g l g A d l p þizeei står i genitiv, kan grammatisk set kun skyldes, at
verberne (ga-)háusjan og (ga- saíƕan tager objekt i genitiv. Dette kan de for så vidt godt gøre, men så betyder de iflg.
gl L d ” g g g f , p på” d ”hø ” g ” ” D d f k l , d
grammatisk set burde have stået þoei (n.akk.pl.) eller þáimei d pl ), g ” f” f alláize.
Vers 21
Jah biþe usfulnodedun dagos ahtáu du bimáitan ina, jah háitan was namo is Iesus, þata qiþano fram
aggiláu, faúrþizei ganumans wesi in wamba.
ahtáu, ” ” l k g athe, on. átta, sv. åtta, da. otte, oe. eahta, eng. eight, oht. ahto, ty. acht, dvs. <
germ. *ahtau, der videre kommer af ie. *h3ek tō u )/*ok tō u ), jvf. også skt. a ṭáu, a ṭā , av. a ta-, gr. ὀκτώ, lat. octō, oir.
ocht, lit. a tuonì m.fl. Er af mange forsøgt analyseret som en dualis (med endelsen m.nom.du. *-ō u )) til ie. *h3ek t -
/* kt - > av. a t - ”f f g dd ; hå dfl d ”, d ” ” = ” g g f f g dd ; hå dfl d ” D
germ. endelse *-au skulle således være en rest af den ie. m.nom.du.-endelse, ligesom det er tilfældet i on. þau ”d ”
252

kk pl ), d p d l g k ll æ d ”d ” A d p k l , u’ kk d l f
(dualis)endelsen men en del af stammedannelsen, jvf. ordinaltallet got. ahtuda ” d ” d p g f k
gall. oxtumeto(s) ” d ”, l a tuñtas ( *a tutas)... samt endvidere gr. ὄγδοος (< *ὄγδοϝος), lat. octāvus ”d ”
bimáitan, f ” kæ ”, f 1 stærke og reduplicerede klasse (-máitan, -maímáit, -maímáitum, -máitans).
Også som subst. bimáit ” kæ g” g unbimáit ”f h d; kå h d” , l -stammer. Sammensat af
1) præverbiet bi- (se ovenfor);
samt
2) verbet máitan ” kæ , h gg ”, m af 1. stærke og reduplicerede klasse. Svarende til oht. meizan ” kæ ”;
svagt verbum i on. meita ”d ” l meitill ” j l”, h meizil (herfra lånt ind i da. mejsel).
Videre etymologi usikker.
háitan, n.nom.sg. af háitans ”k ld , k ld ”, p æ p c f háitan, verbum af 1. stærke og reduplicerede klasse (háitan,
haíháit, haíháitum, háitans). Se endvidere ovenfor.
qiþano ”d g ”, n.nom.sg. (svag bøjning) af qiþans, præt.ptc. til qiþan ” g ”, f 5 æ k kl qiþan, qaþ,
qeþum, qiþans). Se ovenfor.
ganumans wesi, ” l g l g l ; l df g ” k j k pg k j faúrþizeei ”fø , d ”) Her
er der tale om en perifrastisk konstruktion. Gotisk har godt nok egentlige passive bøjningsformer i præsens (i indikativ
endelserne -ada, -aza, -ada, -anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i præteritum, hvor
man laver passive former gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
wamba, akk.sg. af wamba ” ”, f ō-stamme. Svarende til on. vǫ b, da. vom, mnt. wamme, eng. womb, oht.
wamba m.fl. Videre etymologi usikker.
253

Tekstlæsning: Markus-evangeliet IV, v. 1-9
Onsdag den 16. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
Græsk (NT): http://www.greekbible.com/index.php.
Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 867 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,3 ns.
Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
Fotografierne på de følgende to sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus fra
1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten er
mere letlæselig.
Følgende sider fra faksimileudgaven er repræsenterede:
Ms. 29 r. Markus III, v. 32 - IV, v. 4
Ms. 29 v. Markus IV, v. 4-10
254

255

256

Gotisk tekst (translitteration)
1 Jah aftra [Iesus] dugann laisjan at marein, jah galesun sik du imma manageins filu, swaswe ina
galeiþan in skip gasitan in marein; jah alla so managei wiþra marein ana staþa was. 2 Jah
laisida ins in gajukom manag jah qaþ im in laiseinai seinai: 3 hauseiþ! Sai, urrann sa saiands du
saian fraiwa seinamma. 4 Jah warþ, miþþanei saiso, sum raihtis gadraus faur wig, jah qemun fuglos
jah fretun þata. 5 anþaruþ-þan gadraus ana stainahamma, þarei ni habaida airþa managa, jah suns
urrann, in þizei ni habaida diupaizos airþos; 6 at sunnin þan urrinnandin ufbrann, jah unte ni
habaida waurtins, gaþaursnoda. 7 Jah sum gadraus in þaurnuns; jah ufarstigun þai þaurnjus jah
fƕ p d d þ , j h k g f 8 J h g d aus in airþa goda jah gaf akran urrinnando jah
wahsjando, jah bar ain .l. jah ain .j. jah ain .r. 9 jah qaþ: saei habai ausona hausjandona, gahausjai.
Græsk tekst
1 Καὶ πάλιν ἤρξατο διδάσκειν παρὰ τὴν θάλασσαν. καὶ συνάγεται πρὸς αὐτὸν ὄχλος πλεῖστος, ὥστε
αὐτὸν εἰς πλοῖον ἐμβάντα καθῆσθαι ἐν τῇ θαλάσσῃ, καὶ πᾶς ὁ ὄχλος πρὸς τὴν θάλασσαν ἐπὶ τῆς γῆς
ἦσαν. 2 καὶ ἐδίδασκεν αὐτοὺς ἐν παραβολαῖς πολλά, καὶ ἔλεγεν αὐτοῖς ἐν τῇ διδαχῇ αὐτοῦ,
3 Ἀκούετε. ἰδοὺ ἐξῆλθεν ὁ σπείρων σπεῖραι. 4 καὶ ἐγένετο ἐν τῷ σπείρειν ὃ μὲν ἔπεσεν παρὰ τὴν
ὁδόν, καὶ ἦλθεν τὰ πετεινὰ καὶ κατέφαγεν αὐτό. 5 καὶ ἄλλο ἔπεσεν ἐπὶ τὸ πετρῶδες ὅπου οὐκ εἶχεν
γῆν πολλήν, καὶ εὐθὺς ἐξανέτειλεν διὰ τὸ μὴ ἔχειν βάθος γῆς: 6 καὶ ὅτε ἀνέτειλεν ὁ ἥλιος
ἐκαυματίσθη, καὶ διὰ τὸ μὴ ἔχειν ῥίζαν ἐξηράνθη. 7 καὶ ἄλλο ἔπεσεν εἰς τὰς ἀκάνθας, καὶ ἀνέβησαν
αἱ ἄκανθαι καὶ συνέπνιξαν αὐτό, καὶ καρπὸν οὐκ ἔδωκεν. 8 καὶ ἄλλα ἔπεσεν εἰς τὴν γῆν τὴν καλήν,
καὶ ἐδίδου καρπὸν ἀναβαίνοντα καὶ αὐξανόμενα, καὶ ἔφερεν ἓν τριάκοντα καὶ ἓν ἑξήκοντα καὶ ἓν
ἑκατόν. 9 καὶ ἔλεγεν, Ὃς ἔχει ὦτα ἀκούειν ἀκουέτω.
Latinsk tekst
1 E c p d c d c g g d l , c d
sederet in mari, et omnis turba circa mare super terram erat: 2 et docebat eos in parabolis multa, et
dicebat illis in doctrina sua: 3 Audite: ecce exiit seminans ad seminandum. 4 Et dum seminat, aliud
cecidit circa viam, et venerunt volucres cæli, et comederunt illud. 5 Aliud vero cecidit super
petrosa, ubi non habuit terram multam: et statim exortum est, quoniam non habebat altitudinem
terræ: 6 et quando exortus est sol, exæstuavit: et eo quod non habebat radicem, exaruit. 7 Et aliud
cecidit in spinas: et ascenderunt spinæ, et suffocaverunt illud, et fructum non dedit. 8 Et aliud
cecidit in terram bonam: et dabat fructum ascendentem et crescentem, et afferebat unum triginta,
unum sexaginta, et unum centum. 9 Et dicebat: Qui habet aures audiendi, audiat.
Dansk tekst
1 Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så
han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på
land. 2 Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: 3 »Hør her! En
sædemand gik ud for at så. 4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. 5
Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var
et tyndt lag jord; 6 og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke
havde rod. 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav
257

udbytte. 8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar
tredive og noget tres og noget hundrede fold.« 9 Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal
høre!«
Vers 1
Jah aftra [Iesus] dugann láisjan at marein, jah galesun sik du imma manageins filu, swaswe ina
galeiþan in skip gasitan in marein; jah alla so managei wiþra marein ana staþa was.
dugann, præt. 3.sg. af duginnan ” gy d ”, f 3 æ k kl -ginnan, -gann, -gunnum, -gunnans).
Sammensat af
1) præverbiet du- (se ovenfor);
samt
2) verbet -ginnan som i oe. beginnan, onginnan, āg nnan, oht. bi(in)ginnan osv. ” gy d ”, < g * p æp +)ginnan-.
Se endvidere ovenfor under bigitid.
láisjan, f ”læ ”, f 1 g kl láisjan, láisida, láisiþs). Egtl. kausativ til lisan ” l ”, j f d d
kognaterne til lisan i de øvrige germ. sprog: on. lesa ” l ”, d læse ”læ ”, lesan ” l ”, h lesen ” d ælg ;
læ ” d d k yd g f d l g lå f y k) E yd g d kl g f ” l ” l ”læ ” f d g å
lat. legō ” l ; læ ”, g å k d ht. semantik påvirket af latin. Kausativen láisjan ”læ ” yd ål d ”få
l l g); få l læ ”, < g *laizjan-, jvf. også oe. l ran (lånt ind i on. læra), os. lēr an, oht. lēren ”læ ”
Alle disse former er til den ie. rod *les- ” l , d ælg ”, j f f k l lèsti ” l p”, lis(s)ai- ” l p)”
Gotisk har også et præterito-præsentisk verbum til denne rod: láis ”j g d” k p æ 1 g ), d l g l
perf. til ie. *les-, dvs. ie. * le -l s-h2e ”j g h l ” ”j g d”
marein, dat.sg. af marei ”h ; ø”, f ī -stamme. Omdannet af en neutral i-stamme *mari, idet neutrale istammesubstantiver
ikke længere er eksisterende i gotisk og knap nok i germansk i det hele taget, men jvf. som
kompositum got. mari-sáiws ” ø”, d < g * arīn- *mari-, jvf. også on. marr ”h ”, mere ”h , d ø,
d ”, h meri ”h ” ddh -dannelse hertil finder vi germ. * ōr -/* ōra- ” h d h gø ” >
œrr ” p åd ”, ōr ”h d ; ly g”, g moor, oht. muor ”h d ”; g dd dj d d g ff k *iska-
finder vi belagt, jvf. oe. ēr sc, os. mersk ” k” V d f *mari- ”h ” d fl d g * or- o-, jvf.
også lat. mare (jvf. fremmedordet marine lat. adj. arīnus), oir. muir, lit. r ”h ; g ”, k morje ”h ” fl
galesun (sik), ”h d l g”, p æ 3 pl f galisan ” l ”, f 5 æ k kl -lisan, -las, -lesum, -
lisans), perfektivisk variant af lisan. Se ovenfor under láisjan.
swaswe, her som konj ” å ”
swaswe ina galeiþan, g æ k l g k k , k l l æ d ” å h g k/ å gå…”
Nå på g k k l g g k k æ g ” å ”), g f f + kk f swaswe.
Dette er en nogenlunde kopi af gr. ὥστε + participium (i akkusativ) + akkusativ. Streitberg har endog læst ina
galeiþandan på dette tekststed, hvilket ville gøre det til en fuldstændig kopi af den græske struktur (ὥστε αὐτὸν …
ἐμβάντα), L d f lk d f ina galeiþan). Se endvidere Lambdin, s. 135 (§ 23.5, stk. 3).
skip, akk.sg. af skip ” k ”, l -stamme; svarer til on. skip, da. skib, oe. scip, eng. ship, oht. scif, ty. Schiff m.fl.
Videre etymologi usikker, men muligvis er der tale om en eller anden ukendt rodudvidelse til den grundlæggende ie.
rod *sekH- ” kæ ”, h d p d l g yd g ” dh l / dh gg æ ” l H kk pg
præp. in ” d , p på”… ll h å k d ” d på”
258

wiþra, p æp ” d, d , f ; d, æ ”; d l d k/ d viþr, on. viðr, við, da. ved, oe. wiþer-, wiþ
(jvf. eng. widdershine ” dly ”), g with, oht. widar, ty. wider. Dannet med konstrastsuffikset ie. *-tero- til roden
*u - ” æk, f h d , ”, j f g å k av. vi- ”f h d ” g d g k vitarám ” d ”, vītara- ” d ”
staþa, dat.sg. af *staþs ”j d; ky , ø d”, k l - eller i-stamme (kun attesteret i dat.sg.). Grundlæggende samme
ord som stada (dat.sg. af staþs ” d; l k l ”), l med den modsatte Verner-variant. Se ovenfor.
Vers 2
Jah láisida ins in gajukom manag jah qaþ im in láiseinái seinái:
láiseinái, dat.sg. af láiseins ” d g, læ g”, f -stamme, dannet til láisjan ”læ ” f
Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som blandet i- g ōstamme:
nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -einim (i-st.).
Vers 3
háuseiþ! Sái, urrann sa saiands du saian fráiwa seinamma.
háuseiþ, ipv. 2.pl. af háusjan ”hø ”, f 1 g kl f d andháusjáindáu.
fráiwa, dat.sg. af fráiw ”f ø, æd k ”, l -stamme; svarer til on. fræ, frjó ”f ø”, d frø, < germ. *fraiwa-.
Videre etymologi er lettere problematisk, men det er meget sandsynligt, at vi har at gøre med et ie. * s pro -u o- dannet
til en rodudvidelse * s pre - af roden *sper- ” ø, å”, j f f k g σπείρω ” å ”, σπέρμα ” p , æd”, σπορά, σπόρος
” p d g, å g” j f f d d sporadisk, g l ” p d ”) M d d d d d l *spreu (H)- har vi oht.
spriu ” ” g g spriuwes).
Vers 4
Jah warþ, miþþanei saíso, sum raíhtis gadráus faúr wig, jah qemun fuglos jah fretun þata.
sum, n.nom.sg. af adj. sums ” g , ll d ”, d h yd g ” g ” f d l fráiw ”f ø,
æd k ” f
raíhtis, d ”på d d , dl d; f , h ”, g l g g f dj raíhts ” , l g ”; d l réttr (ustamme),
da. ret, oe. riucht, eng. right, oht. reht, ty. recht. Også med juridiske undertoner, jvf. subst. da. ret ”d l”
Af ie. *rek -tó-, ppp. til roden *h3rēĝ- ” ækk , ækk , g ”, j f k rā ṭi ” g ”, g ὀρέγω ” ækk d f ,
ækk ”, l rēctus ”l g , ” Og å d g - yd g ”k g ”, j f f k k rā jā, lat. rē ,
gall. -rix, oir. rí (gen.sg. ríg). Sidstnævnte er lånt ind i germ. før den germ. lydforskydning, dvs. kelt. *rīg- prægerm.
*rīg- > germ. *rīk-, jvf. got. reiks”l d , fy , k g ”, reiki ” g ”, d rige, Frede-rik, Did-rik m.fl.
gadráus, præt. 3.sg. af gadriusan ”f ld , k , d ”, f 2 æ k kl -driusan, -dráus, -drusum, -
drusans), perfektivisk variant af driusan ”f ld ”; d l rēosan, rūs an, os. driosan ”f ld ”, k d l
rjōsa ”f ld f”, < g *driusan-. Kausativ hertil er germ. *drauzjan- ”få l f ld , k ” > g -dráusjan ”k ,
d ”, dreyra ”d ypp ” l d), h trōran ”d ypp , ø æk” fl V d y l g kk
faúr, præp , h d yd g ”l g , l g d” d d f d faúra m.fl.
wig, akk.sg. af wigs ” j, ; j ”, k l -stamme. Se ovenfor.
259

fretun, præt. 3.pl. af fra-itan ”æd , f æ ”, f 5 æ k kl d l g l æ sige former i
præteritum (fra-itan, fret, fretum, fra-itans). Se endvidere ovenfor under uzetin.
Vers 5
anþaruþþan gadráus ana stáinahamma, þarei ni habáida aírþa managa, jah suns urrann, in þizei ni
habáida diupáizos aírþos;
stáinahamma, n.dat.sg. (stærk bøjning) af adj. stáinahs ” ”, h ” g d/j d” D l
subst. stáins ” ”, k l -stamme; svarer til urnordisk staina ” ” kk g , < g *staina N ), on. steinn, oe.
stān, eng. stone, oht. stein, ty. Stein m.fl. Af ie. *sto (2)-no- til roden *steh(2) - “ l yk”, j f k stěna ” æg”
yd ” ” på ld k), k styā yate ”k g l ”, g στι α, στῑον ”l ll g d ”, l stérti ” l ” g
måske endda on. stíra ” ”
Adjektivsuffikset er germ. *-aha- ~ *-aga- < ie. *-ó-ko- ~ *-o-kó- (Verners lov), jvf. skt. -ka-, gr. -ικος, lat. -cus, -
icus, -īcus, -icius, -aceus m.fl.
suns, d ” k , d d ; ” f
in þizei, p æp f d l ”f d ”, g l ” k g d , d d ” l
diupáizos, f.gen.sg. (stærk bøjning) af adj. diups ”dy ”; l djúpr, da. dyb, oe. ēop, eng. deep, oht. tiuf, tiof,
ty. tief, der alle < germ. *diupa-. Hertil et denominativt verbum germ. *daupian- > on. deypa ”dø , d ”, d
døbe, oe. īepan, oht. toufen, ty. taufen. Iflg. Guus Kroonen videre af *diuppa- < prægerm. *diup-na- (Kluges lov) < ie.
*d h eu b h -no- ”dy ”, j f g å k no ” d”, br ”kløf ; d l”, l dubùs ”dy ”, g ll Dubno-rī , Dumno-rī , oir.
domun ” d ”, w l dwfn ”dy ” K ll d p g f å d g d æ *d h eu b-, hvorved Kluges lov ikke
er nødvendig at antage for germansk vedkommende (ie. *d h eu b- > germ. *diup- er helt forventeligt), men hvis vi også
skal knytte gr. βυθός ”h dy d ” h l, å d æ f *d h ub h - - (afaspirering af *d h via Grassmans lov).
Genitiven diupáizos aírþos er styret af nægtelsen ni p yd g ” g dy j d”, g l ” kk g ) f
dy j d”
Vers 6
at sunnin þan urrinnandin ufbrann, jah unte ni habáida waúrtins, gaþaúrsnoda.
sunnin, dat.sg. af sunno ” l”, l -stamme. Egtl. gammel l/n-stamme (heteroklitikon), hvilket afspejles i de
forskellige kognater på de germ. sprog. Med l har vi således got. sauil, urnordisk solu (dat./instr.sg.), on. sól, da. sol, oe.
sygil, sigel, segl, sægl ” l” h f l g sugil som bogstavnavnet s); og med n har vi (ud over sunno) krimgot.
sune ” l”, sunna, oe, sunne, eng. sun, oht. sunna, ty. Sonne. At vi har at gøre med et heteroklitikon ses også
tydeligt i de øvrige ie. sprog, jvf. f.eks. av. hvarə (nom.sg.), χuə ñg g g ) ” l”, g oks. sl n ce ” l” h dd
kontamineret l- og n-stammen i samme form. Andre former (med l) er f.eks. skt. sv r, súvar (gen.sg. sū ras), gr.dor.
ἀέλιος ” l”, g k ἀβέλιος, gr.hom. ἠέλιος, gr.att. ἥλιος, lat. sōl, lit. s ul , oir. sū l ”øj ”, l yll ” j ” All d h
nævnte former tyder på et ie. paradigme *seh2-u ōl (nom.sg.), *sh2u -én-s (gen.sg.), *suh2-n-éh1 (instr.sg.) osv.
Danner sammen med urrinandin en absolut dativ, der indledes/markeres med præp. at, dvs. at sunnin urrinandin =
” d / d l d p…”
urrindandin, dа g g øj g, d l d lfæld d p æ p c ) f urrinnands, præs.ptc. til urrinnan
” dgå, dlø ; å p”, f 3 æ k kl f l us- (se usgibiþ og ussaíƕ u ovenfor) +
rinnan (se garunsim ovenfor).
Danner sammen med sunnin en absolut dativ, der indledes/markeres med præp. at, dvs. at sunnin urrinandin =
” d / d l d p…”
260

ufbrann, præt. 3.sg. af ufbrinnan ” æ d p, l d , f 3 æ k kl -brinnan, -brann, -brunnum, -
brunnans). Sammensat af
1) præverbiet uf- (se ovenfor);
samt
2) verbet -brinnan ” æ d )”; r til on. brinna, oe. beornan, biernan, eng. burn, oht. brinnan. Hertil
kausativen germ. *brannjan- ” æ d ), æ ld l” > g -brannjan, on. brenna (også intr.), da. brænde (også
intr.), oe. brennian, oht. brennen, ty. brennen (også intr.). Omstridt etymologi.
waúrtins, akk.pl. af waúrts ” d”, f -stamme, fonologisk /wurts/. Svarer til on. urt ”pl ”, f yrt ”pl ”, d
urt, oe. wyrt ”pl , d”, h wurz ” d”, y Wurzel ” d” g l ”l ll d”) V d f *u r 2d-i-, jvf. også gr.
ῥαδαμνος ” y g ”, l rā ī ” d”, w l gwridd- ” d” fl O-trin i roden (ie. *u ro 2d-) finder vi velsagtens i on. rót
” d”, rot, sv. rod, selv om det er problematisk, at vi ikke har initialt v- på østnordisk, dvs. sv. vrot, da. vrod.
gaþaúrsnoda, præt. 3.sg. af gaþaúrsnan ” ø d, ”, f 4 g kl -þaúrsnan, -þaúrsnoda). Dannet
som inchoativt og intransitivt/passivt nan-verbum til u-stammeadj. þaúrsus ” ø ”, f l g k /þ /, j f g å þurr
” ø ”, þyrre, oht. thurri m.fl. Af ie. *tr s-ú- ” ø , g ld” l d * -, jvf. også skt. t ú- ”g åd g”, tar u- ” ø ”,
lat. torrus, oir. tur m.fl. Hertil også oir. tīr ” ø ) l d”, l terra ”l d” < *ters-neh2-).
Vers 7
Jah sum gadráus in þaúrnuns; jah f g þ þ ú j j h fƕ p d d þ , j h k g f
þaúrnuns, akk.pl. af þaúrnus, maskulin u-stamme, fonologisk /þurnus/. Svarer til on. þorn, da. torn, oe. þorn, eng.
thorn, oht. thorn, ty. Dorn m.fl. Velsagtens dannet med suffikset ie. *-nu- (adjektivisk variant af *-no-, der dog også i
sig selv ofte er adjektivisk) til o-trinnet af roden *(s)ter- ” k p, ”, j f f k k tr a- ”g æ , å”, p tarrah
”g æ ”, k tr n ” jø ”, str nĭ ” lk”
ufarstigun, præt 3.pl. af ufarsteigan ” g p , gå”, f 2 æ k kl -steigan, -stáig, -stigum, -
stigans). Se ovenfor under usstáig.
þaúrnjus, nom.pl. af þaúrnus ” ”, k l -stamme. Se ovenfor.
afƕapid dun, præt. 3.pl. af afƕapjan ”k æl ”, f 1 g klasse (-ƕapjan, -ƕapida, -ƕapiþs). Sammensat af
1) præverbiet af- (se ovenfor);
samt
2) verbet -ƕapjan (kun i dette kompositum). Roden findes også i on. hvap ” g kød”, h verwepfen
” g , l gg , få k l” d l g f *ku ap- ?) ” d-/ dh l , yg , ”, j f g καπνός ” øg”, l
kvãpas ”å d d æ ”, kve pt ” ækk j , å d ”, k kúpyati ” pæ d , d”, l cup ō ” å ”, l kūpēt ” øg,
d p” fl D d l p l k, h g *p (< ie. *b) og ikke *f eller *b (< ie. *p), men vi kan
undgå at regne med to forskellige ie. rodvarianter, hvis vi accepterer, at germ. *hwap- *hwapp- < præ-germ. *hwafn-/*hwab-n-
< ie. *ku op-n-, dvs. Kluges lov.
akran, akk.sg. af akran ”f g ; d y , fk ”, l - а ; < g *akrana-, jvf. også on. akarn ”f g f
æ d ld ”, æcern, mht. ackeran, schweizerty. acheram m.fl. Af ie. *HeHg- ?) ” k , f g , æ ”, j f
oir. ā rne ” lå ” < *ag-rīn- a-), wal. aeron ”f g , æ ”, l t. úoga oks. (j)agoda ” æ ” fl
gaf, præt. 3.sg. af giban ”g ”, f 5 æ k kl giban, gaf, gebum, gibans). Se ovenfor under usgibiþ.
261

Vers 8
Jah sum gadráus in aírþa goda jah gaf akran urrinnando jah wahsjando, jah bar áin .l. jah áin .j. jah
áin .r.
urrindando, n.akk.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af urrinnands, præs.ptc. til urrinnan
” dgå, dlø ; å p”, f 3 æ k kl f l us- (se usgibiþ og ussaíƕ u ovenfor) +
rinnan (se garunsim ovenfor). Lægger sig til akran.
wahsjando, n.akk.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af wahsjands, præs.ptc. til wahsjan
” k ”, f 6 æ k kl f d wahsjand og anaáukan. Lægger sig til akran.
.l., skal læses þreis tigjus ” d ”, g l ” ” W lf l g k lf k l d g g f g æ k
mønster. Når et bogstav har numerisk værdi, markeres det gerne i håndskriftet enten med en prik både før og efter
bogstavet (som her) eller med en vandret streg over bogstavet.
.j., skal læses saíhs tigjus ” ”, g l ” k ”
.r., skal læses enten taíhuntehund (forventet form, men kun attesteret én gang) eller taíhuntaíhund (analogisk form med
fjernassimilation af aí, a fl g g ), gg yd g ”h d d ”
Vers 9
jah qaþ: saei habái áusona háusjandona, gaháusjái.
áus na, n.akk.pl. af áuso ”øj ”, l -stamme; < germ. *ausan- ~ *auzan-, jvf. også on. eyra, da. øre (jvf. nstammespor
i kompositionsformen øren-), oe. ēare, eng. ear, oht. ōra, ty. Ohr m.fl. Også i andre ie. sprog finder vi en
n-stamme, nemlig f.eks. gr.hom. οὔατος (gen.sg.), gr.att. ὠτός (gen.sg.) (begge < ie. *ou s-n t-ós *h2eu s-n t-ós med ovokalismen
analogisk fra roden *h3ek w - ”øj ”), unkn. Ellers finder vi et rodnomen ie. *h2eu s som i av. u - (egtl. en
i-stamme, men omdannet til dette via dualis med endelsen -i), gr.dor. ὦς (med o-vokalismen analogisk fra roden *h3ek w -
”øj ”), k u ”ø ” d l ) M l dog s-stammen ie. *h2eu s-es-, jvf. f.eks. gr. οὖς (med o-vokalismen
analogisk fra roden *h3ek w - ”øj ”), l auris (omdannet til i-stamme), oir. au, ō, oks. ucho (gen.sg. u ese) lit. ausìs
(omdanney til i-stamme) m.fl.
Endelsen i nom./akk.pl. af de neutrale n-stammer er -ona, der – ligesom endelsen -o i nom./akk.sg. – er ganske
analogisk. Neutrum af n-stammerne bygger nemlig på indoeuropæisk kollektiv, dvs. egentlig n.pl. *-on-h2 > *-ōn. Dette
burde faktisk være den germanske form i n.pl., idet formen for n.sg. burde være germ. *-u N < ie. *-n . Den germanske
n.pl. *-ōnō (got. -ona) har tilføjet n.pl.-endelsen germ. *-ō < ie. *-eh2 til den eksisterende n.sg.-form i germansk ud fra
analogi med f.eks. a- … g d å yd æ k på d p k , før ie. *-ōn > germ. *-ō N . Gotisk
n.sg. -o må være paradigmatisk udligning for forventet *-a < germ. *-ō N på grund af vokalismen i n.pl. -ona.
háusjandona, n.akk.pl. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af háusjand, præs.ptc. til háusjan ”hø ”
Se ovenfor. Lægger sig til áusona.
gaháusjái, præs.konj. 3.sg. af gaháusjan ”hø ”, f 1 g kl f
262

Tekstlæsning: Johannes-evangeliet XI, v. 5-16
Mandag den 21. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
Græsk (NT): http://www.greekbible.com/index.php.
Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 996 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,4 ns.
Gotisk tekst (håndskriftssiderne fra Codex Argenteus)
Fotografierne på de følgende tre sider er taget fra den store faksimileudgave af Codex Argenteus fra
1927, hvor der er taget to fotos af hvert ark: et i almindeligt lys og et i et særligt lys, hvor teksten er
mere letlæselig.
Følgende sider fra faksimileudgaven er repræsenterede:
Ms. 85 v. Johannes X, v. 40 - XI, v. 5
Ms. 86 r. Johannes XI, v. 5-12
Ms. 86 v. Johannes XI, v. 12-20
263

264

265

266

Gotisk tekst (translitteration)
5 frijoduh þan Iesus Marþan jah swistar izos jah Lazaru. 6 swe hausida þatei siuks was, þanuh þan
salida in þammei was stada twans dagans. 7 þaþroh þan afar þata qaþ du siponjam: gaggam in
Iudaian aftra. 8 qeþun du imma þai siponjos: rabbei, nu sokidedun þuk afwairpan stainam Iudaieis,
jah af g gg j d? 9 dh f I w l f d ƕ l d g ? j ƕ g gg þ d g,
g ggq þ, l h þ þ f ƕ g ƕ þ; 10 þþ j ƕ g gg þ h , g ggq þ,
liuhad nist in imma. 11 þo qaþ jah afar þata qiþiþ du im: Lazarus, frijonds unsar, gasaizlep; akei
gaggam, ei uswakjau ina. 12 þanuh qeþun þai siponjos is: frauja, jabai slepiþ, hails wairþiþ. 13
qaþuh þan Iesus bi dauþu is; iþ jainai hugidedun þatei is bi slep qeþi. 14 þanuh þan qaþ du im Iesus
swikunþaba: Lazarus gaswalt, 15 jah fagino in izwara, ei galaubjaiþ, unte ni was jainar; akei
gaggam du imma. 16 þanuh qaþ Þomas saei haitada Didimus þaim gahlaibam seinaim: gaggam jah
weis, ei gaswiltaima miþ imma.
Græsk tekst
5 ἠγάπα δὲ ὁ Ἰησοῦς τὴν Μάρθαν καὶ τὴν ἀδελφὴν αὐτῆς καὶ τὸν Λάζαρον. 6 ὡς οὖν ἤκουσεν ὅτι
ἀσθενεῖ, τότε μὲν ἔμεινεν ἐν ᾧ ἦν τόπῳ δύο ἡμέρας: 7 ἔπειτα μετὰ τοῦτο λέγει τοῖς μαθηταῖς,
Ἄγωμεν εἰς τὴν Ἰουδαίαν πάλιν. 8 λέγουσιν αὐτῷ οἱ μαθηταί, Ῥαββί, νῦν ἐζήτουν σε λιθάσαι οἱ
Ἰουδαῖοι, καὶ πάλιν ὑπάγεις ἐκεῖ; 9 ἀπεκρίθη Ἰησοῦς, Οὐχὶ δώδεκα ὧραί εἰσιν τῆς ἡμέρας; ἐάν τις
περιπατῇ ἐν τῇ ἡμέρᾳ, οὐ προσκόπτει, ὅτι τὸ φῶς τοῦ κόσμου τούτου βλέπει: 10 ἐὰν δέ τις περιπατῇ
ἐν τῇ νυκτί, προσκόπτει, ὅτι τὸ φῶς οὐκ ἔστιν ἐν αὐτῷ. 11 ταῦτα εἶπεν, καὶ μετὰ τοῦτο λέγει αὐτοῖς,
Λάζαρος ὁ φίλος ἡμῶν κεκοίμηται, ἀλλὰ πορεύομαι ἵνα ἐξυπνίσω αὐτόν. 12 εἶπαν οὖν οἱ μαθηταὶ
αὐτῷ, Κύριε, εἰ κεκοίμηται σωθήσεται. 13 εἰρήκει δὲ ὁ Ἰησοῦς περὶ τοῦ θανάτου αὐτοῦ. ἐκεῖνοι δὲ
ἔδοξαν ὅτι περὶ τῆς κοιμήσεως τοῦ ὕπνου λέγει. 14 τότε οὖν εἶπεν αὐτοῖς ὁ Ἰησοῦς παρρησίᾳ,
Λάζαρος ἀπέθανεν, 15 καὶ χαίρω δι' ὑμᾶς, ἵνα πιστεύσητε, ὅτι οὐκ ἤμην ἐκεῖ: ἀλλὰ ἄγωμεν πρὸς
αὐτόν. 16 εἶπεν οὖν Θωμᾶς ὁ λεγόμενος Δίδυμος τοῖς συμμαθηταῖς, Ἄγωμεν καὶ ἡμεῖς ἵνα
ἀποθάνωμεν μετ' αὐτοῦ.
Latinsk tekst
5 Diligebat autem Jesus Martham, et sororem ejus Mariam, et Lazarum. 6 Ut ergo audivit quia
infirmabatur, tunc quidem mansit in eodem loco duobus diebus; 7 deinde post hæc dixit discipulis
suis: Eamus in Judæam iterum. 8 Dicunt ei discipuli: Rabbi, nunc quærebant te Judæi lapidare, et
iterum vadis illuc? 9 Respondit Jesus: Nonne duodecim sunt horæ diei? Si quis ambulaverit in die,
non offendit, quia lucem hujus mundi videt: 10 si autem ambulaverit in nocte, offendit, quia lux non
est in eo. 11 Hæc ait, et post hæc dixit eis: Lazarus amicus noster dormit: sed vado ut a somno
excitem eum. 12 Dixerunt ergo discipuli ejus: Domine, si dormit, salvus erit. 13 Dixerat autem
Jesus de morte ejus: illi autem putaverunt quia de dormitione somni diceret. 14 Tunc ergo Jesus
dixit eis manifeste: Lazarus mortuus est: 15 et gaudeo propter vos, ut credatis, quoniam non eram
ibi, sed eamus ad eum. 16 Dixit ergo Thomas, qui dicitur Didymus, ad condiscipulos: Eamus et nos,
ut moriamur cum eo.
267

Dansk tekst
5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. 6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han
endnu to dage dér, hvor han var; 7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til
Judæa.« 8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen
igen?« 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for
han ser denne verdens lys. 10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.« 11
Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker
ham.« 12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« 13 Jesus havde talt
om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. 14 Da sagde Jesus ligeud til
dem: »Lazarus er død. 15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme
til tro. Men lad os gå hen til ham.« 16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple:
»Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.«
Vers 5
frijoduh þan Iesus Marþan jah swistar izos jah Lazaru.
swistar
Vers 6
w h d þ k w , þanuh þan salida in þammei was stada twans dagans.
siuks,
salida,
Vers 7
þaþroh þan afar þata qaþ du siponjam: gaggam in Iudaian aftra.
þaþroh,
siponjam,
Vers 8
qeþun du imm þ p j , k d d þ k fw í p I d , j h f g gg
j d?
rabbei,
afwaírpan,
jáind,
268

Vers 9
dh f I w l f d ƕ l d g ? j ƕ g gg þ d g, g ggq þ, l h þ þ
f í ƕ g íƕiþ;
andhof,
twalif,
ƕeilos,
gastiggqiþ,
faírƕáus,
Vers 10
þþ j ƕ g gg þ h , gastiggqiþ, unte liuhad nist in imma.
nist,
Vers 11
þ q þ j h f þ q þ þ d L z , f j d , g ízl p; k g gg , w kj ina.
gasaízlep,
Vers 12
þ h q þ þ p j f j , j l p þ, h l w í þ þ.
slepiþ,
hails,
Vers 13
q þ h þ I d þ ; þ j h g d d þ l p q þ .
dáuþu,
jáinái,
hugidedun,
slep,
qeþi,
Vers 14
þanuh þan qaþ du im Iesus swikunþaba: Lazarus gaswalt,
269

swikunþaba,
gaswalt,
Vers 15
j h f g zw , g l j þ, w j ; akei gaggam du imma.
fagino,
Vers 16
þ h q þ h d D d þ g hl g gg j h w , g w l
miþ imma.
gahláibam,
gaswiltáima,
Øvelse i egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
æ d k p l ”Ø l g k ”
270

Tekstlæsning: N h mias’ B g V, v 13-18
Onsdag den 23. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Herunder er teksten givet med den parallelle græske og latinske bibeltekst af to grunde:
Mulighed for diskussion af Wulfilas oversættelser (syntaks etc.).
For de græsk- og latinkyndige: Hjælp til oversættelsen.
Med henblik på at lette oversættelsen er også den parallelle danske bibeltekst angivet!!!
Kilder til oversættelserne:
Græsk (GT): http://unbound.biola.edu/index.cfm?method=searchResults.doSearch.
Latin: http://www.sacred-texts.com/bib/vul/.
Dansk: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx.
Normalsideberegning: 1.092 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,4 ns.
Gotisk tekst (translitteration)
13 … j h q þ ll g þ j h h z d d f j j h g w d d þ w d ll
managei. 14 jah fram þamma daga ei anabauþ mis ei weisjau fauramaþleis ize in Iudaia, fram jera
.k. und jer .l. jah anþar Artarksairksaus þiudanis .ib. jera, ik jah broþrjus meinai hlaif fauramaþleis
meinis ni matidedum. 15 iþ fauramaþljos þaiei weisun faura mis, kauridedun þo managein jah
nemun at im hlaibans jah wein jah nauhþanuh silubris sikle .m., jah skalkos ize fraujinodedun þizai
managein; iþ ik ni tawida swa faura andwairþja agisis gudis. 16 jah waurstw þizos baurgswaddjaus
inswinþida, jah þaurp ni gastaistald, jah þiwos meinai jah allai þai galisanans du þamma waurstwa.
17 jah Iudaieis jah þai fauramaþljos .r. jah .n. gumane jah þai qimandans at unsis us þiudom þaim
j d d w 18 j h w f q d g ƕ z h stiur
.a., lamba gawalida .q. jah gaits .a., gamanwida was mis; jah bi .i. dagans gaf wein allai þizai
filusnai jah allai þizai managein; jah [ana þo alla hlaif fauramaþleis meinis ni sokida, in þis ei ni
kauridedjau þo managein in þai w w …
Græsk tekst
13 καὶ τὴν ἀναβολήν μου ἐξετίναξα καὶ εἶπα οὕτως ἐκτινάξαι ὁ θεὸς πάντα ἄνδρα ὃς οὐ στήσει τὸν
λόγον τοῦτον ἐκ τοῦ οἴκου αὐτοῦ καὶ ἐκ κόπου αὐτοῦ καὶ ἔσται οὕτως ἐκτετιναγμένος καὶ κενός
καὶ εἶπεν πᾶσα ἡ ἐκκλησία αμην καὶ ᾔνεσαν τὸν κύριον καὶ ἐποίησεν ὁ λαὸς τὸ ῥῆμα τοῦτο. 14 ἀπὸ
τῆς ἡμέρας ἧς ἐνετείλατό μοι εἶναι εἰς ἄρχοντα αὐτῶν ἐν γῇ ιουδα ἀπὸ ἔτους εἰκοστοῦ καὶ ἕως
ἔτους τριακοστοῦ καὶ δευτέρου τῷ αρθασασθα ἔτη δώδεκα ἐγὼ καὶ οἱ ἀδελφοί μου βίαν αὐτῶν οὐκ
ἔφαγον. 15 καὶ τὰς βίας τὰς πρώτας ἃς πρὸ ἐμοῦ ἐβάρυναν ἐπ' αὐτοὺς καὶ ἐλάβοσαν παρ' αὐτῶν ἐν
ἄρτοις καὶ ἐν οἴνῳ ἔσχατον ἀργύριον δίδραχμα τεσσαράκοντα καὶ οἱ ἐκτετιναγμένοι αὐτῶν
ἐξουσιάζονται ἐπὶ τὸν λαόν καὶ ἐγὼ οὐκ ἐποίησα οὕτως ἀπὸ προσώπου φόβου θεοῦ. 16 καὶ ἐν ἔργῳ
τοῦ τείχους τούτων οὐκ ἐκράτησα ἀγρὸν οὐκ ἐκτησάμην καὶ πάντες οἱ συνηγμένοι ἐκεῖ ἐπὶ τὸ
ἔργον. 17 καὶ οἱ ιουδαῖοι ἑκατὸν καὶ πεντήκοντα ἄνδρες καὶ οἱ ἐρχόμενοι πρὸς ἡμᾶς ἀπὸ τῶν ἐθνῶν
271

τῶν κύκλῳ ἡμῶν ἐπὶ τράπεζάν μου. 18 καὶ ἦν γινόμενον εἰς ἡμέραν μίαν μόσχος εἷς καὶ πρόβατα ἓξ
ἐκλεκτὰ καὶ χίμαρος ἐγίνοντό μοι καὶ ἀνὰ μέσον δέκα ἡμερῶν ἐν πᾶσιν οἶνος τῷ πλήθει καὶ σὺν
τούτοις ἄρτους τῆς βίας οὐκ ἐζήτησα ὅτι βαρεῖα ἡ δουλεία ἐπὶ τὸν λαὸν τοῦτον
Latinsk tekst
13 Insuper excussi sinum meum, et dixi: Sic excutiat Deus omnem virum qui non compleverit
verbum istud, de domo sua, et de laboribus suis: sic excutiatur, et vacuus fiat. Et dixit universa
multitudo: Amen: et laudaverunt Deum. Fecit ergo populus sicut erat dictum. 14 A die autem illa,
qua præceperat rex mihi ut essem dux in terra Juda, ab anno vigesimo usque ad annum trigesimum
secundum Artaxerxis regis per annos duodecim, ego et fratres mei annonas quæ ducibus debebantur
non comedimus. 15 Duces autem primi, qui fuerant ante me, gravaverunt populum, et acceperunt ab
eis in pane, et vino, et pecunia, quotidie siclos quadraginta: sed et ministri eorum depresserunt
populum. Ego autem non feci ita propter timorem Dei: 16 quin potius in opere muri ædificavi, et
agrum non emi, et omnes pueri mei congregati ad opus erant. 17 Judæi quoque et magistratus
centum quinquaginta viri, et qui veniebant ad nos de gentibus quæ in circuitu nostro sunt, in mensa
mea erant. 18 Parabatur autem mihi per dies singulos bos unus, arietes sex electi, exceptis
volatilibus, et inter dies decem vina diversa, et alia multa tribuebam: insuper et annonas ducatus mei
non quæsivi: valde enim attenuatus erat populus.
Dansk tekst
13 Jeg rystede kappefolden og sagde: »Sådan vil Gud ryste enhver ud af hans hus og ejendom, hvis
han ikke holder dette ord, ja, sådan skal han rystes og blive tom!« Hele forsamlingen sagde amen,
og de lovpriste Herren. Og folket handlede efter det. 14 Endvidere har jeg og mine brødre, fra den
dag jeg blev indsat til at være statholder i Judas land – fra kong Artaxerxes' tyvende år til hans
toogtredivte år, i alt tolv år – ikke nydt godt af underholdet til statholderen. 15 De tidligere
statholdere, som var før mig, havde lagt tunge byrder på folket ved at opkræve fyrre sekel sølv til
deres daglige forbrug af brød og vin; også deres mænd undertrykte folket. Men det gjorde jeg
aldrig, fordi jeg frygtede Gud. 16 Jeg har endog taget del i arbejdet med muren, skønt jeg ikke
havde købt jord, og alle mine folk var samlet der ved arbejdet. 17 De fornemme og fyrsterne,
hundrede og halvtreds mand, og de, der besøgte os fra folkeslagene rundt omkring os, sad ved mit
bord. 18 Det, som hver dag skulle tillaves, en okse, seks udsøgte får og fjerkræ, blev tillavet på min
bekostning, og hver tiende dag blev der fremskaffet al slags vin i mængde. Alligevel krævede jeg
ikke underholdet til statholderen, for arbejdet lå som en tung byrde på folket.
Vers 13
… j h q þ ll g þ j h h z d d f j j h g w d d þ w ú d ll g .
gamáinþs, g ”f l g”, f -stamme. Dannet som ti-abstraktum til adj. gamáins ”fæll ” A d
dannelser til denne rod er gamáinei (feminin ī -stamme) og gamáinduþs (feminin i-stamme), der begge betyder
”fæll k ” l g gamáinþs, samt det denominative verbum gamáinjan ”d l , æ fæll ” Adj gamáins <
germ. *ga-maina- ”fæll ; , g ”, g å f l gg ge- ne ”fæll ”, ge- ēne, ge-meine
”fæll ”, h f lå d d gemen), oht. gi-meini ”fæll ” pl x d yd g ” k d ” g ” k d l g”, j f
f.eks. adj. on. meinn ” k d l g”, . ān, eng. mean ” d, l d”, ēn- (i kompositummet ēn-ēt ” k d l g d, f l k
272

d flægg l ”, j f d mened), oht. mein ”f l k, f æd k), mein ” k d , h ld”, d men, oe.
ān, oht. mein ”f yd l ” V d f *ko-mo no- ”fæll ”, g l ” k l g”, j f g å l co ūn s ”fæll ”
(jvf. låneord som kommune ”fæll k ” g kommunist); til den ie. rod * e - ” k l , y ” d f k ll g
semantiske udviklinger i enkeltsprogene, jvf. f.eks. lit. aĩnas ” d k l g”, oks. ěna, lat. ūnus ”pl g , ff l g
f pl g g l ” g l ”d ll d k l g f g g j ”, j f g å l ūn s ” kk k l
g gæld g / j , f f , d f pl g l ”, d ” ”), ō n ”g ”, k mení- ”hæ ”, aēn -
” f” fl
gatawidedun, præt. 3.sg. af gatáujan ”gø , dfø , h dl ”, p f k k ?) f táujan ”d ”, f 1 g
klasse (táujan, tawida, tawiþs). Se ovenfor under táujan.
Vers 14
j h f þ d g þ w j f ú þl z I d , f j k d j l
j h þ A k í k þ d j , k j h þ j hl f f þl
matidedum.
fram þamma daga ei, ”f d d g d , f d d g h ”
anabáuþ, præt.3.sg. af anabiudan ” f l , på yd ” h l g yd g ” f l d g”), f 2
stærke klasse (-biudan, -bauþ, -budum, -budans). Sammensat af
1) præverbiet ana- (= præp. ana ”på”) f ;
samt
2) verbet -biudan ” yd , l yd ” (ikke i simplex på gotisk), som har præcise kognater i on. bjóða, sv. bjuda, da.
byde, oe. bēo an, oht. biotan, ty. bitten. Af ie. *b h eud h - ” æ åg , ”, j f g å k bódhati ” åg ,
, f å ”, buddhá- ” åg , p k ” < *bud h -tó- via Bartholomaes lov < ie. *b h ud h -tó- via Grassmans lov),
gr. πεύθομαι, πυνθάνομαι ” d øg , f ”, l bùdinti ” åg ”, bu e t ” åg , h ld g ”, k blju ǫ
” ”, b ět ” åg , h ld g ” fl
weisjáu, ”j g k ll æ ”, p æ k j. 1.sg. af wisan ” æ ” f
Alternativ stavemåde for wesjáu, jvf. flere eksempler i Lukas-evangeliet, kap. II ovenfor. Den gotiske version af
N h ’ B g = A d Ez B g) k f C d x A D, kk f d k p / k steder,
hvori vi ville forvente hyppigt forekommende alternative stavemåder, jvf. imidlertid weisun (x 2) og ƕizuz nedenfor.
faúramaþleis, g ”l d , fø d”, k l -stamme. Se ovenfor.
jera, dat.sg. af jer ”å ”, l -stamme, < germ. *jēra- ”å ”, j f g å ár, da. år, oe. gēar, eng, year, oht. jār, ty.
Jahr m.fl. Af ie. * e 1-ro-, der veksler med * o 1-ro-, jvf. også av. yārə, gr. ὧρος ”å ”, ὧρα ” d, å d, f å ” j f
fremmedord som horoskop, eng. hour m.fl.), oks. jar , jara ”f å ”, l ōrnus ”å l g” < * ō-jōr-inus baseret på
instr.sg. * ō jōrō, jvf. oht. hiuru ” å ” < * u jāru) m.fl.
.k., d ll ” y d ” U d , h d d skal læses, men da kardinaltallet hedder twai tigjus ” y ”, g l ”
”, å f mode noget i stil med *twai tigundin (n.dat.sg., svag bøjning – alle ordenstal på nær anþar ” d ”
bøjes svagt).
jer, akk.sg. af jer ”å ”, l -stamme. Se ovenfor.
.l. jah anþar, d ll ” g d ”, g l ” d g d ” U d , h dan førstedelen skal læses, men da
kardinaltallet med sikkerhed kan rekonstrueres som þreis tigjus ” d ”, g l ” ”, å f d g l
med *þreis tigundo (n.akk.sg., svag bøjning – alle ordenstal på nær anþar ” d ” øj g )
273

Artarksaírksáus, gen.sg. af Artarksaírksus ”A x x ”, k l -stamme.
.ib., skal læses twаlif ” l ”, å d f g .i. = taíhun ” ” g .b. = twái ” ”
jera, akk.pl. af jer ”å ”, l -stamme. Se ovenfor.
broþrjus, nom.pl. af broþar ” d ”, k l -stamme; < germ. *brōþar-, jvf. også krimgot. bruder, on. bróðir, da.
broder, oe. brōþor, eng. brother, oht. bruoder, ty. Bruder. Sikkert rekonstruerbart som ie. *b h réh2-ter- ” d ”, j f
f.eks. skt. b rā tā, av. opers. brātā, gr.hesych. φρα τηρ, gr. φρα τωρ ” dl f d k ”, l frāter, oir. brāt r,
oprøj. brote, brāt , lit. brólis, broterèlis, oks. bratr , brat , tokh. A pracar, B procer (oblik stamme: protär-)... og
endda venetisk vhraterei (dat.). Bemærk ie. *t > germ. *þ i dette ord, hvor den ie. accent stod på den umiddelbart
foregående vokal, over for ie. *t > germ. *d d f ”f d ” *pə2tér- > germ. *fadar-), hvor den ie. accent stod på
den umiddelbart foregående vokal. Her er altså tale om et klokkeklart eksempel på Verners lov.
Endelsen -jus = u-stammernes nom.pl.-endelse. Den forventede endelse ville være ie. *-or-es, *-er-es eller *-r-es >
got. *-ars eller *-(u)rs.
matidedum, præt. 1.pl. af matjan ” p ”, f 1 g kl matjan, matida, matiþs). Se ovenfor under
matjáiþ.
Vers 15
þ f ú þlj þ w f ú , k ú d d þ g j h hl j h w
j h úhþ h l kl , j h k lk z f j d d þ z g ; þ k w d w
f ú dw í þja agisis gudis.
þáiei, m.nom.pl. af rel.pron. sa-ei ”d , ” f
weisun, alternativ stavemåde for wesun, præt. 3.pl. af wisan ” æ ” f
kaúridedun, præt. 3.pl. af kaúrjan ”gø g; y d , lægg y d på; d ykk ”, f 1. svage klasse
(kaúrjan, kaúrida, kaúriþs); denominativt verbum dannet til u-stammeadj. kaúrus ” g”, f l g k /k / I g
kognater i andre germanske sprog, men man formode, at dette adj. < ie. *g w r 2-ú- ” g”, j f g å k gurú- ” g,
æg g” (jvf. fremmedordet guru), gr. βαρύς, lat. gravis (jvf. fremmeordet gravid; < ie. *g w r 2-u -íh2, dvs. femininum af
*g w r 2-ú-; på latin fortsættes u-stammeadj. altid af den feminine form på ie. *-u -ih2 og overgår dermed samtidig til istammebøjning),
lat. brūtus (formodentlig lån fra sabellisk, dvs. fra oskisk-umbrisk) m.fl. Formodentlig er der tale om
et adjektiv til en ie. rod *g w erh2-, d g l g yd ” l , k ”, j f d kværn ” øll ” g g asilu-qaírnus
” øll ”, g l ”æ l-k æ ”
hláibans, akk.pl. af hláifs ” ød”, k l -stamme. Se ovenfor.
wein, akk.sg. af wein ” ”, l -stamme; svarende til on. vín, da. vin, oe. oht. wīn m.fl. Indlån fra lat. vīnu ” ”
< ie. *u o no-, jvf. også gr. οἶνος gr.æol. ϝοῖνος, oir. fīn (også indlån fra latin), arm. gini (< *u o n o-), hitt. wiyan(a)-
m.fl. Megen spekulation om, hvorvidt dette ord er lånt fra et andet sprog, f.eks. georgisk eller semitisk (akkadisk īnu,
hebr. jajin, aramæisk wain). Gamkrelidze & Ivanov, der er ophavsmænd til den meget omdiskuterede glottalteori,
g d, d f ” ” lå f g d d d p gf l , g d k d *u o (H)-no-
til roden ie. *u e - ” , d j , kl ” d h g l, k g På ggrund af bl.a. dette antager de,
at det ie. hjemland lå længere sydpå end den nordlige sortehavskyst, nærmere bestemt i det transkaukasiske område, jvf.
at vinen menes at være domesticeret og forædlet i Mellemøsten.
274

naúhþanuh, d ” d g, d ; yd , d d ” f
1) adv. naúh ” d , d g”, < g *nu-h. Svarer til ofris. noch, os. oht. noh, ty. noch ” d , d g”, d <
germ. *nuh, der i sig selv er sammensat af adv. *nu ” ” + k j *-(u)h ” g”, d < *nú-k w e;
2) adv./konj. þan ” å; d f ; d , å ” f );
samt
3) konj. -uh ” g” f )
silubris, gen.sg. af silubr ” øl ”, l -stamme. Se ovenfor.
sikle, gen.pl. af sikls ” k l”, k l ?)-stamme; kun attesteret denne ene gang. Lånt af gr. σίκλος ”d ”, d g
selv er lånt fra hebr./aramæisk èqel ” k l, h k ø f d”
.m., skal læses fidwor tigjus ”fy ”, g l ”f ”
Kardinaltal i tier-rækkerne (20, 30, 40 etc.) dannet med tigjus (nom.pl. af *tigus, maskulin u-stamme), følges af
genitiv, jvf. her sikle silubris, d g l ”f f øl kl , f f kl f øl ”
fráujinodedun, præt. 3.pl. af fráujinon ”h k ; y , d k ”, f 2 g kl fráujinon,
fráujinoda, fráujinoþs). Denominativt verbum afledt af fráuja ”h ”, k l -stamme. Se ovenfor under fráujam.
andwaírþja, dat.sg. af andwaírþi ” l d æ l ; å y , g ”, l -stamme. Se ovenfor.
Vers 16
j h w ú w þ z ú g w ddj w þ d , j h þ ú p g í ld, j h þ w ń j h ll
þ g l d þ w ú w .
waúrstw, kk g f w ú w ” jd , g g”, l -stamme. Dannet med suffikset -(s)twa- til roden i waúrkjan.
Se ovenfor under frawaúrhtis.
baúrgswaddjáus, gen.sg. af baúrgswaddjus ” y ”, f -stamme. Sammensat af
1) gen.sg. af baúrgs ” y; g”, f d f );
samt
2) subst. -waddjus ” æg, ”, f -stamme, på gotisk kun attesteret som andetled af komposita. Svarer til
on. veggr ” æg” Nå ø g k har -ddj- og nordgermansk har -ggj- (gen.sg. veggjar) kan der kun være tale om
Verschärfung, her af et germ. *wajju- ” æg”, h l ll f g *weiju- vel sim. Derfor kan oe. wāg
” æg”, f wāc , os. wēgos (nom.pl.) ikke være kognater til de nord- og østgermanske former men må snarere være
dannet til den ie. rod *u e k- i f.eks. skt. vi-vyákti ” gæ d ”, g εἴκω ” g ”, l v nc ō ” d , g ”, l vīkt
” øj ” d d f d eim). Germ. *wajju- er formodentlig af ie. *u o 1-u- til roden *u e 1- ” kl , ”
skt. váyati ” æ ”, vyáyati ”dækk , hyld ”, vīt - ” æ ”, véman- ” æ l”, g ἰτέα ”p l æ, p l fl ” k
laryngalens kvalitet som *h1, idet ie. **u 2-té- > prægr. **u ā-té- > gr. **ἡτέα/**ζητέα vel sim., og ie. **u 3-té- >
prægr. **u ō-té- > gr. **ὡτέα/**ζωτέα vel sim.), lat. v eō ” d ”, vīt s ” k, k ”, l ý ” , kl ” fl
Se endvidere ovenfor under wein ” ” Op d l g g *wajju- l å ” æ æg”, h lk kæ l g f k k
har fundet i tidligere germ. bygningsværker.
inswinþida, præt. 1.sg. af inswinþjan ” y k , f æ k , gø æ k )”, f 1 g kl f
1) præverbiet in- (se ovenfor);
samt
2) -swinþjan, denominativt verbum til adj. swinþs ” æ k”, d l svinnr ”h g, ”, swīþ ” æ k,
æg g, d l”, h swint, swinde ” g f ld” N l f dj g *sunda- ” d, k” > gesund,
oht. gisunt, ty. gesund m.fl. Videre etymologi usikker.
275

þaúrp, akk.sg. af þaúrp ”j d, l d g j d”, l -stamme; < germ. *þurpa-, jvf. også on. þorp ”gå d”, torp,
da. torp (og med metatese da. -(s)trup i stednavne), oe. þorp, þrop, oht. thorf, dorf ”l d y” fl d l g f
nultrinnet ie. *tr b- til roden *treb- ” yg g”, d k f d d d pæ k l k, k l k, g k g
baltisk), jvf. også lat. trаb ē s ” g pæ , l f jælk ”, k trííbom ”h ”, tríb-arakavum ” ygg ”, treb ” l g,
beboelse; familie; stamm ”, l trobà ”h , yg g” fl
gastaístald, præt. 1.sg. af gastaldan ” h , l g g”, f 3 æ k g d pl c d kl staldan,
staístald, staístaldum, staldans) Og å ld ” j ”, ll , jvf. f.eks. urnordisk
Hagu-staldiz, Hagu-sta(l)daz, on. hauk-staldr ”hø d g”, hagu-steald , hæg-steald, oht. hagu-stalt, ty. Hagestolz;
p d l g l g ” j f gå d d h g k g” V d d d k d ff k / d d l l stallr,
da. stald, oe. steall, eng. stall, oht. stal ” ld, l d ”, d < *stə2-tlo- til roden *steh2- ” å”, j f l stābulu ” ld”
þiwos, nom.pl. af þius ” j ”, k l -stamme. Svarende til urnordisk þewaz ” j , d å , l”, þēo w)
” f dj ); j , l ), ” h diu ” f ” H l g å g *þewī ” j d ” > g þiwi, on þý (jvf. da.
tyende) m.fl. samt flere andre afledninger. Med n-suffikser har vi f.eks. on. þerna ” l d ”, d terne, oht. thiorna
”p g , j f ” tjene og subst. tjeneste. Muligvis af ie. *tek-u - ”lø )” > g *þeg w a- > *þewa-,
jvf. også skt. tákti ” ky d g f d”, takvá- ”h g”, tech- ”flyg , l pp æk”, l teke t ”lø , flyd ”, k te t
”d ”, kh.B cake ”fl d” fl
galisanans, m.nom.pl. (svag bøjning = bestemt/definit form) af galisans, præt.ptc. til galisan, perfektivisk(?) variant af
lisan ” l , gå ”, f 5 æ k kl lisan, las, lesum, lisans). Se endvidere ovenfor under láisjan.
Vers 17
j h I d j h þ f ú þlj j h g j h þ q d þ d þ
j d d w .
.r. jah .n., skal læses taíhuntaíhund/taíhuntehund jah fimf tigjus ”h d d g h l d ”
gumane, gen.pl. af guma ” d”, k l -stamme. Se endvidere ovenfor under manne (Matthæus-evangeliet, kap.
VI, 1) H g p pg d f dgå d k d l l, d g l g ”h d d g h l d f) æ d”
qimandans, m.nom.pl. (svag bøjning = bestemt/definit form, men man ville nu under alle omstændigheder forvente
svag bøjning ved præs.ptc.) af qimands, præs.ptc. til qiman ”k ”, f 4 æ k kl qiman, qam, qemum,
qumans). Se ovenfor under gaqumþim m.fl.
þiudom, dat.pl. af þiuda ”f lk l g, ”, f ō-stamme. Se ovenfor under þái þiudo ”d f h d g ”
bisunjane, p æp / d ” d k g, æ d” f
1) præp. bi- ” , k g” f );
samt
2) adv. sunjane, egtl. stivnet gen.pl. (svag bøjning) af adj. sunja- < germ. *sundja- < ie. *h1s-n t- - afledning til
præs.ptc. *h1s-ént- ” æ d ”, d g l ”d æ d ”, j f dj sunjis ” d” g sunja ” dh d” d
etymologi.
biuda, dat.sg. af *biuþ(s) ” d”, k l eller neutral a-stamme; < germ. *biuda- ” d”, j f g å bjóð ” d,
kål”, bēo ” d; pl ) kål , , ål d ”, h piot, bied ” d” Lå f g d l k, j f f k k
blju , bljudo ” , ål d” U kk y l g
276

andnumanái, m.nom.pl. (stærke bøjning) af andnumans, præt.ptc. til andniman ” d g , g d; g ”, f
4. stærke klasse (-niman, -nam, -nemum, -numans). Se endvidere ovenfor.
Sammen med weisun nedenfor danner dette participium en perifrastisk konstruktion, som kan oversættes med
” l / l d g ” G k h g d k g l g p øj g f p æ d k d l -
ada, -aza, -ada, -anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i præteritum, hvor man laver
passive former gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
weisun, alternativ stavemåde for wesun, præt. 3.pl. af wisan ” æ ” f
Vers 18
j h w f q d g ƕ z h , l g w l d q j h g .a., gamanwida w ; j h
d g g f w ll þ z f l j h ll þ z g ; j h [ þ ll hl f f ú þl
k d , þ k ú d dj þ g þ í w ú w …
fraquman, n.nom.sg. (stærk bøjning) af fraqumans, præt.ptc. til fraqiman ” k ; p d , g ; g p”,
verbum af 4. stærke klasse (-qiman, -qam, -qemum, -qumans). Se ovenfor under gaqumþim m.fl.
Sammen med was d d p c p p f k k k , k æ d ” l / l vet
k ” G k h g d k g l g p øj g f p æ d k d l -ada, -aza, -ada, -
anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i pr mæteritum, hvor man laver passive former
gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
ƕizuh, m.gen.sg. af det indef.pron. ƕaz-uh ”h , h ” Lægg g l dagis. Sammensat af
1) det inter.pron. ƕas ”h ” f );
samt
2) konj. -uh ” g” A d k j k g f æ k d d f ff kt på det inter.pron., kendes ikke kun fra
gotisk men fra så godt som alle ie. sprog, jvf. f.eks. skt. ká -ca ” h ”, č -ča, gr. ὅσ-τε (her dog sat på det
rel.pron. og ikke det inter.pron.), lat. quis-que, quī-cumque (< *-k w om-k w e), umbr. pisi-pumpe, hitt. ku -ki m.fl.
stiur, g ”k l ”, k l -stamme. Svarende til oe. stēor ” y , g d”, g steer, oht. stior, ty. Stier m.fl.
Uden s-mobile velsagtens det samme som on. þjórr ” y ”, tjur, da. tyr, holl.dial. deur. Sammenhængen med av.
staora- ”k æg”, p stōr ” ækdy ; h ” æpp l k d , på d f d å ly k
lighed er det pga. vokalismen svært at knytte gr. ταῦρος, lat. taurus ” y ”, l taũras ” k ”, p øj tauris ” k ”
Disse er muligvis snarere låneord fra protosemitisk *tauru- ” y ” > kk d k ūru-, hebr. ōr, aramæisk tōr, arabisk twr.
Fraværet af -s i nom.sg. skyldes, at stammen ender på r, jvf. de parallelle forhold ved f.eks. subst. waír ” d” g
adj./pron. anþar ” d ”, unsar ” ”, izwar ”j ” fl
.a., skal læses áins, m.nom.sg. (stærk bøjning) af num. áins ” ” f
lamba, nom.pl. af lamb ”l ; få ”, l -stamme. Svarende til on. gutn. oe. eng. oht. lamb ”l ”, d lam.
Oprindeligt en neutral s-stamme i germansk, dvs. germ. *lamb-az/*lamb-iz (n.sg.), *lamb-iz-ō (n.pl.), jvf. nordhumbrisk
lemb (nom./akk.sg.), lamber (dat.sg.), lombor, lombro (nom./akk.pl.), oht. lembir (nom./akk.pl.) samt låneord ind i
østersøfinske sprog: fi. lammas (gen.sg. lampa(h)an), vepsisk lambas. Videre etymologi er omstridt og usikker.
gawalida, n.nom.pl. (stærk bøjning) af gawaliþs ” d lg ”, p æ p c l gawaljan ” ælg , d ælg ”, p f k k ?)
variant af waljan ” ælg ”, f 1 g kl d d f nder wilja ” lj ”
.q., skal læses saíhs ” k ”
277

gáits, g ”g d”, f -stamme. Samme stammedannelse i oht. geiz ”g d”, d f d d
geit, da. ged, oe. gāt, eng. goat m.fl. Kognater kun i italisk, jvf. lat. haedus ”g d”, sabinsk faedus ”g d k”
.a., skal læses áina, f.nom.sg. (stærk bøjning) af num. áins ” ” f
gamanwida, f.nom.sg. eller n.nom.pl. af gamanwiþs, præt.ptc. gamanwjan ”kl gø , f d ”, p f k k f
manwjan ”d ”, f 1 ge klasse (manwjan, manwida, manwiþs). Dannet som denominativt verbum til ustammeadj.
manwus ”kl , p , d ”, d l g k l f å ” d hå d ” l , j f l manus ”hå d”,
osk. manim (akk.sg.), gr. μάρη ”hå d”, l marr ” g , g f ” D f l gg d f yd på g l
heteroklitikon, dvs. r/n- … ll å k dd / -stamme, jvf. germ. *munda- i on. mund ”hå d”, mund, oht.
munt ”hå d, ky l ” j f d d k d holde hånden over) og endvidere adj. germ. *mundiga- ” y d g” A
d d ”hå d” g å d h d k æ l f f j d k , l l manceps ”kø
)”, d ” g hå d ” g an āre ” , l d ”, d ”g hå d ” j f f d mandat).
Sammen med was d d p c p p f k k k , k æ d ” l / l
f d /l ” l G k h g d k g l g p øj g f p æ d k d l -ada, -
aza, -ada, -anda; i konjunktiv endelserne -áidáu, -aizáu, -áidáu, -áindáu) men ikke i pr mæteritum, hvor man laver
passive former gennem perifrase med wisan og præt.ptc. af hovedverbet.
bi, p æp , h yd g ” d f d p d )”, j f L d 18
.i., skal læses taíhun ” ”
gaf, præt. 1.sg. af giban ”g ”, f 5 æ k kl f
filusnái, dat.sg. af filusna ” æ gd ”, f ō-stamme. Dannet til adv. filu ” g ” f d filuwaúrdjáiþ.
ana þo alla, p æp f d l ” på d h l ” k l flg K f å ” ll g l”, d ”på d f l d ”
kaúridedjáu, præt.konj. 1.sg. af kaúrjan ”gø g; y d , lægg y d på; d ykk ”, f 1 g kl
(kaúrjan, kaúrida, kaúriþs). Se ovenfor under kaúridedun.
278

Tekstlæsning: Skeireins II, a-d
Onsdag den 23. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Indledende bemærkninger
Skeireins er ikke en del af Biblen, så I kan ikke forventes at finde en autoriseret oversættelse af den
på f.eks. græsk eller latin. Jeg har dog fundet William H. Bennetts oversættelse til engelsk fra 1961.
Kilde til oversættelsen
Engelsk: http://www.gotica.de/skeireins/translations/distributor.html.
Normalsideberegning: 1.606 anslag / 2.400 anslag pr. ns. = 0,6 ns.
Gotisk tekst (translitteration)
a: … ) g l w þ d j f lþ þ, l h þ l , l k f þ l
swikunþaba miþ Ioseba usfilhands, gaswikunþjands ei ni afw d d k f þlj ƕ I -uh
þis jah nasjands [nauh miþþan anastodjands ustaiknida þana iupa briggandan in þiudangardjai gudis
w g, q þ d „ , q þ þ , g d p þ , g g ƕ þ d g dj
g d “ [„ p þ- b: -ro“ þ q þ þ w h j h h k d g þ þ þ h þw lh þ l
þamm-uh þan ni froþ Nekaudemus, in þis ei miþþan frumist hausida fram laisarja. in-uh þis qaþ:
„ƕ w h , g lþ w d ? g w þ z f ra
g 1 þ j g“ g d ?” -h, unkunnands auk nauh wisands jah ni kunnands biuhti jah þo
leikeinon us wambai munands gabaurþ, in tweifl atdraus. in- h þ q þ ƕ w c: mahts ist, manna
alþeis wisands gabairan? ibai mag in wamba aiþeins seinaizos aft g l þ j h g d ?“ þ
j d þ w þ d g ƕ d j h þ g l þ h h d , g k j d
, [ w þþ k d ,“ q þ d „ , q þ þ , g d w j h
ahmin, ni mag inn-galei-þan in þ d g dj g d “ d þ f k w j h g d w [d
garehsn dau- d: -peinais andniman, at raihtis mann us missaleikom wistim ussatidamma, us saiwalai
raihtis jah leika, jah anþar þize anasiun wisando, anþar-uh þan ahmein. duþþe gatemiba [and þana
þize laist jah twos ganamnida waihts, swesa bajoþum du daupeinais garehsnai, jah þata raihtis
j w j h þ d þ h h , h þ g ƕ …
Engelsk tekst (William H. Bennett, 1834)
a: … [Nicodemus] becoming ... in ... faith, now dares in His behalf, namely in the Passiontide,
together with Joseph openly burying His body after the Passion, manifesting that he did not turn
away at the tirade of the leaders. Moreover, for this reason the Saviour, beginning even then,
designated the way leading above into the kingdom of God with the words "Amen, amen, I say to
you, unless a man be born from above, he cannot behold the kingdom of God." "From b: above"
then expressed that holy and heavenly birth, a second to be undergone through washing. Nicodemus
did not understand this then. Because of this, which he had heard for the first time from the Master,
he said accordingly, "How is it possible for a man to be born when he is old? Can he go a second
time into his mother's womb and be born?" For, being still ignorant and unfamiliar with the
practice, and thinking of the corporeal birth from the womb, he fell into doubt. Because of this he
279

said, "How c: is it possible for a man to be born when he is old? Can he go a second time into his
mother's womb and be born?" But the Saviour, perceiving his future discernment, and perceiving
that he was to thrive in faith, explained to him as to one who was then ignorant, saying, "Amen,
amen, I say to you, unless a man be born of water and the Spirit, he cannot enter into the kingdom
of God." For it was a necessity, and it was in keeping with nature to d: receive the plan of baptism,
man verily being composed of different entities, namely of soul and body, one of these being visible
and the other spiritual; wherefore appropriately following these He designated two things as well,
items proper to both in accord with the plan of baptism, namely the visible water and the envisioned
Spirit, which verily … h …
Stk. A
… ) g l w í þ d j f úr ina balþeiþ, in mela raíhtis þuláináis, leik is afar þuláin
swikunþaba miþ Ioseba usfilhands, gaswikunþjands ei ni afwandida sik
f ú þlj ƕ I -uh þis jah nasjands [naúh miþþan anastodjands ustáiknida þana iupa
briggandan in þiudangardjái gud w g, q þ d „ , q þ þ , g í d
p þ , g g íƕ þ d g dj g d “ [„ p þ-
balþeiþ, præs. 3.sg. af balþjan ” d , ”, f 1 g kl
faúr, p æp , h yd g ”f , på g f”
ina, akk.sg. af pers.pron. i 3. pserson is ”h ”
mela, dat.sg. af mel ” d, å d”, l -stamme.
þuláináis, gen.sg. af þuláins ” å l d gh d, l c ”, f -stamme. Dannet som abstraktum til þulan ” ål ,
dh ld , l ”, f 3 g kl
Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som blandet i- g ōstamme:
nom.pl. -áinos ō-st.), akk. pl. -áinins (i-st.), gen. -áino ō-st.), dat. -áinim (i-st.).
ƕotos, gen.sg. af ƕota ” l; g”, f ō-stamme.
in-uh þis ” g d , g d d ”, d ” g f d g d”
naúh, d ” d , d g”
miþþan, d ” d ; d g g, d ”
anastodjands, m.nom.sg. af ana-stodjands, præs.ptc. til ana-stodjan ” gy d ”, f 1 g kl
ustáiknida, præt. 3.sg. af us-táikjnan ” , d ; dp g ”, f 1 g kl
iupa, d ” p; p d”
briggandan, m.akk.sg. (svag bøjning, som det altid er tilfældet ved præs.ptc.) af briggands, præs.ptc. til briggan
[ ŋg ] ” g ”, bum af 3. stærke klasse men med uregelmæssig præteritumsstamme. Lægger sig til wig ” j”
280

þiudangardjái, dat.sg. af þiudangardi ”k g g ”, f ō-stamme.
niba, k j ”h kk ”
gabáirada, præs. 3.sg.pass. af ga-báiran ”fød ”, f 4 æ ke klasse.
iupaþro, d ” f ”
Stk. B
- “ þ q þ þ w h j h h k d g ú þ þ þ í h þw lh þ l þ -uh þan ni
froþ Nekaúdemus, in þis ei miþþan frumist háusida fram láisarja. in- h þ q þ „ƕ w h ,
manna gabaíran alþeis wisands? ibái mag in wamba áiþeins seináizos aftra ga1eiþan jag
g í d ?” -h, unkunnands áuk naúh wisands jah ni kunnands biuhti jah þo leikeinon us
wambái munands gabaúrþ, in tweifl atdráus. in- h þ q þ ƕ w
weihon, f.akk.sg. (svag bøjning) af adj. weihs ”h ll g”
himinakundon, f.akk.sg. (svag bøjning) af adj. himina-kunds ”h l k, fød f h l , f h l k læg ”
gabaúrþ, akk.sg. af gabaúrþs ”fød l”, f -stamme.
þwаlh, velsagtens skrivefejl for þwahl; akk.sg. af þwahl ” d, k; dåb, neutral a-stamme.
usþulan, f ” dh ld , f d g ”, f 3 g kl
froþ, præt. 3.sg. af fraþjan ”f å”, f 6 æ k kl d -j- i præsensstammen (fraþjan, froþ, froþum,
fraþans).
miþþan, d ” å, d , ll d ”
frumist, d p l ”fø ”, g l kk g f d p l dj frumists ”fø ”
ƕáiwa, d ”h d ”
mahts ist, ”d l g ; k ”, følg flg L d 90 f f f d p yd g, d mahts ist
manna gabaíran... = ” d k fød ”
alþeis, m.nom.sg. (stærk bøjning) af ia-stammeadj. alþeis ”g l”
ibái, spørgepartikel; bruges i direkte spørgsmål, ved et positivt spørgsmål forventes et negativt svar og omvendt, dvs.
typen eng. they do come, don’t t ey? og you aven’t seen t e ave you?
áiþeins, gen.sg. af aíþei ” d ”, f ī -stamme.
aftra, d ” g , l g ”
jag, alternativ form for jah, k j ” g”
gabaíráidáu, præs.konj. 3.sg.pass. af gabaíran ”fød ”, f 4 æ k kl .
281

iuhti, akk.sg. af biuhti ” , k k g g”, l -stamme.
leikeinon, f.akk.sg. (svag bøjning = bestemt/definit form pga. þo ”d ”) f dj leikeins ”kød l g, l g l g” Lægg g
til gabaúrþ.
munands, g ” æ k d ”, p æ p c l munan ” æ k , j ”, p æ -præsentisk verbum eller evt.
verbum af 3. svage klasse.
gabaúrþ, akk.sg. af gabaúrþs ”fød l”, f -stamme. Fungerer som direkte objekt til munands ” æ k d på)”
tweifl, akk.sg. af tweifl(s) ” l”, k l ll eutral a- eller i-stamme (kun denne akk.sg.-form er attesteret).
atdráus, præt. 3.sg. af atdriusan ”f ld ”, f 2 æ k kl -driusan, -dráus, -drusum, -drusans).
Stk. C
mahts ist, manna alþeis wisands gabaíran? ibái mag in wamba áiþeins seináizos aftra galeiþan jah
g í d ?“ þ j d þ w í þ d g íƕ d j h þ g l þ h
h d , g k j d , [ w þþ k d , q þ d „ , q þ þ ,
gabaírada us watin jah ahmin, ni mag inn-gal þ þ d g dj g d “ d þ ú f k w j h
gadob wistái [du garehsn dáu-
anawaírþan, m.akk.sg. (svag bøjning = bestemt/definit form pga. þana ”d ”) f dj anawaírþs ”k d ,
f d g” Lægg g l dom ”d ”
dom, akk.sg. af doms, ”d ”, k l -stamme. Fungerer som direkte objekt for gasaíƕan s ” d ”
þeihan, f ” , l ”, f 1 æ k kl þeihan, þáih, þaíhum, þaíhans).
habáida, præt. 3.sg. af haban ”h ”, f 3 g kl H yd g ” æ d , k ll l ”
gaskeirjands, g ”f kl d ”, p æ p c l gaskeirjan ”f kl ; lk , æ ”, f 1 g kl
niba, k j ” d d , d g h , h kk ”
gabaírada, præs. 3.sg.pass. af gabaíran ”fød ”, um af 4. stærke klasse.
watin, dat.sg. af wato ” d”, l -stamme.
ahmin, dat.sg. af ahma ”å d”, k l -stamme.
inn-galeiþan, f ”gå d ”, f 1 æ k kl
náudiþaúrfts, m.nom.sg. af adj. náudiþaúrfts ” ød d g”
NB: Glosaret hos Krause (s. 305) oversætter náudiþaúrfts ” ød d gh d”, f -stamme, hvilket
også giver langt bedre mening her!
gadob, præt. 3.sg. af gadaban ” æ p d , p ; k , hæ d , f d d”, f 6 æ k kl -daban, -
dob, -dobum, -dabans).
282

wistái, dat.sg. af wists ” k , æ , l æ l ; l ”, f -stamme.
garehsn, akk.sg. af garehsns ”pl , f l d p k ”, f -stamme. Fungerer som direkte objekt for andniman.
dáupeináis, gen.sg. af dáupeins ”då ”, f -stamme. Lægger sig til garehsn ”pl ”
Abstrakta på -ns afledt af svage verber fra klasse 1-3 bøjes i sg. som i-stamme, men i pl. som blandet i- g ōstamme:
nom.pl. -einos ō-st.), akk. pl. -einins (i-st.), gen. -eino ō-st.), dat. -einim (i-st.).
Stk. D
-peináis andniman, at raíhtis mann us missaleikom wistim ussatidamma, us sáiwalái raíhtis jah
leika, jah anþar þize anasiun wisando, anþar-uh þan ahmein... duþþe gatemiba [and þana þize láist
jah twos ganamnida waíhts, swesa bajoþum du dáupeináis garehsnái, jah þata raíhtis anasiunjo wato
j h þ d þ h h , íh þ g íƕ …
andniman, f ” d g , g d; g ”, f 4 æ k kl -niman, -nam, -nemum, -numans).
at mann ... ussatidamma, l d ”d / d k fød d f / på ” B æ k, d l
konstruktion her indledes/markeres med præp. at.
raíhtis, d /k j , h yd g ” l g, f , h ; d l g”
missaleikom, f.dat.pl. (stærk bøjning) af adj. missaleiks ”f k ll g”
wistim, dat.pl. af wists ” k , æ , l æ l ; l ”, f - H l g ” l ” l
ussatidamma, m.dat.sg. (stærk bøjn.) af ussatiþs, p æ p c l j ”fød , lægg , ”, f 1 g kl
sáiwalái, dat.sg. af sáiwala ” jæl, å d, l ”, f ō-stamme.
raíhtis, d /k j , h yd g ” l g, f , h ; d l g” ll ”på d d ” ~ gr. μεν i μεν … δε).
leika, dat.sg. af leik, neutral a-stamme.
anþar ... anþar-uh, ”d g d d ” B gg g f anþar ” d ”
þize, n.gen.pl. af det dem.pron. sa ”d ” H p g ”d f d ”
anasiun, n.nom.sg. (stærk bøjning) af i-stammeadj. anasiuns ” y l g”
duþþe, d /k j ”d f ; f d ”
gatemiba, d ”p d , ø l g ”
láist, akk.sg. af láists ” p ”, k l -stamme. Her styret af præp. and ”på”, d ”på p f d ”
ganamnida, præt. 3.sg. af ganamnjan ” æ ”, f 1 g kl
waíhts, akk.pl. af waíhts ” g, g”, feminint rodnomen/i-stamme (blandet bøjning).
283

sw sа, n.akk.pl. (stærk bøjning) af adj. swes ” lhø d , æ d j d f, g ”
bajoþum, dat.pl. af num. bajoþs ” gg ”
anasiunjo, n.akk.sg. (svag bøjning) af i-stammeadj. anasiuns ” y l g”
andaþahtan, m.akk.sg. (svag bøjning) af adj. andaþahts ”f f g, l d f f ”
284

Tekstlæsning: Østgermanske runeindskrifter og krimgotisk
Onsdag den 30. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Østgermanske runeindskrifter
Fuþark’ runealfabetet):
De allertidligste overleveringer af germansk tekst – med undtagelse af Negau-hjelmen –
forefindes som inskriptioner skrevet/ristet med runer fra den ældre fuþark (24 tegn).
U ll g f f þ k’ k r, inkl. adskillige kombinedere runer (ligaturer).
þ k’ g l p f dd lh lf
Langt de fleste af tegnene har man kunnet tyde i århundreder, men særligt to tegn har voldt
vanskeligheder, nemlig tegn nr. 13 (formodentlig ) og tegn nr. 15 (med sikkerhed z/R).
Herunder ses en standardiseret udgave af den ældre fuþark:
De fleste forskere anerkender ca. 5-6 østgermanske/gotiske runeindskrifter, nogle endnu flere.
Antonsen nr. 94 / Looijenga nr. 33:
Næsbjerg-spændet.
Tekst: warawnis (kun ?ara?nis kan læses med sikkerhed).
Oversættelse ”W w ” = p æ k ).
Sønderjylland, ca. 200 e.Kr.
Antonsen nr. 95 / Looijenga nr. 34:
Knivskedeplade fra Vimose.
Tekst: awings (Looijenga læser: awurs(?)).
Oversættelse: ”Aw g ” = f k f Aw /d lykk l g ).
Fyn, ca. 200-300 e.Kr.
285

Antonsen nr. 96 :
Spydspids fra Kowel.
Tekst: tilarids.
Oversættelse ”T l īd ” = ål idder, målsøger).
V lhy V ly ’) d d l g Uk , c 250 K
Antonsen nr. 97 / Looijenga nr. 37:
Pietroassa-guldringen.
Tekst: gutaniowihailag (gutaniō wīh-hailag).
O æ l ”g k k d h ll gd ”.
Alternativt, jvf. f.eks. Jan Paul Strid (2008): gutanē ō(þal) wī -hailag ”g j d /
g d , h ll g g k æ k l g ” f unologen Elisabeth Svärdströms tolkning).
Looijengas rettelse: Kun gutani?wihailag kan læses, og den ødelagte rune, jvf. nedenfor,
må enten fortolkes som j eller s på grund af en lille vandret krog nederst til venstre. Derfor
foreslås to alternative læsninger:
o Gutanē j ērē wī a lag ”d g d å h ll gd ”.
o Gutanīs wī a lag ”g k g ) … h ll gd g )”.
Valakiet i det sydlige Rumænien, ca. 300-400 e.Kr.
Oprindeligt to guldringe med runer, men finderen af ringene (i 1837) forsøgte at skjule dem
for myndighederne med henblik på videresalg; det lykkedes med den ene guldring, medens
d d l f d g … d g d ykk , h d én rune er gået tabt.
286

Antonsen nr. 98 / Looijenga nr. 36:
Szabadbattyán-spændet.
Tekst: marings(d).
Oversættelse: ”M g ” = f k f M h) , y ) Kan også relatere til ”Mæring”
(den ostrogotiske kong Theoderiks dynasti/hus i Lombardiet (Norditalien) år 454-526 e.Kr.).
Antonsen og Looijenga: Det udlydende d bør snarere fortolkes som et misformet svastika.
Centrale Ungarn, ca. 400-425 e.Kr.
Looijenga nr. 35:
L c spindle whorl.
Tekst: idonshufthe rango (Krause) eller rango adonsufhe (Looijenga).
O æ l ”Ad ’ g/ g k ) h d ”
Alternativt: rawo adonsufhe (awō a ōns suf ēr) ”Ad ’ d h ”.
Grænselandet mellem nuværende Moldova og Rumænien, ca. anden halvdel af 4. årh. f.Kr.
Krimgotisk
Den flamske diplomat Ogier Ghiselin de Busbecq (van Boesbeeck) nedskrev 86 ord og et digt fra
det sprog, som siden hen er blevet kendt som krimgotisk. Her følger den samlede liste fra
Legationis Turcicae epistolae quatuor (1589), s. 135:
Nr. Krimgotisk Busbecqs oversættelse (latin) BSSHs oversættelse (dansk)
1 tho aut the articulus bestemt artikel
2 broe panis brød
3 plut sanguis blod
4 stul sedes sæde, stol
5 hus domus hus
6 wingart vitis vinstok, vinranke (= vingård)
7 reghen pluvia regn
8 bruder frater broder
9 schuuester soror søster
10 alt senex gammel
11 wintch (= wintsch) ventus vind
12 siluir argentum sølv
287

13 goltz aurum guld
14 kor triticum hvede (= korn)
15 salt sal salt
16 fisct (= fisch) piscis fisk
17 hoef (= hoeft) caput hoved
18 thurn porta dør
19 stein (= stern) stella stjerne
20 sune sol sol
21 mine luna måne
22 tag dies dag
23 oeghene oculi øjne
24 bars barba skæg
25 handa manus hånd
26 boga arcus bue
27 miera formica myre
28 rinck sive ringo annulus ring
29 brunna fons kilde, brønd
30 waghen currus vogn
31 apel pomum æble
32 schieten mittere sagittam skyde (en pil af sted)
33 schlipen dormire sove
34 kommen venire komme
35 singhen canere synge
36 lachen ridere le, grine
37 eriten (= criten) flere græde
38 geen ire gå
39 breen assare riste, brygge
40 schuualth mors død (sb.)
41 knauen tag bonus dies goddag
42 iel vita sive sanitas liv eller helse/sundhed
43 ieltsch vivus sive sanus levende eller sund
44 iel uburt sit sanum sundhed skal være (= hilsen!)
45 marzus nuptiae bryllup
46 schuos (= schnos) sponsa forlovet pige, kæreste
47 statz terra land
48 ada ovum æg
49 ano gallina høne
50 telich stultus dum, tåbelig
51 baar puer dreng (= barn)
52 ael lapis sten
53 menus (= memis) caro kød
288

54 rintsch mons bjerg
55 fers vir mand
56 lista parum for lidt, ikke nok
57 schediit lux lys
58 borrotsch voluntas (= voluptas) nydelse, lyst
59 cadariou miles soldat, kriger; hær
60 stap capra ged
61 gadeltha pulchrum skønt, smukt
62 atochta malum ondt, dårligt
63 wichtgata album hvidt
64 mycha ensis sværd
65 kilemschkop ebibe calicem drik bægret ud (= drik ud!)
66 tzo warthata tu fecisti du gjorde (det)
67 ies warthata ille fecit han gjorde (det)
68 ich malthata ego dico jeg siger (det)
69 ita 1 1
70 tua 2 2
71 tria 3 3
72 fyder 4 4
73 fyuf (= fynf) 5 5
74 seis 6 6
75 sevene 7 7
76 athe 8 8
77 nyne 9 9
78 thiine 10 10
79 thiinita 11 11
80 thunetua (= thiinetua) 12 12
81 thunetria (= thiinetria) 13 13
82 stega 20 20
83 treithyen 30 30
84 furdeithien 40 40
85 sada 100 100
86 hazer 1000 1000
Wara wara ingdolou
Scu te gira Galizou
Hæmisclep dorbiza ea
? ?
Vigtige fejlkilder:
Busbecqs informant havde græsk som modersmål… æ g æ k, d g
henseender må formodes at have været lig med det, der i dag tales i Mariupol-området (ca.
300 km nordøst for Krim-halvøen):
289

o Mariupol-græsk e udtales diftongisk som [e i ] i enstavelsesord, jvf. krimgot. seis ”6”
o Mariupol-græsk e udtales som [je] initialt, jvf. krimgot. ies ”h ”… g l g
også krimgot. iel ”h l ” g ieltsch ” d”, h d f g f *hail-.
o Uventet vokalisme flere steder i ubetonet stavelse, jvf. f.eks. ada ”æg”, handa
”hå d”, siluir ” øl ” g ringo ” g” M l g å g M p l-græsk har ikke schwa
[ə], så informanten erstatter et evt. krimgot. schwa med en vilkårlig fuldvokal.
o Muligvis forkortelse af geminerede konsonanter, fordi Mariupol-græsk ikke kender
til geminerede konsonanter, men det kan selvfølgelig også være en ægte, krimgotisk
udvikling, jvf. f.eks. ada ”æg” < g *addja), og sune ” l” < g sunno).
Transskriptionerne er præget af flamske stavemåder (f.eks. sandsynligvis oe for ō), jvf.
nedenfor. Dette betyder dog ikke, at man nødvendigvis skal anfægte kvaliteten af Busbecqs
arbejde, da han var særdeles lærd og veluddannet samt yderst sprogkyndig.
Mange af de fejl, som Busbecq ellers er blevet klandret for, skyldes, at han ikke selv læste
korrektur på brevene i forbindelse med udgivelse, så der sneg sig en række fejl (iflg.
Streitberg hele 18) ind fra sætterens side.
Krimgotisk udviser en række særligt østgermanske træk…:
Verschärfung med d < østgerm. *-ddj- < ie. *- -: ada (48).
Germ. *ē forbliver lukket… g l dd høj k l: mine (21), schlipen (33), criten (37).
Ingen i-omlyd af a: lachen (36), ada (48).
Nominativens germ. *-z tydeligt bevaret som sibilant og ikke som *-r: wintch (11), bars
(24), marzus (45), fers (55).
… er ikke en direkte fortsættelse af bibelgotisk, jvf. f.eks.:
Tydelig a-omlyd: reghen (7), goltz (13), boga (26), schnos (46).
Tilsyneladende ikke brydning af u > aú [ɔ] foran r: uburt [wurt] (44).
Ikke udvikling af germ. *e > i: reghen (7), schuuester (9), sevene (75).
Vokalisme i forhold til bibelgotisk:
Got. e = krimgot. : mine (21), schlipen (33), criten (37).
o Særligt ostrogotisk: ē > i, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
o NB: Også got. greitiþ ”I g æd ” h W lf l !
Got. o = krimgot. : plut (3), stul (4), bruder (8).
o Særligt ostrogotisk: ō > u, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
o NB: Også got. ū te un ”d f yg d ” h W lf l !
Got au = krimgot. [ō ]: broe (2), hoef (17), oeghene (23).
o Særligt ostrogotisk: au > ō, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
Got. ai = krimgot. [ ē ] og en enkelt gang : geen (38), iel (42-44), ies (67), ita (69).
o Særligt ostrogotisk: ai > ē, jvf. også den geografiske placering på Krimhalvøen?
Got. iu = krimgot. : schieten (32).
Tydelig a-omlyd: reghen (7), goltz (13), boga (26), schnos (46).
290

Ikke brydning af u foran r: uburt [wurt] (44).
Konsonantisme:
Gotisk d = krimgot. , jvf. nedenfor.
o Undtagelse: Svinder finalt og intervokalisk, jvf. broe (2), hoef (17), breen (39).
Gotisk g = krimgot. foran fortungevokalen e; ellers .
Tab af h i alle stillinger.
o Undtagelse: Fire gange h initialt, jvf. hus (5), hoef (17), handa (25) og hazer 86)…
men dette kan skyldes tysk eller nederlandsk indflydelse hos Busbecq for de første
tre ords vedkommende, og det sidste er et iransk låneord.
Grafemet gengiver finalt muligvis for det meste [ʃ] f y k ø … h
fald efter t må det formodes at gengive [s] efter nederlandsk mønster.
Gotisk þ = krimgot. .
o Undtagelse: To gange dog , jvf. uburt [wurt] (44), tria (71).
o Undtagelse: Intervokalisk , jvf. bruder (8).
Ifølge nogle få forskere, bl.a. Otto Höfler, er der sket lydforskydning af stemte til ustemte
klusiler ligesom på højtysk:
o Eksempler: krimgot. plut ” l d” (< got. bloþ), thurn ”dø ” < g -daúr), tag ”d g”
(< got. dag-) og *criten ”g æd ” < g gretan).
o Modeksempler: krimgot. boga ” ” j f h pogo), brunna ”k ld , ø d” j f
oht. prunno), geen ”gå” j f h kangan), goltz ”g ld” < g gulþ, jvf. også oht.
colt) og tag ”d g” j f h tac).
o Mere sandsynlig forklaring: Gengivelse af en evt. krimgotisk fortis/lenis-forskel med
en Mariupol-græsk stemt/ustemt-forskel, hvilket muligvis også forklarer t/th-veksel.
Morfologi:
Nogle gange gives en form i nominativ og andre gange i akkusativ, hvilket forklarer, hvorfor
den forventede nominativendelse krimgot. -s ikke altid er til stede.
Formodentlig er adjektivernes/pronominernes n.sg.-endelse got. -ata bevaret i krimgotisk:
gadeltha (61), atochta (62), wichtgata (63), wartha-ta (66-67), maltha-ta (69), ita (69).
Øvrige bemærkninger:
En gang imellem ordforråd, der ikke er bevaret i bibelgotisk, fx kimgot. broe (2) vs. got.
hlaifs ” ød”
Krimgotisk sada (85) og hazer (86) er iranske låneord ( pers. sata, hazâr). Lånerelationen
er også gået den modsatte vej, jvf. got. razn ”h ” krimtatarisk razn ” g pæ ”
Digtet er omstridt: Ifølge Kuun er det en tyrkisk vuggevise og således slet ikke krimgotisk!
Nogle forskere har med større eller mindre held forsøgt at sætte krimgotisk i forbindelse
med vest- og/eller nordgermanske sprog i stedet for med gotisk. Se f.eks. Hans Frede
Nielsen (1981), s. 293-298 for mere information herom.
291

Øvelser og aktiviteter
Mandag den 13. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 15. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 20. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 22. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 27. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 29. februar 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 5. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 7. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 12. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 19. marts 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 16. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Onsdag den 18. april 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Mandag den 21. maj 2012 kl. 10-12 i lokale 14.1.19a
Generelt
I løbet af kurset i Gotisk vil I blive bedt om at lave øvelser og aktiviteter af flere slags. Alle typer
øvelser og aktiviteter sigter til at forbedre jeres kompetencer og formidlingsteknik op til eksamen * :
Mundtlig præsentation (max. 10 minutter pr. emne) af udvalgte teoretiske emner, jvf. også
semesterplanen, hvor der vil komme opdateringer i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt
at foretage ændringer i denne plan:
o Mandag den 13. februar: Vokaler.
Ansvarlig studerende: Kristian Haarløv.
o Mandag den 13. februar: Diftonger.
Ansvarlig studerende: Signe Dam Andersen.
o Onsdag den 15. februar: Ortografi.
Ansvarlig studerende: Sidsel Boldsen.
o Onsdag den 15. februar: Verschärfung.
Ansvarlig studerende: Anders Westergaard Christiansson.
o M d g d 20 f -stammer.
Ansvarlig studerende: Nina Miriam Edelsten.
o Mandag den 20. februar: Ja/ia-stammer.
Ansvarlig studerende: Jens Hielscher Eriksen.
o Onsdag den 22. februar: N-stammer.
Ansvarlig studerende: Julian Hviid Amici.
o Onsdag den 22. februar: Verbet wisan.
Ansvarlig studerende: Nina Holm Hansen.
o Mandag den 27. februar: Numeraler.
Ansvarlig studerende: Camilla Merkert Jørgensen.
o Mandag den 27. februar: Infinitte verbalformer.
Ansvarlig studerende: Aigars Kalnins.
* Jvf. de principper for god læring, der præsenteres i det nyeste, didaktiske dogme for god undervisning på videregående uddannelser: Biggs, John &
Tang, Catherine (2007): Teaching for Quality Learning at University: What the Student does. 3rd ed. Open University Press.
292

o Onsdag den 29. februar: Personlige pronominer (1.+2. person, kun i singularis).
Ansvarlig studerende: Tor Nørgaard Klerk.
o Onsdag den 29. februar: Svage verber af III klasse.
Ansvarlig studerende: Hans Nielsen.
o Mandag den 5. marts: Præteritopræsentiske verber.
Ansvarlig studerende: Rasmus Thorsø Nielsen.
o Mandag den 5. marts: Konjunktiv.
Ansvarlig studerende: Pawel Sylwester Nowak.
o Onsdag den 7. marts: Komparation.
Ansvarlig studerende: Mikkel Johansen Nørtoft.
o Onsdag den 7. marts: Svage verber af II klasse.
Ansvarlig studerende: Nikolai Brinck Sandbeck.
o Mandag den 12. marts: Reduplicerede verber.
Ansvarlig studerende: Morten Sarkisian.
o Mandag den 12. marts: Passiv.
Ansvarlig studerende: Camilla Høj Sørensen.
De skriftlige øvelser 1-11 (jvf. nedenfor), der skal afleveres elektronisk på Absalon, og
h på I få d d l p f g… f d æ l g p l g df d g d
de enkelte øvelser kan tages op i timen.
Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer til udvalgte tekststykker fra
jeres pensum.
Prøveeksamen, hvor I gives chancen for at få en idé om, hvordan den rigtige eksamen i
Gotisk kommer til at foregå. d k p l ”P ø k ”
God fornøjelse med alle øvelserne!
Instruktioner til øvelse 1-11
Øvelserne 1-11 består generelt af to dele:
Synkroni (kun øvelse 3-9): Her skal I lave udvalgte øvelser fra grundbogens Lesson 1-23
med henblik på at forbedre jeres synkrone gotiskkundskaber (primært oversættelse,
kasusbrug, paradigmelære og lign.)
Diakroni: Her skal I træne jeres evne til at rekonstruere det indoeuropæiske og det
germanske grundsprog på baggrund af jeres viden om gotisk.
Øvelserne skal (på nær øvelse 11) afleveres elektronisk på Absalon senest dagen efter den
undervisningsgang, de relaterer til. Det er IKKE muligt at aflevere efter den angivne deadline! Hvis
det af jeres besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af
opgaverne, tages de evt. op i den følgende undervisningstime.
Således skal f.eks. Øvelse 1, der relaterer til stoffet, som gennemgås i timen mandag den 13.
februar, afleveres på Absalon senest tirsdag den 14. februar kl. 23.55 (dette klokkeslæt defineres af
293

Absalon som døgnets afslutning), og evt. udfordringer/problemer tages så op i timen onsdag den 15.
februar, hvor vi måske også får tid til en decideret gennemgang af nogle af spørgsmålene.
Ud over ovennævnte evt. gennemgang i timen vil I også alle få individuel respons på de øvelser,
som I afleverer! Sådan respons består dels i elektroniske rettelser i jeres opgavedokumenter vha.
M W d k k d k ; d l dø l på A l f ” f l” 10-pointskala,
som benyttes til Absalon-bedømmelser af opgaver, der ikke har indflydelse på eksamenskarakteren:
Titel Fra og med % Beskrivelse
10 90,91 -
9 81,82 -
8 72,73 -
7 63,64 -
6 54,55 -
5 45,46 -
4 36,37 -
3 27,28 -
2 18,19 -
1 9,09999999999998 -
0 0 -
NB: Hvis I kommer i tidsnød i forhold til at lave og aflevere øvelserne, kan I med fordel fokusere
på den diakrone del af dem, da det primært er det, der fokuseres på til eksamen.
Øvelse 1
Diakroni:
1) Hvad vil følgende urindoeuropæiske ord udvikle sig lydret til på urgermansk og på gotisk
(fokuser kun på vokalismen; pyt med konsonanterne indtil videre)?
Eks.: ie. *u 2e ”j g d” (præs. 1.sg.) > germ. *wait(a) > got. wait.
a. ie. *pə2t r “f d ” (m.nom.sg.)
b. ie. *d h ugə2t r ”d ” (f.nom.sg.)
c. ie. *su(H)néus ” ø ” m.gen.sg.)
d. ie. *ó nos ” ” g )
e. ie. * éh1rom ”å ” n.nom./akk.sg.)
f. ie. *dé u os ”g d” m.nom.sg.)
g. ie. *ko(m)-mó n s ”fæll ” /f g )
h. ie. *so et ” æ ” p æ 3 g )
i. ie. *méh2tēr ” d ” f g )
j. ie. *k t ”h d d ” / kk g )
k. ie. *u r tonós ”d j , l ” nom.sg.)
l. ie. *teutéh2e ”f lk” f d g )
m. ie. *u ĝ h ōs ” j” pl )
294

n. ie. *sék w onom ”følg ; ” f )
o. ie. *kanōn ”h ; g ” g )
p. ie. *k ónkisteh1 ”h ”, g l ”h g ” g )
q. ie. *tre ” ” )
r. ie. *k r 2nóm ”h ” / kk g )
2) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående ord udvikle sig lydret til på andre germanske
sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk, oldsaksisk
og/eller oldhøjtysk?
3) Gengiv følgende gotiske ord i grov lydskrift (fokuser kun på vokalismen; pyt med
konsonanterne indtil videre). Angiv begge muligheder i de tilfælde, hvor den klassiske og
den strukturalistiske skole er uenige om en specifik lyds udtale.
Eks: káupon ”h dl ” Kl k [k pō ] / k l k [kɔpō ]
a. waírþan ” l ”
b. steigan ” g ”
c. letan ”l d ”
d. laílot ”l d”
e. áins ” ”
f. saian ” å”
g. þiudinassus ”k g ”
h. dáuþus ”død” )
i. Swriáis
j. aúrtigards ”h ”
k. trauan ” l på”
l. Lwstrws
m. saíƕan ” ”
n. brahta ” g ”
o. fotus ”f d”
p. wisan ” æ ”
q. wulfs ” l ”
r. bereima ” k ll æ ”
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 14. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen onsdag den 15. februar.
Øvelse 2
Diakroni:
1) Hvad vil følgende urindoeuropæiske ord udvikle sig lydret til på urgermansk og på gotisk
(fokuser især på konsonantismen, men inddrag også jeres viden om vokaler)?
Eks.: ie. *u 2e ”j g d” (præs. 1.sg.) > germ. *wait(a) > got. wait.
a. ie. *pə2t r “f d ” m.nom.sg.)
b. ie. *b h réh2tēr ”broder” m.nom.sg.)
295

c. ie. *h2u óse ”være” præt. 3.sg.)
d. (ie.) *h2u ēsn t ”være” præt. 3.pl.)
e. ie. *u ó us ”fl æ k; æg” (m.akk.sg.)
f. ie. *g wh éd h es ”bede” præs. 2.sg.)
g. ie. *seh2g o es ”søge” præs. 1.pl.)
h. ie. *dék (t) ”ti” num.)
i. ie. *g w émonti ”komme” præs. 3.pl.)
j. ie. *b h n h mé ”binde” præt. 1.pl.)
k. ie. *g wh n t éh2 ”krig” f.nom.sg.)
l. ie. *teutéh2 ”f lk” f nom.sg.)
m. ie. *sék w onom ”følg ; ” f )
n. ie. *sek w onóm ”følge; ” n.nom./akk.sg., m.akk.sg.)
o. ie. *ĝl 3tóm ”guld” n.nom./akk.sg.)
p. ie. *k ónkistos ”h ”, g l ”h g ” nom.sg.)
q. ie. *k onkistós ”h g ”, g l ”h g ” g )
r. ie. *p skōs ”fisk” m.nom.pl.)
2) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående ord udvikle sig lydret til på andre germanske
sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk, oldsaksisk
og/eller oldhøjtysk?
3) Gengiv følgende gotiske ord i grov lydskrift (fokuser især på konsonantismen, men inddrag
også jeres viden om vokaler).
Eks: faginon ”juble, glæde sig” [faγinō ]
a. alhs ” p l”
b. haban ”have”
c. triggwa ”tryghed”
d. siggwan ”synge”
e. dauþs ”død” (adj.)
f. fadar ”fader”
g. ƕopan ”prale, være stolt af”
h. háuhs ”høj” adj.)
i. qiman ”k ”
j. dags ”dag” (nom.sg.)
k. dagis ”dags” (gen.sg.)
l. azgo ” k ”
m. baíran ”bære”
n. bindan ”binde”
o. sáiwala ”sjæl, ånd”
p. hrainjan ”rense”
q. gasts ”gæst”
r. liuhadei ”lys” (sb.)
296

Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 16. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen mandag den 20. februar.
Øvelse 3
Synkroni: Lav øvelserne 1A, 1B, 1C, 1D, 2C og 3C i Lambdin (s. 4, 7 og 10).
Diakroni:
1) Bøj halja ”helvede” f ō-stamme) i alle kasus og tal, og rekonstruer kasusendelserne
tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). NB: Kasusrækkefølge er
nominativ, akkusativ, genetiv, dativ, evt. vokativ.
2) Angiv korrekt kasus og tal for følgende former af hors ”ægteskabsbryder, horekarl”
(maskulin a-stamme) og waúrd ” d” eutral a-stamme), og rekonstruer den relevante
endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form
repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus angives og rekonstrueres.
Eks.: horans: Akk.pl., < germ. *-anz < ie. *-ons (< præ-ie. *-o-ms)
a. horos
b. waúrda
c. hora
d. waúrdam
e. waúrd
f. hors
g. waúrde
h. horam
i. hor
j. waúrdis
3) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående endelser udvikle sig lydret til på andre
germanske sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk,
oldsaksisk og/eller oldhøjtysk?
4) Angiv de særlige pronominale bøjningsendelser (dvs. hvor et pronomens bøjningsendelse er
anderledes end den tilsvarende endelse ved en substantiv), og redegør diakront for disse.
TIP: Redegørelsen kan med fordel tage udgangspunkt i en sammenligning af de
substantiviske a- g ō-stammer på den ene side og sa/þa-pronomenet på den anden side, og
der er måske yderligere hjælp at hente i kommentarerne på s. 87 i dette kompendium!
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 21. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen onsdag den 22. februar.
Øvelse 4
Synkroni: Lav øvelserne 4A, 4D, 6A, 6B, 6D i Lambdin (s. 14 og 23-24).
297

Diakroni:
1) Bøj atta ”fader” k l -stamme) og liuhadei ”ly ” f ī -stamme) i alle kasus
og tal, og rekonstruer kasusendelserne tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis
muligt). NB: Kasusrækkefølge er nominativ, akkusativ, genetiv, dativ, evt. vokativ.
2) Angiv korrekt kasus og tal for følgende former af malo ” øl” f ō -stamme) og áuso
”øre” neutral an-stamme), og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus,
skal alle kasus angives og rekonstrueres.
Eks.: malom: Dat.pl., < germ. *-ōn-miz < ie. *-ōn-b h is
a. áusona
b. malons
c. áuso
d. malon
e. áusins
f. áusane
g. malono
h. áusam
i. áusin
3) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående endelser udvikle sig lydret til på andre
germanske sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk,
oldsaksisk og/eller oldhøjtysk?
4) Bøj haúrnjan ” d ” g , I kl ) l g personer og tal (på nær
dualisformerne) i præsens indikativ og præteritum indikativ, og rekonstruer endelserne
tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt).
Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 23. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen mandag den 27. februar.
Øvelse 5
Synkroni: Lav øvelserne 7A, 7B, 7C, 7D, 7E, 8C, 9A og 9C i Lambdin (s. 27, 33 og 38-39).
Diakroni:
1) Bøj gaqumþs ” k ” f -stamme) i alle kasus og tal, og rekonstruer
kasusendelserne tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). NB:
Kasusrækkefølge er nominativ, akkusativ, genetiv, dativ, evt. vokativ.
2) Angiv korrekt kasus og tal for følgende former af fotus ”f d” k l -stamme) og
broþar (maskulin r-stamme), og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus,
skal alle kasus angives og rekonstrueres.
a. fotu
b. fotáu
298

c. fotjus
d. broþr
e. broþrjus
f. fotiwe
g. broþar
h. fotum
i. broþre
j. fotus
k. broþrs
l. fotuns
m. fotáus
n. broþruns
3) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående endelser udvikle sig lydret til på andre
germanske sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk,
oldsaksisk og/eller oldhøjtysk?
4) Angiv korrekt køn, kasus og tal for følgende former af 3. persons personlige pronomen, og
rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt). I
de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus angives og
rekonstrueres.
a. ins
b. ina
c. imma
d. ita
e. im
f. eis
g. ija
h. si
i. izos
j. ijos
k. ize
l. izai
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 28. februar 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen onsdag den 29. februar.
Øvelse 6
Synkroni: Lav øvelserne 10C, 11B, 12C og 13B i Lambdin (s. 44, 49, 56 og 63-64).
Diakroni:
1) Angiv korrekt person, kasus og tal for følgende former af 1. og 2. persons personlige
pronomen, og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk
299

(hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus
angives og rekonstrueres.
a. mik
b. þu
c. izwis
d. jus
e. uns, unsis
f. ik
g. mis
h. þus
i. þuk
j. weis
2) Bøj liban ”l ” g , III klasse) i samtlige personer og tal (på nær
dualisformerne) i præsens indikativ og præteritum indikativ, og rekonstruer endelserne
tilbage til både urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt).
Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 1. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen mandag den 5. marts.
Øvelse 7
Synkroni: Lav øvelserne 14A, 15B, 16B og 17A i Lambdin (s. 70, 79, 86 og 90).
Diakroni:
1) Bestem verbalklasse samt bøjningsform af følgende stærke verber. Angiv derudover alle det
pågældende verbums hovedformer.
Eks.: qamt ”k ” P æ d 2 g f qiman, IV klasse (qiman, qam, qemum, qumans)
a. berum ” æ ”
b. nimiþ ” g ”
c. kuseis ” ælg ”
d. sat ” dd ”
e. speiwái ” py ”
f. greipam ”g ”
g. saíƕand ” ”
h. setuþ ” dd ”
i. binda ” d ”
j. waúrpi ”k ”
k. taíhun ” ækk ”
l. dráust ”f ld ”
m. hilpáima ”hjælp ”
n. wilwis ” ø ”
o. las ” l ”
300

p. skinuþ ” k ”
q. drigkáina ”d kk ”
r. wipjáu ”k ”
2) BONUSSPØRGSMÅL: Hvad vil ovenstående former udvikle sig lydret til på andre
germanske sprog og sprogtrin, f.eks. urnordisk, oldnordisk, dansk, oldengelsk, oldfrisisk,
oldsaksisk og/eller oldhøjtysk?
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 6. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen onsdag den 7. marts.
Øvelse 8
Synkroni: Lav øvelserne 18A, 18B, 19A og 20(1-12) i Lambdin (s. 97, 104-105 og 112-113).
Diakroni:
1) Bøj spillon ”f æll , ” g , II kl ) l g p g l inkl.
dualisformerne) i præsens indikativ, præsens konjunktiv, præteritum indikativ, og
præteritum konjunktiv, og rekonstruer endelserne tilbage til både urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt).
2) Angiv korrekt person, kasus og tal for følgende former af 1. og 2. persons personlige
pronomen, og rekonstruer den relevante endelse tilbage til urgermansk og urindoeuropæisk
(hvis muligt). I de tilfælde, hvor en form repræsenterer mere end én kasus, skal alle kasus
angives og rekonstrueres.
a. igqis
b. ugkis
c. wit
3) Bestem verbalklasse (inkl. angivelse af stærk/svag) samt bøjningsform af følgende verber.
Angiv derudover alle det pågældende verbums hovedformer.
Eks.: qamt ”k ” P æ d 2 g f qiman, IV klasse (qiman, qam, qemum, qumans)
a. salbona ” l ”
b. nasjáits ” dd , æ ”
c. nimos ” g ”
d. habaidedu ”h ”
e. rahtodedeiwa ” f ”
f. sworuts ” æ g ”
g. þwaháiþ ” k ”
h. timrjos ” ygg ”
i. waúrkjats ” jd , dfø ”
j. sokidedeima ” øg ”
k. filháu ”g , kj l ”
301

Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 8. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen mandag den 12. marts.
Øvelse 9
Synkroni: Lav øvelserne 21A, 22A(1-10) og 23(1-10) i Lambdin (s. 120, 127-128 og 137-138).
Diakroni:
1) Bøj swinþnan ”blive stærk” g , IV klasse) i samtlige personer og tal (inkl.
dualisformerne) i præsens indikativ, præsens konjunktiv, præteritum indikativ, og
præteritum konjunktiv, og rekonstruer endelserne tilbage til både urgermansk og
urindoeuropæisk (hvis muligt).
2) Lav et abstraktnomen til følgende verber og adjektiver, og angiv dette nomens køn og
stammeklasse. Rekonstruer desuden det relevante afledningssuffiks tilbage til både
urgermansk og urindoeuropæisk (hvis muligt)
Eks.: salbon ” l ” salbons ” l g” f -stamme), < germ. *-ōn-i- < ie. *-eh2-n-i-
a. swikns ” ”
b. liban ”l ”
c. diups ”dy ”
d. timrjan ” ygg ”
e. leikinon ”h l , læg ”
f. kaúrus ” g” NB -stammeadjektiv)
g. weihs ”h ll g”
h. þahan ” , æ ll ”
i. miton ” æ k ”
j. fraqistjan ”ød lægg , d ”
k. *mereis ” ø ” NB -stammeadjektiv)
l. tulgs ”f ”
m. laisjan ”læ , d ”
n. daufs ”dø , ” d -)
o. daupjan ”dø ”
p. trauan ” l på”
q. dwals ”fj ll , ”
r. laþon ” ”
Deadline: Afleveres på Absalon senest tirsdag den 13. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen onsdag den 14. marts.
302

Øvelse 10
Diakroni:
1) Hvad vil følgende urindoeuropæiske former udvikle sig lydret til på urgermansk og på
diverse germanske sprog og sprogtrin, f.eks. gotisk, urnordisk, oldnordisk, dansk,
oldengelsk, oldfrisisk, oldsaksisk og/eller oldhøjtysk?
Eks.: ie. *g h óstis ”gæ ” > g *gastiz > got. gasts, urn. gastiR, on. gestr, os. gast osv.
a. ie. *léh1donom ”l d ” f )
b. ie. *loĝ et ”lægg ” p æ 3 g )
c. ie. *g w étonom ” g ” f )
d. ie. *h1édonom ” p ” f )
e. ie. *g h eb h eh2 ”g ” f g )
f. ie. *h1erteh2m ”j d” f kk g )
g. ie. *stoinos ” ” g )
2) Angiv de urgermanske rekonstruktioner på baggrund af følgende kognater, og angiv også
den tilsvarende gotiske form, hvis ikke denne allerede er angivet.
Ek l dan, os. lē an, oht. leit(t)en, on. leita (inf.) < germ. *laidjana N
a. os. opan, holl. open, oht. offan, ty. offen, on. opinn (præt.ptc.)
b. got. haldis, on. heldr (præs. 2.sg.)
c. got. *addjam, on. eggjum, oht. ei(i)um (n.dat.pl.)
d. oht. slāffan, os. slāpan, oe. sl pen, ofris. slēpa (inf.)
e. got. nasjan, oht. nēr an, da. nære (inf.)
f. got. haúrn, urn. horna, on. horn, oe. horn, oht. horn (n.nom./akk.sg.)
g. on. hét, oht. aӡ (præt. 1./3.sg.)
Deadline: Afleveres på Absalon senest torsdag den 15. marts 2012 kl. 23.55! Hvis det af jeres
besvarelser fremgår, at der har været særlige udfordringer med en eller flere af opgaverne, tages de
op i timen mandag den 19. marts.
Øvelse 11
Udleveres, besvares og gennemgås i timen mandag den 19. marts.
Egenproduktion af etymologiske og øvrige tekstkommentarer
Normalt har jeg blot produceret alle de etymologiske og øvrige tekstkommentarer og givet dem til
jer direkte her i kompendiet. For at skabe en bedre og mere effektiv læringsproces (og for at give jer
lidt indblik i, hvordan disse kommentarer kommer i stand), synes jeg nu, at det skal være jeres tur til
at producere dem... blot for et par enkelte tekststykker.
I tekstkommentarerne kan og skal I fokusere på alle relevante aspekter:
Bestemmelse af den givne form samt af den opslagsform, der ligger til grund for den.
Oversættelse af ordene/begreberne fra gotisk til dansk.
Evt. den syntaktiske sammenhæng, hvis relevant (afvigende kasusbrug, absolut dativ, årsag
til brug af konjunktiv/imperativ, afvigende verbalrektion, påvirkning fra græsk etc.).
303

Etymologi, herunder kognater på de øvrige germanske sprog og om muligt øvrige
indoeuropæiske sprog, relevante lydlove, relevant derivationsproces samt diakron
redegørelse for derivations- og fleksionssuffikser.
De vigtigste redskaber, når man skal lave tekstkommentarer på de ord, der forekommer i
tekststykket, er en god grammatikbog eller lignende, så man kan identificere de foreliggende former
og disses opslagsform, og en etymologisk ordbog, hvor man kan finde ordenes historie og deres
slægtninge (både såkaldte direkte kognater og fjernere slægtninge) i de beslægtede sprog. Herunder
ser I en liste over gode grammatiske og etymologiske oversigter:
Grammatiske oversigter:
Grundbogen (Lambdin).
Krause, Wolfgang (1968): Handbuch des Gotischen. 3. verm. Aufl. München: C.H. Beck.
Står – i en eller anden udgave – på den indoeuropæiske håndbogssamling (biblioteket i
undervisningslokalet).
Kompendiet (udleveret af mig og tilgængelig på Absalon).
Etymologiske oversigter:
De etymologiske afsnit i grundbogen (Lambdin), s. 235-317. Se oversigt/indeks over de
behandlede ord og etymologier på s. 358-359.
Lehmann, Winfred P. (1986): A Gothic etymological dictionary. Leiden: E.J. Brill.
Står på den indoeuropæiske håndbogssamling (lokale 22.5.26), og en forholdsvis søgbar
PDF-udgave af den er i øvrigt inkluderet i den ZIP-fil med litteratur til gotisk, som I kan
finde link til på Absalon.
Kompendiet (udleveret af mig og tilgængelig på Absalon).
De to tekststykker, som I skal producere etymologiske kommentarer til, er:
Mandag den 16. april 2012 og onsdag den 18. april 2012: Matthæus-evangeliet VI, vers 25-
32. Jeg har udvalgt i alt 70 ord, som jeg gerne vil have jer til at behandle (se nærmere under
k p l ”T k læ g M hæ -evangeliet VI, v. 1-32”), g d l å l f d l ll
jer nogenlunde ligeligt. Jeres kommentarer skal sendes til mig på e-mail bssh@hum.ku.dk
senest torsdag den 12. april, sådan at jeg kan nå at stykke jeres bidrag sammen til et samlet
dokument, som jeg uddeler til jer i timen mandag den 16. april, og så er det meningen, at I
hver især skal præsentere jeres arbejde for mig og for resten af holdet.
Mandag den 21. maj 2012: Johannes-evangeliet XI, vers 5-16. Jeg har udvalgt i alt 27 ord,
som jeg gerne vil have jer til at behandle (se nærmer d k p l ”T k læ g
Matthæus-evangeliet XI, vers. 5-16”), g d l å l f d l ll j g l d
ligeligt. Jeres kommentarer skal sendes til mig på e-mail bssh@hum.ku.dk senest torsdag
den 17. maj, sådan at jeg kan nå at stykke jeres bidrag sammen til et samlet dokument, som
jeg uddeler til jer i timen mandag den 21. maj, og så er det meningen, at I hver især skal
præsentere jeres arbejde for mig og for resten af holdet.
304

Prøveeksamen
Onsdag den 2. maj 2012 kl. 10-12 (og måske også derudover) i lokale 22.5.26
Mandag den 7. maj 2012 kl. 10-12 (og måske også derudover) i lokale 22.5.26
Hensigt og baggrund
At I skal få en idé om, hvordan den rigtige eksamen i Gotisk kommer til at foregå! Det er mit håb,
at eksamenssituationen således vil blive afmystificeret, og at det pres, som I måske føler op til
eksamen, vil aftage blot en lille smule.
Instruktioner
Enhver kursusdeltager, der har lyst, er velkommen til at gennemføre en prøveeksamen (evt. via
Skype eller lign., hvis det er lettere for jer på den måde; nok især relevant for de fjernstuderende).
Prøveeksamen vil foregå således:
Varighed: Ca. 25 min. i alt pr. prøveeksaminand. Såfremt mere end otte kursusdeltagere
ønsker at gennemføre en prøveeksamen, vil planen blot strække sig ud over kl. 10-12.
Selve prøveeksamen er opdelt i tre dele:
o Ca. 5-10 min.: Et generelt spørgsmål relateret til et af de emner, der blev gennemgået
i første halvdel af kurset (de fleste af timerne før påskeferien), jvf. nedenfor.
o Ca. 10-15 min.: Et spørgsmål relateret til et tekststykke fra pensum, jvf. nedenfor.
o Ca. 5 min.: Feedback fra underviseren (mig).
Primære forskelle på prøveeksamen og den rigtige eksamen:
Ingen forberedelsestid (studerende på grundfagsstudiet i Indoeuropæisk, 2010-ordningen har
15 f d l d l k )… l g gæld får I at vide i god tid, hvilket
spørgsmål I kommer op i, så at I har mulighed for at forberede jer hjemmefra!
Kun varighed på ca. 25 min. i forhold til 60 eller 45 min. til eksamen.
Konsekvens: Kun ét generelt spørgsmål (i stedet for 2-3 som ved den rigtige eksamen) og et
kortere tekststykke til prøveeksamen.
Ingen censor til stede, og der gives ikke karakterer!
Generelle spørgsmål
Til første del vil I få tildelt ét af følgende spørgsmål, som I selv skal tale mere eller mindre frit om:
Spørgsmål 1: Gotisk og goterne i tid og sted.
Spørgsmål 2: Gotisk vs. nordvestgermansk.
Spørgsmål 3: Skrift vs. lyd.
Spørgsmål 4: Vokaler og diftonger.
Spørgsmål 5: Den germanske lydforskydning og Verners lov.
Spørgsmål 6: Nominalsystemet (substantiver, adjektiver og/eller adverbier).
Spørgsmål 7: Pronominalsystemet.
Spørgsmål 8: Verbalsystemet.
305

Gotisk tekststykke fra pensum
Til anden del kommer I op i et lille tekststykke på nogle få linjer fra pensum, mere præcist fra
Lukas-evangeliet XIX, v. 1-21.
Det er meningen, at I skal gøre følgende i forhold til det udleverede tekststykke:
Læse op og oversætte den gotiske tekst til dansk (eller et andet gyldigt eksamenssprog).
Svare på spørgsmål i forbindelse med oversættelsen.
Redegøre grammatisk og/eller etymologisk for nogle af underviseren (mig) udvalgte ord.
I vil få tildelt ét af følgende tekststykker:
Spørgsmål 1: Lukas-evangeliet XIX, v. 1-4:
1 Jah inngaleiþands þairhlaiþ Iaireikon. 2 jah sai, guma namin haitans Zakkaius, sah was fauramaþleis
motarje jah was gabigs, 3 jah sokida gasa ƕan Iesu, ƕas wesi, jah ni mahta faura managein, unte wahstau
leitils was. 4 jah biþragjands faur usstaig ana smakkabagm, ei gaseƕ ina, unte is and þata munaida
þairhgaggan.
Spørgsmål 2: Lukas-evangeliet XIX, v. 4-5:
4 jah biþragjands faur usstaig ana smakkabagm, ei gaseƕ ina, unte is and þata munaida þairhgaggan. 5 jah
biþe qam ana þamma stada, nsa ƕan s iup Iesus gasaƕ ina jah qaþ du imma: Zakkaiu, sniumjands dalaþ
atsteig: himma daga auk in garda þeinamma skal ik wisan.
Spørgsmål 3: Lukas-evangeliet XIX, v. 6-8:
6 jah sniumjands atstaig jah andnam ina faginonds. 7 jah gasa ƕan ans allai birodidedun, qiþandans þatei du
frawaurhtis mans galaiþ in gard ussaljan. 8 standands þan Zakkaius qaþ du fraujin: sai, halbata aiginis
meinis, frauja, gadailja unledaim, jah jabai ƕis ƕa afholoda, fidurfalþ fragilda.
Spørgsmål 4: Lukas-evangeliet XIX, v. 9-11:
9 qaþ þan du imma Iesus þatei himma daga naseins þamma garda warþ, unte jah sa sunus Abrahamis ist; 10
qam auk sunus mans sokjan jah nasjan þans fralusanans. 11 at gahausjandam þan im þata, biaukands qaþ
gajukon, bi þatei neƕa Iairusalem was, jah þuhta im ei suns skulda wesi þiudangardi gudis gaswikunþjan.
Spørgsmål 5: Lukas-evangeliet XIX, v. 12-14:
12 qaþ þan: manna sums godakunds gaggida landis franiman sis þiudangardja jah gawandida sik. 13
athaitands þan taihun skalkans seinans atgaf im taihun dailos jah qaþ du im: kaupoþ, unte ik qimau. 14 iþ
baurgjans is fijaidedun ina jah insandidedun airu afar imma qiþandans: ni wileima þana þiudanon ufar unsis.
Spørgsmål 6: Lukas-evangeliet XIX, v. 15-16:
15 jah warþ, biþe atwandida sik aftra, andnimands þiudangardja jah haihait wopjan du sis þans skalkans
þaimei atgaf þata silubr, ei gakunnaidedi ƕa ƕarjizuh gawaurhtedi. 16 qam þan sa frumista qiþands: frauja,
skatts þeins gawaurhta taihun skattans.
Spørgsmål 7: Lukas-evangeliet XIX, v. 17-19:
17 jah qaþ du imma: waila, goda skalk, unte in leitilamma wast triggws, sijais waldufni habands ufar taihun
baurgim. 18 jah qam anþar qiþands: frauja, skatts þeins gawaurhta fimf skattans. 19 qaþ þan jah du þamma:
jah þu sijais ufaro fimf baurgim.
Spørgsmål 8: Lukas-evangeliet XIX, v. 19-21:
19 qaþ þan jah du þamma: jah þu sijais ufaro fimf baurgim. 20 jah sums qam qiþands: frauja, sai, sa skatts
þeins þanei habaida galagidana in fanin; 21 ohta mis auk þuk, unte manna hardus is. nimis þatei ni lagides
jah sneiþis þatei ni saisost.
306

Spørgetime
Onsdag den 13. juni 2012 fra kl. 10 i lokale 14.1.19a (kan flyttes efter behov)
Egne noter
307

308

309

310

311

312

Mundtlig eksamen (mulige eksamensspørgsmål)
Mandag den 18. juni 2012 i lokale 22.5.26 (særskilt eksamensplan uddeles senere)
Tirsdag den 19. juni 2012 i lokale 22.5.26 (særskilt eksamensplan uddeles senere)
NB: Studerende på 2010-ordningen får kun spørgsmål fra to af de tre kategorier, medens studerende
på 2007-ordningen (tilvalg) – samt evt. studerende på 2005-ordningen – får fra alle tre kategorier!!!
Generelle spørgsmål
Eksternt naboskab og ordforrådets sammensætning (lån og kontakt)
Forskelle mellem gotisk, nordisk og vestgermansk
Germansk og germanerne (dialektopdeling af germansk, folkestammer og kultur)
Gotisk og goterne i tid og sted (goternes historie)
Kilder og overlevering (både for bibelgotisk/klassisk gotisk, krimgotisk og øvrige kilder)
Krimgotisk
Fonologiske spørgsmål
Den germanske lydforskydning og Verners lov (klusiler + s)
Diftonger
Geminering (først og fremmest Verschärfung og Kluges lov)
Spor af laryngaler (vokalfarvning og -længde, schwa, Verschärfung m.m.)
Skrift, stavning og rekonstruktion af udtale
Sonoranter/sonanter og halvvokaler (r, l, m, n, j, w – både konsonantiske og vokaliske)
Vokaler
Morfologiske spørgsmål
Adjektiver og adverbier
Nominernes og pronominernes kategorier (kasus, køn, tal) og endelser
Personlige pronominer
Stærke verbers stammedannelse
Substantivernes stammeklasser
Svage verbers stammedannelse og funktion
Verbernes kategorier (tempus, modus, diatese etc.) og endelser
Gotisk tekststykke fra pensum
NB: Det gotiske tekststykke hører til anden halvdel af eksamen og sorterer således ikke under de tre
kategorier. Med andre ord: Alle eksaminander skal trække et tekststykke!
1: Oplæsning
2: Oversættelse
3a: Grammatisk gennemgang (udvalgte ord på eksaminators eller censors forlangende).
3b: Sproghistorisk gennemgang (udvalgte ord på eksaminators eller censors forlangende).
313