Struer Jernbaneklu Struer Jernbaneklub r Jernbaneklub r ...

Struer Struer Struer Struer Struer Struer Struer Jernbaneklub
Jernbaneklub
IC4 i Struer for første gang d. 6/10
Oktober 2010
Foto: Alan Nielsen

Formand:
Preben Poulsgaard PP 31 60 07 48
Kasserer:
Erik Linaa EL 42 40 16 16
Bestyrelsesmedlemmer:
Kim Hansen KH 30 33 91 97
Jimmy Koch JK 40 82 59 24
Torben Kristensen TK 56 27 56 85
Pr arbejde:
Jimmy Koch JK 40 82 59 24
Preben Poulsgaard PP 31 60 07 48
Redaktion:
Alan Nielsen AN 51 52 20 09
E-mail: alan-nielsen@city.dk
Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse:
Side 3: Sidste nyt fra de aktive.
Side 12: Kom ud og kører med det gamle tog
Side 13: Historien om en overset vogntype ved DSB litra Ag og Bg
Information Information fra fra formanden formanden: formanden formanden
Vi har i klubben skiftet trykker af bladet, og det er derfor at i desværre har
måttet vente lidt for længe på dette nr.
Vi håber i vil bære over med os og vi vil tilstræbe at bladet i fremtiden vil
være rettidig ude hos jer
mvh. Preben
2

Sidste Sidste nyt nyt fra fra de de aktive aktive medlemmer medlemmer i i Struer Struer jernbane jernbane klub
klub
Af Jimmy Koch.
Så er det ved at være tiden til igen at fortælle lidt om livets gang i klubben og
remisen.
Sommertogturene…
Sommertogturene…
Sommerturen til Viborg, og en tur Viborg – Skive – Viborg. Gik efter
signende rigtig godt, jeg var ikke selv med på turen. Men jeg hørte noget om
at togpersonalet næsten gik tør for billetter på turen. Salget i kiosken gik vist
også rimeligt godt.
Toget bestod af 2 MH og 3 personvogne.
Tak til vores DSB-lods Laust, der brugte en hel lørdag på disse ture.
Vores tur til Ringkøbing – Skjern – Herning, må nok betegnes som en
fiasko i år. Dette skyldes til dels at pr-arbejdet på denne tur ikke var godt
nok. Hvilket skal beklages fra undertegnet og Helle, håber det er meget
bedre næste gang vi skal kører tog.
3

Bjergbanen Bjergbanen i i Lemvig…
Lemvig…
En af sommerens helt store begivenheder for klubben, var kørslen i Lemvig.
Klubben har i samarbejde med Lemvigbanen og Lemvig turistkontor, stået
for kørslerne på bjergbanen. Det har været en rigtig succes med mange
passagerer, så mon ikke der falder en pæn skilling af til klubbens slunkne
kasse.
Toget på Bjergbanen i Lemvig 9. juli 2010 Foto: Jimmy Koch
Nu må tiden så vise om klubben skal kører igen til næste år. Og måske med
vores egen svenske skinnebus, der sluttede sit aktive liv ved Lemvigbanen.
Netop ved at kører på bjergbanen i Lemvig.
Der skal også lyde en stor tak til dem fra klubben der har brugt rigtig mange
timer i Lemvig med kørsel i hverdagene, og stadig møde op i klubben om
lørdagen og deltage i arbejdet. Virkelig godt gået folkens.
4

Köf Köf 65…
65…
Arbejdet på Köffen skrider langsomt fremad, arbejdet har dog lagt lidt stille
her hen over sommeren. Men jeg håber da vi kommer godt i gang igen, nu
når folk også er kommet hjem fra sommerferie m.m. Desværre er en af
dem der var med på köf-holdet, valgt at stoppe i klubben. Men mon ikke vi
får den færdig alligevel.
Köf 65 i halv grundfarve og halv rød Foto: Jimmy Koch
5

MH MH 302/ 302/304… 302/ 304… 304…
Der har som omtalt i sidste nummer af bladet værer meget store problemer
med gearskiftet på den grønne MH 304. Erling Vang har haft de fleste
stangforbindelser skilt ad, og fandt ud af at en af stængerne gik meget stramt
i den bøsning der var spændt fast i. Erling fik det imidlertidig lavet sådan at
man nu kan skifte frem/bak uden at rive og flå i håndtagene. Håber han så
får det lavet så det igen virker som oprindeligt.
Vi har også haft nogle start-problemer med 304, hvilket skyldes at
gløderørene ikke fik den spænding de skulle have, jeg fandt ud af at der slet
ikke blev ladet på batterierne når motoren var startet, hvilket skyldes et
laderelæ der hang i kontakten.
begge MH-lokomotiver har også fået smurt undervognen, og alle
kardanaksler m.m. Desværre gik vores fedtsprøjte i stykker, så vi blev ikke
helt færdig med opsmørring, så vi må på den igen. Tak til Arriva for lån af
vaskehallen.
Olietryksmanometret i motorrummet skal også udskiftes da viseren er faldet
af, på selve manometret.
6

Erling arbejder på MH 304 (jo han kom ud igen) Foto: Jimmy Koch
7

Oprydning Oprydning i i Gs Gs-godsvognen
Gs godsvognen 944…
Endelig er det lykkes Jimmy, Bjarne m.m. at få indrettet et ordentligt lager i
vores gamle Gs-godsvogn. Der er dukket adskillige reservedele frem som jeg
slet ikke troede vi lå inde med mere. Der er sat nogle bedre lagerreoler op.
Noget bedre lys er også monteret, samt en stikkontakt. Nu mangler
vognkassen bare en mindre renovering udvendig maling m.m..
jeg har også fået sat et nyt skab op, der rummer alle vores påskrifter,
klistermærker m.m. så også her er det blevet nemmere at finde lige netop
det/de mærker/påskrifter man lige står og mangler.
Efterlysning…
Efterlysning…
Er Er der der nogen nogen af af bladets bladets læsere læsere der ligger inde inde med nogle stålreoler eller eller
lignende lignende høre hører høre hører
r vi meget meget gerne fra jer. Da vi mangl mangler mangl
er nogle reoler til vores
lager lagervogn lager lagervogn
vogne vogn på forhånd tak tak. tak
Bg Bg 171…
171…
Der har også været arbejdet på vores kioskvogn, flere ting er ændret m.m.
8

QG QG QG 32854…
32854…
Klubbens ældste godsvogn bygget i 1916, har også fået en ordentlig omgang,
både indvendig og udvendig, bl.a. nyt træværk i sidedørene og hele den ene
gavl er genopbygget på ny. Vognen skal bruges til alle vores vinduer,
vinduesrammer og gummilister. Så vi også her endelig kan få et overblik
over hvad vi har på lager.
QG 32854 efter at det dårlige træ er skiftet Foto: Alan Nielsen
9

VLTJ VLTJ YBM YBM D D D 16…
16…
Arbejdet på skinnebussen har også lagt på et vågeblus her hen over
sommeren, der er dog kommet gang i arbejdet igen. Man regner med at den
er klar til at blive malet i uge 42, hvis temperaturen er til det. Hvad enten vi
vil det eller ej begynder de kolde tider at nærme sig, hvilket godt kan være
en kold fornøjelse nede i remisen. Da remisen ikke er isoleret eller
opvarmet på nogen måde.
Skinnebussen klar til næste lag grundmaling Foto: Alan Nielsen
10

Remisen…
Remisen…
Og lige her på faldrebet lidt nyt fra remisen.
Alan har fået renset tagrender på remisens ene side, ryddet en del op inde i
remisen, fået lavet nye tavler til værktøj m.m. Vi har også fået et mindre trælager
i MH-snuden vi har stående. I øjeblikket arbejdes på et lille skur til
vores kompressor, så den kan komme udenfor og stå.
Sodavandskassen…
Sodavandskassen…
Vi har i klubben haft muligheden for at købe sodavand til 2 kr. pr. stk.
Desværre er denne ordning ophørt da der åbenbart er personer i klubben
der ikke kan/vil betale for sodavandene, flere gange er der blevet betalt med
spillemønter. Så Bent Jensen har meddelt at han ikke vil dække
underskuddet mere, hvilket heller ikke er rimeligt. Lidt ærgerligt der er
nogen der ikke kan finde ud af det, så nu må man selv tage drikkevarer med
hjemme fra.
Det var beretningen for denne gang, er du mere nysgerrig så er du/i mere
end velkommen til at møde op i vores remise, og se hvad vi går og laver.
Størst chance for at der er nogen i remisen er om lørdagen efter kl. 10.
Eller kontakt en af klubbens bestyrelsesmedlemmer.
11

Kom Kom ud ud og og kører kører med med det det gamle gamle tog
tog
Vi kører følgende dage:
16/10 Struer til Viborg
16/10 Viborg til Skive
27/11 Struer til Viborg
27/11 Viborg til Skive
28/11 Struer til Skjern
28/11 Skjern til Lem
04/12 Herning til Silkeborg
04/12 Silkeborg til Ry
05/12 Herning til Silkeborg
11/12 Struer til Herning via Skjern
12/12 Struer til Viborg
Følg med på vores hjemmeside for afgangstider og billetpriser:
www.struerjernbaneklub.dk
12

Historien Historien om om en en overset vogntype vogntype ved ved DSB litra Ag og Bg
Bg
Af Jimmy Koch
Da klubben råder over to Ag og to Bg- 2. klasses personvogne, vil jeg her
fortælle lidt om disse vogntyper der bl.a. har kørt ved DSB,
Frederiksværkbanen, Odsherredsbanen og Lollandsbanen.
Klubbens Ag 050 i Ry december 2008.
13

Forhistorien…
Forhistorien…
I 1937 fik DSB levret sine første svejste stålvogne litra AC 23-26, i alt 4 stk.
Det var 1-klasse-vogne med sidegang som kunne medtage 42 rejsende. I
1938 kom der 10 vogne AC 27-36 og endnu 12 vogne AC 11-22 samme år,
så DSB havde i alt 26 AC-vogne før 2. Verdenskrig brød ud. Vognene var
bygget af Scandia i Randers.
De blev alle konstrueret i det nye personvognsmodul med 21720 mm over
puffer og 20 420 mm målt over vognkassen. Vognene fik en ny bogietype 3
m svejste stålbogier, og måtte kører max 120 km/t. AC-vognene vejede
desuden 10 tons mindre end tidligere leveret stålvogne der var nittede
sammen litra AU m.fl.
Hver af de 7 kupeer i AC-vognene var 2300 mm brede, og indrettet med
fjedrende sæder med plads til 6 siddende. I hver ende af vognene var det et
toiletrum. Vinduerne var todelt, idet øverste vindue kunne trækkes ned i det
nederste. Taget var glat med luftventiler over hver kupé og ved hver
toiletrum. Vognene var udstyret med dampvarme samt trykluft og
vacumbremser, sidstnævnte blev afmonteret i 1940erne.
AC-vognene blev indsat i de store landsdelstog og internationale tog m.v.
Under krigen indskrænkedes jernbanedriften en del, bl.a. ophørte
lyntogskørslen. Men efter krigen kom der atter gang i hjulene, i starten ikke i
de gamle lyntog men almindelige lokomotiver og vogne.
14

I lyntoget Englænderen (1947) blev i starten kørt med MO-vogne og
almindelige personvogne. Til dette formål udtog man 4 AC-vogne nr. 30-33
sammen med nogle CB og CMK. AC-vognene fik styreledninger fra nogle
ældre udrangeret vogne, og pladsnumre under vinduerne. De nævnte vogne
havde alle dynamo med remtræk. Fra sommeren 1947 kørtes Englænderen
med oprangeringen MO-AC-CMK-AC-MO. Fra 1948 brugtes AC-vogne
indrettet med egenvarme, og oprangeringen blev herefter følgende MO-
AVM-ACM-AVM-MO. I 1951 indsattes nye vogne i Englænderen, bl.a.
dobbeltvognen AD/AY, hvor AD-vognen var en tro kopi af AC-vognene,
men blot med fællesbogier med AY.
I 1949 leveredes endnu en sending AC-vogne fra Scandia, der stort set var
magen til de andre AC-vogne bortset fra at de var forsynet med tagsikker,
lidt mere runde hjørner i vinduerne og særlige håndtag ved
indstigningsdørene. Leveringen forsatte til 1952, og DSB havde da 44 ACvogne
i drift.
AC-vognene blev stadig brugt i landsdelstog og internationaletog samt på
kystbanen til Helsingør og Nordbanen til Hillerød, det var før S-toget kom
til Hillerød. Efter et stop i leveringen fik DSB i 1966 helt nye A-vogne som
erstatning for de gamle AC-vogne. De nyeste af AC-vognen fik dog deres
levetid forlænget i 1970erne, da de blev ombygget med nye endegavle med
gummivulst og blev omlitreret til Ag-vogne. De ældste af AC-vognen blev
efterhånden udrangeret.
15

Men da DSB stadig ikke havde nok A-vogne valgte man at renovere Agvognene
med nye vinduer i allurammer, nye toiletrum i stil med A-vognene,
sæderne fik nyt betræk m.m.
Bg-vognene blev oprindeligt bygget som Cc-vogne hos Scandia i Randers i
1950erne, den tids mest moderne 2. klasses kupévogns type i Danmark.
Vogntypen stammede helt tilbage fra 1930erne, hvor DSB fik leveret nogle
1. klasses kupévogne litra Ac og 2/3. klasses kupévogne litra Av.
I 1964 begyndte man at ombygge nogle af Cc-vognene med nye gavle med
gummivulster i stedet for harmonikaer, bedre støj- og varmeisoleret samt ny
indretning af gulve, lofter, vægge, nye sæder, døre og elanlæg. Ombygningen
skyldes at DSB fik leveret en ny vogntype litra B, som var født med
gummivulst overgang. Og da DSB manglede personvogne besluttede man
sig for at ombygge de nyeste Cc, Av og Ac-vogne til de i 1964 nye B-vognes
standard. Der blev faktisk hele 5 foreskellige vogntyper ud af denne
ombygning.
Ag 1. klasses kupévogn med 42 siddepladser. ABg kombineret 1 og 2.
klasses kupévogn med 48 siddepladser. Bg 2. klasses kupévogn med 72
siddepladser. Bdg 2. klasses kupévogn med rejsegodsrum og 40
siddepladser, samt en liggevognstype Bgc med 45 liggepladser.
DSB DSB indfører indfører liggevogne liggevogne i i 1969..
1969..
Da Det Forenede Dampskibsselskab indstillede sejladsen med Aalborg og
Århus-bådene i 1969, forsvandt flere generationers tradition for natrejser fra
hovedstaden og til provinsen.
Nogle DSB medarbejder foreslog derfor at indføre liggevogne, hvilket DSB
besluttede at gøre forsøgsvis. Begrebet liggevogn havde været kendt i
udlandsforbindelserne i op mod 15 år, idet de tyske forbundsbaner havde
liggevogne i drift i Danmark og til det sydlige udland siden midt i 1950erne.
Så mange danskere på udlandsrejser havde allerede lært begrebet at kende
under sommerens udlandsrejser, der den gang ofte foregik med toget.
16

I håb om at få fat i nogle kunder, som man ellers ikke havde kontakt med,
lod DSB derfor nogle stål kupévogne ombygge til liggevogne, det var som
omtalt Cc-vogne fra 1950-63, som alligevel skulle ombygges til B-vogns
standard. I løbet af sommeren 1969 blev 3 af disse vogne indrettet til
liggevogne, i stedet for sæder kom der faste brikse, 3 til venstre og 2 til højre
i kupeen, og øverst til højre blev der indrettet en bagagehylde. på grund af
pladsproblemer måtte man indrette bagagehylden inde i kupeen, og ikke
som i de udenlandske vogne ude i sidegangen. Der blev derfor kun plads til
5 sovende passager i hver kupé, men da der ikke var indrettet noget særligt
ventilationssystem i vognene, var det nok godt nok der ikke skulle sove 6
personer i kupeen. De nye liggevogne fik litra Bgc, hvilket ikke var helt efter
de internationale regler, for så burde de have heddet Bcg..
I sensommeren 1969 gjorde DSB en del reklame for de kommende
liggevogne, bl.a. ved at en model, opbygget i krydsfinér i fuld størrelse af en
kupé med omgivende del af vognkassen, blev udstillet på Københavns
hovedbanegård. Liggevognene kom i drift fra 1. september 1969 mellem
København og Frederikshavn i nattogparet 95/20 med to vogne i daglig drift
og én i reserve.
Herefter kunne man så foretage natrejsen mellem landsdelene både i
hvilestolsvogn til 3,50 kr. plus togbilletten, og i liggevogn til 8 kr. pr. plads.
Liggevognen blev hurtig en succes med en belægning på 50-100 %- og den
3. vogn, der holdt i reserve i København, måtte indsættes fra København
fredag/lørdag og retur lørdag/søndag. Det overvejedes derfor allerede sidst
på året at indsætte yderligere liggevogne, eventuelt også på andre ruter.
Afgørende var om der kunne skaffes sporplads på storebæltsfærgerne. Og
da dette kunne lade sig gøre ved sommerkøreplanen i 1970, gik man i gang
med at ombygge yderligere 6 Cc-vogne til liggevogne. Så fra sommeren 1970
kunne man indsætte liggevogne til Esbjerg fra København.
I 1971 blev der ombygget 4 vogne mere, så man i alt havde 13 liggevogne til
rådighed.
Som nævnt var Bgc-vognene ombygget fra Cc-vogne, som havde fået nye
gavle med gummivulst-overgange, nye døre og ny indretning.
17

Dog kom der køjer i stedet for sæder, og vægge og skydedøre ud til
sidegangen havde ingen vinduer. I hver ende af vognen var der som
sædvanlig et toilet, men på den plads hvor elektriske apperatskabe m.m.
ellers tog pladsen, var der i den ene ende indrettet et lille vaskerum. Og i
den anden ende en lille tjenestekupé, hvor der ikke var ret meget mere
plads end et lille klapsæde og en hylde. Men det var også sjælden at
togpersonalet brugte denne lille kupé. Apparatskabene til det elektriske
udstyr blev placeret i nogle kasser, der blev bygget ud i endeperronerne.
Vogntypen havde oprindelig kun dampvarmeanlæg, men fra 1979 fik
vognene indbygget elvarme, ganske som DSBs øvrige personvognsmateriel.
Bgc-vognen var ikke værst som liggevogne, og passagerne var rimelig
tilfredse med vogntypen, men Bgc-vognene var jo oprindelig ikke bygget
som liggevogn, og pladsen i vaskerummet og tilsvarende i tjenestekupeen var
ikke tilfredsstillende. Bgc-vognene havde også udmærket køreenskaber.
Nok også fordi hastigheden ikke var så høj, nattoget tog sig tid til sin rejse
gennem natten.
I 1983 fik DSB mulighed for at finde en afløser for Bgc-vognene, for det
tyske Apfelpfeil gik konkurs og måtte sælge sin vognpark. Den omfattede
bl.a. et antal liggevogne som stammede fra 1950erne som DSB købte nogle
af, vognene blev sat i stand og litreret Bcm, og sat i drift i stedet for Bgcvognene.
Bgc-vognen blev nu ombygget til almindelige personvogne igen. Der kom
almindelige sæder i kupéerne og ruder i skillevægge og skydedøre,
vaskerum og tjenestekupé gjorde man ikke noget ved, men da pladsen var
trang i vognenderne kunne togstewardesserne ikke komme forbi med
trillevognene, og vognene fik derfor litra Bgx og blev mest brugt som
forstærkningsvogne. En enkelt Bgc blev holdt i reserve til 1986, men samme
år blev litra ændret til Bg, for hele denne gruppe af vogne var på det
tidspunkt overgået til reserven, og der ville næppe komme trillevogne
gennem dem mere. De sidste forhenværende Bgc-vogne blev udrangeret fra
DSB i 1989. Nogle få af vognene kørte videre på Frederiksværkbanen og
Lollandsbanen.
18

Klubben råder over en tidligere liggevogn Bg 010, som efter flere år nu er
færdig renoveret, og malet i den gamle vinrøde farve. Men man kan stadig
inde i kupéerne se hvor køjerne i sin tid var skruet fast i væggen,
baderummet og tjenestekupéen er der også stadig.
Ligeledes råder klubben over Bg 171, der ikke har kørt som liggevogn. kun
som ren personvogn.
Klubbens Bg 171, vognen er indrettet med en kiosk.
Bg 79 købt af Lollandsbanen til klubben, senere omlitreret til DSB Bg 091.
19

Kontigent 2010:
Aktive: 300 kr.
Passive: 175 kr.
Junior: 75 kr.
Ved flytning eller anden ændring af levering, bedes i venligst give redaktøren
besked om det.
20