Reportage fra konferencen - DFUNK

ørnekonventionen, og at staten derfor har et særligt ansvar over for de unge uledsagede flygtninge,
der kommer hertil uden forældre og derfor lever med fraværet af en voksen, der kan tage hånd om
deres helbred og sundhed i dagligdagen. Derudover lagde hun vægt på, at ventetiden skal ned, da den
påvirker de unges udvikling i en meget negativ grad. Men mens der stadig arbejdes på at forkorte
ventetiden, skal der i mellemtiden ske markante ændringer på og omkring asylcentrene, så de unge
sikres retten til et ungdomsliv, mens de venter på, at deres sag afgøres.
Løsningsforslagene fordeler sig inden for fire områder; Sundhed (fysisk og psykisk), fritid, uddannelse
og deltagelse. Under hvert område er der forskellige løsningsforslag.
Under ”sundhed” lagde Anne Katrine Lundsfryd Heide-Jørgensen særligt vægt på, at der skal indføres
madlavningskurser, da de unge ikke er oplyst nok omkring sund kost og hygiejne. De unge risikerer
derfor at blive syge. Hun lagde også vægt på, at de unge skal sikres en stabil base, da de oplever at
skulle flytte fra center til center og hele tiden forholde sig til nye omgivelser. De trygge rammer kan
derfor hele tiden tages fra dem, hvilket påvirker dem psykisk.
Under ”fritid” fokuserede hun på, at de unge skal tilbydes flere og bedre aktivitetsmuligheder. Lige nu
har de unge ikke råd til at betale kontingent til sportsforeninger og andre fritidsaktiviteter og har
derfor kun mulighed for at benytte centrets tilbud, der ofte ikke svarer til de unges behov. De unge skal
derfor have større mulighed for at kunne deltage i danske klubber. Derudover skal de unge tilbydes
gratis transport, da det også gør det lettere for dem at komme væk fra centrene og ud i samfundet,
hvor de kan møde andre unge.
Under ”uddannelse” pointerede hun, at de unge bør integreres i de danske folkeskoler, da de på
centerskolerne kun går sammen med andre unge, der er i samme situation, som dem selv. På
folkeskolerne kan de unge få et netværk af sunde velfungerende unge danskere og samtidig lære dansk
hurtigere.
Til sidst lagde hun under ”deltagelse” vægt på, at de unge skal have reelle klagemuligheder. De unge er
ikke tilstrækkeligt oplyste om deres muligheder for at klage og har derfor ikke mulighed for at udnytte
deres rettigheder fuldt ud.
Debatten
Debatten blev indledt med, at panelet blev bedt om at præsentere deres yndlings-løsning. Panelet
bestod af Anne La Cour Vågen, asylchef i Dansk Røde Kors; Michala Bendixen, talsperson for Refugees
Welcome; Jacob Bjerregaard, udlændinge- og integrationsordfører (A); Liv Holm Andersen,
integrationsordfører (R) og Neeni Rasool, repræsentant fra projekt ”Flygtninge i FOKUS”. Panelet
havde forskellige yndlings-løsninger. Michala Bendixen og Jacob Bjerregaard pegede begge
på ’Integration af flygtninge i folkeskolen’, som deres yndlings-løsning. Michala Bendixen påpegede, at
det er vigtigt at ruste de unge flygtninge så godt som muligt, og at inklusion i folkeskolerne vil klæde
de unge bedre på til at takle fremtidige udfordringer. Her understregede Jacob Bjerregaard, at der
inden en integration kan finde sted, skal undersøges om den enkelte er klar til det, da det ellers kan
føles som endnu et nederlag for den unge. Neeni Rasools yndlings-løsning var ’Bedre og flere
aktivitetsmuligheder’, da hun synes det er vigtigt, at de unge har mulighed for at komme ud af
centrene og tænke på noget andet end deres sag. Anne La Cour Vågen valgte favorit-løsningen ’En
stabil base’ for lige meget hvad, er der brug for en stabil base. Her nævnte hun også, at hun synes, at
der skal være mulighed for en fleksibel boligløsning, da det i mange tilfælde vil være bedre for
flygtninge at bo uden for centrene. Liv Holm Andersen valgte ’Et ordentligt farvel’, som sin yndlingsløsning,
da det er vigtigt at gøre den unge klar til at skulle ud i samfundet. Her pointerede hun
vigtigheden af at have frivillige til at hjælpe den unge med at slå sig ned i kommunen. Hun mener
nemlig, at det automatisk vil gøre det lettere for den unge at blive en del af samfundet, hvis han/hun
oplever at have et tilhørsforhold til stedet.