Fra olden til træ - 4H

Fra olden til træ
et instruktør- og idéhæfte
"Plant et træ og du har ikke levet forgæves"

Indholdsfortegnelse: Side
Forord
Introduktion
1 DEL: FØR VI GÅR I GANG
1. Hensyn i skoven ....................................................................................................... 7
2. Gode tips til skovturen .............................................................................................. 9
a. Påklædning.................................................................................................... 9
b. Færdsel ......................................................................................................... 9
c. Værd at medbringe ........................................................................................ 9
d. Harpiks........................................................................................................... 9
3. Hvad er en skov........................................................................................................ 9
4. Skoven før og nu ...................................................................................................... 10
5. Næringsstofferne cirkulerer....................................................................................... 12
6. Træet året rundt........................................................................................................ 13
7. Bøgeordenen ............................................................................................................ 14
a. Bøg ................................................................................................................ 14
b. Eg .................................................................................................................. 14
8. Sagn - myter og overtro ........................................................................................... 16
9. Frøets hemmelighed................................................................................................. 17
10. Spredning af frø...................................................................................................... 17
2. DEL: FRA FRØ TIL TRÆ
11. Hvad er olden ......................................................................................................... 18
12. Hvordan spredes olden........................................................................................... 18
13. Tidspunkt for indsamling af olden ........................................................................... 18
14. Opbevaring af olden ............................................................................................... 19
15. Såning .................................................................................................................... 19
16. Spiring .................................................................................................................... 20
17. Fra potte til bed....................................................................................................... 20
a. Ammetræer.................................................................................................... 21
18. Pleje af bedet.......................................................................................................... 21
19. Fra bed til blivende sted.......................................................................................... 21
a. Plantetid......................................................................................................... 21
b. Plantehul........................................................................................................ 22
c. Plantested ...................................................................................................... 23
20. Træernes form ........................................................................................................ 23
21. Stiklinger ................................................................................................................. 24
a. Steril jord.............................................................................................................. 24
3. DEL: PRAKTISK SKOVBRUG
22. Skovens folk ........................................................................................................... 25
a. Menneskespor i naturen ................................................................................ 25
Forslag til ekskursioner...................................................................................... 26
23. Hvad bruges træet til .............................................................................................. 26
Forslag til ekskursioner..................................................................................... 27

4. DEL: AKTIVITETER
24. Spireforsøg (hvad sker der under jorden) ............................................................... 28
25. Træernes kendetegn .............................................................................................. 29
a. Blad-billed...................................................................................................... 29
b. Knop-samling................................................................................................. 29
c. Bark-billed ...................................................................................................... 30
d. Din egen samling ........................................................................................... 30
26. Rødder.................................................................................................................... 31
27. Hvor højt er træet?.................................................................................................. 32
28. Årringene fortæller .................................................................................................. 33
29. Lysets indvirkning ................................................................................................... 33
a. Årringe .......................................................................................................... 33
b. Karseforsøg ................................................................................................... 33
c. Anemonen...................................................................................................... 34
30. Bøgens "kineserskæg"............................................................................................ 34
31. Livet i og ved træet ................................................................................................. 34
a. Hvad skjuler egebladets galler....................................................................... 35
b. Hvem laver gange i bøgens blade ................................................................. 36
c. Ren luft........................................................................................................... 37
32. Urter under eg og bøg............................................................................................. 37
a. Bingelurt......................................................................................................... 39
33. Lys- eller skyggetræ................................................................................................ 40
34. Sjov med ting fra skoven......................................................................................... 40
35. Lege i skoven.......................................................................................................... 41
a. Sanseleg........................................................................................................ 41
b. Bogstavleg..................................................................................................... 41
Litteraturliste.................................................................................................................42
Appendiks: ................................................................................................................... 43
Arbejdsplan................................................................................................................... 44
Tabeller......................................................................................................................... 45
Retteark til arbejdshæftet.............................................................................................. 48

Forord
Oprindeligt var Danmark næsten dækket af skov. Gennem tiderne er skov blevet fældet eller
afbrændt af forskellige årsager. Dels for at give plads til agerbrugsformen svedjebrug og senere
for at give plads til landsbyer, l tiden efter middelalderen blev meget skov ryddet for at
give plads til landbrugsarealer.
l begyndelsen af 1800-tallet var skovarealet helt nede på ca. 4 procent. For at standse denne
udvikling indførte man i 1805 en fredskovsforordning, der fredede al skov.
Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skulle fordobles i løbet af de kommende
80 - 100 år.
Målet er at plante 4-5.000 hektar ny skov om året.
Se i øvrigt Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk
En tak skal rettes til Christian Als fra Det Danske Hedeselskab, som har givet gode råd og
vejledning i forbindelse med 2. del af materialet.
Materialet er udarbejdet af stud. agro. Susanne Østerby, Landskontoret for ungdomsarbejde -
1992.
Projektet er blevet støttet økonomisk af tipsmiddel-fonden under puljen "Ungdommens friluftsliv",
Skov- og Naturstyrelsen.
Udarbejdet af Stud. agro. Susanne Østerby i 1992
Udgivet på: 4H-forlaget
Udkærsvej 15
8200 Århus N
TIf.: 8740 5000
www.lr.dk
Copyright
1. udgave, september 1992
1. udgave, 2. oplag, december 2001

INTRODUKTION
Som instruktør har du nu et hæfte i hånden, som forhåbentlig vil give mange gode ideer til dig
og dine 4H'ere.
Instruktørmaterialet giver dig dels en udførlig vejledning i, hvordan man hjælper 4H-børn med
at plante træer, dels ideer til sjove aktiviteter, undersøgelser og ekskursioner omkring emnet
skov.
Hvordan skal materialet bruges?
Materialet er skræddersyet til den enkelte klub - forstået på den måde, at det kan bruges på
mange forskellige måder - afhængig af klubbens størrelse, børnenes ønsker og muligheden
fortælles møder.
Instruktørmaterialet giver dig mulighed for at lære 4H'ere noget om udviklingen fra et lille frø til
et voksent træ. Mottoet er: lær ved at udføre.
Børnene skal altså selv i gang med at så, plante, passe og pleje deres træer.
Det praktiske arbejde med træerne kan suppleres med nogle af de mange sjove og lærerige
aktiviteter fra materialets 4. del - specielt i perioder hvor der ikke er meget arbejde med 41-
1'ernes egne træer.
Til instruktørmaterialet hører et opgavehæfte til 4H'erne. Det er udformet, så det kan bruges
både som enkeltmandsopgave og som gruppeopgave.
I kan vælge at plante børnenes træer samlet som i en lille planteskole eller lade 41-1'erne
plante og passe træerne hjemme - det er helt op til jeres ønsker og muligheder.
Aktiviteterne fra 4.del kan også bruges som småopgaver på aktivitetsdage for børn og deres
forældre, som inspiration eller som supplerende opgaver til opgavehæftet for ekstra interesserede
børn.
Afsnittene kan bruges hver for sig som småemner på fælles møder - som diskussionsemner
mellem børn og instruktøren.
For eksempel kan l på et fælles møde vælge at beskæftige jer med et af følgende emner:
naturhensyn i skoven, træers vækst, træerne året rundt, hvad er et frø, hvordan spredes
forskellige frø, hvilke ting er lavet af træ, hvem tager sig af skoven osv.
Undervejs er der desuden givet forslag til mulige ekskursioner fx sammen med forældrene.
l dette materiale er hovedvægten lagt på Bøg og Eg - for overskuelighedens skyld. Bøgen er
et meget vigtigt materiale for træindustrien og kaldes vores nationaltræ. Egen udmærker sig
ved at kunne trives på jorde, hvor andre løvtræer må give op. Samtidig er egen vel nok det af
vore træarter, som huser flest fugle, dyr og insekter.
Som instruktør kan du vælge at inddrage andre træarter, som måske er mere aktuelle i jeres
egn.

Instruktørmaterialet består af fire dele:
1.DEL: FØR VI GÅR I GANG
Praktiske oplysninger samt en generel indføring i emnet.
2. DEL: FRA FRØ TIL TRÆ
Nøjagtige anvisninger på - hvornår man indsamler frø, hvordan man sår dem, hvornår
træerne skal plantes ud osv.
3. DEL: PRAKTISK SKOVBRUG
Praktisk skovarbejde og forslag til ekskursioner i tilknytning til træindustri.
4. DEL: AKTIVITETER
Forslag til andre aktiviteter - der kan udføres sideløbende med, at børnene planter træer.
På grund af materialets mange muligheder er der ikke udarbejdet et egentligt arbejdsprogram
for instruktøren. Der er dog opstillet en kalender som en oversigt over selve træplantningsaktiviteten.
De træer, som plantes på 4H-jord, kan gå i arv til nye 4H-ere. Klubben kan evt. påbegynde en
fælles dagbog om træerne, hvor udviklingen følges med angivelse af mål, tegninger,
fotografier og fælles oplevelser.
GOD FORNØJELSE!

1. DEL: FØR VI GÅR I GANG
1. Hensyn i skoven
Generelt.
Man må gerne færdes i skove hvortil der fører en offentlig vej, offentlig sti, eller en privat vej -
der ikke er lukket ved skiltning.
Ophold og færdsel i skoven sker på eget ansvar.
Både i offentlig og privat skov, har skovens personale myndighed til at bede om legitimation
af besøgende, der overtræder reglerne.
Man må gerne gå forbi beboelse - men ikke gøre ophold inden for 50 meter derfra.
Tobaksrygning er forbudt i tiden l. marts- 31. oktober i nåletræsplantager, i ung skov samt på
eller i nærheden af lyngklædte arealer eller græsbevokset skovbund.
Skovejeren kan ved opslag lukke skoven, hvis der er farligt at gå, pga. skovning, jagt,
brandfare eller giftudbringning.
Det må man altid:
- Samle nødder, bær, svampe, lav, mos og blomster til eget forbrug.
(I private skove kun fra sti eller vej)
- Have sin hund med i snor.
- Gå og cykle på skovens stier og veje.
Det må man ikke:
Man skal altid tage hensyn til naturen, når man færdes i skoven.
Uanset hvilken skov man færdes i, må du selvfølgelig aldrig:
- beskadige hegn, træer og bygninger.
- genere dyr og fugle.
- smide eller nedgrave affald.
- tænde bål.
- medbringe larmende radioer, båndoptagere eller musikinstrumenter.
Tilladelse fra skovejeren kræves til:
- at jage, fiske i søer og vandløb, opstille telte eller campingvogne.
- særlige arrangementer - så som orienteringsløb, ekskursioner o.l.
- opsætning af skilte i forbindelse med arrangementer.

For private og offentlige skove gælder der lidt forskellige regler, som du kan se her:
Privat-skoven:
- Her må man kun færdes på eksisterende veje og stier.
- Her er man velkommen fra kl. 7 til solnedgang. I månederne november, december, januar
og februar fra solopgang til solnedgang.
- Her må I også tage kogler og frø, grene og kviste til eget forbrug, men altid kun de
vækster, som I kan nå fra vejen.
- Der kan være særlige skilte, man skal rette sig efter. Tilladelse fra skovejeren kræves når
man ønsker at færdes i en skov under 5 ha eller ønsker at ride skoven.
Stats-skoven:
- Her må I foruden veje og stier også gå i skovbunden.
- Her må I cykle på veje og stier og ride på særlige ridestier.
- Her er I velkommen hele døgnet.
- Her må I skære kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Tilladelse fra ejeren kræves ved
indsamling af frø, kogler, grene og kviste.
Hvis du ikke ved, om skoven er privat eller offentlig, kan du henvende dig til det lokale statsskovdistrikt,
til Dansk Skovforening eller til Skov og Naturstyrelsen.
I de offentlige skove skal tilladelser indhentes hos det lokale statsskovdistrikt.
Forslag til diskussion:
- Hvorfor har man regler for brug af skoven?
- Hvorfor skal vi passe godt på naturen?
- Den offentlige skov er indrettet til at tåle mange besøg, mens privat skoven ofte har det
formål at producere træ. Er det mon derfor, at reglerne er lidt forskellige for de to slags
skove?
- Diskuter forskelle og ligheder?
- Hvilke regler, synes I, er de vigtigste?

2. GODE TIPS TIL SKOVTUREN
a. Om påklædning
Om efteråret er det næsten altid koldere, end man regner med. Støvler er en god idé, da det
ofte er fugtigt på denne årstid.
Det er bedst, hvis tøjet er i brune eller grønne farver, så ses I ikke så let af skovens dyr. Husk
tykke sokker i gummistøvlerne.
b. Færdsel
Hvis I går stille og roligt, vil I se og høre mange ting i naturen. Undgå at tale højt og træde på
tørre grene og raslende blade. Selv grenenes skraben mod tøj kan være nok til, at dyrene
hører jer.
c. Værd at medbringe:
- en lup til iagttagelse af små dyr og insekter
- en pose til indsamlede ting
- evt. fotografiapparat og kikkert
- en lommekniv
d. Harpiks på hænder og tøj
Ofte sker det at man får harpiks på hænder og tøj. På granstammernes nederste del ses en
grå/grønlig algebelægning. Harpiks på hænderne kan neutraliseres med støvet fra algerne.
Harpiks på tøj fjernes med kogesprit. Pletten gennemvædes med kogesprit og trækker i 10-15
minutter før vask. Vær opmærksom på at ikke alle syntetiske stoffer tåler sprit.
3. HVAD ER EN SKOV
For at et område kan kaldes en skov, skal man kunne finde følgende ting:
Der skal være træer og typiske skovurter og blomster. Der skal være et bestemt klima og man
skal kunne finde almindelige skovdyr.
Hvis der vokser mange forskellige slags træer og buske i skoven, kalder man den for en blandingsskov.
I sådan en skov findes der mange forskellige planter, dyr og insekter.
Monokulturen er blandingsskovens modsætning. I en monokultur vokser der nemlig kun en
slags træer fx kun bøgetræer eller nåletræer. I sådanne skove er dyrelivet knapt så varieret.
Forslag til diskussion:
Diskuter forskellene på blandingsskoven og monokulturen.
Hvem har gavn af monokulturen?
Hvem er den til skade for?

4. SKOVEN FØR OG NU
Allerede for 130 millioner år siden var der skov i Danmark. Det ved man fra undersøgelser af
det Bornholmske kullag. Sammensætningen af træarter var på den tid meget anderledes fra
de skovtyper, vi kender i dag.
For ca. 10.000 år siden dominerede birk og fyr. Egen indvandrede for ca. 8000 år siden og
omkring 400 f.kr. kom bøgen til Danmark. (se tabel 4 i appendiks)
I den ældre stenalder strejfede menneskene om som jægere i skovene, som stort set dækkede
hele Danmark. Undersøgelser af stenalderens affaldsdynger har vist, at 90% af trækullene
var eg. I den yngre stenalder omkring 2.500-400 f. kr. begyndte man at rydde skov for at dyrke
jorden. Skoven blev dels fældet dels afbrændt. Da man ikke forstod at gødske jorden, blev
et nyt stykke skov ryddet, når jorden var udpint. Denne måde at dyrke jorden på kaldes svejdebrug.
Den næste store skovrydningsperiode faldt i jernalderen ca. år 800-1000. Klimaet ændrede
sig i den grad, at det blev nødvendigt med bedre boliger for at kunne holde varmen. På den
tid blev Danmarks ældste landsbyer anlagt.
Omkring 1150-1250 blev yderligere skov fældet af blå. Kirkens mænd og flere landsbyer blev
anlagt. Befolkningen voksede og dermed behovet for landbrugsarealer.
I slutningen af 1500 t. opstår den første knaphed på eg. I Ribe udstedes der forbud mod udførsel
af egeplanker. I Sønderjylland indførte man en helt speciel lov, i slutningen af det 16.
århundrede, for at forbedre træsituationen. Unge mænd skulle plante et vist antal ege- eller
bøgetræer, før de kunne ægte en brud. Rester af disse brudeskove kan endnu ses i
Nørreskoven på Als.
Frem til 1670, hvor den første skovlov kom, havde jorden været til fri afbenyttelse. Enhver
kunne rydde skov og slå sig ned, hvor man havde lyst.
Skovloven kom, fordi mange skove efterhånden var blevet helt ødelagt af overdreven hugst
og af kreaturer og svin. Kreaturerne græssede i skovene og svinene åd sig fede i de olden,
som faldt om efteråret. Regeringen frygtede at der for alvor ville opstå træmangel og indførte
derfor nogle love til beskyttelse og fremme af skoven.
Omkring 1800-tallet var skovenes egeforråd opbrugt. Egetræerne var blevet brugt til bygning
af datidens store fregatter. Til blot en fregat gik der mindst 1200 gamle ege og ca. 2000 til et
linie skib med 74 kanoner. Et forbud om at anvende egetræ til kister kom blå. i 1784.
Man begyndte nu for alvor at plante egetræer, for at man også i fremtiden kunne være sikker
på at have egestammer til skibsbygning. De egetræer, som er hugstmodne i dag, er fra den
tid og kaldes derfor ofte for "flådebevoksninger". På Frederiksborg egnen står Dronningens
Egetræer. De siges at være plantet af dronning Margrethe I. for 700 år siden og udvalgt af
Frederik d. VI. til flådens genopbygning.

I midten at 1800-tallet blev det muligt at transportere træ fra andre lande og man gik over til at
bruge kul til brændsel. Pludselig var man næsten uafhængig af skovene. I slutningen af 1800tallet
blev det desuden muligt at bygge jernskibe - således faldt også interessen for egedyrkning.
Interessen for skovplantning er heldigvis igen blevet vakt. Vi ved at skovene har stor betydning
for dyrelivet, som filtre for forurenet vand og luft og som rekreativt område for mennesker.
Desuden har skovene indvirkning på vandafstrømning, klima og sandflugt. Der er derfor
al mulig grund til, at vi passer godt på skoven og bliver ved med at plante nye træer.
Se tabellerne 2 og 3 i appendiks.
Tabel 2. Udvikling i skov og plantagearealet fra 1923-1976.
Tabel 3. De forskellige træarters procentvise andel af skovarealet 1976.
Forslag til diskussion:
Hvorfor er skoven vigtig?
Kunne vi undvære skoven, hvorfor?/hvorfor ikke?

5. NÆRINGSSTOFFERNE CIRKULERER
Hvorfor kan vi ikke undvære træerne?
Mennesker og dyr trækker vejret, fordi ilt er nødvendigt for at kunne leve. Træerne producerer
den ilt, vi forbruger. Til gengæld har træerne behov for den kuldioxid CO2, som vi udånder.
Produktion af træets brændstof
For at kunne leve og vokse har træet behov for sollys, vand, kuldioxid og næring. Sollyset
kommer selvfølgelig fra solen. Kuldioxid fra luften. Vand og næring fra jorden.
Kuldioxid kommer ind i bladene gennem små åbninger - de såkaldte spalteåbninger. Noget af
det vand som træet optager, spaltes af solenergien til ilt og brint. Ilten forsvinder ud af bladene
gennem spalterne, hvorimod brint og kuldioxid tilsammen danner druesukker. Denne proces
kaldes for fotosyntesen. Druesukker fungerer som brændstof for træets vækst.
Genbrug af næring.
De blade som træet taber om efteråret, indeholder næring, blå. kvælstof, som træet kan genbruge.
Træet har først mulighed for at optage denne næring, når bladene er blevet nedbrudt
af jordbundsorganismer. Svampe og bakterier er de første til at angribe bladene. Herefter er
det lettere for mider, bænkebider, tusindben og andre insekter at komme til. Regnormene
trækker bladene ned i deres gange og spiser dem. Ekskrementerne fra regnorme og andre
smådyr indeholder de næringsstoffer, som træet har behov for.
Når træet genbruger, siger man, at stofferne cirkulerer.

6. TRÆET ÅRET RUNDT
FORÅR
Om foråret springer bladene ud og træet
blomstrer. Stammen vokser for at kunne
forsyne de nye blade med næring og vand.
EFTERÅR
Om efteråret falder bladene af. Først trækker
træet næring og grønkorn tilbage i grenene.
Derfor får bladene sine røde, gule og brune
efterårsfarver. Frugterne modner og falder af.
SOMMER
Om sommeren bliver bladene mørkegrønne.
Træet forbereder sig til vinteren. Det lagrer
næringsstoffer i rødder, stamme og grene.
VINTER
Om vinteren kan træet ikke vokse. Det mangler
lys og varme. I hviletiden modner de nye
forårsskud. Træet sikrer sig mod frost ved at
have en høj koncentration af sukker og salte i
cellerne.

7. BØGEORDENEN
Både egen og bøgen hører til Bøgeordenen. Træerne i denne orden blomstrer med både
han- og hunblomster. Man kalder derfor blomsterne for enkønnede. Ved vindens hjælp føres
pollen fra hanblomsten til hunblomsten. Frugten er en nød.
a. Bøgen - Danmarks nationale træ.
Bøgen er vores vigtigste løvtræ. Æren for at bøgen også er blevet vores nationale træ,
tilfalder til dels Oehlenschlåger, som inspireret af bøgene skrev:
Det er et yndigt land - det står med brede bøge –
nær salten Østerstrand .......
Vort gamle Danmark skal bestå - så længe bøgen spejler -
sin top i bølgen blå.
Digteren ridsede sit navn i en bøg mellem Kildesøen og Fuglesøen i Dyrehaven. Navnet var
endnu synligt i 1960. I skovbruget fældes bøgen i en alder af 90-120 år. Den kan dog blive op
til 300 år. Bøgestammen vedbliver som regel at være glat med en grålig farvet tynd bark.
Den officielle udsprings dato er den 10. maj. Hvert år holder man øje med tidspunktet for den
første bøgs løvspring. Spiste man de først sete udsprungne bøgeblade, troede man sig i
gamle dage fri for febersygdomme.
Bøgens frugt kaldes bog. I den piggede frugt sidder der to trekantede nødder. Bøgens bog
smager næsten som hasselnødder. Bog blev tidligere brugt til opfedning af svin. Svinene
gjorde nytte ved at træde bog ned i jorden, så de kunne spire. Efter gode år med bog kom der
mange nye træer frem - de såkaldte svineforyngelser.
Bøgeved er bl.a. blevet benyttet til runestave. På dem indridsede man de første bog-staver.
En "læsebog" har altså fået sit navn fra bøgen.
Bøgen er det løvtræ, der tåler mest skygge. Træet kaster selv meget skygge, fordi bladene
sidder på en måde, så de udnytter sollyset bedst. Man siger, at bladene danner bladmosaik.
Blandt andet pga. bøgens skyggegivende evne udkonkurrerer bøgen andre træer og forekommer
derfor ofte i renbestand.
Bøgens grene og blade står for mod, tapperhed og glæde. Statuen af " Landsoldaten" i Fredericia
holder en bøgekvist i hånden.
Når skovens "folk" siger, at bøgen er god til at rense sig - ja, så mener de, at visne grene
falder af tæt ved stammen uden at efterlade "skadelige" knaster.
b. Egen - vor næst vigtigste løvtræ.
Egens frugt hedder agern. Hvert agern sidder i en skål med stilk. Skål og stilk ligner nærmest
en lille pibe. Mange agern i oktober varsler om en hård vinter. Bliver de brune blade yderligere
siddende på, efter den første frost, er det desuden et varsel om meget sne.

Den mest almindelige eg i Danmark kaldes stilkegen, fordi agernskålens stilk er meget lang.
Vinteregen har ingen stilk på skålen, men som regel sidder flere agern sammen i klaser. Der
findes mange mellemformer mellem Stilkegen og Vinteregen.
Egen springer ud sidst i maj. Et rim lyder: springer eg før ask, giver sommeren vask - altså en
våd sommer.
I sin første ungdom vokser egen lige så meget som andre træer, selv om den er kendt for at
være langsomt voksende.
Den unge eg har en glat, blank og grålig bark. De gamle ege får en grov længdefuret skorpebark.
Ved fuld udvikling er egen 100-200 år gammel, men den kan blive mange hundrede år.
De ældste egetræer i Danmark findes i Nordskoven ved Jægerspris. De hedder Kongeegen,
Storkeegen og Sneegen. Kongeegen er med sine ca. 1500 år det ældste levende væsen i
Danmark. Omkredsen i brysthøjde er 13,9 m. Højden er 17 m. Det siges, at Frederik d. VII og
Grevinde Danner har søgt ly for tordenvejr i den hule stamme.
Gamle forkrøblede ege har inspireret mange digtere. H.C. Andersen menes at være blevet
inspireret af en gammel eg, ved Århusvejen i Silkeborg Nordskov, til at skrive eventyret om
"Fyrtøjet".
Egen er vores mest stormfaste træ, pga. dens kraftige pælerod. Lynet synes oftere at slå ned
i ege end i andre træer, derfor plantede man tidligere en eg nær gårdene som en slags lynafleder.
Hvis egen blev fældet, ville gården brænde eller der ville ske en anden alvorlig ulykke.
Undersøgelser:
Undersøg de forskellige egetræer i skoven og se om der er forskel på agern skålens stilk!
- Er det Stilkegen, Vinteregen, eller en mellemform som vokser i denne skov?
Agern falder let fra hinanden, når man forsøger at flække det.
I hver halvdel ligger der et kimblad.
Prøv at flække et agern!

8. SAGN, MYTER OG OVERTRO
Til ege- og bøgetræer knytter der sig en del overtro, sagn og myter.
Lægemidler
Der var ikke de lidelser eller sygdomme, som afkog og safter fra de to træarter ikke kunne kurere.
For eksempel hjalp afkog af egebark og blade mod håraffald og filipenser. Mod diarré
skulle man drikke destilleret vand af egeblade. Forgiftning blev klaret ved indtagelse af knuste
agern med vin eller øl. Åndenød forsvandt ved at drikke en te brygget på tørre nyudsprungne
knopspidser og bøgeblade kunne tygges for dårlig ånde.
Man troede også, at sygdomme direkte kunne overføres til bøg og eg. Neglestumper sat fast i
egetræet ville helbrede gigt og tandpine.
Hultræer kan opstå, hvis der vokser to stammer frem fra samme rod, som senere vokser
sammen og bliver til en stamme. Sådanne træer mente man besad helbredende kræfter. Den
syge skulle nøgen kravle igennem hullet og ville på den måde blive født på ny - sund og rask.
Mindetræer
Ret almindeligt er det at plante træer ved bestemte begivenheder og mange træer har fået et
bestemt navn efter personer eller hændelser.
Grundlovsege eller kvindeege blev mange steder plantet til minde om grundloven, af den 5.
juni 1915, hvor kvinderne fik stemmeret. Kvindeegen på Tåsinge ville ikke trives. Det blev
sagt, at mændene tissede på træet hver aften.
Niels Ebbesens eg, i den nordlige udkant af Riis Skov, er et andet velkendt eksempel på
mindetræer. Det siges at Niels Ebbesen bandt sin hest til træet, da han kom tilbage fra
Randers, efter mordet på den kullede greve – Grev Gert i Randers. Egen væltede i juni 1992
og skal nu blive liggende, til den er rådnet bort.
Sagn
Det siges, at Bogø fik sit navn efter de bøge og ege Dronningen af Bogø plantede. Hun fik, af
kong Hans på Falster, lov til at beholde øen, til hun havde høstet en udsæd. Hun var så smart
at så agern og bog, som skulle stå mere end 100 år, før de kunne høstes.

9. FRØETS HEMMELIGHED
Frø sikrer, at arter af planter og træer videreføres. Et frø består af en frøskal og en frøkeme.
Inde i frøkemen er der et lille anlæg, kimen, som kan blive til en ny plante med rod og spire.
Frøet indeholder også en "madpakke", som den lille plante kan leve af, mens den spirer frem.
"Madpakken" kan findes i selve kimbladene – som hos agern. Når næringen ikke ligger i kimbladene,
findes den i en anden del af frøet, som kaldes frøhviden. Når planten har dannet
rod, kan den selv hente næring op fra jorden.
Jo større frøet er, jo større "madpakke" har det med. Derfor kan store frø generelt tåle at blive
sået dybere i jorden end små frø. De største frø er som regel også udsat for mest konkurrence
fra andre.
10. HVORDAN SPREDES FRØ
Frø kan spredes på mange måder. Nogle frø får hjælp af vinden eller dyrene, mens andre frø
er skabt til at kunne sprede sig selv. Eksempler på frøspredning:
Selvspredning: Frøene kastes med megen kraft bort fra planten (stedmoderblomst, storkenæb,
gyvel, skovsyre).
Vindspredning: Frøene kan være forsynet med svævehår (mælkebøtte, pil), vinger (gran,
fyr, ask, birk) eller være så små, at de kan fyge af sted (lyng, soldug, husløg).
Rystespredning: Når planten bevæges af vinden, slynges frøene ud (valmue, klokkeblomst).
Dyrespredning: Frøene hænger fast på dyr v.h.a. kroge eller vedhæng (burresnerre, hundetunge,
skovmærke) eller de klæber sig fast i våd tilstand (vejbred, karse).
Spisespredning: Frø og frugter ædes og passerer gennem dyrets fordøjelseskanal (tjørn,
ribs, hyldebær).
Transportspredning: Frøene spredes via dyrs indsamling (hassel, bøg, eg, hestekastanie)
Vandspredning: Frø eller frugter indrettet til at flyde på vand (gul åkande, vandaks)

2. DEL: FRA FRØ TIL TRÆ
11. HVAD ER OLDEN
Bøgens og egens frugter - bog og agern - kaldes under et for olden. Olden kommer fra oldnordisk
og betyder spiselig frugt. I gode olden år kommer der særlig mange olden. Det sker
ofte efter et tørt år. Gode olden år indtræder for Bøgens vedkommende ca. hver 5-8 år, for
egens vedkommende ca. hver 2-4 år.
Bøgen og egen danner som regel ikke nødder, før de er 40 til 50 år gamle. I gode olden år
kan der falde 100 - flere hundrede olden pr. kvadratmeter.
Et godt olden år betyder ikke nødvendigvis mange nye træer. En del olden bliver spist at
skovens dyr eller angrebet af svamp. Nogle kan ikke spire og andre lander på steder, hvor
spiring ikke er mulig. Af de frø som spirer går nogle til i frost andre trampes ned eller ædes.
Kun meget få af de mange nedfaldne olden opnår således at blive til et stort træ.
12. HVORDAN SPREDES OLDEN
Egens og Bøgens frugter er meget næringsrige. Skovskader, duer, fasaner og andre fugle
samt ræve, egern og mus spiser olden. Om efteråret samler dyrene vinterforråd. Nogle gange
taber dyrene agern og bog eller de glemmer, hvor de har gemt deres forråd. De olden som
tabes eller glemmes kan blive til træer, som vokser op langt fra modertræet.
Forslag til diskussion:
Hvorfor slæber dyrene afsted med frugterne i stedet for at spise dem på findestedet?
Hvilken fordel har træerne af dyrenes frøtransport?
Hvordan spredes andre træers frø?
Hvilke frugter har størst mulighed for at spire, de som gemmes i et hult træ, i en forladt
fuglerede, under en brændestabel eller i et musehul?
13. TIDSPUNKT FOR INDSAMLING AF OLDEN
I oktober-november modner træernes frugter. Børnenes efterårsferie er derfor et godt tidspunkt
for indsamling af olden. Om foråret finder man ikke så mange olden. Mange er blevet
spist af skovens dyr i løbet af vinteren. Olden som er beskadiget af orm og dyrebid, kan ikke
bruges.
(Husk de gældende regler for samling af frø og kogler)

14. OPBEVARING AF OLDEN
I planteskolerne gemmer man frø fra gode olden år til år, hvor der er få olden. Ved opbevaringen
skal man sørge for, at frøets livsprocesser ikke går i gang. Det gør man ved at holde
frøet tørt og koldt i lufttæt emballage.
Det kan være svært for 4H-erne at opbevare frøene helt rigtigt som i en planteskole. Det
bedste vil være at så dem med det samme. Hvis det ikke er muligt, bør de højest ligge en
uge. I så fald skal olden lægges i en plasticpose som lukkes og anbringes i garagen eller
udenfor.
15. SÅNING
Når skovejeren går tur i skoven, sår han nogle gange agern eller bog, der hvor han synes, der
burde være et træ. Han stikker nogle frø 5-10 cm ned i jorden - så mus, fasaner og duer ikke
finder det.
For 4H'ere er det sjovest at så agern og bog i urtepotter, så de kan følge med i deres egne
træers udvikling.
I kan bruge plastic- eller lerpotter, men der skal være huller i bunden, så overskydende vand
kan løbe fra.
I potterne kan I fylde alm. sandblandet havejord.
En gylden regel siger, at man skal så frø lige så dybt, som de er tykke. Det vil sige ca. 1,5 cm
dybt. Læg 3 eller 4 frø i hver potte. Når 4H'erne sår, skal de sørge for god kontakt mellem jord
og frø. Frøene kræver nemlig fugt for at kunne spire. Jorden skal være fugtig men ikke våd.
Nedgrav potterne udenfor i skygge og læ. Når potterne står udenfor, behøver I ikke at vande i
løbet af vinteren. Herved undgås problemer med dannelse af en hård jordskorpe eller vandmættet
og iltfattig jord.
I kan desuden prøve med frugter af ahorn, birk, gran og kastanie.

16. SPIRING
Nogle frø kan spire året rundt, men de fleste spirer i foråret. Kombinationen af lys, varme og
fugtighed får olden til at spire i maj. Spiringen begynder med, at frøet optager vand. Roden arbejder
sig først ud gennem skallen. Den vokser lodret ned i jorden - pga. tyngdekraftens påvirkning
- og hager sig fast. Rodspidsen er omgivet af en rodhætte, der danner slim. Slimen
smører rodens vej. Det lille skud, kimstænglen, begynder nu at vokse opad mod lyset.
Stænglen er bøjet for at beskytte knoppen på vej op gennem jorden. Først når knoppen er
overjorden retter stænglen sig ud.
Hos eg bliver de to første blade, kimbladene, liggende inde i agernet. Når bøg spirer, vokser
kimbladene med op af jorden. Man kan tydeligt se forskel på kimbladene og bøgens almindelige
blade. Kimbladene er nyreformede og tykkere. Den lille plante kaldes en kimplante.
Vær opmærksom på, at man højest kan forvente, at cirka 60 procent af bognødderne spirer.
Spireprocenten kan forventes lidt højere for agern.
Under spiringen skal 4H'ernevære omhyggelige med at holde jorden fugtig. De små spirer
kan ikke tåle at tørre ud. På den anden side skal man også passe på, at spirerne ikke drukner.
I 4. del er det beskrevet, hvordan spiringen kan følges over og underjorden hos en bønne.
17. FRA POTTE TIL BED
Om efteråret når de små træer har smidt deres første blade, skal de plantes ud i bed. I bedet
skal der være 10 cm mellem rækkerne og 10 cm mellem hvert træ i rækken. Bedet må gerne
anlægges, så de små træer får lys. Bedet skal være tilberedt som et ganske almindeligt grønsagsbed
med løs jord. Husk at anlægge gangstier, så I let kan luge mellem alle planter.

Hvis træerne gror under optimale betingelser som i en planteskole, kan de vokse en halv meter
om året. Har træerne det mindre godt, vokser de måske kun 5-10 cm om året. Træerne
skal blive i frøbedet i 2-3 år eller indtil de er 30-50 cm høje.
a. Ammetræer
Især bøgen er meget følsom over for forårsnattefrost. Derfor er det almindeligt, at man planter
rødel, birk, el, pil, poppel eller lærk sammen med bøg. Disse træer vokser hurtigt i ungdomsårene
og springer tidligere ud end bøg. På den måde beskyttes bøgen mod frostskader og får
læ og skygge. Sådanne træer kaldes for ammetræer.
Frost i bøgens nyudsprungne skud kan betyde, at stammen får en forkert form. I skovbruget
fælder man ammetræeme, når der ikke er brug for dem længere.
18. PLEJE AF BEDET
Det er meget vigtigt, at de små frøplanter holdes fri for ukrudt. Ukrudt konkurrerer med de
små ege og bøge om både vand, næring og lys. Når ukrudtet fjernes, mindskes desuden risikoen
for frost. Det skyldes, at vindbevægelsen bliver større nær jorden. Mens planterne er
små, skal de vandes. Faren for at rødderne tørrer ud er stor de første leveår.
Når bøgen er blevet lige så tyk som en blyant, er den udsat for musegnav. Det er markmusen,
som undertiden gnaver barken af bøgen hele vejen rundt, så højt som den kan nå.
Saftbaneme afbrydes og træet dør. Hvis I opdager gnav, kan I hyppe jord op omkring gnavet.
Er I heldige, vil bøgen udvikle nye rødder over gnavet. Ved at holde træerne fri for græs kan I
forebygge. Musene angriber nemlig oftest, hvis der er græs, de kan gemme sig i.
Mus kan også finde på at bide barken af egen - men sjældent så alvorligt som ved bøg.
Harer og råvildt bider toppen af ege- og bøgeplanter. Skaderne på eg bliver sjældent alvorlige,
fordi egen har en evne til at sætte nye skud. Når bøg bides, kan det forsinke udviklingen.
19. FRA BED TIL BLIVENDE STED
a. Plantetid.
Løvtræer kan plantes ud om efteråret til langt hen på foråret. En regel siger efter 20. oktober
og frem til 15. april.
Foråret er en god plantetid - særligt for træer der skal plantes på åbne steder. Man kan plante
i det tidlige forår, så snart jorden er bekvem tør. Om efteråret skal man plante i gennemfugtig
jord dvs. efter regn. Sen såning om efteråret forøger faren for opfrysning, dvs. risikoen for at
træet pga. frost skubbes op af jorden og derved vælter. Samtidig øges risikoen for vinterudtørring.
Omplantning er det mest sårbare led i hele processen. Rødderne kan meget nemt skades af
solen, mens de er oppe af jorden. Derfor skal de opgravede træer lægges i skyggen. Hvis jor-

den er tør og falder af rødderne, kan man kaste et par skovlfulde jord over rødderne, eller
man kan lave en vælling af ler i vand og dyppe rødderne heri.
Rodbeskæring:
I planteskolen beskærer man rødderne, før man planter ud, så de kun er 15 cm lange. Det
gøres for at opnå et mere busket rodsystem og for at gøre plantningen lettere. Rødderne er
på det tidspunkt ca. 30 cm lange, så man kan fint plante om uden at beskære.
Hvis I har lyst, kan I prøve at beskære et enkelt træ. Dyp først rødderne i lervælling. Med en
havesaks klippes rødderne, så de kun er 15 cm lange.
b. Plantehullet.
Plantehullet graves rigeligt stort for at løsne jorden. Vær opmærksom på at jorden under et
spadestiks dybde kan være meget hård. Træet får den bedste start, hvis rødderne frit kan
vokse. Når I planter ud, behøver I ikke at fjerne den gamle jord fra rødderne, da det er bedst,
hvis de små fine rødder forbliver intakte. Hvis jorden er meget sandet, bør man fylde plantehullet
op med en god jordblanding, fx jord fra et andet sted i haven eller kompostjord.
Det lille træ graves op af frøbedet og plantes, i samme dybde som i frøbedet. Det er vigtigt, at
alle rødder kommer under jorden og får god kontakt med jorden. Jorden trædes nu forsigtigt
til. Planten skal sidde så godt fast, at man ikke kan trække den op, ved at trække i toppen
med to fingre.
Nu skal jorden vandes. Hvis der er tale om større træer gives en spand vand, inden de sidste
5-10 cm af jorden fyldes på.
Ved forårsplantning skal man være ekstra omhyggelig med vandingen. Det kan være nødvendigt
at vande udsprungne løvtræer dagligt den første tid. Hvis man planter træerne som i
skoven, skal der være 1,2 m mellem rækkerne og l m mellem træerne i rækken. Hvis træerne
skal plantes enkeltvis i fx haven, kræver de ca. l m x l m. Når træet er blevet en 3-4 år, kan
det klare sig selv. Indtil da skal det passes ved, at I fjerner ukrudt og vander.

c. Plantested.
Egen kan vokse på næsten enhver jord. Den kan klare sig på både stive lerjorde og lette
sandjorde. Den udvikler sig dog bedst på lidt fugtig lerblandet muld.
Bøgen er mere vanskelig. Den foretrækker ikke for sandede og ikke for lerede jorde. Den
trives godt på lerblandede kalkholdige muldjorde.
Hvis I ikke har 4H-jord til at plante træerne på, er der mange andre muligheder. Det er en god
idé at plante træer omkring landbrugsbygninger i det åbne land. Det giver læ og skygge om
sommeren. Store træer omkring fabriksbygninger pynter også.
På nordsiden af vandhuller er der ofte behov for plantning af træer. De giver læ og redepladser
til fugle og er gode skjulesteder for vildtet. På sydsiden må der kun plantes sparsomt, da
træernes skygge ellers vil sænke temperaturen i vandhullet og ødelægge livsbetingelserne.
Markskel er oplagte steder at plante træer. De pynter i landskabet og tiltrækker mere vildt.
Uanset hvor man ønsker at plante et træ, skal man altid først snakke med ejeren og få hans
tilladelse. I mange tilfælde kan kommunen hjælpe med at finde et egnet sted.
20. TRÆERNES FORM
Træers udvikling er bestemt af, hvor de står og hvor tæt de står.
Et fritstående træ kan få lys fra alle sider og vil få en stor krone med mange nedhængende
grene. Et enkeltstående træ bliver sjældent så højt som træer i skoven og det er mere udsat
for at blive skævt af vinden - især langs den jyske vestkyst.
I skoven står træerne så tæt, at de nederste grene ingen lys får - de visner og falder af.
Træerne i skoven får derfor ofte en glat stamme og en mere ret form, ved at stræbe opad
mod lyset. Træerne i randen af skoven får kun lys fra den side, der vender væk fra skoven.
Derfor bliver træerne i randen ofte skæve. Dette gælder særligt træer som kræver meget lys.
Træernes væksthastighed er desuden afhængig af jordbunden (se tabel 5 i appendiks).
4H'eme kan selv undersøge lysets indvirkning på planterne ved et karseforsøg. Se i 4. del
under lysets indvirkning.

21. STIKLINGER
Mange træarter kan formeres ved hjælp af stiklinger i stedet for frø. En stikling er en lille kvist
af træet, som enten sættes i vand til den har slået rødder eller stikkes direkte ned i jorden.
Stiklingen skal have mindst en knop. Hos nogle træarter skal stiklingen allerede tages om
vinteren.
Stiklingen skal være lige så lang og tyk som en blyant. Da stiklingens snitflade er meget udsat
for angreb af bakterier og svampe, kan det nogle gange være en fordel at bruge steril jord.
Steril jord er fri for smitte.
Stiklinger kan kun opbevares i kort tid i skygge ved høj luftfugtighed. Hvis man vil opbevare
dem i længere tid, skal de anbringes i kølerum.
Den plante, som man tager stiklingen fra, skal være sund. Stiklingen skal nemlig kunne klare
sig, med den næring den har i sig, til den har dannet rødder.
Stiklingen har også svært ved at skaffe sig vand uden rødder. Derfor skal den stå i luft med
en høj fugtighed for ikke at tørre ud. Man kan fx sætte en klar plasticpose over stiklingen.
Det er nemt at lave stiklinger fra et piletræ. Den afskårne pilegren stikkes ned i fugtig jord.
Meget hurtigt vil den slå rod og vokse op.
Man kan også med succes tage stiklinger fra poppel. Stiklingerne afskæres som beskrevet
ovenfor 2-3 mm over en knop. Stiklingerne sættes i jorden om foråret med øverste knop i
jordoverfladen.
a. Steril j ord:
4H'erne kan selv prøve at fremstille steril jord. En bradepande dækkes med staniol og fyldes
med fugtig jord. Jorden bages en times tid ved 120 grader. Husk at jorden skal være afkølet,
inden I sår eller planter i den.

3. DEL: PRAKTISK SKOVBRUG
22. SKOVENS FOLK
Hvis skoven får lov til at passe sig selv, vil træer og buske skyde op over alt. Det er "skovfolk",
som passer og plejer skoven og hermed regulerer væksten.
Skovarbejderen udfører det praktiske arbejde i skoven. Han planter træer og holder rent mellem
dem. Skovarbejderen sørger desuden for at vedligeholde hegn, vej spor og grøfter, ligeledes
fælder han træer og hugger brænde.
Skovfogedens job er at lede og fordele arbejdet i skoven. Det er ham, som afgør, hvilke træer
der skal fældes og han vurderer træets kvalitet ved salg. Han sælger træ og udfører regnskaber.
Undertiden er det også ham, som holder jagten. Skovfogedens hus ligger ofte ved skoven,
så han kan holde øje med skoven døgnet rundt.
Skovrideren tager sig af planlægningen på lang sigt, men han ved også besked med, hvad
der dagligt foregår i skoven.
Når det drejer sig om små skovbrug, kan skovfoged og skovrider være en og samme person.
a. Menneskespor i naturen.
Går man en tur i skoven, kan man se forskellige afmærkninger, som skovens folk har sat. Det
kan fx være gule eller rødmalede ringe på stammerne, specielle ridser i træernes bark eller
kileformede stykker træ, som ligger spredt i skovbunden. Man kan også se fældede træer forsynet
med numre. Der kan være pæle, som inddeler skoven i parceller. Foderkasser til dyr
sættes også op af skovens folk.

Forslag til ekskursioner:
Skoven
Tag på ekskursion til en nærliggende skov. Det er en god måde at give 4H-bømene større
kendskab til skovarbejde. Ring til skovfogeden først og aftal tid for et besøg. Skovfogeden
kan fortælle jer meget forskelligt om skoven, blå. hvad de forskellige afmærkninger betyder,
hvordan skovarbejderen går klædt og om hvordan skoven passes. Måske kan I få lov til at se
en fældning.
Det er en god idé at nedskrive nogle spørgsmål hjemmefra.
Naturskole
Mange naturskoler kan tilbyde aktiviteter omkring emnet skov. Hvis der ligger en naturskole i
dit område med oplagte emner, var den måske et besøg værd. Kontakt naturskolen i god tid.
Planteskole
Selv om nye træer kan spire frem af sig selv, leveres de små træer ofte fra en planteskole. På
planteskolen sørger man for, at de små nye træer er sunde og sygdomsfri. Besøg evt. en
planteskole og hør mere om deres arbejde.
23. HVAD BRUGES TRÆET TIL
Egen
Egetræets kerneved er brunt pga. garvestoffer. Garvestoffer yder beskyttelse mod bakterier,
svampe og insektangreb. Garvestoffeme er derfor årsagen til at egen har svært ved at rådne
og det forklarer, hvorfor egen kan blive så gammel.
Egetræ er meget holdbart og har derfor tidligere været brugt til skibsbygning, staldtømmer,
bundgamspæle og som husbygningstømmer til slotte og bindingsværkshuse. Man fremstillede
møbler, ølfade, markredskaber, stolper og kister af eg. Bedst kendt er den egekiste som
Egtvedpigen, i 1921, blev fundet i. Man undgik desuden mølhuller i tøjet, når det blev opbevaret
i en kiste af moseeg. I sengepotten blandede man urin og egesavsmuld til at samle lopperne
i.

Under 1. verdenskrig fremstillede man en kaffeerstatning af afskallede flækkede agern, som
man skoldede og ristede i smør - for til sidst at knuse dem.
I dag anvendes egetræ hovedsageligt til fiskekuttere, møbler, hegnspæle og parketgulve.
Egebarkens garvesyre bruges fx til at omdanne dyrehud til læder. Bark og blade giver gode
farver.
Bøgen
Bøgetræ er hårdt og tungt. Veddet indeholder ikke garvestoffer som eg, derfor er bøgetræ
ikke holdbart til udendørsbrug, med mindre det er imprægneret.
Bøg har også gennem tiden fundet mange anvendelser. Mælken satte et tykkere flødelag i
bøgebøtter end i egetræsbøtter. Aske fra bøgeved indeholder store mængder kaliumkarbonat.
Asken blev derfor anvendt til opblødning af vasketøj.
Under 2. verdenskrig fremstillede man peber- og kanelerstatning af træmel fra bøg. Bogkerner
kunne bruges som mandel- og marcipanerstatning.
I dag anvendes bøgetræ blå. til møbler, parketgulve, jembanesveller, træsko, ispinde,
tandstikkere og brænde. Bøg har en høj brændværdi og er let at kløve. Af nødderne kan man
fremstille en spiseolie.
Forslag til diskussion:
Hvad bruger man træ til?
Snak om hvilke ting der er lavet af træ på børnenes værelser!
Forslag til ekskursioner
Måske er der i jeres område mulighed for at besøge nogle af følgende arbejdspladser:
- Savværk
- Papirfabrik
- Finerværk
- Møbelfabrik

4. DEL: AKTIVITETER
24. SPIREFORSØG
Årstid: Hele året.
4H'eme kan prøve at lægge et agern i noget fugtig vat mellem to tallerkener. Så kan de holde
øje med spiringen og se hvad der sker. Når planten er ca. 5 cm lang, kan den plantes. (I kan
gøre det samme med andre frugter, fx kastanjer, ahornfrø og bog).
Hvis I har et tomt syltetøjsglas, kan I lave et andet spireforsøg. Foruden glasset skal I bruge
sand, et stykke trækpapir (evt. et kaffefilter) og et frø. Trækpapiret sættes fast med tape på
indersiden af glasset, hvorefter sand/jord forsigtigt fyldes ned i glasset. Så skal der vand på.
Til sidst kommer I et frø, fx en bønne, ned mellem glas og papir. Sørg for at jord ligger tæt op
ad filterpapiret, så det presses mod frøet. På den måde kan I iagttage, hvad der sker under
jorden, når frøet spirer.
Spirebogen, skrevet af Ulla Dietl, giver mange anvisninger på andre spireforsøg. Bogen kan
lånes på biblioteket.

25. TRÆERNES KENDETEGN
Vi kan kende forskel på træerne ved at iagttage knopper, blade, bark og frugter.
a. Blad-billede
Årstid: Hele året.
Hvert blad fungerer som en lille fabrik, hvor der produceres energi.
Bladene opfanger sollyset og bruger energien til træets vækst. Denne proces kaldes fotosyntesen.
Blade fra forskellige træer har forskellig form og kan være dækket af hår eller et vokslag.
Disse indretninger nedsætter fordampningen og kan beskytte mod angreb af skadedyr.
Prøv at undersøge forskellige blades opbygning og mønstre. I skal bruge papir og farvekridt.
Læg bladet på bordet med papiret ovenpå. Med farvekridtets flade side kører man hen over
det sted, hvor bladet ligger.
Undersøg begge sider af bladet. Er der forskel?
Hvorfor tror I der er forskel?
b. Knop-samling
Årstid: vinter
Uden blade kan det være svært at kende forskel på
træerne. Med lidt øvelse kan 4H'erne lære at genkende
træerne på barken og knopperne.
I skal lægge mærke til knoppernes farve, hvordan de
sidder på grenen og om knopperne sidder på en stilk.
Lav en samling af knopper. Grene med knopper skæres af
og tørres. Grene på ca. 10 cm er passende. Når grenene
er tørre, kan de sættes op på karton og forsynes med
navn og kendetegn.

c. Gnide-billede af bark
Årstid: Hele året
Et træ kendes blå. på barkens farve, mønster og opbygning. Barken beskytter stammen mod
udtørring og slid.
Hos bøg følger barken med, når stammen bliver tykkere. Derfor forbliver stammen glat. Når
egestammen vokser i omkreds, sprækker barken derimod.
Man kan undersøge barken ved at lave et gnide-billede. Fastgør et stykke fedttæt papir med
tape på barken. Gnid fast, men langsomt, med en fedtfarves flade side. På papiret kan man
nu se barkens mønster.
Prøv at sammenligne gnidebilleder fra forskellige træers stammer!
d. Din egen samling
Årstid: Hele året
Når man går en tur i skoven, kan man gøre sine egne iagttagelser. 4H'eme kan fx lave en lille
samling af blade og frugter fra forskellige træer. De forskellige træer kan tegnes på hver deres
papir og man kan så klæbe pressede blade og frugter ind de rigtige steder. På papiret noterer
man træets navn, kendetegn og hvad man ellers har iagttaget på og ved træet. I kan også
sætte jeres gnide-billeder af bark ind samt jeres tørre grene med knopper.

26. RØDDER
Årstid: Hele året
Rødder har to vigtige funktioner. De store rødder sørger for at holde træet fast i jorden. De
små rødder forgrener sig vidt og suger vand og næringsstoffer op fra jorden. Et stort træ kan
"drikke" flere hundrede liter vand om dagen. Rødderne påvirker på den måde jordens vandindhold.
Rådne rødder efterlader desuden gange i jorden, som letter nedtrængningen af regnvand
til grundvandet.
Jordbunden har stor indflydelse på røddernes form. På en tør bund vil planterne ofte udvikle
et stort og dybdegående rodsystem, som udgør størstedelen af plantens samlede masse. Det
modsatte er tilfældet på våd jord.
Rødderne skal have ilt for at kunne udvikle sig. De steder hvor grundvandet står højt, vil planten
derfor ikke udvikle et dybdegående rodsystem. Hvis jordbunden er meget hård, har rødderne
også svært ved at trænge ned.
Rodsystemet karakteriseres efter udviklingen i dybden.
Pælerod Trævlerod Skiverod Hjerterod
Eg og fyr har en pælerod, bøg og ædelgran en hjerterod mens birk og rødgran har en såkaldt
skiverod.
Egetræer er meget stormfaste, pga. deres vidtforgrenede rodsystem.
Undersøgelser:
Det sker at træer vælter i skoven. Undersøg rødderne på et væltet træ i jeres skov!
Hvordan ser rodnettet ud?
Er det dybdegående?
Er der mange små rødder?
Hvorfor tror I træet er væltet?

27. HVOR HØJT ER TRÆET?
Årstid: Hele året.
Højdemålinger er sjældent særlige nøjagtige. Her er to måder at måle træets højde på. I kan
sammenligne resultaterne fra de to metoder.
Metode 1.
Man går netop så langt væk fra træet, at træet får samme højde som en lineal holdt ud i strakt
arm.
A= Træets højde, B= afstanden hen til træet, C= linealens længde, D= din armlængde
Afstanden hen til træet kan man fx skridte af. Man skal kende sin skridtlængde og huske at
tage lige store skridt hele vejen hen til træet. Afstanden hen til træet er altså skridtlængde x
antal skridt.
Når man kender B, C og D, kan man finde højden A ved følgende udregning:
A = C x B =
D
Metode 2.
To 4H'ere stiller sig lige foran et træ. Den ene 4H'er går så langt væk fra træet, at hans kammerat
kun synes at være lige så høj som en blyant, der holdes ud i strakt arm. Fra dette sted
måler han hvor mange blyanter højt, træet er. Træets højde er lig antallet af blyanter gange
højden på den 4H'er, som stod under træet.

28. ÅRRINGENE FORTÆLLER
Årstid: Hele året
Hvert år bliver stammen tykkere, fordi en ring af nyt ved dannes under barken. Et træ vokser
hurtigst om foråret. Det ved, der dannes, kaldes vårveddet. Vårveddet har store hulrum for at
lette den store vandtransport op i træet. Om sommeren og efteråret vokser træet ikke så hurtigt.
Da vandbehovet er mindre dannes der celler med små hulrum - høstveddet. Fordi høstveddet
er tættere bliver vedringen mørkere end vårveddet. De to vedringe, der dannes hvert
år, kaldes tilsammen for en årring.
4H'eme kan lære meget om træets liv ved at studere årringene. Smalle årringe betyder, at
træet har vokset mindre end ellers - måske pga. tørke. Smalle årringe efterfulgt af mange
brede kan også skyldes, at træet har fået tilført gødning og derfor er begyndt at vokse mere.
Mørke ar mellem årringene kan være tegn på, at træet har været udsat for en skovbrand.
I kan finde ud af træets alder ved at tælle årringene. Et træ er lige så gammelt som antallet af
årringe.
29. LYSETS INDVIRKEN
a. Årringene afslører
Årstid: Hele året.
Træet kræver lys, vand og næring for at kunne leve. Træerne
forsøger at udnytte lyset bedst muligt ved at vende deres blade
efter lyset.
På solsiden, mod syd, udvikles der således flere grene og mere
løv end på nordsiden.
En træstub kan derfor ofte fortælle os, hvor verdenshjørnerne befinder sig. I syd er årringene
bredere end mod nord, fordi væksten kræver mere vand og næring på denne side. Det sørger
træet for ved at danne bredere årringe mod syd.
Du kan også orientere dig ved at kigge efter mos på træernes stammer. Mos vokser på nordsiden,
hvor der er skygge og mest fugt.
b. Karseforsøg.
Årstid: Hele året.
I kan også undersøge lysets indvirkning ved et karseforsøg. Så karse i tre bakker. Den ene
stilles på et mørkt sted (skab). De to andre stilles i en vindueskarm, men kun den ene bakke
vendes regelmæssigt.
Snak om hvad der sker og hvorfor det sker.

c. Anemonen
Årstid: Forår, april
Anemonen reagerer hurtigt på mørke. Dækker man den til, lukker blomsten sig og stilken bøjer
sig.
Prøv at lægge et stykke papir over nogle anemoner og iagttag hvad der sker!
Hvor lang tid går der, før blomsten reagerer?
30. BØGENS "KINERSERSKÆG"
På bøgestammer kan man ofte observere mørke ar, som sidder på tværs af stammen. Arrene
ligner omvendte V'er eller "kineserskæg" og stammer fra affaldne grene.
Er arret meget spidst har grenen siddet næsten lodret på stammen. Jo mere fladt arret er, jo
mere vandret har grenen siddet.
Vandrette grene giver godt træ, fordi knasterne bliver lige og korte.
Lodrette grene giver derimod lange skæve knaster dvs. dårligt træ.
Undersøg arrene på et bøgetræ i skoven!
Hvordan ser arrene ud?
Er træet godt eller dårligt?
31. LIVET I OG VED EGETRÆET
Egetræet er mange fugle, dyr og insekters hus. I kronen bygger rigtig mange fugle rede. De
kan finde en del af deres føde på stammen i form af æg, larver og voksne insekter.
Den kugleformede rede mellem kvistene tilhører egernet. Den æder gerne frugter, blomster
og knopper.
Imellem blade og tynde kviste spinder edderkopper deres net.
Sommerfuglelarver lever af egens blade og knopper.
Lidt længere nede i træets hulheder holder bl.a. spætmejsen, blåmejsen, musvitten og uglen
til.

Hos en del egetræer løber der saft ud af huller eller revner i barken. Saften lokker mange insekter
til. Billelarverne gnaver og borer huller i træet under barken. Det er bl.a. disse biller
som spætten "hugger" efter.
Mellem træets rødder graver ræven og grævlingen deres underjordiske gange og huler.
Dyreliv
Årstid: Sommer
Prøv selv at iagttage dyrelivet på træet!
Lever der lige så mange dyr i bøgetræet?
I kan evt. medbringe et forstørrelsesglas.
Gamle stubbe er også levested for mange bænkebidere, tusindben, biller, larver, myrer og
svampe.
a. Hvad skjuler egebladets galler?
Årstid: Sommer-vinter.
Nogle gange kan man se runde kugler bag på egebladene. Det er Galhvepsen, som lægger
sine æg der. Bladet danner et hus rundt om æggene. Raske træer tager ikke skade af gallerne.
Skærer man igennem en grøn galle om sommeren, vil man inderst finde en lille larve. Den
spiser af vævet udenom og forpupper sig om efteråret.
Om efteråret kan I lægge et blad med galler i et glas. Gallerne er nu blevet hårde og træagtige.
Glasset stilles udenfor dækket med et klæde, som holdes fast med en snor eller en elastik.
Hvis I holder øje med glasset, kan I ved vintertid eller det tidlige forår se en galhveps
komme ud af gallen.
Tidligere troede man, at galæbler båret om halsen kunne hjælpe mod tandpine og bylder.

. Hvem laver gange i bøgens blade?
Årstid: maj
Undersøgelse:
Undersøg nogle blade fra bøg og se om I kan finde huller og gange i dem!
Bøgens bladloppe er en to millimeter lang sort bille. Den overvintrer i jorden, men kommer
frem samtidig med løvspringet for at lægge sine æg.
Prøv at fange en bille!
Hvorfor tror I, billen har fået navnet bladloppe?
Bladloppen lægger sine æg i bladenes midterribbe, hvor der meget hurtigt kommer en larve
frem, som gnaver sig ind i bladkødet.
Hvorfor bliver larvegangen mon bredere i længden?
Til sidst gnaver larven sig ud af bladet og falder ned på jorden, hvor den forpupper sig og
bliver til en bille.

c. Ren luft.
Årstid: Hele året
Laver er en slags planter, som kan vokse på træer. Laver optager alle deres næringsstoffer
gennem luften. Derfor er de meget følsomme over for luftforurening. 4H'eme kan undersøge,
hvor ren luften er ved at kikke efter lav på træerne. Er der meget lav, er luften altså forholdsvis
ren.
Prøv at undersøge træer fra både by og skov!
32. URTER UNDER EG OG BØG
De urter og blomster, som vokser i skovbunden, kan fortælle os meget om jordtypen. Ofte får
vi også et praj om skovtypen.
Belysningen kan gå ned til 1-2 % af dagslyset i en hel tæt bøgeskov. Mange blomster
springer derfor ud før bøgen.
En god muldbund har mange regnorme og en hurtig omsætning af blade og kviste.
I april måned kan sådan en skovbund være dækket af et anemonetæppe. Her vokser der
også hulrodet lærkespore, bingelurt, skovmærke o.a.
En morbund er næringsfattig, har en langsom nedbrydning og ingen regnorme. Her kan liljekonval,
majblomst, skovstjerne og skovsyre trives.
Når bøgen springer ud, visner blomsterne og skoven bliver mørk. Derfor ser man heller ikke
mange buske i bøgeskoven.
Man kan i egeskoven finde omtrent de samme forårsblomster som i bøgeskoven. Her finder
man bl.a. også den blå anemone.
I en egeskov er der meget lys. Hvis jorden er næringsrig, vokser der mange buske så som
hassel og tjørn. Under buskene vokser gøgeurt og firblad. Er der ikke noget busklag, vil man
om sommeren finde meget lyskrævende urter som vild kørvel, alm. bjørneklo, skovhundegræs
og tveskægget ærenpris.
Undersøgelse:
Årstid: Forår og sommer.
Undersøg hvilke blomster og urter der vokser under hhv. bøge- og egetræer!
Foretag den samme undersøgelse i både april og juli måned!
Læg også mærke til hvilke blomster og urter der vokser ved siden af hinanden.

Skovsyre Anemone
Majblomst Liljekonval Skovmærke
Bingelurt Firblad
Lærkespore Skovstjerne Tveskægget ærenpris

a. Bingelurt
Allerede i marts kan I finde bingelurt under det øverste bladlag i bøgeskoven. Bingelurt er
enkønnet, dvs. at der både findes han- og hunblomster. Hanblomsten har mellem bladene
fine trådformede blomsterstande med mange små blomsterknopper. Hunplanten har i bladhjørnerne
kun en kort stilk med 1-3 knopper.
Undersøgelse:
Årstid: marts
Undersøg om en plante er en han- eller en hunblomst!
Hvilket køn har de omkringstående planter?
Det er meget sandsynligt, hvis alle planter er af samme køn, da alle planter i virkeligheden
stammer fra en og samme plante. Jordstænglerne deler sig nemlig under jorden og bliver til
flere planter, som alle er ens.
Bingelurt kan ikke lokke bier og insekter til deres blomster, da blomsterne ikke indeholder
noget blomstersukker.
Hvordan tror I så bingelurt bestøves? (vindbestøvning)
Om efteråret modner frugterne. Ved berøring af frugterne sættes en mekanisme i gang, som
slynger frøene ud.
Undersøgelse:
Årstid: Sensommer.
Klem forsigtigt på en frugt – og se hvad der sker!
Hvordan ser frøet ud?
I den ene ende af frøet er der en lille hvis plet, som indeholder et olieholdigt stof myrerne
elsker.
Hvordan tror I bingelurts frø spredes? (myrespredning)

33. LYSTRÆ / SKYGGETRÆ
Årstid: Sommer.
Om sommeren kan man undersøge, hvor meget lys der trænger igennem kronen på forskellige
træer. Man lægger sig under et træ og kigger op. Slipper der kun lidt lys igennem, er
træet et skyggetræ.
Forslag til diskussion.
Hvilke træer er skyggetræer? (bøg, alm. ædelgran, lind, rødgran)
Hvilke træer er lystræer? (eg, skovfyr, ask, poppel, asp, rødel, birk)
Hvilken indflydelse har bladstillingen på skyggevirkningen?
Sammenlign skyggevirkningen for eg og bøg!
34. SJOV MED TING FRA SKOVEN
Årstid: Efterår og vinter
Af blade og frugter fra skoven kan man lave mange sjove ting. Afpressede blade kan man
lave store billeder til væggen. Man kan også lave farvetryk ved at komme vandfarve på og
trykke bladet ned mod papir. Det kan fx blive til fine postkort.

En bladkrans kan laves af affaldne bøgeblade, men der skal bruges mange.
Man sætter bladene på ståltråd og lukker kransen, når man synes, den er stor nok. I kan evt.
sætte en sløjfe på.
Af forskellige frugter og frø kan man lave alle mulige mærkelige dyr.
Ting fra skoven pynter også i dekorationer.
35. LEGE I SKOVEN
Årstid: Hele året.
a. Sanse-leg:
Man skal være to til denne leg. En 4H'er får bind for øjnene og føres hen til et træ. Nu skal
han/hun mærke, lugte og lytte til træet. Så går I tilbage til det sted, hvorfra I startede. Nu skal
4H'eren finde træet igen men selvfølgelig uden bind for øjnene.
Man får et godt indtryk af træets størrelse ved at måle stammens omkreds med hænder eller
arme. Legen er bedst at lege i en blanding skov, hvor der er mange forskellige træarter i forskellige
aldre.
b. Bogstav-leg:
Ud fra et ord, som I selv finder på, skal I finde ting.
Find fx ting i skoven, som begynder med hvert af bogstaverne i ordet
R-E-G-N-0-R-M
R: regnvand, regnorm, rønnebær, ravn
E: ellekogle, egeblad, edderkop
G: gren, græstot, grankogle
N: nåle, nælde
O: olden, orm, oldenborre
M: myre, mide, myg, muld
Den gruppe, som har fundet ting til de fleste bogstaver i ordet, har
vundet.

LITTERATURLISTE
Andersen, Mogens: Menneskespor i naturen. Forlaget Branner og Korch 1979.
Andersen, P. Egede: Ven med naturen. Jul. Gjellerups forlag 1949.
Andersen, P. Egede: Besøg naturen - børn og forældre. Komma og Clausen 1991.
Brøndegaard, V.J.: Folk og Flora bind 1,2. Rosenkilde og Bagger 1987.
Christiansen, M. Skytte: Træer og buske. Politikens forlag 1977.
Dietl, Ulla: Spirebogen. Forlaget Komma 1982.
Ethelberg, Jan: Et træ i skoven. Forlaget Borgen 1980.
Hester, Nigel: Det levende træ. Forlaget Åløkke 1991.
Hillcourt, William: Den unge natursamler. Forlaget Lademann 1979.
Holm, Eigil: Sådan dyrker vi jorden. Erhvervsskolernes forlag 1987.
Holmsgaard, Erik: Drift af små skove og plantager. Jordbrugsforlaget 1990.
Jørgensen, Hans Jørgen: Tag mig med i skoven. Kaskelot, Biologiforbundets forlag 1986.
Larsson, Erik og Segnestam. Mats: På tur i naturen. Danmarks Naturfredningsforening 1978.
Lucht, Irmgard: Træerne året rundt. Forlaget Gyldendal 1978.
Mikkelsen, Vald. M: Botanik l. Forlaget DKVL 1968.
Møller, Carl Mår: Vore Skovtræarter og deres dyrkning. I kommission hos dansk skovforening
1977.
Nielsen, P. Chr.: Skov og træ. Statens annonce og reklamekontor 1974.
Pinborg, Ulla: 40 danske træer og buske. Fredningsstyrelsen 1985.
Press, Hans Jürgen: Naturen på nært hold. Forlaget Komma 1979.
Quaade, Per: Skovens økologi. Forlaget Av-Media 1976.
Thorsen, Eyvind: Politikens Havebog. Politikens forlag 1990.

Vedel, Helge: Træer og buske i landskabet. Politikens forlag 1985.
Pjecer:
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1989: Tur-Natur.
Hedeselskabet 1992: Skoleskoven.
Appendiks

Arbejdsplan
År Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September
1 Indsamling
af olden.
Såning.
Spiring. Vanding. Udplantning
i bed.
2 Renholdelse for ukrudt.
3
Udplantning
til blivende
sted.
De tomme felter i arbejdsplanen kan udfyldes med aktiviteter fra 4. del.

TABELLER
Tabel 1.
Nedenfor gives en oversigt over den højeste opnåede alder for en række træarter:
Europæiske løvtræer År
Birk .............................................100-150
Avnbøg .......................................150-250
Elm .............................................500-600
Ær...............................................500-600
Bøg .............................................800-900
Stilkeeg.......................................1500-2000
Europæiske nåletræer
Ædelgran ....................................300-400
Rødgran......................................300-400
Skovfyr........................................400-600
Eur. Lærk....................................ca. 500
Efter Møller, C. M. 1977
Tabel 2.
Udviklingen i skov og plantagearealet fra 1923-1976
Tallene er angivet i 1000 ha.
Ar Bøg Eg Løvtræ Nåletræ Skovareal
i alt i alt i alt
1923 100 16 147 176 367
1931 104 17 149 199 391
1951 91 20 140 231 438
1965 84 24 147 257 472
1976 75 25 137 269 493
Efter: Landbrugsstatistik 1982.
Tabellen viser at skovarealet i alt er steget gennem årene fra 1923-1976.
Arealet med nåletræ er vokset stærkt, hvorimod løvskovsarealet er gået tilbage.
Tilbagegangen i løvskovsarealet skyldes først og fremmest, at bøgeskovsarealet er faldet.

Tabel 3.
De forskellige træarters procentvise andel af skovarealet 1976.
Øerne Jylland Hele landet
Skovareal:
Bøg 30,3 8,5 15,2
Eg 9,3 3,1 5,0
Ask 3,6 1,2 2,0
Ahorn 2,4 0,5 1,1
Andet løvtræ 6,6 3,5 4,5
Løvtræ i alt: 52,2 16,8 27,8
Rødgran 23,6 38,9 34,1
Ædelgran 3,2 6,0 5,1
Bjergfyr 0,3 8,4 5,9
Andet nåletræ 4,6 11,6 9,5
Nåletræ i alt: 31,7 64,9 54,6
Skovbevokset
areal i alt: 83,9 81,7 82,4
Ubevokset
skovareal 16,1 18,3 17,6
Skovareal
i alt: 100,0 100,0 100,0
Efter: Landbrugsstatistik 1982.
Tabellen viser at det danske skovareal er dækket med 54,6 % nåletræ, mod kun 27,8 %
løvtræ. På øerne er den største andel af skovene løvskov, hvorimod nåletræ udgør langt den
største andel af skovarealet i Jylland.

Tabel 4.
Vegetationen som har præget Danmark gennem tiden kan inddeles i 9 perioder. Perioderne
har navn efter den eller de træarter, som var dominerende i den pågældende periode.
1. Ældre dryastid 15.000 - 10.000 f. kr.
2. Allerødtid Tundratid 10.000 - 9.000 f. kr.
3. Yngre dryastid 9.000 - 8.000 f. kr.
4. Birke – fyrretid 8.000 - 7.000 f. kr.
5. Fyrre – hasseltid 7.000 - 6.000 f. kr.
6. Overgang til egeblandingsskovenes tid 6.000 - 5.500 f. kr.
7. Egeblandingsskovenes tid 5.500 - 2.500 f. kr.
8. Egetid 2.500 - 400 f. kr.
9. Bøgetid 400 f. kr. - vore dage.
Efter: Nielsen, P. Chr. 1974.
noter:
Dryas eller rypelyng er en lille tundraplante, dvs. en plante som vokser på bundfrossen hede
eller mose i polarbæltet.
Allerødtiden er en mildere periode med indvandring af birk, bævreasp og ene.
Tabel 5.
I tabellen ses højden ved 60 års alderen for 3 træarter på forskellige boniteter (jordbundstyper).
Bonitet 1 2 3 4
Bøg 24 21 17 14
Eg 21 18 15 12
Gran 27 24 21 17
Efter: Nielsen, P. Chr. 1974
En bonitet defineres som højdetilvæksten på den pågældende jord, hvor bonitet 1 er bedst.

Løsning: Jeg planter træer i 4H