Dom afsagt af Københavns Byret den 18. juli 2002 - Konkurrence

(
(
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 600.000 kr.
Sagen er i medfør af retsplejelovens § 686, stk. 2 behandlet under medvir­
ken af domsmænd.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens baggrund og efterforskning:
Levi Strauss Denmark er en filial af den amerikanske virksomhed Levi
Strauss International. Filialen, der efter det oplyste blev etableret i 1965, er
leverandør af Levi Strauss produkter til det danske marked. Produkterne be­
står af forskellige beklædningsgenstande, heriblandt cowboybukser.
Efter det oplyste havde tiltaltes danske filial i gerningsperioden 1998 og
1999 noget mere end 220 autoriserede forhandlere i Danmark, herunder en
række tøj kæder.
For at blive autoriseret eller godkendt som forhandler af Levi Strauss pro­
dukter har forhandleren skullet opfylde en række kvalitetskrav eller kriterier
i Levi Strauss Denmarks såkaldte "Selektive Distributions System" (SDS)
vedrørende produktsortiment, produktpræsentation, kundeservice og forret­
ningens beliggenhed. Derefter blev der indgået en skriftlig samarbejdsaftale
- en standardaftale - mellem Levi Strauss Denmark og forhandleren svaren­
de til bilag 000-02-003-046 til 050, der var gældende i gerningsperioden. I
denne forhandlerkontrakt, der har overskriften "Generelle Salgs- og Leve­
ringsbetingelser for Levi Strauss Denmark, er det under punkt 6.0 om f"Qr=
brugerpriser anført:
"For at kunne garantere høj service og opretholde Levi's image som pro­
ducent af kvalitetsprodukter, angiver Levi's en vejledende minimums­
salgspris. Kunder er imidlertid til enhver tid berettiget til selv af fast­
sætte som salgspris."
Formuleringen "vejledende minimumssalgspris" i forhandlerkontrakten er
efter gerningstidspunktet blevet ændret jf. bilag 000-096-001-006 punkt 5.3,
til .... "Levi Strauss kan foreslå vejledende videresalgspriser. Forhandleren
er frit stillet til at sætte andre videresalgspriser."
Side 2/13