26.07.2013 Views

Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Kan</strong> <strong>sport</strong> <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>?<br />

- En analyse af, om <strong>sport</strong>sprojekter organiseret af danske NGO’er kan bidrage til<br />

at <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong><br />

Speciale ved institut for Statskundskab, Århus Universitet<br />

Afleveret tirsdag den 1.juli 2008<br />

Skrevet af: Maria Dyrberg<br />

Årskortnummer: 20002330<br />

Vejleder: Jørgen Dige Pedersen<br />

Antal ord: 36.288<br />

1


Indholdsfortegnelse<br />

Abstract...............................................................................................................................................4<br />

Liste over forkortelser .......................................................................................................................5<br />

1. Indledning og problemformulering..............................................................................................6<br />

1.1. Specialets undersøgelsesfelt og afgrænsning heraf...................................................................8<br />

1.1.1. NGO´ers konflikt<strong>forebygge</strong>lse i civilsamfundet................................................................9<br />

1.1.2. Specialets forståelse og anvendelse af <strong>sport</strong> ....................................................................10<br />

1.2. Specialets bidrag .....................................................................................................................12<br />

1.3. Metode ....................................................................................................................................14<br />

1.3.1. Specialets analytiske ramme – opstilling og anvendelse af idealkriterier .......................14<br />

1.3.2. Anvendelse af casestudier................................................................................................15<br />

1.4. Anvendt litteratur ....................................................................................................................17<br />

1.5. Specialets struktur...................................................................................................................18<br />

2. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse....................................................................................................................19<br />

2.1. Forebyggelsen af <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> på dagsordenen ..........................................................19<br />

2.1.1. Ungdommens rolle i konflikt<strong>forebygge</strong>lse ......................................................................20<br />

2.2. Afklaring og definition af begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse ......................................................21<br />

2.3. En dynamisk konfliktcyklus....................................................................................................24<br />

2.3.1. OSCEs konfliktcyklus......................................................................................................25<br />

2.3.2. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse i præ- og postkonfliktfaser............................................................27<br />

2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til planlægning og implementering af projekter. ............................29<br />

3. Sportens indhold og muligheder.................................................................................................31<br />

3.1. ’Sport for alle’.........................................................................................................................31<br />

3.2. Sportens sociale kompetencer.................................................................................................33<br />

3.3. Sport som et universelt koncept..............................................................................................34<br />

3.3.1. Sportsgrenen skal være anerkendt....................................................................................35<br />

3.4. Sport som konfliktforstærker ..................................................................................................35<br />

4. Sportens sammenhæng med konflikt<strong>forebygge</strong>lse....................................................................39<br />

4.1. Sportens mulighed for at give unge handlekompetence .........................................................39<br />

4.1.1 Overvejelser om psykosociale forhold og handlekompetence..........................................40<br />

4.2. Social kapital og social tillid...................................................................................................41<br />

4.2.1. Definition af social tillid ..................................................................................................43<br />

4.2.2. Hvordan skabes social tillid? ...........................................................................................43<br />

4.2.3. Brobyggende, intensive og horisontale netværk: Vigtige komponenter for social tillid .45<br />

4.3. Sport som demokratifremmer .................................................................................................48<br />

4.3.1. Sportsforeninger bidrager til demokrati...........................................................................48<br />

4.3.2. Sport kan i kropslig praksis skabe demokrati ..................................................................50<br />

4.4. Sports begrænsninger og risici................................................................................................51<br />

5. NGO’ernes metoder og resultater ..............................................................................................52<br />

5.1. NGO’ernes muligheder og udfordringer i forhold til indsatser i civilsamfundet ...................52<br />

5.2. Lokalt ejerskab som et centralt element i NGO projekter ......................................................53<br />

2


5.3. Har <strong>sport</strong>sprojekter nogen effekt?...........................................................................................54<br />

6. Analyse af CCPA, GAM3 og GESs <strong>sport</strong>sprojekter og bidrag til konflikt<strong>forebygge</strong>lse.......56<br />

6.1. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse ..............................................................................................................58<br />

6.1.1. Unge deltager i projekterne..............................................................................................58<br />

6.1.2. Intervention i præ- og postkonfliktfasen..........................................................................59<br />

6.1.3. Skillelinjer og indsats for aktør og struktur i konflikten..................................................63<br />

6.1.4. En konfliktsensitiv tilgang til implementering af <strong>sport</strong>sprojekter ...................................66<br />

6.2. Sportsaktiviteter ......................................................................................................................68<br />

6.2.1. ’Sport for alle’..................................................................................................................68<br />

6.2.2. En anerkendt <strong>sport</strong>saktivitet.............................................................................................73<br />

6.3. Handlekompetence, Social tillid og demokrati.......................................................................73<br />

6.3.1. Medbestemmelse og indflydelse......................................................................................74<br />

6.3.2. Sportsaktiviteternes regelmæssighed ...............................................................................76<br />

6.3.3. Brobyggelse i et åbent, udadvendt netværk præget af diversitet .....................................78<br />

6.3.4. Kontakt på lige fod...........................................................................................................81<br />

6.3.5. Demokrati.........................................................................................................................83<br />

6.4. NGO metoder og resultater.....................................................................................................86<br />

6.4.1. Sportsprojektet har lokalt ejerskab og involverer mange.................................................87<br />

6.4.2. Positive resultater.............................................................................................................89<br />

6.5. Opsummerende tabel med overblik over analysen .................................................................91<br />

6.5.1. NGO’erne og <strong>sport</strong>sprojekternes bidrag til konflikt<strong>forebygge</strong>lse....................................93<br />

7. Konklusion og perspektivering...................................................................................................97<br />

7.1. Sammenfatning af specialets bidrag og resultater...................................................................97<br />

7.2. Spørgsmålet om tilstrækkelige og nødvendige kriterier .......................................................101<br />

7.3. Politik anbefalinger...............................................................................................................101<br />

7.4. Afslutning..............................................................................................................................102<br />

Litteraturliste .................................................................................................................................103<br />

3


Can Sports projects contribute to conflict prevention?<br />

An analysis of if <strong>sport</strong>sprojects organised by danish NGOs can contribute to prevent violent<br />

conflicts<br />

Abstract<br />

Sports projects organised by NGO´s with the purpose to prevent violent conflict in civil society are<br />

an area that are in need of better documentation and examinition. The existing literature on the field<br />

is very limited.<br />

Therefore this dissertation seeks to expose areas where <strong>sport</strong>s projects can contribute to conflict<br />

prevention by listing ideal criterias for the <strong>sport</strong>sprojects to live up to, if they want to prevent<br />

conflicts. The purpose of the dissertation is also to explore to what extent existing <strong>sport</strong>sprojects<br />

organized by Danish NGO´s are living up to these criterias and then presumably are contributing to<br />

conflict prevention.<br />

I identify three core areas where <strong>sport</strong> used as ‘Sport for all’ can work as an instrument for creating<br />

social change and development for both the individuals and societal structure in post conflict<br />

societies in order to prevent conflict. The three areas are empowerment, social trust and democracy.<br />

Furthermore the areas concerning the concept conflict prevention and NGO methods are also<br />

examined. For every area there are several ideal criteria formulated in order for NGO´s, and their<br />

<strong>sport</strong>s project to follow, to ensure that they prevent conflict.<br />

Three Danish <strong>sport</strong>s projects organised by CCPA, GES and GAM3 are analysed on every listed<br />

ideal criteria. The analysis shows that the NGO´s and their <strong>sport</strong>s projects all to a different extent<br />

live up to the different criterias. No area of the ideal criterias can be said to be especially neglected<br />

or fulfilled. The conclusion is that the Danish <strong>sport</strong>s projects to a certain extent can be said to live<br />

up to the listed ideal criterias on the chosen areas.<br />

This result of the analysis does not show or prove that <strong>sport</strong>s projects for sure can prevent conflicts<br />

from happening but merely, that <strong>sport</strong>s projects have a chance to play a positive role, if the NGOs<br />

are able to fulfill certain criterias when planning and implementing their <strong>sport</strong>s projects<br />

4


Liste over forkortelser<br />

CCPA <strong>Cross</strong> Cultural <strong>Project</strong> Association<br />

DANIDA Danish International Development Assistance<br />

DNH Do No Harm<br />

GES GlobalEduSport<br />

IP Interview Person<br />

MDG Millenium Development Goals<br />

NGO Non-Governmental Organization (ikke-statslige organisationer)<br />

OECD Organization for Economic Co-operation and Development<br />

OSCE Organization for Security and Co-operation<br />

UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization<br />

UNDP United Nations Development Programme<br />

UNICEF United Nations Children’s Fond<br />

UNCHR United Nations Commission on Human Rights<br />

FN Forenede Nationer<br />

5


1. Indledning og problemformulering<br />

Voldelige <strong>konflikter</strong> finder oftest sted i den del af verden, der er mindst udviklet og har ofte store<br />

indenlandske omkostninger også lang tid efter konfliktens ophør. Konflikterne kan efterlade det<br />

berørte samfund i vedvarende fattigdom og få alvorlige konsekvenser for et samfunds fremtid og<br />

udvikling.<br />

Civilbefolkningen herunder den yngre del af befolkningen er ofte inddraget i <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>.<br />

Mange konfliktanalyser i forskellige dele af verden er således begyndt at identificere en<br />

’ungdomsfaktor’, som et nøgleelement man må forholde sig til i konfliktsituationer. Ungdommen<br />

opfattes i stigende grad som en potentiel trussel i forhold til at skabe konflikt især i udviklingslande.<br />

Der argumenteres for, at ungdommen ofte udgør en væsentlig andel af en konflikt, men udover at<br />

være gerningsmænd er ungdommen også genstand for vold og er udsat for andre<br />

rettighedskrænkelser under den omvæltning, som <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> skaber.<br />

Civilbefolkninger, herunder specialet den yngre del er altså en væsentlig brik i konflikten og er<br />

dermed også en del af løsningen. Ungdommen repræsenterer fremtiden og er en uvurderlig<br />

ressource også hvad angår menneskelig kapital. Unge kan være aktive deltagere i at skabe fredelige<br />

løsninger. Der er således tendens til, at opmærksomheden i forbindelse med løsningen af <strong>konflikter</strong><br />

i stigende grad vendes mod civilsamfundets og unges eget potentiale til at løse egne <strong>konflikter</strong>.<br />

Civilsamfundsaktiviteter i forbindelse med konflikt<strong>forebygge</strong>lse rummer et omfang og en potentiel<br />

betydning, der endnu i litteraturen mangler at blive belyst til fulde trods den stigende anerkendelse.<br />

Konflikt<strong>forebygge</strong>lse opfattes i dag som et vigtigt internationalt arbejde. Idéen om<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse er især blevet styrket på grund af, at antallet af <strong>voldelige</strong> intrastats<strong>konflikter</strong><br />

var stigende i 1990’erne. Det stadigt stigende krav om at <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> kan ses i<br />

sammenhæng med det humanitære ansvar, som det internationale samfund påtager sig i et stadigt<br />

større omfang. FN er toneangivende på området med Kofi Annans erklæring om, at det er<br />

nødvendigt med et skifte fra en ‘culture of reaction` til en ‘culture of prevention` (Richmond, 2005).<br />

En af måderne hvorpå civilsamfundets aktiviteter kan støttes er igennem udviklingsbistand, og der<br />

findes en stigende opmærksomhed på sammenhængen mellem udviklingsbistand og dennes mulige<br />

6


positive påvirkning på <strong>konflikter</strong> eller <strong>forebygge</strong>lse af potentielle <strong>konflikter</strong>. Bistand til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan kanaliseres gennem forskellige institutioner, og en væsentlig aktør, der<br />

agerer gennem deltagelse i civilsamfundet, er de ikke statslige organisationer Non Governmental<br />

Organisations (herefter NGO’er). Anerkendelse og brugen af NGO’er, er øget betydeligt siden<br />

starten af 1990’erne. Endvidere er antallet af NGO’er og den økonomiske støtte til NGO’er steget<br />

kraftigt. Hertil er NGO’er blevet mere synlige i politikformulerende fora, medierne og<br />

offentligheden (Edwards, 1997).<br />

Selvom NGO’erne er blevet mere synlige er der stadig begrænset fokus på, hvordan NGO’erne<br />

tilrettelægger deres arbejde og indsatser. Årsagerne hertil er givet mange, men én af de væsentligste<br />

er formentlig, at det er vanskeligt direkte at måle på effekten af NGO’ernes indsats. Det er<br />

midlertidig interessant at undersøge, på hvilken måde NGO’er forsøger at styrke civilsamfundet<br />

eller fremme civilsamfundets eget potentiale til at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>. Gængse aktiviteter er ofte<br />

workshops, uddannelse og dialog, men der findes en stigende interesse for, at <strong>sport</strong> 1 kan være et<br />

redskab til at bygge bro over skillelinjer i samfundet, hvilket gør det til et handlekraftigt redskab til<br />

at promovere positive mål såsom konflikt<strong>forebygge</strong>lse og fredsskabelse. Sport tilbyder et universelt<br />

sprog, der kan bringe forskellige mennesker sammen på tværs af oprindelse, baggrund, etnicitet<br />

eller økonomisk og social status. Hermed bidrager <strong>sport</strong>saktiviteter ikke kun til en forbedring af den<br />

fysiske sundhed, men også til udvikling af positive og handlekraftige individer, sociale egenskaber i<br />

form af social tillid og i det hele taget til at styrke sociale processer og forandringer i<br />

civilsamfundet. Herudover er <strong>sport</strong> populært blandt unge, og <strong>sport</strong>sorganisationer er ofte et<br />

alternativ til mere traditionelle formelle netværk i samfundet repræsenteret ved kirkelige og<br />

politiske og – (interesse)organisationer.<br />

De tre danske NGO’er GAM3 2 , <strong>Cross</strong> Cultural <strong>Project</strong> Association (herefter CCPA) og Global<br />

EduSport (herefter GES) arbejder med <strong>sport</strong> og udvikling, herunder <strong>sport</strong>ens mulighed for at skabe<br />

socialisering og kontakt mellem potentielle fjender for dermed at kunne bidrage til fred.<br />

Udviklingsprojekter bestående af <strong>sport</strong> som instrument til social udvikling mangler generelt et<br />

videnskabeligt afsæt, og der mangler i høj grad principper og guidelines for, hvordan<br />

udviklingsprojekter tilpasses konfliktområder. Endvidere mangler disse udviklingsprojekter ofte<br />

opmærksomhed på og bevidsthed om deres mulige indflydelse i forhold til konflikt samt præ og-<br />

1 Sport vil i dette speciale blive brugt som betegnelse for både idræt og fysisk aktivitet<br />

2 GAM3 skal udtales og opfattes som det engelske ord ’Game’<br />

7


postkonflikt situationer. Endvidere mangler der grundlæggende viden om det stadigt mere populære<br />

område eller paradigme: Sport og konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Det er derfor et presserende behov for, at<br />

undersøge om – og i givet fald hvordan - <strong>sport</strong>sNGO’er kan arbejde med konflikt<strong>forebygge</strong>lse i<br />

deres projekter og om <strong>sport</strong>sprojekter overhovedet har mulighed for at bidrage til <strong>forebygge</strong>lsen af<br />

<strong>konflikter</strong>.<br />

Specialets problemstilling kan på denne baggrund formuleres på følgende måde:<br />

Under hvilke omstændigheder og med opfyldelse af hvilke centrale kriterier kan <strong>sport</strong>sprojekter<br />

organiseret af NGO’er forventes bedst at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse?<br />

Og i forlængelse heraf:<br />

I hvor høj grad lever nuværende <strong>sport</strong>sprojekter organiseret af danske <strong>sport</strong>sNGO’er op til disse<br />

kriterier og dermed bidrager til konflikt<strong>forebygge</strong>lse? Hvad er forskellene og lighederne i deres<br />

bidrag?<br />

Første del af problemformuleringen vil diskutere og udforske om, og på hvilken måde det ud fra en<br />

teoretisk orienteret begrundelse og faglig diskussion er muligt og forventeligt, at <strong>sport</strong>sprojekter kan<br />

bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Undervejs i denne argumentation, vil der blive formuleret<br />

idealkriterier for, hvilke forhold der bør være til stede for at sikre, at <strong>sport</strong>sprojekter kan føre til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Anden del af problemformuleringen vil herefter analysere, hvordan danske<br />

<strong>sport</strong>sNGO’er lever op til de opstillede idealkriterier. Følgende afsnit vil uddybe det eksisterende<br />

grundlag og rammerne for besvarelsen af problemformuleringen.<br />

1.1. Specialets undersøgelsesfelt og afgrænsning heraf<br />

Som problemformuleringen indikerer, så indgår der flere forskellige emner i specialets<br />

undersøgelsesfelt. I det følgende præsenteres specialets undersøgelsesfelt kort. Sammenspillet og<br />

sammenhængen mellem specialets væsentligste emner vil kort blive opridset og koblet sammen i en<br />

model, der vil fungere som overblik over specialets hovedindhold. Samtidig illustrerer denne model<br />

de forventede kausale forbindelser mellem de valgte fokusområder.<br />

8


1.1.1. NGO´ers konflikt<strong>forebygge</strong>lse i civilsamfundet<br />

Målet med specialet er at undersøge, hvordan konflikt<strong>forebygge</strong>lse i civilsamfundet er muligt at<br />

opnå igennem NGO <strong>sport</strong>sprojekter. Det er derfor vigtigt at udrede begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

og definere og klarlægge, hvilke kriterier der skal være opfyldt, før det med en vis rimelighed kan<br />

fastslås, at <strong>konflikter</strong> <strong>forebygge</strong>s. Måden konflikt og fred opfattes på, kan nemlig have betydning<br />

for, hvordan man tilrettelægger og gennemfører et konflikt<strong>forebygge</strong>nde projekt. Det er endvidere<br />

vigtigt at forstå organisationernes konfliktopfattelse og intervention, for at kunne analysere om, og<br />

hvordan, de forsøger at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse, herunder om organisationerne intervenerer<br />

på en ikke-skadende måde i det ofte ustabile konfliktsamfund, hvor de arbejder.<br />

Der er grundlæggende behov for tiltag på mange niveauer i samfundet for at løse eller <strong>forebygge</strong><br />

konflikt. Udviklingsprojekter kan ikke alene skabe fred eller forhindre krig. Projekterne skal<br />

optimalt set være en del af en pakke af forskellige indsatser såsom politik-dialog, præventiv<br />

diplomati, kultur, handel og investerings politikker og militære samarbejder (Brenk, 2005). Det er<br />

væsentligt at interventionen – officielle eller uofficielle – sker ved forskellige tilgange i forskellige<br />

arenaer. Interventionen skal optimalt set være målrettet såvel civilsamfund, stat og marked og ske<br />

via indsatser både fra bottom-up (befolkningsniveau) og top-down (politisk ledelsesniveau)<br />

indsatser. For at sikre den maksimale effektivitet er der endvidere behov for politik sammenhæng<br />

mellem indsatserne i de forskellige sektorer.<br />

Civilsamfundet vil i specialet imidlertid udgøre udgangspunktet for, hvordan man kan <strong>forebygge</strong><br />

<strong>konflikter</strong> og skabe fred. For at sikre en meningsfuld afgrænsning vil det således ikke blive<br />

behandlet, hvordan konflikten håndteres eller forsøges <strong>forebygge</strong>t på andre niveauer såsom<br />

statsniveau eller internationalt niveau. Dette betyder samtidig, at specialet grundlæggende indtager<br />

en bottom-up tilgang til arbejdet med konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

Civilsamfundet referer til det frivillige og sociale liv og det net af sociale relationer, som eksisterer i<br />

rummet mellem staten, markedet og det private familieliv og individuelle liv. I specialet antages<br />

det, at der kan findes universelle dynamikker og mere eller mindre stærke institutioner såsom<br />

demokrati, social tillid, og handlekompetence (oversat fra ’empowerment’) 3 , som er mulige for en<br />

tredje part at påvirke og stimulere i et givet civilsamfund.<br />

3 Oversættelsen af ’empowerment’ til handlekompetence vil blive yderligere behandlet i kapitel 3<br />

9


Kampagnen og bogen ‘People building Peace` (Tongeren, 2005) advokerer for og påviser netop<br />

civilsamfundets rolle i forsøget på at skabe fred og <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>. På baggrund af en<br />

omfattende global erfaringsindsamling bestående af 65 cases formulerer kampagnen, at en af de<br />

erfarede empiriske praksisser er, at udefrakommende aktører kan hjælpe det lokale og regionale<br />

niveau med at skabe rum for og opbygge kapacitet til fredsinitiativer. Projekterne skal overveje,<br />

hvilken virkning deres engagement kan have på konflikt-situationen i de samfund de opererer.<br />

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan NGO-interventionen i civilsamfundet foregår<br />

i praksis og klargøre muligheder og begrænsninger herfor, samt undersøge hvorvidt der skabes<br />

positive resultater.<br />

1.1.2. Specialets forståelse og anvendelse af <strong>sport</strong><br />

Sport er en populær og attraktiv aktivitet for unge. Endvidere beskriver ‘People building Peace`, at<br />

globale erfaringer viser, at det afgørende for effektive aktiviteter i forhold til at skabe fred ofte<br />

indeholder simple og positive budskaber (Tongeren, 2005). En simpel aktivitet med et positivt<br />

budskab er <strong>sport</strong>. Der findes forskellige områder indenfor udvikling og fred, hvor <strong>sport</strong> har<br />

mulighed for at have en positiv indflydelse nemlig: Folkesundhed, økonomisk udvikling,<br />

socialisering af børn og unge, interkulturel udveksling der fremmer fred, konflikt<strong>forebygge</strong>lse og<br />

behandling af traume. Dette repræsenterer områderne indenfor menneskelig, social, økonomisk og<br />

politisk udvikling (Schwery, 2003). I forbindelse med specialets anvendte bottom-up tilgang til<br />

udvikling og konflikt<strong>forebygge</strong>lse vil der være fokus på <strong>sport</strong>s indflydelse på menneskelige og<br />

sociale processer for både aktører og strukturer i civilsamfundet. Sports effekt på økonomiske og<br />

politiske områder vil ikke blive behandlet i dette speciale uden at afskrive disse områder som<br />

potentielle effektfulde og positive.<br />

‘People building Peace` præsenterer bedste praksisser for, hvad de simple aktiviteter skal indeholde<br />

for at kunne skabe fred. Disse er bl.a. at aktiviteterne skal udviske skillelinjer og skabe<br />

kommunikation mellem de potentielt stridende parter. Herudover at en del af den konfliktløsende<br />

proces er at ændre opfattelsen af en fjende til et menneske. Disse bedste praksisser vidner om, at det<br />

for at skabe fred og <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong> i et samfund er nødvendigt at bygge bro mellem<br />

mennesker, der kan have været modstandere. Der kan være brug for at genskabe strukturer og tillid<br />

til, at man igen kan løse <strong>konflikter</strong> fredeligt. Tongeren beskriver at i et samfund med fred, er en af<br />

10


de bedste garantier for at freden vil vare ved et aktivt civilsamfund, hvor individer og organisationer<br />

sætter fokus, - både eksplicit og implicit - på de sociale årsager, der kan skabe konflikt (Tongeren,<br />

2002: 84). Efter en voldelig konflikt kan der være brug for at ophæve skillelinjer i samfundet og<br />

arbejde med at eliminere en eventuel stadig herskende utryghed, mistro og had mellem<br />

befolkningsgrupper.<br />

Her kan <strong>sport</strong>, som det defineres i konceptet ’Sport for all’ (herefter ’Sport for alle’) være det<br />

sociale redskab, der kan bruges til at imødekomme de udfordringer i form af eksempelvis mistillid<br />

som eksisterer blandt befolkningen samt bidrage til at befolkningen igen kan samarbejde. Endvidere<br />

at individerne har de nødvendige redskaber til at kunne indgå i et fællesskab og bidrage til at undgå<br />

<strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>.<br />

For at mindske utrygheden og mistroen mellem befolkningen er det interessant at rette fokus mod<br />

begrebet social tillid. Ifølge Robert Putnam er social tillid det ‘smøremiddel` som får civilsamfundet<br />

til at fungere og ses som afgørende for at der eksisterer tillid og samarbejde mellem mennesker.<br />

Dette skaber en god forudsætning for at eventuelle underliggende problemer bliver adresseret, og<br />

dermed er der større chance for at kunne <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>. ’Sport for alle’ kan skabe inklusive<br />

aktiviteter og kan være et instrument, der forbinder folk på tværs af skillelinjer i kraft af <strong>sport</strong>s<br />

mulighed for at bringe folk sammen og danne social tillid.<br />

En styrkelse af individets kapacitet til at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse i civilsamfundet og<br />

individets evner som borger i et demokratisk samfund vil blive belyst ved at undersøge, hvordan der<br />

kan skabes handlekompetence hos unge. Sport giver mulighed for at styrke den unges selvtillid,<br />

identitet og handlekompetence, hvilket er egenskaber, der forventes at være vigtige i forhold til at<br />

være i stand til aktivt at foretage positive valg for sit liv og sige fra overfor deltagelse i <strong>voldelige</strong><br />

<strong>konflikter</strong>.<br />

Endvidere vil der være fokus på, at <strong>sport</strong> kan være med til at udvikle demokratiske strukturer, da<br />

mangel på demokrati kan være en underliggende årsag til konflikt (jf. den demokratiske fred).<br />

Vilkårene, der eksisterer og dynamikkerne, der foregår hos befolkningen, er vigtige at forstå, da<br />

demokrati også skal skabes ved, at folket presser på nedefra. Dette er ifølge den spæde litteratur et<br />

11


ofte overset element, da der er for meget fokus på ‘kratia`, der er den statslige styreform, og for lidt<br />

fokus på ‘demos` der er befolkningen (Eichberg, 2004a).<br />

På baggrund af ovenstående indledende pointering af <strong>sport</strong>ens muligheder som bidragyder til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan følgende model opstilles.<br />

Figur 1: Model over undersøgelsesfeltet og den mulige sammenhæng mellem <strong>sport</strong>sprojekter og<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

Modellen illustrerer, hvordan <strong>sport</strong>sprojekter har mulighed for at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

igennem social tillid, demokrati og handlekompetence. Sportsprojekterne organiseres af NGO’er,<br />

der intervenerer i civilsamfundet.<br />

1.2. Specialets bidrag<br />

Der findes på nuværende tidspunkt ingen sammenhængende teori eller ramme for, hvordan<br />

<strong>sport</strong>sprojekters mulige bidrag til konflikt<strong>forebygge</strong>lse bør analyseres. Samtidig er et af de absolut<br />

største kritikpunkter og udfordringer for NGO-projekter og <strong>sport</strong>sprojekter i dag, at det sjældent er<br />

12


muligt at fremlægge konkrete og synlige resultater af effekten af projekterne. Der kan derfor<br />

registreres et dilemma, idet NGO’erne samtidig for fortsat at kunne beholde og udvikle deres<br />

indflydelse stilles over for stadigt større krav om ansvarlighed og krav om dokumentation for deres<br />

opnåede resultater. Det er nødvendigt at være opmærksom på, at <strong>sport</strong>sprojekter med formålet at<br />

skabe tillid mellem befolkningen, bidrage til fredelig adfærd og skabelsen af et mere demokratisk<br />

samfund heller ikke er nemt at måle og dokumentere blandt <strong>sport</strong>sprojekter i i-lande. Der findes ofte<br />

endnu større udfordringer i forbindelse med at måle projekters virkning i fattigere post-konflikt<br />

lande, hvor man ofte ikke har ressourcer eller mulighed for at samle information og data om<br />

befolkningen eller foretage undersøgelser.<br />

Dette speciale vil derfor som det egentlige første forsøg i litteraturen om <strong>sport</strong> og konflikt prøve at<br />

indfange centrale idealkriterier, der bør være til stede for at sikre at <strong>sport</strong>sprojekter bidrager til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Dette sker med fremstillingen af en analytisk ramme bestående af<br />

idealkriterier indenfor det førnævnte undersøgelsesfelt. Denne ramme vil derefter blive brugt til at<br />

analysere, om tre konkrete danske <strong>sport</strong>sprojekter overhovedet kan siges at bidrage til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

Specialets formål er ikke at give et udtømmende og indgående kendskab til undersøgelsesfeltet og<br />

emnet <strong>sport</strong> og konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Derimod forsøger specialet at give et mere overordnet bidrag<br />

til debatten på området og inspirere til yderligere grundigere diskussion og undersøgelser på<br />

området. Det er håbet, at specialet kan identificere og belyse væsentlige nøgleelementer i forhold til<br />

muligheder og begrænsninger i <strong>sport</strong>sprojekters arbejde for konflikt<strong>forebygge</strong>lse og endvidere<br />

bidrage til at begrebsliggøre og beskrive NGO’ernes nuværende indsats på området. Endvidere kan<br />

der med nærværende undersøgelse skabes inspiration og incitament til at videreudvikle og<br />

formulere evalueringspunkter ud fra idealkriterierne i et forsøg på at imødekomme kravet om bedre<br />

dokumentation af NGO projekter.<br />

Der bliver kanaliseret mange midler til udviklingsbistand og støtten til <strong>sport</strong>sprojekter organiseret af<br />

NGO’er synes at være stigende. Området er ikke et nemt tilgængeligt fagligt felt på grund af<br />

tværfagligheden, der kræver at specialet skaber en selvstændig stillingtagen til, hvilke eksakte<br />

fagområder og diskussioner, der skal kombineres for at besvare problemstillingen. Herudover<br />

vanskeliggøres undersøgelsen i kraft af manglende litteratur på området og stor geografisk afstand<br />

13


til projekterne, der er genstand for besvarelsen af problemformuleringen. Disse udfordringer og<br />

begrænsninger er dog ikke argument for at lade være med at beskæftige sig med området og gør<br />

ikke emnet mindre relevant, nærmere tværtimod.<br />

1.3. Metode<br />

Dette speciale vil benytte en tværfaglig tilgang til besvarelse af problemstillingen, der befinder sig i<br />

et komplekst undersøgelsesfelt. Der vil blive inddraget og kombineret forskellige emneområder og<br />

teoretiseringer omhandlende konflikt, udvikling, <strong>sport</strong>, civilsamfundet. Disse områder kan føres<br />

tilbage til forskellige discipliner såsom international politik, udviklingsstudier, idrætsstudier med<br />

historiske og sociologiske aspekter.<br />

1.3.1. Specialets analytiske ramme – opstilling og anvendelse af idealkriterier<br />

I første del af specialet vil der med en overordnet og pragmatisk tilgang blive valgt og undersøgt<br />

relevante diskussioner og teoriaspekter på de forskellige og netop opridsede emneområder.<br />

Diskussionerne på emneområderne vil supplere hinanden og vil endvidere blive sammenkoblet,<br />

hvor det er relevant. Dette munder ud i formuleringen af relevante og interessante idealkriterier, der<br />

kan opfattes som universelle kernekriterier inden for specialets undersøgelsesfelt. Idealkriterierne<br />

vil være et svar på første del af problemformuleringen, idet disse centrale kriterier, svarer på under<br />

hvilke omstændigheder <strong>sport</strong>sprojekter organiseret af NGO’er kan forventes at bidrage bedst til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

Idealkriterierne giver bud på, hvordan dele af virkeligheden indenfor emnet ideelt set skal være,<br />

hvilket er spændende at sammenligne med den nuværende praksis. Idealkriterierne i<br />

analysemodellen udgør tilsammen imidlertid ikke et endeligt bud på en holistisk idealmodel for<br />

undersøgelsesfeltet. Med en idealmodel forstås ofte at alle aspekter er overvejet, indfanget og<br />

formuleret, hvilket midlertidig er en for omfangsrig opgave for dette speciale. I stedet forsøges det<br />

med idealkriterierne at indfange og beskrive nogle af de mest centrale emner på området, hvilket<br />

svarer til specialets formål.<br />

Svagheden ved denne undersøgelse er, at der ikke tages højde for og hensyn til konteksten og dens<br />

rolle undervejs i undersøgelsen hverken i formuleringen af idealkriterierne og dermed heller ikke i<br />

casestudierne. Det kan med rette problematiseres, om det er muligt at skabe disse universelle<br />

analysekriterier for undersøgelsesfeltet. Der kan således argumenteres for, at alle kriterier bør<br />

14


tilpasses den kulturelle og lokale kontekst i forhold til hvor <strong>sport</strong>sprojekterne foregår. Universelle<br />

analysekriterier giver dog mulighed for at skabe generelle og overordnede betragtninger på<br />

emneområderne, der kan inspirere til videre og dybere analyse af de enkelte områder. I mere<br />

grundige studier kan man, såfremt det synes at være en fordel, omforme kriterierne til at afspejle<br />

den kontekst og det samfund, man ønsker at tage højde for. I specialet er analysekriterierne<br />

endvidere fremstillet som universelle på grund af hensigten om at få et samlet overblik over<br />

analysefeltet. Endvidere er det nødvendigt med en universalistisk tilgang for at kunne foretage en<br />

analyse og sammenligning af de NGO’er, der allerede udfører et stort arbejde med <strong>sport</strong>sprojekter.<br />

Da det samtidigt er sparsomt med information og allerede gennemførte analyser og undersøgelser<br />

indenfor emnet, synes det derfor endvidere oplagt, at den første indsats på området forsøger at<br />

foretage overordnede analyser og diskussioner på området. Specialets resultater kan derfor tjene<br />

som et overbliksbillede over dette emne til inspiration og videre undersøgelse og diskussion som<br />

også tidligere nævnt.<br />

Idealkriterierne vil blive fremstillet løbende efter hvert emne er blevet præsenteret og diskuteret. De<br />

fungerer også som en operationalisering af emneområderne, og det tilstræbes derfor at formulere<br />

kriterierne på en enkel måde så de kan fungere og tilsammen udgør en simpel og overskuelig<br />

dynamisk analytisk ramme for det videre casestudie. Der kan være slået flere emner sammen i<br />

kriterierne, hvor det synes relevant.<br />

1.3.2. Anvendelse af casestudier<br />

Besvarelse af anden del af problemformuleringen kræver en applicering af idealkriterierne på<br />

<strong>sport</strong>sNGO’er. Der er som tidligere nævnt udvalgt tre cases. Disse er valgt, da de er de mest<br />

fremtrædende danske <strong>sport</strong>sNgo’ er. Casene er CCPA, GAM3 og GES. Alle tre <strong>sport</strong>sNGO’er har<br />

som en del af deres erklærede formål at være med til at bidrage til at skabe fred og bidrage til at løse<br />

eller undgå <strong>konflikter</strong>. De tre NGO’er bruger alle <strong>sport</strong>en som det primære instrument til deres<br />

indsatser, der primært sigter imod at skabe fred igennem social og menneskelig udvikling. På trods<br />

af ligheder i forhold til erklærede formål om at bidrage til fred, så er det forskellige projekter i<br />

forhold til omfang og indhold i forhold til valg af <strong>sport</strong>sgren og metoder. Analysen af NGO’erne og<br />

deres projekter vil være absolut i forhold til idealkriterierne. Herefter vil der være en<br />

sammenligning af NGO’erne.<br />

15


CCPA arbejder med at organisere fodboldskoler efter et ‘open fun football koncept`, hvor formålet<br />

er at skabe forsoning og fred mellem ellers antagonistiske grupper igennem dialog og samarbejde<br />

(CCPA, 2007). Organisationen startede sit arbejde på Balkan i 1998 efter at borgerkrigen, som<br />

varede fra 1991-1995, var nogenlunde bragt til ende. CCPAs indsats på Balkan vil være i fokus i<br />

dette speciale, da det er i dette område CCPA har mest erfaring, og hvor aktiviteterne er mest<br />

udviklede 4 (CCPA hjemmeside, 2008). GAM3 kombinerer gadebasketball, hip hop og gadekultur.<br />

Aktiviteterne startede i 2002 i udvalgte belastede boligområder i Danmark. I 2007 udvidede GAM3<br />

deres aktiviteter til Libanon 5 med henblik på at give ungdommen handlekompetence og <strong>forebygge</strong><br />

<strong>konflikter</strong> blandt marginaliserede grupper i det libanesiske samfund. Et Libanon, der de seneste år<br />

har været ustabilt og præget af uro, en serie politiske mord og attentater samt en stor økonomisk<br />

udfordring med genopbygning efter opblussen af forskellige <strong>konflikter</strong> (Udenrigsministeriet, 2008b,<br />

GAM3 hjemmeside, 2008). GES arbejder i Kabul, Afghanistan med uddannelse gennem idræt for<br />

gadebørn med henblik på at genopbygge et tidligere krigsramt civilsamfund. GES startede sine<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter i landet i 2004 med det formål, at idrætsarbejdet skulle skabe et grundlag for<br />

fredelig sameksistens og bidrage til konfliktløsning samt støtte op om styrkelsen af det krigsramte<br />

samfund (GES hjemmeside, 2008). Afghanistan er et land, der efter mere end 20 års krig er blandt<br />

verdens mindst udviklede lande med en meget svag infrastruktur og økonomi. Der er stadig<br />

krigslignende tilstande i de sydlige provinser af landet, mens resten af landet for det meste er stabilt.<br />

Da formålet er at undersøge NGO’erne og deres projektaktiviteter i de respektive lande, ville det<br />

mest optimale være at observere NGO projekter ude i de lande, hvor projekterne implementeres og<br />

interviewe deltagerne og de lokale projektledere. Dette har af praktiske grunde imidlertid ikke været<br />

muligt, da eksempelvis CCPAs fodboldskoler foregår i sommermånederne og GAM3s aktiviteter<br />

foregår i forårsmånederne. Endvidere har situationen i Kabul været meget ustabil og usikker i<br />

forhold til udlændinges ophold.<br />

Information om de empiriske cases er derfor primært baseret på kvalitative forskningsinterviews.<br />

Interviews, der er gennemført både semi-strukturet og eksplorativt med nøglepersoner fra de<br />

4 CCPA arbejder på Balkan: FYR Makedonien, Serbien, Montenegro, Kosovo og Slovenien. Mellemøsten: Syrien,<br />

Jordan, Libanon. Trans-kaukasus: Georgien, Armenien, Azerbaijen.<br />

5 GAM3 arbejder også i Egypten<br />

16


undersøgte NGO’er. Interviewpersoner, er enten medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer og har<br />

været centrale for projekternes opstart, planlægning og gennemførsel.<br />

Interviewene er særligt relevante, da NGO’erne ofte ikke har meget nedskrevet litteratur om deres<br />

arbejde.<br />

1.4. Anvendt litteratur<br />

Litteraturen som bruges i specialet er mangfoldig. Information om de empiriske cases kommer<br />

udover fra de kvalitative interviews fra interne og eksterne rapporter, artikler, vedtægter,<br />

projektbeskrivelser, evalueringer og information om NGO’erne. Dette materiale er enten udarbejdet<br />

af de pågældende NGO’er og i få tilfælde af eksterne konsulenter. Da der er stor forskel på, hvor<br />

meget materiale, der eksisterer om de implicerede NGO’ers arbejde, kan informationsgrundlaget<br />

som ligger bag ved de sammenlignelige case-analyser i nogen grad siges at være asymmetrisk.<br />

Dette er midlertidig uundgåeligt, da NGO’erne langt fra har lige muligheder for at beskrive og<br />

undersøge deres respektive arbejde da der er forskel på organisationernes størrelse og ressourcer i<br />

form af ansatte og økonomiske midler. GES er eksempelvis en mindre frivilligstyret NGO, mens<br />

CCPA er en større NGO med flere medarbejdere ansat.<br />

Der findes som før nævnt ikke bestemte teorier til brug for det samlede undersøgelsesfelt, der<br />

beskæftiger sig med <strong>sport</strong>sNGOprojekter og konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Den teoretiserende del af<br />

specialet vil hovedsagligt blive udgjort af diskussioner på de respektive områder, der vil bygge på<br />

teoriaspekter, pointer og konklusioner draget fra både faglige personer på området, samt fra<br />

generelle omfangsrige erfaringsopsamlinger og diskussioner om bedste praksisser. Endvidere udgør<br />

artikler, kvalitative interviews, empiriske undersøgelser og rapporter, informationsindsamlinger en<br />

betydelig andel af den anvendte litteratur. Kriterierne for den information som er inddraget til<br />

specialets teoretiske betragtninger over emnerne generelt, at informationen skal være bredt<br />

anerkendt, have generel karakter og være overordnet. Endvidere er al litteratur, der anvendes<br />

relativt nyt.<br />

Det tværfaglige emne gør litteraturen mangfoldig, og der inddrages således teoriaspekter fra større<br />

og mindre teorier og teoretikere: Herudover inddrages artikler både fra aviser og internationale<br />

tidsskrifter, forskellige rapporter fra Internationale organisationer som FN, OSCE, Verdensbanken<br />

17


og EU samt DANIDA og Udenrigsministeriet. Herudover bruges en del information og store<br />

erfaringsopsamlinger såsom kampagnen og bogen ‘People Building Peace` fra den hollandske<br />

organisation ‘European Centre for Conflict Prevention`.<br />

Det kan kritiseres og være forbundet med potentielle bias, at der bruges forholdsvis meget litteratur<br />

der stammer fra NGO’er, når det netop er NGO’er der forsøges at analyseres på. Det kan formodes,<br />

at NGO’er ikke formår at analysere sig selv grundigt og kritisk nok. Undersøgelser og analyser er<br />

ofte påkrævet af donorer og foretages med det formål at dokumentere en (positiv) effekt af<br />

indsatsen. Over for dette hensyn vægter det tungere, at den litteratur, der er genereret af NGO´er<br />

ofte er det eneste, der findes på dette indtil videre forholdsvist uudforsket samfundsvidenskabeligt<br />

område. Derfor må der i forhold til specialets konklusioner tages et mindre forbehold i forhold til<br />

nævnte potentielle bias.<br />

1.5. Specialets struktur<br />

Der er nu klarhed over, hvad specialet vil undersøge og over hvilke cases, der indgår i<br />

undersøgelsen. Næste kapitel vil behandle konflikt<strong>forebygge</strong>lse, da det er det centrale<br />

omdrejningspunkt for specialet. Fokus vil derfor først være på, hvilke centrale overvejelser,<br />

begreber og definitioner der er vigtige for udefrakommende at forholde sig til, hvis det tilstræbes at<br />

skabe projekter, der er i stand til at bidrage til at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>. Endvidere vil den<br />

konfliktsensitive tilgang ‘Do no harm` (herefter DNH) tilgang blive inddraget samt opfattelsen af<br />

<strong>konflikter</strong> som cyklusser. Kapitel 3 og 4 vil indeholde en præsentation af konceptet ’Sport for alle’,<br />

diskussioner af, hvorvidt <strong>sport</strong>en er et universelt koncept samt, hvilke sociale kompetencer <strong>sport</strong>en<br />

kan siges at have. Herefter præsenteres <strong>sport</strong>ens sammenspil med de tre begreber og forhold,<br />

handlekompetence, social tillid og demokratifremme. Afsnittet afsluttes med at opridse <strong>sport</strong>ens<br />

risici. Kapitel 5 vil kort omhandle NGO’ernes rolle som aktører i civilsamfundet sammen med<br />

argumenter om vigtigheden af lokalt ejerskab og positive resultater. Kapitel 6 indeholder først en<br />

opsamling af de idealkriterier, der opstilles i kapitel 3, 4 og 5, hvorefter disse analyseres på de tre<br />

valgte cases. Afsnittet vil blive afsluttet med en opsummerende model over analysen af<br />

idealkriterierne og de tre NGO’er. Specialet afsluttes i kapitel 7 med en konklusion på specialets<br />

væsentlige resultater samt perspektiverende betragtninger.<br />

18


2. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

Følgende afsnit vil diskutere og fremstille flere dimensioner af begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse ved at<br />

inddrage forskellige teoriaspekter og diskussioner af konfliktbegrebet. Første afsnit vil vise at<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse er kommet på den internationale dagsorden og at baggrunden for begrebet er<br />

den liberale fred. Herudover fremsættes i første afsnit, hvorfor unge er en vigtig dimension at tage<br />

højde for i konflikt<strong>forebygge</strong>nde arbejde. Herefter vil der være en definition af begrebet. Endvidere<br />

vil der være et fokus på, hvornår konflikt<strong>forebygge</strong>lse skal finde sted i forhold til konfliktens<br />

cyklus, og muligheden af intervention i fasen før og efter konflikt vil blive diskuteret. I forhold til<br />

planlægning og implementering af konflikt<strong>forebygge</strong>nde indsatser vil DNH tilgangen med fordele<br />

og ulemper blive gennemgået. Der vil undervejs i afsnittet blive formuleret idealkriterier, der skal<br />

overvejes i forbindelse med konflikt<strong>forebygge</strong>nde projekter.<br />

2.1. Forebyggelsen af <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> på dagsordenen<br />

Konflikt<strong>forebygge</strong>lse er accepteret og legitimeret som en vigtig aktivitet udført af det internationale<br />

samfund og er kommet frem på dagsordenen. I 2000 fastslår G8 landene og EU, at<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse er en af de vigtigste udfordringer i udenrigspolitikken (Tongeren, 2002: 91).<br />

Begrebet kendes af mange som en af hjørnestenene i FN, og det er at finde i FN charteret.<br />

Endvidere findes det som et af grundelementerne i NATO og EU. Det fornyede og forstærkede<br />

fokus på konflikt<strong>forebygge</strong>lse spreder sig, og store internationale organisationer som<br />

Verdensbanken, OSCE, ECOWAS, EU kommissionen og NGO’er begynder i 1990’erne at designe<br />

og implementere programmer med elementer, som prøver at <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong><br />

(Ackerman, 2003).<br />

Som et internationalt varmt emne spreder begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse sig også til<br />

civilsamfundsorganisationer som NGO’er. Konceptet konflikt<strong>forebygge</strong>lse begynder at spille en<br />

rolle i udviklingspolitikken, hvor der fra både stater og internationale organisationer bliver sat fokus<br />

på linket mellem fattigdom, konflikt og bistand.<br />

Oliver P. Richmond mener der findes et implicit formål i det konflikt<strong>forebygge</strong>nde arbejde. Han<br />

mener, at idéen om konflikt<strong>forebygge</strong>lse baserer sig på den nuværende dominerende opfattelse af<br />

19


fred, der er den liberale fred også kaldet den demokratiske fred 6 . Richmond sætter spørgsmålstegn<br />

ved om den liberale fred er et endegyldigt indiskutabelt mål, alle aktører skal arbejde for at nå,<br />

uanset hvilke midler der tages i brug. Midlerne kan nemlig ironisk nok være krig og vold og dermed<br />

er den liberale fred hybrid. Han kritiserer, at aktører, der er involveret i konflikt bliver opfattet som<br />

vildledte, besat af vold og magt samtidig med at konflikt opfattes som en dysfunktionel form for<br />

adfærd, der kan modificeres. Richmond mener endvidere at der er brug for debat om paradigmet<br />

den liberale fred, der alarmerende indeholder tanken om at fred er så ontologisk solidt et koncept, så<br />

der ikke behøves debat herom.<br />

Richmonds kritiske argumenter om baggrunden for den nuværende opfattelse af<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan bruges til dybere betragtninger af, hvad idéen om <strong>forebygge</strong>lse af<br />

<strong>konflikter</strong> hviler på. Uanset hvilken kritik der kan rejses af konflikt<strong>forebygge</strong>lse, så er det et faktum,<br />

at det i dag er et begreb, der har vundet international anerkendelse og udbredelse og derfor er det<br />

vigtigt at undersøge begrebet nærmere.<br />

2.1.1. Ungdommens rolle i konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

I forbindelse med den øgede interesse for konflikt<strong>forebygge</strong>lse er der også kommet større fokus på<br />

unge, og den væsentlige rolle de kan spille i konflikt<strong>forebygge</strong>lse, da der i mange dele af verden er<br />

opmærksomhed omkring en mulig ungdomsfaktor i forbindelse med indsatser, der skal prøve at<br />

skabe fred jf. indledningen. Det følgende afsnit vil præcisere, hvad Ungdomsfaktoren handler om,<br />

og hvilke unge der er tale om.<br />

Ungdomsfaktoren nævnes konkret i FNs generalsekretærens rapport ’Prevention of Armed Conflict’<br />

(FN, 2000). Endvidere behandles emnet af flere FN afdelinger UNDP og UNICEF samt<br />

Verdensbanken, der forsøger at integrere en ungefaktor i deres udviklings og – konfliktprogrammer.<br />

UNDP præsenterer, hvad de kalder for ‘Youth crisis leads to violence paradigm`, der er en analyse<br />

af årsagerne til at unge er i fokus i forhold til udviklingen af <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>. De mest generelle<br />

årsager til konflikt er: Arbejdsløshed, mangel på uddannelse, ingen deltagelse i<br />

beslutningsprocesser, og ungdomskriser, hvor unges identitet kan være udfordret og unge kan være<br />

6 Den liberale fred er kort fortalt teorien om at demokratiske stater sandsynligvis ikke går i krig med hinanden. Freden<br />

baserer sig bl.a. på at demokratier skaber magtfulde normer om, at <strong>konflikter</strong> kan løses gennem institutionaliserede<br />

kanaler uden brug af vold. Dødelig vold opfattes som illegitimt og unødvendigt. Disse normer gælder både mellem<br />

demokratier, men fungerer også internt i demokratiske samfund (Benoit, 1996).<br />

20


fremmedgjorte og opleve undertrykkelse. Hertil kommer de mindre dominerende årsagsforklaringer<br />

om, at unge ofte demografisk er en stor andel af befolkningen. Dermed er der større chance for at de<br />

bliver en del af en voldelig konflikt. Eller forklaringen om, at unge oftere bliver udsat for at blive<br />

tvunget ind i <strong>konflikter</strong> af andre (UNDP, 2006). Unge især, er sårbare i forbindelse med konflikt.<br />

Dette er pga. tidspunktet i deres udvikling og den forestående definering af deres rolle og plads i<br />

samfundet. Herudover rammes unge oftere af sociale problemer, der kan få indflydelse på resten af<br />

deres liv (UNDP, 2006: 49).<br />

Der er en del overvejelser blandt de internationale organisationer omkring hvem i samfundet, der<br />

kan og skal defineres som unge. Overvejelserne handler om, at unge ikke kun skal inddeles efter<br />

alder, da unge kan være en social konstrueret gruppe efter status og adfærd. Herudover kan unge<br />

være en kategori relateret til køn, klasse, etnicitet eller til en fælles ungdomsidentitet. Endvidere er<br />

der kritiske røster, der mener, at ungdomsbegrebet er et vestligt begreb der ikke findes eller har<br />

relevans for andre dele af verden (UNDP, 2006). Ungdomsbegrebet kan være stærkere eller svagere<br />

alt efter, hvor i verden man befinder sig. Dog synes der at være en almindelig tendens til at<br />

identificere en kortere eller længere transitionsfase mellem barn og voksen<br />

Uden derfor at gå dybere ind i diskussionen vil det blive fastlagt at Ungdomsfaktoren i nærværende<br />

speciale antages at eksistere og at kunne spille en rolle i konflikt<strong>forebygge</strong>lse. I forhold til<br />

årsagsforklaringerne, hvor ungdomskrisen er den mest dominerende, vil unge blive defineret som<br />

individer, der befinder sig i en transitionsfase mellem barn og voksen. FNs overordnede definition<br />

af unge er alderen 15-24 år. UNICEF beskriver det er mellem 10-19 år (UNDP, 2006). Med<br />

udgangspunkt i disse definitioner samt forklaringen om, at der skal fokus på unge i transitionsfasen,<br />

vil en bred og anvendelig definition af unge være at det oftest er individer mellem 10-24 år og i det<br />

pågældende land generelt set bliver betegnet som unge. Derfor vil det første idealkriterium blive<br />

formuleret på følgende måde:<br />

• Der arbejdes med og inddrages unge mellem 10-24 år i projektet.<br />

2.2. Afklaring og definition af begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

I konfliktteorien findes der stor variation for, hvordan begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse bliver opfattet<br />

og defineret (Ackerman, 2003 og Aggestam, 2003). Endvidere er det en svaghed for begrebet, at det<br />

er forholdsvis abstrakt, og der endnu ikke er udviklet en fælles og genkendelig brug. Derfor er<br />

21


udfordringen ved at bruge begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse, at skal gøres eksplicit, hvordan det<br />

defineres.<br />

Udgangspunktet for specialet er et fokus på <strong>konflikter</strong>, der forstås som interne stats<strong>konflikter</strong><br />

primært mellem forskellige befolkningsgrupper eller bevægelser. Det kan også være <strong>konflikter</strong><br />

mellem en regering og en befolkningsgruppe. Betegnelsen konflikt bliver brugt i stedet for<br />

betegnelsen borgerkrig, da konflikt er et bredere begreb, der også inkluderer mindre hændelser.<br />

Konflikter mellem stater, der også kan kaldes krige, vil ikke blive behandlet. Fokus er på <strong>konflikter</strong><br />

internt i lande. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse i civilsamfundet bliver behandlet af Alice Ackerman og Karin<br />

Aggestam, og det er derfor interessant at inddrage og diskutere deres definitioner af begrebet.<br />

Ackermans definerer konflikt<strong>forebygge</strong>lse som<br />

”Enhver strukturel måde at holde interne statslige eller interstatslige spændinger fra at eskalere til vold<br />

eller til brugen af bevæbnede styrker. Endvidere er det at potentielle parter i en voldelig konflikt får<br />

styrket deres kapacitet til at løse stridighederne fredeligt og progressivt reducere de underliggende<br />

problemer som skaber problemerne og stridighederne ” 7 (Ackerman, 2003: 2).<br />

I denne definition lægger Ackerman vægt på at undgå volden ved, at aktørerne bliver i stand til at<br />

løse <strong>konflikter</strong> uden brug af vold. Dermed viser denne definition, at det ikke er konflikten i sig selv,<br />

som skal <strong>forebygge</strong>s og undgås, men volden der kan følge med den. En voldelig konflikt vil være<br />

kendetegnet ved vold eller brug af våben, med efterfølgende negative konsekvenser for dele af<br />

befolkningen eller staten. Hertil kan Catherina Barnes argumenter suppleres. Hun mener, at det er<br />

vigtigt at forstå, at <strong>konflikter</strong> typisk opstår fra reelle sager og modstridende interesser mellem<br />

individer eller grupper, og det afslører bagvedliggende problemer. Disse problemer er nødvendige<br />

at tage fat på, for at holde forholdet dynamisk og stærkt. Konflikter er ofte forbundet med en<br />

forandringsproces, og konflikt er derfor ikke altid udelukkende negativt, og noget som for enhver<br />

pris skal undgås. Det der er afgørende, er folks måde at tackle konflikten på, hvilket har betydning<br />

for, om konflikten bliver til en ødelæggende begivenhed eller en katalysator for konstruktiv<br />

forandring (Barnes, 2005: 11, Schwery, 2003: 20). Hvis individer, grupper eller institutioner prøver<br />

at løse eller forholde sig til <strong>konflikter</strong> ved brug af vold, kan det opfattes negativt og destruktivt,<br />

uanset om det rent faktisk viser sig, at volden løser konflikten. Begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse bør<br />

derfor referere til <strong>forebygge</strong>lse af <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>, så der er fokus på at udelade vold som en<br />

måde at håndtere konflikten på. Dette gør begrebet mere præcist og mindre omfangsrigt, da det så<br />

7 Jf. Michael Lunds definition (OSCE,2005).<br />

22


ikke kan anvendes i forbindelse med enhver større eller mindre ikke voldelig konflikt. Idealkriteriet<br />

fastslår dette i sin formulering:<br />

• NGO’en og projektet arbejder for at konfliktsituationer ikke nødvendigvis skal elimineres<br />

men ikke bliver voldelig.<br />

Ackermans definition forholder sig til <strong>forebygge</strong>lse af selve den potentielle væbnede eller voldelig<br />

konflikt med fokus på aktørerne og på en strukturel måde. Ackerman bruger betegnelserne aktører<br />

og parter, som skal have styrket deres kapacitet. Aktører vil i dette speciale blive opfattet som<br />

individer, hvor der kan arbejdes med deres <strong>voldelige</strong> adfærd og holdninger.<br />

Det strukturelle niveau beskrives mere eksplicit i Aggestams definition, hvor det er bagvedliggende<br />

samfundsmæssige strukturer, eksempelvis sociale og økonomiske dimensioner, der kan skabe<br />

konflikt.<br />

Aggestam opererer endvidere både med direkte og strukturel konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Den strukturelle<br />

<strong>forebygge</strong>lse mener hun også egner sig i forståelsen af NGO’ers arbejde med <strong>konflikter</strong>. Hvorimod<br />

definitionen af direkte konflikt<strong>forebygge</strong>lse primært er relevant for stater og lignende, da det kan<br />

indebære tilbagetrækning af militære styrker eller mægling og desuden ofte er mere kortvarig og<br />

derfor ikke kan betegnes som NGO opgaver. Strukturel konflikt<strong>forebygge</strong>lse er ofte mere langvarig<br />

og defineres sådan:<br />

”Fokus på de underliggende årsager til <strong>konflikter</strong>s opståen. Det kræver en meget langsigtet og engageret<br />

tilgang, hvor der arbejdes med de sociale, politiske, økonomiske strukturer. Bl.a. med henblik på<br />

opbygning af politiske og demokratiske institutioner eller skabe social og økonomisk udvikling. Der er<br />

endvidere fokus på interne <strong>konflikter</strong> og handlinger, hvor formålet er at rekonstruere de økonomiske,<br />

politiske og sociale strukturer i en post-konflikt situation” (Aggestam, 2003: 12).<br />

Aggestam nævner, at der kan arbejdes med både økonomiske, politiske og sociale strukturer. I dette<br />

speciale er der fokus på de sociale strukturer i civilsamfundet. At rekonstruere en struktur kan<br />

forstås ved at arbejde på tværs af opståede eller etablerede skillelinjer, der har været medvirkende til<br />

den <strong>voldelige</strong> konflikt eller er en konsekvens heraf. En skillelinje kan således være medvirkende til<br />

at splitte civilsamfundet og gruppere befolkningen som modstandere, eller som parter der ikke<br />

samarbejder. Skillelinjer kan indbefatte kriterier som køn, etnicitet, religion, klasse, velstand og<br />

politisk tilhørsforhold. Man kan arbejde med strukturerne i samfundet ved arbejde med individet<br />

23


som en repræsentant for en gruppe eller en part, som befinder sig på en af siderne af en skillelinje,<br />

der er enten social, økonomisk eller politisk.<br />

Sammenskrives Ackerman og Aggestams definitioner af konflikt<strong>forebygge</strong>lse, kan der skabes en<br />

bred og velfunderet tilgang til at bruge begrebet, hvor både det individuelle og strukturelle niveau er<br />

indfanget og konkretiseret. Den sammenskrevne definition der vil blive brugt i denne opgave lyder:<br />

Enhver strukturel måde at holde interne statslige spændinger fra at eskalere til vold eller til brugen<br />

af bevæbnede styrker, hvilket kan ske igennem et arbejde med sociale, politiske og/eller økonomiske<br />

strukturer. Endvidere er det at potentielle parter i en voldelig konflikt får styrket deres kapacitet til<br />

at løse stridighederne fredeligt og progressivt reducere de underliggende problemer som skaber<br />

problemerne og stridighederne.<br />

Denne definition giver et godt udgangspunkt for den videre undersøgelse, da det hermed er klart, at<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse indeholder et arbejde med både aktører og strukturer. Et arbejde med aktører,<br />

kan være et arbejde med individers kapacitet for at undgå voldelig adfærd, derfor kan følgende<br />

idealkriterium formuleres:<br />

• Der arbejdes med og inddrages individer i projektet, som har været indblandet eller<br />

potentielt kan blive indblandet i konflikt.<br />

Arbejdet med sociale strukturer kræver, at man finder og fokuserer på de individer som indgår i<br />

grupper, som befinder sig på hver sin side af en social skillelinje i samfundet. En skillelinje, der på<br />

et tidspunkt har forårsaget voldelig konflikt i samfundet.<br />

• Man kan arbejde strukturelt med konflikt<strong>forebygge</strong>lse ved at inddrage individer som kan<br />

siges at repræsentere grupper, som befinder sig på hver deres side af en skillelinje, der enten<br />

er social, økonomisk eller politisk.<br />

2.3. En dynamisk konfliktcyklus<br />

For bedre at kunne forstå og arbejde med begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse er det vigtigt med en<br />

definition og udredning af begrebet. Herudover er det en fordel at redegøre for, hvor og på hvilke<br />

måder konflikt<strong>forebygge</strong>lse ligner eller adskiller sig fra andre konfliktbegreber. Endvidere er det<br />

interessant at undersøge opfattelsen af <strong>konflikter</strong> som cyklusser og konflikt<strong>forebygge</strong>lsens placering<br />

i en konfliktcyklus.<br />

24


Konflikter skal opfattes som dynamiske processer ikke som statiske. De varierer endvidere ofte<br />

meget i både indhold, omfang og grad. Konflikter kan derfor med fordel anskues som cyklusser og<br />

ikke som lineære forløb. Ved at arbejde med en konfliktcyklus træder det dynamiske aspekt i<br />

særdeleshed frem, da konflikten ikke opfattes som statisk og forudsigelig, men til gengæld er faser<br />

konflikten kan bølge frem og tilbage mellem. I forlængelse heraf skal det fastslås, at<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse først er relevant i samfund, hvor der findes tidligere <strong>konflikter</strong> og dermed er<br />

en reel mulighed for en voldelig konflikt. Hermed udelukkes at arbejde med <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>,<br />

der blot er potentielle og endnu ikke har været en realitet. Da der potentielt set kan være mulighed<br />

for <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> internt i alle samfund, kan det i princippet være relevant at arbejde med<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse i alle samfund (Aggestam, 2003). Derfor synes det nødvendigt at fastslå, at de<br />

<strong>konflikter</strong> som der refereres til i specialet, er arbejdet med <strong>forebygge</strong>lse af <strong>konflikter</strong> der på et<br />

tidligere tidspunkt har været i udbrud, og dermed er konflikt<strong>forebygge</strong>lse kun relevant at indføre i<br />

samfund, der allerede har oplevet en form for voldelig konflikt.<br />

De følgende afsnit vil præsentere og diskutere begrebet konfliktcyklus med udgangspunkt i OSCEs<br />

udbredte model for en konfliktcyklus og med supplering af Aggestams forklaring af konfliktcyklus.<br />

Endvidere vil der med tilføjelsen af begrebet konflikttransformation til OSCEs model ske en<br />

nuancering og være en endelig præsentation af konflikt<strong>forebygge</strong>lse der også bliver illustreret i to<br />

modeller.<br />

2.3.1. OSCEs konfliktcyklus<br />

OSCE præsenterer en idealmodel for en konflikt cyklus, hvori centrale konfliktbegreber indgår<br />

såsom direkte og strukturel <strong>forebygge</strong>lse, konfliktmanagement, krisemanagement, fredsskabelse og<br />

fredskonsolidering (OSCE, 2005: 11).<br />

25


Figur 2: OSCE’ s konfliktcyklus<br />

Her præsenteres konflikten som en u-kurve, der gennemløber 9 kronologiske faser fordelt på fem<br />

forskellige niveauer for konfliktintensiteter. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse i form af først strukturel og<br />

derefter direkte <strong>forebygge</strong>lse opfattes som det, der skal implementeres i de to første faser, der finder<br />

sted, når der er en stabil og ustabil fred før en potentiel eller faktisk eskalering af konflikten. I den<br />

åbne konfliktfase og krisefase er en voldelig konflikt nærmest uundgåelig er her er redskaberne<br />

konflikt eller krise-management. Konflikt management er begrænsning og inddæmning af en<br />

konflikt uden nødvendigvis at løse den. I fasen med krig er kun fredsgennemtvingelse muligt for<br />

udefrakommende som vil prøve at stoppe konflikten. Når krisen midlertidig deeskalerer, kan<br />

konflikt management igen påbegyndes efterfulgt af fredsskabelse og fredskonsolidering. Disse faser<br />

minder på mange måder om faserne, der findes, når konflikten eskalerer. Fredsskabelse giver plads<br />

til mere langsigtede indsatser og er oftest en økonomisk omkostningsfuld opgave, der kræver stor<br />

politisk og økonomisk vilje fra både internationale og lokale aktører. Dette kan være svært, da der<br />

efter en konflikt er stor mangel på tillid parterne imellem. I fredskonsolideringsfasen er tilliden<br />

begyndt og vokse og her går arbejdet ud på at skabe et samarbejde og en inklusiv fred for alle<br />

involverede parter. Konfliktløsning er ifølge OSCE en tilgang, der kan bruges under hele<br />

konfliktcyklussen på alle niveauer, og som ikke er så forskellig fra konfliktmanagement bortset fra<br />

tidsperspektivet, der er mere kortsigtet for konfliktløsning (OSCE, 2005).<br />

26


OSCE præsenterer endvidere muligheden for tilføjelsen af en ekstra fase, hvor konflikten opfattes<br />

som løst og konfliktcyklussen er brudt. Denne fase kaldes for den vedvarende fred (OSCE, 2005:<br />

10).<br />

Generelt set påpeger OSCE at både konflikt management, <strong>forebygge</strong>lse og løsning oftest kun lader<br />

sig adskille i teorien og ikke i praksis, da visse <strong>konflikter</strong> kan være svære at inddele i faser,<br />

eksempelvis vedvarende strukturelle samfunds<strong>konflikter</strong>. OSCE påpeger også, at det er en<br />

idealmodel, da man er opmærksom på, at faserne kan overlappe hinanden. Endvidere tilføjes det i<br />

forbindelse med placeringen af konflikt<strong>forebygge</strong>lse i de to første tidlige faser at det også er<br />

relevant i deeskaleringsfasen. OSCE beskriver: ”or to prevent a conflict from re-escalating in a post-conflict<br />

phase”(OSCE, 2005). Hvis OSCEs konfliktmodel opfattes som en cyklus, dvs. at u-kurven kan<br />

gentages, vil det have implikationer for hvornår konflikt<strong>forebygge</strong>lsen kan foregå og at<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lsen også kan foregå i andre faser end det der umiddelbart fremgår af OSCEs<br />

model. Derfor vil næste afsnit præsentere, hvordan konflikt<strong>forebygge</strong>lse forholder sig til andre<br />

konfliktbegreber. Hertil vil Clements begreb om konflikttransformation og Aggestams konfliktfaser<br />

blive inddraget.<br />

2.3.2. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse i præ- og postkonfliktfaser<br />

Kevin Clement argumenterer, at konflikttransformation er et begreb om, at <strong>konflikter</strong> aldrig helt kan<br />

løses, hvilket også kan ses som værende understøttende til den dominerende cykliske opfattelse og<br />

endvidere Barnes pointe i forrige afsnit om, at <strong>konflikter</strong> ikke i sig selv skal undgås, men netop den<br />

<strong>voldelige</strong> håndtering af <strong>konflikter</strong>. Konflikter vil oftest blot blive omdefineret og ændret så ikke<br />

destruktive forhold kan udvikles. I lyset heraf kan konflikt<strong>forebygge</strong>lse opfattes som en evig proces,<br />

der altid kan foregå før eller efter en konflikt i en eller anden form og grad (Clement, 2002). I<br />

arbejdet med konflikt<strong>forebygge</strong>lse er det derfor i særdeleshed vigtigt at forstå, at<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse er en del af både en <strong>forebygge</strong>nde indsats, men også indgår i fredsskabelsen<br />

og - fredskonsolideringsfaserne. Dette understøttes af OECDs ’Development Assistance Commitee’<br />

(herefter DAC) præsenterer ‘Guidelines on Conflict, Peace and Development Co-operation`, som<br />

blev særdeles udbredte og kendte som såkaldte DAC guidelines. Udover at argumentere for<br />

vigtigheden af at konflikt<strong>forebygge</strong>lse skulle integreres i al udviklingsaktivitet pointerer de også, at<br />

27


hvis man effektivt vil arbejde for fred, bliver udviklingsaktørerne nød til at samarbejde med deres<br />

partnere i udviklingslande både før, under og efter konflikten (OECD, 2001).<br />

Aggestams simple model for en konfliktcyklus vil derfor nu blive præsenteret og brugt som<br />

udgangspunkt og inspiration til at skabe et billede af konflikt<strong>forebygge</strong>lse i en konfliktcyklus til<br />

brug for specialet. Aggestams model indeholder faserne: Prækonflikt, konflikt og postkonflikt – der<br />

svarer til OSCEs eskaleringsfase og deeskaleringsfase (Aggestam, 2003 og EU kommissionen,<br />

2007). Ved at illustrere faserne i en cyklus, ses det at konflikt<strong>forebygge</strong>lse foregår i både<br />

prækonflikt og postkonflikt faserne, ganske som OSCE også nævner, men ikke viser i deres model.<br />

Figur 3. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse vist i en konfliktcyklus<br />

Modellen illustrerer, at konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan foregå både i præ-og postkonfliktfaserne, både før<br />

konflikten gentages og efter den har fundet sted, men ikke under konflikten. I faserne før og efter<br />

konflikt finder der også mange andre anvendelige konfliktbegreber såsom konflikt transformation<br />

og konfliktløsning. Dette er betegnelser, der ikke nødvendigvis udelukker at kunne indeholde<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Idealkriteriet lyder:<br />

• Konflikt<strong>forebygge</strong>lse er en indsats, der kan sættes ind i både præ- og postkonfliktfasen i<br />

samfund, hvor der har fundet konflikt sted.<br />

28


2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til planlægning og implementering af projekter.<br />

De foregående diskussioner om indholdet, afgrænsning og tidsmæssig placering af<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan siges at omhandle NGO’ers og donorers opfattelse, strategi og taktik i<br />

forhold til at intervenere i et post-konfliktsamfund. Det naturlige skridt efter denne diskussion er at<br />

undersøge implementeringsmulighederne for konflikt<strong>forebygge</strong>nde indsatser, hvortil der er valgt at<br />

inddrage praktiske anvisninger for aktiviteter i forbindelse med <strong>konflikter</strong>, nemlig Mary Andersons<br />

DNH tilgang. Andersons tilgang kan overordnet set bruges til at forbedre bistandsprojekter og sikre<br />

at projekterne ikke gør skade. DNH tilgangen kan bruges af alle som arbejder med bistand til<br />

konfliktområder og er relevant for konflikt<strong>forebygge</strong>nde projekter i postkonflikt eller prækonflikt<br />

områder. Tilgangen kan bruges både til bl.a. design, monitorering, evaluering af humanitære og<br />

eller udviklings-projekter (CDA, 2004: 3). Formålet med at bruge tilgangen er, at donorer kan blive<br />

bedre til at håndtere den kompleksitet, der eksisterer i de konfliktområder, hvor der arbejdes.<br />

Tilgangen har til hensigt at hjælpe projektarbejderne til at se, hvordan de beslutninger der tages kan<br />

påvirke forskellige forhold. At arbejde med en DNH tilgang kan derfor inspirere til at gøre tingene<br />

anderledes, så der kan skabes en bedre effekt og ikke mindst så projekterne ikke utilsigtet kommer<br />

til at gøre skade (CDA, 2004: 1). DNH vil derfor i det følgende blive ridset kort op.<br />

Anderson argumenterer for, at når bistand bliver givet i en kontekst med konflikt, så bliver<br />

bistanden en del af den kontekst og dermed også til en del af konflikten. Bistanden er ofte relateret<br />

til og gives i forbindelse med skellene i samfundet, og er et udtryk for den tendens der er til, at der<br />

ofte bliver fokuseret på det negative nemlig skellene (dividers) og spændingerne mellem folk.<br />

Anderson understreger dog, at i alle samfund eksisterer der en kapacitet for fred (connectors).<br />

Anderson præsenterer derfor en analytisk ramme for, hvordan man analyserer bistands virkning på<br />

konflikt ved at formulere redskaber til at vurdere kilder til spænding og krigskapaciteter samt<br />

vurdere hvor ‘connectors` og kapaciteterne for fred skal findes (Anderson, 1999: 67).<br />

DNH rammen præsenterer tre skridt med henblik på at vurdere en konfliktsituation og projekters<br />

udformning: 1.skridt: Identificér ‘dividers` og krigskapaciteten i konfliktkonteksten og vurder deres<br />

betydning, 2.skridt: Identificér og vurder betydningen af ‘connectors` og den lokale kapacitet for<br />

fred i samme kontekst, 3.skridt: Identificér karakteren af bistandsorganisationen og dens<br />

programmer og vurder deres impact på både ’dividers’ og ’connectors’.<br />

Parametrene som bruges til at måle virkningen af ’dividers’ og ’connectors’ er: systemer og<br />

institutioner, attituder, værdier og interesser, oplevelser, symboler og specielle lejligheder. DNH<br />

29


tilgangen er et systematisk og nødvendigt redskab for NGO’er, som kan bruges, når der arbejdes i<br />

præ- eller postkonflikt områder med konflikt<strong>forebygge</strong>nde projekter. Ulempen ved tilgangen er, at<br />

der synes at mangle et fokus på deltagerne i projekterne, da alt fokus er på retningslinjer for<br />

skaberne og dermed afsenderne af projekterne. At integrere et større fokus på deltagerne i DNH<br />

tilgangen kan være en udfordring, som forhåbentlig bliver inddraget med tiden. Dog er DNH<br />

tilgangen stadigvæk banebrydende og anvendelig for alle slags projekter, der vil undgå at gøre<br />

skade i de samfund, hvor der interveneres med et bistandsprojekt. Det er derfor centralt at inkludere<br />

DNH som et kriterium for, at projekter kan bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

• Der bruges elementer fra en DNH tilgang når projekter skal udarbejdes eller evalueres.<br />

DNH tilgangens praktiske anvisninger til, hvordan konflikt<strong>forebygge</strong>nde aktiviteter skabes, og er<br />

effektive, planlægges og gennemføres så succes er mulig vil blive suppleret af de guidelines og<br />

gældende præmisser, der findes for udviklingsprojekter generelt, og som vil blive uddybet med<br />

kapitel 5, der omhandler NGO’ers metoder.<br />

30


3. Sportens indhold og muligheder<br />

Det følgende kapitel vil undersøge, hvordan <strong>sport</strong> som instrument kan bidrage til at <strong>forebygge</strong><br />

<strong>konflikter</strong> og skabe fred, men også undersøge hvornår <strong>sport</strong> kan være konfliktforstærkende. Kapitlet<br />

vil bygge på den netop gennemgåede definition om, at konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan foregå ved at<br />

styrke aktørernes kapacitet igennem skabelse af handlekompetence og demokratiforståelse til at løse<br />

stridigheder fredeligt. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan også ske ved at reducere de underliggende<br />

problemer som skaber konflikten såsom mangel på social tillid og demokratiske normer og værdier.<br />

Argumenterne i det følgende kapitel vil være at <strong>sport</strong> er et universelt koncept og at <strong>sport</strong> defineret<br />

som ’Sport for alle’ kan skabe social interaktion og kan være et socialt instrument, der forbinder<br />

folk på tværs af skillelinjer.<br />

Sportens mulighed for at give individer handlekompetence vil blive belyst med en ’Sport<br />

Empowering Model’ samt inddrage overvejelser om individers psykosociale miljø som basis for at<br />

skabe handlekompetence. Robert Putnams teori om social tillid vil være udgangspunkt og<br />

hovedkomponent for at undersøge sammenhængen mellem <strong>sport</strong> og social tillid. Til slut vil <strong>sport</strong>ens<br />

mulighed for at fremme demokrati blive inddraget, hvilket kan ske enten igennem deltagelse i<br />

<strong>sport</strong>sforeninger eller i kropslig praksis dvs. igennem selve udførslen af <strong>sport</strong>en.<br />

3.1. ’Sport for alle’<br />

Idéen og sammenhængen mellem <strong>sport</strong> og fred har udviklet sig og varieret det sidste århundrede.<br />

Coubertins idé om at genskabe de Olympiske Lege i slutningen af 1800 tallet byggede på et<br />

universalistisk mål om, at <strong>sport</strong>en kunne og skulle gavne individets udvikling og skabe et fredeligt<br />

samfund (Supporter, 2006). I praksis samlede de Olympiske Lege mange stater i hele verden til en<br />

fælles <strong>sport</strong>sbegivenhed og op igennem 1900 tallet var <strong>sport</strong>en et forum, hvorigennem stater<br />

betragtede hinanden. De dominerende værdier i <strong>sport</strong>en blev dog hurtigt afspejlet af de Olympiske<br />

Leges motto ’hurtigere, højere, stærkere’. Her er konkurrencen et centralt element, og i alle<br />

<strong>sport</strong>skonkurrencer gælder det om at være bedst.<br />

I slutningen af 1960’erne skabte europæiske ministre og <strong>sport</strong>sorganisationer et brud med <strong>sport</strong>ens<br />

hidtidige værdier. Den eksisterende form for <strong>sport</strong> blev anset for at være for konkurrencepræget, og<br />

man mente ikke, den kunne rumme social udvikling. Kravet var at <strong>sport</strong> også skulle indeholde et<br />

31


formål om sundhed og fitness, kultur og social integration (Eichberg, 2007). I forlængelse heraf er<br />

en af de fremadskridende opfattelser, at <strong>sport</strong> er en menneskeret og kan bruges som et aktivt<br />

redskab til at udvikle samfund og skabe fred. UNESCO tilføjer i 1978 til sit charter at ethvert<br />

menneske har ret til adgang til fysisk uddannelse og <strong>sport</strong> (Schwery, 2003). ’Sport for alle` 8<br />

konceptet er hermed født og bliver i løbet af 1990’erne manifesteret. Konceptet bliver centralt i<br />

forbindelse med det stigende fokus på <strong>sport</strong>, udvikling og fred der vokser frem hos både NGO’er,<br />

internationale organisationer og i statslige initiativer. Således arbejder FN med ‘Sport for alle’<br />

igennem bl.a. UNICEF, UNCHR og UNESCO og organisationen udnævnte år 2005 til at være<br />

”International Year of Sport and Physical Education”. Et år, der havde som et af sine formål, at<br />

belyse den væsentlige rolle <strong>sport</strong> spiller i forsøget på nå MDG målene (UN, 2005) 9 .<br />

’Sport for alle’ defineres af FN som:<br />

”Sport for all initiatives aim to maximize access to and participation in apropriate forms of physical<br />

activity. Emphasis is placed on participation and the inclusion of all groups in society, regardless of gender,<br />

age ability or race” (FN, 2003: 2).<br />

Definitionen viser en bred forståelse for <strong>sport</strong>, hvor nøgleelementet er inklusion, og dermed giver<br />

<strong>sport</strong>en mulighed for at have en social funktion blandt mange forskellige mennesker. Der refereres<br />

til fysisk aktivitet i definitionen, og dette bliver af organisationen Right to Play defineret som citat:<br />

“All forms of physical activity that contribute to physical fitness, mental well-being and social interaction,<br />

such as play, recreation, organized or competitive <strong>sport</strong>, and indigenous <strong>sport</strong>s and games” (Litterature<br />

reviws, 2007: 164).<br />

Dermed inkluderes mange alsidige aktiviteter i konceptet ‘Sport for alle’, og det udvider den<br />

gængse opfattelse af <strong>sport</strong>. Den danske <strong>sport</strong>sprofessor, Henning Eichberg opfatter endvidere ‘Sport<br />

for alle’ som en dimension for sig selv, der udover populær <strong>sport</strong> indeholder lege, dans og festivitas.<br />

Det er ikke modpolen til eliteidræt, og dermed ikke blot det som kaldes breddeidræt. Endvidere er<br />

det ikke med fokus på individet og den enkelte atlet, men i stedet for med et fokus på fællesskabet,<br />

mødet med den anden, i en fysisk udfoldelse på egne præmisser, hvor alle er vindere (Eichberg,<br />

2004b).<br />

8 ’Sport for alle’ går også under betegnelsen ’ Sport for all’ i både dansk og international sammenhæng<br />

9 Andre store aktører på området er organisationer som: ISCA (International Sport and Cultural Association), IOC<br />

(International Olympic Committee) FIFA (Fédération Internationale de Football Association) SCORE (Sport Coaches<br />

OutREach), Right to Play og PeacePlayers<br />

32


På trods af umiddelbart brede definitioner og fortolkninger af ’Sport for alle’ ses det i både<br />

Eichbergs og Right to Plays definitioner, at der lægges vægt på henholdsvis mødet med den anden<br />

og social interaktion. Dermed udelukkes individuelle <strong>sport</strong>sgrene og fysiske aktiviteter som løb,<br />

svømning og motor<strong>sport</strong>, hvilket fremhæver det sociale formål med ’Sport for alle’. Dette sociale<br />

aspekt og dets rolle vil blive belyst i det følgende afsnit.<br />

3.2. Sportens sociale kompetencer<br />

Udviklingen i opfattelsen af boldspil i skoler og klubber i Danmark kan give et billede af, hvordan<br />

<strong>sport</strong> kan skabe social interaktion og dermed kan bruges til at skabe social udvikling, hvilket også er<br />

formålet med ’Sport for alle’.<br />

Anders Halling og Per Fibæk Laursen beskriver, at siden 1960’erne og 1970’erne begynder der at<br />

ske nogle grundlæggende ændringer i arbejdet med boldspil. Man begynder at opfatte holdet som et<br />

team. Dette udviklede sig yderligere i 1980’erne og 1990’erne, hvor en omsorgsorienteret<br />

pædagogik indfører værdier i <strong>sport</strong> som indføling i andre menneskers behov og følelser, skabelse af<br />

åbenhed og ligestilling så alle kan få udfoldelsesmuligheder. De konkrete ændringer i<br />

boldspilspædagogikken, er blandt andet kønsintegrering, udvikling af spil med en nedtonet grad af<br />

konkurrence, en øget interesse for de sociale relationer i spillet og for at ‘alle skal være med`.<br />

Konkurrenceelementet bliver først opfattet som næsten udelukkende negativt, men undersøgelser<br />

viser, at den rette grad af konkurrence er stimulerende for lysten til at spille og for kommunikation.<br />

Et meget konkurrencepræget miljø og et stort konkurrencepres fra eksempelvis trænere og forældre<br />

vil skabe negative konsekvenser, såsom at respekten for reglerne kan forsvinde (Halling, 1999: 39).<br />

Denne nye tilgang så i stedet boldspil som enhver form for leg eller spil med bolde og altså som en<br />

fleksibel aktivitet, der kunne tilpasses mange forskellige formål og mange forskellige udøvere<br />

(Halling, 1999: 37) Tilgangen, pædagogikken og principperne i denne nye boldspilsopfattelse kan<br />

således tilpasses mange forskellige boldspil og <strong>sport</strong>sgrene.<br />

Inklusionen og fleksibiliteten i den nye type boldspil sammen med nedtoningen af<br />

konkurrenceaspektet synes derfor at imødekomme og forklare baggrunden for indholdet i<br />

33


formuleringen om ’Sport for alle’. ’Sport for alle’ er et koncept, der kan bruges som et socialt<br />

udviklingsinstrument, og derfor inddrages det som et idealkriterium for <strong>sport</strong>sprojekter:<br />

• NGO’en bygger sine <strong>sport</strong>sprojekter på ‘Sport for alle’ konceptet.<br />

Det er vigtigt at undersøge om de <strong>sport</strong>sgrene som benyttes af <strong>sport</strong>sprojekterne overhovedet kan<br />

bruges i andre lande end vesten. Sport blev nemlig oprindeligt udviklet i vesten og udbredt herfra.<br />

3.3. Sport som et universelt koncept<br />

Følgende afsnit vil diskutere hvorvidt <strong>sport</strong> kan opfattes som værende et universelt koncept eller<br />

blot er et ek<strong>sport</strong>venligt vestligt kulturel element. Dette er vigtigt at undersøge for at kunne afgøre,<br />

om det er muligt at generalisere og overføre ‘Sport for alle’ konceptet og indholdet til andre lande<br />

og verdensdele.<br />

Schwery fremfører, at <strong>sport</strong> historisk set har tjent som en ideologisk drivkraft for magtfulde eliter til<br />

at udbrede deres verdenssyn. Derfor blev eksempelvis <strong>sport</strong>sgrene som kricket og rugby<br />

introduceret både for at gøre oprindelige folk afhængige af europæisk kultur og udbrede værdier<br />

som lydighed, selvopofrelse og samarbejde. Et af argumenterne i debatten er, at <strong>sport</strong> blev brugt af<br />

kolonimagterne til at demonstrere magt, da de bestemte hvilke <strong>sport</strong>sgrene der var tilladt samt hvem<br />

der måtte udøve dem (Schwery, 2003). På trods af at kolonimagter introducerede <strong>sport</strong> til mange af<br />

deres kolonier og det faktum, at <strong>sport</strong> er vokset frem med industrialiseringen af vesten og udbredt<br />

herfra, så er det langt fra alle <strong>sport</strong>sgrene, der bliver opfattet som værende indført med kolonial<br />

magt i den tredje verden argumenterer Schwery. Endvidere er opfattelsen af <strong>sport</strong> i dag anderledes.<br />

Således opfattes mange ellers oprindelige vestlige <strong>sport</strong>sgrene i dag ofte som en del af mange<br />

landes egen kulturelle arv. Der findes få lande i verden der ikke kender til populære <strong>sport</strong>sgrene<br />

som: Fodbold, kricket, bordtennis, ishockey, basket, volley og badminton.. Schwery argumenterer<br />

videre, at fodbold ofte opfattes som kulturel neutral, da det er udbredt til mange forskellige<br />

befolkninger verden over (Schwery, 2003: 17). Fodbold er en erklæret national<strong>sport</strong> for stort set alle<br />

lande i Latinamerika, Afrika, Mellemøsten og Europa. En national<strong>sport</strong> defineres ud fra, at <strong>sport</strong>en<br />

bl.a. skal være udbredt og praktiseret i størstedelen af landet, samt at formålet skal være kendt af<br />

størstedelen af befolkningen. Fodbold kan derfor opfattes som universel, men er dog langt fra den<br />

eneste form for <strong>sport</strong> som er global og at finde uanset styreform, kultur og verdensdel.<br />

34


Brugen af <strong>sport</strong> som i ‘Sport for alle’ synes derfor heller ikke at være et forsøg på at ek<strong>sport</strong>ere nye<br />

<strong>sport</strong>sgrene og dermed komme i fare for at blive beskyldt for vestlig værdiimperialisme, men<br />

eksempelvis at udnytte et allerede kendt og udbredt koncept som <strong>sport</strong> som ramme for menneskelig<br />

og social udvikling. Herudover hører landes oprindelige former for leg, bevægelse og fysisk<br />

aktivitet også ind under ‘Sport for alle’, hvilket ikke er indført fra vesten.<br />

3.3.1. Sportsgrenen skal være anerkendt<br />

Selvom det netop er fastslået at <strong>sport</strong> er et universelt koncept, så er der forskel på de forskellige<br />

<strong>sport</strong>sgrenes udbredelse i de forskellige dele af verden. Hvis <strong>sport</strong> skal bruges som et socialt<br />

redskab i konflikt<strong>forebygge</strong>nde projekter, må der derfor tages højde for <strong>sport</strong>ens udbredelse og<br />

vilkår i det pågældende land. Dette indebærer, at det synes bedst at anvende en <strong>sport</strong>sgren som<br />

allerede er kendt af befolkningen. Eichberg argumenterer for, at det skal være en folkelig <strong>sport</strong> og<br />

dette er ikke bredde idræt. Han mener, at ’Sport for alle’ konceptet indeholder og repræsenterer den<br />

folkelige <strong>sport</strong>, bl.a. fordi her findes diversitet og anerkendelse og alle er vindere (Eichberg, 2004b).<br />

I forlængelse af Eichbergs pointer kan det konkretiseres, at for at <strong>sport</strong>sgrenen kan betegnes som en<br />

folkelig <strong>sport</strong>, så skal den være kendt og udbredt i landet og opfattes som befolkningens egen<br />

kultur. Dermed udelukkes det at benytte <strong>sport</strong>sgrene som blot er ek<strong>sport</strong>eret fra vestlige eller<br />

udefrakommende aktører. At sikre at der bruges en <strong>sport</strong>, som lokalbefolkningen har kendskab til<br />

kan endvidere være medvirkende til at skabe et lokalt ejerskab, der gælder som et vigtigt kriterium<br />

for, hvordan NGO’er bedst skaber indflydelse, hvilket også vil blive præsenteret i afsnit 4, der<br />

omhandler NGO tilgange. Idealkriteriet vil derfor lyde:<br />

• Der skal hos deltagerne i projektet være et almindeligt kendskab til <strong>sport</strong>sgrenen og/eller<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne, der bruges af NGO’en.<br />

3.4. Sport som konfliktforstærker<br />

I en undersøgelse af <strong>sport</strong> og konflikt<strong>forebygge</strong>lse er det væsentligt at undersøge relationen mellem<br />

<strong>sport</strong> og vold, og hvilke elementer i <strong>sport</strong>en der bør være opmærksomhed omkring i den<br />

forbindelse.<br />

Sport indeholder oftest konkurrence og kamp og kan dermed indirekte appellere til konfrontation og<br />

konflikt. Sport kan derfor opfattes som værende aggressiv og brutal. Her tænkes ikke blot på selve<br />

35


udførslen af <strong>sport</strong>en, men der findes utallige eksempler på vold og optøjer i forbindelse med<br />

eksempelvis fodboldkampe. Derfor er det interessant at undersøge og diskutere, om der kan være<br />

konfliktforstærkende elementer i <strong>sport</strong> og i den forbindelse, i hvor høj grad det konfliktforstærkende<br />

element også er til stede i ‘Sport for alle’.<br />

Günther Lüschen præsenterer forskellige overvejelser og diskussioner vedrørende <strong>sport</strong> og konflikt.<br />

Hans undersøgelsesfokus er, om <strong>sport</strong> kan bidrage til at løse interstats<strong>konflikter</strong> og bidrage til fred,<br />

som det så ofte er blevet fremført af analyser fra især den Olympiske kongres, hvilket Lüschen<br />

undersøger nærmere. Selvom dette speciale ikke omhandler interstats men intrastats<strong>konflikter</strong>,<br />

synes Lüschens pointer og undersøgelse af <strong>sport</strong>ens dynamikker at være et generelt studie om <strong>sport</strong><br />

og vold, der kan overføres til andre sammenhænge.<br />

Lüschen undersøger store <strong>sport</strong>sbegivenheder mellem forskellige lande samt tilskuernes reaktion på<br />

begivenhederne. Han fremfører argumenter om, at <strong>sport</strong> er en pseudokonflikt og krig uden våben,<br />

og en <strong>sport</strong>skonkurrence med to eller flere parter, der duellerer om at være den bedste, er en form<br />

for konflikt. Han undersøger, om sådanne stridbare <strong>sport</strong>sbegivenheder kan siges at forstærke<br />

krigslignende systemer eller konflikt. Dette mener Lüschen empiriske eksempler viser med, f.eks.<br />

fodboldkrigen i 1969 mellem Honduras og El Salvador, Celtic og Glasgow Rangers fodboldkampe,<br />

hvor spændinger mellem tilskuerne medførte, at mange af de involverede tilskuere døde. Således<br />

præsenterer Lüschen mange eksempler, men argumenterer dog, at der er tale om vold mellem<br />

tilskuerne og ikke mellem de konkurrerende deltagere. Lüschen påpeger, at langt de fleste<br />

<strong>sport</strong>sbegivenheder foregår uden vold.<br />

I forlængelse af Lüschens argumenter kan Schwerys pointer fremføres. Schwery mener, at <strong>sport</strong> er<br />

det perfekte alternativ til krig, da <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> er udskiftet med konkurrencer og spil, hvor<br />

lande nu kæmper imod hinanden med andre midler end våben nemlig i shorts på <strong>sport</strong>sbaner<br />

(Schwery, 2003: 21). Dermed kan den konflikt. som finder sted i <strong>sport</strong>en være positiv, fordi <strong>sport</strong><br />

faciliterer en pseudokonflikt og kontrollerer de stridende parter. Endvidere kan <strong>sport</strong> opfattes som<br />

et spil og ikke en kamp, hvor formålet ikke er at skade hinanden men at udkonkurrere den anden.<br />

Dette ses også empirisk ved, at der i <strong>sport</strong> sker sanktioner i form af røde kort, hvis dommerne<br />

vurderer, at udøverne bevidst prøver at skade hinanden. Indførslen og udbredelsen af ‘fair play’ i<br />

36


mange <strong>sport</strong>sgrene med konkurrence kan også bidrage til at kontrollere aggressiv konkurrence og<br />

dæmpe <strong>voldelige</strong> sammenstød.<br />

Endeligt fremfører Lüschen, at Simmels analyser af, om <strong>sport</strong>skonkurrencer i den rene form kan<br />

skabe konflikt afhænger af <strong>sport</strong>skonkurrencens sociale karakter og formen af konkurrencen. Om<br />

<strong>sport</strong>en skaber et potentielt positiv eller negativt udfald afhænger af, hvordan indholdet og formen<br />

af konkurrencen udmøntes, hvilket den sociokulturelle kontekst, de involverede individer og den<br />

specifikke situation er afgørende for (Lüschen, 1982).<br />

Lüschen påpeger at der er store metodologiske problemer med at bevise sammenhængen mellem<br />

<strong>sport</strong> og konflikt. Hans endelige konklusion er, at der ikke findes beviser for at <strong>sport</strong> løser<br />

<strong>konflikter</strong>, men der er brug for flere undersøgelser af de sociale strukturer i <strong>sport</strong>skonkurrencer der<br />

kan repræsentere social konflikt (Lüschen, 1982). Trods de metodiske problemer, fremfører<br />

Lüschen en del argumenter for, at der findes og kan skabes vold og aggressivitet i forbindelse med<br />

<strong>sport</strong>. Dog påpeger han, at det sjældent sker mellem udøverne men mellem tilskuerne, og det kræver<br />

bestemte forhold for at kunne ske.<br />

Det er væsentligt at påpege, at Lüschen bygger sine pointer på analyser af store <strong>sport</strong>skonkurrencer<br />

mellem klubber eller lande, og der er tale om <strong>sport</strong> på eliteplan samt <strong>sport</strong> i sin rene form, med en<br />

vis grad af konkurrence, og tilskuere. I forbindelse med ’Sport for alle’, hvor fokus ikke ligger på<br />

elite<strong>sport</strong> og eliteudøvere, men på folkelig <strong>sport</strong> med almindelige borgere som idrætsudøvere må<br />

der også gælde andre omstændigheder for sammenhængen mellem <strong>sport</strong> og konflikt. Herudover er<br />

konkurrenceelementet i ‘Sport for alle’ ofte nedtonet på baggrund af ønsket om deltagelse og<br />

inklusion af alle og der findes ikke samme tilskuertiltrækning til denne type af <strong>sport</strong>.<br />

Et speciale fra Københavns Universitet indeholdende en mindre undersøgelse af GAM3s basketball<br />

aktiviteter i Danmark, der bygger på ‘Sport for alle’ viser, at <strong>sport</strong>saktiviteter kan give mulighed for<br />

at anerkende og påvirke udsatte unge i Danmark positivt. Undersøgelsen hedder ’Anerkendelse<br />

gennem streetbasket – om anerkendelse af etniske minoritetsdrenge i socialt udsatte boligområder<br />

gennem streetbasketprojektet GAM3’, og den viser at deltagelsen i <strong>sport</strong>saktiviteterne overordnet<br />

har en positiv effekt på deltagerne. De unge får mulighed for anerkendelse for deres evner af<br />

trænere, medspillere og publikum i øvrigt. En anerkendelse som de unge ofte har et særligt behov<br />

37


for at få dækket i kraft af deres udsathed. . Hvis de unge ikke får muligheden får at gøre sig<br />

gældende i et legitimt fællesskab, vil de vælge alternative fællesskaber. I det omfang det er muligt<br />

vil de unge prioritere et legitimt fællesskab som GAM3. Gennem deltagelse i GAM3 får de unge<br />

oplevelsen af at kunne indgå i og bidrage til et af samfundets anerkendte fællesskaber, hvilket<br />

styrker deres selvværd og herigennem deres mod til at indgå i andre relationer i samfundet.<br />

Specialet konkluderer, at der dermed er god grund til at formode, at GAM3–projektet har et<br />

indlejret kriminalitets<strong>forebygge</strong>nde potentiale (Cold, 2006: 139-143).<br />

Diskussionerne har vist at <strong>sport</strong> i visse tilfælde kan forbindes med vold, dog afhænger denne<br />

forbindelse af bestemte omstændigheder, da <strong>sport</strong> organiseret på en hensigtsmæssig måde som<br />

GAM3 aktiviteter for udsatte unge i Danmark også har potentiale for at forhindre kriminalitet og<br />

måske endda <strong>konflikter</strong>. Det må derfor gælde, at for at kunne bedømme om <strong>sport</strong>en er<br />

konfliktforstærkende eller <strong>forebygge</strong>nde, afhænger det af, hvordan ‘Sport for alle’ i hvert tilfælde<br />

tilrettelægges med henblik på især antallet af tilskuere og graden af konkurrence. Det er derfor<br />

vigtigt, med et idealkriterium for <strong>sport</strong>sprojekter som lyder:<br />

• Mange tilskuere og stor grad af konkurrence må ikke være dominerende og bærende<br />

elementer i <strong>sport</strong>saktiviteterne.<br />

Opsummerende kan siges at fysisk aktivitet som bidrager til social interaktion og organiseres efter<br />

konceptet ‘Sport for alle’ har en mulighed for at bidrage til at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>, såfremt at<br />

konkurrence og tilskuere ikke spiller en stor rolle. På trods af at <strong>sport</strong> er blevet udviklet som<br />

koncept i vesten er mange <strong>sport</strong>sgrene udbredt over hele verdenen og <strong>sport</strong> anses i dag som et<br />

universelt koncept. Dog er det vigtigt at der i landet er et lokalt kendskab til <strong>sport</strong>sgrenen, hvis der<br />

vælges at arbejde med en bestemt slags <strong>sport</strong>.<br />

38


4. Sportens sammenhæng med konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

Det følgende kapitel vil undersøge, hvilke muligheder der findes for, at <strong>sport</strong>en kan skabe<br />

handlekompetence, social tillid og demokrati og dermed bidrage til at skabe konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

4.1. Sportens mulighed for at give unge handlekompetence<br />

’Empowerment’ er i dette speciale oversat til handlekompetence. Under den følgende<br />

begrebsdiskussion bruges dog betegnelsen ’empowerment’. Det er et begreb, der er svært at<br />

oversætte direkte til dansk, da oversættelsen også indikerer, hvordan begrebet opfattes. Direkte<br />

oversat kan begrebet også betyde bemyndige eller sætte i stand til. Der findes utallige definitioner<br />

og beskrivelser af begrebet ’empowerment’. En overordnet definition af ’empowerment’ beskrives<br />

af Rappaport som en proces, hvor enkelte individer, grupper, organisationer og lokalsamfund<br />

skaffer sig magt over egen situation og engagerer sig i og anvender demokratiske<br />

beslutningsprocesser i lokalsamfundet i et forsøg på at påvirke egne livsbetingelser (Vincenti,<br />

2008). Det er et begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at<br />

modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndige menneske.<br />

’Empowerment’ begrebet kan altså bruges både i forhold til individets og til gruppers kollektive<br />

handlekapacitet. Rappaport beskriver ’empowerment’ som det at få kontrol over sin egen situation<br />

og det at blive i stand til at handle og påvirke egne vilkår. Denne definition synes at repræsentere en<br />

meget bred og gængs tilgang til begrebet (Vincenti, 2008).<br />

Mange teoretikere konkretiserer ’empowerment’ begrebet, ved at beskrive at det i høj grad handler<br />

om at styrke og udvikle sociale, handlings - og følelsesmæssige egenskaber, som indledningsvist<br />

bliver beskrevet som handlekompetence, identitet og selvtillid. Hegedahl forklarer, at den<br />

individuelle ’empowerment’ kan kobles til et kritisk læringsbegreb, som handler om at udvikle en<br />

bedre evne til at tackle hverdagslivets udfordringer gennem udvikling af kognitive og emotionelle<br />

strukturer (Hegedahl, 2007: 74).<br />

I dette speciale vil der være fokus på unges handlekompetence, og det følgende afsnit vil undersøge,<br />

hvordan man kan give unge handlekompetence igennem <strong>sport</strong>en og på den måde styrke individers<br />

og dermed aktørernes kapacitet til at løse og <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong> fredeligt som også den valgte<br />

definition af konflikt<strong>forebygge</strong>lse foreskriver. Begrebet ’empowerment’ vil her blive defineret som<br />

individets dvs. den unges handlekompetence, identitet og selvtillid. Med denne definition af<br />

39


’empowerment’ er handlekompetence dermed en brugbar oversættelse til brug for dette speciale,<br />

om end man skal have in mente, at der med denne oversættelse udelades identitet og selvtillid<br />

selvom det også er begreber, som spiller en rolle.<br />

I en større videnskabelig undersøgelse om <strong>sport</strong> og handlekompetence publiceret i ‘Research<br />

Quarterly for Exercise and Sport` beskriver Peter A. Hastie og Alice M. Buchanan at styrkelsen af<br />

individers handlekompetence sker igennem udvikling af personlige og sociale evner. Hastie og<br />

Buchanan opererer med en model de kalder for ‘Empowering Sport`. Denne model baserer sig på en<br />

konstruktivistisk teori om situeret læring, hvor individets erfaring og nuværende viden er i centrum<br />

jf. også elementer fra den omsorgsorienterede pædagogiske tilgang, der præger boldspil som<br />

præsenteret i afsnit 3.2. ’Empowering Sport’ modellen går i hovedtræk ud på, at give udøverne en<br />

høj grad af indflydelse og medbestemmelse af det <strong>sport</strong>sspil de indgår i. Endvidere give udøverne<br />

magt og beslutningskraft både på udformningen af, selve spillet såsom regler, indhold og længde af<br />

kampen, dog skal de samme hold arbejde sammen hen over sæsonen. Endvidere er det vigtigt, at<br />

udøverne opsætter mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til refleksion og opmærksomhed omkring<br />

deres egen indsats og rolle i spillet (Hastie og Buchanan, 2000). Får den unge handlekompetence på<br />

denne måde styrkes også selvtillid og identitet, hvilke er egenskaber, der forventes at være centrale i<br />

forhold til at være i stand til at sige fra overfor deltagelse i <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>. Følgende<br />

idealkriterium er derfor vigtigt:<br />

• Deltagerne i <strong>sport</strong>saktiviteterne har en høj grad af indflydelse og medbestemmelse på spillet<br />

i forhold til regler og indhold. De unge opsætter mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til<br />

refleksion og opmærksomhed omkring deres egen indsats og rolle i spillet.<br />

4.1.1 Overvejelser om psykosociale forhold og handlekompetence<br />

Vincenti beskriver, at et mål om at øge handlekompetence, kan betyde individuel forandring på et<br />

psykosocialt niveau. Det er nødvendigt at være opmærksom på det psykosociale niveau, før<br />

handlekompetence kan udvikles. Uden at lave en dybere undersøgelse af sammenhængen mellem<br />

handlekompetence og et individs psykosociale tilstand vil der her blive gjort opmærksom på visse<br />

basale psykosociale udfordringer for unge i en postkonflikt situation. Det er derfor relevant at<br />

inddrage unges psykosociale tilstand i forbindelse med en postkonflikt situation i forhold til at den<br />

præsenterede ’Empowering Sport’ tese er blevet fremsat på baggrund af unge i et forholdsvis<br />

40


velfungerende vestligt samfund som det amerikanske, hvor det derfor ikke forventes at de unges<br />

psykosociale niveau vil være en udfordring eller hindring for at skabe handlekompetence.<br />

I forbindelse med en netop overstået konflikt kan børn og unge have haft traumatiske oplevelser<br />

eller oplevet mere eller mindre former for ustabilitet og usikkerhed, hvilket kommer til udtryk i<br />

fredsskabelsesprocessen. Udviklingsorganisationen IBIS, der arbejder med unge og uddannelse i<br />

flere postkonflikt lande i Afrika, beskriver at de unge har brug for rekreation og at få normaliseret<br />

deres liv med en vis form for regelmæssighed. Det er vigtigt, at der kommer indhold i hverdagen<br />

samt afbræk fra en måske trist situation (Müller, 2007). Endvidere beskriver Schwery, at der er<br />

psykosociale fordele ved at skabe kontakt mellem en ung og en voksen, og <strong>sport</strong>en kan repræsentere<br />

et fast holdepunkt i en måske ellers foranderlig og kaotisk verden for den unge (Schwery, 2003).<br />

Herudover slår Thomas D. Eppright fast, at <strong>sport</strong> kan spille en positiv rolle i at bidrage til et barns<br />

psykosociale udvikling og skabe eksempelvis selvtillid. Vigtigt er det dog, at barnet selv får lov til<br />

at vælge typen af <strong>sport</strong> (Eppright, 2004). Principper der kan overføres til den unges situation.<br />

Der er mulighed for at give unge handlekompetence igennem <strong>sport</strong> og give dem følelsen af kontrol<br />

over deres egen situation ved at give dem personlige og sociale redskaber der vil være til gavn til at<br />

kunne håndtere <strong>konflikter</strong> uden vold. Herudover er det relevant i forbindelse med<br />

handlekompetence at bidrage til unges psykosociale tilstand, hvilket kan ske ved at inddrage<br />

følgende idealkriterium:<br />

• Sportsprojektet sikrer de unge regelmæssig deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteterne og skaber kontakt<br />

mellem unge og voksne.<br />

4.2. Social kapital og social tillid<br />

Efter en voldelig konflikt kan der være brug for at genskabe strukturer og tillid til, at man igen kan<br />

løse <strong>konflikter</strong> fredeligt. Der er brug for at modarbejde en eventuel stadig herskende utryghed,<br />

mistro og had mellem befolkningsgrupper. Derfor er det nødvendigt at bygge bro over skillelinjer<br />

og mellem mennesker, der kan have været modstandere. Der er brug for at skabe social tillid og<br />

social kapital, og det er interessant at finde ud af, hvordan <strong>sport</strong> kan være med til at skabe social<br />

kapital, herunder social tillid samt hvilke betingelser der findes for at frembringe det. Robert<br />

Putnam selv finder <strong>sport</strong> og <strong>sport</strong>sforeninger interessant og relevant i dannelsen af social kapital,<br />

fordi der ofte findes mange <strong>sport</strong>sforeninger og langt de fleste mennesker dyrker en eller anden<br />

41


form for <strong>sport</strong>. I det følgende afsnit vil Putnams teori om social tillid blive inddraget med eksempler<br />

på, hvor og hvordan <strong>sport</strong>en kan spille en rolle i denne sammenhæng.<br />

En væsentlig faktor for udviklingen af tillid og en stærk sammenhængskraft mellem borgere i et<br />

civilsamfund er social kapital. Social kapital indeholder værdier, traditioner og netværk og er<br />

egenskaber ved det samfundsmæssige liv som fællesskab, normer for gensidighed og tillid, der<br />

fremmer samarbejdet mellem deltagerne (Putnam, 1993, Barnes, 2005: 7). Social kapital skabes, når<br />

aktører er i stand til at udvikle et for alle parter givende samarbejde på trods af egeninteresser,<br />

hvilket betyder, at sociale dilemmaer kan overkommes. Dilemmaer der kommer ud fra situationer,<br />

hvor enkelte individer med solidaritet kan overkomme større opgaver sammen. For at indsnævre og<br />

mindske de konceptuelle uklarheder omkring, hvordan social kapital begrebet skal forstås, vil social<br />

kapital her blive forstået som det ‘smøremiddel`, der får samfundet til at fungere bedre og mere<br />

effektivt ved at muliggøre samarbejde og fremme løsningen af kollektive handlingsproblemer<br />

(Svendsen, 2007).<br />

Putnams teori om social kapital er udviklet på baggrund af studier i vestlige lande. Gunnar Lind<br />

Haase Svendsen kritiserer Putnams udbredte teori for ikke at tage højde for den kulturelle kontekst<br />

og sociologiske faktorer, da vigtige emner som magt, diskurser, socialisering, reciprocitet og<br />

gruppetvang efter Svendsens mening beklageligvis er siet fra til fordel for Putnams store statistiske<br />

målelige undersøgelse (Svendsen, 2007:169). Dette kritikpunkt kan være relevant i nærværende<br />

sammenhæng, da det kan være umiddelbart vanskeligt at afkode, hvordan Putnams teori forholder<br />

sig eller inkluderer andre samfund end det vestlige. Spørgsmålet er, hvorvidt teorien kan appliceres<br />

på andre civilsamfund. Men Putnams teori om social tillid er en simpel og overordnet teori, der<br />

egner sig til og synes brugbar for generelle undersøgelser og betragtninger af ethvert civilsamfund.<br />

Dette kan argumenteres, at stat, marked og civilsamfund kan opfattes som universelle elementer af<br />

ethvert samfunds opbygning også postkonflikt samfund, der er nærværende speciales fokusområde.<br />

Da fokus er på tillid, hvilket også er et centralt element for borgere i et postkonflikt samfund i hvert<br />

fald manglen på tillid, synes det ydermere oplagt at bruge Putnams teori om social tillid i specialet.<br />

Der er ikke er lavet undersøgelse om <strong>sport</strong> og social kapital i andre lande end industrilande<br />

(Schwery, 2003). Putnams teori kan karakteriseres som det bedste nuværende redskab, der er findes<br />

i forsøget på at undersøge <strong>sport</strong>s påvirkning af civilsamfundets sammenhængskraft i postkonflikt<br />

samfund. Teoriaspekterne omhandlende social tillid indeholder endvidere elementer, som<br />

42


harmonerer fint med den valgte definition af konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Social tillid omhandler ikke<br />

nogen bestemt gruppe i samfundet, og der synes ingen hindringer for at bruge teoriens pointer på<br />

unge i samfundet.<br />

4.2.1. Definition af social tillid<br />

I nærværende sammenhæng vil der være fokus på social tillid, der omhandler tillid til andre<br />

mennesker idet fænomenet er blevet udpeget som en essentiel del af social kapital begrebet. Der<br />

findes en intuitiv formodning om, at social tillid er relevant i forhold til at skulle bidrage til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse, hvor netop tillid er en af de vigtige faktorer, når der skal genetableres netværk<br />

og samarbejde mellem tidligere fjender.<br />

Den sociale tillid kan betegnes som en holdningsmæssig komponent i social kapital begrebet, da<br />

der også findes en strukturel komponent i social kapital, der vedrører deltagelse i forskellige<br />

netværk. Den sociale tillid kan, som den holdningsmæssige komponent i social kapital, opfattes<br />

som den egentlige årsag til samarbejde og løsning på kollektive handlingsproblemer, hvorimod<br />

deltagelse i netværk ikke har en sådan effekt direkte men kun indirekte gennem skabelsen af social<br />

tillid. Social tillid knytter sig endvidere til både kollektive og individuelle enheder i samfundet og<br />

kan bidrage til etableringen af demokratiske institutioner (Putnam, 1993).<br />

Social tillid er karakteriseret ved at være tillid til en ‘generaliseret anden`, som man ikke kender.<br />

Dette står i kontrast til den tillid, som udtrykker tillid til folk man kender og typisk indgår i et<br />

grundlæggende værdifællesskab med, og som af denne grund ikke bidrager til samarbejde mellem<br />

mennesker med forskellige baggrunde. Anvendelsen af social tillid i dette speciale henviser til<br />

generel tillid i sociale interaktioner, hvilket også kan betegnes som generaliseret tillid. Herudover er<br />

en vigtig forudsætning for at arbejde med social tillid som en faktor for samfundsforandring, at<br />

social tillid kan konstrueres og ikke opfattes som en statisk komponent i samfundet.<br />

4.2.2. Hvordan skabes social tillid?<br />

Det vil nu blive nærmere belyst, hvordan social tillid skabes i civilsamfundet. Putnam beskriver, at<br />

den strukturelle komponent (forstået ved deltagelse i netværk) i social kapital begrebet kan fungere<br />

som skaber af holdningsdimensionen (den sociale tillid) (Putnam, 1993). Dette sker ved at fremme<br />

interaktion mellem medlemmer i forskellige netværk som så udvikler en række medborgerlige<br />

43


værdier herunder social tillid. Denne forklaring kan betegnes som civilsamfundsforklaringen og kan<br />

med sit fokus på det individuelle initiativ til at indgå i forskellige netværk siges at repræsentere en<br />

bottom-up tilgang til skabelsen af social tillid. Andre forklaringer på, hvad der skaber social tillid er<br />

institutioner skabt af staten som generator af social tillid gennem den institutionelle indretning,<br />

hvilket repræsenterer en top-down tilgang til skabelsen af social tillid. Herudover findes også<br />

forklaringer om at social tillid kan skabes på baggrund af individets personlighed, såsom et positivt<br />

fremtidssyn samt overskud og succes (Dinesen, 2007). Institutions-forklaringen samt de<br />

sidstnævnte forklaringer vil dog ikke blive behandlet nærmere, da omdrejningspunktet for<br />

nærværende er civilsamfundet og mulighederne her for at bidrage til at undgå <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>.<br />

Dog er det nødvendigt, at være opmærksom på at flere faktorer kan skabe social tillid, og at de<br />

forskellige faktorer ikke nødvendigvis er gensidigt udelukkende. I nærværende speciale er det<br />

interessant at undersøge en bottom-up tilgang til skabelsen af social tillid.<br />

Peter Dinesen undersøger kausaliteten mellem bl.a. social tillid og civilsamfundsforklaringen og<br />

påpeger at jovist skaber civilsamfundet social tillid, men kausaliteten går også den anden vej<br />

således at social tillid også skaber netværk i civilsamfundet, hvilket er en væsentlig pointe at holde<br />

sig for øje, dog uden at det er grund nok til at afvise civilsamfundsforklaringen som skaber af social<br />

tillid (Dinesen, 2007).<br />

At <strong>sport</strong>en sker ansigt til ansigt og krop til krop er endvidere en forudsætning for dannelsen af<br />

social kapital, da social kapital forudsætter at folk mødes, ser, snakker og involverer sig med<br />

hinanden (Ibsen, 2001: 219-222). Herudover er det en vigtig pointe, at det sociale er en sidegevinst<br />

ved at dyrke <strong>sport</strong>, da social kapital ifølge Putnam netop er et biprodukt af andre aktiviteter (Ibsen,<br />

2001)<br />

Modellen på næste side præsenterer, hvordan både institutioner og netværksdannelse kan skabe<br />

social tillid og omvendt. Dog er der i nærværende speciale fokus på, hvordan<br />

civilsamfundsforklaringen og netværksdannelse kan skabe social tillid, hvilket følgende afsnit vil<br />

undersøge nærmere.<br />

44


Figur 4: Sammenhængen mellem deltagelse i netværk og social tillid<br />

4.2.3. Brobyggende, intensive og horisontale netværk: Vigtige komponenter for social tillid<br />

Civilsamfundsforklaringen bygger på netværk mellem mennesker som en vigtig faktor for, hvordan<br />

social tillid kan skabes. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken slags netværk individerne deltager i og<br />

hvordan, når der skal genereres social tillid. Med denne nuancering er der to forhold i fokus, nemlig<br />

typen af netværk der deltages i og deltagelsesintensiteten.<br />

Putnam argumenterer for, at deltagelsesintensiteten er vigtig for udviklingen af social tillid, idet<br />

øget involvering i netværk forventes at forstærke de positive effekter af netværksdeltagelse i forhold<br />

til den sociale tillid. Putnam fremhæver endvidere, at det er intensiteten i deltagelsen i de enkelte<br />

netværk snarere end antallet af netværk der deltages i, der fremmer den sociale tillid. Dette betyder<br />

at frivillige indsatser tæller mere end blot passive medlemskaber (Putnam, 2000).<br />

En anden vigtig dimension er sondringen mellem horisontale og vertikale netværk, som Putnam<br />

undersøger. Et horisontalt netværk er karakteriseret ved, at individerne deltager på lige fod, og<br />

denne form for netværksdeltagelse stimulerer den sociale tillid. Vertikale netværk er karakteriseret<br />

ved at være hierarkisk organiseret, og denne form for netværk afføder et ’patron-client’ forhold,<br />

45


som afspejler en grundlægende asymmetrisk social afhængighedsrelation mellem to parter, der<br />

umuliggør social tillid (Putnam, 1993).<br />

Begge dimensioner med frivillig deltagelse og den ligestillede interaktion synes at have gode vilkår<br />

i <strong>sport</strong>en. Deltagelsen i <strong>sport</strong> er frivillig, og man bestemmer som regel selv, hvordan, hvornår og<br />

med hvem man vil dyrke idræt. Derfor kan de sociale aktiviteter i <strong>sport</strong>en oftest betegnes som<br />

horisontale, dvs. som mellemmenneskelige kommunikation og interaktion mellem relativt<br />

ligestillede personer. Alle netværk og organisationer er en blanding af horisontale og vertikale<br />

interaktioner, men <strong>sport</strong>en er alligevel domineret af den ligestillede interaktion.<br />

Deltagelsesintensiteten kan være høj i løbet af en sæson og lavere udenfor sæsonen.<br />

Aktivitetsniveauet er ofte højere i <strong>sport</strong>sforeninger, da medlemmer oftere har aktiviteter og møder<br />

end i andre foreninger (Putnam, 2000). Dog er der ofte rum for mange forskellige grader af<br />

deltagelse. På baggrund af disse informationer kan følgende idealkriterier formuleres:<br />

• Deltagelsen skal være frivillig og ske ofte.<br />

• Der foregår en relativ ligestillet interaktion mellem deltagerne.<br />

Med typen af netværk forklarer Putnam, at karakteren af netværk spiller en rolle for i hvor høj grad,<br />

der skabes social tillid (Putnam, 1993: 175). Han fremhæver, at netværk præget af diversitet er<br />

mest fremmende for den sociale tillid, da man i disse netværk interagerer med folk fra forskellige<br />

sociale grupper, hvilket Putnam kalder for ‘bridging`, frem for udelukkende medlemmer af den<br />

gruppe man selv er en del af såkaldt ‘bonding`. Svendsen oversætter Putnams begreb om ‘bridging`<br />

til brobyggende social kapital og ‘bonding` til afgrænsende social kapital. (Svendsen, 2007: 167).<br />

Den danske betegnelse brobyggelse vil blive brugt videre i specialet, men ikke betegnelsen<br />

’afgrænsende’, da det ikke er en nøjagtig oversættelse af ‘bonding`, selvom det beskriver karakteren<br />

af et fællesskab præget af ‘bonding`.<br />

Brobyggelse er således betegnelsen for svage bånd til mennesker, der er forskellige fra én selv, og<br />

dette er for skabelsen af social tillid vigtigere end stærke bånd til nære relationer - ‘bonding`. De<br />

svage bånd på tværs af sociale grupper fremmer tillid og samarbejde i forhold til hele det<br />

omgivende samfund og ikke kun internt i gruppen (Putnam, 1993: 171). Deltagelse i netværk<br />

præget af ‘bonding` kan således tendere mod at styrke tilliden internt på bekostning af den sociale<br />

tillid. Der findes mange grupper hvis eksplicitte formål er at opnå fordele til medlemmerne hvilket<br />

46


sker på bekostning af andre, og derfor må formodes at fremme <strong>konflikter</strong> mellem grupper og<br />

hæmme den sociale tillid. Netværk præget af brobyggelse kan opfattes som åbne og udadvendte<br />

imens netværk præget af ‘bonding` er lukkede og indadvendte netværk (Svendsen, 2007: 173).<br />

Deltagerne i netværk præget af brobyggelse synes at blive mere moderate og tolerante af<br />

interaktionen med anderledes tænkende og den større forskellighed af holdninger, som man oplever<br />

i denne interaktion.<br />

Kritiske røster af brobyggelse argumenterer for at netværk præget af diversitet er sjældne i<br />

virkeligheden, og der vil oftest eksistere homogene grupperinger, der repræsenterer teorien om<br />

‘bonding`. ‘Sport for alle’ konceptet, der er inkluderende aktiviteter for alle, kan være et oplagt<br />

område, hvor brobyggelse kan finde sted. Sportsforeninger tænker ofte på at skabe fællesskab og<br />

sociale aktiviteter for udøverne. Det er muligt at have en høj grad af diversitet blandt<br />

<strong>sport</strong>sdeltagerne, og det er også ofte at <strong>sport</strong>sforeninger har mange kontakter til lokalsamfundet,<br />

skole, kommune, virksomheder og andre foreninger. Sporten skaber ofte svagere sociale bånd, der<br />

kan karakteriseres mere som bekendtskaber end venskaber, da folk er samlet om en<br />

fritidsbeskæftigelse der måske foregår ugentligt eller sjældnere. Disse svagere sociale bånd<br />

repræsenterer den type bånd, der er tale om i Putnams begreb om brobyggelse, hvor det som før<br />

nævnt er de stærke og nære bånd som repræsenterer ’bonding’, der ikke skaber social tillid. De<br />

svagere sociale bånd i de brobyggende fællesskaber, har større betydning for kollektive handlinger<br />

og samfundets sammenhold, og samfundets ‘smøremiddel`, social tillid. Det er derfor vigtigt med<br />

følgende idealkriterium:<br />

• Netværket og kontakten som skabes mellem de deltagerne i <strong>sport</strong>sprojektet kan betegnes<br />

som brobyggende: åben, udadvendt og på tværs af sociale skel og skillelinjer.<br />

Dette kriterium lægger i forlængelse af kriterierne i kapitel 2, om at konflikt<strong>forebygge</strong>lse bør<br />

indeholde et arbejde med individer som repræsentant for en gruppe, som befinder sig på en af<br />

siderne af en social, økonomisk eller politisk skillelinje, som definitionen af konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

også foreskriver.<br />

47


4.3. Sport som demokratifremmer<br />

At skabe et liberalt demokratisk samfund opfattes i dag som en hjælp til at <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong><br />

<strong>konflikter</strong>. Teorien om den liberale fred, der i dag påvirker idéen om konflikt<strong>forebygge</strong>lse viser<br />

indikationer på, at demokratiske samfund skaber normer for, at <strong>konflikter</strong> kan løses igennem<br />

institutionaliserede kanaler uden brug af vold, da vold i demokratier opfattes som illegitimt og<br />

unødvendigt.<br />

Demokratiseringsprocesser kan igangsættes via civilsamfundet og befolkningen, ved at<br />

befolkningen lægger pres på styret og det politiske system. Når presset bliver for stort er styret nød<br />

til at give efter, åbne de politiske institutioner og skabe større grad af både politisk og økonomisk<br />

deltagelse (Haugbølle, 2007). Sport og <strong>sport</strong>ens organisering er spændende at undersøge i forsøget<br />

på at belyse, i hvor høj grad og hvordan <strong>sport</strong> kan bruges til at skabe demokrati.<br />

4.3.1. Sportsforeninger bidrager til demokrati<br />

Sportsaktiviteter kan organiseres både via <strong>sport</strong>sklubber og <strong>sport</strong>sforeninger. Sportsaktiviteter<br />

finder også sted på et mere ad hoc basis i form af gade<strong>sport</strong>sarrangementer, <strong>sport</strong>sbegivenheder<br />

såsom <strong>sport</strong>sstævner og turneringer. Schwery præsenterer bl.a. <strong>sport</strong>ens organisering i formelle og<br />

uformelle netværk i en tabel, som viser de to hovedtyper, som <strong>sport</strong>en typisk organiseres efter.<br />

Tabel 1: Sportens organisering og formål<br />

Organiseringsform Sportens formål<br />

Formelle netværk Sportsklubber og <strong>sport</strong>sforeninger<br />

Uformelle netværk Sportsbegivenheder, gade<strong>sport</strong><br />

Sportsklubber og <strong>sport</strong>sforeninger udgør den formelle form for organisering, og det er interessant at<br />

undersøge, hvordan denne organiseringsform kan siges at bidrage til demokrati.<br />

Bjarne Ipsen og Lajla Ottesen beskriver på baggrund af to store undersøgelser fra henholdsvis<br />

Norge og Danmark, at der findes en stærk positiv sammenhæng mellem på den ene side omfanget<br />

af og intensiteten i borgernes foreningsengagement og på den anden side demokratiske holdninger<br />

og social tillid hos borgerne (Ibsen, 2001). Det tyder derfor på, at foreninger eller deltagelse i en<br />

forening kan være et godt bidrag til at styrke udviklingen af demokrati i det pågældende land.<br />

48


Tocquevilles forklarer ifølge Schwery foreningernes relevans for og vigtige rolle i demokratiet med,<br />

at foreninger fungerer som en slags ‘træningslejr` for aktiv deltagelse i demokratiske<br />

beslutningsprocesser. Endvidere lærer foreningens medlemmer at organisere sig selv, at vælge<br />

repræsentanter og være ansvarlige overfor fællesskabet. Som medlem i en forening bliver man ofte<br />

præsenteret for at skulle lære demokratiske normer og værdier. Den demokratiske værdi af<br />

foreninger synes dermed at være stor, men hvilken rolle spiller det, at det netop er <strong>sport</strong>sforeninger<br />

og ikke en anden type af forening?<br />

Schwery forklarer, at netop <strong>sport</strong>sforeninger synes at have en stor legitimitet og interesse hos<br />

mange mennesker. Sportsforeninger har endvidere ofte en meget dominerende rolle på lokalt niveau<br />

og aktivitetsniveauet er ofte højt. Schwery fremfører, at <strong>sport</strong>sforeningernes medlemstal synes at<br />

være høje i forhold til andre typer af foreninger, såsom kulturelle og politiske foreninger, hvor<br />

medlemstallet i hvert fald i den vestlige verden generelt er faldende. Schwery giver tre årsager til<br />

<strong>sport</strong>sforeningernes popularitet:<br />

- Sport taler et simpelt sprog som simplificerer interkulturel forståelse. Lingvistisk integration<br />

er nødvendig i <strong>sport</strong> og er ikke så uundgåelig som i andre foreninger.<br />

- Sport er en international trend. Det afviger fra de traditionelle sammenslutninger kirke-parti-<br />

handels foreninger og <strong>sport</strong>sforeningerne er mere uformelle med mindre ansvar og større<br />

grad af fleksibilitet.<br />

- Problemet med ‘free-riders` er et mindre problem for <strong>sport</strong>sforeninger end for<br />

handelsunioner og politiske partier, fordi <strong>sport</strong>sforeninger er af primær værdi for<br />

medlemmerne (Schwery, 2003: 20).<br />

På baggrund af disse argumenter synes <strong>sport</strong>sforeninger at nyde langt større fordele end andre typer<br />

af foreninger. Endvidere er <strong>sport</strong> populært hos unge, og <strong>sport</strong>sforeninger kan dermed være et<br />

trækplaster for især unge og nye generationer. Der synes at være et stort potentiale og god mulighed<br />

for at skabe og drive <strong>sport</strong>sforeninger uanset land og befolkning om end dannelsen af foreninger<br />

synes at sætte krav til civilbefolkningens erfaring med selvorganisering.<br />

Dannelsen af <strong>sport</strong>sklubber og <strong>sport</strong>sforeninger kan dermed bidrage til en demokratisk udvikling og<br />

dermed opstilles følgende idealkriterier:<br />

49


• Deltagelsen i NGO projektet foregår ved at deltagerne skal være medlem af en<br />

<strong>sport</strong>sforening og dermed få mulighed for at møde demokratiske værdier og normer.<br />

• NGO projektet støtter op om at danne en forening omkring deres <strong>sport</strong>saktiviteter.<br />

Som tabellen viser, findes der også <strong>sport</strong>sbegivenheder og gade<strong>sport</strong> der i kraft af den mere<br />

uformelle organiseringsform ikke bidrager til foreningsdannelse og den direkte demokratiske<br />

træning. De uformelle <strong>sport</strong>saktiviteter kan dog stadigvæk have mange fordele, eksempelvis i<br />

forhold til at bidrage til skabelsen af social tillid og handlekompetence jf. forrige afsnit. Herudover<br />

introducerer Henning Eichberg ‘Bodily democracy` - det kropslige demokrati, der forklarer, at der<br />

også praktiseres demokrati, mens <strong>sport</strong>en dyrkes.<br />

4.3.2. Sport kan i kropslig praksis skabe demokrati<br />

Demokrati findes ikke kun i regler på regerings og institutionsniveau, men demokrati har basis i<br />

folks selvbestemmelse, og demokrati findes når folk agerer sammen i frivilligt fællesskab, møder og<br />

anerkender den ‘anden’. Dermed findes der et demokratifremmende potentiale i <strong>sport</strong>en selv<br />

(Eichberg, 2004b). Eichberg argumenterer for, at ‘Sport for alle’ med populære <strong>sport</strong>sgrene og spil<br />

arrangeret på folks egne præmisser kan skabe et forum, hvor <strong>sport</strong>sudøverne forholder sig til<br />

hinanden, så der skabes venskaber, selvforståelse, nedbrydes barrierer. Dette skaber grobund for et<br />

pluralistisk samfund og demokrati (Eichberg, 2004b). Eichberg argumenterer for, at det er i en<br />

bestemt slags <strong>sport</strong>, at vi finder det kropslige demokrati, nemlig i konceptet ‘Sport for alle’ og<br />

populære <strong>sport</strong>sgrene, hvilket bliver præsenteret i afsnit 3.1. Andre former for <strong>sport</strong> repræsenterer<br />

ifølge Eichberg ikke en kropslig praksis for demokrati. Således ser Eichberg at konkurrence<strong>sport</strong><br />

fremmer en hierarkisk orden. Traditionel <strong>sport</strong>, som ligner gymnastik fremmer ensartethed og<br />

korrekthed imens populær bevægelseskultur viser forskellighed, hvor den vigtige anerkendelse af<br />

‘den anden` finder sted. Dermed kan en styrkelse af populær <strong>sport</strong> og Eichbergs ‘Sport for alle’ ses<br />

som en styrkelse af civilsamfundet og grobunden for demokrati. Det kan diskuteres om kropsligt<br />

demokrati ikke også kan finde sted i konkurrence<strong>sport</strong>, hvis ‘fairplay og respekt er til stede, men<br />

dog vil det ligeværdige møde som finder sted i ‘Sport for alle’ ikke eksistere, hvis formålet med<br />

udøvelsen af <strong>sport</strong>en er at finde en vinder. Idealkriteriet lyder derfor:<br />

• ‘Sport for alle’ kan styrke demokratiet i kropslig praksis, hvis der udøves populær <strong>sport</strong>,<br />

hvor alle er vindere, og anerkendelse og deltagelse på lige fod står centralt.<br />

50


4.4. Sports begrænsninger og risici<br />

Det er vigtigt, at være bevidst om at sætte realistiske forventninger til, hvad <strong>sport</strong> eventuelt kan<br />

udrette. Som det foregående afsnit præsenterer findes der forskellige muligheder for at bruge <strong>sport</strong><br />

som et socialt instrument til at give børn og unge handlekompetence, til at skabe social tillid, og<br />

fremme demokratiet. Men <strong>sport</strong> kan også fungere som konfliktforstærker i situationer, hvor der<br />

findes en høj grad af konkurrence og mange tilskuere jævnfør afsnit 3.4. Herudover er der flere<br />

omstændigheder og dimensioner at være opmærksom på, når man arbejder med <strong>sport</strong> som<br />

instrument. Sportsprojekter er trods de rette omstændigheder og indhold ikke nogen garanti for fred<br />

og udvikling. De negative risikoer, der er mulighed for at opleve igennem <strong>sport</strong>, er først og<br />

fremmest fysiske skader ved eksempelvis sammenstød eller uheld, hvilket kan være konsekvensen<br />

af mangelfuld ingen opvarmning. Herudover kan udøvere blive så opsatte på at vinde eller vrede<br />

over dommerkendelser, hårde tacklinger eller fejl af modstandere eller andre udøvere, at der sker<br />

vold eller vises fjendtlighed overfor modstanderen ved skub eller slag. Herudover kan udøvere<br />

snyde eller være uærlige i forsøget på at vinde. Den hårdeste udgave af denne uærlighed findes i<br />

korruption eller bestikkelse af dommere eller modstandere. Der kan også forekomme skuffelse over<br />

udøverens egen indsats under <strong>sport</strong>saktiviteten eller skuffelse over med- og modspillere. Sidst men<br />

ikke mindst kan der forekomme eksklusion på trods af konceptet ‘Sport for alle’. Det kan nemlig<br />

ikke garanteres, at alle interesserede kan deltage i projektet på grund af enten økonomiske<br />

begrænsninger eller fysiske forhindringer, hvilket dermed går imod selve grundidéen om <strong>sport</strong> for<br />

alle. Endvidere kan der både ved dannelse af hold eller under holdspil opleves hierarki ved, at det<br />

ofte er de ældste, der bestemmer og dirregerer spillet. (GAM3, 2008, GES, 2005).<br />

Disse risici viser, at der i <strong>sport</strong>en findes mange af de samme mekanismer som findes ude i<br />

samfundet. Risiciene kan dog forhindres ved at indføre og sikre udførslen af principperne i ’Sport<br />

for alle’. Endvidere er organiseringen og NGO’ernes formidling af <strong>sport</strong>saktiviteterne meget<br />

relevant i forsøget på at tage forbehold for disse risici. Følgende afsnit vil omhandle, hvilke krav der<br />

bør være til NGO’ers organisering af <strong>sport</strong>saktiviteter.<br />

51


5. NGO’ernes metoder og resultater<br />

Dette kapitel vil belyse, hvordan bistandsprojekter udført af NGO’er har mulighed for at påvirke et<br />

svagt civilsamfund. Endvidere vil NGO’ernes rolle som aktør i civilsamfundet, blive undersøgt,<br />

med henblik på at påpege de muligheder og begrænsninger, ngo’erne oplever og kan møde i<br />

forbindelse med projekter. Kapitlet vil også argumentere for vigtigheden af, at befolkningen føler et<br />

lokalt ejerskab af projekterne, og at projekterne bliver positivt evalueret.<br />

5.1. NGO’ernes muligheder og udfordringer i forhold til indsatser i civilsamfundet<br />

Der findes mange forskellige typer af civilsamfundsorganisationer, der tjener som deltagere i<br />

civilsamfundet herunder folkelige organisationer, kirkelige og andre religiøse organisationer,<br />

græsrodsorganisationer, traditionelle organisationer, kulturelle organisationer og ngo’er. Ngo’er,<br />

som er i fokus i dette speciale, er organisationer der på en organiseret og formel måde ud fra et<br />

humanitært, politisk eller religiøst motiv arbejder for at hjælpe andre. NGO’er kan bruges til både at<br />

kanalisere donormidler og kan operere som formidlere af samarbejde med f.eks.<br />

græsrodsorganisationer og uformelle lokale organisationer (Danida, 2000: 11). Endvidere kan<br />

NGO’er bruges som et direkte instrument til at styrke både individer, netværk, det frivillige arbejde<br />

og organisering i de samfund, hvor de opererer. NGO’er opfattes som fleksible, åbne over for<br />

innovation og med en evne til hurtigt at imødekomme behov fra græsrodsniveau (Brenk; 2005:<br />

397). Mange NGO’er har ofte også et indgående og sagligt kendskab til de lokale behov og vilkår,<br />

efter mange års engagement og solidaritet med befolkningen, hvilket er faktorer der styrker deres<br />

legitimitet og kompetence til at arbejde de givne steder med udviklingsprojekter. En af<br />

udfordringerne for NGO’erne er, at det kan være svært at skabe sociale forandringer som kræver tid<br />

og langsigtede indsatser, der ikke harmonerer med en ofte kortsigtet finansieringscyklus.<br />

Netop i forhold til finansieringen af NGO’ernes projekter findes der også en generel både dansk og<br />

international kritik, der går på at langt de fleste NGO’er er afhængige af deres donorer, som ofte er<br />

staten i hjemlandet, hvilket kan gøre NGO´erne til en forlænget arm for staten. Hvis dette er<br />

tilfældet er det ikke rimeligt at betragte deres arbejde med civilsamfundet som uafhængigt og kritisk<br />

nok i forhold til at varetage rollen som vagthund og fortaler for at få civilbefolkningens<br />

problematikker på især den politiske dagsorden. Det er dog ikke alle NGO’er, der har ekspertise<br />

eller ambitioner om at bidrage til at påvirke de politiske eller samfundsmæssige strukturer.<br />

52


Kritikken og udfordringerne danske NGO’er ofte møder er, at NGO’erne ofte næsten udelukkende<br />

fokuserer på det lokale niveau og man forholder sig ikke til den nationale sammenhæng og støtter<br />

kun sjældent lokale organisationers evne til at påvirke overordnede spørgsmål og politikker. Barnes<br />

påpeger, at alt for ofte er NGO initiativer for små og isolerede til at skabe den forskel der er brug<br />

for. Herudover er danskfinansierede aktiviteter i samme land og ofte samme sektor ofte ikke<br />

koordinerede med henblik på at sikre erfaringsudveksling og mulig synergieffekt. Denne mangel på<br />

koordination kan skyldes, at NGO’erne konkurrerer om de samme knappe ressourcer, der er til<br />

rådighed for at føre deres initiativer ud i livet. Konsekvensen af isolerede og manglende<br />

sammenhæng mellem indsatser er at fredsbestræbelserne bliver spredte og potentielt mindre<br />

effektive (Barnes, 2005 og Danida, 2000). Et NGO <strong>sport</strong>sprojekt med mange udøvere og dermed et<br />

stort omfang samt kontakt og koordination med andre NGO’er i området vil derfor kunne<br />

imødekomme udfordringerne og kritikken. Dog skal det tilføjes at omfanget af projektet ikke må<br />

opfattes som et succeskriterium i sig selv. Som en konsekvens af denne kritik kan der opstilles et<br />

idealkriterium om at:<br />

• Sportsprojektet har stor udbredelse og involverer mange i samfundet.<br />

5.2. Lokalt ejerskab som et centralt element i NGO projekter<br />

Der er bred enighed om, at der i arbejdet med civilsamfundet ikke kan anvendes en standardmodel<br />

(Danida, 2000: 13). NGO’erne bør derfor tage højde for lokale forhold. Det udbredte koncept<br />

deltagende metoder, kan derfor ses som en væsentlig ingrediens for at tilpasse projekter til<br />

forskellige kontekster. Den deltagende tilgang er en metode, der fokuserer på at inddrage<br />

målgruppen for projektet i beslutningsprocessen omkring og udformningen af projektet, hvilket<br />

sætter dialog og fleksibilitet i centrum, når en ofte udefrakommende NGO intervenerer i sociale<br />

processer. Den deltagende metode repræsenterer det paradigmeskifte indenfor udvikling, som fandt<br />

sted i 1990’erne fra ‘ting` til ‘folk`, hvilket understreger troen på en bottom-up approach til at løse<br />

udviklingsproblematikker (Mikkelsen: 2005). Den deltagende tilgang kan sammen med idéen om at<br />

indgå partnerskaber med sydlige civilsamfundsorganisationer sikre at den civile befolkning får et<br />

ejerskab over NGO-projektet. Med henblik på danske NGO’er og deres muligheder så beskriver<br />

Danida i Civilsamfundsstrategien, at de har fundet at danske NGO’ers styrke netop også er, at de<br />

etablerer samarbejde og partnerskab med en lang række organisationer i Syd. Endvidere har de tæt<br />

kontrol med de aktiviteter, de igangsætter.<br />

53


Således er det i dag udbredt at en af de vigtige forudsætninger for et vellykket udviklingsprojekt<br />

kræver lokalt ejerskab og deltagelse i både udformningen og implementeringen af processen. Disse<br />

krav om lokal ejerskab og lokal deltagelse findes i det nuværende udviklingsparadigme der er gået<br />

væk fra især 1980’ernes opfattelse af bistand som serviceydelser, dvs. bistand for befolkningen, til<br />

1990’ernes tro på udvikling skal ske af befolkningen. Især Eichbergs diskussioner understøtter og<br />

udbygger denne pointe ved at fremhæve at der i <strong>sport</strong>sprojekter skal være fokus på anerkendelse og<br />

udvikling af den lokale befolknings <strong>sport</strong> og kultur og at projekter ikke blot skal være en del af en<br />

international mainstream. Dette fokus på befolkningen og lokalt ejerskab af projekterne, er det<br />

stigende fokus på kapacitetsopbyggelse og skabe handlekompetence af både borgere og<br />

civilsamfundsorganisationer et vidnesbyrd om<br />

Steen Folke fremfører at der er en mangelfuld viden om virkningerne af NGO-bistanden. Med<br />

henvisning til det omfangsrige NGO-impactstudie, som blev gennemført i 1998-99, diskuterer han,<br />

hvordan der er behov for at evaluere og diskutere metoderne til impactstudier, med henblik på at<br />

forbedre disse metoder. En af de metoder han dog konkluderer som værende frugtbar i forhold til<br />

langsigtet virkning af NGO bistand er lokalt ejerskab af projekterne, idet dette er en vigtig faktor for<br />

bistandsprojekters resultater og bæredygtighed (Folke, 2000).<br />

Derfor må et kriterium for at kunne anvende bestemte <strong>sport</strong>sgrene i konflikt<strong>forebygge</strong>nde<br />

udviklingsprojekter være lokalt ejerskab som det er tilfældet ved andre udviklingsprojekter. Dette<br />

kan eventuelt sikres ved at inddrage befolkningen i formuleringen og implementeringen af<br />

projektet, og benytte <strong>sport</strong>sgrene som allerede i større eller mindre omfang er repræsenteret i<br />

området. Dette leder frem til opstilling af endnu et idealkriterium:<br />

• Der er lokalt ejerskab af projektet.<br />

5.3. Har <strong>sport</strong>sprojekter nogen effekt?<br />

En af NGO’ernes største udfordringer i dag synes at være at måle og dokumentere virkningen af<br />

især langsigtede NGO udviklingsprojekter. Det er dog ikke kun NGO’ernes udviklingsprojekter,<br />

men også internationale organisationers udviklingsprojekter og effekten af bistand i det hele taget,<br />

der er en udfordring i at dokumentere.<br />

54


I forbindelse med målingen af NGO <strong>sport</strong>s projekter, foreslår Fred Coalter, at det før<br />

undersøgelsens begyndelse er nødvendigt præcist at vide, hvad der skal måles. Endvidere foreslår<br />

Vanden Auweele at man bør bruge kontrolgrupper i undersøgelser, hvor man måler effekten på en<br />

gruppe, som er med i projektet, og effekten på en gruppe der ikke deltager, og derefter ser på<br />

forskellen (Coalter og Auweele: 2006).<br />

Af andre målemetoder for NGO projekter findes også baselinestudies, hvor man undersøger et<br />

samfund før og efter implementeringen af et projekt, og dermed får mulighed for at måle om<br />

projektet har gjort nogen forskel. Metoden ’Most signifikant story’ baserer sig på historier fra<br />

nøglepersoner i projektet om, hvilken vigtigste forandring de har oplevet efter projektet har været<br />

gennemført. Dette udpluk af målemetoder repræsenterer dog nogle af de mest ressourcekrævende<br />

undersøgelser. For mindre NGO’er vil der i praksis være tale om, at man starter med enten selv at<br />

lave en evaluering af sit projekt eller får foretaget en uvildig ekspertevaluering af sine projekter.<br />

Sidstnævnte synes at være den mest troværdige form for evaluering, men er samtidig en mere<br />

ressourcekrævende evalueringsform end førstnævnte.<br />

Hvorvidt NGO bistand virker, er ikke det gennemgående tema for dette speciale og vil derfor ikke<br />

blive diskuteret yderligere. Dog er det vigtigt at være opmærksom på de udfordringer som eksisterer<br />

i forbindelse med at måle effekten af NGO indsatser. Det følgende idealkriterium vil derfor være, at<br />

gennemførte evalueringer og undersøgelser af projekterne skal være positive i form af observerede<br />

ændringer af social adfærd i samfundet eller positive udtalelser fra lokale nøglepersoner i forhold<br />

til, at projektet bidrager positivt til konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Idealkriteriet er:<br />

• Der findes positive evalueringer og undersøgelser af projektet.<br />

55


6. Analyse af CCPA, GAM3 og GESs <strong>sport</strong>sprojekter og bidrag til konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

For at besvare anden del problemformuleringen vil de tre valgte danske <strong>sport</strong>sNGO’er og deres<br />

arbejde i post konflikt civilsamfund blive analyseret. Det er tre <strong>sport</strong>sNGO’er, der alle mere eller<br />

mindre udtrykker en vision om at arbejde for fred, og som organiserer <strong>sport</strong>sprojekter i forskellige<br />

postkonflikt samfund. Dog er <strong>sport</strong>sprojekterne forskellige i forhold til omfang, indhold såsom valg<br />

af <strong>sport</strong>sgren, tilgang, fokusområder osv. hvilket gør en sammenligning oplagt.<br />

.<br />

De foregående kapitlers diskussion og pointer viser, hvilke centrale kriterier <strong>sport</strong>sprojekter<br />

organiseret af NGO’er bør opfylde for at have størst chance for at kunne bidrage til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Disse centrale kriterier er formuleret som idealkriterier, og er på næste side<br />

samlet i en tabel. Tilsammen udgør de besvarelsen af første del af problemformuleringen og er<br />

udgangspunktet for besvarelsen af anden del af problemformuleringen samt afsættet for specialets<br />

analysedel.<br />

56


Tabel 2: Opsamling af samtlige formulerede idealkriterier<br />

Emne Idealkriterium<br />

Konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

Sportsaktiviteter<br />

’Sport for alle’<br />

Handlekompetence<br />

Social tillid<br />

Demokrati<br />

NGO metoder og<br />

resultater<br />

• Der arbejdes med og inddrages unge mellem 10-24 år i projektet.<br />

• NGO’en og projektet arbejder for at konfliktsituationer ikke nødvendigvis<br />

skal elimineres, men ikke bliver voldelig.<br />

• Der arbejdes med og inddrages individer i projektet, som har været<br />

indblandet eller potentielt kan blive indblandet i konflikt.<br />

• Man kan arbejde strukturelt med konflikt<strong>forebygge</strong>lse ved at inddrage<br />

individer som kan siges at repræsentere grupper, som befinder sig på hver<br />

deres side af en skillelinje der enten er social, økonomisk eller politisk.<br />

• Konflikt<strong>forebygge</strong>lse er en indsats, der kan sættes ind i både præ- og<br />

postkonfliktfasen i samfund, hvor der har fundet konflikt sted.<br />

• Der bruges elementer fra en DNH tilgang, når projekter skal udarbejdes<br />

eller evalueres.<br />

• NGO’en bygger sine <strong>sport</strong>sprojekter på ‘Sport for alle’ konceptet.<br />

• Der skal hos deltagerne i projektet være et almindeligt kendskab til<br />

<strong>sport</strong>sgrenen og/eller <strong>sport</strong>saktiviteterne der bruges af NGO’en.<br />

• Mange tilskuere og stor grad af konkurrence må ikke være dominerende og<br />

bærende elementer i <strong>sport</strong>saktiviteterne.<br />

• Deltagerne i <strong>sport</strong>saktiviteterne har en høj grad af indflydelse og<br />

medbestemmelse på spillet i forhold til regler og indhold. De unge opsætter<br />

mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til refleksion og opmærksomhed<br />

omkring deres egen indsats og rolle i spillet.<br />

• Sportsprojektet sikrer de unge regelmæssig deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteterne<br />

og skaber kontakt mellem unge og voksne.<br />

• Deltagelsen skal være frivillig og ske ofte.<br />

• Der foregår en relativ ligestillet interaktion mellem deltagerne.<br />

• Netværket og kontakten som skabes mellem de deltagerne i <strong>sport</strong>sprojektet<br />

kan betegnes som brobyggende: Åben, udadvendt og på tværs af sociale<br />

skel og skillelinjer.<br />

• Deltagelsen i NGO projektet foregår, ved at deltagerne skal være medlem af<br />

en <strong>sport</strong>sforening og dermed få mulighed for at møde demokratiske værdier<br />

og normer.<br />

• NGO projektet støtter op om at danne en forening omkring deres<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter.<br />

• Sport for alle’ kan styrke demokratiet i kropslig praksis, hvis der udøves<br />

populær <strong>sport</strong>, hvor alle er vindere, og anerkendelse og deltagelse på lige<br />

fod står centralt.<br />

• Sportsprojektet har stor udbredelse og involverer mange i samfundet.<br />

• Der er lokalt ejerskab af projektet.<br />

• Der findes positive evalueringer og undersøgelser af projektet.<br />

De operationaliserede idealkriterier vil enkeltvis eller i par, hvor det er relevant, indlede de følgende<br />

afsnit og blive brugt som analyseredskab på de udvalgte NGO’ers <strong>sport</strong>sprojekter, opfattelser,<br />

tilgang og resultater. Undervejs i analysen af de tre cases vil der blive foretaget en sammenligning<br />

57


og diskussion af, hvilke danske NGO’er, der i højeste grad lever op til de formulerede idealkriterier<br />

og på hvilke områder de forventes at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse med deres <strong>sport</strong>sprojekter. Der<br />

vil til slut være et opsamlende afsnit med en tabel, der på en simpel måde opsummerer og giver et<br />

overblik over hele analysen over svarene på, hvorvidt NGO’erne lever op til idealkriterierne.<br />

Relevant information om casene vil blive inddraget og præsenteret undervejs i analysen.<br />

6.1. Konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

Det følgende afsnit vil analysere de tre NGO’er på idealkriterierne, der omhandler<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse, såsom om unge inddrages i projekterne, om der er fokus på de <strong>voldelige</strong><br />

elementer i <strong>konflikter</strong>, og om konflikt opfattes som en cyklus. Herudover vil der være fokus på<br />

skillelinjer og aktører i konflikten, samt om NGO’erne arbejder efter en DNH tilgang.<br />

6.1.1. Unge deltager i projekterne<br />

Det første kriterium omhandler deltagerne i <strong>sport</strong>sprojekterne, der med fordel bør være unge, da det<br />

ofte er denne gruppe, som er inddraget i konflikt.<br />

• Der arbejdes med og inddrages unge mellem 10-24 år i projektet.<br />

GES beskriver at deres overordnede formål og udviklingsmål er målrettet unge og børn<br />

(projektresumé, 2008). Den gruppe der oftest er inkluderet i GESs projekter er gadebørn og de<br />

beskrives af GES at være 8-15 år. Herudover har GES også fokus på at uddanne assistenttrænere,<br />

der typisk er lidt ældre børn og i et projektforslag sættes alderen til at være 16-20 år. GES omtaler<br />

ofte deres målgruppe som børn, men der er i høj grad også tale om, at GESs projekter inkluderer<br />

unge mennesker i deres <strong>sport</strong>sprojekt.<br />

CCPA målretter ikke deres arbejde specifikt imod en ungegruppe, men definerer ofte at de<br />

deltagende individer på deres fodboldskoler er børn. Aldersgrænsen er 7-12 år, og derfor kan den<br />

ældste del af deres målgruppe betegnes som unge i forhold til ungekriteriet der er 10-24 år. CCPA<br />

bruger retorikken børn om deres målgruppe og først betegnelsen unge i forbindelse med de trænere,<br />

der indgår i projekterne og som Berit kalder for unge mellem 20-30 år. Uanset hvad, kan CCPAs<br />

aktiviteter både fodboldskoler og trænerseminarer siges i en rimelig grad at involvere unge selvom<br />

det ikke er organisationens umiddelbare hensigt.<br />

58


GAM3 tilrettelægger deres projekter specielt med henblik på at indfange unge mennesker. Deres<br />

målgruppe og de som deltager i basketball aktiviteterne er 12-18 år, men der kan også være unge<br />

mellem de frivillige som er tilknyttet som hjælpere til projektet, da deres alder er mellem 25-30 år<br />

udtaler IPA.<br />

Alle tre organisationer inddrager dermed unge i deres aktiviteter enten bevidst eller mindre bevidst.<br />

Dog er GAM3 den eneste af NGO’erne, som målretter sine aktiviteter og fokuserer på at inddrage<br />

unge.<br />

6.1.2. Intervention i præ- og postkonfliktfasen<br />

I diskussion om afklaring af begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse blev det fastlagt, at <strong>konflikter</strong> med fordel<br />

kan opfattes som cyklusser, og at <strong>forebygge</strong>lsen af <strong>konflikter</strong> kan ske både før og efter konfliktens<br />

udbrud eller gentagelse. Endvidere er det blevet fastlagt, at det er <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>, der skal<br />

<strong>forebygge</strong>s, og ikke konflikt generelt. Idealkriterierne lyder:<br />

• Konflikt<strong>forebygge</strong>lse er en indsats, der kan sættes ind i både præ-og postkonfliktfasen i<br />

samfund, hvor der har fundet konflikt sted.<br />

• NGO’en og projektet arbejder for at konfliktsituationer ikke nødvendigvis skal elimineres,<br />

men ikke bliver voldelig.<br />

Umiddelbart synes alle tre NGO’er i høj grad at leve op til kriteriet om at arbejde i samfund, hvor<br />

der allerede har fundet voldelig konflikt sted. CCPA arbejder på Balkan i det berørte postkonflikt<br />

samfund, hvor der har været borgerkrig. GAM3 har projekter i Libanon, hvor der har fundet<br />

konflikt sted på en eller flere måder. I Libanon er der ikke kommet den samme permanente løsning<br />

eller fredsaftaler på plads i forhold til <strong>konflikter</strong>ne, som der er på Balkan. I Afghanistan opleves der<br />

fortsat også stor uro, især i den sydlige del af landet. Dermed er der stor sandsynlighed for at<br />

GAM3s og GESs indsatser også finder sted i en prækonflikt fase.<br />

NGO’erne udtrykker forskellige tilgange til, hvordan de i deres arbejde opfatter <strong>konflikter</strong> og om de<br />

fokuserer på det <strong>voldelige</strong> element i <strong>konflikter</strong> eller ej.<br />

CCPA bruger i udgangspunktet ikke begrebet konflikt<strong>forebygge</strong>lse i deres arbejde, men i stedet<br />

begreberne forsoning og fredsskabelse (CCPA, 2007a). Dermed synes deres opfattelse af hvilke<br />

59


<strong>konflikter</strong> deres projekter skal forholde sig til i fremtiden også svagere, da freds og<br />

forsoningsarbejde har fokus bagud på allerede overståede <strong>konflikter</strong>. Undervejs i interviewet og den<br />

opståede diskussion af konfliktforløb fastslår IPA gentagende gange, at det for det internationale<br />

samfund gælder om at: ”..det gælder om for os at få volden ud af konflikten og få den taget ned på et niveau, hvor<br />

vi kan handle om den”. Dette kobler IPA midlertidig ikke på noget tidspunkt i interviewet sammen med<br />

CCPAs indsatser. IPB derimod udtaler, at CCPA er inde i den proces efter konflikten, hvor der sker<br />

en reintegrering. CCPA kan ikke forhindre bomber, men forhale dem ved at gå ind og skabe dialog.<br />

Under interviewet i en diskussion af organisationens arbejde er der mellem de to interviewede<br />

medarbejdere i CCPA forskellige opfattelser af, hvorvidt CCPAs arbejde kan være med til at<br />

<strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong> og hvordan <strong>konflikter</strong> skal opfattes 10 . IPA argumenterer og demonstrerer på en<br />

medbragt konfliktkurve, at CCPAs arbejde og muligheder for at påvirke samfundet først finder sted<br />

i postkonflikt fasen. IPA’s argumentation og opfattelse af konflikt tyder derfor på, at IPA har en<br />

liniær opfattelse af konflikt og at CCPA med sin indsats ifølge IPA ikke har mulighed for at gøre<br />

noget i prækonflikt fasen og dermed være med til at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>. IPA udtaler også direkte<br />

at: ”…hvad kan idrætten gøre som ‘conflict prevention`, så vil jeg gå tilbage og sige at vi kan ikke gøre særlig meget.”<br />

Den anden interviewperson hos CCPA, IPB har en anden opfattelse af konflikt. IPB mener ikke,<br />

at en konflikt bare forsvinder eller dør, men den vil altid ligge et eller andet sted latent. IPBs<br />

forklaring af organisationens arbejde, tyder på at hun har en opfattelse af, at <strong>konflikter</strong> er cykliske<br />

og at en fredsskabende indsats også kan være konflikt<strong>forebygge</strong>nde, hvilket idealkriteriet også<br />

foreskriver. IPB udtaler:<br />

” … på Balkan hvor vi er inde efter at den væbnede konflikt er ovre og der er forhandlet en løsning på<br />

plads, så er alle jo godt klar over, når alt militæret er væk og alle våbene er væk, så starter alle de sociale<br />

processer om at prøve at reintegrere igen…. Og der mener jeg, at vi er inde i den proces, hvor der sker en<br />

reintegrering efter konflikten, men den er jo ikke væk konflikten. Så det jeg mener vi kan være med til ja,<br />

vi kan ikke forhindre bomber, vi kan bedste fald forhale, men det jeg mener vi gør ved at gå ind og<br />

<strong>forebygge</strong>”<br />

Med henvisning til idealkriteriet, der definerer at konflikt<strong>forebygge</strong>lse finder sted i præ-og<br />

postkonfliktfaserne og også indgår i fredsskabelse, vil et arbejde for fredsskabelse dermed også<br />

implicit indeholde et arbejde for konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Dermed kan CCPAs freds- og<br />

10 De interviewede medarbejdere på CCPA vil blive betegnet som henholdsvis IP1, IP2 og IP3<br />

60


forsoningsarbejde også teknisk set karakteriseres som konflikt<strong>forebygge</strong>nde selvom organisationen<br />

ikke bruger betegnelsen og i diskussionen heller ikke udviste enighed om, hvordan og hvorfor deres<br />

arbejde også kan karakteriseres som dette.<br />

I GAM3s rapporter om organisationens aktiviteter i Libanon findes der forskellige<br />

formålsbeskrivelser, såsom at opbygge og udvikle civilsamfundet og give ungdommen<br />

handlekompetence, men også konflikt<strong>forebygge</strong>lse nævnes som et af formålene for organisationens<br />

aktiviteter (GAM3, 2007a). Den overordnede vision for organisationen er:<br />

“ GAM3s vision is to make urban <strong>sport</strong>s and cultural activities available to everyone in order to empower<br />

youth and prevent conflict and marginalization. In pursuing this GAM3 aims to become the leading<br />

global facilitator in the field” (GAM3 hjemmeside, 2008)<br />

I GAM3s nyligt udgivne basketball kompendium står der endvidere at: ”The aim of conflict prevention is<br />

to avoid the violent escalation of a disagreement” (GAM3, 2008). Endvidere at GAM3s aktiviteter har som<br />

formål at støtte og facilitere interaktion og dialog mellem samfund, mennesker og kulturer, der<br />

befinder sig i en åben eller undertrykt konflikt situation. Det beskrives endvidere at formålet med<br />

GAM3 er, at modarbejde konfliktsituationer og skabe et forum for børn og unge der er påvirket a<br />

konflikt, hvilket kan bidrage til at reducere aggression eller spændinger (GAM3, 2008). GAM3<br />

synes dermed i høj grad at være bevidste om, at det er det <strong>voldelige</strong> i <strong>konflikter</strong> der skal være fokus<br />

på.<br />

I et interview med en medarbejder fra GAM3, der her vil være betegnet som IPA, forklarer IPA at,<br />

GAM3 opfatter deres arbejde som konflikt<strong>forebygge</strong>nde. Herudover tilføjer IPA også, at deres<br />

arbejde kan opfattes som forsoning for: ”hvis du <strong>forebygge</strong>r en konflikt, så er det bare at forsoningen sker og<br />

konflikten ikke springer op igen”. Dette viser en umiddelbar god forståelse for at arbejdet med<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse også kan foregå efter konflikten har fundet sted og samtidig være et<br />

forsoningsarbejde. Dog mener IPA også, at forsoning kan betyde, at man mere aktivt går ind og<br />

stopper konflikten, hvilket ikke er det de gør. Dermed synes der at være lidt usikkerhed om, hvad<br />

deres arbejde i forhold til <strong>konflikter</strong> egentlig vil. Med udtrykket ‘at <strong>konflikter</strong> kan springe op igen`,<br />

udtrykker IPA forståelse for, at <strong>konflikter</strong> kan komme igen og igen, hvilket viser hen til den<br />

cykliske forståelse af <strong>konflikter</strong>. Denne opfattelse af, at deres arbejde både foregår før og efter<br />

konflikten med <strong>forebygge</strong>lse og forsoning på én gang synes oplagt i tilfælde med<br />

konfliktmuligheder i Libanon, der er sværere at indplacere i en konfliktcyklus da der er flere<br />

61


forskellige <strong>konflikter</strong> på spil der ofte har mindre udsving, end eksempelvis krigen på Balkan, der<br />

også blev afsluttet med fredsaftaler og dermed synes at gennemgå konfliktcyklussen mere tydeligt.<br />

GES synes derimod at ikke at forholde sig nærmere til konfliktaspektet. I GESs status og<br />

evalueringsrapporter nævnes der i de overordnede formålsbeskrivelser af projekterne ikke et arbejde<br />

for fred. Dog indgår betegnelsen konfliktløsning i stedet både i strategien for projektet 2004-2006<br />

og nævnes som en af de prioriterede ’life skills’ eller livsegenskaber man ønsker at give børn og<br />

unge. Endvidere i GESs Operations Dagsværks forslag beskrives det, at konfliktløsning er en af de<br />

komponenter, der skal bruges for at opnå målet om at give afghanske børn og unge mulighed for at<br />

præge deres eget liv og opbygge fundamentale demokratiske kompetencer (GES, 2007a).<br />

I interviewet med et bestyrelsesmedlem af GES, der her vil blive betegnet som IPM, fortæller IPM<br />

om, hvordan de fra organisationens første projekt for gadebørnene har arbejdet med at få volden<br />

eller hårdheden ud af <strong>sport</strong>, som foregik børnene imellem, når de trænede. IPM fortæller, at GES i<br />

starten havde en aktivitet der decideret hed konflikthåndtering, men nu er GESs bidrag til at<br />

<strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong> noget der skal forstås igennem den læring og udvikling af mennesker<br />

projekterne bidrager til. IPM udtaler:<br />

” På en eller anden måde ser jeg det som noget der forhindrer <strong>konflikter</strong>. Jeg ser det som at vores metoder<br />

til konfliktløsning er at arbejde med læring og udvikling af mennesker gennem idrætten. Det er ikke<br />

sådan at vi siger i dag skal vi arbejde med konfliktløsning men det er egentlig det vi gør når vi arbejder<br />

med læring”<br />

Det kan konkluderes, at både GES og GAM3 i en vis grad fokuserer på at modvirke det <strong>voldelige</strong><br />

element i <strong>konflikter</strong>. De tre NGO´er arbejder endvidere alle i postkonflikt samfund, men der synes<br />

generelt at være en vis uklarhed og inkonsistens i forhold til en mere kontinuerlig beskrivelse og<br />

betegnelse af organisationernes arbejde i forhold til konfliktaspektet samt hvordan og hvor ofte de<br />

bruger konfliktbetegnelserne om deres arbejde. Oftest bruges betegnelsen konflikt<strong>forebygge</strong>lse ikke<br />

om arbejdet, da der måske ikke findes indsigt i begrebet, og man derfor ikke er helt er klar over at<br />

begrebet kan defineres bredt og egentlig også kan siges at indeholde andre former for<br />

konfliktarbejde såsom konfliktløsning, forsonings-og fredsarbejde. GAM3 er midlertidig den<br />

organisation der klarest udtrykker at deres <strong>sport</strong>sprojekter kan bidrage til arbejdet med at <strong>forebygge</strong><br />

<strong>konflikter</strong>.<br />

62


6.1.3. Skillelinjer og indsats for aktør og struktur i konflikten<br />

De næste to idealkomponenter koncentrerer sig om de elementer i konflikt<strong>forebygge</strong>lse, der findes i<br />

forhold til aktør og struktur.<br />

• Der arbejdes med og inddrages unge individer, som har været indblandet eller potentielt kan<br />

blive indblandet i konflikt.<br />

• Man kan arbejde strukturelt med konflikt<strong>forebygge</strong>lse ved at inddrage individer som kan<br />

siges at repræsentere grupper som befinder sig på hver deres side af en skillelinje der enten<br />

er social, økonomisk eller politisk.<br />

For at kunne undersøge om NGO’erne og deres projekter lever op til de opstillede kriterier, er det<br />

vigtigt med en kort præsentation af konfliktens parter og skillelinjer.<br />

I Kabul, Afghanistan har de over 20 års borgerkrig bestået af Talebanernes undertrykkelse og landet<br />

står i dag overfor massive fattigdomsproblemer landet beskriver udenrigsministeriet. Landet oplever<br />

mange problemer, og der er lang vej endnu før Afghanistan kan siges, at være et fungerende<br />

retssamfund for afghanernes rettigheder overtrædes til stadighed over hele Afghanistan og ofte uden<br />

konsekvens for overtræderne. Udnyttelse og undertrykkelse af kvinder, vold og kidnapninger,<br />

jordstridigheder, vilkårlige fængslinger og magtmisbrug udgør blot nogen af de fortsatte problemer<br />

(Udenrigsministeriet, 2008c). Borgerkrigen kan således ses som medvirkende til at skabe<br />

strukturelle årsager til konflikt og med dannelsen af mange forskellige skillelinjer.<br />

Som det ses i tidligere afsnit, arbejder GES primært med, uddannelse af børn og unge herunder<br />

oplæring og information om konfliktløsning. GESs projekter fokuserer primært på konfliktløsning<br />

for individer, og det tyder ikke på, at GES i særlig grad arbejder med eller forholder sig konkret til<br />

de mere strukturelle <strong>konflikter</strong> i samfundet i det daglige arbejde. Materialet om GES og IPMs<br />

udtalelser om organisationens arbejde viser, at det opfattes som et vigtigt mål at give deltagerne i<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne individuelle egenskaber såsom konfliktløsning. GES bidrager således til at<br />

<strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong> mellem børnene og det sker ifølge IPM som en afledt effekt af GESs arbejde<br />

med <strong>sport</strong>en.<br />

GES forholder sig til skillelinjer i det afghanske samfund, når deltagerne i GESs <strong>sport</strong>saktiviteter,<br />

deltager i stævner med børn fra eksempelvis andre formelle skoler og fra andre sociale grupper af<br />

63


det afghanske samfund. Til stævnerne skabes der kontakt mellem gadebørn og børn fra andre dele<br />

af samfundet. IPM beskriver, at gadebørn er det ‘laveste af det laveste` og at penge og uddannelse<br />

giver status i Afghanistan. Derfor arbejder GES på tværs af de sociale skillelinjer til disse stævner,<br />

hvor IPM også udtaler at her: ”har man tænkt det med konflikt igennem”. IPM giver dog ingen konkrete<br />

eksempler på dette. Herudover nævner IPM også, hvordan de ved at undervise kvindelige<br />

idrætslærere og give opbakning til kvindelig idrætsudøvelse arbejder med den skillelinje, der<br />

eksisterer mellem kønnene. En skillelinje, der er relevant. i og med IPM fortæller om afghanske<br />

kvinder, der er blevet truet af mænd, fordi de dyrker <strong>sport</strong>, hvilket viser kvindernes undertrykte<br />

status i det afghanske samfund.<br />

Disse sociale skillelinjer GES arbejder med har dog ikke tidligere skabt tydelige længerevarende<br />

<strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> i samfundet. Da konflikt<strong>forebygge</strong>lse tidligere er defineret som værende en<br />

indsats i situationer, hvor der allerede har foregået <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>, kan det diskuteres om GES<br />

indsats på området med konfliktløsning er rettet mod de rigtige grupper i samfundet.<br />

GAM3 præsenterer sig selv som en organisation, der arbejder med gadebasketball på tværs af<br />

sociale skel for flygtninge og udsatte unge i Libanon. Kort fortalt er Libanons situation, at landets<br />

største potentielle <strong>konflikter</strong> gælder spørgsmålet om afvæbning af Hizbollah og de væbnede<br />

palæstinensiske grupper samt spørgsmålet om forholdet til Syrien. Der bor ca. 405.000 registrerede<br />

palæstinensiske flygtninge i Libanon og godt halvdelen er bosat i flygtningelejre under<br />

utilfredsstillende forhold, mens resten er enten emigreret eller bor uden for lejrene. De har ingen<br />

borgerlige rettigheder og er kun i meget begrænset udstrækning integreret i samfundet i modsætning<br />

til situationen i de fleste andre arabiske lande (Udenrigsministeriets 2008b).<br />

Endvidere er samfundet præget af mange forskellige grupperinger, der er repræsenteret i det<br />

demokratiske system. En af hoved<strong>konflikter</strong>ne er mellem den nuværende regering, der er<br />

overvejende sunnimuslimsk og så gruppen Hizbollah der er overvejende shiamuslimsk, der er<br />

grupper som kæmper om magt og indflydelse.<br />

GAM3 arbejder i Beirut i Libanon og Cairo i Egypten. I Libanon arbejder GAM3 med de etniske<br />

sektoriske skel som er i samfundet ved at give flygtninge adgang til basketball på lige fod med<br />

libanesere, samt ved at vise at piger kan deltage i <strong>sport</strong>saktiviteter på lige fod med drenge. Derfor<br />

64


arbejder GAM3 med flere sociale skillelinjer både religiøse, politiske og skillelinjer i forhold til<br />

kønsproblematikken. GAM3 <strong>sport</strong>sprojekter, der har kørt fra marts 2008, inddrager fire udvalgte<br />

områder i Beirut, hvor der foregår GAM3 aktiviteter zonetræning samt de såkaldte ’battles’ en gang<br />

om måneden, hvor alle mødes. De fire områder er to sunnimuslimske områder, hvor der kommer<br />

mange palæstinensere fra en flygtningelejr, et shiamuslimsk Hizbollah styret område og et armensk<br />

område. GAM3 synes derfor i en vis grad at arbejde med individer, som repræsenterer forskellige<br />

grupper, der potentielt er i konflikt med hinanden. Det tyder ikke på, at de individer som deltager i<br />

GAM3 projekterne har været indblandet i <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>.<br />

CCPA arbejder med freds-og forsoningsarbejde ved at arbejde med de etniske skillelinjer, der<br />

inddelte konfliktens parter som modstandere under krigen på Balkan. I forbundsrepublikken<br />

Jugoslavien herskede der igennem længere tid frem til 1991 indre spændinger og forskelle mellem<br />

de etniske grupper af religiøs, kulturel, social og økonomisk art. Dette resulterede i borgerkrigen på<br />

Balkan fra 1991-1995. Under borgerkrigen var modstanderne kroater og slovenere på den ene side<br />

og serbere og andre etniske grupper på den anden. Endvidere stod serbere og kosovo-albanere også<br />

overfor hinanden (Udenrigsministeriet, 2008a).<br />

Rollen og funktionen af fodboldskolerne er udover at forbedre den demokratiske adfærd især at<br />

bringe mennesker sammen på tværs af de etniske skillelinjer (CCPA hjemmeside, 2008). For at<br />

sikre at børn og unge fra hver deres etniske gruppe kommer på fodboldskole sammen, og at de<br />

lokale arrangører også fra hver deres side af skillelinjen kommer til at arbejde sammen har CCPA<br />

introduceret et koncept, der kaldes ‘Twin City`. I starten arbejdede organisationen kun med, at et<br />

bestemt antal børn og unge fra hver etnisk gruppe i projektområdet skulle være repræsenteret.<br />

‘Twin City` tilgangen går ud på at minimum to kommuner og tre lokale fodboldklubber fra etnisk<br />

eller social forskellige lokalsamfund sammen skal organisere ’Open Fun Football Schools’ (herefter<br />

OFFS) sammen (CCPA, 2007: 25). Endvidere skal mindst 25 % af de deltagende børn eller unge<br />

være kvinder. Således arbejder CCPA med skillelinjer både mellem køn og etniske grupper. Med<br />

‘Twin City` konceptet sikres det, at CCPA arbejder på tværs af skillelinjer i samfundet både i<br />

forhold til etnicitet, social ulighed og kønsaspektet.<br />

CCPAs arbejder sigter hovedsagligt på at inddrage etniske skillelinjer og arbejde på tværs af sociale<br />

strukturer mellem befolkningsgrupper. Der er ikke så stort et fokus på at arbejde direkte med<br />

65


individerne selv, selvom det er en naturlig afledt effekt af at inddrage børn og unge i<br />

fodboldskolerne og hele konceptet.<br />

Hvis man gerne vil bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse, er det nødvendigt, at man bliver bevidst om,<br />

hvordan projektet forholder sig til de <strong>konflikter</strong> og skillelinjer, der er i området/landet, og at der<br />

sker en identifikation af de aktører og strukturer, der spiller en rolle i konflikten, og muligvis udgør<br />

konfliktens skillelinjer.<br />

De tre NGO’er arbejder med forskellige skillelinjer i samfundet, hvor CCPA har det største fokus<br />

på strukturelle forhold såsom etniske skillelinjer og mindre på det enkelte individ og voldelig<br />

adfærd. CCPA kan dermed siges i rimelig høj grad at leve op til analysemodellens kriterier for<br />

hvilke overvejelser og komponenter post og prækonflikt arbejde bør indeholde. Især lever deres<br />

projekter i høj grad op til at arbejde med både aktør og struktur i samfundet, men også at<br />

projekterne tager afsæt i og har som mål at arbejde på tværs af de skillelinjer, der har været fremme<br />

under konflikten. GES derimod har i høj grad fokus på individet og vold, og meget lidt på individer<br />

som repræsenterer forskellige grupper i tidligere <strong>konflikter</strong>. GAM3 har fokus på flygtninge,<br />

forskellige religiøse og etniske grupper samt piger som repræsentanter for sociale skillelinjer,<br />

hvilket er grupper der repræsenterer tidligere <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> mellem hinanden.<br />

6.1.4. En konfliktsensitiv tilgang til implementering af <strong>sport</strong>sprojekter<br />

Følgende afsnit vil analysere, om NGO’ernes praktiske implementering af <strong>sport</strong>sprojekterne<br />

benytter sig af en DNH tilgang, der kan sikre at projekterne ikke gør skade eller styrker en eventuel<br />

konflikt i de samfund, hvor der arbejdes.<br />

• Der bruges elementer fra en DNH tilgang, når projekter skal udarbejdes eller evalueres.<br />

CCPA arbejder ikke med en DNH tilgang eller nogen anden konfliktsensitiv tilgang i deres<br />

projekter. De foretager heller ikke konfliktanalyser udtaler både IPL og IPB under interviewet. På<br />

CCPAs hjemmeside eller i interne og eksterne rapporter og artikler beskrives det heller ikke på<br />

noget tidspunkt, at organisationen bruger en konfliktsensitiv tilgang i deres arbejde i postkonflikt<br />

områder. Både IPB og IPL siger om DNH tilgangen, at man med den ikke får gjort noget. IPB<br />

udtaler at: ”man har bare ikke gjort skade, men man har ikke udrettet noget”. De forstår DNH som en passiv,<br />

handlingsløs og ambitionsløs tilgang, der ikke kan udrette noget. Endvidere udtaler de, at DNH har<br />

66


et alt for stort fokus på donoren, og der bliver ikke tænkt på det samfund, og de folk det hele drejer<br />

sig om. Dette skyldes ifølge CCPA at DNH tilgangen har fokus på, at donoren ikke skal gøre noget<br />

galt og ikke må tabe ansigt, men som der bliver udtrykt i interviewet, er holdningen hos CCPA at<br />

man må investere noget for at kunne ændre noget. Dermed synes både IPL og IPB at være ret<br />

afvisende overfor selve DNH tilgangen men også overfor konfliktanalyser generelt, hvortil IPB<br />

udtaler, at man jo aldrig kan vide, hvad der sker, før man har prøvet det. Dog nævner IPL i denne<br />

diskussion flere gange, at CCPA selvfølgelig interesserer sig for at skabe en balance i tingene når<br />

deres projekter implementeres, uden at CCPA kommer nærmere ind på, hvad denne balance består<br />

af. Balancen kan tolkes, som det at ingen part eller gruppe, der har deltaget i en tidligere konflikt<br />

bliver favoriseret eller forfordelt i CCPAs projekter.<br />

I DNH tilgangen beskrives det, at man skal identificere ‘connectors` og ‘dividers`. Her kan fodbold<br />

som er hovedingrediens i CCPAs projekter identificeres som en ‘connector`. Fodboldspillet har en<br />

værdi og befolkningens interesse, som positivt går på tværs af skillelinjer på Balkan. Man kan<br />

derfor argumentere, at CCPA allerede ubevidst bruger noget fra DNH tilgangen, men der finder<br />

ikke nogen systematisk og bevidst konflikt sensitiv tilgang sted under udformningen og<br />

implementering af CCPA projekter. Dermed kan deres arbejde risikere at være mindre effektivt end<br />

muligt og endda gøre skade.<br />

Hos CCPA, som hos de to andre NGO’er, bruges der lokale medarbejdere. Disse medarbejdere kan<br />

ses som en forlænget føler for, om projektet på nogen måde styrker nogle ‘dividers` i områderne, og<br />

her kan de lokale medarbejdere handle og styre udenom eller igennem konfliktsensitive<br />

arbejdsforhold eller videreformidle informationen til hovedkontorerne.<br />

GES bruger ikke DNH tilgang eller anden form for konfliktsensitiv tilgang til udarbejdelse eller<br />

evaluering af deres projekter. IPM nævner at nogle har været på kurser og læst om girafsprog, men<br />

der findes ingen generel indarbejdet DNH eller konfliktsensitiv tilgang.<br />

GAM3 bruger ingen konfliktsensitiv tilgang i forhold til deres projekter. IPA udtaler: ” Projektet er<br />

baseret på en idé om at det ikke kan gøre skade”. IPA understreger, at GAM3 force er, at de har lokale<br />

samarbejdspartnere og projektlederen bor i Libanon og taler arabisk og har med gode<br />

fingerfornemmelser for, hvad de kan gøre og ikke kan gøre. Endvidere har de lokale partnere været<br />

67


inde over den nye strategi udtaler IPA: Sammen med viden fra pilotprojektet, en tiltro til den lokale<br />

projektleder i Libanon, mener IPA ikke, at GAM3 aktiviteterne gør nogen skade. Dermed kan siges<br />

at konflikttilgangen hos GAM3 ligesom hos CCPA bygger på medarbejdernes vurderinger og tillid<br />

til at lokale partnere medarbejdere har fornemmelse for konfliktsituationerne.<br />

Det er en fjern tanke for både CCPA, GAM3 og GES, at deres projekter skulle kunne gøre nogen<br />

skade, siden det handler om børn og unge, som har det sjovt. Ingen af de tre organisationer bruger<br />

derfor DNH tilgangen i deres projekter.<br />

6.2. Sportsaktiviteter<br />

Det er blevet diskuteret og bevist, at hvis <strong>sport</strong> organiseres efter konceptet ’Sport for alle’, kan <strong>sport</strong><br />

bruges som et socialt redskab til at skabe social og menneskelig udvikling og forandring. I ’Sport<br />

for alle’ er konkurrenceelementet nedtonet, og det er vigtigt at være yderligere opmærksom på for<br />

<strong>sport</strong> kan ligefrem være konfliktforstærkende, hvis der indgår en høj grad af konkurrence, og der er<br />

mange tilskuere.<br />

6.2.1. ’Sport for alle’<br />

Følgende afsnit vil derfor analysere indholdet af NGO’ernes <strong>sport</strong>sprojekter ved hjælp af<br />

kriterierne:<br />

• NGO’en bygger sine <strong>sport</strong>sprojekter på ‘Sport for alle’ konceptet.<br />

• Mange tilskuere og stor grad af konkurrence må ikke være dominerende og bærende<br />

elementer i <strong>sport</strong>saktiviteterne.<br />

GAM3 har et <strong>sport</strong>sprojekt, der handler om gadebasketball og gadekultur i Libanon (GAM3<br />

hjemmeside, 2008). CCPA bruger fodbold efter hvad de kalder et ’fun football’ koncept (CCPA<br />

hjemmeside, 2008). GES bruger flere forskellige <strong>sport</strong>sgrene såsom fodbold, volley, basketball,<br />

judo, gymnastik og lege i deres <strong>sport</strong>sprojekter i Kabul ud fra en strategi om uddannelse gennem<br />

idræt (GES hjemmeside, 2008).<br />

De tre NGO’er kan i høj grad siges at arbejde med ‘Sport for alle’ konceptet i deres forskellige<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter og projekter. Fælles for organisationerne og deres <strong>sport</strong>sprojekter er først og<br />

fremmest, at det centrale for <strong>sport</strong>saktiviteterne er social interaktion, med leg og hold<strong>sport</strong> som den<br />

68


primære måde at udforme <strong>sport</strong>saktiviteterne på. Herudover arbejder ingen af NGO’erne med at<br />

udvikle talenter. Formålet er ikke, at deltagerne skal trænes med henblik på at få mulighed for en<br />

professionel karriere. NGO’erne arbejder heller ikke for at skabe vindere som i eliteidræt, men der<br />

er hos alle tre organisationer vægt på, at alle skal kunne deltage i <strong>sport</strong>saktiviteterne uanset den<br />

sociale baggrund, køn eller race. Det er derimod et mål for organisationerne at få forskellige<br />

grupper til at deltage og interagere i <strong>sport</strong>saktiviteterne, hvilket der blev analyseret i afsnit 6.1, og<br />

som vil blive analyseret grundigere senere i kapitlet.<br />

CCPAs fodboldskoler tager udgangspunkt i DBU (Dansk Boldspils Unions) fodboldskolekoncept.<br />

CCPA kalder det for ’Open Fun Football Schools’ (herefter OFFS eller fodboldskole), og her er<br />

legen med bolden og glæden ved at spille i fokus og ikke resultater, scoren og niveauet. Endvidere<br />

er formålet at promovere græsrodsfodbold for alle (CCPA, 2007, Levinsen, 2000). GES viser både<br />

på deres hjemmeside og i rapporter at alle deres <strong>sport</strong>saktiviteter skal tage udgangspunkt i ’Sport for<br />

alle’.<br />

GAM3 erklærer, at urban<strong>sport</strong> og kulturelle aktiviteter skal være tilgængelig for alle. GAM3<br />

formulerer, at konceptet ‘Sport for alle’ direkte er et af organisationens formål, hvilket ses i det<br />

organisationen kalder ’11 gode grunde’: ”GAM3 uses a <strong>sport</strong>-for-all philosophy to inspire more young people<br />

to get engaged in a healthy and active life style” (GAM3 hjemmeside, 2008). Endvidere tilkendegiver GAM3 at<br />

tage udgangspunkt i konceptet ‘Sport for alle’, da de i deres strategi for basketballprojektet i<br />

Mellemøsten 2008-2009 erklærer, at de vil åbne døren til <strong>sport</strong> for unge som sjældent er medlem af<br />

en <strong>sport</strong>sklub, altså gøre <strong>sport</strong>saktiviteterne inklusive og åbne overfor alle. En af strategierne<br />

GAM3 bruger for at indfri dette mål er at arrangere træning i områder eller ’zoner’, som GAM3<br />

kalder det, ude i lokalområderne der hvor de marginaliserede grupper i Beirut bor. Da det er disse<br />

grupper, som GAM3 prøver at aktivere, gør det en stor forskel at træningen bliver arrangeret der<br />

hvor de unge bor, da det gør det meget nemmere for alle og nye interesserede at deltage i<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne (GAM3, 2007a).<br />

Sport for all konceptet går som før beskrevet ud på at inkludere alle og gøre alle til vindere, hvilket<br />

også har vist sig at være et bærende koncept for de tre NGO’ers aktiviteter. I forlængelse heraf er<br />

det spændende at diskutere, hvor stor en rolle konkurrence og tilskuere spiller for de tre NGO’ers<br />

69


<strong>sport</strong>saktiviteter med henblik på om konkurrencen og tilskuere spiller så stor en rolle, at der er<br />

potentiale for at <strong>sport</strong>saktiviteterne bliver konfliktforstærkende.<br />

Hverken CCPA eller GES bruger midlertidig <strong>sport</strong>sgrenene på en traditionel måde, hvor de træner<br />

deltagernes eller et holds færdigheder såsom teknik, taktik og fysik for at gøre deltagerne stærke til<br />

kamp og forøge chancerne for at vinde. Dette gælder dog ikke for GAM3s <strong>sport</strong>saktiviteter, og de<br />

synes at adskille sig fra CCPA og GES, hvilket vil blive yderligere analyseret. Først vil der blive set<br />

nærmere på CCPAs og GES’s <strong>sport</strong>saktiviteter.<br />

CCPAs OFFS har ikke konkurrence som et væsentligt element. GES beskriver, at de anvender idræt<br />

instrumentelt til at give børn og unge en række afgørende sociale kompetencer og livs egenskaber<br />

(’life skills’) (GES, 2005). Dette nedtoner <strong>sport</strong>ens traditionelle dominerende formål, der går ud på<br />

at dyste og konkurrere imod hinanden. Konkurrence kan dog godt indgå som et element i<br />

forskellige <strong>sport</strong>saktiviteter hos både CCPA og GES og udelades ikke helt, men det er ikke et<br />

bærende element for organisationernes <strong>sport</strong>saktiviteter. I CPPA accepterer man, at konkurrence<br />

kan være et element i <strong>sport</strong>saktiviteterne. IPH nævner, at det kan indgå som en del af aktiviteten på<br />

visse stationer i fodboldskolerne eksempelvis i stafetter. CCPA arrangerer ikke fodboldkampe med<br />

to hold, som spiller mod hinanden. IPH fortæller om en episode i Kaukasus, hvor deltagerne efter<br />

CCPAs formelle <strong>sport</strong>saktiviteter var overstået fik lov til at arrangere en fodboldkamp mellem<br />

deltagere fra Georgien på den ene side og deltagere fra Aserbajdsjan på den anden. IPH fortæller, at<br />

der under kampen opstod et kæmpe skænderi pga. tvivl om en linjedommers kendelse, hvilket<br />

resulterede i at linjedommeren blev verbalt overfuset og som konsekvens heraf forlod kampen og<br />

blev ret ked af det. IPH fortæller, at IPH efterfølgende blev nød til at give spillerne en meget stor<br />

skideballe, fordi kampen ikke var forløbet ordentligt og dermed ikke i CCPAs ånd. Dette eksempel<br />

viser ikke CCPAs normale praksis, men kan tjene som en empirisk understøttelse af teorien om at<br />

høj grad af konkurrence kan risikere at bidrage til, at <strong>konflikter</strong> opstår. I dette tilfælde var det dog<br />

udelukkende en verbal og ikke voldelig konflikt, men dog en konflikt omkring en dommerkendelse.<br />

Især dommerkendelser har stor betydning for udøvere, der deltager i et meget konkurrencebetonet<br />

spil.<br />

GES har i modsætning til CCPA været med til at arrangere stævner, med deres gadecenter og andre<br />

skoler i Kabul, hvor der har været hold som har stillet op og konkurreret imod hinanden i forskellige<br />

70


discipliner. Således nævner IPM, at konkurrence spiller en rolle i deres <strong>sport</strong>saktiviteter, da det er<br />

efterspurgt og en motivationsfaktor for de afghanere, som deltager i <strong>sport</strong>saktiviteterne. IPM<br />

uddyber med, at en af opgaverne for GES er at sørge for der bliver konkurreret på en ordentlig<br />

måde og at rammerne for, hvordan man konkurrerer sammen er gjort klare fra starten. GES har ikke<br />

oplevet nogle <strong>konflikter</strong> i forbindelse med deres <strong>sport</strong>saktiviteter, men disse turneringer og stævner<br />

er også aktiviteter, GES sjældent arrangerer.<br />

Konkurrenceelementet spiller en anden rolle for GAM3 end for GES og CCPA. GAM3 basketball<br />

aktiviteter i Libanon er bygget op omkring de samme tre grundelementer som findes for aktivite-<br />

terne i Danmark: 1) Ugentlige træning i bestemte lokalområder også kaldet zoner, 2) månedlige<br />

turneringer i forskellige GAM3 zoner eller en-dags begivenheder eller heldagstræninger også kaldet<br />

’Camps’, 3) En afsluttende begivenhed i slutningen af sæsonen, kaldet ’Finals’ , hvor deltagerne fra<br />

alle de forskellige lokale træningssteder konkurrerer imod hinanden (GAM3, 2007).<br />

At have turneringer med konkurrencer mellem de forskellige lokale zoner centralt i projektet synes<br />

at give konkurrenceelementet en fremtrædende plads i <strong>sport</strong>saktiviteterne. Således beskrives det af<br />

GAM3 selv, at i GAM3 ’Finals’ handler det blandt andet for holdene om at vinde og om evner og<br />

præstation (GAM3 hjemmeside, 2008). Til ’Finals’ i Beirut juni 2008, er der således en præmie<br />

bestående af en rejse til Danmark til det pigehold og drengehold som vinder. En begivenhed GAM3<br />

kalder for ’Players Exchange’. Rejserne forklarer IPA fungerer som gulerødder og motivation for<br />

deltagerne i ’Finals’.<br />

Herudover beskrives det i GAM3s Basketball kompendium, at konkurrence kan indgå som<br />

motivation for at spilleren sætter sig mål og kan opleve og følge sin egen personlige udvikling.<br />

GAM3 beskriver det således:<br />

“Using competitive drills, children and young people can experience success and achievement on several<br />

levels; by competing against themselves the players will experience an improvement in their basketball<br />

skills. This personal progress can be visualized and further promoted by making schemes keeping track<br />

of scores made during certain drills. In this sense, competition can motivate the players to set individual<br />

goals and in achieving these. A sense of achievement directly increases self-esteem. Thus, competition,<br />

when applied in the right manner, is a strong tool in creating a positive self-image, which helps accepting<br />

others as well” (GAM3, 2008).<br />

Således spiller konkurrenceelementet en betydelig rolle i GAM3s aktiviteter, men som<br />

organisationen beskriver i ovenstående, så skal konkurrence bruges på en rigtig måde for at være et<br />

71


konstruktivt redskab. GAM3s brug af konkurrence fungerer i sammenhæng med en masse andre<br />

elementer såsom fairplay, tillid, opførsel, samarbejde, anerkendelse og kreativitet i den ugentlige<br />

zonetræning og synes derfor ikke at være det dominerende eller bærende element i <strong>sport</strong>saktiviteten.<br />

Træningen går heller ikke ud på, at to hold spiller mod hinanden kontinuerligt. At to hold mødes<br />

sker i ’Camps’ og ’Finals’ og her spiller andre ting såsom musik og DJ ’kampe’ en stor rolle og<br />

afleder, at der udelukkende er fokus på vindere eller tabere af <strong>sport</strong>saktiviteterne. Dermed er<br />

konkurrenceelementet vigtigt men ikke alt dominerende.<br />

Tilskuere spiller ingen betydelig rolle i forbindelse CCPAs og GESs <strong>sport</strong>saktiviteter. Der er<br />

eksempler på, at forældre dukker op til CCPAs fodboldskoler og GESs nævner tilskuere som en<br />

faktor for deres <strong>sport</strong>sturneringer, men det er ikke et element der spiller nogen rolle overhovedet.<br />

Hos GAM3 bliver tilskuere en del af konceptet, da tilskuere skal udgøre rammerne når der afholdes<br />

af GAM3 Finals og begivenheder. Til disse begivenheder er det dog ikke kun <strong>sport</strong>skonkurrencerne,<br />

der er i fokus, men også kulturelle ting såsom musik, rap og koncerter, der gør at <strong>sport</strong>saktiviteterne<br />

bliver sat ind i en kulturel og festivalpræget ramme. Dermed er der ikke kun fokus på udfaldet af<br />

basketball kampene men også på at skabe god stemning. Den grad af konkurrence og tilskuerantal<br />

der eksisterer hos GAM3 foregår på en bestemt måde og er af mindre omfang end de potentielle<br />

konfliktforstærkende elementer som Lüschen præsenterer. Der synes ikke, at være fare for at<br />

GAM3s <strong>sport</strong>saktiviteter kan udvikle sig til <strong>voldelige</strong> konflikt. Dette kan være fordi at<br />

konkurrencen sker på én gang mellem mange forskellige hold i flere små dyster til turneringerne, og<br />

der er dermed ikke tale om én stor konkurrence mellem to hold med tilhængere på hver sin side.<br />

Analysen af GAM3 viser et forholdsvis stort fokus på konkurrenceelementet med kåring af<br />

vinderhold og præmier. Dette giver anledning til kritiske overvejelser, om det kan have betydning<br />

for graden indfrielsen af ’Sport for alle’ konceptet i forhold til den del af ‘Sport for alle’, der<br />

indebærer en opfattelse af at alle er vindere. Dog kan GAM3 ’Finals’ og begivenheder betegnes<br />

som det Eichberg ville kalde festivitas, og præmierne og kåringer kan opfattes som værende mindre<br />

dominerende og mere symbolske. Derfor synes GAM3s <strong>sport</strong>saktiviteter stadigvæk at høre til<br />

konceptet ‘Sport for alle’, om end det kan diskuteres, om det er i en utvetydig grad.<br />

72


6.2.2. En anerkendt <strong>sport</strong>saktivitet<br />

For at sikre at <strong>sport</strong>en og NGO´ernes <strong>sport</strong>saktiviteter ikke påduttes andre lande, er følgende<br />

kriterium vigtig:<br />

• Der skal være et alment kendskab til <strong>sport</strong>sgrenen og/eller <strong>sport</strong>saktiviteterne der bruges af<br />

NGO’en i projektet<br />

CCPA arbejder på Balkan i landene Bosnien Herzegovina, FYR Makedonien, Serbien, Montenegro,<br />

Kosovo og Slovenien hvor fodbold er en national <strong>sport</strong> og meget udbredt blandt befolkningen. Der<br />

findes fodboldbaner i de områder hvor CCPA arbejder om end i forskellig stand beretter IPB.<br />

Selvom CCPA ikke bruger fodboldspillet på den traditionelle måde men skaber lege og alternative<br />

fodboldaktiviteter med konceptet ’Open Fun Football’, så er kernen i selve <strong>sport</strong>saktiviteterne<br />

genkendelig i <strong>sport</strong>sgrenen fodbold. Derfor må lokalbefolkningen i høj grad siges at kende <strong>sport</strong>en<br />

CCPA benytter om end selve måden at arbejde med fodbold samt udformningen af<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne kan være noget ganske nyt for lokalbefolkningen.<br />

Det er lidt anderledes for GAM3, da basketball ikke kan betegnes som national<strong>sport</strong> i Libanon. I<br />

Libanon findes der et nationalt basketballforbund og i Beirut findes allerede basketball faciliteter<br />

om end IPA antyder de er i dårlig stand. Dette vidner dog om, at basketball er en forholdsvis<br />

udbredt <strong>sport</strong>sgren.<br />

For GES, som bruger forskellige <strong>sport</strong>sgrene og boldspil på forskellig måde, er der af de anvendte<br />

<strong>sport</strong>sgrene størst kendskab til judo fortæller IPM. Der er også et kendskab til fodbold, basketball<br />

og volleyball, der også er valgte <strong>sport</strong>sgrene til <strong>sport</strong>saktiviteter. Kendskabet til <strong>sport</strong>sgrenen sikres<br />

ved, at det er de lokalt ansatte på Aschiana, der er med til at bestemme, hvilke <strong>sport</strong>saktiviteter der<br />

skal finde sted på børnecentrene, og hvilke <strong>sport</strong>sgrene de gerne vil undervises i.<br />

6.3. Handlekompetence, Social tillid og demokrati<br />

Hvordan individers kapacitet styrkes til at kunne bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong> vil først blive<br />

undersøgt igennem begrebet om handlekompetence. Herefter vil NGO’erne blive analyseret på<br />

kriterierne omhandlende social tillid, der bl.a. indebærer en undersøgelse af NGO’ernes<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter i forhold til, om de skaber brobyggende netværk, der er åbne og præget af<br />

73


diversitet og ligestillet interaktion. Til slut vil casene blive analyseret i forhold til de demokratiske<br />

idealkriterier, der handler om dannelse af <strong>sport</strong>sforeninger, medlemskab og kropsligt demokrati.<br />

6.3.1. Medbestemmelse og indflydelse<br />

Det første idealkriterium der afsløre om <strong>sport</strong>saktiviteterne er med til at skabe handlekompetence<br />

kræver at:<br />

• Deltagerne i <strong>sport</strong>saktiviteterne har en høj grad af indflydelse og medbestemmelse på spillet<br />

i forhold til regler og indhold. De unge opsætter mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til<br />

refleksion og opmærksomhed omkring deres egen indsats og rolle i spillet.<br />

Da der er unge både som udøvere af <strong>sport</strong>saktiviteter og i flere tilfælde som trænere, er det ikke blot<br />

i hvor høj grad udøverne har medbestemmelse og indflydelse på <strong>sport</strong>saktiviteterne, men også i<br />

hvor høj grad de unge trænere har medbestemmelse og indflydelse på tilrettelægningen af<br />

undervisningen. I analysen af om NGO’erne bidrager til handlekompetence vil organisationernes<br />

pædagogiske tilgange blive inddraget og undersøgt nærmere.<br />

I GES er der et stort fokus på, at <strong>sport</strong>sprojekterne er baseret på bevidste læringsstrategier og<br />

udvikling af undervisningsmetoder. GES bruger konceptet ’Uddannelse gennem idræt’, der baserer<br />

sig på en læringsstrategi, der bygger på tre elementer: 1) Læring gennem dialog. Her er det centralt<br />

alle elever inddrages i læringsprocessen og at der er dialog mellem lærer og elev. Læring har bedre<br />

forudsætninger hvis eleverne har indflydelse på undervisningen. Når eleverne inddrages, oplever de<br />

en forståelse for deres egen betydning i undervisningssituationen såvel som udenfor. 2) ’Learning<br />

by doing’; Læring sker bedst igennem aktiv deltagelse, da det især i <strong>sport</strong> er svært at læse sig til,<br />

hvordan man udfører <strong>sport</strong>! Herudover skal viden relateres til elevernes egne erfaringer. Læring<br />

kræver, at det enkelte menneske involveres og føler et medsvar for at læringen lykkes. 3) Udvikle<br />

evner igennem udførslen. Ikke alle evner behøver først at være intellektuelt forstået for at kunne<br />

læres (GES, 2005 og GES, 2007a).<br />

Denne læringsstrategi benyttes, når <strong>sport</strong>slærerne i Kabul uddannes af GES med henblik på, at<br />

idrætslærerne bruger denne pædagogiske strategi, når de underviser børn og unge på Aschiana<br />

gadecentrene 11 . At <strong>sport</strong>sunderviserne får en række pædagogiske redskaber med sig og uddannelse i<br />

11 Aschiana er navnene på de gadecentre, hvor GES implementerer sine <strong>sport</strong>sprojekter<br />

74


at inddrage børnene og give dem indflydelse på undervisningen, er dog ingen garanti for at der sker<br />

i praksis og ude i den enkelte læringssituation. Dog er der indikationer på at pædagogikken i nogen<br />

grad bliver fulgt. IPM fortæller, at der skete en ændring i måden børnene legede og spillede på fra<br />

første gang IPM observerede dem og indtil sidste gang IPM var i Kabul. Anden gang i Kabul kunne<br />

IPM se, at der var mere struktur på forløbet af <strong>sport</strong>saktiviteterne. Hårdheden var også væk, og<br />

børnene synes, det var sjovt at være med. IPM fortæller også, at idrætslærerne og de folk som de<br />

samarbejder med nu kender og er bevidste om den pædagogik GES arbejder med og står for. ’<br />

Uddannelse gennem idræt’ og læringsstrategien gælder ikke kun for børnene, men er en strategi, der<br />

gennemsyrer alt hvad GES gør og strategien bruges i aktivt i de undervisningssituationer GES står<br />

for. Når de afghanske idrætslærere bliver undervist af GES, har de således også medbestemmelse<br />

på, hvilke emner der bliver taget op, og hvilke idrætsgrene der arbejdes med, forklarer IPM. GES<br />

orienterer sig derfor i høj grad imod at give deltagerne i deres projekter indflydelse og<br />

medbestemmelse uanset om det er <strong>sport</strong>sudøverne eller <strong>sport</strong>sunderviserne, som arbejdes med.<br />

Dermed kan GESs <strong>sport</strong>saktiviteter i høj grad siges at kunne forvente at skabe<br />

handlingskompetence.<br />

Med udgangspunkt i en læringsstrategi der skal inddrage og tage udgangspunkt i udøverens egen<br />

situation, opfordres deltagerne til at reflektere over deres egen indsats. Hos GAM3 opfordres<br />

deltagerne fra starten til refleksion. Ved tilmeldingen til GAM3 skal udøverne udfylde et<br />

spørgeskema, hvor de blandt andet skal besvare spørgsmål omkring deres egen interesse og evne<br />

indenfor <strong>sport</strong>, hvilket kan starte en refleksion over egen læring ved at deltage i <strong>sport</strong>saktiviteten.<br />

GAM3 pædagogiske metoder og tilgange beskrives i et basketballkompendium lavet i 2008.<br />

GAM3s basketballaktiviteter bygger på en strategi om at skabe handlekompetence både på det<br />

individuelle plan, sociale og samfundsmæssige plan (GAM3, 2008: 5). På et trænerseminar i februar<br />

2008 blev trænerne undervist i, at hver træning skal afsluttes med en feedback session, hvor man<br />

sætter sig ned sammen med deltagerne og analyserer og evaluerer på, hvad der er sket, og om der er<br />

noget deltagerne kunne tænke sig at ændre. Denne feedback session kan sikre de unge får en vis<br />

form for medindflydelse og medbestemmelse, hvis deres feedback bliver brugt af trænerne.<br />

Trænerne har indflydelse og medbestemmelse på træningen, da GAM3 har lavet et træningsplans<br />

system, hvor hver enkelt træner forud for hver sæson og forud for hver træning laver et skema over<br />

de emner, som de gerne vil have deltagerne skal arbejde med. Hertil har GAM3 ansat en træner, der<br />

75


tager ud og sparrer med de andre trænere om, hvordan de skal planlægge deres undervisning,<br />

fortæller IPA.<br />

GAM3s tilgang til undervisning og i hvilken grad deltagerne får medbestemmelse og indflydelse på<br />

undervisningen minder i høj grad om den måde, som CCPA også arbejder på. Hos CCPA er der<br />

også efter hver station på fodboldskolen og efter hver aktivitet indlagt en pause, hvor børnene skal<br />

give underviseren feedback, fortæller IPB. Feedbacken skal foregå ved, at deltagerne skal komme<br />

med tre positive ting og et det CCPA kalder ’udviklingspunkt’. Det er så meningen, at underviseren<br />

skal tage feedbacken til sig og justere aktiviteten til næste hold børn kommer, udtaler IPB. IPH<br />

mener at, feedback er et princip CCPA har og underviser de frivillige undervisere efter, men som er<br />

svært at overføre i praksis til fodboldskolerne, hvor det er svært at gennemføre feedback efter en<br />

aktivitet, da børnene ofte skal ud i skyggen og have noget at drikke eller lignende. Herudover er der<br />

i CCPAs <strong>sport</strong>saktiviteter ikke mulighed for børnene at spille ind under aktiviteten, da der ikke<br />

bliver stillet åbne men lukkede opgaver til børnene (CCPA, 2007). Hos CCPA findes der en manual<br />

af øvelser for, hvordan fodboldskolens tolv stationer kan køre. De tolv trænere vælger ud, hvilke<br />

øvelser de vil kombinere på deres fodboldskole. Dermed er forudsætninger til stede for at de unge<br />

træneres handlekompetence bliver styrket.<br />

Unge trænere og undervisere hos alle tre NGO’er har mulighed for indflydelse på udformningen af<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne, mens udøverne og modtagerne af <strong>sport</strong>sundervisningen hos GES også bliver<br />

opmuntret til medbestemmelse og indflydelse igennem konceptet ’Uddannelse gennem Idræt`. Det<br />

kan konkluderes at GES skaber gode rammer for at deltagerne i <strong>sport</strong>saktiviteterne kan udvikle<br />

handlekompetence.<br />

6.3.2. Sportsaktiviteternes regelmæssighed<br />

Det blev fastlagt at gode forudsætninger for at skabe handlekompetence er, at der eksisterer et vist<br />

psykosocialt niveau hos udøveren og derfor blev der opstillet krav til skabelsen af psykosociale<br />

fordele:<br />

• Sportsprojektet sikrer de unge regelmæssig deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteterne og skaber kontakt<br />

mellem unge og voksne.<br />

76


CCPAs fodboldskoler har på Balkan været implementeret i flere år. Fodboldskolen er en kortere<br />

sommeraktivitet for de børn og unge, som deltager. Fodboldskolen varer fem dage og seminaret for<br />

trænerne varer tre dage. Herudover bliver der arrangeret en årlig Novo Nordisk Cup og mulighed<br />

for andre sporadiske begivenheder alt efter de lokale arrangørers engagement. Eksempelvis bliver<br />

der i Makedonien arrangeret en årlig nytårsfest. Der er mulighed for, at CCPA og kommunerne<br />

gentager en fodboldskole igen året efter. Såfremt der er ældre trænerne på fodboldskolerne, vil der<br />

være kontakt mellem unge og voksne, men den vil være forholdsvis kortvarig og i princippet kun<br />

forløbe de fem dage, fodboldskolen varer. Denne kortere deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteter og kortvarig<br />

kontakt mellem unge og voksne, må give begrænsede psykosociale fordele, om end der må skabes<br />

en smule.<br />

GAM3s aktiviteter blev i Libanon opstartet som et pilotprojekt i 2007, og var i starten præget af<br />

omskiftelighed. I 2008 er projektet opstartet fra februar med et trænerseminar og med træning for<br />

unge i GAM3 zonerne fra marts. Zonetræningen vil foregå regelmæssigt frem til juni, såfremt<br />

omstændighederne tillader det, da der senest i midten af maj har været udbrud af voldelig konflikt i<br />

Beirut. De unge har mulighed for ugentlig træning i de fire forskellige zoner i Beirut, og der er<br />

arrangeres de fleste steder tran<strong>sport</strong> til træningsstederne for de som bor langt væk. Dermed er der<br />

mulighed for regelmæssighed i udøvelsen af <strong>sport</strong>saktiviteterne. Kontakten til voksne kan ske, hvis<br />

der er voksne trænere til zonetræning, men mange af trænerne er forholdsvis unge selv.<br />

I princippet foregår GES’s <strong>sport</strong>saktiviteter mest regelmæssige og oftest af de tre NGO’ers<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter, da der er idræt på skemaet én gang ugentlig i Aschiana børnecentrene. Da GES<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne indgår som et af tilbuddene i børnecentrene Aschiana, hvor børnene og de unge<br />

kommer regelmæssigt og dagligt, er der mulighed for at udøve <strong>sport</strong> på et regelmæssigt plan. Der<br />

findes både unge og voksne <strong>sport</strong>strænere på Aschiana, men da disse også er fastansatte er der stor<br />

mulighed for de unge at få kontakt til voksne og dermed skabe et godt psykosocialt miljø som<br />

udgangspunkt for at få en større handlekompetence. Det er dog generelt svært at analysere, om der<br />

sker en regelmæssig kontakt mellem unge og voksne, da det er svært at indsamle viden herom, og<br />

interviewpersonerne kan ikke informere nærmere om det.<br />

Konklusionen er, at der er stor forskel på, om udøverne (og unge trænere) har mulighed for<br />

regelmæssig deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteterne, dog er den hos CCPA især begrænset da deltagelse i<br />

77


fodboldskolen og andre relaterede aktiviteter ikke sker særlig ofte. GAM3 tilbyder ugentlig træning<br />

igennem forårsmånederne, mens GES tilbyder ugentlig træning for børn og unge i løbet af hele året.<br />

Det er svært at analysere på kontakten mellem unge og voksne, men den kan foregå oftest, når der<br />

foregår aktiviteter. Alt i alt må der derfor konkluderes, at GES’s <strong>sport</strong>saktiviteter i højere grad end<br />

CCPA og GAM3 skaber de rette omstændigheder for at udvikle de unges handlekompetence.<br />

6.3.3. Brobyggelse i et åbent, udadvendt netværk præget af diversitet<br />

I forbindelse med skabelsen af social tillid er der fremsat tre idealkriterier. Først vil de to<br />

idealkriterier om et netværk præget af diversitet og om deltagelsen er frivillig blive analyseret på<br />

casene. Herefter inddrages idealkriteriet, der undersøger om kontakten mellem deltagerne sker på<br />

lige fod, altså om interaktionen mellem deltagerne er ligestillet.<br />

• Netværket og kontakten som skabes mellem deltagerne i <strong>sport</strong>sprojektet kan betegnes som<br />

brobyggende: Åben, udadvendt og på tværs af sociale skel og skillelinjer.<br />

• Deltagelsen skal være frivillig og ske ofte.<br />

Som det analyseres i afsnit 6.2 så arbejder de tre NGO’er mere eller mindre på tværs af skillelinjer<br />

og skel i samfundet med individer der repræsenterer grupper som før har været i voldelig konflikt<br />

med hinanden i hovedsagligt Beirut og på Balkan og i mindre grad i forbindelse med GES i Kabul.<br />

Denne følgende analyse vil derfor bygge videre på analysen fra afsnit 6.2.<br />

GAM3 beskriver, at hovedmålet med basketball i forskellige områder i Beirut er, at bringe unge<br />

med forskellig baggrund sammen over hvad organisationen kalder for kulturelle skillelinjer:<br />

“One of the objectives of the MESBP is to stimulate social integration and thus a stronger societal<br />

cohesion across cultureal divides. This is achieved by bringing participants of various backgrounds<br />

together on the basketball court where everybody plays by the same rules...” (GAM3, 2007a).<br />

Til træningen i de fire områder er der således indtil videre blevet blandet unge fra forskellige<br />

etniske og religiøse grupper i det libanesiske samfund. Endvidere er de lønnede trænere også fra<br />

forskellige baggrund. Således findes der en høj grad af diversitet i det netværk, som skabes i<br />

forbindelse med GAM3s projektet i Beirut. Herudover sikrer ’Sport for alle’ konceptet at<br />

basketballaktiviteterne er åbne og henvender sig til alle unge uanset baggrund, alder og køn. Et<br />

element i GAM3 som understreger og styrker <strong>sport</strong>saktiviteternes åbenhed og udadvendthed også i<br />

78


forhold til det omkringliggende samfund eller andre interesserede potentielle deltagerere er GAM3<br />

Finals, hvor både medier og andre basketballhold både private og professionelle inviteres til at<br />

deltage.<br />

CCPAs beskriver, at fodboldskolerne er et redskab til at bringe folk fra splittede samfund sammen<br />

og som Anders Levinsen udtaler til DJØF, så er fodboldskolerne ikke blot et forsøg på forsoning<br />

med ord og aftaler, men forsoning i praksis, hvilket også er baggrunden for at opstarte CCPA<br />

(DJØF, 2008). At skabe et forum hvor parterne fra tidligere skillelinjer mødes er følgende beretning<br />

et godt eksempel på. IPL fortæller om en fodboldskole i Sarajevo, hvor næstformanden i Bosnisk<br />

serbisk fodboldforbund insisterer på at få en fodboldskole til serbisk Sarajevo. Dette går CCPA med<br />

til, hvis halvdelen af de deltagende er muslimer og den anden halvdel er serbere. CCPA vil sørge<br />

for muslimerne kommer, og næstformanden skal sørge for de serbiske deltagere kommer. IPL:<br />

” Så kommer dagen hvor skolen skal starte. Vi kommer kl.10 om formiddagen, hvor skolen skal starte.<br />

Da vi kommer derud har vi 200 børn, der løber på banen…et stort kaos og alle trænerne sidder på en bar<br />

og drikker slipovits. Og der stod røg ud af ørene på mig og Esko gik på krykker, og hans krykke stod<br />

vandret ud i luften. Vi var fuldstændig hidsige, indtil en af trænerne kommer og hiver mig i armen og<br />

siger ved du hvad Anders, tag det lige roligt, de folk der sidder derinde og drikker nu, de stod for fire år<br />

siden overfor hinanden på den samme front og skød på hinanden, og ved du hvordan de kunne kende<br />

hinanden? På stemmerne! Kom ud dit store røvhul…og alt det som blev råbt fra barak til barak. Så de var<br />

nød til lige at tage en slipovits og lige hilse på hinanden”.<br />

IPL beretter, at det ikke blev en særlig god fodboldskole, men alligevel var det en succes.<br />

Hændelsen viser, hvordan fodboldskolen kan bringe tidligere fjender sammen. Der var et stort<br />

forsoningselement i at gennemføre fodboldskolen, der bidrog til at skabe social tillid imellem<br />

tidligere fjendegrupper.<br />

Til CCPAs OFFS blandes især forskellige etniske grupper og piger inddrages som det også<br />

beskrives i afsnit 6.2. Børn og unge med forskellig baggrund får kontakt med hinanden på<br />

fodboldskolen, der varer fem dage og de unge som er frivillige trænere får udover på fodboldskolen<br />

også kontakt med hinanden på et tre dages seminar. Udover at børn og unge får kontakt med<br />

hinanden får også ældre trænere, ledere, forældre kontakt med hinanden i forbindelse med<br />

afviklingen fodboldskolerne. Som det også nævnes i det tidligere afsnit skal netop CCPAs ’Twin<br />

city koncept’ sikre, at det bliver børn og unge med forskellig baggrund som mødes og får sat ansigt<br />

på hinanden. Ligesom hos GAM3 om end i mindre grad hos CCPA, foregår der også en årlig event<br />

79


nemlig Novo Nordisk Cup på verdens diabetes dag, hvilket er med til at give det netværk, som<br />

CCPA skaber, endnu mere åbenhed og udadvendthed overfor eksempelvis nye deltagere. Dog er det<br />

ikke sikkert, at de samme børn og trænere bliver involveret i de begivenheder, der finder sted<br />

udover fodboldskolen, og umiddelbart synes den grad af kontakt som skabes mellem børn og unge<br />

med forskellig baggrund at være ret kortvarig. Både børnene og de unge er frivillige, hvilket ifølge<br />

idealkriteriet gør deltagelsesformen frugtbar i forhold til at kunne skabe social tillid. CCPAs egne<br />

undersøgelser viser, at lederne af fodboldskolerne, får etableret en mere eller mindre jævnlig<br />

kontakt med folk fra andre etniske lokalsamfund efter fodboldskolerne har været afholdt. Dette kan<br />

give et billede af, at børnene og unge trænere måske også efter fodboldskolen har en form for<br />

kontakt med hinanden, om end det ikke er undersøgt (CCPA, 2008: 56).<br />

Den kontakt og det netværk CCPAs <strong>sport</strong>saktiviteter skaber kan i høj grad betegnes som værende<br />

præget af diversitet, idet mange mennesker med forskellig baggrund mødes og interagerer på<br />

fodboldskolerne. Det er ligefrem et krav fra CCPA jf. Twin City konceptet.<br />

Hos GES er den primære målgruppe gadearbejdende børn og unge som kommer jævnligt på<br />

Aschiana centrene. GESs <strong>sport</strong>saktiviteter er for disse børn og unge og kontakten er ikke normalvis<br />

præget af diversitet og en anledning til et møde mellem unge med forskellig baggrund. GESs<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter er heller ikke i stor grad præget af åbenhed og udadvendthed overfor unge generelt,<br />

da Aschiana centrene henvender sig til netop denne meget marginaliserede gruppe i samfundet, de<br />

gadearbejdende børn og unge. Mødet og kontakt mellem børn og unge med forskellig social<br />

baggrund skabes, når GES selv arrangerer eller bliver inviteret til stævner med andre organisationer<br />

eller offentlige institutioner, såsom ANOC eller de lokale formelle afghanske skoler. Til disse<br />

stævner møder børn og unge fra GES børn og unge med andre social baggrund, mere velstillede<br />

børn og unge forklarer IPM. Hos GES er kontakten mellem børn og unge regelmæssig og frivillig,<br />

men det er ikke børn og unge med forskellige baggrund, hvilket er en af forudsætningerne for, at<br />

den frivillige og regelmæssige kontakt bliver en styrke for et mangfoldigt netværk og skaber social<br />

tillid.<br />

Deltagelsesintensiteten i de tre NGO aktiviteter er netop blevet analyseret med kriteriet om<br />

regelmæssig deltagelse, der var et kriterium for at skabe handlekompetence. Med kravet om høj<br />

deltagelsesintensitet i social tillid kriteriet, mener Putnam dog, at det centrale ikke udelukkende er<br />

80


om deltagelsen sker ofte, men især om deltagelsen er frivillig og om der ydes en stor frivillig indsats<br />

af de som deltager i <strong>sport</strong>saktiviteterne. Der må ikke være tale om et mere eller mindre passivt<br />

medlemskab eller deltagelse. Hos CCPA, GAM3 og GES er deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteterne frivillig.<br />

Der kan være forskellighed i tilmeldelsesprocedurer men fælles er, at <strong>sport</strong>saktiviteterne bygger på<br />

et princip om frivillighed, hvilket også i høj grad gælder for de tilknyttede <strong>sport</strong>sundervisere på nær<br />

hos GAM3, hvor underviserne betales. Deltagelsesintensiteten er dog i stor udstrækning forskellig.<br />

Hos CPPA mødes børnene og de frivillige unge trænere de fem dage på fodboldskolen, og trænerne<br />

mødes tre dage på trænerseminar.<br />

Det kan dermed konkluderes, at GAM3s aktiviteter i nogen grad er præget af diversitet, men især<br />

CCPAs aktiviteter lever i høj grad op til idealkriteriet om at skabe et netværk præget af diversitet,<br />

og om at have en høj deltagelsesintensitet, da deltagerne på fodboldskolerne, trænerne og<br />

forældrene kommer fra forskellige tidligere skillelinjer der forårsagede konflikt. Deltagerne i GESs<br />

aktiviteter er generelt fra den samme gruppe i samfundet, og selvom GESs af og til skaber<br />

turneringer, der kan betegnes som brobyggende, så lever GES i mindre grad op til dette kriterium.<br />

Deltagelsesintensiteten forstået ved at der er frivillig og ofte deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteten findes<br />

især i forbindelse med GESs og CCPAs aktiviteter, hvor trænerne er ulønnede.<br />

6.3.4. Kontakt på lige fod<br />

I dette afsnit vil der være en analyse af det sidste opstillede idealkriterium for social tillid. Kriteriet<br />

er et vigtigt element i det brobyggende arbejde. Derfor vil de tre NGO’ers arbejde blive undersøgt i<br />

forhold til, om <strong>sport</strong>saktiviteterne modarbejder en eventuel hierarkisk kontakt, og i hvor høj grad<br />

deltagerne har kontakt med hinanden på lige fod. Dette kriterium kan siges, at ligge i forlængelse af<br />

om NGO’erne bruger ‘Sport for alle’ konceptet, der har som et essentielt element, at alle skal<br />

deltage i <strong>sport</strong>en på lige vilkår.<br />

• Der foregår en relativ ligestillet interaktion mellem deltagerne.<br />

Der findes en mangfoldighed af deltagere i de tre NGO’ers <strong>sport</strong>sprojekter, men fælles for<br />

NGO’erne er deres udtalte princip og tilkendegivelse om at skabe lighed og lige mulighed for børn<br />

og unge i at deltage. Dette er ikke bare principper og værdigrundlag for NGO’ernes arbejde, men<br />

også noget de på forskellig vis forsøger at implementere i praksis.<br />

81


IPM beskriver, at GES arbejder med at modarbejde eventuelt hierarki, som kan præge<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne både i forhold til, hvordan eksempelvis dannelsen af et hold kan blive dikteret af<br />

de ældre udøvere eller at det pr. definition, er de dygtige eller de ældste som får mere ansvar og<br />

indflydelse end andre. IPM beskriver, om deres arbejde med hierarki at<br />

” Ja, det er meget det vi har arbejdet med i forhold til normerne og organiseringen af aktiviteterne….<br />

Umiddelbart så virker det som om også i forhold til stævnet i den olympiske komité, at det meget er<br />

idræt, det er det man bare samles om, og så hvis man ellers opfører sig indenfor de regler der er indenfor<br />

idrætten, så er de ligesom om der er åbenhed overfor hvem man er. Alle der spiller godt eller er gode<br />

eller spiller fair, det bliver de jo også rost for”<br />

IPMs udtalelse viser dermed, at ligestillet interaktion mellem <strong>sport</strong>sudøverne er en central<br />

dimension i deres arbejde, som GES forsøger at fremme igennem både formulering af værdier og<br />

igennem den videreformidlede pædagogik. Som ovenstående citat viser, så kan det langt hen ad<br />

vejen lade sig gøre at bryde et hierarkisk interaktionsmønster igennem <strong>sport</strong>.<br />

GAM3 beskriver i ‘11 gode grunde`, at de med <strong>sport</strong>en forsøger at skabe tolerance og gensidig<br />

respekt, som kan være med til at <strong>forebygge</strong> diskrimination både på og uden for <strong>sport</strong>sbanen.<br />

Endvidere fortæller IPA, at det for GAM3 er vigtigt at både GAM3 at trænerne og de frivillige er<br />

med til at skabe et rum omkring træningen, hvor man kan bryde med de normale hierarkier.<br />

Hos CCPA er der formuleret klare humanistiske værdier om, at alle er lige, og dette skal gerne<br />

indgå i alle deltagere og medarbejderes opførsler og meninger (CCPA, 2007: 14). IPB udtaler at<br />

deres budskab er, at alle er lige uanset etnisk eller social baggrund, alder eller køn. IPB mener, at de<br />

ikke kan overleve som organisation, hvis de ikke efterlever deres egne principper om lighed osv.<br />

Ligesom IPM pointerer, at det kan være en stor udfordring i GES aktiviteterne, at sikre at alle<br />

<strong>sport</strong>sudøvere interagerer på lige fod, på samme måde giver IPB udtryk for, at CCPA kan opleve<br />

problemer med at følge lighedsprincippet. Der synes at være en høj grad af bevidsthed omkring<br />

problematikken og vigtigheden af ligestillet interaktion, men det er tvivlsomt i hvor høj grad denne<br />

ideelle form for kontakt altid bliver opfyldt i praksis og dermed i hvor høj grad NGO’erne er i stand<br />

til at leve op til idealkriteriet, uanset hvor vigtigt og intensivt de arbejder med emnet.<br />

82


6.3.5. Demokrati<br />

Sportsprojekter kan bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse ved at støtte udviklingen af demokratiet i form<br />

af at fremme dannelsen af <strong>sport</strong>sforeninger eller igennem ’Sport for alle’. De tre idealkriterier<br />

omhandlende demokrati vil i det næste afsnit blive analyseret.<br />

• Deltagelsen i NGO projektet foregår ved, at deltagerne skal være medlem af en<br />

<strong>sport</strong>sforening, og dermed får mulighed for at møde demokratiske værdier og normer.<br />

• NGO projektet støtter op om at danne en forening omkring deres <strong>sport</strong>saktiviteter.<br />

• ‘Sport for alle’ kan styrke demokratiet i kropslig praksis, hvis det er populær <strong>sport</strong>, hvor alle<br />

er vindere og anerkendelse og deltagelse på lige fod står centralt.<br />

Unge kan forholdsvist frit deltage i NGO’ernes <strong>sport</strong>saktiviteter. Hos CCPA skal børnene helst<br />

tilmeldes, hvilket dog alligevel langt fra minder om et medlemskab af en forening. Hos GAM3 skal<br />

de unge deltagere udfylde en indmeldelsesblanket for at kunne være med i basketball træningen. De<br />

unge rekrutteres af GAM3s lokale partnere, der primært er frivillige organisationer, og det er<br />

igennem disse organisationer de unge skal tilmeldes via en tilmeldelsesblanket. Dog er det også<br />

muligt, at de unge blot kan møde op til træning i zonerne uden tilmelding eller aftaler. GES afholder<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter eller har uddannede idrætslærere på gadecentrene kaldet Aschiana, hvor børn og<br />

unge kommer i forbindelse med andre ting som undervisning og mad. Dermed er der ingen form for<br />

tilmelding til GESs <strong>sport</strong>saktiviteter. Hos både GAM3 og GES kan de unge således blot møde op til<br />

træning. Dermed involverer de tre NGO’er ikke unge mennesker ved at knytte dem organisatorisk<br />

med et medlemskab. På den måde kommer de unge igennem deltagelse i NGO’ernes<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter ikke i berøring med, hvordan <strong>sport</strong>saktiviteter kan organiseres og udføres<br />

demokratisk i form af <strong>sport</strong>sforeninger. De møder ikke demokratiske værdier og normer gennem et<br />

medlemskab. Det udelukker dog ikke, at de tre <strong>sport</strong>sNGO’er kan bidrage til demokrati.<br />

Ingen af de tre NGO’er arbejder med at støtte op omkring dannelsen af egentlige <strong>sport</strong>sforeninger.<br />

Formålet med <strong>sport</strong>saktiviteter hos de tre organisationer kan betegnes som tilhørende kategorien af<br />

<strong>sport</strong>sbegivenheder og gade<strong>sport</strong>, da <strong>sport</strong>saktiviteterne har karakter af at blive organiseret og<br />

gennemført på det som teorien kalder ‘uformel` måde og ikke direkte gennem formelle<br />

<strong>sport</strong>sforeninger og <strong>sport</strong>sklubber jf. afsnit 4.3.1. IPM fra GES udtaler at:<br />

”Vi har egentlig ikke tænkt foreningstanken og det er lidt med vilje fordi vi ikke har villet lave nogle<br />

rammer om noget, men mere se hvad kunne passe ind i deres kontekst og så arbejde ud fra det. Det kunne<br />

godt være på sigt at man arbejdede mere med fritidslivet udenfor institutionen, men hvis det ikke er det,<br />

83


der reelt er der….I USA arbejder man også mest bare med team<strong>sport</strong> i skoleregi, og det kommer også an<br />

på, hvad der passer der til samfundet.”<br />

Denne udtalelse viser, at der ikke hos GES findes intentioner om at skabe <strong>sport</strong>sforeninger og<br />

fremme demokratiet ved at bidrage til foreningsdannelse.<br />

Den form for berøring de tre danske NGO’er trods alt har med <strong>sport</strong>sforeninger og<br />

<strong>sport</strong>sorganisationer skal findes i form af det samarbejde, som NGO’erne i større eller mindre grad<br />

hver især har, med forskellige nationale eller lokale <strong>sport</strong>sforeninger. Samarbejdet kan ske i<br />

forbindelse med selve udførslen af projektet, i forbindelse med etablering af lokalkontorer til<br />

administration af <strong>sport</strong>sprojekterne eller til rekruttering af lokalt personale, eller afholdelse af<br />

stævner. Herudover er især CCPA og GAM3 bevidste om at deres <strong>sport</strong>saktiviteter kan være med til<br />

at rekruttere deltagere til lokale etablerede klubber og dermed indirekte støtte op omkring<br />

<strong>sport</strong>sforeninger.<br />

CCPA samarbejder med de lokale fodboldklubber på Balkan og landenes fodboldforbund for at<br />

opstarte fodboldskoler. Således formulerer CCPA i 2006 et krav om, at ledere fra minimum to<br />

<strong>sport</strong>sklubber må gå sammen for at etablere en fodboldskole (CCPA, 2007: 15). Endvidere håber<br />

CCPA, at de kan styrke det lokale foreningsliv ved at prøve at nå de børn som endnu ikke er<br />

medlem af en klub. Derfor har CCPA et krav om at 50% af de børn, som deltager i fodboldskolen<br />

ikke må være medlem af en fodboldklub, men have lyst til at spille fodbold (CCPA, 2007: 35).<br />

CCPA håber, at kunne motivere de børn som deltager på fodboldskolen til at melde sig ind i den<br />

lokale fodboldklub: ”After having participated on the schools, we hope that the children will beg their parents for<br />

permission to join the local football club, which subsequently will put pressure on the clubs and the coaches to take in<br />

more children players” (CCPA, 2007: 12). På den måde kan fodboldskolerne fungere som en<br />

rekrutteringshjælp for de lokale <strong>sport</strong>sklubber, hvilket måske ikke direkte styrker deltagernes<br />

demokratiske egenskaber, men som kan bidrage til, at de unge melder sig ind i lokale<br />

<strong>sport</strong>sforeninger og kan være en hjælp for de lokale <strong>sport</strong>sforeningers eksistens. GES arbejder ikke<br />

umiddelbart med målet om, at de deltagende gadebørn bliver motiverede for at deltage i etablerede<br />

<strong>sport</strong>sklubber i Kabul. Målet om at få gadebørn til at melde sig ind i <strong>sport</strong>sklubber synes også<br />

urealistisk, da GES arbejder med en meget ressourcesvag gruppe i samfundet.<br />

84


GAM3 samarbejder ifølge IPA med ungdomsklubber, spejderorganisationer og basketballforbundet<br />

i Libanon, og GAM3 håber som CCPA, at deres <strong>sport</strong>saktiviteter på længere sigt kan åbne dørene til<br />

de etablerede <strong>sport</strong>sklubber og inspirere deres deltagere til at melde sig ind. Herudover udtaler IPA,<br />

at GAM3 er ved at etablere en lokal selvstændig organisation, nemlig GAM3 Libanon der skal<br />

fungere som en demokratisk forening og selv i høj grad stå for arbejdet i Libanon. Denne proces<br />

med oprettelsen af GAM3 Libanon er lige nu i gang, hvilket får stor støtte fra GAM3 i Danmark.<br />

Udover denne indirekte støtte til at rekruttere medlemmer til <strong>sport</strong>sforeninger kan samarbejdet<br />

mellem danske <strong>sport</strong>sNGO’er og lokale <strong>sport</strong>sklubber, organisationer og forbund måske siges at<br />

være kapacitetsopbyggende for de lokale samarbejdsorganisationer og <strong>sport</strong>sforeninger.<br />

Kapacitetsopbygningen kan finde sted ved, at de danske NGO’er kan bidrage med nye idéer, tanker,<br />

træningsmetoder, ressourcer (såsom udstyr og faciliteter), samt indførslen i ’Sport for alle’, der på<br />

sigt kunne medvirke til at udvikle og forbedre de eksisterende <strong>sport</strong>sforeninger. Herudover styrker<br />

alle tre NGO’er <strong>sport</strong>en i de områder, hvor de arbejder ved at uddanne trænere og give dem<br />

<strong>sport</strong>slige kompetencer, de kan bringe med sig i deres videre arbejde med <strong>sport</strong>sundervisning, og<br />

muligvis som træner i en lokal <strong>sport</strong>sklub.<br />

Endvidere kan det tænkes at <strong>sport</strong>sNGO’erne i praksis demonstrerer, hvad konceptet frivillighed går<br />

ud på, netop ved at engagere frivillige trænere eller hjælpere i forbindelse med udførslen af deres<br />

<strong>sport</strong>sprojekter. En frivillighed der udover at være et vigtigt element i skabelsen af social tillid også<br />

kan være vigtig for at styrke civilsamfundet, men som der ikke vil blive indfanget og behandlet<br />

yderligere i dette speciale, om end det kan vise sig at være et interessant element for den<br />

demokratiske udvikling af civilsamfundet.<br />

Det er netop blevet belyst og dokumenteret, at der ikke sker en direkte støtte til demokratidannelse<br />

og udbredelse af demokratiske værdier og normer, men det sker mere indirekte ved at håbe at<br />

<strong>sport</strong>sprojekterne får deltagerne til at melde sig ind i de etablerede klubber i hvert fald i Libanon og<br />

på Balkan. De tre NGO’er erklærer alle, at de støtter demokratiet. Organisationernes<br />

hensigtserklæringer og formål beskriver, at de vil støtte demokratiet og en demokratisk udvikling.<br />

Dermed viser de også deres tilhørsforhold at arbejde for at fremme den demokratiske fred.<br />

CCPA forholder sig til demokrati igennem principper og værdier for, hvordan fodboldskolerne skal<br />

fungere. Således formulerer CCPA med ’The blue balance sheet’ deres mål med<br />

85


organisationsstrukturer, at de tilstræber at fodboldskolerne skal være demokratiske og transparente i<br />

deres lokale forankring. Endvidere ønsker CCPA at formidle værdier om at: ”Beslutninger skal være<br />

baseret på konsensus, ytringsfrihed og et frit flow af informations samt at minoritetsinteresser skal respekteres,<br />

anerkendes og integreres” (CCPA, 2007: 14a). GAM3 beskriver i visionen for deres Basketballprojekt i<br />

Mellemøsten, at et stærkt og aktivt civilsamfund er nødvendigt for at gøre Mellemøsten mere<br />

demokratisk (GAM3 2007: 4a). Herudover betegner GAM3 det demokratiske element i deres<br />

arbejde i Libanon som:<br />

“By teaching basic social values such as equality, tolerance, teamwork, fairness and a constructive way<br />

of dealing with conflict, it contributes to a culture based on peaceful values and thus also influence and<br />

strengthens civil structures. In this sense GAM3 regards the tool of basketball as a training camp for<br />

democracy” (GAM3, 2007a: 7).<br />

Hermed refereres til det demokratiske element i selve <strong>sport</strong>saktiviteten, hvor de nævnte begreber<br />

som lighed og samarbejde repræsenterer konceptet ‘Sport for alle’. GES forholder sig til<br />

demokratielementet på deres hjemmeside med et mål med idræt, hvor de beskriver at ville styrke<br />

demokratiske værdinormer og opbygningen af civilsamfundet (GES hjemmeside, 2008). I<br />

organisationens projektforslag til Operation Dagsværk 2007 indgår endvidere en målsætning om, at<br />

give deltagerne i deres projekt demokratiske kompetencer indenfor selvbestemmelse,<br />

ligeberettigelse og ansvar så de kan tage vare på deres eget liv og bidrage til udvikling i familien og<br />

det afghanske samfund (GES, 2007a).<br />

Hos CCPA beskrives demokratiet, som noget der finder sted i måden, man arbejder på i<br />

organisationen. GES og GAM3 er gået skridtet videre og i deres erklæringer kan man tolke, at de to<br />

NGO’er mener, at demokratiet også findes i praksis under udførslen af deres <strong>sport</strong>saktiviteter.<br />

Demokrati sker dermed også når ’Sport for alle’ udøves. Disse principper findes også i Eichbergs<br />

beskrivelse om, at der findes et kropsligt demokrati og denne ligeværdige kontakt kan<br />

videreformidle demokratiske værdier og normer. Uanset om NGO’erne som GAM3 og GES er<br />

bevidste om det kropslige demokrati, så kan de tre NGO’er ved at leve op til at basere deres<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter på ’Sport for alle’ dermed også leve op til at udbrede et kropsligt demokrati.<br />

6.4. NGO metoder og resultater<br />

De sidste idealkriterier der skal bruges i analysen af NGO’ernes arbejde er vedrørende NGO’ernes<br />

metoder og om projekterne kan siges at have nogen virkning. I det følgende afsnit vil de få centrale<br />

86


idealkriterier, der er blevet identificeret i forhold til NGO’ernes metoder og resultater blive<br />

analyseret.<br />

6.4.1. Sportsprojektet har lokalt ejerskab og involverer mange<br />

Det er blevet bevist, at når NGO’erne intervenerer med et projekt i civil samfundet er der stor<br />

sandsynlighed for at skabe effekt, hvis der er lokalt ejerskab at projektet. Det er vigtigt, at NGO<br />

indsatsen i dette tilfælde <strong>sport</strong>sprojekter ikke er en mindre og isoleret indsats, men når ud til mange<br />

mennesker. Endvidere er det bedst, hvis det er koordineret med andre NGO projekter for at skabe<br />

størst mulig chance for synergieffekt. Idealkriterierne er:<br />

• Der er et lokalt ejerskab af projektet.<br />

• Sportsprojektet har stor udbredelse, er åbent og involverer mange i samfundet og er<br />

koordineret med andre NGO indsatser i området.<br />

For at finde ud af om der findes lokalt ejerskab af NGO projektet, er det relevant at undersøge om<br />

NGO’en arbejder sammen med eller gennem en lokal partnerorganisation, NGO eller forening etc.<br />

Endvidere om <strong>sport</strong>sprojektet blev efterspurgt af lokalsamfundet eller partnerorganisationen før<br />

opstarten, og om partnerorganisationen putter en økonomisk andel i projektet. Det andet<br />

idealkriterium angående projektets udbredelse og koordinering kan analyseres bl.a. ved at se på<br />

antallet af deltagere.<br />

CCPA kan ses som værende meget bevidste og målrettede omkring at skabe og sikre et lokalt<br />

ejerskab af NGO-projekterne på Balkan, hvilket er det som sker igennem partnerskabsaftaler med<br />

lokale <strong>sport</strong>saktører. Partnerskabsaftaler bliver forhandlet og underskrevet i forberedelsesfasen til<br />

OFFS på Balkan mellem CCPA og alle de involverede aktører, såsom kommuner, fodboldklubber<br />

og fodboldforbund. I aftalen mellem CCPA og kommunerne fastlægges det, hvad CCPA skal<br />

bidrage med, og hvad kommunerne bidrager med. Eksempelvis lyder aftalen mellem CCPA og<br />

elleve kommuner i Bosnien- Herzegovina fra sommeren 2006 at CCPA bidrager med uddannelse af<br />

trænere og frivillige samt kommer med udstyr i form af fodbolde. Kommunerne skal komme med<br />

forskellige frivillige der vil uddanne sig, trænere og trænerassistenter, et vist antal børn i en vis<br />

alder, sikre at 25% af deltagerne er piger, et stadium, tran<strong>sport</strong> og mad til alle deltagere (CCPA,<br />

2007: 26b) Med sådanne krav og gensidige aftaler, bliver lokale aktører involveret i projektet, og<br />

deres bidrag er vigtige for, at OFFS overhovedet kommer op og stå. CCPA er meget afhængige af<br />

87


eksempelvis frivillige trænere og tran<strong>sport</strong> m.m. for at en fodboldskole kan blive til noget.<br />

Kommunerne som skal finansiere en del af projektet, for at OFFS kan blive til noget, sikrer dermed<br />

også lokalt engagement og interesse i at CCPA projektet kommer til at fungere. CCPA sikrer<br />

dermed, at deres <strong>sport</strong>sprojekter har en høj grad af lokalt ejerskab.<br />

CCPAs projekter på Balkan er endvidere meget omfangsrige. Således har 115,884 børn deltaget<br />

mindst én gang i en fodboldskole på Balkan i perioden 1998-2007, hvortil mange børn og unge har<br />

deltaget i Novo Nordisk Cup siden opstarten af disse en dags begivenheder. Herudover har der<br />

været over 1000 trænere involveret, hvoraf en stor del af disse har været unge mennesker (CCPA,<br />

2008: 48-59).<br />

GAM3 arbejder på at sikre lokalt ejerskab af organisationens <strong>sport</strong>saktiviteter i Libanon. Dannelsen<br />

af en selvstændig lokal demokratisk forening kaldet ’GAM3 Libanon’ kan bidrage til en bedre<br />

demokratisk forståelse blandt de involverede, men det giver også potentiale for en stor grad af lokalt<br />

ejerskab af projektet, da projektet i højere grad bliver lagt i libanesiske hænder. Organiseringen af<br />

GAM3 <strong>sport</strong>saktiviteter kommer i fremtidens dermed til at ske i endnu højere grad end i dag<br />

decentralt fra Libanon. GAM3 i Danmark har inddraget de libanesiske trænere i processen og<br />

trænerne er stiftere af GAM3 Libanon foreningen. Herudover er det libanesiske basketballforbund<br />

inddraget.<br />

I forbindelse med at skaffe deltagere til basketballtræning i zonerne samarbejder GAM3 som før<br />

nævnt med lokale organisationer og foreninger. Her igennem er der en god mulighed for at skabe<br />

lokal libanesisk interesse og forståelse for projektet selvom træningsstederne dog kan ikke altid<br />

ligger i lokalområdet. Det er mindre klart, hvor engagerede disse lokale organisationer er, og i hvor<br />

høj grad de føler et lokalt ejerskab og medansvar for GAM3 projektet. Dog sikrer det en vis<br />

koordinering af GAM3s projekt med andre NGO projekter. GAM3 har indtil videre i opstarten i<br />

2008 fået 700 registrerede deltagere, og til ’Battles’ i slutningen af månederne og ’Finals’ bliver<br />

endnu flere inddraget. GAM3 aktiviteter i Libanon i 2007 involverede alt i alt 2174 deltagere<br />

(GAM3, 2007b). Dette betyder, at GAM3s aktiviteter har et stort omfang og når ud til mange unge<br />

mennesker.<br />

88


GES blev grundlagt som en følge af at Aschiana børnecentrene efterspurgte en organisation som<br />

kunne organisere idrætsaktiviteter for gadebørnene. I dag er GES aktiviteterne en velintegreret del<br />

af aktiviteterne på børnecentrene som både Aschiana ansatte, trænere og frivillige kender til. Dette<br />

er dog hovedsagligt ansatte, og på trods af et ejerskab af GES aktiviteterne er det ikke samme<br />

stærke ejerskab som eksempelvis CCPAs aktiviteter oplever igennem partnerskabsaftaler med<br />

lokale kommuner og fodboldforeninger. Aschiana og dermed GES beskæftiger sig med en meget<br />

marginaliseret gruppe i samfundet, der ikke har nogen nævneværdig lokal økonomisk støtte. Der<br />

findes ikke lokale afghanske organisationer eller foreninger, der er medansvarlige og har en<br />

økonomisk anpart i GES aktiviteterne udover de ad hoc samarbejder som findes med eksempelvis<br />

ANOC eller Uddannelsesministeriet. Børnecentrene drives af ansatte og midler fra hovedsagelig<br />

europæiske donorer. På trods af Aschianas ejerskab af GES aktiviteterne kan GES projektet ikke<br />

siges at have nogen grad for lokalt ejerskab, når lokalt ejerskab defineres ved at være lokale borgere<br />

eller organisationer og institutioner som er medarrangører. I hvor høj grad der kan etableres et lokalt<br />

ejerskab kan afhænge af civilsamfundets sammenhæng og styrke. Afghanistan er blandt de sidste<br />

lande på FN’s Human Development Index, der også kan betegnes, som en liste over de fattigste<br />

lande i verden (HDI, 2008). Dette er dog ikke indenfor nærværende speciales analyseramme at<br />

indfange årsagerne<br />

Ifølge projektlederen af GES aktiviteterne er der i alt 2700 børn som er faste besøgende på<br />

Aschiana og alle får tilbudt at deltage i en selvvalgt idrætsaktivitet. Dermed kan omfanget af GES<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter regnes for at være stort. GES aktiviteterne dækker dog ligesom GAM3 kun<br />

hovedstadsområderne i Afghanistan og Libanon og er ikke udbredt til størstedelen af landet som<br />

CCPAs aktiviteter, der findes i mange distrikter på Balkan. CCPA er den organisation, der har den<br />

største grad af lokalt ejerskab og udbredelse af sine projekter.<br />

6.4.2. Positive resultater<br />

Det sidste kriterium omhandler positive effekter af projektet. Her er positive interne eller eksterne<br />

evalueringer indikatorer på, at der findes en effekt af <strong>sport</strong>sprojektet og derfor vil følgende blive<br />

analyseret:<br />

• Der findes positive evalueringer og undersøgelser af projektet.<br />

89


GAM3 har foreløbigt kun fået evalueret pilotprojektet i Beirut for 2007, da projektet i 2008 endnu<br />

ikke er færdigafviklet, og derfor endnu ikke kan evalueres. Evalueringen af pilotprojektet var<br />

overordnet positiv og med pointeringer af, hvilke områder der skal forbedres såsom lokal ledelse fra<br />

Beirut. Hertil havde GAM3 udfordringer i forhold til Muhammed-krisen og opblussen af konflikt i<br />

Beirut. I en evaluering fra et konsulentfirma står der:<br />

“By cooperating with orphanages and street kids organisations in Cairo and organisations working with<br />

refugees and disabled children in Lebanon, GAM3 succeeded in setting up activities which made it<br />

possible for youth who are rarely memebers of traditional <strong>sport</strong>s clubs, to enter the <strong>sport</strong>s arena. By<br />

focusing on cultural meetings throught <strong>sport</strong>, ASBP succeeded in knotting cross-cultural ties by letting<br />

these otherwise segregated groups intermingled on the basketball courts” (GAM3, 2007b).<br />

Der skal tages forbehold for at det er evaluering af et pilotprojekt, som netop ofte forsøger sig med<br />

forskellige ting, før den rigtige form er fundet. Derfor kan evalueringen betegnes som forholdsvis<br />

positiv.<br />

Der findes mange meget positive evalueringer, rapporter og artikler om CCPAs fodboldskoler på<br />

Balkan, hvilket indikerer at projekterne sandsynligvis har en positiv effekt. Der findes henvisninger<br />

til CCPAs <strong>sport</strong>sprojekter og metoder i mange forskellige fora heraf mange internationale, hvor<br />

CCPAs arbejde netop tjener som et godt eksempel på, hvordan <strong>sport</strong> kan være med til at skabe<br />

udvikling og fred (SDP IWG, 2007, FN, 2003, Tongeren, 2005).<br />

GES har siden projektstart foretaget interne evalueringer også kaldet statusrapporter og evalueringer<br />

hovedsagligt til brug for den danske donor Projektrådgivningen. Her ses det, at GES generelt formår<br />

at leve op til de opstillede formål og gennemføre de planlagte komponenter på en tilfredsstillende<br />

måde (GES, 2007a, GES 2007b, GES, 2005). Dermed kan GES også siges i en vis grad som GAM3<br />

at leve op til idealkriteriet om at der findes positive evalueringer.<br />

Det er dog uden tvivl CCPA, der i højeste grad lever op til at have positive omtaler og evalueringer<br />

af sine <strong>sport</strong>saktiviteter, da det er en stor anerkendelse at internationale organisationer referer til<br />

organisationens projekter. Selvom der også kan være tale om, at CCPA er den af NGO’erne, som<br />

allokerer flest ressourcer til at få foretaget evalueringer, så er det jo ikke nødvendigvis en garanti<br />

for, at evalueringerne bliver positive.<br />

90


6.5. Opsummerende tabel med overblik over analysen<br />

For at skabe et overblik over de forrige analyser af de tre NGO’er på baggrund af idealkriterierne<br />

præsenteres her en simplificeret tabel. Tabellen giver mulighed for at se, hvilke NGO’er og<br />

projekter der i høj grad bidrager til at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>, de steder hvor de intervenerer. Tabellen<br />

må dog ikke opfattes som udtryk for den endelige besvarelse af problemformuleringen, men skal<br />

blot tjene til at skabe overblik over den netop foretagede sammenlignelige analyse.<br />

er en Endvidere vil tabellen blive brugt til at diskutere de overordnede forskelle og ligheder, der<br />

findes mellem de forskellige NGO’er. Tabellen skal derfor betragtes som et godt afsæt til at læse<br />

den opsummerende diskussion af analysens resultater, der følger i næste afsnit.<br />

Til bedømmelse af i hvor høj grad GES, GAM3 og CCPA lever op til idealkriterierne, er der brugt<br />

tegnene -, +, ++ og +++. Antallet af plusser indikerer i hvor høj grad NGO’en og projekterne i<br />

absolut forstand lever op til idealkriterierne. Det vil sige at jo flere plusser, jo bedre lever NGO<br />

projektet op til idealkriteriet. Tankestregen symboliserer ’ingenting’, og at der ikke findes noget<br />

engagement eller bidrag fra NGO projektet til dette kriterium.<br />

91


Nedenstående skema præsenterer de operationaliserede kriterier og NGO’ernes absolutte ‘score` for<br />

hvert enkelt kriterium.<br />

Tabel 3: Opsummerende tabel med resultatet af de tre NGO’er analyseret op imod idealkriterierne<br />

NGO<br />

GES–<br />

GAM3 - Libanon CCPA – Balkan<br />

Kriterier<br />

Konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

Afghanistan<br />

Unge inddrages i projektet ++ +++ ++<br />

Fokus på det <strong>voldelige</strong> element i<br />

<strong>konflikter</strong><br />

++ ++ +<br />

Arbejder med individer som er<br />

potentielle parter i konflikt<br />

++ + +<br />

Arbejder med strukturer: Individet + ++ +++<br />

som repræsentant for sociale,<br />

politiske eller økonomiske skillelinjer<br />

Konflikt<strong>forebygge</strong>lse sker efter ++ +++ +++<br />

konflikt og kan ske i både præ- og<br />

postkonflikt fasen<br />

DNH tilgang bruges - - -<br />

Sportsaktiviteter<br />

’Sport for alle’ ‘Sport for alle’ inddrages +++ +++ +++<br />

Sporten udbredt og kendt af<br />

lokalbefolkningen<br />

++ ++ +++<br />

Konkurrence og tilskuere er ikke +++ + +++<br />

et fremtrædende element i<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne<br />

Handlekompetence Udøverne har indflydelse, +++ + +<br />

medbestemmelse og skal opsætte<br />

mål og reflektere over egen indsats<br />

Sportsaktiviteterne er +++ ++ +<br />

Social tillid<br />

regelmæssige og kontakt ml ung<br />

og voksen<br />

Slet dette mellemrum<br />

Deltagelsesintensiteten er høj +++ ++ +<br />

Deltagerne har kontakt med ++ ++ ++<br />

hinanden på lige fod<br />

Netværket er præget af diversitet,<br />

åbenhed og kontakt på tværs af<br />

skillelinjer og sociale skel<br />

+ +++ +++<br />

Demokrati Deltagerne skal være medlem af<br />

en <strong>sport</strong>sforening<br />

- + +<br />

Støtte til dannelse af en forening<br />

omkring <strong>sport</strong>saktiviteterne<br />

- + +<br />

Demokratiet styrkes i kropslig<br />

praksis.<br />

+++ +++ +++<br />

NGO metoder og resultater<br />

Sportsprojektet involverer mange<br />

og er koordineret med andre NGO<br />

indsatser<br />

++ ++ +++<br />

Lokalt ejerskab af projektet - + +++<br />

Positive evalueringer ++ ++ +++<br />

Gennemsnit af organisationernes score ++ ++ ++<br />

Note: Tegnene symboliserer henholdsvis: - = ”Slet ikke/ingen”; + = ”i mindre grad”; ++ = ”i en vis grad”; +++ = ”i høj<br />

grad”.<br />

92


6.5.1. NGO’erne og <strong>sport</strong>sprojekternes bidrag til konflikt<strong>forebygge</strong>lse<br />

Den forrige analyse og ovenstående tabel giver et billede af, at de tre danske <strong>sport</strong>sNGO’er og deres<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter på de valgte idealkriterier som et gennemsnit til en vis grad kan bidrage til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Det interessante er, at det har vist sig, at NGO’erne og <strong>sport</strong>sprojekterne<br />

bidrager på forskellig måde, da der er forskel på, hvilke af idealkriterierne de opfylder. Der er også<br />

kriterier, som ingen af NGO’erne synes at leve op til. Endvidere har analysen også vist, at der er<br />

dimensioner af konflikt<strong>forebygge</strong>lse, som ikke indfanges i analysen.<br />

I forbindelse med de opstillede kriterier for konfliktopfattelse og tilgang til konflikt er opfyldelse af<br />

idealkriterierne meget spredt og forskellig. Alle tre NGO’er har formulerede målsætninger om, at<br />

deres <strong>sport</strong>sprojekter skal bidrage til fred eller konflikt<strong>forebygge</strong>lse. CCPA er den NGO, der<br />

generelt bedst lever op til de opstillede idealkriterier, der omhandler konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Alle tre<br />

NGO’er inddrager unge i deres projekter, og især GES og GAM3 fokuserer på, at det er det<br />

<strong>voldelige</strong> element i en konflikt, der skal <strong>forebygge</strong>s. Ingen af NGO’erne lever op til kriteriet om at<br />

bruge den konfliktsensitive tilgang DNH til at udarbejde og gennemføre <strong>sport</strong>sprojekterne. I forhold<br />

til kriterierne om, at NGO’ernes arbejde med individerne som aktør eller individerne som<br />

repræsentant for en struktur adskiller NGO’ernes arbejde sig fra hinanden. GESs <strong>sport</strong>saktiviteter er<br />

i forhold til konflikt<strong>forebygge</strong>lse i udpræget grad fokuseret omkring uddannelse af individet og i<br />

mindre grad at arbejde med brobyggelse mellem forskellige grupper som førhen har været i voldelig<br />

konflikt.<br />

I forlængelse af et konflikt<strong>forebygge</strong>nde arbejde med strukturer og skillelinjer kan idealkriteriet om<br />

diversitet i netværk i forhold til social tillid ses. Analysen viser, at alle tre NGO’er i praksis arbejder<br />

med brobyggelse mellem kønnene, idet de sørger for at inddrage både piger og drenge i deres<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter. GAM3 og GES arbejder dog i langt mindre grad med brobyggelse mellem<br />

skillelinjer mellem grupper, som tidligere har været i voldelig konflikt. GAM3 arbejder i en vis grad<br />

med brobyggelse mellem individer i det libanesiske samfund, der repræsenterer forskellige grupper<br />

i samfundet. Grupper, der på forskellige tidspunkter, har været i mere eller mindre voldelig konflikt<br />

med hinanden. Ligesom CCPA målretter GAM3 ikke sin <strong>sport</strong>sundervisning og aktiviteter mod<br />

individer og deres konflikthåndtering. CCPA lever i høj grad op til idealkriteriet, om at arbejde med<br />

brobyggelse ved at inddrage individer på hver sin side at tidligere <strong>voldelige</strong> skillelinjer.<br />

93


Organisationen arbejder med at bygge bro, skabe samarbejde og tillid mellem grupper i samfundet,<br />

der før har været i direkte voldelig konflikt med hinanden, nemlig forskellige etniske grupper på<br />

Balkan.<br />

I forhold til de andre idealkriterier i forbindelse med social tillid, ses det at NGO’erne i rimelig høj<br />

grad lever op til idealkriterierne. Det kan konkluderes, at GAM3s aktiviteter i nogen grad er præget<br />

af diversitet, men især CCPAs aktiviteter lever i høj grad op til idealkriteriet om at skabe et netværk<br />

præget af diversitet, og om at have en høj deltagelsesintensitet, da deltagerne på fodboldskolerne,<br />

trænerne og forældrene kommer fra forskellige tidligere skillelinjer, der forårsagede konflikt.<br />

Deltagerne i GESs aktiviteter er generelt fra den samme gruppe i samfundet, og selvom GESs af og<br />

til skaber turneringer, der kan betegnes som brobyggende så lever GES i mindre grad op til dette<br />

kriterium. Deltagelsesintensiteten med inddragelse af frivillige og ofte deltagelse i <strong>sport</strong>saktiviteten<br />

findes især i GES aktiviteter. Deltagerne har i alle tre <strong>sport</strong>sprojekter i en vis grad kontakt med<br />

hinanden på lige fod<br />

I forhold til <strong>sport</strong>saktiviteter så lever alle tre NGO’er i høj grad op til ‘Sport for alle’ kriteriet og de<br />

valgte <strong>sport</strong>saktiviteter er i en vis grad kendt af lokalbefolkningen, hvorimod der er en større forskel<br />

i forhold til konkurrence. GAM3 synes at være en organisation, der i høj grad inddrager<br />

konkurrenceelementet især til forskellige stævner og begivenheder. Dog bruger GAM3 det oftest<br />

som en motivationsfaktor og indenfor rammerne af ‘Sport for alle’ konceptet. GAM3s brug af<br />

konkurrence, synes ikke at have potentiale som konfliktforstærkende om end organisationen og<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne er tvetydige i forhold til dette idealkriterium. Konkurrenceelementet er kraftigt<br />

nedtonet hos både CCPA og GES, der ikke udelader det, men i langt mindre grad bruger det som<br />

motivationsfaktor og hovedelement i deres aktiviteter.<br />

GES’s <strong>sport</strong>sprojekt lever i høj grad op til de opstillede idealkriterier, som indgår i kategorien<br />

handlekompetence. GES har en pædagogisk tilgang og strategi kaldet ’Uddannelse gennem <strong>sport</strong>’,<br />

som bruges i undervisningen af <strong>sport</strong>strænerne. Læringsstrategien sikrer en høj grad af<br />

medbestemmelse og indflydelse for de børn og unge som deltager i GES <strong>sport</strong>saktiviteter. Hos<br />

CCPA og GAM3 findes der en mindre grad af medbestemmelse og indflydelse i forbindelse med<br />

afviklingen af <strong>sport</strong>saktiviteterne. GAM3 og CCPA arbejder med feedback i slutningen af øvelserne<br />

men ikke med aktiv inddragelse af deltagerne under <strong>sport</strong>saktiviteterne.<br />

94


Der er stor forskel på, om udøverne (og unge trænere) har mulighed for regelmæssig deltagelse i<br />

<strong>sport</strong>saktiviteterne, dog er den hos CCPA især begrænset da deltagelse i fodboldskolen og andre<br />

relaterede aktiviteter ikke sker særlig ofte. GAM3 tilbyder ugentlig træning igennem<br />

forårsmånederne, mens GES tilbyder ugentlig træning for børn og unge i løbet af hele året. Det er<br />

svært at analysere på kontakten mellem unge og voksne, men den kan oftest foregå, når der foregår<br />

aktiviteter. GES aktiviteterne giver dermed gode muligheder for psykosociale fordele. Det kan<br />

konkluderes at GAM3 og CCPA ikke i samme grad som GES lever op til de opstillede<br />

idealkomponenter, der findes for handlekompetence.<br />

Ingen af de tre NGO’er kan opfylde idealkriteriet om at bidrage til skabelsen af demokrati, om end<br />

deres opfyldelse af ‘Sport for alle’ kriteriet gør, at de bidrager til demokratidannelse via det<br />

kropslige demokrati. Dermed bliver de unge deltagere i <strong>sport</strong>saktiviteterne ikke opdraget<br />

demokratisk igennem et foreningsliv, da de ikke skal være medlem af nogen forening for at være<br />

med i <strong>sport</strong>saktiviteten. Dog støtter NGO’erne indirekte <strong>sport</strong>sforeninger og civil samfundets<br />

foreningsliv ved at have som mål, at de børn og unge som deltager i deres <strong>sport</strong>sprojekter bliver<br />

motiveret for at deltage i de lokale <strong>sport</strong>sforeninger. Derfor henvender især CCPA og GAM3 sig til<br />

børn og unge, som ikke allerede deltager i etablerede fritidstilbud. Herudover støtter alle tre<br />

<strong>sport</strong>sNGO’er indirekte op om den liberale fred der er et vigtigt element i det nuværende<br />

udviklingsparadigme. Hovedmålet med NGO’ernes <strong>sport</strong>sprojekter er dermed også på at skabe<br />

demokrati og formidle demokratiske værdier.<br />

Alle tre organisationer lever forholdsvist op til idealkriterierne omkring NGO metoder og resultater.<br />

Dog er CCPA den NGO der har formået at sikrer den største grad af lokalt ejerskab. Endvidere er<br />

CCPA international kendt og rost for sine projekter og positive evalueringer. De tre <strong>sport</strong>sprojekter<br />

når ud til mange deltagere og er generelt også godt koordineret med andre NGO indsatser.<br />

På trods af mangfoldighed og en ikke ensartet indsats i NGO’ernes bidrag til konflikt<strong>forebygge</strong>lse,<br />

så viser foregående analyse og diskussion at de nuværende <strong>sport</strong>sprojekter organiseret både af GES,<br />

CCPA og GAM3s med deres konfliktopfattelse og intervention som NGO overordnet set kan<br />

betegnes som at kunne bidrage til at <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> i en vis grad. Dog er de<br />

opstillede idealkriterier ikke er udtømmende for hvordan og hvornår et projekt er<br />

95


konflikt<strong>forebygge</strong>nde, da der kan være dimensioner af <strong>sport</strong>sprojekter og konflikt<strong>forebygge</strong>lse som<br />

ikke indfanges i analysen. Analysens resultater kan give en idé og et billede af, på hvilken måde og<br />

i hvilken teoretiske forstand projekterne kan siges at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

96


7. Konklusion og perspektivering<br />

Dette kapitel vil afrunde specialet ved at opsummere specialets væsentligste resultater.<br />

Konklusionen vil besvare problemformuleringen og præsentere perspektiverende overvejelser om,<br />

hvordan resultaterne og rammerne for dem kan videreudvikles. Endvidere give et bud på, hvordan<br />

resultaterne kan omsættes til praksis i form af politikanbefalinger til NGO’er, der arbejder i feltet.<br />

7.1. Sammenfatning af specialets bidrag og resultater<br />

Det overordnede formål med dette speciale har været at undersøge NGO <strong>sport</strong>sprojekters relevans i<br />

forhold til at <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> i post konflikt samfund. Specialet tager udgangspunkt i<br />

at NGO projekter kan støtte civilsamfundet, og da <strong>sport</strong> er populær og motiverende især overfor<br />

unge, er det specielt interessant at se på <strong>sport</strong>sprojekters muligheder for at bidrage til at <strong>forebygge</strong><br />

<strong>konflikter</strong>. Den første del af specialet går derfor ud på, at diskutere emnerne; konflikt<strong>forebygge</strong>lse,<br />

NGO arbejde, og ‘Sport for alle’ konceptet for at finde ud af hvilke idealkriterier der kan formuleres<br />

til brug for organiseringen af NGO <strong>sport</strong>sprojekter, der gerne vil bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

Anden del af specialet undersøger i hvor høj grad de tre største danske <strong>sport</strong>sNGO’er bidrager til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse ved at analysere de tre organisationer og deres <strong>sport</strong>sprojekter i forhold til de<br />

netop opstillede idealkriterier på området. Her følger en opsummering af de vigtigste pointer i<br />

specialet i koncentreret form.<br />

Indledningsvist bliver der argumenteret for, at det i forbindelse med konflikt<strong>forebygge</strong>nde projekter<br />

er interessant at se nærmere på <strong>sport</strong>ens mulighed for at medvirke til social udvikling og<br />

sammenhæng både for aktører og struktur i civilsamfundet. Da der især i en præ- og postkonflikt<br />

situation er mangel på tillid i samfundet inddrages Putnams begreb om social tillid og brobyggelse<br />

som et vigtigt element, der kan modvirke <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>. Herudover inddrages <strong>sport</strong>s<br />

mulighed for at skabe demokrati samt <strong>sport</strong>ens mulighed for at give individet handlekompetence.<br />

Kapitel 2 fastslår, at <strong>forebygge</strong>lse af <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> er et centralt internationalt emne, og at<br />

opnå den liberale fred kan ses som værende det implicitte formål med at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>. Det<br />

konkluderes også, at ungdommen er en vigtig faktor i det konflikt<strong>forebygge</strong>nde arbejde. Med<br />

udgangspunkt i Ackermans og Aggestams definitioner og afklaringer af begrebet<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse fastslås det, at det er centralt at fokusere på at undgå voldelig konflikt, der<br />

allerede har foregået på et tidligere tidspunkt i samfundet. Der bliver i kapitel 2 endvidere<br />

97


argumenteret for, at de strukturer, der arbejdes med i konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan forstås som i dette<br />

tilfælde sociale skillelinjer i form af forskellige grupperinger, der deler og skiller civilsamfundet ad.<br />

Konflikt<strong>forebygge</strong>lse kan altså foregå både i præ- og postkonfliktfasen, hvor konflikten eskalerer<br />

eller deeskalerer. I praksis til udførslen af indsatser og projekter med et konflikt<strong>forebygge</strong>nde sigte<br />

kan ’DNH’ tilgangen og metode være behjælpelig og konstruktiv.<br />

I kapitel 3 undersøges relationen mellem <strong>sport</strong> og fred, der siden OL’s start har været et koncept. I<br />

dag repræsenterer konceptet ‘Sport for alle’, mulighederne for at skabe social og menneskelig<br />

udvikling gennem <strong>sport</strong>. Fysisk aktivitet som bidrager til social interaktion og organiseres efter<br />

konceptet ‘Sport for alle’ har en mulighed for at bidrage til at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>, såfremt at<br />

konkurrence og tilskuere ikke spiller en stor rolle. Sport anses som et universelt koncept og mange<br />

<strong>sport</strong>sgrene er udbredt over hele verden dog skal <strong>sport</strong>en, som anvendes som socialt instrument,<br />

være kendt af lokalbefolkningen.<br />

Kapitel 4 beskriver, at der findes mulighed for at give unge handlekompetence igennem <strong>sport</strong>.<br />

Deltagelse i <strong>sport</strong> kan give unge følelse af kontrol over deres egen situation ved at give dem<br />

personlige og sociale redskaber, der vil være til gavn til at kunne håndtere <strong>konflikter</strong> uden vold. Her<br />

er det et kriterium, at udøverne gives en høj grad af indflydelse og stor grad af medbestemmelse<br />

over den <strong>sport</strong> de deltager i. Endvidere kan kontakt mellem unge og voksne samt regelmæssighed i<br />

aktiviteterne styrke den unges psykosociale kompetencer, hvilket styrker udgangspunktet for at<br />

kunne skabe handlekompetence hos individet.<br />

Putnams teori giver civilsamfundets og netværksdannelsen mulighed for at skabe social tillid.<br />

Egenskaber der er vigtige i post-konflikt samfund. Denne netværksdannelse skal for at være optimal<br />

for dannelsen af social tillid ske efter principper om brobyggelse. For at skabe brobyggelse skal der<br />

være en stor diversitet blandt deltagerne i netværket, netværket skal være horisontal, og kontakten<br />

skal foregå på en ligeværdig måde.<br />

Herefter præsenteres argumenterne om, at dannelsen af <strong>sport</strong>sforeninger kan tjene som en<br />

demokratisk skole for <strong>sport</strong>smedlemmerne, der herigennem lærer om demokratiske værdier og<br />

normer. Endvidere findes der et demokratisk element i konceptet ‘Sport for alle’. Eichberg viser<br />

med teorien om ’Kropsligt demokrati’ at populær <strong>sport</strong>, hvor deltagerne anerkender hinanden og<br />

98


alle er vindere, kan fungere som en kropslig form for demokrati. ’Sport for alle’ fastslås som en<br />

kropslig praksis, der bidrager til demokratisk forståelse.<br />

I kapitel 5 bliver mulighederne og begrænsningerne for NGO indsatser opridset. Metoderne der<br />

oftest bruges for NGO’er er en deltagende tilgang, hvor de lokale folk, man gerne vil arbejde med,<br />

bliver inddraget i processen omkring tilblivelsen og udformningen af projektet. I forlængelse heraf<br />

er det vigtig at sikre lokalt ejerskab af projektet, der dermed får større chance for succes.<br />

Kapitel 2, 3, 4 og 5’s diskussion af emnerne konflikt<strong>forebygge</strong>lse, NGO intervention og <strong>sport</strong>s<br />

mulighed for at skabe handlekompetence, social tillid og demokrati i et civilsamfund mundede ud i<br />

formuleringen af tyve idealkriterier der bliver præsenteret i starten af kapitel 6. Dermed blev også<br />

første del af problemformuleringen besvaret i forhold til, hvilke centrale kriterier der er vigtige for<br />

<strong>sport</strong>sprojekter at arbejde med og efter for at kunne bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Opstillingen af<br />

idealkriterierne tjener også som analyseramme for en sammenligning af de tre største danske<br />

<strong>sport</strong>sNGO’er og deres <strong>sport</strong>sprojekter. De opstillede idealkriterier er ikke udtømmende for,<br />

hvornår et projekt er konflikt<strong>forebygge</strong>nde. Det kan blot give en idé og et billede af, under hvilke<br />

omstændigheder <strong>sport</strong>sprojekterne har størst mulighed for at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

De tre danske NGO’er CCPA, GES og GAM3 bliver analyseret i forhold til idealkriterierne<br />

igennem kapitel 6. Det viser sig, at de bidrager på hver deres måde, da der er forskel på, hvilke af<br />

idealkriterierne de opfylder. Der er også få kriterier, som ingen af NGO’erne lever op til.<br />

I forbindelse med de opstillede kriterier for konfliktopfattelse og tilgang til konflikt er opfyldelse af<br />

idealkriterierne meget spredt og forskellig. I høj grad CCPA og til en vis grad GAM3 arbejder med<br />

skillelinjer fra tidligere <strong>konflikter</strong> med individerne som repræsentant for hver deres gruppe. GES’s<br />

<strong>sport</strong>saktiviteter er i forhold til konflikt<strong>forebygge</strong>lse i udpræget grad fokuseret omkring arbejde med<br />

individet og i mindre grad at arbejde med brobyggelse mellem forskellige grupper som førhen har<br />

været i voldelig konflikt. Ingen af NGO’erne lever op til kriteriet om at bruge en DNH tilgang<br />

Analysen viser at alle tre NGO’er i praksis i rimelig høj grad lever op til idealkriterierne i forhold til<br />

social tillid. GES’s <strong>sport</strong>saktiviteter blander sjældent børn og unge med forskellig baggrund men<br />

pga. aktiviteternes regelmæssighed så opfylder organisationen til en vis grad kriterierne for at kunne<br />

skabe social tillid. Derimod er CCPA og GAM3s aktiviteter, især CCPA i højere grad brobyggende,<br />

99


da der generelt til <strong>sport</strong>saktiviteterne sørges for at blande unge med forskellig baggrund. Dermed<br />

skabes der en høj grad af diversitet i <strong>sport</strong>saktiviteten. Ligesom CCPA målretter GAM3 ikke sin<br />

<strong>sport</strong>sundervisning og aktiviteter mod med individet og dennes konflikthåndtering Deltagerne har i<br />

alle <strong>sport</strong>sprojekter i en vis grad kontakt med hinanden på lige fod, hvilket bidrager til, at der kan<br />

skabes social tillid mellem deltagerne i <strong>sport</strong>saktiviteterne.<br />

GAM3 inddrager konkurrenceelementet mere end de to andre NGO’er. Alligevel kan alle tre<br />

NGO’er betegnes som at leve op til ‘Sport for alle’ kriteriet der findes i kategorien <strong>sport</strong>saktiviteter.<br />

De valgte <strong>sport</strong>saktiviteter i alle projekter er til en vis grad kendte af udøverne, hvorimod der er en<br />

større forskel i forhold til konkurrence.<br />

I forbindelse med de opstillede kriterier for handlekompetence, synes GES at sikre en høj grad af<br />

medbestemmelse og indflydelse for deltagerne og psykosociale fordele. Både GAM3 og CCPA<br />

lever ikke som GES op til disse idealkomponenter om handlekompetence og psykosociale fordele,<br />

selvom der hos disse to organisationer også er en mindre grad af medbestemmelse og indflydelse<br />

tilstede i forbindelse med tilrettelægningen af træningen og udførslen af aktiviteterne.<br />

Ingen af de tre NGO’er kan opfylde idealkriteriet om at bidrage til skabelsen af demokrati, om end<br />

deres opfyldelse af ‘Sport for alle’ kriteriet gør, at de bidrager til demokratidannelse via det<br />

kropslige demokrati. Dog støtter CCPA og GAM3 indirekte <strong>sport</strong>sforeninger og civil samfundets<br />

foreningsliv ved at have som mål, at de børn og unge som deltager i deres <strong>sport</strong>sprojekter bliver<br />

motiveret for at deltage i de lokale <strong>sport</strong>sforeninger.<br />

Alle tre organisationer lever forholdsvist op til idealkriterierne omkring NGO metoder og resultater.<br />

CCPA formår at skabe et stort lokalt ejerskab af sine <strong>sport</strong>sprojekter. De tre NGO’er lever fint op til<br />

kriteriet om positive evalueringer og især CCPA får international ros for sine <strong>sport</strong>sprojekter. De tre<br />

<strong>sport</strong>sprojekter når ud til mange deltagere.<br />

På trods af mangfoldighed og en ikke ensartet indsats i NGO’ernes bidrag til konflikt<strong>forebygge</strong>lse,<br />

så viser foregående analyse og diskussion, at de nuværende <strong>sport</strong>sprojekter organiseret både af<br />

GES, CCPA og GAM3s kan bidrage til at <strong>forebygge</strong> <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> i en vis grad i forhold til<br />

de opstillede idealkriterier. Idealkriterierne giver ikke et udtømmende billede af, hvad der skal til<br />

100


for at skabe konflikt<strong>forebygge</strong>nde projekter, men de repræsenterer væsentlige elementer for<br />

området.<br />

7.2. Spørgsmålet om tilstrækkelige og nødvendige kriterier<br />

Specialets resultater er nye og tiltrængte til brug for at dokumentere NGO’ernes arbejde på området.<br />

Specialet viser, hvilke kriterier der skal opfyldes for at <strong>sport</strong>sprojekter har en chance for at kunne<br />

bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Der er stadig interessante elementer i forbindelse med<br />

idealkriterierne, der er relevant at undersøge nærmere.<br />

På baggrund af specialets resultater anbefales den videre forskning på området, at undersøge om de<br />

opstillede idealkriterier er tilstrækkelige for <strong>sport</strong>sprojekter at leve op til for at bidrage til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Det antydes i specialet, at idealkriterierne ikke er tilstrækkelige, uden at der<br />

dog opstilles bud på hvilke andre kriterier og emner der med fordel kunne inddrages. Den<br />

fremtidige forskning har derfor til opgave at finde ud af, hvilke andre kriterier der eksisterer i<br />

forhold til at <strong>sport</strong>sprojekter kan skabe konflikt<strong>forebygge</strong>lse, hvilket er en stor og kompleks opgave.<br />

Eksempelvis er det interessant at afprøve om kriteriernes formuleringer og indhold varierer eller<br />

ændrer sig alt efter hvilken type civil samfund <strong>sport</strong>sprojekterne implementeres i. Herudover ville<br />

det være interessant at arbejde med, hvordan de forskellige idealkriterier kunne vægtes i forhold til<br />

hinanden, og undersøge om nogle af kriterierne forudsætter hinanden, da eksempelvis NGO’ernes<br />

metoder såsom lokalt ejerskab kan være en komponent, der har forholdsvis større betydning end<br />

andre kriterier, og er afgørende for om de andre komponenter fungerer.<br />

Det er også relevant, at undersøge om de opstillede idealkriterier alle er nødvendige at opfylde i<br />

forhold til at kunne bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Det er sandsynligt at <strong>sport</strong>sprojekter der<br />

udelukkende opfylder kriterierne i forbindelse med social tillid, godt kan bidrage til<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse alligevel.<br />

7.3. Politik anbefalinger<br />

En af NGO’ernes store udfordringer blev indledningsvist fastslået til at være bedre dokumentation<br />

projekters effekt og virkning, også i forhold til NGO <strong>sport</strong>sprojekters bidrag til at <strong>forebygge</strong><br />

<strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong>. Sportsprojekter til gavn for civilbefolkningen bør undersøges og dokumenteres<br />

bedre for at kunne udvide og forbedre allerede eksisterende projekter samt skabe nye, hvilket er<br />

101


åde stater og NGO’ers fælles ansvar. Det er derfor vigtigt, at der bliver allokeret ressourcer til<br />

evalueringer, og at arbejdet med udvikling af både metoder og projektindhold af <strong>sport</strong>sprojekterne<br />

varer ved.<br />

På baggrund af resultaterne fra dette speciale er det oplagt at forsøge at inddrage nogle af<br />

idealkriterierne i de nuværende evalueringsmetoder som indikatorer for, hvornår der skabes<br />

konflikt<strong>forebygge</strong>lse. Dermed kan dokumentationen af projekterne forbedres på kort sigt.<br />

Eksempelvis kan <strong>sport</strong>sprojekterne forsøge at udvide deres evalueringer og indhente yderligere<br />

information i forhold til social tillid og om <strong>sport</strong>sprojekterne bidrager til at de deltagende har<br />

kontakt også efter at aktiviteten er omme. Endvidere kan organisationerne evaluere og undersøge<br />

den brugte pædagogik i forhold til at sikre skabelse af handlekompetence fra læringssituationerne.<br />

Opfyldelse af idealkriterierne kan ikke alene forhindre <strong>voldelige</strong> <strong>konflikter</strong> i at opstå og eskalere.<br />

Meget tyder på at civilsamfundet og dens aktører har en vigtig rolle at spille og rollen må tages<br />

alvorligt.<br />

7.4. Afslutning<br />

Eftersom konflikt<strong>forebygge</strong>lse i højere grad kommer på den internationale dagsorden er det<br />

nødvendigt med større opmærksomhed på området. Ambitionen med dette speciale har været at<br />

bidrage med viden om det eksisterende arbejde danske <strong>sport</strong>sNGO’er udfører i forhold til at finde<br />

ud af, om <strong>sport</strong>sprojekterne har relevans for at <strong>forebygge</strong> <strong>konflikter</strong>. På baggrund af formulerede<br />

idealkriterier på en række forskellige områder, er det blevet bevist at de nuværende <strong>sport</strong>sprojekter i<br />

en vis grad kan siges at bidrage til konflikt<strong>forebygge</strong>lse.<br />

102


Litteraturliste<br />

Ackermann, Alice (2003) The Idea and Practice of Conflict Resolution Journal of Peace Reseach,<br />

Vol 40, No 3, may 2003, pp. 339-347<br />

Aggestam, Karin (2003) Conflict Prevention: Old wine in new bottles, Oliver Richmond, Mitigating<br />

Conflict, London: FRANK CASS PUBLISHERS<br />

Anderson, Mary (1999) Do no harm, Colorado, USA: Lyenne Rienner Publishers<br />

Barnes, Catherina (2005) Weawing the net i People Building Peace red. af Tongeren van, Paul og<br />

Brenk, Malin og Hellema, Marte og Verhoeven, Juliette. USA: Lyenne Rienner Publishers<br />

Benoit, K (1996) Democracies really are more pacific i Journal of conflict resolution, Vol. 40, No.<br />

4. (Dec., 1996), pp. 636-657<br />

Brenk, Malin Van De Veen (2005) No development without peace, no peace without development i<br />

People Building Peace PBP, red. af Tongeren van, Paul og Brenk, Malin og Hellema, Marte og<br />

Verhoeven, Juliette. London: Lyenne Rienner Publisher<br />

CCPA (2007) Sustainability Report 2006 Open Fun Football Schools Programme Balkan – Trans<br />

Caucasus – Middle East. Bagsværd: Stormtryk<br />

CCPA (2008) Report on activities 2007 in Balkan – Trans Caucasus – Middle East<br />

CDA Collaborative Learning <strong>Project</strong>s (2004) The Do No Harm Handbook (The Framework for<br />

Analyzing the Impact of Assistance on Conflict. USA, CDA<br />

Clement, Kevin (2002) The State of the Art of Conflict Transformation i Searching for Peace in<br />

Europe and Eurasia, red. af Tongeren van Paul, Veen, Hans Van de og Verhoven Juliette<br />

(2002). England: Lyenne Rienner Publishers.<br />

Coalter, Fred og Auweele, Yves Vanden (2006) No more trips for football stars Supporter,<br />

november 2006, Amsterdam: NCDO Publication<br />

Cold, Julie Christine & Petersen, Katrine Stenild (2006) Anerkendelse gennem streetbasket – om<br />

anerkendelse af etniske minoritetsdrenge i socialt udsatte boligområder gennem<br />

streetbasketprojektet GAM3 Speciale fra Socialvidenskab, Institut for Samfundsvidenskab og<br />

Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter og Sociologisk Institut, Københavns Universitet<br />

DANIDA (2000) ´Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene – herunder<br />

samarbejdet med de danske NGO´er. Danmark: Udenrigsministeriet<br />

Dinesen, Peter (2007) Social tillid, civilsamfund og institutioner. Speciale ved Institut for<br />

Statskundskab Århus<br />

DJØF (2008) Fodbold og forsoning DJØF Nr.4, 2008<br />

103


Eichberg, Henning (2004a) The People of Democracy. Understanding Self-determination on the<br />

Basis of Body and Movement. Forlaget Klim Århus<br />

Eichberg, Henning (2004b) Bodily Democracy – Meeting the ´Other` in Sport for all. Special<br />

lecture for the World Congress on Sport for all, København, May, www.cisc.sdu.dk<br />

Eichberg, Henning (2007) From <strong>sport</strong> export to politics of recognition: Experiences from the<br />

cooperation between Denmark and Tanzania. A paper for the international seminar “ Sport,<br />

Poverty & Africa” at University of Stirling, May.<br />

Edwards, Michael & Hulme, David (1997) NGO´s, states and Donors – To close for comfort?<br />

London, Macmillan<br />

Eppright, Thomas D. (2004) Sport Psychiatry in Childhood and Adolscence Child Psychiatry and<br />

Human Development Vol.28, No.2, 1997 pp.71-88 Springer Netherlands<br />

Folke, Steen (2000) Virker NGO-bistanden? Impactstudier, metoder og resultater Den ny verden,<br />

November, Skive: Handy-Print A/S<br />

GAM3 – Urban Street Basketball Challenge (2007a) Strategy for the Middle East Street Basketball<br />

<strong>Project</strong> 2008-2009<br />

GAM3 (2007b) Evaluation of Arabian Street Basketball Projcet in Egypt and Libanon 2007<br />

GAM3 (2008) Basketball Compendium<br />

GlobalEduSport (GES) DGI Copenhagen (2005) Education through Sport in Afghanistan.<br />

Evaluering<br />

GlobalEduSport (GES) (2007a) Der vokser ikke demokrati ud af geværløb Operation Dagsværk<br />

projektforslag, oktober, 2007<br />

GlobalEduSport (GES) (2007b) Statusrapport, Minipuljen bilag 14, Projektrådgivningen<br />

Halling, Anders og Fibæk Laursen, Per (1999) Boldspilsundervisning Odense: Odense<br />

Universitetsforlag. Fra kompendium Idrætshistorie 2005. Red: Jan Kahr Sørensen, Center for<br />

Idræt, Aarhus Universitet.<br />

Hastie, Peter A. Og Buchanan, Alice M. (2000) Teaching Responsibility Through Sport Education:<br />

Prospects of a Coalition ´Research Quarterly for Exercise and Sport Vol. 71 No.1, marts 2000<br />

Haugbølle Hostrup, Rikke (2007) Idræt som demokratifremmer? Mellemøst Information, Vol. 24,<br />

nr. 4, 2007<br />

Hegedahl, Paul og Rosenmeier, Sara Lea red. (2007) Social kapital som teori og praksis<br />

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur<br />

104


Ibsen, Bjarne og Ottesen, Laila (2001) Idræt, livsform og social kapital Ove Korsgaard, Bo Madsen<br />

Vestergaard, Niels Kayser Nielsen (red.) Idræt, krop og demokrati, København: Gads forlag<br />

Lüschen Gunther (1982) Sport, Conflict and Conflict Resolution International Social Science<br />

Journal Vol.34, No.2 pp.185<br />

Mikkelsen, Britha (2005) Methods for development work and research. A new guide for<br />

practitioners. Saga Publications, London: Saga Publications<br />

Mûller, Sanne IBIS (2007) Education in Emergencies Oplæg om IBIS´s Uddannelsesprogram i<br />

Sierra Leone på Peter Sabro Seminariet, Århus d.12.12.08<br />

Organisation for Economic Development and Co-operation (OECD) (2001) The DAC Guidelines –<br />

Helping Prevent Violent Conflict<br />

Organisation for Security and Co-operation (OSCE) (2005) Conflict, Conflict Prevention, Conflict<br />

Management and Beyond<br />

Putnam, Robert D. with Robert Leonardi & Raffaella Y. Nanetti (1993). Making Democracy Work -<br />

Civic Traditions in Modern Italy, Princeton, NJ: Princeton University Press.<br />

Putnam, Robert D. (2000). Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community. New<br />

York: Simon & Schuster.<br />

Richmond, P, Oliver (2005) The transformation of peace London: Palgrave Macmillan<br />

.<br />

Sport for Development and Peace International Working Group (SDP IWG ) (2007) Literature<br />

reviews on <strong>sport</strong> for development and peace Secretariat, Toronto, Canada ,University of<br />

Toronto Faculty of Physical Education and Health<br />

Svendsen, Gunnar Lind Haase (2007) Hvordan får vi social kapital ´trojkaen` til at køre? – Om<br />

måling af brobyggende og afgrænsende social kapital i Hegedahl, Paul og Rosenmeier, Sara<br />

Lea (red.) Social kapital som teori og praksis, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur<br />

Tongeren, Paul Van (2005) Key Messages and Essential Findings i People Building Peace PBP,<br />

red. af Tongeren van, Paul og Brenk, Malin og Hellema, Marte og Verhoeven, Juliette. London:<br />

Lyenne Rienner Publisher<br />

Tongeren van Paul, Veen, Hans Van de og Verhoven Juliette (2002) Searching for Peace in Europe<br />

and Eurasia. England: Lyenne Rienner Publishers.<br />

United Nations (UN) (2003) Sport for development and Peace: Towards achieving the Millennium<br />

Development Goals”. Report from Inter-Agency Task Force on Sport for Development and<br />

Peace<br />

United Nations Development Programme (UNDP) (2006) Youth and violent conflict: Society and<br />

development in crisis?<br />

105


Internetartikler og hjemmesider<br />

Human Development Index (HDI) (2008) Afghanistan<br />

http://www.mindfully.org/Reform/2005/Afghanistan-Human-Development21feb05.htm hentet d.<br />

29.juni)<br />

Levinsen, Anders (2000) Open Fun Football Schools - A tool for peace in the Balkans, Play the<br />

Game:(http://www.playthegame.org/Knowledge%20Bank/Articles/Open%20Fun%20Football%<br />

20Schools%20_%20A%20Tool%20for%20Peace%20in%20the%20Balkans.aspx, downloaded<br />

den 29. juni 2008)<br />

Udenrigsministeriet (2008a): Lande og regioner; Balkan<br />

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/LandeOgRegioner/Europa/VestligeBalkan/Baggrun<br />

d/OploesningenAfJugoslavienOgKrigen199195/<br />

Udenrigsministeriet (2008b) Libanon landefakta<br />

(http://www.um.dk/da/menu/omos/organisation/ambassadermv/asien/libanon.htm, downloaded<br />

den 29. juni 2008)<br />

Udenrigsministeriet (2008c) Afghanistan landefakta<br />

(http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaAsien/Afghanistan.htm,<br />

downloaded den 29. juni 2008)<br />

UN (2005) International Year of Sport and Physical Educaion (www.un.org/<strong>sport</strong>2005),<br />

downloaded den 29.juni 2008)<br />

Vincenti, Gordon (2008) Empowerment i socialt arbejde<br />

http://www.bu-net.dk/files/filer/BUnet/boerns_unges_deltagelse/empowerment.doc<br />

Schwery, Rolf (2003) The potential of <strong>sport</strong> for development and peace Swiss Academy for<br />

Development (SAD). Bulletin no. 39 (www.iscsspe.org), downloaded den 29. juni 2008)<br />

www.ccpa.dk<br />

www.gam3.dk<br />

www.ges.dk<br />

Interviews<br />

Af hensyn til interviewpersonernes anonymitet er interviewpersonerne betegnet med et bogstav<br />

efter betegnelsen Interview Person (IP). Interviewoptagelserne og transkriberinger kan rekvireres<br />

ved at kontakte forfatteren.<br />

106


Der er gennemført følgende interviews:<br />

CCPA:<br />

Fredag den 28. september 2007: Interview med IPL og IPB<br />

Mandag den 5.maj 2008: Interview med IPB og IPH<br />

GAM3:<br />

Torsdag den 27. september 2007 og fredag den16.maj 2008: Interview med IPA<br />

GES:<br />

Tirsdag den 15. april 2008 og onsdag den 14.maj 2008: Interview med IPM<br />

107

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!