Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kongedragter</strong>.<strong>dk</strong><br />
<strong>Frederik</strong> 3.s dragt, ca. 1668<br />
Rosenborg 7-215<br />
Introduktion<br />
Beskrivelse, materialer, snit<br />
Mode<br />
Dragtens historie<br />
Tilstand<br />
Konservering<br />
Andre dragter som tilhørte <strong>Frederik</strong> 3.<br />
Kilder, litteratur<br />
Introduktion<br />
<strong>Frederik</strong> 3.brugte mange penge på sit tøj - ikke nok med<br />
at han som konge skulle vise status, magt og rigdom,<br />
han interesserede sig tydeligvis også for mode. Selv som<br />
gammel dyrker han den nyeste fransk mode, i dæmpede<br />
farver, med eksklusive detaljer - så raffineret at kun hans<br />
nærmeste kunne værdsætte det.<br />
Prins <strong>Frederik</strong> havde ikke regnet med at blive<br />
konge - hans storebror Christian var blevet udpeget som<br />
tronfølger (og hed derfor den udvalgte prins Christian),<br />
men da storbroderen døde i 1647, endnu mens deres far,<br />
Christian 4, levede, fik <strong>Frederik</strong> pludselig travlt med at forberede sig til at<br />
blive konge. Han fik god hjælp af sin hustru, Sophie Amalie, der elskede<br />
festligheder, musik og teater, og skabte med stor gennemslagskraft et<br />
generationsskift ved det danske hof.<br />
Denne olivengrønlige silkedragt er i det nye snit med en lang<br />
kjortel over store, posede bukser, som nåede til lidt over knæet. Kjortelen<br />
er løsthængende, så man kan se den fine skjorte af hvid linned, og en<br />
kniplingsbesat charmeklud om halsen har erstattet den brede, stivede<br />
kniplingskrave, som Christian 4 bar. Og i stedet for mønstrede stoffer i<br />
klare og stærke farver er dragten næsten blevet ensfarvet. Udsmykningen<br />
består af påsyede kniplinger og knapper i dragtens egne, dæmpede<br />
farver: kun tæt på, og gerne i strejflys, kan man se hvor dyrt udsmykket<br />
dragten er! Her, i anden halvdel af 1600-tallet, kan man se, at den<br />
moderne mands habit blev født, med jakke, slips og bukser.<br />
1
<strong>Kongedragter</strong>.<strong>dk</strong><br />
Beskrivelse, materialer, snit<br />
Dragten består af kjortel, benklæder og halsklud.<br />
Kjortelen (overdelen) når til knæene og knappes midtfor med 48<br />
knapper. Ærmerne er albuelange med dybe, opbukkede manchetter. Der<br />
er lodrette, knappede lommer på begge forstykker. En dobbelt række<br />
silkekniplinger markerer alle sømmene på både kjortelen og benklæderne,<br />
syet på så det ligner en flæse. <strong>Frederik</strong> 3.bar en linnedsskjorte under (her<br />
rekonstrueret), og løse manchetter og halsklud med påsyede kniplinger.<br />
Benklæderne er store og posede og når til knæene. Underkanten<br />
trækkes sammen med en snor i en løbegang. Der er lommer i begge<br />
sidesømme, i højre forbredde og en lille lomme i venstre side oppe ved<br />
linningen. Langs siderne sidder i hver side 44 knapper.<br />
Halskluden er syet af hørlærred. Den er kantet med to rækker<br />
kniplinger, den øverste 3 cm bred, den underste 10 cm bred. En løbegang<br />
på tværs af halskludens to ender trækker dem sammen så kniplingerne<br />
ligger flot bølgende på brystet. Lærredet er 36 x 36 tråd/cm². 90 cm lang,<br />
30 cm bred. Kniplingerne er syet, ikke kniplet, og efterligner samtidige<br />
italienske kniplinger. I stedet for grunde udfyldte med rækker af små<br />
knaphulssting er der her benyttet smalle lærredsstrimler, kantet med<br />
tykke snore: en hurtigere genvej til at skabe de eftertragtede, barokke<br />
kniplinger. De efterligner de italienske “punto tagliato a foglimi” som<br />
udførtes i Venedig. Syede kniplinger som disse blev også produceret i<br />
1600-tallet i Nordindien til det europæiske marked. Manchetter med<br />
samme slags kniplinger hørte til halskluden.<br />
Stokken<br />
er lavet af narhvalstand – eller som man yndede<br />
at sige, enhjørning. Da narhvalen fandtes ved<br />
Grønland, havde den danske konge let ved at<br />
skaffe materialet, som dengang havde næsten<br />
magiske status på grund af de kvaliteter, man<br />
tillagde det. Blandt andet skulle enhjørningshorn<br />
beskytte én mod at blive forgiftet, en frygt som<br />
ikke var ubegrundet ved det intrigante hofliv i 1600-tallet. Foroven er<br />
stokken monteret med guld, besat med rubiner, diamanter og guldemalje.<br />
Indvendigt i knoppen findes et hemmeligt rum til parfumer og lugtesalte.<br />
Mode<br />
De store lærredskraver som man kendte fra Christian 4.s tid blev fra<br />
midten af 1600-tallet erstattet af “daskeklude” eller halsklude. Disse er<br />
lange strimler lærred, der vikles om halsen med de kniplingsbesatte ender<br />
samlet foran med en sløjfe. Endnu i 1665 bar <strong>Frederik</strong> 3. stadig de store<br />
lærredskraver, men der er bevaret to halsklude fra hans garderobe, som<br />
2
<strong>Kongedragter</strong>.<strong>dk</strong><br />
er omtrent samtidigt. Man kunne altså godt skifte mellem de to typer i<br />
overgangsperioden.<br />
Materialer<br />
Kjortelen og benklæderne er syet af et tyndt<br />
silkestof, mønstervævet med smalle striber,<br />
imellem disse zigzaglinier i guld- og sølvtråd.<br />
Vævebredde 50 cm. Ingen ægkanter. For af<br />
vissengrønt silketaft (56x27 tr./cm²) med<br />
tætte gule striber. Stoffet er derefter moireret<br />
(kørt igennem valser for at opnår et<br />
“marmoreret” mønster) og piqueret. Piquering<br />
(et mønster prikket i stoffet med et spidst<br />
jernredskab) var meget populær i 1600-tallet,<br />
men var så ødelæggende for stoffet, at det<br />
meget sjældent er bevaret. Bredde: større end<br />
60 cm. Knipling: silke, indslag af guld og<br />
sølvtråde. Syede knapper: 13 dusin!<br />
Snit<br />
Kjortlen består af to forstykker, to rygstykker, to ærmer. Bukser: to ben<br />
og belægning til gylpen. Linning, lommeposer (to store, en lille).<br />
Silkekniplinger langs siderne (ingen sidesømme). Gylp med små syede<br />
knapper. Den tre-delte mandsdragt fødes her. Se snittegning.<br />
Detaljer<br />
Dragtens detaljer er dens raffinement: de ses<br />
kun tæt på, og bedst i sidelys.<br />
Kniplingerne på dragten er af silketråde i<br />
samme farver som dragten med indslag af<br />
guld- og sølvtråde. De er i to bredder, 3 og 8<br />
cm, og er syet langs alle sømme og kanter.<br />
Knapperne er syet med silketråde over aflange<br />
træperler med en lille kvast i hver ende. Der er<br />
brugt 136 knapper til denne dragt. Deres<br />
funktion er udelukkende til pynt; i arkivalierne<br />
kan man læse, at der er brugt 17 dusin<br />
knapper til bukser og vest, og 9 dusin knapper<br />
til en kjortel. Her er brugt 13 dusin.<br />
3
<strong>Kongedragter</strong>.<strong>dk</strong><br />
Farvenavne<br />
Farverne havde særlige navne på <strong>Frederik</strong> 3.s tid. Modefarverne var i en<br />
årrække ret ensformige grålige, brunlige og grønlige nuancer, måske som<br />
en raktion mod renæssancens pragtfulde klare juvelfarver. Stærke farve<br />
fandtes dog i tilbehøret og til særlige dragter.<br />
Farvenavne findes i bl.a. inventar-listerne over kongens garderobe:<br />
hver dragt er anført med en kort beskrivelse, og når en dragt blev syet<br />
om eller givet væk, noteres det også. Dragtlisten er altså en slags<br />
regnskab over kongens tøj. Det var vigtigt, fordi klæderne var kostbare.<br />
Farvenavne som findes i klædekammerlisterne fra 1647-1660 er<br />
eksempelvis: askefarvet, aurora, bleufmorant, carmesin, celadon,<br />
columbin, couleur de feu, cytron, ferskenblomst, filemort, grisdelin,<br />
grågrå, hårfarvet, havgrønt, isabella, leverfarvet, livfarvet,<br />
muskes/moskes, naccarat, papegøjegrønt, perlefarvet, pomerantsfarvet,<br />
tannenbrun, æbleblomstfarvet.<br />
Da nogle af dragterne er bevaret, kan man se, hvilken farver der er<br />
tale om. I dag vil vi beskrive dem anderledes, da navnene på farverne<br />
ændrer sig meget efter mode og kulturpåvirkning, herunder også<br />
reklamer.<br />
Farver på modedragter båret ved det engelske hof i 1600-årene<br />
var blandt andet (oversat): besvimet mus, døende abe, falmende blomst,<br />
røget okse, gåselort, tranefarvet, død spanier, mælk og vand, bræk,<br />
rottefarvet, fårfarvet.<br />
Dragtens historie<br />
Dragten beskrives således i Rosenborgs første bevarede inventarium fra<br />
1718: (<strong>Frederik</strong> 3.s klæder): Een Moshes Stophes Kiortel og Buxser med<br />
Guld stribler udj, underfoerit med graa Piqueret Tafft, og besadt med<br />
Mushes, Silcke og guld Kniplinger. Dragtens farve kaldtes Moshes<br />
(muskus, efter muskusrottens dunkle, brunlige farver); en anden af<br />
<strong>Frederik</strong> 3.s dragter som er brun og hvid kaldes også “moshes”. Bemærk<br />
at samme ord staves forskelligt inden for samme sætning!<br />
Den engelske ambassadør Carlisle beskrev <strong>Frederik</strong> 3. efter en<br />
audiens i 1664: ”Kongen var svær og virkede majestætisk, havde høje<br />
støvler på med sporer, som om han netop ville stige til hest; ved den<br />
venstre side bar han en kårde, på hovedet en hat med en busk hvide fjer,<br />
og hans lange kjortel var rigt bræmmet med guld og sølv.”<br />
Der findes flere fortegnelser over indholdet af <strong>Frederik</strong> 3.s<br />
garderobe - lavet bl.a. da han flyttede til Flensborg i 1654 på grund af<br />
pest i København: der er flere hundrede dragter. Sammenlignet med lister<br />
over den udvalgte Prins’ og Christian 4.s garderober, kan man genkende<br />
nogle dragter - særlige kostbare - som han arvede, men det er ikke<br />
sikkert, at han har båret dem.<br />
4
<strong>Kongedragter</strong>.<strong>dk</strong><br />
Dragten har været udstillet på Slottet i mange år, og i 1981 i<br />
dragtudstillingen i Kommandantboligen. Desuden ved særudstillingerne<br />
”Sophie Amalie, den onde dronning?” 1986, ”Dragter og Spil” 1988-1989,<br />
og ved Livrustkammaran i Stockholm: "Modelejon"2002 – 2003.<br />
Tilstand, konservering<br />
Dragten har undergået en større konservering, antagelig i 1940erne.<br />
Tyndslidte områder i silkestoffet er syet ned, nogle tråde ad gangen, til<br />
indfarvede støttestoffer. Benklædernes for er erstattet med et nyt for af<br />
bleget bomuldslærred.<br />
Andre dragter, som tilhørte <strong>Frederik</strong> 3.<br />
Der er ca. 15 dragter på Rosenborg, som har tilhørt <strong>Frederik</strong> 3. Nogle af<br />
dem har han måske arvet fra sin storebror, den udvalgte Prins Christian,<br />
og sin far, som begge døde før ham.<br />
Kilder, litteratur<br />
Sigrid Flamand Christensen: <strong>Kongedragter</strong>ne fra 17. og 18. Aarhundrede,<br />
Kbh. 1940.<br />
Lena Rangström, red.: Modelejon, Stockholm 2002. Kat. 172, s. 151-152.<br />
5