Post-akademisk videnskab - Mikkel Willum Johansen

uge økonomisk støtte til at
påvirke den videnskabelige
debat. Ifølge Union of Concerned
Scientists har oliegiganten
ExxonMobile de seneste år
brugt i omegnen af 100 millioner
kroner på at fi nansiere
forskningsinstitutioner, tænketanke
og grupper af forskere,
der har bakket hinanden op
i, at den globale opvarmning
ikke eksisterer. Da FNs klimapanel
i februar fremlagde (nok)
en kritisk rapport, udlovede en
Exxon-støttet tænketank således
prompte en dusør til alle videnskabsfolk,
der ville kritisere rapporten.
Endelig kan man også være
bekymret for, om eksterne
fi nansieringskilder direkte kan
påvirke de resultater, forskerne
når frem til. I en undersøgelse,
der blev offentliggjort i tidsskriftet
Nature i 2005, svarede
15,5 procent af 3247 adspurgte
forskere, at de havde Ⱦndret
design, metodologi eller resultat
af undersøgelser efter pres
fra fi nansieringskilder.« Nu er
der stor forskel på at ændre
designet og resultatet af et
forskningsprojekt, men tallet
antyder dog, at fi nansieringskilderne
ikke altid efterlader pengene
på dørmåtten, men nogle
gange vil helt med ind i laboratoriet.
Også når det kommer til fortolkning
af data, kan der være
problemer. I 2003 kiggede forskere
fra Copenhagen Trial Unit
på Rigshospitalet således nærmere
på 370 tests af nye medikamenter.
Undersøgelsen viste,
at tests fi nansieret af profi torganisationer
havde signifi kant
større chance for at munde ud i
at anbefale den testede medicin
til behandling, end undersøgelser
fi nansieret af non-profi t
organisationer, pga. en “farvet”
fortolkning af forsøgsresultaterne.
Tid til omtanke
Den universitære vidensproduktion
er en meget følsom
mekanisme, der er styret af
uskrevne normer, der kan være
usynlige selv for de, der arbejder
på universitet. Man skal
derfor tænke sig meget godt
om, inden man begynder at
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 2 | 2 0 0 7
P E R S P E K T I V
ændre ved noget.
Som vi har set ovenfor, betyder
den øgede eksterne fi nansiering
ikke bare et tættere
samarbejde mellem universiteter
og erhvervsliv, men også,
at de universitetsansatte forskere
er kommet til at arbejde
under et andet normsæt, og
det har betydning for hvilke
forskningsprojekter, der bliver
taget op, hvilke resultater,
der bliver offentliggjort og for
kvalitetssikringen af den universitære
vidensproduktion.
Endelig betyder den kortere vej
fra forskning til faktura også, at
der er blevet kortere den anden
vej, dvs. fra de økonomiske og
politiske interesser, der betaler
fakturaen, til den forskning,
der bliver bedrevet, og det kan
give mulighed for selvcensur
og pression. Der er ikke noget
galt i, at universitær forskning
i højere grad end hidtil skal
kunne anvendes i erhvervslivet,
men man bør i den forbindelse
overveje, hvordan man sikrer,
at dette ikke går ud over forskningens
bredde, kvalitet og
neutralitet.
Om forfatterne:
Tom Børsen Hansen, cand.
scient, ph.d. og ekstern lektor
ved Center for Naturfi losofi og
Videnskabsstudier.
E-mail: borsen@nbi.dk
Mikkel Willum Johansen,
cand.mag. og ph.d.-studerende
ved Center for Naturfi losofi og
Videnskabsstudier.
E-mail: mwj@wanadoo.dk
Yderligere læsning:
RK Merton: The Sociology
of Science. The University of
Chicago Press, 1973.
John Ziman: Real science –
what it is and what it means.
Cambridge Univ. Press, 2000.
33