Historiefaghæftet, FM II-hæfte nr. 4 - HistorieWeb.dk
Historiefaghæftet, FM II-hæfte nr. 4 - HistorieWeb.dk
Historiefaghæftet, FM II-hæfte nr. 4 - HistorieWeb.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• Forskellige syn på slaver i forskellige samfund til forskellige<br />
tider. Og ligeledes forskellige syn på og muligheder<br />
for frigivelse og frigivne<br />
• Børnearbejde i den tredje verden i dag<br />
• Prostitution.<br />
Københavns bombardement<br />
Signalement<br />
September 1807 bombarderede englænderne København.<br />
Det var første gang i historien, at man benyttede sig af en<br />
terrorbombning af civilbefolkningen. Da englænderne<br />
erobrede den danske flåde, var Danmarks storhedstid<br />
som søfartsnation forbi.<br />
Begrundelse<br />
Københavns bombardement var et led i Napoleonskrigene<br />
og en konsekvens af den ude<strong>nr</strong>igspolitik, Danmark<br />
havde ført. Desuden havde Danmark-Norge i 1807 en<br />
betydelig flådemagt, som England ville forhindre Frankrig<br />
i at drage nytte af.<br />
Københavns bombardement indvarslede en ny tid for<br />
civilbefolkningerne under en krig og blev indledningen<br />
til en krisetid for Danmark med statsbankerot og tab af<br />
Norge.<br />
Perspektiver<br />
• Den florissante periode<br />
• Napoleonskrigene<br />
• Teknologiske og naturvidenskabelige fremskridt<br />
• Årsagerne til krigen<br />
• Konsekvenserne for Danmark, både på kort og på lang<br />
sigt.<br />
• Civilbefolkningens vilkår i krig<br />
• Guldalderen.<br />
Grundloven 1849<br />
Signalement<br />
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet af den sidste<br />
enevældige konge, Frederik 7., den 5. juni 1849. Siden<br />
har Danmark været et konstitutionelt demokrati med en<br />
tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende<br />
magt.<br />
Begrundelse<br />
Danmark er et af de få lande i verden, hvor demokratiet<br />
blev indført uden revolution og uafbrudt har eksisteret<br />
lige siden. Grundloven er derfor et af de mest centrale<br />
dokumenter til Danmarks historie.<br />
Ved lovens udformning brugte lovgiverne udenlandske<br />
eksempler på demokratiske forfatninger. Som i andre<br />
demokratiske lande i 1800-tallet var der mange borgere,<br />
der hverken havde valgret eller var valgbare, herunder<br />
kvinder, fattige og tyende, og Danmarks første grundlov<br />
gav derfor de velstillede og veluddannede en væsentlig<br />
indflydelse.<br />
Fælles Mål • Historie • Undervisningsvejledning for faget • side 29 / 45<br />
Perspektiver<br />
• Demokratiets udbredelse i 1800-tallet<br />
• Ikke-demokratiske styreformer<br />
• Demokratiets idemæssige forudsætninger<br />
• Grundloven og partidannelser<br />
• Marginaliserede gruppers kamp for demokratisk indflydelse<br />
• Ændringer af grundloven.<br />
Stormen på Dybbøl 1864<br />
Signalement<br />
Hvor stor skulle Danmark være? Dette var et spørgsmål,<br />
der trængte sig på i 1800-tallet, og i 1863 blev forfatningen<br />
søgt ændret, så den også kom til at indbefatte hertugdømmet<br />
Slesvig. Dette var direkte imod internationalt<br />
indgåede aftaler, og Danmark blev angrebet af<br />
Preussen og Østrig. Danskerne tabte kampen, og Slesvig-<br />
Holsten og Lauenburg måtte afgives til sejrherrerne. Det<br />
afgørende slag stod den 18. april 1864, hvor fjenderne<br />
efter ugers belejring stormede forsvarsanlægget ved Dybbøl.<br />
Begrundelse<br />
Nederlaget ved Dybbøl fik betydning for Danmark på<br />
mange måder. Den synlige forandring var i første<br />
omgang, at grænsen blev flyttet helt op til Kongeåen. Det<br />
betød, at Danmark blev en nationalstat uden udenlandske<br />
minoriteter, og nationalfølelsen blev næret af et<br />
ønske om at få de danske områder i Nordslesvig tilbage til<br />
Danmark. “Hvad udad tabes, skal indad vindes” viser<br />
den måde, danskerne kæmpede for at få kompenseret for<br />
tabet af land.<br />
Perspektiver<br />
• Det slesvigske spørgsmål<br />
• Diskussionerne om selve krigsførelsen<br />
• Mindretal i Europa – kamp eller sameksistens<br />
• Danskernes anstrengelser for at kompensere for nederlaget<br />
• Identitet og danskhed.<br />
Slaget på Fælleden<br />
Signalement<br />
Den 5. maj 1872 arrangerede den danske afdeling af Den<br />
socialistiske Internationale et folkemøde på Nørre Fælled<br />
ved København til støtte for strejkende arbejdere inden<br />
for murerfaget. Myndighederne frygtede – måske med<br />
tanke på de blodige begivenheder i forbindelse med ne<strong>dk</strong>æmpelsen<br />
af Pariserkommunen året før – at folkemødet<br />
kunne udvikle sig til omfattende uroligheder. Derfor forbød<br />
politiet folkemødet. Det rettede arrangørerne sig<br />
ikke efter, og politiet og militæret blev sat ind. Resultatet<br />
blev et sammenstød mellem myndighederne og arbejderne.<br />
Louis Pio og de øvrige ledere af den danske afdeling<br />
af Internationale blev idømt lange fængselsstraffe,<br />
og Internationale blev forbudt.