Nr.33 - Bjerringbro Gymnasium

Bjerringbro Gymnasiums forårskoncert er nu
kommet et par dage på afstand, og alligevel
sidder jeg med en fornemmelse af, at der ikke
er noget stort behov for at gå i byen og høre
musik i den nærmeste fremtid - min lyst blev
så rigeligt styret torsdag aften.
Under temaet ”Soundtracks” blev vi ført gennem
mange musikalske genre, mest gennem
musik, som har været anvendt i film. Således
blev vi gjort bekendt med hvilke tre James
Bond melodier, der er de bedste. De blev
fremført af skolens kor mens resten af programmet
var helliget solister, hold eller 1.g
klasser. På grund af gymnasiereformens
4
reduktion af musikundervisningen i 1.g var
antallet af optrædende 1.g klasser mindre,
men det gav til gengæld plads til flere solister,
som blev fint støttet af forskellige orkestre.
I det hele taget var det en fin aften, krea-holdet
havde gjort et flot stykke arbejde med at
udsmykke scenen og hallen i øvrigt, med figurer
kendt fra landets biografer, fx Mickey
Mouse, Chaplin og Norma Jean (hvem er
hun?). Scenebaggrunden signalerede i den
grad, at aftenen drejede sig om musik, og at
det musikalske skriftsprog er noder. I år havde
skolen engageret en professionel lydmand
med det resultat, at lyden aldrig før har været
så fint afstemt og uden udfald. Det samlede
indtryk af koncerten kom derfor til at stå
meget stærkt.
Ingen nævnt, ingen glemt er vist den bedste
måde at fremhæve de unge kunstneres præstationer
på. Alle gjorde en stor indsats på de
niveauer, de nu er på. Nogle har selvfølgelig
en stor erfaring, mens andre er mindre øvede.
Årets forårskoncert
Det betød, at vi som tilhørere fik en cocktail af
mange genre, bla. svære gamle jazznumre,
som blev fremført med en indlevelse, så man
skulle tro, at eleverne havde levet i den tid,
hvor den musik var det hotteste. Til gengæld
blev der også leveret moderne rockmusik med
en energi og harmonier, som Kai Normann
Andersen næppe ville nikke genkendende til.
De fleste sange var dog moderne popmusik,
og tro mig, flere af indslagene kunne godt
gøre sig i X-faktor. Som god gammel gymnast
må jeg dog indrømme, at jeg foretrækker BG’s
forårskoncert frem for X-faktorkonceptet. Det
vigtigste er at deltage, ikke at vinde!
Derfor blev det et brag af en koncert, fuld af
vindere, som i den grad brændte for at vise,
hvad de havde nået med deres musik. Det hele
blev bundet sammen af nogle ihærdige konferenciers,
som vist også nåede at få opfundet
hjulet midt i det hele!
I pausen solgte Bjerringbro Gymnasiums Venner
øl og vand i kantinen, hvor publikum sam-
5
tidig kunne se en mindre udstilling af hvad
billedkunsteleverne havde nået. Med den tid
de havde til rådighed, var det også godt gået.
Ved en sådan begivenhed som forårskoncerten
med omkring 600 tilskuere, er der selvfølgelig
en hel række personer, som arbejder mere i det
skjulte; jeg hilste fx på et par pedeller og nogle
musiklærere efter koncerten, som bar tydeligt
præg af, at være godt og grundigt brugte!
Alt i alt en stor kulturel aften på BG, og den
sluttede selvfølgelig med temaet fra Casablanca:
”As Time Goes By”. Anderledes kunne det
ikke være – godt gået alle sammen, og en stor
tak fra os, som bare kom, oplevede og gik, da
det var slut.
Bent Rasmussen, en ydmyg lærer