Startsættet Energi, Arbejde, Effekt - NRGI.dk

Startsættet ENERGY, WORK, Energi, POWER Arbejde, STARTER Effekt SET 

LEGO DACTA TM 

LEGO DACTA Lærernotater Teacher Notes og and Arbejdsark Worksheets til LEGO for LEGO DACTA DACTA Sæt Set 9680 # 9 680 

Mikro Værkstedet A/S 

2009680 Mikro Værkstedet A/S 

side 614.122.336

INDHOLD 

Indholdsfortegnelse 

Indledning 3 

Oversigt over udstyr 4 

Kom godt i gang 5-7 

Vurderingsideer 8-10 

Information om specielle byggeelementer 11-12 

Elektriske målinger 13-14 

Oversigt over aktiviteter 15 

Kapitel 1 Introduktion til energi 16 

Kapitel 2 Potentiel energi 17-20 

Kapitel 3 Kinetisk energi 21-26 

Kapitel 4 Kinetisk energi bliver til elektrisk energi 27-32 

Kapitel 5 Lagring af energi 33-48 

Kapitel 6 Projekter 49-58 

Ordliste 59-60 

side 2

VELKOMMEN 

Indledning 

Velkommen til eLAB og Startsættet 9680 - Energi, Arbejde, Effekt. Med dette sæt kan eleverne udforske 

energibegrebet. 

Startsættet 9680 - Energi, Arbejde, Effekt er det første byggesæt i det nye eLAB produkt fra LEGO 

Dacta. eLAB systemet omfatter en række nye produkter som udforsker energibegrebet, elektricitet og 

miljø. Eksempler på begreber som bliver behandlet i dette sæt: energiformer og energikilder, omdannelse, 

overføring og lagring af energi, såvel som forholdet mellem energi, arbejde og effekt. Den røde tråd i 

aktiviteterne er: Energi finder vi overalt. Vi kan ikke skabe eller ødelægge energi - vi kan dog omforme 

eller overføre energien fra en form til en anden som tilfredsstiller vore behov. 

Det efterfølgende byggesæt i produktserien eLAB er sæt 9681 - Vedvarende energi som bygger på de 

grundlæggende begreber som bliver gennemgået i Startsættet: Energi, Arbejde, Effekt. 

Startsættet 9680 Energi, Arbejde, Effekt er beregnet til at være første trin i at udforske energibegrebet. 

Det er det første i et to-trins system og er grundlaget for 9681 - Vedvarende energi, som gennemgår tre 

vedvarende energikilder: vind, vand og solenergi. Startsættet 9680 - Energi, Arbejde, Effekt kan også 

bruges uafhængigt af det andet sæt, det vil sige til at studere fundamentale energiprincipper. 

Startsættet 9680 - Energi, Arbejde, Effekt dækker i alt 4 grupper med totalt 8-16 elever. Når I er færdige 

med Sættet 9680, kan I fortsætte med Sættet 9681 - vedvarende energi, for at udvide de grundlæggende 

begreber. I kan udforske vedvarende energikilder og processer i denne forbindelse. ( I dette perspektiv 

anbefaler vi at 3 sæt om vedvarende energikilder bliver brugt (1 for hver energikilde) og at 9680 tjener 

som et ressourcesæt med ekstra udstyr, som kondensator og motorer til aktiviteterne der knytter sig til 

vedvarende energikilder.) 


+ 

side 3

Oversigt over udstyr 

Startsættet Energi, Arbejde, Effekt 

Artikel nummer: 9680 

Sættet Vedvarende Energi 


Lærervejlednings-CD-rom indeholdende: Lærernotater og arbejdsark 

til sættene 9680 og 9681 samt et illustrativt inspirationsmateriale. 

Hele materialet leveres på CD-rom sammen med en mappe. 

LEGO kondensator 


LEGO kondensator er inkluderet i Startsættet 9680 - Energi, Arbejde, 

Effekt. Ekstra kondensatorer kan købes separat. 

LEGO Solpanel 


LEGO Solpanel er inkluderet i Sættet 9681 - Vedvarende Energi. 

Ekstra Solpaneler kan købes separat. 

E N E R GY, WORK, POWER STARTER SET 

LEGO DACTA TM Teacher Notes and Worksheets for LEGO DACTA Set # 9 680 

RENEWABLE ENERGY SET 

2009680 4.122.336 

LEGO DACTA TM Teacher Notes and Worksheets for LEGO DACTA Set # 9 681 

2009681 4.122.335 

side 4

Kom godt i gang 

Notater til læreren og arbejdsark 

Aktivitetspakken til Startsættet - Energi, Arbejde, Effekt er udviklet for at støtte forskellige 

læringsaktiviteter for dig og dine elever. Disse noter er ideoplæg og ikke en fuldstændig lærervejledning. 

Du vil naturligvis tilpasse din undervisning til elevernes baggrund og erfaring med temaet energi og 

overførsel af energi. Elevernes alder og generelle færdigheder vil også påvirke dit valg af hvilke kapitler 

og aktiviteter du vil bruge. Det er en af grundene til at målinger af arbejde og effekt er udsat til kapitel 6, 

Projekter. 

Efterhånden som du arbejder dig gennem aktiviteterne, vil du lægge mærke til at det handler om at forstå 

energibegrebet, gennemføre målinger og foretage undersøgelser. Denne pakke indeholder også en førtest 

og en test efter afsluttet undervisning. Aktiviteterne er bygget op af seks kapitler. Disse kapitler er: 

Kapitel 1: Introduktion til energi 

Kapitel 2: Potentiel energi 

Kapitel 3: Kinetisk energi 

Kapitel 4: Kinetisk energi bliver til elektrisk energi 

Kapitel 5: Lagring af energi 

Kapitel 6: Projekter 

ELEVAKTIVITETER 

Undersøgelse: bruge enkle modeller til at introducere begreber, energi og energioverførsler 

Udforskning: bruge modellerne til at teste en hypotese eller udforske en forbindelse til at 

forstærke disse begreber 

Problemløsning: bruge elevernes kundskab til at designe og udvikle bedre systemer eller indretninger 

Inspirationsmaterialet til energibegrebet 

Inspirationsmaterialet til energibegrebet giver indgående information om energibegrebet og vedvarende 

energi. Du finder mange eksempler på energioverførelse i fortid og nutid sammen med brug af 

vedvarende energikilder, som vil være til hjælp når du introducerer emnet i klassen. Emnerne som er 

omtalt i elevaktiviteterne refererer til Inspirationsmaterialet til energibegrebet. 

Inspirationsmaterialet til energibegrebet finder du på CD-rommen. 


side 5

Sortering af udstyr 

Startsættet 9680 - Energi, Arbejde, Effekt består af 2 røde kasser med: 

4 blå sorteringsbakker 

4 byggevejledninger 

4 oversigtskort over byggeelementer 

Sættet er designet til at opnå maksimalt udbytte af »hands on« aktiviteter. Hvert 9680-sæt består af fire 

ens sæt som indeholder byggeelementer sådan at de fire grupper kan bygge de samme ting samtidig (8-16 

elever, afhængig af hvor store grupperne er). 

Når du skal organisere sættet for brug i klasseværelset vær venligst opmærksom på følgende: 

Elementerne er blandet i poserne og der er derfor ikke direkte sammenhæng mellem poser og 

sorteringsbakkerne; poserne må åbnes og sorteres efterhånden. 

Efter at du har fjernet alt indhold fra de røde kasser, placerer du to blå sorteringsbakker i hver af to de 

røde kasser. 

Brug oversigtskortet over byggeelementerne som nøgle til at sortere elementerne i deres respektive rum i 

de fire kasser. Når alt er sorteret, skal alle fire kasser indeholde nøjagtig de samme elementer. 

Når de blå kasser er ordnet, placerer du et oversigskort over byggeelementerne og to byggevejledninger i 

hver kasse som et låg. Placer derefter et klart plastlåg over hver af de røde kasser. 

4x 6x 6x 10x 

6x 1x 2x 4x 

2x 2x 2x 2x 

1x 2x 2x 

2x 

2x 

4x 

2x 

3x 

2x 

2x 

2x 

12x 

8x 

2x 2x 

2x 

3x 

2x 

2x 

4x 

1x 1x 

1x 2x 

2x 

2x 2x 

6x 1x 

2x 

1x 

2x 

5x 

2x 

2x 

4x 

2x 

2x 

4x 

1x 

4x 

4x 

4x 

2x 

2x 4x 2x 

1x 

4x 

4x 

4x 

2x 

2x 

© 1999 LEGO Group. 4.122.341 

side 6

Organisering af arbejdet 

Undervisningstiden er meget begrænset i natur/teknik, og det er begrundelsen for at vi lægger så stor 

vægt på at bruge de samme modeller til forskellige eksperimenter. Det er ikke meningen at eleverne skal 

bruge tid på at bygge nye modeller til hver time. 

(Derfor kan alle modeller som har med solenergi at gøre, bygges på samme tid). 

Tips i dagligdagen: 

* mærk opbevaringskasserne til de færdigbyggede modeller 

* en ”tabt og fundet”- kasse til elementer som er i overskud 

* husk at eleverne skal kontrollere at der ikke ligger noget på gulvet efter timen 

* sørg for at der er et lager af elementer som bevirker at arbejdet ikke stopper selv om noget skulle 

mangle 

* alt byggearbejde kan udføres på en serveringsbakke eller i låget til kassen sådan, at I reducerer faren for 

at noget falder på gulvet og bliver væk 

* nummerer hvert minisæt og lad hver gruppe få det samme sæt hver gang sådan, at de bliver ansvarlig 

for deres eget materiale. 

HELE KLASSEN 

* Skal lære de grundlæggende principper om energi og energioverføring 

* Skal demonstrere med modeller 

* Skal uddybe og diskutere resultater 

GRUPPER 

* Skal følge strukturerede arbejdsark 

* Skal arbejde sammen for at planlægge og foretage målinger på modellerne 

* Skal lære at arbejde som gruppe og præsentere resultater sammen 

INDIVIDUELT 

* Eleven lære at registrere egne resultater og kombinere dem med andres resultater 

* Eleven præsentere egne resultater 


side 7

Vurderingsideer 

Elevernes selvvurdering 

Selvvurdering bidrager til, at udvikle uafhængige elever. En enkel måde for eleverne, til at vurdere hvad 

de har lært, er ved at føre dagbog. Hyppig skrivning udvikler ikke bare dygtighed skriftligt, men bidrager 

også til større kvalitet i diskussionen i kasseværelset. Eleverne bliver bedre forberedt på sådanne 

diskussioner og på problemløsning. Skrivning kræver tænkning, og det er tænkende elever vi ønsker at 

udvikle. 

Her er nogle forslag til spørgsmål som eleverne kan bruge i selvvurderingen: 

Hvad lærte jeg? 

Hvor godt lærte jeg det? 

Hvor sjovt synes jeg det var? Hvad synes jeg var mest og mindst sjovt? Hvorfor? 

Hvordan kan jeg bruge det jeg har lært i dagliglivet? 

Hvor godt arbejdede min gruppe sammen? Hvordan kan dette samarbejde blive bedre? 

side 8

Energi bliver målt i (sæt en cirkel om det rigtige svar): 

A: newton B: euro C: hertz D: joule E: watt (1 point) 

En modelbil bliver holdt halvvejs op på en skråplan. 

a Hvordan ændrer energien sig hvis du slipper bilen? 

……………………………………………………………………….. (1) 

b Når du har sat bilen tilbage på skråplanet, hvordan kan du give den mere energi? 

………………………………………………...................................... (1) 

c Hvordan kan du fordoble energimængden i punkt b ovenfor? 

……………………………………………………………………….. (1) 

d Et stykke papir monteres ovenpå bilen på skråplanet. 

Bilen bliver sluppet. Bilen vil ikke bevæge sig så langt som tidligere. Forklar hvorfor. 

……………………………………………………………………….. (1) 

Du har følgende udstyr til rådighed: 

(A) (B) (C) (D) 

a. Hvilke dele: A, B, C eller D ville du bruge til at få lys i lampen og fortæl 

hvad du ville gøre for at få den til at lyse. 

Jeg ville bruge ……………………………………………………….. (1) 

For at få den til at lyse ville jeg ……………………………………… (1) 

Hvordan kan du tilføre energi til 

a en elastik? ........................................................................... (1) 

b et lod? ........................................................................... (1) 

c en kondensator? ................................................................ (1) 

d et svinghjul? ........................................................................... (1) 


Navn: .................................... 

Klasse: .................................. 

Dato: ..................................... 

Førtest: __________ Eftertest: ____________ 

side 9

Løsningsforslag 

Energi bliver målt i (sæt en cirkel om det rigtige svar): 

A: newton B: euro C: hertz D: joule E: watt (1 point) 

En modelbil bliver holdt halvvejs op på en skråplan. 

a Hvordan ændrer energien sig hvis du slipper bilen? Når det ruller ned af skråplanet, bliver 

potentiel energi omdannet til kinetisk energi (1) 

b Når du har sat bilen tilbage på skråplanet, hvordan kan du give den mere energi? 

Start højere oppe (1) 

c Hvordan kan du fordoble energimængden i punkt b ovenfor? 

Gør starthøjden dobbelt så høj. (1) 

d Et stykke papir monteres ovenpå bilen på skråplanet. Bilen bliver sluppet. Bilen vil ikke bevæge 

sig så langt som tidligere. Forklar hvorfor. Der bruges energi for at skubbe luft til side. (1) 

Du har følgende udstyr til rådighed: 

(A) (B) (C) (D) 

a. Hvilke dele: A, B, C eller D ville du bruge til at få lys i lampen og fortæl hvad du ville gøre for at 

få den til at lyse. 

Jeg ville bruge A, B C og D (1) 

For at få den til at lyse ville jeg sætte håndtaget A på motor/generatoren. 

Bruge ledning D til at forbinde B med lampen C. Dreje håndtaget på motoren/generatoren (1) 

Hvordan kan du tilføre energi til 

a en elastik? Gør den længere 

b et lod? Løft loddet op 

c en kondensator? Oplade kondensatoren 

d et svinghjul? Få svinghjulet til at dreje 

Navn: .................................... 

Klasse: .................................. 

Dato: ..................................... 

Førtest: __________ Eftertest: ____________ 

side 10

Information om specielle 

byggeelementer 

LEGO kondensator 

Se side 29-31 i byggevejledningen til 9680 for flere tekniske specifikationer. 

Kondensatorenheden indeholder en kondensator på 1 farad (1 F) og en ekstrakreds 

sådan, at den kan bruges sammen med motoren/generatoren og solpanelet. Kredsen 

beskytter også mod spændinger op til 18 volt i hver retning. 

FORBIND KONDENSATOREN: 

Kondensatoren vil ikke blive fuldt opladet hvis den bliver forkert forbundet eller hvis 

generatoren roterer den forkerte vej. Det er vigtig at forbinde den præcis sådan som vist, i 

byggevejledningerne til 9680 side 18 og at rotere generatoren med uret. Når den roterer 

med uret, bliver positiv ladning genereret på generatorens venstre side 

(vist med en rød klods). 

En tilsvarende og negativ ladning bliver dannet på den højre side til generatoren 

(vist med en sort klods). 

LADNING AF KONDENSATOREN FØRSTE GANG ELLER EFTER AT DEN HAR 

VÆRET UDE AF DRIFT ET STYKKE TID: 

Giv eleverne det råd at de altid oplader kondensatoren til LED-indikatoren lyser rødt, for så 

at bruge motoren til at tømme kondensatoren. Den vil på det tidspunkt være klar til, at give 

konsistente resultater i elevernes eksperimenter. 

Det tager længere tid at lade kondensatoren op, efter at den ikke har været i brug et stykke 

tid, end når den bliver ladet op flere gange efter hinanden. Dette skyldes at alle 

kondensatorer, også LEGO kondensatoren, taber ladning med tiden. Som eksempel kan vi 

nævne, at motoren må have en spænding på mindst 1 V for at virke. 

Hvis du lader kondensatoren helt op og forbinder den til motoren, og lader motoren kører 

til den stopper, så vil den stoppe når spændingen til kondensatoren falder til 1 V. Når du så 

lader den op igen, øger du blot spændingen fra 1 V til 2,5 V, og ikke fra nul som du skal 

gøre hvis kondensatoren er helt tømt. 

GEMT ENERGI: 

Hvis du lader kondensatoren til 2,5 V, vil den gemme omtrent 3,1 J. Hvis motoren stopper 

når spændingen er 1 V, vil det være omtrent 0,5 J igen i kondensatoren. 

Den energi som er tilgængelig for overførsel er derfor 3,1 J - 0,5 J = 2,6 J. 

BEHANDLING AF KONDENSATOREN 

* hold kondensatoren tør 

* kortslut ikke kondensatoren 

* undgå fysiske skader 


side 11

Information om specielt udstyr 

LEGO Solpanel 

Se side 29-31 i byggevejledningen 9680 for flere tekniske specifikationer. 

Læg mærke til at solpanelet ikke er inkluderet i Startsættet 9680 - Energi, 

Arbejde, Effekt. Den kan købes separat på Mikro Værkstedet eller som en del 

af Sættet 9860 - Vedvarende energi. 

Solpanelet er monteret i en højkvalitets plastramme med 

tilkoblingsmuligheder til standard LEGO elementer. Den er udviklet til at 

kunne bruges under et bredt spektrum af temperatur og lysforhold. Ideelt skal 

den helst monteres sådan, at lyset falder vinkelret ind på solpanelets 

overflade. 

Hvis dele af solpanelet bliver dækket, for at variere effekten, anbefaler vi at 

tildækningen sker horisontalt, parallelt med de 9 huller på toppen. Hvis vi 

dækker den til vertikalt, fra side til side, så vil kredsen blive brudt. 

Den ideelle lyskilde er fuldt sollys. Vær forsigtig hvis I bruger glødelampe 

som lyskilde. Almindelige glødelamper producerer masser af varmeenergi, og 

den bør kun bruges i korte perioder. I skal sørge for at lampen ikke placeres 

for tæt på solpanelet ( mindst 8 cm derfra). 

BEHANDLING AF SOLPANELET 

* solpanelet er ikke vandtæt 

* solpanelet må ikke kortsluttes 

LEGO motoren 

Se side 29-31 i byggevejledningen 9680 for flere tekniske 

specifikationer. 

LEGO motor er en kombineret motor og gearkasse. Gearkassen reducerer 

rotationshastigheden til akslen, ned til en brugbar rotationshastighed på 350 

rpm. Motoren starter med en spænding ned til 1 V, men pas på at spændingen 

ikke overskrider maksimumsværdien på 9 V. 

BRUGT SOM GENERATOR: 

LEGO motoren kan også blive en elektrisk generator. Når akslen til motoren bliver drejet rundt, bevæger 

spolen sig i et magnetfelt. Der bliver induceret en elektrisk strøm i spolen. Glidekontakterne eller 

børsterne inden i motoren leder strømmen til kontaktpunkterne. Når den bliver brugt som en motor, 

reducerer gearkassen rotationshastigheden til spolen. Når den bliver brugt som en generator, så sørger 

gearkassen for at hastigheden til spolen bliver høj. Når du bruger motoren som generator, skal du ikke 

øge hastigheden (geare) mere end du kan rotere akslen med hånden. 

BEHANDLING AF MOTOREN 

* motoren er ikke vandtæt 

* max spænding på 9 V skal ikke overskrides 

* motoren skal ikke være forbundet til spændingskilden uden at akslen kan rotere 

* kortslut ikke motoren, når den bruges som generator. 

side 12

Elektriske målinger 

Efter at have udforsket energibegrebet sådan som det er tilrettelagt i 

denne pakke, kan det være, du har lyst til at udvide brugen af dette 

materiale til også at inkludere en introduktion til elektriske målinger. 

VOLTMETRE 

Et voltmeter bliver brugt til at måle spænding eller elektriske 

potentialeforskelle i elektriske kredse. Voltmetre bliver altid forbundet 

i parallelforbindelse. Måleenheden er volt (V). 

AMPEREMETRE 

Et amperemeter bliver brugt til at måle elektrisk strøm i en ledning. 

Amperemetre bliver forbundet i serie. Måleenheden er ampere (A). 

Hvis du ønsker at bruge LEGO Energi udstyr til sådanne målinger, skal 

du lave nogle tilpasninger sådan at ledningerne passer til det 

måleudstyr du bruger. Som altid når det gælder elektrisk udstyr, skal 

du sørge for at du laver målinger som er sikkerhedsmæssigt 

forsvarlige. 

Hvis du vil udføre disse målinger, så anbefaler vi at du bruger bananstik med en beskyttende kappe. 

Disse koblinger udsætter ikke udstyret for nogen løse ledninger og tillader komponenterne, at blive 

forbundet på en sikker måde. Du må under ingen omstændighed putte ledninger ind i elektriske 

stikkontakter. 

Et enkelt arbejdsark til eleverne finder du på næste side. 


side 13

Elektriske målinger 

Et amperemeter måler elektrisk strøm som går igennem en elektrisk 

kreds. Et voltmeter måler den elektriske spænding som ”skubber” den 

elektriske strøm rundt i en kreds. 

Lad os lave nogle målinger med amperemeter og voltmeter. 

VI BRUGER VOLTMETER 

1. Brug en ledning til at forbinde din generator til en lampe. 

2. Sæt voltmeteret til lampen sådan som figuren viser. Voltmeteret er nu 

forbundet parallelt med lampen. 

3. Drej generatoren med uret. Observer hvad der sker med viseren på 

voltmeteret. Hvis viseren bevæger sig den forkerte vej, skal du skifte 

kontaktpunkter på voltmeteret. 

a Hvor mange volt brugte du til at få lampen til at lyse? …………. V 

b Hvad sker med spændingen hvis du drejer generatoren langsomt rundt 

og derefter hurtigt rundt? ……………………………….. 

4. Indsæt amperemeteret i kredsen sådan som figuren viser. Amperemeteret 

er nu forbundet serielt. 

5. Drej generatoren med uret. Observer hvad der sker med viseren på 

amperemeteret. Hvis viseren går den forkerte vej, skal du skifte 

kontaktpunkter på amperemeteret. 

a Hvor mange ampere var nødvendigt for at få lampen til at lyse?…... A 

b Hvad sker der med strømmen hvis du drejer generatoren langsomt rundt 

og derefter hurtigt rundt? ………………………………….. 

Dette har jeg lært 

………………………………………………… 

………………………………………………… 

side 14

Oversigt over aktiviteterne 

Kapitel 1 Introduktion til energi 

1 A Hvad er energi? 

Kapitel 2 Potentiel energi 

1 B Det er hårdt arbejde! 

2 B Brug en gearkasse 

Kapitel 3 Kinetisk energi 

1 C Fuld speed fremad 

2 C Luftmodstand: Hvilken kraft! 

3 C Det som går op, skal komme ned 

Kapitel 4 Kinetisk energi bliver til elektrisk energi 

1 D Vi laver elektrisk energi 

2 D Vi forbinder en generator til en motor 

3 D Kan du få noget ud af ingenting? 

Kapitel 5 Lagring af energi 

1 E Lagring af energi i en elastik 

2 E Elastikmotor 

3 E Lad os måle! 

4 E Lagring af kinetisk energi 

5 E Lagring af elektrisk energi 

6 E Hvor meget energi? 

7 E Hvor effektiv er den elektriske kondensator? 

8 E Strømforsyningen 

Kapitel 6 Flere projekter 

1 F Må den bedste elastik vinde! 

2 F Energispild: fakta eller fiktion? 

3 F Effektelevatoren 

4 F Kapløb til toppen! 

5 F Fuld speed fremad 


side 15

Lærernotater som kan bruges sammen med sættet 9680 

KAPITEL 1: Introduktion til energi 

Hvad er energi? 

Mål for aktiviteten 

* Energi finder vi overalt omkring os 

* Energi kan forekomme i mange forskellige former 

* Energi kan omdannes fra en form til en anden 

* Vi kan ikke ødelægge eller skabe energi 

Diskussion 

* Spørg eleverne hvad de tror energi er for noget, og lav en liste med ting som kræver energi for at virke. 

Lav plakater med resultaterne. 

* Understreg at vi har brug for energi, for at leve. Vores energi kommer fra den mad vi spiser. Diskuter 

energiforbrug i dagliglivet. Store dele af vor energi kommer fra solen. 

Energiformer 

* Diskuter at energi kan have mange forskellige former 

* Klassen kan samlet udvikle en liste med forskellige energiformer, som for eksempel: 

varmeenergi, lys, lyd, kemisk, elektrisk, kærnekraft, bevægelse eller kinetisk, beliggenheds eller potentiel. 

* Introducer enten de dagligdags begreber beliggenhedsenergi/bevægelsesenergi eller de mere 

naturfaglige navn potentiel/kinetisk. Det kan være ønskelig at vente med at introducere mere specifikke 

begreber af potentiel energi (gravitation, elastik etc.) til senere i undervisningsforløbet. 

Energioverførsel 

* Diskuter loven om energibevarelse og energioverførsel. Forklar at nogle energioverførsler er særdeles 

brugbare, mens andre energioverførsler er uønskede og ikke så brugbare. 

* Elever kan tegne en tabel over energioverførsler som tabellen nedenunder. 

Energioverførselsdiagrammer bliver diskuteret senere, men det kan være at du ønsker at introducere dem 

på nuværende tidspunkt. 

1. 

2. 

3. 

4. 

Energiomformer 

Energi ind Energi ud Anden energi ud 

vindmølle vind mekanisk elektrisk 

Aktivitetsark 

Inspirationsmaterialet til energibegrebet giver mere dybdeinformation om energi i verden omkring os, 

deriblandt hvordan vi laver, lagrer og transporterer energi. Du vil også finde mange eksempler som du 

kan bruge i introduktionen af energibegrebet i din klasse. 

1A 

side 16


KAPITEL 2: Potentiel energi 

Det er hårdt arbejde! 


* En kraft er nødvendig for at kunne løfte en genstand 

* Der bliver udført et arbejde når vi løfter en genstand 

* Kraft bliver målt i newton (N) og energi bliver målt i joule (J) 

* En genstand får potentiel energi når den bliver løftet 

Diskussion 

* Bestem på forhånd hvor stor masse loddet skal have for at 

aflæsningen på kraftmåleren skal blive brugbar. Tag også med i 

betragtning den næste aktivitet (2 B), hvor I skal bruge en gearkasse 

som giver en meget mindre målbar kraft. 

* Understreg at en kraft skal bruges, til at løfte en genstand og at 

arbejde bliver udført når en kraft får flyttet sit angrebspunkt. 

Ekstra opgave 

Diskuter forholdet mellem arbejde, kraft og bevægelse. 


Udført arbejde (J) = kraft (N) x længde (m) i kraftens retning 

Denne formel kan bruges til at udregne energien i et lod. 

Eksempler på elevsvar 

. 

3. Elevsvarene vil variere. 



6. Gravitation ( nogle elever vil måske inkludere friktion) 

7a Det falder 

7b Lasten mister potentiel energi og får kinetisk energi 

DETTE HAR JEG LÆRT 

* Hvordan jeg skal bruge spillet og kraftmåleren for at måle i newton 

* Lasten har potentiel energi på toppen, og får kinetisk energi når den falder. 

Aktivitetsark 

1B 

ARBEJDSARK PÅ NÆSTE SIDE 

side 17

Arbejdsark 

Navn ................................... 

Kopieringsoriginal 

KAPITEL 2 : Potentiel energi 1B Navn ................................... 

Dato .................................... 

Ekstra udstyr: målebånd, følsom kraftmåler, lod som kan hænges op, krog 

Det er hårdt arbejde! 

Lad os bruge et spil til at løfte en tung genstand 

1. Skaf eller byg et modelspil som vist på side 2-4 i 

byggevejledningen. 

2. Få din kammerat til at holde modellen, så tråden går over kanten 

på bordet. 

3. Fæst krogen til tråden. 

Brug en kraftmåler. Hvor stor er kraften på krogen? 

………………………………………. (antag at 100 g = 1 N) 

4. Drej på spillet indtil krogen er fri fra gulvet. Noter hvor let eller 

hvor tungt det er at dreje. 

Brug kraftmåleren til at måle kraften som er nødvendig for at dreje 

håndtaget. 

Kraftmåleren måler ………………………….. N 

5. Derefter placerer du et målebånd/metermål tæt på krogen, og 

tæller hvor mange gange du drejer håndtaget rundt for at hæve en 

passende vægt, lad os sige 10 cm eller 20 cm. 

Det tager …………. Omdrejninger at løfte krogen …………. cm 

6. Hvis den løftede kraft på kraftmåleren er for lille, til at kunne 

måles, skal du hænge et større lod på krogen. 

Hvilke kræfter skal du overvinde, for at løfte loddet? 

………………………………………………………. 

7. Når du løfter loddet, tilfører du beliggenhedsenergi (potentiel energi) til 

loddet. 

Energi bliver målt i joule (J). 

Slip spillet når loddet er på toppen. 

a. Hvad sker med loddet? ..…………………………………… 

b. Hvilke energioverførsel finder sted? ………………………. 


……………………………………. 

…………………………………….. 

side 18


KAPITEL 2: Potentiel energi 

Brug en gearkasse 


* Gearkassen er en kraftforstærker 

* Spillet skal køre flere gange, for at løfte en genstand når vi bruger en 

gearkasse, og antal omdrejninger er knyttet til gear-forholdet 

(udvekslingsforholdet). 

Diskussion 

* Den gule gearkasse virker som en kraftforstærker. Det er nu meget 

nemmere at løfte loddet. Den teoretiske kraftforstærkning er lig med 

gearforholdet i gearkassen. 

* Friktionstab forhindrer at gearkassen yder lige så meget som den 

teoretiske kraftforstærkning. 

* Den gule gearkasse er gearet ned med forholdet 24: 1. Med mindre I 

har en meget sensitiv kraftmåler, vil det ikke være muligt at måle 

kraften på håndtaget nu. Forskellen mærker du alligevel nemt når du 

drejer på håndtaget. 

* Begreberne arbejde og energi, bør gennemgås igen, hvis det er 

længe siden. 


1. 24 gange 

2. Elevsvarene vil variere 

3a. Lettere 

3b. Elevsvarene vil variere 

3c. Det falder ikke 

4a. Elevsvarene vil variere 

4b. Elevsvarene vil variere 

4c. Elevsvarene vil variere 


* Ved at bruge en gearkasse, bliver det nemmere at løfte genstande 

* Vi skal løfte meget længere (dreje mere på spillet) når vi bruger en 

gearkasse 

* Gearforholdet bestemmer hvor mange gange vi skal dreje på håndtaget når 

løftekraften bliver mindre 


Aktivitetsark 

2B 


side 19

Arbejdsark 

Navn ................................... 


KAPITEL 2 : Potentiel energi 2B Navn ................................... 

Dato .................................... 

Ekstra udstyr: målebånd, følsom kraftmåler, lod som kan hænges op, krog 

Brug en gearkasse 

Lad os undersøge om det er lettere at løfte når spillet har en gearkasse 

1. Skaf eller byg modellen af et spil på siderne 5-6 i byggevejledningen. Tæl 

hvor mange gange du må dreje håndtaget for at få spillet til at køre en gang 

rundt.Hvor mange gange drejede du? 

…………………………… omdrejninger 

2. Gentag undersøgelsen med gearkassen i Aktivitet 1 B. 

Brug den samme krog og det samme lod. 

Kraften på krogen var ……………. N (antag at 100 g = 1 N) 

3. Drej på spillet til krogen slipper gulvet. Brug en følsom kraftmåler til at 

måle kraften der blev brugt, til at dreje håndtaget. 

a Var det tungere eller lettere at dreje håndtaget med gearkassen? 

…………………………………………………………….. 

b Kraftmåleren viser ……………….. N 

c Slip håndtaget. Hvad sker der med krogen? 

......…………………………………………………………. 

4. Herefter placerer du målebåndet tæt på tråden med krogen, og tæller hvor 

mange gange du drejer håndtaget for at hæve krogen den samme højde som 

du gjorde i aktivitet 1 B. 

a Det tog ……….. omdrejninger for at løfte krogen ….. cm 

Hvor mange omdrejninger skulle der til for at du kunne løfte krogen med 

b spillet? ………… omdrejninger 

c spillet og gearkassen? …………….. omdrejninger 


…………………………………………………………. 

………………………………………………………… 

side 20


KAPITEL 3: Kinetisk energi 

Fuld speed fremad 


* Bilen taber potentiel energi og får kinetisk energi 

når den kører nedad et skråplan 

* Bilen vil køre længere, hvis vi placerer den højere op på skråplanet 

* Jo højere skråplanet er, jo større potentiel energi får bilen og jo større 

bliver den kinetiske energi 

* Registrere resultater og fremstille dem grafisk 

Diskussion 

* Skråplanet bør gå jævnt over i en horisontal del. Det kan du gøre, ved at 

tape et stykke tyndt karton til skråplanet nederst. Prøvebanen bør være så 

jævn som muligt. 


4a. Højere eller lavere placering ændrer den potentielle energi 

4b. Gør højden til skråplanet større 

4c. Hastigheden steg og stoplængden var længere 

4d. Ved at øge højden til skråplanet, øger vi også den kinetiske energi 

4e. For at få et mere nøjagtigt resultat 


* Jo højere skråplanet er, jo hurtigere kører bilen og jo længere kører den. 

* Bilen har potentiel energi på toppen af skråplanet. 

* Når bilen bevæger sig ned ad skråplanet, taber den potentiel energi og får kinetisk energi. 


Aktivitetsark 

1C 


side 21

Arbejdsark 

Navn ................................... 


KAPITEL 3 : Kinetisk energi 1C Navn ................................... 

Dato .................................... 

Ekstra udstyr: målebånd, følsom kraftmåler, lod som kan hænges, krog 


Lad os bruge et skråplan til at lave potentiel energi om til kinetisk energi. 

På et horisontalt plan vil friktionen sænke bilens hastighed. Afstanden 

den kører giver os et mål for bilens kinetiske energi. 

1. Skaf eller byg testbilen på siderne 7-9 i byggevejledningen. Sæt skråplanet 

op med en lille hældning. Marker en jævn testbane i fortsættelsen af 

skråplanet. 

2. Mål højden til skråplanet. Placer bilen på toppen. Slip den. Når den standser, 

måler du hvor langt den kørte fra nedre ende af skråplanet. 

Gennemfør to forsøg endnu. Fuldfør første række i tabellen. 

3. Gentag forsøget i trin 2, for 3 forsøg endnu. Du øger højden til 

skråplanet med nogen få centimeter hver gang. 

4. Fuldfør tabellen. 

Højden på skråplanet (cm) Afstand før bilen standser 

Forsøg 1 

Forsøg 2 

Forsøg 3 

Forsøg 4 

a Hvorfor er det vigtigt at starte bilen fra samme sted på skråplanet hver gang? 

……………………… 

b Hvordan øgede du den potentielle energi til bilen? 

……………………………………. 

c Hvilken virkning havde det på bilens hastighed og stoplængde? 

…………………………………….. 

d Hvilken virkning havde det på bilens kinetiske energi? 

…………………………………….. 

e Hvorfor er det vigtigt, at udføre flere målinger i hvert forsøg? 

…………………………………….. 

Ekstra opgave 

Tegn en graf som viser længde som funktion af skråplanets højde. 


…………………………..………………………….. 

…………………………..………………………….. 

Måling 1 Måling 2 Måling 3 Gennomsnit 

side 22



Luftmodstand - hvilken kraft! 


* Luftmodstand reducerer hastigheden til genstande som bevæger sig 

* Energi bruges til at skubbe luften væk, som står i vejen for køretøjet, 

og denne energi bliver ikke tilgængelig for bilen. 

Diskussion 

* Dette forsøg er ligesom det forrige forsøg. Denne gang skal højden 

på skråplanet holdes konstant, mens luftmodstanden øges ved at øge 

arealet på papstykket der står på tværs af bilens bevægelsesretning. 

Almindelige postkort eller tilsvarende kort kan give passende 

luftmodstand. 

* Eleverne bør finde ud af, at noget af bilens energi bliver brugt til at 

skubbe luft til siden. Denne energi bliver ikke tilgængelig som kinetisk 

energi for bilen. Bilen kommer ikke så hurtigt ned ad skråplanet. 

Bilens stoplængde efter skråplanet giver os et mål for bilens kinetiske 

energi. 

* Bildesignere prøver, at gøre bilerne så glatte og strømlinjede som 

muligt for at reducere luftmodstanden. Dette gør at bilen udnytter 

benzinen på en mere effektiv måde. Dette forhold kan I tit finde i 

bilmagasiner og brochurer som luftmodstands- koefficienten C. Jo 

lavere C værdi, desto bedre. 


Elevernes metoder til at præsentere resultaterne vil variere med 

deres undersøgelser. 


* Jo flere kort (med større flade), jo langsommere kører bilen. 

* Luftmodstand får bilen til, at køre langsommere 

* Energi skal der til, for at få luften væk fra bilen. 


Aktivitetsark 

2C 


side 23

Arbejdsark 

Navn ................................... 


KAPITEL 3 : Kinetisk energi 2C Navn ................................... 

Dato .................................... 

Ekstra udstyr: lille skråplan, klodser eller stativ for at kunne hæve skråplanet, målebånd, 3 

pap-plader a 15 cm x 10 cm og tape. 

Luftmodstand - hvilken kraft! 

Vi kender alle til hvor vanskeligt det er at cykle mod vinden. Biler og 

andre hurtigkørende køretøjer er strømlinjeformede for at reducere 

luftmodstanden. 

Lad os undersøge virkningen af luftmodstanden på en testbil. 

Fastgør papkort til bilen for at undersøge den virkning de har, på 

bilens hastighed. 

* Skaf eller byg en testbil som vist på siderne 7-9 i byggevejledningen. 

* Fastgør et papkort som vist på figuren til højre. 

Overvej: 

* hvordan du vil sætte skråplanet og testbanen op. Se arbejdsark 1 C. 

* hvor du vil starte bilen 

* hvordan du vil registrere dine resultater, overskrifter i tabellen etc. 

* hvilke faktorer du vil holde konstant 

* hvordan du vil præsentere dine resultater og rapportere tilbage til 

klassen 

Forslag: 

* For at ændre på luftmodstanden kan du bruge tape til, 

at fastgøre et kort til bilen. 

* Derefterr kan du fastgøre endnu et kort på toppen af det forrige for at 

give endnu mere luftmodstand. 


……………………………………..…………………………………….. 

……………………………………..…………………………………….. 

side 24




* Friktionen reducerer hastigheden på en bil 

* Friktion fører til, at noget af den kinetiske energi bliver omdannet til varmeenergi 

Diskussion 

* Diskuter hvor på bilen du vil måle højden når den står på skråplanet 

* Diskuter virkningen af friktion i en motor og andet maskineri og hvordan ingeniører bruger olie, til at 

smøre overflader som er udsat for friktion. Du skal selvfølgelig ikke smøre nogen af LEGO delene. 

* I de fleste mekaniske systemer bliver noget af energien omdannet til varmeenergi. 

* Som en tillægsdemonstration kan du sætte et U-formet stykke af en gardinskinne op. Fastgør den med 

klips til et stativ, og rul en tung metalkugle fra den ene ende til den anden. I dette tilfælde vil friktionen 

være mindre, men stor nok til at kuglen standser efter et stykke tid. 

* Grupper skal arbejde sammen i større team for, at fuldføre denne aktivitet. 


2a. Den gik ikke så langt op. 

2b. Den rullede tilbage på skråplanet og op på den anden side. 

2c. Det var friktion mellem overfladerne, så energi var nødvendig for at overvinde friktionen 

Ekstra opgave 

Grafen vil vise en markeret mindre højde. Hvor meget højden aftager vil afhænge af friktionen i 

de forskellige modeller. 


Aktivitetsark 

Det som går op, må komme ned 

3C 


side 25


KAPITEL 3 : Kinetisk energi 

Ekstra udstyr: Du skal bruge to sæt af udstyret fra arbejdsark 1 C 

Opgaven 

Arbejdsark 

3C 

Kan bilens kinetiske energi blive omdannet til potentiel energi? 

Lad os placere to skråplan mod hinanden og undersøge. 

1. Skaf eller byg en testbil som er vist på siderne 7-9 i byggevejledningen. Arbejd sammen med en 

anden gruppe, sæt skråplanene op mod hinanden (se figuren), så de danner en V-form. 

Tjek at skråplanene har samme højde. 

2. Placer bilen på toppen af det ene skråplan. Slip den og læg mærke til hvor langt den kører. 

a Kørte bilen ligeså højt op på det andet skråplan? 

………………………………………….. 

b Hvad skete der mere? 

…………………………………………. 

c Hvor forsvandt den ”tabte” energi hen? 

…………………………………………. 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Det som går op, må komme ned 

Ekstra opgave 

Marker og mål højden som bilen kører på hvert skråplan. 

Overvej hvilket punkt på bilen, du vil bruge som målepunkt. Tegn et søjlediagram eller en 

graf som viser højden som bilen kører hver gang. 

side 26


KAPITEL 4: Kinetisk energi bliver 

til elektrisk energi 

Vi laver elektrisk energi 


* Elektricitet bliver lavet når akslen på en motor bliver drejet rundt 

* Når en motor bliver brugt på denne måde kaldes den 

en generator eller dynamo 

* Tegne energioverførselsdiagram 

Diskussion 

* Bemærk at de to grønne brikker på »motoren« viser at den nu er en 

generator 

* Til at begynde med, er det nemt at dreje på generatoren, fordi vi kun 

skal overvinde friktionen. Når en lampe bliver forbundet, bliver elektrisk 

energi omdannet til lys og varmeenergi og ekstra arbejde skal udføres for 

at dreje generatoren. 

* Energioverførselsdiagram er en fin måde, at vise energiovergangerne på. 

De viser både de nyttige og de unyttige energioverførsler. 

Eleverne bør kunne tegne diagrammer for nogle af de overgange som 

allerede er studeret. 

* Inspirationsmaterialet til energibegrebet indeholder yderligere information 

om elektrisk energi. 

Ekstra opgave 

Hvis en passende kraftmåler er tilgængelig, bør eleverne måle 

rotationskraften som er nødvendig for at dreje generator-akslen før og 

efter at lampen er forbundet. 


2a. Let 

2b. Mekanisk/kinetiske energi 

3. Vanskeligere 

4. Kinetisk energi til elektrisk energi 

5. Energi er nødvendig for, at lave den ekstra elektriske energi som er nødvendig for at 

lampen skal lyse. Derfor må mere arbejde udføres for at dreje på akslen. 

6. Elektrisk energi bliver lysenergi 

7. Varmeenergi 


* Når du drejer på akslen til en motor, bliver der lavet elektrisk energi. 

* Hvordan vi skal tegne et energioverførselsdiagram 


Aktivitetsark 

1D 


side 27


Ekstra udstyr: ingenting 

Vi har alle prøvet at koble en motor til et batteri og set motoren dreje. 

Motoren omdanner elektrisk energi til kinetisk energi. 

Lad os undersøge om vi kan bruge en motor til at lave elektrisk energi. 

1. Sæt en stor trisse på motorakslen. En grå lille brik udgør et godt håndtag. Sæt 

to grønne brikker på for at vise at vi bruger motoren som generator for at 

danne elektrisk energi. 

2. Drej på håndtaget og mærk hvor let den kører. 

a Var det let eller tungt at dreje rundt? 

………………………………………………… 

b Hvilken slags energi overfører du når du drejer på håndtaget? 

……………………………………………………….. 

3. Når vi bruger motoren til at lave elektrisk energi, kalder vi det engen 

erator. Nogle gange kalder vi den også en dynamo. De grønne brikker 

viser, at motoren bliver brugt som generator. 

Forbind en lampe til den ene ende af ledningen og forbind den anden ende til 

motoren/generatoren. Drej på håndtaget for at få lys i lampen. Mærk hvor 

nemt den drejer. Var det lettere eller tungere at dreje end tidligere? 

……………………………………………………………………. 

4. Noter den energioverførsel som finder sted i generatoren. 

Fra ………………… til …………………………. 

5. Forklar hvorfor det er tungere at dreje på håndtaget når lampen er forbundet. 

……………………………………… 

……………………………………… 

6. Noter den nyttige energioverførsel, der finder sted i lampen. 

Fra ………………………. til ………………………… 

7. Hvilken form for energi får vi fra lampen som vi ikke får gavn af? 

……………………………………………………. 

Det er ofte en fordel at tegne et energioverførselsdiagram. 

Dette er et energioverførselsdiagram for en lampe. 

Jo bredere pilene er, jo mere energi er tilstede. 


……………………………………….. 

……………………………………….. 

Arbejdsark 

KAPITEL 3 : Kinetisk energi blir 


1D 

Vi laver elektrisk energi 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Elektrisk 

energi 

ind 

Lysenergi ud 

Varmeenergi 

ud 

side 28





* En generator kan lave nok elektricitet til at få en motor til at dreje 

* Jo hurtigere vi drejer på generatoren, jo hurtigere kører motoren. 

Diskussion 

* Eleverne bør finde ud af, at det kræver ekstra arbejde for at dreje 

generatoren når motoren er tilkoblet, ligesom da lampen var koblet til. 

* De bør også finde ud af, at vi ved at øge hastigheden på generatoren, 

også øger omdrejningshastigheden til motoren 

* Det er vigtigt at etablere gode rutiner for senere arbejde, derfor skal 

eleverne vende sig til, at mærke motoren med to grønne brikker når de 

bruger den som en generator. 

* Denne aktivitet kræver to motorer pr. gruppe. Hvis ekstra motorer ikke 

er tilgængelige, må grupper gå sammen og samarbejde for at få nok 

udstyr. 


2. Motoren kører. 

3. Da vi drejede håndtaget hurtigere, kørte motoren hurtigere, 

og langsommere da vi drejede langsommere. 


5. Energioverførelsesdiagram 

6. 


* At en generator kan drive en motor. 

* At hastigheden på motoren afhænger af hastigheden på 

generatoren. 


Aktivitetsark 

Vi kobler en generator til en motor 

Elektrisk 

energi 

Varme 

Kinetisk 

energi 

Kinetisk energi 

Varme 

2D 


Elektrisk 

energi 

side 29

Arbejdsark 

Lad os undersøge om vi kan bruge vores generator til at drive en motor. 

1. Tilslut en motor til en generator med en ledning. Sæt et stort svinghjul på 

hver. Brug en lille grå brik som håndtag. Sæt to grønne brikker på den der 

skal være generator. 

2. Drej håndtaget på generatoren. Følg med i hvad der sker med svinghjulet 

på motoren. 

Hvad sker med den anden motor?………………………………. 

3. Drej hurtigere på håndtaget, derefter lidt langsommere. Hvad sker med 

motoren? 

………………………………………………… 

4. Brug en kraftmåler til at måle hvor stor kraft du skal bruge, for at dreje 

generator-hjulet. 

Hvor stor kraft skulle du bruge? ………………… N 

5. Tegn et energioverførselsdiagram for motoren. 

6. Tegn et energioverførselsdiagram for generatoren. 

2D 


………………………………..……………………………….. 

………………………………..……………………………….. 

Navn ................................... 


KAPITEL 4 : Kinetisk energi bliver 

Navn ................................... 


Dato .................................... 

Ekstra udstyr: kraftmåler. Læg mærke til at I har en motor i sættet. I skal derfor skaffe jer 

endnu en motor fra læreren, eller I må arbejde sammen med en anden gruppe. 

Vi kobler en generator til en motor 

side 30





* At designe en undersøgelse om effektiviteten på et generator/motor system. 

* Systemet kan ikke være 100 % effektivt. 

Diskussion 

* Ment som en åben undersøgelse hvor eleverne gør deres egne valg omkring 

målinger og hvor tit målinger bør udføres. 

* En mulig strategi er at sammenligne antal omdrejninger på generatoren og på 

motoren i et givet tidsinterval. 

* Nogle elever kan behøve hjælp til, at forstå begrebet effektivitet, andre kan nemt 

gå videre, og beregne effektiviteten i procent. 


Svarene vil afhænge af de individuelle løsninger på denne undersøgelse. 


Aktivitetsark 

Kan du få noget ud af ingenting? 

3D 


side 31

Problemløsning 

Er generator/motor-systemet en effektiv måde at overføre energi på? 

Ekstra udstyr: Ingenting 

ARBEJDSARK 

Kopieringsoriginal 3D 



Kan du få noget ud af ingenting? 

Opgaven 

Brug udstyret fra arbejdsark 2 D til at undersøge hvor meget energi du tilfører 

systemet og hvor meget du får ud. 

Overvej: 

* hvordan du vil måle energi ind i systemet, og energien ud af systemet 

* hvilke målinger du vil foretage og hvor mange 

* hvordan du vil registrere og præsentere resultaterne 

* hvordan du vil præsentere dine konklusioner 

Ekstra opgave 

Hvordan bliver effektiviteten ændret når du kobler en lampe til motoren? 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

side 32




KAPITEL 5: Lagring af energi 

Lagring af energi i en elastik 


* Energi kan blive lagret i en elastik 

* Energien i en elastik kan øges ved at strække elastikken, og jo mere energi i elastikken, jo 

længere kan bilen køre. 

Diskussion 

* Dette arbejdsark indeholder en enkel opstilling, som skaber aktiviteten. Eleverne skal opmuntres 

til, at lave deres egne udgaver af forsøgene. Det kan være på sin plads at diskutere, nogle ønskede 

sider ved forsøget. Det gælder blandt andet muligheden, for at forlænge elastikken en bestemt 

længde så det bliver muligt at tilføre den samme energimængde hver gang. 

* Et godt designet forsøg vil tilfredsstille kriterierne i punktene som er gennemgået under 

overskriften »Overvej«. 

* Overvej når grafen for udvidelse som funktion af kørt længde, skal tegnes: valg af enheder på 

akserne, nøjagtighed når du skriver punktene ind fra tabellen, resultaterne må ikke modsige 

hinanden, hvordan kontroleres målinger som ikke stemmer overens med andre resultater etc. 

* Præsentationen for klassen kan godt være en kort tale, en video, en plakat, en side i et magasin 

eller en præsentation på skolens intranet etc. 

* Inspirationsmaterialet til energibegrebet indeholder mere information om opbevaring af energi. 

Eksempler på løsninger 

Aktivitetsark 

1E 


side 33

Du skal bruge energi til at forlænge en elastik. Energien bliver gemt som elastikenergi (potentiel energi). 

Vi kan udnytte denne energi, ved frigørelse af elastikken. 

Opgaven 


ARBEJDSARK 

Kopieringsoriginal 1E 



Lagring af energi i en elastik 

Skaf eller byg en testbil som vist på siderne 7-9 i byggevejledningen. Design og byg en enkel 

elastisk katapult som kan sende din bil hen ad en testbane. 

Dit design skal indeholde: 

* en måde som sikrer, at bilen får lige meget energi hver gang 

* en måde at ændre energimængden som er gemt i elastikken 

Overvej: 

* hvordan du vil bedømme et godt design 

* hvordan du vil gøre det til en retfærdig test 

* hvordan du vil måle energien som er gemt, og den der bliver frigjort 

* hvordan du vil registrere dine målinger 

* hvilke grafer du vil tegne 

* hvordan du vil præsentere dine resultater og konklusioner for resten af klassen 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

side 34



Elastikmotoren 


* En indretning til at gemme elastikenergi, kalder vi nogle gange en 

elastikmotor 

* Elastikken gemmer en form for potentiel energi som vi kalder 

belastningsenergi 

Diskussion 

* Få testbilen bygget før timen med eleverne, så spares der tid 

* Eleverne skal være fortrolige med låsemekanismen på elastikmotoren 

sådan at uønskede udladninger af energi ikke finder sted 

* Læg vægt på behovet for en jævn testbane, en let bilmodel kan køre galt 

på en ujævn bane 

* Inspirationsmaterialet om energibegrebet indeholder mere information 

om lagring af energi 


3 a Armen flytter sig tilbage til sin ikke-forlængede position 

(den bevæger sig fremad) 

3 b Bilen kører fremad 

3 c Når bilen kører fremad vil den midterste nogle gange koble fra 

3 d Bilen kører ikke så langt 

3 e Belastningsenergi 


* Elastikmotoren kan lagre belastningsenergi 

* Jo mere elastikken er forlænget, des mere energi er gemt. 


Aktivitetsark 

2E 


side 35


Arbejdsark 

KAPITEL 5 : Lagring af energi 

Elastikmotoren 

Energi kan i nogle tilfælde gemmes i en elastik. Lad os lave en elastikmotor 

og bruge den i en bil, som får en let tilgængelig energikilde via 

elastikmotoren. 

1. Skaf eller byg en elastikmotor som vist på siderne 11-17 i byggevejledningen. 

Sæt den på din testbil. 

2. Tjek at låsemekanismen på elastikmotoren er forbundet med gearhjulet. Dette 

vil forhindre hjulet i at dreje indtil du er klar til at køre. Tjek at de tre gear på 

siden er forbundet til hinanden. 

3. Sæt bilen på testbanen, træk kontrolarmen til elastikken bagud. Frigør 

låsemekanismen. 

a Hvad sker der med kontrolarmen? ……………………………….. 

b Hvad sker der med bilen? …………………………..…………….. 

c Hvad sker der med gearene på siden af modellen? 

……………………………………………………………..........… 

d Hvad sker der hvis armen blot trækkes delvist tilbage? 

…………………………………………….....……………….…… 

e Hvilken slags energi er gemt i elastikken? 

………………………………………………………….....….…… 


…………………………………………………… 

…………………………………………………… 

2E 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

side 36





Lad os måle! 


* Kalibrering kalder vi det, når vi laver en nøjagtig måleskala 

* At designe og at kalibrere en måleskala for en elastikmotor 

Diskussion 

* Bed eleverne om at forberede en præsentation af deres resultater for resten af 

klassen 

* De kan: forberede en tale, forberede en rapport for et teknisk magasin, designe en 

serie med hjælpekort/instruktionskort for en yngre klasse etc. 

* Rapporten og undersøgelsen skal dække punktene som er nævnt i ”Overvej” - 

afsnittet. 

Enkle løsninger 

Aktivitetsark 

3E 


side 37




Lad os måle! 

ARBEJDSARK 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Nogle gange ønsker vi ikke, at bilen skal køre hele længden af testbanen. Det ville være nyttigt, at have 

en skala som giver et nøjagtigt mål for hvor meget energi elastikmotoren indeholdt. 

Opgaven 

Design og lav en skala som passer til din bil. Den bør have markeringer som viser hvor langt 

tilbage armen må trækkes, for at bilen skal køre den halve vej, en fjerdedel af vejen, tre fjerdedele 

af vejen etc. 

Overvej: 

* hvad er et godt design 

* betyder halvdelen på armen til elastikmotoren det samme som den halve vej for bilen? 

* hvad slags form, skal skalaen have? 

* hvor skal vi fastgøre skalaen på modellen? 

* hvordan vil du kalibrere skalaen? 

* hvor mange gange vil du gennemføre hvert forsøg 

* hvilke målinger skal du udføre, og hvordan vil du registrere dine målinger 

* hvordan vil du teste nøjagtigheden af din kalibrering 

* hvordan vil du præsentere dine resultater. 

side 38



Lagring af kinetisk energi 


* Kinetisk energi kan lagres i et svinghjul 

* Friktion reducerer hurtigt den lagrede kinetiske energi 

Diskussion 

* Diskuter energitab med eleverne. I dette tilfælde er det svært at beholde 

den gemte energi, fordi friktionen hurtigt overfører energi til 

varmeenergi. 

* Diskuter brugen af svinghjul i bilen, hvor de bliver brugt til at give en 

jævn gang i motoren mellem de forskellige takter 


om svinghjulet. 



3. Det er ikke nemt at få konsistente resultater. 

4. Forsøge at skubbe med samme kraft og hastighed over den 

samme længde. Giver ikke altid konsistente resultater. 

5. Friktionen fra luften og i kuglelejerne danner varmeenergi. 


* At svinghjulet lagrer kinetisk energi. 

* At friktion hurtigt reducerer gemt kinetisk energi til varmeenergi. 


Aktivitetsark 

4E 


side 39


Arbejdsark 


Ekstra udstyr: Testbane og målebånd 

For at gemme kinetiske energi skal du have noget til at bevæge sig, 

vedligeholde bevægelsen, sådan at energien er tilgængelig for dig når du 

behøver den. 

Et svinghjul kan bruges til at gemme kinetisk energi. Nogle legetøjsbiler 

bruger svinghjul. Du skubber hårdt på dem, så slipper du dem og energien 

som er gemt i svinghjulet holder bilen i bevægelse. 

Svinghjul bliver brugt i bilmotorer for at få dem til at køre jævnt. 

Lad os bygge et svinghjul. 

Vi kan kalde det et lager for kinetisk energi. 

1. Skaf eller byg svinghjulet på siderne 19-21 i byggevejledningen. 

2. Skub bilen sådan at du giver bevægelse til svinghjulet. Flyt den hurtigt over 

til testbanen og mål hvor langt den kører. 

Hvor langt kørte din bil? ……………….. cm 

3. Gentag trin 2. Er det nemt at få resultater som ikke afviger for meget fra 

hinanden?………………………………………………… 

4. Prøv om du kan udvikle en metode, der giver bilen den samme energi 

hver gang. 

Hvad gjorde du og blev resultaterne mere pålidelige? 

……………………………………………………….. 

5. Hvordan bliver den tilgængelige energi ”tabt”? 

………………………………………………………… 

4E 

Lagring af kinetisk energi 


………………………………..………………………………………….. 

………………………………..………………………………………….. 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

side 40



Lagring af elektrisk energi 


* En kondensator kan gemme elektrisk energi 

* Lagringsgrænsen bliver nået når den røde diode blinker 

* Polariteten, det vil sige tilslutningspunkterne og retningen på strømmen, 

skal iagttages. 

Diskussion 

* Refererer til side 11 i introduktionen for informationer om hvordan du 

skal behandle LEGO kondensatoren 

* Mind eleverne om, at de skal undersøge tilslutningspunkterne fra 

generatoren til kondensatoren 

* Som beskrevet på side 11 i introduktionen, skal du forsikre dig om at 

kondensatoren er monteret rigtigt inden brug, så resultaterne bliver 

pålidelige. 


om kondensatorer. 


3. Den drejer langsomt i samme retning 

4. Den drejer hurtigere og længere 

5. Den drejer hjulet længere 


Kondensatoren gemmer elektrisk energi. 

* Jo mere elektrisk energi vi tilfører, desto mere får vi ud. 

* Kondensatoren er fuldt opladet når den røde diode blinker. Så vil * 

den ikke kunne gemme mere energi. 


Aktivitetsark 

5E 


side 41


Vi ved at kemikalierne i et element eller et batteri (2 eller flere elementer) 

kan give os elektrisk energi. 

En elektrisk kondensator bruger ikke kemikalier til at gemme elektrisk energi. 

Den er lavet af to metalplader med et tyndt isolerende lag imellem. Når du 

oplader kondensatoren, overføres en positiv ladning (+) til den ene plade, 

mens en negativ og numerisk lige så stor ladning overføres til den anden 

plade. Det er ikke nogen ladning på nogen af pladerne på en tom kondensator. 

Lad os bruge en elektrisk kondensator 

Arbejdsark 


Ekstra udstyr: ingenting 

5E 

Lagring af elektrisk energi 

Husk at give kondensatoren en startladning og aflad den med en motor. 

1. For at undersøge om kondensatoren er tom, kan du koble den til en motor. 

Motoren vil ikke køre hvis kondensatoren er afladet. 

2. Monter et stort trissehjul til akslen på motoren, og fastgør en lille grå brik 

som håndtag til hjulet. Monter to grønne brikker for at vise at det er en 

generator. 

3. Forbind kondensatoren og generatoren. Vær opmærksom på at du kobler 

dem rigtigt sammen som vist på side 18 i byggevejledningen. 

Drej håndtaget med uret nogle få gange, for så at slippe. 

Hvad sker der med trissen? 

……………………………………………… 

4. Når den er afladet (motoren standser), forsøg at dreje den 20 gange. Hvad 

var forskellen fra forrige gang? 

……………………………………………………… 

5. Denne gang skal du dreje håndtaget til den røde diode blinker og dermed 

viser at kondensatoren er fuldt opladet. 

Hvad var forskellen fra forrige gang? 

…………………………………………. 

Husk at du altid kobler elementerne som vist, og altid drejer med uret. Hvis 

du drejer den forkerte vej, vil du ikke være i stand til at lade kondensatoren 

fuldt op. Vær ikke bekymret for at noget skal gå i stykker, fordi en speciel 

kreds forhindrer at kondensatoren bliver ødelagt. 


………………………………………………………………………… 

................……………………………………………………………… 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

side 42



Hvor meget energi? 


* Jo flere omgange på generatoren, des mere energi bliver gemt i 

kondensatoren og jo længere vil bilen køre. 

* Når den er fuldt opladet, vil kondensatoren ikke kunne indeholde mere 

energi. 

Diskussion 

* Afhængigt af hvor relevant det er: Denne aktivitet kunne også udføres 

som en prøve eller eksamen hvor problemet bliver givet til eleverne uden 

trin for trin instruktion. Eleverne bliver inviteret til at designe og foretage 

undersøgelser selv. 

* Forsikr dig om at kondensatoren er præpareret rigtigt for at give rigtige 

resultater, som beskrevet på side 11 i Introduktionen. 

* Grafen skal stige med stigende ladning. Den vil flade ud når 

kondensatoren er fuldt opladet. 

* Inspirationsmaterialet til energibegrebet indeholder mere information 

om kondensatorer. 


Grafen viser at et stigende antal omdrejninger på generatoren øger 

den elektriske energi som bliver gemt i kondensatoren, indtil den er 

fuldt opladet og ikke kan optage mere. 


* Hvordan jeg skal bruge målt længde for bilen, som et mål for 

elektrisk energi der er gemt i kondensatoren. 


Aktivitetsark 

K 

K 

K 

6E 


side 43


Lad os undersøge hvor langt en bil kan køre når vi bruger en 

kondensator som energikilde. Den er opladet med en generator som er 

drejet et antal gange. 

NB: Husk at give kondensatoren en startladning, og at aflade den med en 

motor. 

1. Marker en jævn testbane på gulvet eller på en bænk. 

2. Brug motoren som generator til at oplade kondensatoren. Brug den store 

trisse og et håndtag. Drej 10 omgange, og hold så på trissen for at forhindre 

den i at dreje. Kobl kondensatoren fra. 

3. Erstat trissen med et 24 tænders gearhjul. Kobl motoren til din testbil. 

Forsikre at gearhjulene går ind i hinanden. 

4. Sæt testbilen på testbanen, kobl kondensatoren til, og mål hvor langt bilen 

kører på 10 omdrejningers opladning. Registrér dine resultater i en tabel. 

5. Gentag trin 2, 3 og 4. Hver gang øger du antal omdrejninger på generatorhåndtaget. 

6. Tegn en graf der viser den afstand bilen bevæger sig som funktion af antal 

omdrejninger. 

Forklar formen på grafen 

afstanden bilen 

bevæger sig 

......................................................................…………………………….. 


………………………………………….. 

………………………………………….. 

Arbejdsark 


Ekstra udstyr: testbane og målebånd 

Hvor meget energi? 

antal omdrejninger på 

generatorhåndtaget 

6E 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

K 

K 

K 

side 44





Hvor effektiv er den elektriske 

kondensator? 


* At måle effektiviteten til kondensator/motor systemet 

Aktivitetsark 

Diskussion 

* Denne aktivitet er beregnet til at være en selvstændig undersøgelse. Det kan være nødvendigt at 

sætte ”scenen” for denne undersøgelse og at diskutere med eleverne hvordan man måler energien i 

kondensatoren, og energien den afgiver. 

* En måde at undersøge på, vil være at skubbe bilen med kondensatoren en målt længde langs 

testbanen for at lade kondensatoren op. Derefter kan de måle afstanden som bilen kører, når den 

slippes. 

* Vurder elevernes undersøgelse og resultaterne i forhold til de kriterier som du finder under 

overskriften »Overvej«. 

* Forsikr dig om at kondensatoren er rigtigt opladet som i beskrivelsen på side 11 i introduktionen, 

så resultaterne bliver konsistente. 

7E 


side 45

Ekstra udstyr: ingen ting 

Opgaven 


ARBEJDSARK 



Hvor effektiv er den 

elektriske kondensator? 

Undersøg effektiviteten til kombinationen kondensator/motor. 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Overvej: 

* hvordan du vil lave en retfærdig test 

* hvordan du vil undersøge effekten på et skråplan 

* hvor mange gange du vil gennemføre hvert testløb 

* hvordan du vil måle energien der tilføres kondensatoren, og energien der frigøres fra den 

* hvordan du vil registrere dine resultater 

* hvordan du vil præsentere dine resultater 

side 46



Et ledningsnet 


* I et ledningsnet skal forsyningen svare til efterspørgselen 

* Energi kan blive lagret i en kondensator og derefter blive brugt når 

efterspørgselen er tilstede 

Diskussion 

* Diskuter hvordan efterspørgselen efter elektrisk energi ændrer sig 

fra time til time i løbet af en dag. Undersøgelse af 

fjernsynsprogrammet, er vigtigt, specielt i forhold til store 

sportsarrangementer, for at kunne forudsige noget om efterspørgselen 

efter elektricitet. 

* Diskuter brugen af pumpeanlæg til at gemme vand, til at kunne 

møde specielle toppe i efterspørgselen efter elektrisk energi 

* Inspirationsmaterialet til energibegrebet indeholder mere information 

om levering/fordeling af elektrisk energi. 

* Denne aktivitet kræver flere motorer pr. gruppe. Hvis ekstra motorer 

ikke er tilgængelige, skal flere grupper arbejde sammen i denne 

aktivitet. 


2a. Det stiger 

2b. Hastigheden aftager og lysstyrken aftager 

2c. Alle standser 

3a. Det blev mindre 

3b. Motoren kørte hurtigere og lampen lyste stærkere 

4. Kraften blev mindre efterhånden som 

kondensatoren blev opladet 

5. Kondensatoren afleverede elektrisk energi og motoren 

fortsatte med at køre 


* Energitilførsel skal svare til efterspørgsel 

* Energi kan blive gemt i en kondensator og så blive brugt til at 

møde toppene i efterspørgselen. 


Aktivitetsark 

8E 


side 47


Vi kan ikke få mere ud af et energisystem end det vi tilfører det. Vi afleverer elektrisk 

energi i hele landet gennem et netværk af ledninger som vi kalder elektricitetsforsyningsnettet. 

NB: Husk at give kondensatoren en startladning, for så at aflade den gennem en 

motor. 

Lad os lave et forsyningsnet til elektrisk energi 

1. Sæt et håndtag på, og grønne klodser på generatoren, og kobbel derefter en motor 

til generatoren. Drej generatoren. Læg mærke til hvad der sker med motoren, og 

hvor svært det er at dreje på generatoren. 

2. Kobbel en lampe og en anden motor ind i kredsen. Drej generatoren med samme 

hastighed og mærk efter, hvor svært det er at dreje nu. 

Når du øger belastningen, hvad sker der så med: 

a kraften der skal til for at dreje generatoren?……………………….. 

b motorer og lamper? ……………………………………….. 

c Hvad sker der med motoren når du stopper med at dreje på 

generatoren?………………………………………..……… 

3. Brug endnu en generator i dit system. 

Hvad sker der med: 

a Kraften til at dreje på den første generator, når den anden også bliver 

brugt? ………………………………………………. 

b Motorer og lamper?………………………………………. 

4. Det at have et rigtigt energiværk i reserve, klar til at overtage hvis noget skulle ske, 

er meget kostbart. Lad os koble en kondensator til, for at kunne møde toppen i 

efterspørgselen. Forbind en generator, kondensator og motor. Undersøg 

tilslutningspunkterne. Drej håndtaget for at lave elektricitet til at drive motoren og 

lade kondensatoren op. Hvad lægger du mærke til med kraften som du drejer med, 

efterhånden som kondensatoren bliver opladet?...........................………………… 

5. Kobbel en ekstra lampe på, eller en ekstra motor. 

Hvad sker når du standser omdrejningen af generatoren? 

…………………………………………………………………. 

Hydroelektriske energiværker kan blive brugt som energilagre. De kan blive taget 

hurtigt i brug når efterspørgselen er stor. Nogle pumper vand tilbage til reservoiret 

når efterspørgselen er lille. 


…………………………………… 

…………………………………… 

Arbejdsark 


Et ledningsnet 

8E 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

side 48


* Designe testudstyr for et sæt af elastikker 

* Teste elastikken 

* Forberede en rapport til et forbrugermagasin 

Diskussion 

* Testudstyret kan bygges på testbilen og elastikmotoren. Det vil være en grænse for 

hvor store elastikker det er muligt at teste med udstyret. 

* Eleverne kan komme frem til, at de kan lave bedre testudstyr baseret på arbejdet i 

Kapitel 5, aktivitet 1 E. 

* Vurder elevarbejderne ud fra kriterier som du finder i afsnittet ”Overvej”. 

Enkel løsning 




KAPITEL 6: Projekter 

Må den bedste elastik vinde! 

Aktivitetsark 

1F 


side 49


Du arbejder for et forbrugermagasin. Du er blevet spurgt om du og dine kolleger kan teste elastikker for 

at finde ud af hvilken elastik som egner sig bedst til at gemme energi. De ønsker sig en rapport med svar 

på følgende spørgsmål. Materialet skal bruges i næste nummer af deres magasin. 

* Hvilken elastik lagrer mest energi? 

* Er to elastikker bedre end en? 

* Er tykke elastikker bedre end tynde? 

* Er lange elastikker bedre end korte? 

ARBEJDSARK 

Kopieringsoriginal 1F 

KAPITEL 6 : Projekter 

Må den bedste elastik vinde! 

Opgaven 

Design og lav testudstyr for at teste et sæt af elastikker 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Overvej: 

* hvad slags testudstyr du vil bruge 

* hvordan du vil tilrettelægge en retfærdig test, mellem forskellige typer og tykkelser af elastikker 

* hvilke målinger du vil foretage 

* hvordan du vil registrere dine målinger 

* hvordan du vil præsentere dine resultater for læserne 

side 50





Aktivitetsark 

Energispild: fakta eller fiktion? 


* Bestemme om lys etc. på en bil bidrager til at tage energi ud af bilens energiforsyning 

* Bruge en kondensator til at simulere energiforsyningen til en bil 

* Designe, lede og rapportere undersøgelser 

Diskussion 

* Giv kun eleverne vejledning når det er nødvendigt. De bør være i stand til at bruge deres 

erfaringer fra de tidligere aktiviteter. 

* En løsning kan være at lade kondensatoren fuldt op, koble den til motoren på bilen, og 

lad bilen køre hen ad testbanen. Derefter kan de gentage forsøget med en lampe i kredsen. 

Det er muligt at lampen ikke vil lyse nævneværdigt, men effekten på den tilbagelagte 

længde, vil være mærkbar. 

* Forskellen mellem energibehovet for at køre en virkelig bil, og energibehovet til alt 

elektrisk tillægsudstyr, vil måske ikke være så stor som i vort eksperiment, men princippet 

er det samme. 

* I forbindelse med denne ekstra opgave, kan du forklare og forstærke begrebet effektivitet 

og reduktion i effektivitet. 

2F 


side 51


Micks far kører altid med varmelegemerne i vinduet og i sæderne tændt. Han siger at det ikke har nogen 

effekt på benzinforbruget i bilen. Du er optaget af at folk bruger værdifulde og uerstattelige 

energiressourcer på en unødvendig måde. 

Ekstra udstyr: testbane og målebånd 

Opgaven 

Design et enkelt forsøg, til at vise ham at det er energispild at have varmespiralerne tændte når 

det ikke er nødvendigt. Det øger bilens energiforbrug. 

Du må være i stand til at måle hvor langt bilen vil køre med og uden lys. 

Ekstra opgave 

Beregn tabet i effektivitet når lysene er tændt. 

ARBEJDSARK 



Energispild: fakta eller fiktion? 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

side 52


* Design en model som kan løfte mursten op på et bygningsstillads 

* Foretag målinger og beregn arbejdet der bliver udført for at løfte murstenene op 

* Udfør også andre målinger som f.eks. tidsmålinger, så du kan bestemme effekten på motoren. 

Diskussion 

* Dette projekt har en stigende sværhedsgrad. På sit letteste niveau består opgaven i at designe 

forsøget, med en matematisk udvidelse, ved at beregne det aktuelle arbejde med at løfte mursten 

eller lodder i en krog. I en videre udvidelse måles tiden sådan at effekten kan beregnes. 

* En passende ændring ville være at koble motoren til et spil med gear og bruge en drivrem til 

overføring af kraften. En opladet kondensator kan blive brugt som energikilde. 

* Husk at måle kraften i newton og højden i meter når I skal beregne arbejdet som bliver udført, 

ikke centimeter, til trods for den lille højde. Når I skal beregne effekten, skal tiden være angivet i 

sekunder. 

Enkel løsning 





Effektelevatoren 

Aktivitetsark 

3F 


side 53




Effektelevatoren 

ARBEJDSARK 

Thomas har irriteret sig i mange år over hvor tungt det er at løfte mursten op på stillads på bygninger. 

Opgaven 

Design og lav et system til at løfte mursten. Brug kondensatoren som energikilde. Brug lodder og en 

krog eller byggeklodser. 

Undersøg hvor meget energi din model har behov for til at løfte hver klods eller lod. 

Husk at arbejde er defineret på denne måde: 

arbejde (J) = kraft (N) x længde i kraftens retning (m) 

Overvej: 

* hvordan du vil arrangere dit forsøg 

* hvilke målinger du vil foretage og hvordan du vil registrere dem 

* hvordan du vil præsentere dine resultater for klassen 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Ekstra opgave 

Effekt er et begreb vi bruger når vi taler om maskiner og andre energiomformere. 

Effekt er hastigheden hvormed energioverførslen eller omdannelsen sker med. 

Hvis vi udfører et arbejde på 1 J på 1 s, så er effekten 1 W. 

Hvis vi udfører et arbejde på 4 J på 2 s, så er effekten 2 W. 

Effekt (W) = arbejde (J)/tid (s) 

Gentag undersøgelsen. Mål hvor lang tid det tager at løfte loddet en given længde. 

Gør rede for hvad du finder ud af. 

side 54





Kapløb til toppen! 

Aktivitetsark 


* Design testudstyr for at finde ud af, hvor meget energi vi gemmer i en kondensator 

* Foretag målinger og beregn arbejdet som bliver udført 

* Udfør yderligere målinger, så vi kan bestemme effekten af kondensatoren og motoren 

Diskussion 

* Denne aktivitet starter med undersøgelsen af arbejdet som bliver udført af en bil med en kondensator 

som energikilde. En videre udvidelse består i at måle tiden for at kunne beregne effekten til bilen, når den 

kører op ad et skråplan 

* Læreren bør vurdere om de forskellige ekstra aktiviteter bør fordeles mellem grupperne i klassen. Hver 

gruppe skal rapportere til sidst. 

* En passende strategi vil være at foretage målinger mens bilen kører op ad skråplanet. 

* Husk at måle kraften i newton og højden i meter når I skal beregne arbejdet som bliver udført, ikke 

centimeter, til trods for den lille højde. 

4F 

* I kan måle kraften ved at bruge en kraftmåler og veje bilen med tilbehør. I dette tilfælde skal I også 

måle den vertikale højde, som bilen bevæger sig i. Diskuter forskellige grunde til at det skal gøres sådan. 

Højden kan måles ved, at måle forskellen i højde mellem der hvor bilen starter, og der den standser. 

* Det kan ske at kondensatoren har mere end nok energi til at bringe bilen til toppen af skråplanet. Det 

kan være nødvendigt at øge højden på skråplanet for at forhindre dette. Det kan også forhindres ved at 

lægge ekstra belastning på bilen eller ved hurtigt at stoppe hjulenes bevægelse på toppen, og bringe bilen 

ned til startpunktet igen og slippe den. 


side 55




Kapløb til toppen! 

ARBEJDSARK 

Ida er meget glad for sin nye elektriske kondensator, og hun ønsker at teste den. Hun er interesseret i at få 

at vide hvor meget energi den kan indeholde og hvilken effekt den kan levere til modelbilen. 

Ekstra udstyr: målebånd, skråplan, stativudstyr eller andet udstyr til at hæve skråplanet 

med, stopur og kraftmåler. 

Opgaven 

Design og gennemfør en undersøgelse for at finde den totale energi til en kondensator og effekten 

den er i stand til at give en modelbil. (NB: Brug et skråplan som testbane) 

Husk: 

* at skråplanet ikke må hælde for meget 

* at formelen for arbejde når du løfter en genstand er 


Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Overvej: 


* hvilke målinger du vil foretage og hvordan du vil registrere dem. Specielt skal du overveje hvilke målinger 

du bør foretage for at måle længden og kraften der bruges. 

* hvad du vil gøre hvis bilen kommer til toppen af skråplanet før alt energi er opbrugt 

* hvordan du vil præsentere dine resultater for resten af klassen 

Ekstra opgave 1 

Effekt er et mål for hvor hurtigt energioverføringen finder sted. Vi måler effekt i watt (W). 

effekt (W) = arbejde (J) / tid (s) 

Mål tiden bilen bruger på vejen op ad skråplanet. Gentag dine målinger. Rapporter de resultater du kommer 

frem til. 

Ekstra opgave 2 

Find energien som er lagret i kondensatoren når generatoren er drejet et givet antal, for eksempel 

10, 20, 30 etc. 

side 56







* Design testudstyr for at finde energien som er gemt i et svinghjul i en bil 

* Foretag målinger og beregn arbejdet som er udført 

* Foretag yderligere målinger, som at måle tiden, for at afgøre effekten af svinghjulet 

Diskussion 

* Dette projekt er meget lig med det tidligere projekt (4 F). Begge har en stigende sværhedsgrad. Det 

nemmeste er at undersøge arbejdet som bliver udført af svinghjulbilen. En videre udvidelse måler hvor 

hurtigt bilen kører op ad skråplanet så vi kan beregne effekten. 

* Læreren bør vurdere om de forskellige ekstra aktiviteter bør fordeles mellem grupperne i klassen. Hver 

gruppe skal rapportere til sidst. 

* En passende strategi vil være, at foretage målinger mens svinghjulbilen køre op ad skråplanet. 

Husk at måle kraften i newton og højden i meter når I skal beregne arbejdet som bliver udført, ikke 

centimeter, til trods for den lille højde. 

* I kan måle kraften ved at bruge en kraftmåler og veje bilen, med tilbehør. I tilfælde af det skal I også 

måle den vertikale højde som bilen bevæger sig. Diskuter grunde til, at det skal udføres på den måde. 

Højden kan måles ved at måle forskellen i højde mellem der hvor bilen starter, og hvor den standser. 

* Nogle elever vil måske bruge kraftmåleren til at måle den nøjagtige kraft der er nødvendig, for at 

trække bilen op ad skråplanet. I dette tilfældet skal I måle længden langs skråplanet. Diskuter 

nødvendigheden af at måle kraften mens svinghjulet ikke overfører energi til bilen, 

men fortsat er fæstet til den. 

Målingen må foretages når den bliver trukket op ad skråplanet. Statisk friktion er større end glidefriktion. 

* Diskuter fordelene med de forskellige målemetoder. 

Aktivitetsark 

5F 


side 57





Nina er særdeles glad for sit nye svinghjul, og hun ønsker at teste den. Hun er interesseret i at vide hvor 

meget energi den kan indeholde, og hvilken effekt den kan aflevere til modelbilen. 

Ekstra udstyr: målebånd, skråplan, stativudstyr eller andet udstyr til at hæve 

skråplanet med, stopur og kraftmåler. 

Opgaven 

Design og gennemfør denne undersøgelse (NB: Brug et skråplan som testbane) 

Husk: 

* at skråplanet ikke må hælde for meget 

* at formelen for arbejde når du løfter en last er 


Overvej: 


* hvilke målinger du vil foretage og hvordan du vil registrere dem. Specielt skal du overveje hvilke 

målinger du bør foretage for at måle længden og kraften som bliver brugt 

* hvordan du vil præsentere dine resultater for resten af klassen 

Ekstra opgave 

Effekt er et begreb vi bruger når vi taler om maskiner og andre energiomformere. 

Effekt er hastigheden som energioverførslen eller omdannelsen sker med. 

Hvis vi udføre et arbejde på 1 J på 1 s, så er effekten 1 W. 

Hvis vi udføre et arbejde på 4 J på 2 s, så er effekten 2 W. 

Effekt (W) = arbejde (J)/tid (s) 

ARBEJDSARK 

Navn ................................... 

Navn ................................... 

Dato .................................... 

Gentag undersøgelsen. Mål hvor lang tid det tager for svinghjulbilen at køre en given længde, op 

ad skråplanet. Gør rede for hvad du finder ud af. 

side 58

ORDLISTE 

Acceleration Hvis du trykker gaspedalen på bilen ned, så kører bilen hurtigere og hurtigere. Vi siger 

at bilen accelererer. Acceleration er hastighedsforandring pr. tid. Den måles i m/s2. 

Arbejde Arbejde er defineret som produktet af en kraft og en længde: Arbejde (J) = kraft (N) x 

længde (m) i kraftens retning Hvis du løfter skoletasken fra gulvet op til bordpladen, så 

har du udført et arbejde. 1 joule er arbejde, som er udført når en kraft på 1 N, flytter en 

genstand 1 m i kraftens retning. 

Amperemeter Et amperemeter er et apparat som måler den elektriske strøm i en kreds. Apparatet 

kobles i serie i kredsen og det måler strøm i ampere (A). 

Kræfter Kraftsum = 0 eller kræfter i ligevægt Hvis to eller flere kræfter som virker på en 

genstand, er i ligevægt, det vil sige at summen er lig nul, så vil de totalt set ikke have 

nogen effekt på genstandens bevægelse. Hvis den er i ro, så vil den fortsat være i ro. 

Hvis den bevæger sig med konstant hastighed, så vil den fortsætte med konstant 

hastighed. 

Kondensator En indretning til at gemme elektrisk energi. 

Kreds En lukket vej som den elektriske strøm følger. 

Energi Energi er evnen til at udføre arbejde. Energi har også med varme at gøre. Det kommer 

vi ikke ind på her. Energi måler vi i joule (J). 

Energibevaring Energi kan ikke blive skabt eller gå til grunde. Energi bliver omdannet fra en form til en 

anden. Den forsvinder ikke. 

Kraft Et skub eller træk som kan ændre bevægelsen på en genstand. Enheden for kraft er 

newton (N) som tilsvarer omtrent tyngden på et lod på 100 g. 

Friktion En kraft som forsøger at hindre bevægelse når to legemer glider mod hinanden. 

Luftmodstand er en kraft som virker mod bevægelsen i luft. 

Generator Denne indretning indeholder magneter og spoler som omdanner kinetiske energi til 

elektrisk energi ved elektrisk induktion 

Kilogram Et kilogram er enheden for masse (kg). 

Kinetisk energi Det er energi som en genstand har, på grund af sin bevægelse. Vi kalder det også 

bevægelsesenergi 

Masse Masse måler vi i kg og den fortæller os noget om stofmængden i stoffet. Massen bliver 

ikke ændret af gravitationen. 


side 59

Motor En motor er det samme som en generator. Den omformer elektrisk energi til mekanisk energi. 

Potentiel energi Potentiel energi er det samme som beliggenhedsenergi. Det er en form for oplagret 

energi. En genstand som holdes over gulvet har potentiel energi i forhold til gulvet. 

En udstrækket elastik eller en stålfjeder har også potentiel energi. 

Effekt Effekten fortæller hvor hurtigt energi overføres eller omdannes. Effekt = energi 

overført/tid. Enheden er watt (W). 

Hastighed Hastighed er defineret som længde delt med tid: v = s/t 

Kraftmoment Kraftmoment bruger vi når en genstand kan dreje sig om en akse. Kraftmomentet et 

defineret som kraften der virker, ganget med afstanden vinkelret fra omdrejningsaksen 

til kraftens retning. Enheden for kraftmoment bliver derfor Nm. 

Tyngde Tyngden er den kraft som gravitationen virker på en genstand med. Siden tyngden er 

påvirket af gravitationen, vil tyngden til en genstand være mindre på månen end på 

jorden. Tyngden måles i newton (N). 

side 60

Kolofon 

Dette materiale er oversat og bearbejdet af Anita Ingebrigtsen og Kristian Østergaard 

Mikro Værkstedet A/S på grundlag af det norske materiale der findes på denne CD. 


side 1

Startsættet Energi, Arbejde, Effekt - NRGI.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?