Nr. 48 - Juli 2011

side 6 Nummer 48 - Juli 2011
BÅLTALE
2011
Så – nu brænder hun
igen, heksen. Eller vi siger,
vi har sendt hende
til Bloksbjerg.
Hvert år går der en gysen
igennem mig, for jeg når
altid at tænke på gamle
dages virkelige hekseafbrændinger.
Heksen blev
anset for at stå i ledtog
med djævelen og nedkalde
sygdomme og over
dyr og mennesker – men
ofte var det kloge koner,
der ville gøre noget godt
for andre med deres urter
og eliksirer.
Og i heksejagternes tidsalder
var kvindens synd
måske blot, at hun var
for smuk og forførende –
at hun talte autoriteterne
imod eller var anderledes
– og i alle tilfælde: at
hun kunne klare sig selv.
Den slags kunne man
ikke ha’ dengang.
Lad os prøve et tankeeksperiment:
Forestil
jer – alle jer, der er samlet
hér – Svaneke by helt
uden selvstændige og
kreative kvinder – kvinder
der kan selv.
Tænk på, hvor få butikker
her ville være (ca.
halvdelen af virksomhederne
i Svaneke er ejet af
kvinder – jeg har talt!) –
tænk, alle de delikatesser,
der ville mangle – og
ikke mindst: tænk, hvor
lidt kultur og festlige arrangementer,
her ville
være.
Hvis vi bare kaster et
blik på de sidst tilkomne
virksomheder i byen, ser
vi kvinder, der på næsten
alkymistisk vis forvandler
ædelt metal og
stene til de smukkeste
smykker, vi ser kvinder,
der skaber klæder af det
skønneste silke og det fi -
neste hør; vi ser kvinder,
der strikker, fi lter og væver;
og der er kvinder,
der behersker det fl ydende
glas og det våde ler og
tryller det om til dejlige
brugsgenstande.
Og hvor ellers er der så
stor frekvens af talentfulde
malerinder, som
hér?
Ved de dampende gryder
og de varme ovne
forarbejder endnu andre
kvinder naturens råvarer
til alskens lækkerier
og syndige fristelser som
is, karameller og chokolade
– ja, Svaneke er i
sandhed blevet nydelsernes
by!
Og hvis den gamle købmandskone
vælger at
lægge kaffen og krydderierne
på hylden, -
vips står der en ny klar
til at tage tråden op, og
den første – ja, hun laver
da en ny butik et andet
sted.
Denne by vrimler med
hittepåsomme kvinder,
der vil gøre noget for andre,
noget for byen.
Fx har vi en biografdirektrice,
der i mere end
25 år har brugt sin tid på
at bestille fi lm og drive
Cassiopeia-biografen –
godt hjulpet af en masse
frivillige – uden at få en
eneste krone for det. (nu
håber jeg altså ikke, at
der blandt tilhørerne er
nogen fra
regeringen, der får ideer
til nye beskatninger. fx
af frivilligt arbejde.)
Ligesådan med vores
dejlige Svanekegaarden,
hvor jeg selv er daglig leder:
vi ville ikke ha’ sådan
et kulturelt kraftcenter
i vores by, hvis ikke
de stærke damer i bestyrelsen
lagde, hvad der
svarer til mindst et fuldtidsarbejde
i stedet, suppleret
af et korps af trofaste
damer til at hjælpe
med det hele.
Der er så mange foreninger
i byen med aktive
kvinder – det hedder en
af foreningerne faktisk
– der laver spændende
ting til gavn og glæde for
mange.
Da jeg fl yttede tilbage til
byen engang i 90’erne,
kom jeg hurtigt med i
noget, der hed ’Kvindekræsen’.
Den startede
egentlig som en lille
slankeklub, men fi k hurtigt
over 100 medlemmer
fordelt i kulturelle
undergrupper og samlet
én gang om året til en gigantisk
fest.
Når den nærmede sig,
sad mændene altid på
bodegaen og mumlede
lidt og spurgte hinanden:
hvad mon de egentlig
laver, alle de kvinder
til den fest?
Nu kan jeg godt afsløre,
at vi efter de otte retter
god mad optrådte, sang
og dansede og havde det
herre-sjovt – og vi havde
slet ikke tid til at snakke
om mændene, hvis det
var det, de var bekymrede
over…
For Svaneke tiltrækker
åbenbart fest- og danseglade
elverpiger – bare
gå ned og kig i Frem, når
der er No Kids og biografen
står på gloende pæle
– og der kommer hele tiden
nye til, der gerne vil
lave andre arrangementer
eller kulturelle revolutioner…
Nu er det jo ikke sådan,
at Svaneke er at ligne
med Felllinis ”Kvindebyen”
(hvis der er nogen,
der husker den) eller et
øko-feministisk kollektiv
fra 70’erne, hvor mændene
ikke måtte komme
ind over dørtrinnet.
Nej, så vidt jeg ved, er
Svaneke et sted, hvor
også mændene befi nder
sig rigtig godt – ikke
sandt? – og de driftige
mænd i byen sørger for,
at vi har butikker og restauranter
og håndværkere,
og de ta’r også en
ordentlig tørn i foreningerne
og sportsklubberne.
Men tag nu et kig på vores
mænd (nu har vi lige
kigget på så mange kvinder):
er det ikke iøjenfaldene,
hvor få stramme
slipseknuder, der er hér i
byen? Også sådan i rent
overført betydning.
For mændene i byen er
jo også sådan nogen med
fi nurlige ideer som at gå
i gang med at lave den
lækreste lakrids, de farvestrålende
bolcher eller
skummende øl i mange
varianter.
Sidste år erklærede en
herboende rocksanger,
at han ville med til
Bloksbjerg, og jeg sagde
til ham, at det dér heksenoget
kun var for kvinder
(selvom han ellers
har hårpragten til det!) -
og det var nok i virkeligheden
noget sludder…
For kvinde eller mand,
så er det selvfølgelig indstillingen,
det kommer
an på, om man har en lille
god heks i sig, som i de
rette omgivelser får lov
at folde sig ud, skabe noget
og gøre noget for andre.
Svaneke tilbyder de omgivelser,
og giver plads
til at nye og gamle borgere
kan søsætte nye initiativer,
gøre en ekstra indsats
for ’Kærlighedens
by’ – for kildefestens by.
Er der mon andre steder
i landet, hvor børn
og voksne arbejder hver
eneste dag i ugen op til
Sankt Hans for at få denne
aften til at gløde og
funkle og blomstre med
tusindvis af blomster fra
byens haver?
Jeg har fulgt arbejdet på
tæt hold i år – og også
været med til at fl ette nogen
af
de utallige meter løvranker
- i år, hvor min søn
er kildebarn – en smuk
gammel tradition, som
ungerne vil huske altid.
Men efter skole-reformen
har kildefesten fået
endnu en dimension for
årets 6. klasse: de skal
sige farvel til den trygge
og overskuelige tilværelse
med kammeraterne
på Svaneke Skole og goddag
til nye venner og udfordringer
på større skoler
i andre byer.
Jeg er helt og aldeles sikker
på, at vores dejlige
troldeunger kan bruge
den ballast, de får med
hér fra byen dér hvor
de kommer hen: glæden
ved fællesskabet, ved at
skabe noget sammen. At
opleve at være en del af
gode gamle traditioner
som i aften – men også at
det er ok at være anderledes
og gå imod strømmen,
og at nye skøre
skæve ideer godt kan føres
ud i livet, hvis bare
man får plads og lidt opbakning.
Hav fortsat en rigtig god
sankt hans aften.