århus på frimærker - Aas-frim.dk

Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub Århus
Stiftet 8-10-1941
ÅRHUS PÅ FRIMÆRKER
13 frimærker med Århus Motiver
Århus på frimærker er et TEMA som er blevet til, ved at samle på frimærke og
interesse for Århus historie, ud over frimærker har redaktøren også besøgt de
forskellige steder hvor motiverne findes.

Det første frimærke med et Århus Motiv er frimærket fra 1937 hvor
man ser Marselisborg Slot fra vandsiden. Næste gang Marselisborg
Slot er på et frimærke er i 1994 i forbindelse med udgivelsen af Danske
slotte.
Frimærket fra 1937 er udgivet i anledning af Kong Christians
X´s 25 års regerings jubilæum.
Aarhus by købte i 1896 Marselisborg gods, hvoraf et
stykke af parken i 1898 blev skænket som en folkets
bryllupsgave fra jyderne til det nygifte tronfølgerpar
Prins Christian (10.) og Prinsesse Alexandrine.
Som en del af gaven opførte
arkitekt Hack Kampmann i 1899-1902 det
nuværende Marselisborg Slot, som blev tronfølgerparrets
sommerresidens.
I 1967 overdrog Kong Frederik 9. Marselisborg
Slot til den daværende tronfølger Prinsesse Margrethe og Prins
Henrik, og Regentparret benytter i dag slottet som sommerresidens.
Slottet er ikke åbent for
offentligheden, men
slotsparken er åben for
publikum, når den kongelige
familie ikke har
residens på slottet. Der
er vagtskifte med Den
Kongelige Livgarde kl.
12.00 i de perioder,
hvor Dronningen opholder
sig på slottet.
2

Handelshøjskolen:
Frimærket er udgivet den 8. marts 1965 i anledning af
100 året for oprettelsen af den første handelsskole i
Danmark. Frimærket er tegnet af Mads stage, og graveret
af Cz. Slania.
Århus Købmandsskole blev stiftet i 1865 under navnet
(Handelsforeningens aftenskole). Handelsforeningen var stiftet få år
før, og medlemmerne heraf så også behovet for en ordentlig undervisning
af købmænd og andre handlende. Det var dog først med opførelsen
af Den Jydske Handelshøjskole i 1905 i Hans Broges Gade, at der
kom virkelig gang i sagen. Initiativtageren var Joh. Baune, der også
var formand for skolen i mere
end 25 år. Skolen kom til at ligge
i den – på det tidspunkt – nye
del af Aarhus syd for banegården.
Den blev tegnet af den berømte
arkitekt Hack Kampmann,
der også har tegnet
Aarhus Teater, Katedralskolen
m.m.
Billedet er et Postkort fra Århus Sporveje 1981 tegnet af Harald Borges
Posthuset i Den Gamle By:
Frimærket er udgivet den 15 juni 1978 i landsdelsserien
Midtjylland. Motivet er det gamle posthus i den gamle
by. I dag ligger postkontoret på hjørnet af Havbogade og Posthus
svinget. Bygningen kaldes Aabenraa huset, fordi det stammer fra Aabenraa.
Her lå huset med sin flotte gavl mod Storegade nr. 2, og langsiden
mod Store Pottergade,
der er sikkert mange ældre
som kan huske ”Mutter Stahlbom’s
hus hvor de som børn
stod på en kæmpe stor sten
foran vinduet og kikkede på
slik.
3

Sporvogn Frimærket med Århus Sporvogn er udgivet
den 9. juni 1994. De første sporvogne var hestetrukne,
Den elektriske sporvej i Århus blev indviet 7. juli 1904
og kørte for sidste gang den 6. november 1971. den 1.
januar 1930 kom der en ny linie til således at sporvognene fik linie nr.
1 og 2, der var omstigning til linie 2
på Banegårdsplads indtil oktober
1945 hvor linie 2 føre ind på linie 1
spor på Banegårdsplads således at
intervallerne i mellem Banegårdsplads
og Trøjborg er 7½ minut.
Sporvognsbillede er Arkivfoto
fra Bymuseet i Århus
Aarhus Katedralskole. Det er meget længe siden
Katedralskolen. Det nøjagtige tidspunkt for oprettelsen
af katedralskolen kendes ikke. Den tidligste omtale
af skolen findes i et brev dateret den 9. februar 1195,
hvori biskop Peder Vognsen donerede bøger til skolen.
Som katolsk kirkeskole var opgaven at uddanne eleverne til at gøre
tjeneste ved den kommende Skt. Clemens Kirke, der blev påbegyndt
opført ca.1200, og som ved færdiggørelsen ca. 1300 blev ny domkirke i
Århus. Århus Katedralskole er fortsat
beliggende på den oprindelige
placering. Den ældste del udgøres af
port bygningens fundament, der er
fra middelalderen. Herudover består
skolen af
4 bygninger,
benævnt efter
farve: Stort
set alle bygninger som
Hack Kampmann stod bag, har en
eller anden slags figur på bygningerne, på Katedralskolen kan man
bl.a. se en ugle ud mod Skolebakken og på gårdsiden en hane.
Frimærket er udgivet i 1995, I anledning af Katedralskolens 800 års jubilæum.
Den nye Katedralskole– bygning, som ses på frimærket, er tegnet
af Hack Kampmann, og stod færdig i 1906.
4

Frimærket med motivet Aarhus Teater og Festugens
Univers, Bispetorv, udgivet 1998. I anledning
af nationale festdage.
Aarhus Teater, er tegnet af Hack Kampmann, teatret
blev indviet 15. september 1900. Café Hack, der åbnede i 2001, er
opkaldt efter arkitekten., Frisen over hovedindgangen er en scene fra
Holbergs "Maskerade". Gavlspidsen
er markeret af et uhyre,
en vinget drage, der er udført i
kobber.
Provstegade
Frimærket er udgivet den 12. januar 2005.
Motivet er fra Den Gamle By, og serien Danske boliger.
Bygningen er et renæssancehus opført omkring
1650 i Provstegade i Randers. Huset er en
blanding af en på det tidspunkt forældet byggeskik med lodrette
højstolper kombineret med en af de mest moderne bygningsudsmykninger
i 1600-tallet nemlig tandsnit, som er navnet på det takkede
mønster på gesimsen under taget. Da huset blev genopført i Den
Gamle By i 1947, skete det med alle de skævheder, som det havde ved
nedtagningen. Det var første gang, at denne genopførelsesteknik blev
anvendt på museet. Da huset blev taget ned i Randers, var det indrettet
med flere mindre boliger,
hvorfra bl.a. ildstederne er bevaret.
I Den Gamle By blev det
indrettet til garveri, men museet
planlægger nu at ændre husets
indretning, så det kommer
til at indgå i 1927-kvarteret
med værksted og bolig for cykelsmed
og evt. andre håndværksfag
i baghuset.
5

Brostræde med trommeslager, her kan man skimte
Møntmestergården i baggrunden. Møntmestergården,
der i dag knejser på Torvet i Den Gamle By, er
den eneste tilbageværende store bygning fra Borgergade-Adelgade
kvarteret, som
opstod i København i sidste del
af 1600-årene. Kvarteret blev
også kaldt Nykøbenhavn. Bygningen
er opført i 1683 i København
og genopført i Den Gamle
By som det hidtil største byggeprojekt
i museets historie. I forbindelse
med genopførelsen og
dekoreringen har museets fagfolk
arbejdet med materialer og teknikker, der har været glemt i århundreder.
Adelgade med Torvet /Pige i historisk dragt Aalborgården
ses i baggrunden og er et: Stenhuset
fra 1634 og tre-stokværkshuset fra 1585 er en del af
Den Klingenbergske Gård, der lå i Jomfru Ane Gade i
Aalborg. Både stenhuse og bindingsværkshuse i tre stokværk var
sjældne i de danske købstæder.
Til højre i billedet se: Bageren og Bagerfruen sælger brød og kager,
der er bagt efter historiske opskrifter. Butikken er indrettet som i
1885. Det store buede udstillingsvindue stammer fra en bager i Ribe.
Bageren har åbent fra påske til nytår.
6

Til venstre i billedet har vi
Borgmestergården:
Borgmestergården er Danmarks
bedst bevarede købmandsgård
fra renæssancen.
Den er opført i Aarhus i
1597 og tilhørte i århundreder
byens førende købmænd,
heri blandt flere borgmestre
- deraf navnet Borgmestergården.
Bygningen er den første, der er opført i Den Gamle By, og den danner
rammen om to udstillingsforløb.
Det største viser en omfattende kavalkade over borgerlige boliger fra
cirka 1600 til 1850.
Det andet udstillingsforløb
viser originale interiører fra
en købmandsgård i slutningen
af 1700-tallet.
Aalborgården ses i billedet
til højre.
Adelgade med Urmuseum og Mure.
Renæssancehuset fra Aarhus
fra omkring 1650. Her
er butik og værksted for en
urmager og værksted for
en guldsmed.
7

Trappe til Kerteminde skole Mand i historisk
dragt:
Den Gamle Bys skole ligger i et hus fra Strandgade i
Kerteminde. Skolestuen er indrettet som i midten af
1800-tallet.
Ved katederet ligger den tamp,
læreren straffede sine elever
med, når disciplinen haltede.
I huset ligger også skolelærerens
hjem.
Århus Havn:
Århus havn er Danmarks største containerhavn og
er i drift 24 timer i døgnet alle årets dage. Med
1.500 årlige skibsanløb og flere end 900.000 containerenheder
er Århus havn et vigtigt knudepunkt,
når der skal transporteres gods mellem de
større havne i de nordiske
lande, Nord-, Syd-, og Østeuropa
foruden havne i
England, og det østlige
Middelhav og Fjernøsten.
Afskibning af vindmøller
og import af foderstoffer
fra hele verden er også en
betydelig del af havnens
omsætning. Fra naturens
side har Århus havn flere fordele, bl.a. en vanddybde på op til 14 meter
som matcher skibenes behov, ligesom havnen er fri for is om vinteren.
Alle skibe har mulighed for at gøre brug havnens lodstjeneste,
fortøjningstjeneste og slæbebåde.
Illustrationer og Foto er fra eget arkiv. med mindre andet er nævnt.
8