Reportage fra konferencen - DFUNK

DFUNK indtog Christiansborg
d. 16. maj 2012
Unge uledsagede flygtninge er nu et skridt nærmere et værdigt ungdomsliv i Danmark. Sammen med
DFUNK og en række andre ungdomsorganisationer indtog de d. 26. april 2012 Christiansborg, hvor de
på en konference sammen med DFUNK fremlagde løsninger på de udfordringer, som de hver dag står
over for i det danske samfund. Jacob Bjerregaard fra Socialdemokratiet og Liv Holm Andersen fra
Radikale Venstre tog godt imod løsningsforslagene og er klar til at inddrage dem i deres fremtidige
arbejde – håbet om en lysere fremtid for de unge er derfor endelig inden for rækkevidde.
Mere end 130 personer mødte op på Christiansborg for at deltage i konferencen, der var arrangeret af
DFUNK og en række andre ungdomsorganisationer i samarbejde med unge uledsagede flygtninge. De
fremmødte var medlemmer af de deltagende organisationer, politikere, NGO’ere, unge uledsagede
flygtninge, medier og andre med interesse for emnet. Stemningen i salen var derfor præget af stort
engagement, og oplæggene var knap færdige, før debatten gik i gang. Konferencen sluttede af med et
løfte fra politikerne om at tage løsningsforslagene videre, mens debatten fortsatte mellem de
deltagende til den efterfølgende reception.
Den afholdte konference er en del af projekt ”Flygtning i FOKUS”, hvor formålet er at sætte fokus på
unge uledsagede flygtninges vilkår rundt om på asylcentrene i Danmark. Beskeden til landets
politikere er klar: Der er behov for nye tiltag og veje for at forbedre unge flygtninges vilkår!
Ungdomsorganisationerne bag projektet er DFUNK, AYAD, Forum for Kritiske Muslimer, o.n.e.
danmark, Ungdommens Røde Kors og Somali Diaspora Organisation.
Udfordringerne
Inden løsningerne på de udfordringer, som de unge uledsagede flygtninge står overfor i det danske
samfund blev fremlagt, blev udfordringerne og vilkårene på asylcentrene skildret af Katrine Vitus, der
er forfatter til bogen Asylbørn i Danmark og Henrik Askholt, der er centerleder på asylcentret i
Sjælsmark.
Katrine Vitus lagde i sit oplæg særligt vægt på, hvordan ventetiden på asylsager opleves af de unge, og
hvordan den påvirker de unges udvikling. Hun fortalte, at de unge oplever mangel på identitetsfølelse,
fordi de føler, at de ikke har nogen fremtid. Det resulterer ofte i en kedsomhed, der kommer til udtryk i
rastløshed, kronisk træthed og fortvivlelse, der ofte udvikles til vrede. Derudover påvirker ventetiden
de unges udvikling af sig selv, da de er fanget i tiden og ikke ved, hvad der skal ske med dem. Katrine
Vitus satte derfor fokus på konsekvenserne af de lange ventetider.
Henrik Askholt fortalte om, hvordan forholdene er på asylcentret i Sjælsmark. Her fremgik det, at et af
de vigtigste mål på centret er at skabe en rolig, fast og struktureret hverdag for de unge. Dagligdagen
for en ung uledsaget flygtning er fyldt med skole, indkøb, rengøring, madlavning og tøjvask. De unge
har derfor ofte ikke overskud til fritidsaktiviteter i hverdagen, og de er sjældent med i danske klubber,
da de hverken har overskuddet eller ressourcerne til det. Natten er ofte præget af søvnløshed, da det
typisk er her, de unge kommer til at tænke over, hvad der er sket og om, hvorvidt de får lov til at blive i
Danmark. De unges hverdag ser derfor en del anderledes ud end mange danske unges hverdag.
Løsningsforslagene
Efter oplæggene fremlagde DFUNKs landsforkvinde, Anne Katrine Lundsfryd Heide-Jørgensen,
løsningsforslagene, som er udviklet på en innovationsworkshop d. 7. marts 2012 af medlemmerne fra
de forskellige involverede ungdomsorganisationer og unge uledsagede flygtninge. Anne Katrine
Lundsfryd Heide-Jørgensen lagde særligt vægt på, at Danmark har skrevet under på

ørnekonventionen, og at staten derfor har et særligt ansvar over for de unge uledsagede flygtninge,
der kommer hertil uden forældre og derfor lever med fraværet af en voksen, der kan tage hånd om
deres helbred og sundhed i dagligdagen. Derudover lagde hun vægt på, at ventetiden skal ned, da den
påvirker de unges udvikling i en meget negativ grad. Men mens der stadig arbejdes på at forkorte
ventetiden, skal der i mellemtiden ske markante ændringer på og omkring asylcentrene, så de unge
sikres retten til et ungdomsliv, mens de venter på, at deres sag afgøres.
Løsningsforslagene fordeler sig inden for fire områder; Sundhed (fysisk og psykisk), fritid, uddannelse
og deltagelse. Under hvert område er der forskellige løsningsforslag.
Under ”sundhed” lagde Anne Katrine Lundsfryd Heide-Jørgensen særligt vægt på, at der skal indføres
madlavningskurser, da de unge ikke er oplyst nok omkring sund kost og hygiejne. De unge risikerer
derfor at blive syge. Hun lagde også vægt på, at de unge skal sikres en stabil base, da de oplever at
skulle flytte fra center til center og hele tiden forholde sig til nye omgivelser. De trygge rammer kan
derfor hele tiden tages fra dem, hvilket påvirker dem psykisk.
Under ”fritid” fokuserede hun på, at de unge skal tilbydes flere og bedre aktivitetsmuligheder. Lige nu
har de unge ikke råd til at betale kontingent til sportsforeninger og andre fritidsaktiviteter og har
derfor kun mulighed for at benytte centrets tilbud, der ofte ikke svarer til de unges behov. De unge skal
derfor have større mulighed for at kunne deltage i danske klubber. Derudover skal de unge tilbydes
gratis transport, da det også gør det lettere for dem at komme væk fra centrene og ud i samfundet,
hvor de kan møde andre unge.
Under ”uddannelse” pointerede hun, at de unge bør integreres i de danske folkeskoler, da de på
centerskolerne kun går sammen med andre unge, der er i samme situation, som dem selv. På
folkeskolerne kan de unge få et netværk af sunde velfungerende unge danskere og samtidig lære dansk
hurtigere.
Til sidst lagde hun under ”deltagelse” vægt på, at de unge skal have reelle klagemuligheder. De unge er
ikke tilstrækkeligt oplyste om deres muligheder for at klage og har derfor ikke mulighed for at udnytte
deres rettigheder fuldt ud.
Debatten
Debatten blev indledt med, at panelet blev bedt om at præsentere deres yndlings-løsning. Panelet
bestod af Anne La Cour Vågen, asylchef i Dansk Røde Kors; Michala Bendixen, talsperson for Refugees
Welcome; Jacob Bjerregaard, udlændinge- og integrationsordfører (A); Liv Holm Andersen,
integrationsordfører (R) og Neeni Rasool, repræsentant fra projekt ”Flygtninge i FOKUS”. Panelet
havde forskellige yndlings-løsninger. Michala Bendixen og Jacob Bjerregaard pegede begge
på ’Integration af flygtninge i folkeskolen’, som deres yndlings-løsning. Michala Bendixen påpegede, at
det er vigtigt at ruste de unge flygtninge så godt som muligt, og at inklusion i folkeskolerne vil klæde
de unge bedre på til at takle fremtidige udfordringer. Her understregede Jacob Bjerregaard, at der
inden en integration kan finde sted, skal undersøges om den enkelte er klar til det, da det ellers kan
føles som endnu et nederlag for den unge. Neeni Rasools yndlings-løsning var ’Bedre og flere
aktivitetsmuligheder’, da hun synes det er vigtigt, at de unge har mulighed for at komme ud af
centrene og tænke på noget andet end deres sag. Anne La Cour Vågen valgte favorit-løsningen ’En
stabil base’ for lige meget hvad, er der brug for en stabil base. Her nævnte hun også, at hun synes, at
der skal være mulighed for en fleksibel boligløsning, da det i mange tilfælde vil være bedre for
flygtninge at bo uden for centrene. Liv Holm Andersen valgte ’Et ordentligt farvel’, som sin yndlingsløsning,
da det er vigtigt at gøre den unge klar til at skulle ud i samfundet. Her pointerede hun
vigtigheden af at have frivillige til at hjælpe den unge med at slå sig ned i kommunen. Hun mener
nemlig, at det automatisk vil gøre det lettere for den unge at blive en del af samfundet, hvis han/hun
oplever at have et tilhørsforhold til stedet.

Den efterfølgende debat omhandlede især den lange ventetid, aldersvurdering og midlertidig
opholdstilladelse. Her kom det frem, at de midlertidige opholdstilladelser påvirker de unge i en meget
negativ grad, da de ofte bare sidder og venter på, at de bliver 18 år, så de kan sendes tilbage til deres
hjemland. De unge uledsagede flygtninge stillede desuden mange spørgsmål til aldersvurdering og den
lange ventetid. Det var tydeligt, at de følte en vis urimelighed overfor det faktum, at deres venner
venter i flere år og lige pludselig sendes tilbage alligevel. Her støttede DFUNKs landsforkvinde, Anne
Katrine Lundsfryd Heide-Jørgensen, de unge op og kaldte den midlertidige opholdstilladelse for
urimelig og understregende endvidere vigtigheden af at supplere aldersvurderingen med en social
psykologisk undersøgelse for at sikre, at de unge er klar til at blive flyttet til et voksencenter eller til at
blive sendt tilbage til deres hjemland, hvis de ikke får asyl.
NGO’erne, der deltog i konferencen, støttede også op om de unge uledsagede flygtninge og kritiserede
centrenes beliggenhed. De slog et slag for, at centrene fremover skal ligge tættere på byerne for at
undgå den isolation, der opstår, når centrene ligger alt for langt væk fra de større byer.
Til sidst havde en af de unge uledsagede flygtninge mulighed for at fortælle sin egen historie. Han
fortalte, hvordan han oplever, at hans venner på asylcentret bliver mentalt syge og skader sig selv. Han
synes, at det er for dårligt, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor de unge får det så dårligt af
at være på centrene, og at der ikke bliver gjort nok for de unge, som situationen er lige nu.
Næste skridt
Debatten sluttede af med, at panelet svarede på, hvad næste skridt er. Liv Holm Andersen svarede, at
nogle af løsningsforslagene helt sikkert vil blive taget med videre – heriblandt gratis transport og flere
og bedre aktiviteter. Derudover vil hun arbejde på en bedre strategi for hjemsendelse.
Næste skridt for projekt ”Flygtning i FOKUS” er at sende løsningsforslagene videre til relevante
politikere med en opfordring om at tage dem til efterretning samt at sætte massivt ind mod at forkorte
ventetiden. Derudover følges der selvfølgelig op på politikernes arbejde, og det brede organisatoriske
samarbejde, som er blevet sat i værk gennem projektet, vil forsætte.
Desuden opfordrer DFUNK alle, der brænder for denne sag om at bringe den videre i eget netværk.
Sammen kan vi sikre unge uledsagede flygtninge et værdigt (ungdoms)liv.
__