Danske Bibel 1871 - findbible.net

JOB 14
1 ET MENNESKE, FØDT AF EN KVINDE, LEVER EN STAKKET TID OG MÆTTES AF URO. 2 HAN
GAAR OP SOM ET BLOMSTER OG HENVISNER, HAN FLYR SOM EN SKYGGE OG BESTAAR IKKE. 3
OGSAA OVER EN SAADAN OPLADER DU DINE ØJNE OG FØRER MIG FOR DIN DOM. 4 JA, KOM
DER DOG EN REN AF EN UREN! MEN NEJ, IKKE EN ENESTE. 5 DERSOM HANS DAGE ERE
BESTEMTE, HANS MAANEDERS TAL FASTSAT HOS DIG, DERSOM DU HAR SAT HAM EN GRÆNSE,
HAN IKKE KAN OVERSKRIDE: 6 DA LAD AF FRA HAM, AT HAN MAA HVILE; AT HAN DOG SOM EN
DAGLØNNER MAA GLÆDE SIG VED SIN DAG. 7 THI ET TRÆ HAR HAAB: NAAR DET ER
AFHUGGET, KAN DET IGEN SKYDE FREM, OG DETS KVISTE UDEBLIVE IKKE. 8 OM END DETS ROD
BLIVER GAMMEL I JORDEN, OG DETS STUB DØR I STØVET, 9 SAA GRØNNES DET DOG IGEN AF
VANDETS DUFT OG SKYDER GRENE SOM EN FRISK PLANTE. 10 MEN DØR EN MAND, ER HANS
KRAFT FORBI, OG OPGIVER ET MENNESKE AANDEN, HVOR ER HAN DA? 11 VAND IØBER UD AF
SØEN, OG EN FLOD SVINDER OG BLIVER TØR: 12 SAALEDES LÆGGER OG ET MENNESKE SIG
OG STAAR IKKE OP; INDTIL HIMLENE IKKE MERE ERE, OPVAAGNE DE IKKE, OG DE OPVÆKKES
IKKE AF DERES SØVN. 13 GID DU VILDE GEMME MIG I GRAVEN, JA SKJULE MIG, INDTIL DIN
VREDE VENDTE OM; AT DU VILDE SÆTTE MIG EN BESKIKKET TID OG VILDE KOMME MIG I HU
IGEN! 14 NAAR EN MAND DØR, MON HAN DA SKAL LEVE OP IGEN? SAA VILDE JEG VENTE ALLE
MINE STRIDSDAGE, INDTIL MIN AFLØSNING KOM. 15 DU SKULDE KALDE, OG JEG SKULDE SVARE
DIG; DU SKULDE LÆNGES EFTER DINE HÆNDERS GERNING! 16 THI NU TÆLLER DU MINE
SKRIDT; DU VARER IKKE OVER MIN SYND. 17 MIN OVERTRÆDELSE ER FORSEGLET I ET KNIPPE,
OG DU SYR TIL OM MIN MISGERNING. 18 MEN ET BJERG, SOM FALDER, SMULDRER HEN, OG EN
KLIPPE FLYTTTER SIG FRA SIT STED;19 VANDET UDHULER STENE, OG DETS STRØMME
BORTSKYLLE JORDENS STØV: SAALEDES GØR DU ET MENNESKES FORHAABNING TIL INTET. 20
DU OVERVÆLDER HAM EVINDELIG, OG HAN FARER HEN; DU FORVENDER HANS UDSEENDE OG
LADER HAM FARE. 21 ERE HANS BØRN I ÆRE, DA VED HAN DET IKKE; ERE DE RINGE, DA
MÆRKER HAN DET IKKE. 22 FOR HAM ER KUN SMERTEN, HANS KØD LIDER, OG FOR HAM
SORGEN, HANS SJÆL FØLER.
JOB 15
1 DA SVAREDE ELIFAS, THEMANITEN, OG SAGDE: 2 SKAL EN VIIS SVARE MED KUNDSKAB, SOM
KUN ER VEJR, OG FYLDE SIN BUG MED BLÆST, 3 IDET HAN FØRER BEVIS MED ORD, SOM IKKE
GAVNE, OG MED TALER, SOM INTET BAADE! 4 JA, DU TILINTETGØR GUDSFRYGT OG SVÆKKER
BØNNEN FOR GUDS ANSIGT. 5 THI DIN EGEN MUND BEVISER DIN MISGERNING, OG DU VÆLGER
DE TRÆSKES TUNGE. 6 DIN EGEN MUND DØMMER DIG SKYLDIG OG IKKE JEG, OG DINE LÆBER
VIDNE IMOD DIG. 7 MON DU ER FØDT SOM DET FØRSTE MENNESKE VAR, OG ER DU AVLET