Min farfar Niels Peder Jensen Frank og mormor - Henrik Frank's ...

8. Ordliste
Bolsted Et boelsmandssted er et landbrug, der er mindre en bondegård og større
end de egentlige husmandssteder. Traditionelt var et boelsmandssted
mindre end 3 tønder hartkorn. Samtidigt havde boelsmanden mindst 15
tønder land eller mindst 1 tønde hartkorn.
Brystsvaghed Ældre betegnelse for lungetuberkulose
Gevorben soldat Udtrykket komme fra det tysk ord Gewerbe, som i denne sammenhæng
betyder hvervet. Der er altså tale om en professionel (hvervet) soldat.
Hartkorn Hartkorn (Betyder egentlig "hårdt korn" eller brødkorn) var fra 1662 til
1903 det officielle grundlag for jordvurdering i Danmark og dermed for de
derpå hvilende skatter. Hartkorn blev målt ud fra en kombination af
jordens areal, kvalitet og
Bonitet.
Hartkorn måltes i tønder og en tønde hartkorn opdeltes i:
1 td. (Tønde) = 8 skæpper
1 Skp. = 4 fjerdingkar
1 Fdk. = 3 albums
1 Alb. = 4 penninger
Hor Samleje hvor den en part er gift. Hvis begge parter er gift, men ikke med
hinanden, tale man om dobbelt hor.
Hospitalsbonde I Paarup sogn er det en bonde der driver en gård tilhørende Gråbrødre
Hospital i Odense. Bonden betalte for brugsretten til gårdene, dels ved at
betale landgilde som bestod af gårdens egne produkter, og dels ved at
levere arbejdskraft til andre statslige gårde (Hoveri).
Krongods Krongods var det gods kongen rådede over, dels kongelev som var
ejendom, bestemt for kongens underhold, og gods der var erhvervet ved
bøder o.l. Det blev styret fra kongsgården som var oprindelsen til lenene.
Efter reformationen kom også kirkens enorme besiddelser ind under
krongodset, som man ved mageskifter samlede til rytterdistrikterne.
Efter enevældens afskaffelse i 1848–49 overgik næsten al krongods til
den danske stat.
Lejermål Samleje mellem 2 ugifte
Lægdsmand Lægdsmanden var den nederste i det militære udskrivningshierarki.
Han var en lokal bonde og oftest identisk med sognefogeden. Han
foretog indberetninger til lægdsforstanderen, der oftest var lægdets
herremand. Det var lægdsmanden, som havde den direkte kontakt til
befolkningen og som, sammen med lægdsforstanderen, førte de lokale
ruller. De sendte oplysninger op i systemet til krigskommissæren, som
igen sendte dem videre til generalkrigskommissæren i København. Her
foregik den overordnede revision og kontrol
Kilde: Statens arkiver http://www.sa.dk/
117