Tekstaktiviteter - Inquam
Tekstaktiviteter - Inquam
Tekstaktiviteter - Inquam
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Sprog og læsning i<br />
Overskrift,<br />
erhvervsuddannelser<br />
arial 32 pt, normal<br />
1<br />
Indhold, arial 20 pt, normal<br />
Fagteksters struktur og funktion<br />
Genrekendskab<br />
2. marts 2009<br />
Ruth Mulvad
Afgrænsning<br />
Læsepædagogik er både at vide om teksters<br />
struktur og funktion, om genrer OG om<br />
sproglige mønstre som gør viden til faglig<br />
viden<br />
• At lære i institutioner<br />
• At lære i erhvervsuddannelser<br />
• Tekststruktur og sproglige mønstre<br />
• Sprogbaseret og genreorienteret<br />
pædagogik (16. marts)
Hvorfor arbejde sprogbaseret?<br />
“For at støtte læring og imødegå de lingvistiske<br />
udfordringer som elever stilles over for, er der behov<br />
for en orientering mod det sproglige, så alle elever -<br />
når de træder ind i klasserummets forskellige<br />
kontekster - får mulighed for at udvikle deres<br />
lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et<br />
fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog<br />
skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller<br />
genre kan struktureres og hvordan bestemte<br />
leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en<br />
anden”<br />
(Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007:”A Lingustic<br />
Perspective on Scientific Literacy”.)
Hvorfor arbejde sprogbaseret?<br />
“For at støtte læring og imødegå de lingvistiske<br />
udfordringer som elever stilles over for, er der behov<br />
for en orientering mod det sproglige, så alle elever -<br />
når de træder ind i klasserummets forskellige<br />
kontekster - får mulighed for at udvikle deres<br />
lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et<br />
fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog<br />
skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller<br />
genre kan struktureres og hvordan bestemte<br />
leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en<br />
anden”<br />
(Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007:”A Lingustic<br />
Perspective on Scientific Literacy”.)
Rose, D. (2005): Democratising<br />
the Classroom: a literacy<br />
pedagogy for the new generation.<br />
In Journal of Education, Vol 37<br />
(Durban: University of KwaZulu<br />
Natal), 127-164<br />
http://www.ukzn.ac.za/joe/joe_iss<br />
ues.htm, s. 137 [se bilag -<br />
oversættelse]
At lære og at vide …<br />
Kontekstens betydning
…i en hverdagsramme
…i udannelser
Fagsprog?<br />
a) opstillede<br />
b) eksperimenterede<br />
hvorefter opstillede<br />
der viste<br />
hvordan var opbygget<br />
og som erstattede
a) På baggrund af<br />
sine<br />
eksperimenter<br />
Fagsprog?<br />
opstillede Rutherford sin egen<br />
model for atomets<br />
opbygning til<br />
erstatning for<br />
Thomsons model<br />
b) Rutherford eksperimenterede med atomer<br />
hvorefter han opstillede sin egen model<br />
der viste<br />
hvordan atomet var opbygget<br />
og som erstattede Thomsons model<br />
(Brain Dare/John Polias 2004: Language & Literacy. Classroom Applications of Functional Grammar)
sprog som<br />
ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion<br />
afstand i rum<br />
mellem samtalens partnere<br />
tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk<br />
afstand i tid fra begivenheden<br />
Sprogbrugssituationer<br />
tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller<br />
uden for tid
At lære…<br />
• Institutionelle ramme<br />
– Elevroller<br />
– Vidensformer<br />
– Tekster: struktur og sproglige mønstre<br />
Nogle eksempler
Øvelse<br />
To tekster om kommunikation – se i<br />
tekstsamlingen<br />
Gæt hvilken tekst der er fra hvilken type<br />
uddannelse<br />
Find sproglige træk som begrundelse
Hvad sproget gør – i den almene skole
Hvad sproget gør – i erhvervsudd.<br />
- anvende
Formålet med uddannelsen<br />
• Grundskoleaktiviteter –tekstaktiviteter:<br />
instruere, forklare og beskrive<br />
informerende: for at tilegne sig viden<br />
• Erhvervsuddannelsesaktiviteter –<br />
tekstaktiviteter: overvægt af instruerende<br />
tekstaktiviteter hvor forklaringer og<br />
informerende beskrivelser ofte fungerer<br />
som grundlag for forskellige<br />
handlinger/instruerende tekster.
• <strong>Tekstaktiviteter</strong><br />
Hvad sproget gør…<br />
abstrakter for hvad sproget gør –<br />
prototypiske sproglige træk<br />
• Genrer:<br />
realiseringer af tekstaktiviteterne set i lyset<br />
af konteksten
Formål<br />
Beretning<br />
• at rekonstruere en begivenhedsrække
Beretning – en fortæl om-historie
Vi gik fra…Vi fandt et sted<br />
og slog os ned<br />
Materielle<br />
(handle-gøre<br />
verber)<br />
Proces – typer<br />
Mentale (sanseverber)<br />
Verbale (sige-verber)<br />
Relationelle<br />
(have-være<br />
verber)
Grundlæggende redskaber..<br />
• Kontekst – hvad teksten gør<br />
• Tekststruktur<br />
• Sproglige mønstre<br />
I det følgende de faglige tekstaktiviteter<br />
• Instruktion<br />
• Informrende beskrivelse<br />
• Forklaring
Instruktion<br />
• At få andre til at rekonstruere en<br />
begivenhedsrække som resulterer i et<br />
bestemt produkt
Øvelse<br />
Find i tekstsamlingen opskriften på<br />
Mandelrand<br />
• Find tekststrukturen
Informerende beskrivelse<br />
• At beskrive et fænomen i forhold til et<br />
system og at ordne det efter en bestemt<br />
logik, en taksonomi
Informerende beskrivelse<br />
Natek, 3. klasse, Elevbog, s. 84-85
Vi gik fra…Vi fandt et sted<br />
og slog os ned<br />
Materielle<br />
(handle-gøre<br />
verber)<br />
Processer – materielle og relationelle<br />
Mentale (sanseverber)<br />
at hoppe, at løbe,<br />
at skrive<br />
Verbale (sige-verber)<br />
at være, at have<br />
I landsbyen er der<br />
Relationelle<br />
(have-være<br />
verber)<br />
at bestå af, at indeholde,<br />
at rumme
Øvelse<br />
I tekstsamlingen informerende beskrivelser<br />
s. 9 og 11<br />
• Find tekststrukturen<br />
• Find relationelle processer
Forklaring<br />
At forklare et fænomen: dets udvikling og<br />
årsagerne til det.<br />
• En sekventiel forklaring fokuserer på de synlige<br />
faser i en udvikling.<br />
• En årsagsforklaring gengiver teorier som kan<br />
forklare faserne.<br />
• En faktoriel forklaring gør rede for faktorer der<br />
fører til et resultat.<br />
• En teoretisk forklaring gør rede for en teori og<br />
hvordan den virker.
Forklaring - sekventiel<br />
Natek, 6.<br />
klasse, s. 99
Forklaring – årsager<br />
Hit med historien, 3
Øvelse<br />
I tekstsamlingen forklaringerne s. 6 og 7<br />
• Find teksstrukturen<br />
• Find materielle processer - hvordan
Instruktioner – et særkende for<br />
erhvervsuddannelser<br />
Enstrengede, trin for trin<br />
• Opskrifter<br />
• Turistguider<br />
• Manualer – for specialister<br />
Komplekse<br />
• Kooperative prodedurer<br />
• Betingelsesprocedurer<br />
• Tekniske procedurer
Øvelse<br />
I tekstsamlingen teksterne fra s. 13 og<br />
resten plus teksterne s. 2 og 5<br />
• Prøv at karakterisere teksterne:<br />
– Er de enstrengede eller komplekse?<br />
– Hvilke ord peger på at teksterne instruerer?
Fokus<br />
Enstrengede, trin for trin<br />
• Mandelranden<br />
• Skofremstillingen<br />
– fokus på handlingens trin i en specialiseret procedure<br />
Komplekse<br />
• Kommunikation<br />
– Kooperativ prodedure. Fokus på de handlende og hvorfor flere i<br />
fællesskab skal gøre noget<br />
• Før fældningen<br />
– Betingelsesprocedure. Fokus på betingelserne: hvis/når – så, dvs.<br />
valgmulighederne i en procedure.<br />
• Træernes forskelligheder (s. 16)<br />
– Teknisk procedure. Formålet er at sætte læseren i stand til at<br />
gennemføre en test ud fra teknisk viden om faget. Resultaterne af<br />
testen opstilles typisk i et skema, matematiske størrelser eller lignende.
Ord der peger på procedure<br />
Modalverberne kan, må, skal, vil, må, tør, bør
Sproglige mønstre<br />
og tekstaktiviteter
Livet opstod ved, at kulde fra nord<br />
mødtes med varme fra syd.<br />
Denne mand giftede sig<br />
Materielle<br />
(handle-gøre<br />
verber)<br />
Processer – en genvej ind i hvad teksten gør<br />
Mentale (sanseverber)<br />
at hoppe, at løbe,<br />
at skrive<br />
at se, at tænke, at savne,<br />
at skrige, at råbe, at<br />
tie<br />
Verbale (sige-verber)<br />
at kunne lide, at fornemme, at synes,<br />
at bestemme<br />
at tale, at hviske, at fortælle<br />
at være, at have<br />
Han var kæmpestor<br />
Relationelle<br />
(have-være<br />
verber)<br />
at bestå af, at indeholde,<br />
at rumme
Grundlæggende fagsprogstræk<br />
• Nominalisering<br />
– hovedvejen ind i fagsprogsteksters særlige sprogbrug<br />
– processer udtrykkes som ting (grammatisk metafor)<br />
• Nominalgrupper<br />
– pakning af information<br />
– tingen består typisk af fagtermer<br />
• Forbinderord<br />
– forsvinder i stort omfang<br />
– de logiske forbindelser udtrykkes på andre måder, fx<br />
forårsager, på grund af
Nominalisering<br />
Betyder at verber skifter ordklasse til substantiver og adjektiver.<br />
På dansk bruges de såkaldte afledningsendelser til det: - ing, -<br />
skab, - som, -else osv.<br />
at skrive kan bliver til skrivning<br />
at more sig kan blive til morskab<br />
at glemme kan blive til glemsom<br />
at skride frem kan blive til fremskridt<br />
at anstrenge sig kan blive til anstrengelse<br />
44
Nominalisering<br />
• Proceserne forsvinder – bliver til begreber<br />
eller ting, fx<br />
– udbryder -> udbrud<br />
– ændrer -> ændring, forandring<br />
– vokser -> vækst, bevoksning<br />
• Fagtermer indeholder ofte<br />
nominaliseringer, fx<br />
– vulkanudbrud, forbrændingsanlæg,<br />
klimaforandring
Øvelse<br />
Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en<br />
fra dit eget fag<br />
• Find nominaliseringer<br />
• Prøv at pakke dem ud - hvad sker der?
Nominalgrupper<br />
Nominalgrupper<br />
= ordgrupper omkring et navneord/substantiv, fx<br />
47
Øvelse<br />
Emilie<br />
En dag<br />
blomster<br />
blomsterne<br />
En kurv<br />
hun<br />
Et æbletræ<br />
3 æbler<br />
dem<br />
kurven<br />
hun<br />
En rede med en fuglemor<br />
En lille fugleunge<br />
hun<br />
Den ene hånd<br />
blomster<br />
Den anden hånd<br />
hun<br />
En kurv med æbler
Nominalgrupper<br />
Hjemkundska<br />
b i ord og<br />
handling.doc
appetit<br />
trang eller lyst til mad<br />
appetit på livet<br />
Et almindeligt udtryk for at have lyst til<br />
at deltage i livet<br />
omkring en.<br />
det<br />
mad og oplevelser<br />
mætheds- og sultc. i hjernen<br />
Det enkelte menneske<br />
Den energi<br />
De næringsstoffer som kroppen har brug<br />
for<br />
kroppen<br />
En masse energi<br />
appetitten<br />
kroppen
Øvelse<br />
Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en<br />
fra dit eget fag<br />
• Find nominalgrupper<br />
• Karakteriser brugen af dem i forhold til<br />
genren
Forbindere<br />
Den logiske rækkefølge mellem sætninger<br />
kan udtrykkes sprogligt, fx<br />
• Tilføjelse: og<br />
• Tid: da, når<br />
• Årsag: fordi<br />
• Sammenligning: ligesom, i modsætning til
Forbindere i denne tekst<br />
Da Martin har haft sin hund i tre dage, slår hans far og<br />
mor hunden ihjel.Den kom løbende helt af sig selv.En<br />
efterårsmorgen, da Martin åbner døren ud til haven,<br />
står den under æbletræet. Som om den venter på<br />
ham. Den ser spændt op på Martin, og da han ler<br />
forbavset ned til den, springer den hen over plænen<br />
og op til ham.(…)Men Martins far og mor bryder sig<br />
ikke om hunden. De beslutter at slå den ihjel og så<br />
bilde Martin ind, at den er løbet sin vej igen. Martins<br />
far sender ham hen på apoteket efter rottegift. Det<br />
skal bruges til rotterne i kælderen, siger han.Søndag<br />
aften, da Martin er gået i seng, blander hans far giften<br />
i dåsen med hundemad, som står i køleskabet, og<br />
som Martin har købt for sine egne penge.<br />
Louis Jensen: Skelettet på hjul, s. 7
…men<br />
når man bruger nominalisering forsvinder<br />
forbindere, jf. teksten om Rutherford<br />
Den logiske sammenhæng må så udtrykkes<br />
på anden vis, og det langt mere indirekte,<br />
fx kan man i stedet for fordi skrive:<br />
– forårsager (proces)<br />
– på grund af (forholdsordsled)<br />
– årsag (navneord)<br />
Hjemkundskab i ord<br />
og handling.doc
Øvelse<br />
Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en<br />
fra dit eget fag<br />
• Find forbindere som fx fordi, derfor, så at<br />
• Find forbindelse udtrykt på anden måde fx<br />
forårsager, årsag, på grund af
altså<br />
• Erhvervuddannelser har som uddannelsesinstitution<br />
både almene og specifikke fagsprogstræk i tekster og<br />
sprogbrug<br />
• Instruktion er en dominerende tekstaktivitet som<br />
informerende beskrivelse og forklaring fungerer som<br />
begrundelse, baggrundsviden mv.<br />
• Sproglige mønstre typiske for fagtekster<br />
– Nominalisering – mange og ofte fagtermer<br />
– Nominalgrupper – lange og tekniske<br />
– Forbindere – metaforiserede<br />
plus<br />
– Modalitet: leksikon der udtrykker at noget kan, må, bør, skal<br />
gøres
Den 16. marts<br />
• At undervise sprogbaseret og genreorienteret, jf.<br />
citatet af Caroline Liberg<br />
– Eksempler og repetition af dagens arbejde<br />
• Resten af dagens program hvis vi ikke når det<br />
hele<br />
Til næste gang:<br />
- kig mere i egne tekster ud fra dagens arbejde
Change language