Historiefaghæftet, FM II-hæfte nr. 4 - HistorieWeb.dk
Historiefaghæftet, FM II-hæfte nr. 4 - HistorieWeb.dk
Historiefaghæftet, FM II-hæfte nr. 4 - HistorieWeb.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
• anvende kildekritiske begreber og diskutere, med hvilken<br />
sikkerhed fortiden kan beskrives<br />
Problemstilling:<br />
• Hvorfor blev den hedenske tro erstattet af kristendommen?<br />
• Hvordan tror I, det gik til, at vikingerne blev kristne?<br />
• Hvorfor ville nogle blive ved med at være hedninge,<br />
mens andre gik over til den nye tro -kristendommen?<br />
• Hvordan kunne kirken fastholde sin magt gennem<br />
middelalderen?<br />
• Hvorfor havde kirker og klostre så stor betydning?<br />
• Hvad var årsagerne til Reformationen?<br />
• Hvad betød Reformationen for kirken, for samfundet<br />
og for den tids mennesker?<br />
Aktiviteter:<br />
• Væsentlige begivenheder fra den kristne tros udbredelse<br />
sættes i relation til Danmarks historie for at give<br />
eleverne en viden om kulturelle påvirkninger<br />
• Eleverne laver små rollespil om trosskiftet i slutningen<br />
af vikingetiden<br />
• Besøge en kirke<br />
• Eleverne fremstiller kalkmalerier og skaber fortællinger<br />
om pilgrimsrejser<br />
• Temaet afsluttes med, at eleverne først holder en<br />
katolsk gudstjeneste for derefter at holde en evangelisk-luthersk<br />
gudstjeneste.<br />
Eksempler på kanonpunkter:<br />
• Jellingstenen<br />
• Kejser Augustus<br />
• Reformationen<br />
Til 7.-9. klassetrin<br />
Tema: “Danskerne og deres land”<br />
Begrundelser:<br />
Globaliseringen har ført til gennemgribende forandringer.<br />
Det har bl.a. åbnet for diskussion om, hvad der forstås<br />
ved danskhed, og om den i givet fald er truet af udefra<br />
kommende påvirkninger.<br />
Udviklings- og sammenhængsforståelse<br />
• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier<br />
og holdninger kan forklare afgørende begivenheder<br />
og samfundsforandringer<br />
• karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og<br />
diskutere kulturmødets positive og negative sider<br />
Kronologisk overblik<br />
• kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående<br />
slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens,<br />
hvilke der er forskellige og baggrunden herfor<br />
Fælles Mål • Historie • Undervisningsvejledning for faget • side 37 / 45<br />
Fortolkning og formidling<br />
• søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde<br />
disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi<br />
Problemstilling:<br />
• Hvad er danskhed – herunder, hvordan er danskerne,<br />
hvad er typisk dansk, samt hvilke værdier knytter sig<br />
til danskhed?<br />
• Hvornår og hvorfor opstod et erindringsfællesskab,<br />
hvor et fælles forestillet træk var danskhed?<br />
• Hvordan har danske kulturer udviklet sig i mødet med<br />
andre kulturer?<br />
• Hvordan har nationale fællesskaber udviklet sig og<br />
været brugt i andre samfund og kulturer<br />
• I de seneste årtier har folk med andre kulturbaggrunde<br />
indvandret til Danmark. Hvordan bør disse kulturer<br />
integreres i de danske?<br />
Aktiviteter:<br />
• Eleverne undersøger i grupper rigets varierede størrelser,<br />
fx småkongedømmerne i jernalderen, Nordsøimperiet<br />
i vikingetiden, helstaten i 1700-tallet og nationalstaten<br />
efter 1864. Der fokuseres på fremherskende<br />
fællesskaber i de pågældende epoker. Eleverne fremstiller<br />
kort, og de kan etablere udstillinger om, hvad der på<br />
de givne tider må antages at have været typisk dansk.<br />
• Eleverne arbejder med mediernes og partiernes diskussion<br />
af danskhed og danske og fremmede kulturer.<br />
• Eleverne udarbejder spørgeskemaer og indsamler data<br />
om indvandreres og indfødte danskeres syn på danskhed.<br />
• Eleverne diskuterer, hvad danskhed er.<br />
Eksempler på kanonpunkter:<br />
• Jellingstenen<br />
• Stormen på Dybbøl<br />
• Maastricht 1992<br />
• 11. september 2001.<br />
Emne: “Fra enevælde til demokrati”<br />
Begrundelser:<br />
Formelt afløstes enevælden af en demokratisk styreform<br />
med Grundloven fra 1849. Reelt var demokratiets indførelse<br />
et resultat af en længere proces. Og den demokratiske<br />
styreform har siden ændret sig markant – og den er<br />
fortsat under forandring.<br />
Udviklings- og sammenhængsforståelse<br />
• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier<br />
og holdninger kan forklare afgørende begivenheder<br />
og samfundsforandringer<br />
• kende forskellige demokratiformer og tage stilling til,<br />
hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte.<br />
Kronologisk overblik<br />
• forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder<br />
var præget af kontinuitet og i andre af brud.
Change language