Det borgerlige slot Af museumschef Kenno Pedersen ”Derpaa tog vi ...
Det borgerlige slot Af museumschef Kenno Pedersen ”Derpaa tog vi ...
Det borgerlige slot Af museumschef Kenno Pedersen ”Derpaa tog vi ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
på <strong>slot</strong>tet udløb den 1. april 1904 benyttede Byrådets nye udvalg for ”Lystanlæg og Plantninger”<br />
lejligheden til en drøftelse af <strong>slot</strong>tets fremtidige status, som blev beboelse. Enkefru Ørsted og<br />
baronesse v. Gothardt blev de første lejere.<br />
Med Marienlyst Slots indretning til privatbeboelse holdt ”de nye tider” for alvor deres ind<strong>tog</strong><br />
på Marienlyst Slot. Kakkelovnene, der hidtil havde sørget for opvarmningen af de store og<br />
højloftede værelser i <strong>slot</strong>tet, blev erstattet af et stort, centralfyr i stueetagen, der leverede varmen<br />
til støbejernsradiatorerne, som monteredes under <strong>vi</strong>nduerne. Lejlighederne fik samtidig indlagt<br />
rindende vand, ligesom der etableredes kloak i tilknytning til køkkener og toiletter. Med oprettelsen<br />
af Helsingør Elværk i 1911 kom det på tale at installere elektrisk lys på <strong>slot</strong>tet. Ukendt med<br />
elektricitet var beboerne ikke, idet man allerede nogle år forinden havde fået indlagt ”elektriske<br />
ringeledninger” til dørklokkerne. Først i 1914 oplystes hele <strong>slot</strong>tet af ”det h<strong>vi</strong>de lys”. Hermed <strong>tog</strong><br />
moderniseringen ende. I 1918 bliver Marienlyst Slot fredet.<br />
Interiører fra Marienlyst Slot, medens det var udlejet til privatbolig.<br />
Helsingør Kommunes Museer<br />
Overvejelser om at anvende <strong>slot</strong>tet til andet end beboelse begyndte først at tage form i slutningen<br />
af 1920’rne. I løbet af sommeren 1931 blev Helsingør Bymuseums samlinger overflyttet fra<br />
Karmeliterklostret til Marienlyst Slot, hvor en halv snes rum blev stillet til rådighed for udstilling<br />
af samlingerne. I slutningen af 1930’erne over<strong>tog</strong> lederen af Handels- og Søfartsmuseet,<br />
museumsdirektør Knud Klem efter borgmester Peder Christensens ønske den daglige ledelse af<br />
museet. I forbindelse med navneforandringen til ”Helsingør Hamlet- og Bymuseum” i 1940 blev<br />
samlingerne nyopstillet. Museet fik ved samme lejlighed også rådighed over 2. etage på Marienlyst<br />
Slot, da arkitekt Volmar Drosted fraflyttede lejligheden, som han havde overtaget i 1937 efter<br />
dommer Elias Olrik.<br />
Forlystelsespark med Hamlets grav<br />
Ved købet af ejendommen Marienlyst Slot 1851 havde kommunens formål klart været at sikre<br />
offentligheden uhindret adgang til <strong>slot</strong>shaven, parken og hele den gamle kystskrænt ud til Højstrup.<br />
Søgningen var betydelig. Et udtryk herfor turde være tilstedeværelsen af sælgekonerne ved portene<br />
ind til <strong>slot</strong>sparken. Fire sælgekoner havde således deres faste stadepladser, og endnu flere <strong>vi</strong>lle<br />
gerne have del i omsætningen. Opsynsmanden bemyndiges derfor i 1904 til at bort<strong>vi</strong>se de<br />
handlende, som ikke havde den fornødne skriftlige tilladelse til at stå enten ved indgangen fra<br />
Lappen, ved Ophelia Kilde eller indkørslen fra Marienlyst Allé. Tre af tilladelserne omfattede kager,
Change language