Tiden, da <strong>Kina</strong> var et lukket, tilbagestående land, er for længst forbi. riget i midten, som kineserne selv <strong>kalder</strong> deres land, er blevet attraktivt for de danske virksomheder – ikke længere kun for den billige arbejdskraft, men i særdeleshed også fordi kineserne i stor stil nyder at bruge penge, og de har nok af dem. en gåtur gennem de store metropoler Shanghai og Beijing afslører hurtigt, at kineserne er kommet med på forbrugsvognen. Bag de tonede ruder i Audierne sidder smukke kvinder med perfekt manicure, eller tilbagelænede familiefædre. Unge kvinder tripper på 10 cm høje stiletter, mens de svinger Burberry-taskerne. På de vestlige cafeer sidder både unge og ældre kinesere og stirrer på de lysende skærme fra deres iPhone eller iPad. Kineserne har fået penge mellem hænderne, og i modsætning til de danske forbrugere, der lægger mere og mere i sparegrisen, så bruger de dem også. Allerhelst på produkter, der kan vises frem for alle, der gider vende sig anerkendende om efter de luksuriøse mærker. Selv om en billig kopi kan købes på næste gadehjørne, har de dyre mærkevarebutik- Dansk eksport til <strong>Kina</strong> Den samlede danske eksport lå i 2011 på 605 milliarder kroner, og deraf aftog kineserne danske produkter for 15,1 milliarder kroner. Det er mere end tre gange så meget som i 2002, hvor Danmark eksporterede for 4,3 milliarder kroner til <strong>Kina</strong>. Det placerer i dag <strong>Kina</strong> som nummer 10 på listen over de lande, vi eksporterer mest til. Det er primært maskiner og transportmidler, der bliver solgt til kineserne. Tager man importen med i regnskabet, er <strong>Kina</strong> den tredjestørste samhandelspartner, Danmark har – efter Tyskland og Sverige. ker stor succes i <strong>Kina</strong> – og de er strøet med let hånd over de mange shoppingmalls. ifølge kapitalforvalteren clSA købte kineserne i 2010 luksusprodukter for 67 milliarder kroner, og festen er kun lige begyndt, for i 2020 ventes forbruget at stige til over 500 milliarder kroner – spenderet alene på eksklusive mærkevarer. Privatforbruget i <strong>Kina</strong> steg sidste år med 17 procent, så der i alt blev sendt 18 billioner yuan – i omegnen af 15.500.000.000.000 danske kroner – gennem kasseapparaterne. Det gør det til det mest attraktive marked at komme ind på for resten af verden. Danske butikker overalt Danmark kan også mærke, at kineserne har taget spenderebukserne på – de seneste 10 år er den danske eksport til landet steget fra 4,3 milliarder kroner til 15,1 milliarder kroner. Alene sidste år kunne de danske virksomheder notere sig en stigning på 12,8 procent. Danske virksomheder vil gerne have en endnu større del af de kinesiske yuan, og derfor skyder danske butikker op overalt for at lokke de rige kinesere til at købe dansk tøj, smykker og svinekød. Samtidig er den kinesiske industri blevet et kæmpe lokomotiv, der holder verden kørende i krisetid. Derfor vil danske virksomheder også meget gerne levere produkter til den kinesiske industri, hvad enten det er til vindmøller eller infrastruktur. Den økonomiske verdenskrise giver dog også efterskælv i <strong>Kina</strong>, fordi landet producerer en ualmindelig stor del af de varer, Danske virksomheder Der er cirka 450 danske virksomheder fra alle slags brancher i <strong>Kina</strong>. De største brancher, der er repræsenteret i <strong>Kina</strong>, beskæftiger sig med grøn teknologi, farmaceut-industrien og design/tekstil. Perspektiv der står på de europæiske og amerikanske butikshylder. for at holde landets vækst oppe har nationalforsamlingen på sit årlige møde i marts i år besluttet at ændre strategi ved at booste privatforbruget. Dermed vil <strong>Kina</strong> på sigt blive mindre følsom over for den øvrige verdens luner, ganske enkelt fordi kineserne skal have travlt med at producere varer til sig selv og hinanden. mange Dollar-millionærer flere penge til forbrug er godt nyt for de danske butikker, fordi det giver yderligere incitament til at satse hårdt på, at kineserne får øjnene op for dansk design og kvalitet. i <strong>Kina</strong> er der mere end én million såkaldte dollar-millionærer, altså personer, der har værdier for mere end én million amerikanske dollars. Dertil kommer millioner af andre, der de seneste år for alvor mærker fornøjelsen af at shoppe blandt et kæmpe udvalg af varer og mærker, de tidligere blot kendte fra amerikanske kopifilm. nu har de mulighed for selv at eje et rolexur eller en gucci-kjole og på den måde glemme alt om mao-tøj og rationering af fødevarer. optimismen blomstrer stadig, og derfor er stemningen anderledes end i mange europæiske lande. Det bemærker de fleste af de danskere, der de seneste år er flyttet til landet for at bo og arbejde. Top 3 De største danske virksomheder i <strong>Kina</strong> målt på antallet af ansatte 1. bestseller/50.000 ansatte 2. iss/32.000 ansatte 3. mærsk/17.000 ansatte. Andre store danske virksomheder: Carlsberg, Danisco, Danfoss, Vestas, Novo Nordisk, Arla og ECCO
42 femina.dk 29/2012 Mette Christiansen arbejder for Jack & Jones i Beijing – hendes største udfordring er at få de kinesiske kolleger til at være kreative. Jeg bliver, så længe det er sjovt Mette Christiansen • 29 år • Uddannet konstruktør fra Teko i Herning, 2005 • Kom fra job som konstruktør hos Bitte Kai Rand • Flyttede til Beijing i marts 2011 • Single, kontrakten med Bestseller er på ubestemt tid
Change language