Kan sport forebygge voldelige konflikter? - Cross Cultures Project ...

Kan sport forebygge voldelige konflikter?
- En analyse af, om sportsprojekter organiseret af danske NGO’er kan bidrage til
at forebygge voldelige konflikter
Speciale ved institut for Statskundskab, Århus Universitet
Afleveret tirsdag den 1.juli 2008
Skrevet af: Maria Dyrberg
Årskortnummer: 20002330
Vejleder: Jørgen Dige Pedersen
Antal ord: 36.288
1

Indholdsfortegnelse
Abstract...............................................................................................................................................4
Liste over forkortelser .......................................................................................................................5
1. Indledning og problemformulering..............................................................................................6
1.1. Specialets undersøgelsesfelt og afgrænsning heraf...................................................................8
1.1.1. NGO´ers konfliktforebyggelse i civilsamfundet................................................................9
1.1.2. Specialets forståelse og anvendelse af sport ....................................................................10
1.2. Specialets bidrag .....................................................................................................................12
1.3. Metode ....................................................................................................................................14
1.3.1. Specialets analytiske ramme – opstilling og anvendelse af idealkriterier .......................14
1.3.2. Anvendelse af casestudier................................................................................................15
1.4. Anvendt litteratur ....................................................................................................................17
1.5. Specialets struktur...................................................................................................................18
2. Konfliktforebyggelse....................................................................................................................19
2.1. Forebyggelsen af voldelige konflikter på dagsordenen ..........................................................19
2.1.1. Ungdommens rolle i konfliktforebyggelse ......................................................................20
2.2. Afklaring og definition af begrebet konfliktforebyggelse ......................................................21
2.3. En dynamisk konfliktcyklus....................................................................................................24
2.3.1. OSCEs konfliktcyklus......................................................................................................25
2.3.2. Konfliktforebyggelse i præ- og postkonfliktfaser............................................................27
2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til planlægning og implementering af projekter. ............................29
3. Sportens indhold og muligheder.................................................................................................31
3.1. ’Sport for alle’.........................................................................................................................31
3.2. Sportens sociale kompetencer.................................................................................................33
3.3. Sport som et universelt koncept..............................................................................................34
3.3.1. Sportsgrenen skal være anerkendt....................................................................................35
3.4. Sport som konfliktforstærker ..................................................................................................35
4. Sportens sammenhæng med konfliktforebyggelse....................................................................39
4.1. Sportens mulighed for at give unge handlekompetence .........................................................39
4.1.1 Overvejelser om psykosociale forhold og handlekompetence..........................................40
4.2. Social kapital og social tillid...................................................................................................41
4.2.1. Definition af social tillid ..................................................................................................43
4.2.2. Hvordan skabes social tillid? ...........................................................................................43
4.2.3. Brobyggende, intensive og horisontale netværk: Vigtige komponenter for social tillid .45
4.3. Sport som demokratifremmer .................................................................................................48
4.3.1. Sportsforeninger bidrager til demokrati...........................................................................48
4.3.2. Sport kan i kropslig praksis skabe demokrati ..................................................................50
4.4. Sports begrænsninger og risici................................................................................................51
5. NGO’ernes metoder og resultater ..............................................................................................52
5.1. NGO’ernes muligheder og udfordringer i forhold til indsatser i civilsamfundet ...................52
5.2. Lokalt ejerskab som et centralt element i NGO projekter ......................................................53
2

5.3. Har sportsprojekter nogen effekt?...........................................................................................54
6. Analyse af CCPA, GAM3 og GESs sportsprojekter og bidrag til konfliktforebyggelse.......56
6.1. Konfliktforebyggelse ..............................................................................................................58
6.1.1. Unge deltager i projekterne..............................................................................................58
6.1.2. Intervention i præ- og postkonfliktfasen..........................................................................59
6.1.3. Skillelinjer og indsats for aktør og struktur i konflikten..................................................63
6.1.4. En konfliktsensitiv tilgang til implementering af sportsprojekter ...................................66
6.2. Sportsaktiviteter ......................................................................................................................68
6.2.1. ’Sport for alle’..................................................................................................................68
6.2.2. En anerkendt sportsaktivitet.............................................................................................73
6.3. Handlekompetence, Social tillid og demokrati.......................................................................73
6.3.1. Medbestemmelse og indflydelse......................................................................................74
6.3.2. Sportsaktiviteternes regelmæssighed ...............................................................................76
6.3.3. Brobyggelse i et åbent, udadvendt netværk præget af diversitet .....................................78
6.3.4. Kontakt på lige fod...........................................................................................................81
6.3.5. Demokrati.........................................................................................................................83
6.4. NGO metoder og resultater.....................................................................................................86
6.4.1. Sportsprojektet har lokalt ejerskab og involverer mange.................................................87
6.4.2. Positive resultater.............................................................................................................89
6.5. Opsummerende tabel med overblik over analysen .................................................................91
6.5.1. NGO’erne og sportsprojekternes bidrag til konfliktforebyggelse....................................93
7. Konklusion og perspektivering...................................................................................................97
7.1. Sammenfatning af specialets bidrag og resultater...................................................................97
7.2. Spørgsmålet om tilstrækkelige og nødvendige kriterier .......................................................101
7.3. Politik anbefalinger...............................................................................................................101
7.4. Afslutning..............................................................................................................................102
Litteraturliste .................................................................................................................................103
3

Can Sports projects contribute to conflict prevention?
An analysis of if sportsprojects organised by danish NGOs can contribute to prevent violent
conflicts
Abstract
Sports projects organised by NGO´s with the purpose to prevent violent conflict in civil society are
an area that are in need of better documentation and examinition. The existing literature on the field
is very limited.
Therefore this dissertation seeks to expose areas where sports projects can contribute to conflict
prevention by listing ideal criterias for the sportsprojects to live up to, if they want to prevent
conflicts. The purpose of the dissertation is also to explore to what extent existing sportsprojects
organized by Danish NGO´s are living up to these criterias and then presumably are contributing to
conflict prevention.
I identify three core areas where sport used as ‘Sport for all’ can work as an instrument for creating
social change and development for both the individuals and societal structure in post conflict
societies in order to prevent conflict. The three areas are empowerment, social trust and democracy.
Furthermore the areas concerning the concept conflict prevention and NGO methods are also
examined. For every area there are several ideal criteria formulated in order for NGO´s, and their
sports project to follow, to ensure that they prevent conflict.
Three Danish sports projects organised by CCPA, GES and GAM3 are analysed on every listed
ideal criteria. The analysis shows that the NGO´s and their sports projects all to a different extent
live up to the different criterias. No area of the ideal criterias can be said to be especially neglected
or fulfilled. The conclusion is that the Danish sports projects to a certain extent can be said to live
up to the listed ideal criterias on the chosen areas.
This result of the analysis does not show or prove that sports projects for sure can prevent conflicts
from happening but merely, that sports projects have a chance to play a positive role, if the NGOs
are able to fulfill certain criterias when planning and implementing their sports projects
4

Liste over forkortelser
CCPA Cross Cultural Project Association
DANIDA Danish International Development Assistance
DNH Do No Harm
GES GlobalEduSport
IP Interview Person
MDG Millenium Development Goals
NGO Non-Governmental Organization (ikke-statslige organisationer)
OECD Organization for Economic Co-operation and Development
OSCE Organization for Security and Co-operation
UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
UNDP United Nations Development Programme
UNICEF United Nations Children’s Fond
UNCHR United Nations Commission on Human Rights
FN Forenede Nationer
5

1. Indledning og problemformulering
Voldelige konflikter finder oftest sted i den del af verden, der er mindst udviklet og har ofte store
indenlandske omkostninger også lang tid efter konfliktens ophør. Konflikterne kan efterlade det
berørte samfund i vedvarende fattigdom og få alvorlige konsekvenser for et samfunds fremtid og
udvikling.
Civilbefolkningen herunder den yngre del af befolkningen er ofte inddraget i voldelige konflikter.
Mange konfliktanalyser i forskellige dele af verden er således begyndt at identificere en
’ungdomsfaktor’, som et nøgleelement man må forholde sig til i konfliktsituationer. Ungdommen
opfattes i stigende grad som en potentiel trussel i forhold til at skabe konflikt især i udviklingslande.
Der argumenteres for, at ungdommen ofte udgør en væsentlig andel af en konflikt, men udover at
være gerningsmænd er ungdommen også genstand for vold og er udsat for andre
rettighedskrænkelser under den omvæltning, som voldelige konflikter skaber.
Civilbefolkninger, herunder specialet den yngre del er altså en væsentlig brik i konflikten og er
dermed også en del af løsningen. Ungdommen repræsenterer fremtiden og er en uvurderlig
ressource også hvad angår menneskelig kapital. Unge kan være aktive deltagere i at skabe fredelige
løsninger. Der er således tendens til, at opmærksomheden i forbindelse med løsningen af konflikter
i stigende grad vendes mod civilsamfundets og unges eget potentiale til at løse egne konflikter.
Civilsamfundsaktiviteter i forbindelse med konfliktforebyggelse rummer et omfang og en potentiel
betydning, der endnu i litteraturen mangler at blive belyst til fulde trods den stigende anerkendelse.
Konfliktforebyggelse opfattes i dag som et vigtigt internationalt arbejde. Idéen om
konfliktforebyggelse er især blevet styrket på grund af, at antallet af voldelige intrastatskonflikter
var stigende i 1990’erne. Det stadigt stigende krav om at forebygge voldelige konflikter kan ses i
sammenhæng med det humanitære ansvar, som det internationale samfund påtager sig i et stadigt
større omfang. FN er toneangivende på området med Kofi Annans erklæring om, at det er
nødvendigt med et skifte fra en ‘culture of reaction` til en ‘culture of prevention` (Richmond, 2005).
En af måderne hvorpå civilsamfundets aktiviteter kan støttes er igennem udviklingsbistand, og der
findes en stigende opmærksomhed på sammenhængen mellem udviklingsbistand og dennes mulige
6

positive påvirkning på konflikter eller forebyggelse af potentielle konflikter. Bistand til
konfliktforebyggelse kan kanaliseres gennem forskellige institutioner, og en væsentlig aktør, der
agerer gennem deltagelse i civilsamfundet, er de ikke statslige organisationer Non Governmental
Organisations (herefter NGO’er). Anerkendelse og brugen af NGO’er, er øget betydeligt siden
starten af 1990’erne. Endvidere er antallet af NGO’er og den økonomiske støtte til NGO’er steget
kraftigt. Hertil er NGO’er blevet mere synlige i politikformulerende fora, medierne og
offentligheden (Edwards, 1997).
Selvom NGO’erne er blevet mere synlige er der stadig begrænset fokus på, hvordan NGO’erne
tilrettelægger deres arbejde og indsatser. Årsagerne hertil er givet mange, men én af de væsentligste
er formentlig, at det er vanskeligt direkte at måle på effekten af NGO’ernes indsats. Det er
midlertidig interessant at undersøge, på hvilken måde NGO’er forsøger at styrke civilsamfundet
eller fremme civilsamfundets eget potentiale til at forebygge konflikter. Gængse aktiviteter er ofte
workshops, uddannelse og dialog, men der findes en stigende interesse for, at sport 1 kan være et
redskab til at bygge bro over skillelinjer i samfundet, hvilket gør det til et handlekraftigt redskab til
at promovere positive mål såsom konfliktforebyggelse og fredsskabelse. Sport tilbyder et universelt
sprog, der kan bringe forskellige mennesker sammen på tværs af oprindelse, baggrund, etnicitet
eller økonomisk og social status. Hermed bidrager sportsaktiviteter ikke kun til en forbedring af den
fysiske sundhed, men også til udvikling af positive og handlekraftige individer, sociale egenskaber i
form af social tillid og i det hele taget til at styrke sociale processer og forandringer i
civilsamfundet. Herudover er sport populært blandt unge, og sportsorganisationer er ofte et
alternativ til mere traditionelle formelle netværk i samfundet repræsenteret ved kirkelige og
politiske og – (interesse)organisationer.
De tre danske NGO’er GAM3 2 , Cross Cultural Project Association (herefter CCPA) og Global
EduSport (herefter GES) arbejder med sport og udvikling, herunder sportens mulighed for at skabe
socialisering og kontakt mellem potentielle fjender for dermed at kunne bidrage til fred.
Udviklingsprojekter bestående af sport som instrument til social udvikling mangler generelt et
videnskabeligt afsæt, og der mangler i høj grad principper og guidelines for, hvordan
udviklingsprojekter tilpasses konfliktområder. Endvidere mangler disse udviklingsprojekter ofte
opmærksomhed på og bevidsthed om deres mulige indflydelse i forhold til konflikt samt præ og-
1 Sport vil i dette speciale blive brugt som betegnelse for både idræt og fysisk aktivitet
2 GAM3 skal udtales og opfattes som det engelske ord ’Game’
7

postkonflikt situationer. Endvidere mangler der grundlæggende viden om det stadigt mere populære
område eller paradigme: Sport og konfliktforebyggelse. Det er derfor et presserende behov for, at
undersøge om – og i givet fald hvordan - sportsNGO’er kan arbejde med konfliktforebyggelse i
deres projekter og om sportsprojekter overhovedet har mulighed for at bidrage til forebyggelsen af
konflikter.
Specialets problemstilling kan på denne baggrund formuleres på følgende måde:
Under hvilke omstændigheder og med opfyldelse af hvilke centrale kriterier kan sportsprojekter
organiseret af NGO’er forventes bedst at bidrage til konfliktforebyggelse?
Og i forlængelse heraf:
I hvor høj grad lever nuværende sportsprojekter organiseret af danske sportsNGO’er op til disse
kriterier og dermed bidrager til konfliktforebyggelse? Hvad er forskellene og lighederne i deres
bidrag?
Første del af problemformuleringen vil diskutere og udforske om, og på hvilken måde det ud fra en
teoretisk orienteret begrundelse og faglig diskussion er muligt og forventeligt, at sportsprojekter kan
bidrage til konfliktforebyggelse. Undervejs i denne argumentation, vil der blive formuleret
idealkriterier for, hvilke forhold der bør være til stede for at sikre, at sportsprojekter kan føre til
konfliktforebyggelse. Anden del af problemformuleringen vil herefter analysere, hvordan danske
sportsNGO’er lever op til de opstillede idealkriterier. Følgende afsnit vil uddybe det eksisterende
grundlag og rammerne for besvarelsen af problemformuleringen.
1.1. Specialets undersøgelsesfelt og afgrænsning heraf
Som problemformuleringen indikerer, så indgår der flere forskellige emner i specialets
undersøgelsesfelt. I det følgende præsenteres specialets undersøgelsesfelt kort. Sammenspillet og
sammenhængen mellem specialets væsentligste emner vil kort blive opridset og koblet sammen i en
model, der vil fungere som overblik over specialets hovedindhold. Samtidig illustrerer denne model
de forventede kausale forbindelser mellem de valgte fokusområder.
8

1.1.1. NGO´ers konfliktforebyggelse i civilsamfundet
Målet med specialet er at undersøge, hvordan konfliktforebyggelse i civilsamfundet er muligt at
opnå igennem NGO sportsprojekter. Det er derfor vigtigt at udrede begrebet konfliktforebyggelse
og definere og klarlægge, hvilke kriterier der skal være opfyldt, før det med en vis rimelighed kan
fastslås, at konflikter forebygges. Måden konflikt og fred opfattes på, kan nemlig have betydning
for, hvordan man tilrettelægger og gennemfører et konfliktforebyggende projekt. Det er endvidere
vigtigt at forstå organisationernes konfliktopfattelse og intervention, for at kunne analysere om, og
hvordan, de forsøger at bidrage til konfliktforebyggelse, herunder om organisationerne intervenerer
på en ikke-skadende måde i det ofte ustabile konfliktsamfund, hvor de arbejder.
Der er grundlæggende behov for tiltag på mange niveauer i samfundet for at løse eller forebygge
konflikt. Udviklingsprojekter kan ikke alene skabe fred eller forhindre krig. Projekterne skal
optimalt set være en del af en pakke af forskellige indsatser såsom politik-dialog, præventiv
diplomati, kultur, handel og investerings politikker og militære samarbejder (Brenk, 2005). Det er
væsentligt at interventionen – officielle eller uofficielle – sker ved forskellige tilgange i forskellige
arenaer. Interventionen skal optimalt set være målrettet såvel civilsamfund, stat og marked og ske
via indsatser både fra bottom-up (befolkningsniveau) og top-down (politisk ledelsesniveau)
indsatser. For at sikre den maksimale effektivitet er der endvidere behov for politik sammenhæng
mellem indsatserne i de forskellige sektorer.
Civilsamfundet vil i specialet imidlertid udgøre udgangspunktet for, hvordan man kan forebygge
konflikter og skabe fred. For at sikre en meningsfuld afgrænsning vil det således ikke blive
behandlet, hvordan konflikten håndteres eller forsøges forebygget på andre niveauer såsom
statsniveau eller internationalt niveau. Dette betyder samtidig, at specialet grundlæggende indtager
en bottom-up tilgang til arbejdet med konfliktforebyggelse.
Civilsamfundet referer til det frivillige og sociale liv og det net af sociale relationer, som eksisterer i
rummet mellem staten, markedet og det private familieliv og individuelle liv. I specialet antages
det, at der kan findes universelle dynamikker og mere eller mindre stærke institutioner såsom
demokrati, social tillid, og handlekompetence (oversat fra ’empowerment’) 3 , som er mulige for en
tredje part at påvirke og stimulere i et givet civilsamfund.
3 Oversættelsen af ’empowerment’ til handlekompetence vil blive yderligere behandlet i kapitel 3
9

Kampagnen og bogen ‘People building Peace` (Tongeren, 2005) advokerer for og påviser netop
civilsamfundets rolle i forsøget på at skabe fred og forebygge konflikter. På baggrund af en
omfattende global erfaringsindsamling bestående af 65 cases formulerer kampagnen, at en af de
erfarede empiriske praksisser er, at udefrakommende aktører kan hjælpe det lokale og regionale
niveau med at skabe rum for og opbygge kapacitet til fredsinitiativer. Projekterne skal overveje,
hvilken virkning deres engagement kan have på konflikt-situationen i de samfund de opererer.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan NGO-interventionen i civilsamfundet foregår
i praksis og klargøre muligheder og begrænsninger herfor, samt undersøge hvorvidt der skabes
positive resultater.
1.1.2. Specialets forståelse og anvendelse af sport
Sport er en populær og attraktiv aktivitet for unge. Endvidere beskriver ‘People building Peace`, at
globale erfaringer viser, at det afgørende for effektive aktiviteter i forhold til at skabe fred ofte
indeholder simple og positive budskaber (Tongeren, 2005). En simpel aktivitet med et positivt
budskab er sport. Der findes forskellige områder indenfor udvikling og fred, hvor sport har
mulighed for at have en positiv indflydelse nemlig: Folkesundhed, økonomisk udvikling,
socialisering af børn og unge, interkulturel udveksling der fremmer fred, konfliktforebyggelse og
behandling af traume. Dette repræsenterer områderne indenfor menneskelig, social, økonomisk og
politisk udvikling (Schwery, 2003). I forbindelse med specialets anvendte bottom-up tilgang til
udvikling og konfliktforebyggelse vil der være fokus på sports indflydelse på menneskelige og
sociale processer for både aktører og strukturer i civilsamfundet. Sports effekt på økonomiske og
politiske områder vil ikke blive behandlet i dette speciale uden at afskrive disse områder som
potentielle effektfulde og positive.
‘People building Peace` præsenterer bedste praksisser for, hvad de simple aktiviteter skal indeholde
for at kunne skabe fred. Disse er bl.a. at aktiviteterne skal udviske skillelinjer og skabe
kommunikation mellem de potentielt stridende parter. Herudover at en del af den konfliktløsende
proces er at ændre opfattelsen af en fjende til et menneske. Disse bedste praksisser vidner om, at det
for at skabe fred og forebygge konflikter i et samfund er nødvendigt at bygge bro mellem
mennesker, der kan have været modstandere. Der kan være brug for at genskabe strukturer og tillid
til, at man igen kan løse konflikter fredeligt. Tongeren beskriver at i et samfund med fred, er en af
10

de bedste garantier for at freden vil vare ved et aktivt civilsamfund, hvor individer og organisationer
sætter fokus, - både eksplicit og implicit - på de sociale årsager, der kan skabe konflikt (Tongeren,
2002: 84). Efter en voldelig konflikt kan der være brug for at ophæve skillelinjer i samfundet og
arbejde med at eliminere en eventuel stadig herskende utryghed, mistro og had mellem
befolkningsgrupper.
Her kan sport, som det defineres i konceptet ’Sport for all’ (herefter ’Sport for alle’) være det
sociale redskab, der kan bruges til at imødekomme de udfordringer i form af eksempelvis mistillid
som eksisterer blandt befolkningen samt bidrage til at befolkningen igen kan samarbejde. Endvidere
at individerne har de nødvendige redskaber til at kunne indgå i et fællesskab og bidrage til at undgå
voldelige konflikter.
For at mindske utrygheden og mistroen mellem befolkningen er det interessant at rette fokus mod
begrebet social tillid. Ifølge Robert Putnam er social tillid det ‘smøremiddel` som får civilsamfundet
til at fungere og ses som afgørende for at der eksisterer tillid og samarbejde mellem mennesker.
Dette skaber en god forudsætning for at eventuelle underliggende problemer bliver adresseret, og
dermed er der større chance for at kunne forebygge konflikter. ’Sport for alle’ kan skabe inklusive
aktiviteter og kan være et instrument, der forbinder folk på tværs af skillelinjer i kraft af sports
mulighed for at bringe folk sammen og danne social tillid.
En styrkelse af individets kapacitet til at bidrage til konfliktforebyggelse i civilsamfundet og
individets evner som borger i et demokratisk samfund vil blive belyst ved at undersøge, hvordan der
kan skabes handlekompetence hos unge. Sport giver mulighed for at styrke den unges selvtillid,
identitet og handlekompetence, hvilket er egenskaber, der forventes at være vigtige i forhold til at
være i stand til aktivt at foretage positive valg for sit liv og sige fra overfor deltagelse i voldelige
konflikter.
Endvidere vil der være fokus på, at sport kan være med til at udvikle demokratiske strukturer, da
mangel på demokrati kan være en underliggende årsag til konflikt (jf. den demokratiske fred).
Vilkårene, der eksisterer og dynamikkerne, der foregår hos befolkningen, er vigtige at forstå, da
demokrati også skal skabes ved, at folket presser på nedefra. Dette er ifølge den spæde litteratur et
11

ofte overset element, da der er for meget fokus på ‘kratia`, der er den statslige styreform, og for lidt
fokus på ‘demos` der er befolkningen (Eichberg, 2004a).
På baggrund af ovenstående indledende pointering af sportens muligheder som bidragyder til
konfliktforebyggelse kan følgende model opstilles.
Figur 1: Model over undersøgelsesfeltet og den mulige sammenhæng mellem sportsprojekter og
konfliktforebyggelse
Modellen illustrerer, hvordan sportsprojekter har mulighed for at bidrage til konfliktforebyggelse
igennem social tillid, demokrati og handlekompetence. Sportsprojekterne organiseres af NGO’er,
der intervenerer i civilsamfundet.
1.2. Specialets bidrag
Der findes på nuværende tidspunkt ingen sammenhængende teori eller ramme for, hvordan
sportsprojekters mulige bidrag til konfliktforebyggelse bør analyseres. Samtidig er et af de absolut
største kritikpunkter og udfordringer for NGO-projekter og sportsprojekter i dag, at det sjældent er
12

muligt at fremlægge konkrete og synlige resultater af effekten af projekterne. Der kan derfor
registreres et dilemma, idet NGO’erne samtidig for fortsat at kunne beholde og udvikle deres
indflydelse stilles over for stadigt større krav om ansvarlighed og krav om dokumentation for deres
opnåede resultater. Det er nødvendigt at være opmærksom på, at sportsprojekter med formålet at
skabe tillid mellem befolkningen, bidrage til fredelig adfærd og skabelsen af et mere demokratisk
samfund heller ikke er nemt at måle og dokumentere blandt sportsprojekter i i-lande. Der findes ofte
endnu større udfordringer i forbindelse med at måle projekters virkning i fattigere post-konflikt
lande, hvor man ofte ikke har ressourcer eller mulighed for at samle information og data om
befolkningen eller foretage undersøgelser.
Dette speciale vil derfor som det egentlige første forsøg i litteraturen om sport og konflikt prøve at
indfange centrale idealkriterier, der bør være til stede for at sikre at sportsprojekter bidrager til
konfliktforebyggelse. Dette sker med fremstillingen af en analytisk ramme bestående af
idealkriterier indenfor det førnævnte undersøgelsesfelt. Denne ramme vil derefter blive brugt til at
analysere, om tre konkrete danske sportsprojekter overhovedet kan siges at bidrage til
konfliktforebyggelse.
Specialets formål er ikke at give et udtømmende og indgående kendskab til undersøgelsesfeltet og
emnet sport og konfliktforebyggelse. Derimod forsøger specialet at give et mere overordnet bidrag
til debatten på området og inspirere til yderligere grundigere diskussion og undersøgelser på
området. Det er håbet, at specialet kan identificere og belyse væsentlige nøgleelementer i forhold til
muligheder og begrænsninger i sportsprojekters arbejde for konfliktforebyggelse og endvidere
bidrage til at begrebsliggøre og beskrive NGO’ernes nuværende indsats på området. Endvidere kan
der med nærværende undersøgelse skabes inspiration og incitament til at videreudvikle og
formulere evalueringspunkter ud fra idealkriterierne i et forsøg på at imødekomme kravet om bedre
dokumentation af NGO projekter.
Der bliver kanaliseret mange midler til udviklingsbistand og støtten til sportsprojekter organiseret af
NGO’er synes at være stigende. Området er ikke et nemt tilgængeligt fagligt felt på grund af
tværfagligheden, der kræver at specialet skaber en selvstændig stillingtagen til, hvilke eksakte
fagområder og diskussioner, der skal kombineres for at besvare problemstillingen. Herudover
vanskeliggøres undersøgelsen i kraft af manglende litteratur på området og stor geografisk afstand
13

til projekterne, der er genstand for besvarelsen af problemformuleringen. Disse udfordringer og
begrænsninger er dog ikke argument for at lade være med at beskæftige sig med området og gør
ikke emnet mindre relevant, nærmere tværtimod.
1.3. Metode
Dette speciale vil benytte en tværfaglig tilgang til besvarelse af problemstillingen, der befinder sig i
et komplekst undersøgelsesfelt. Der vil blive inddraget og kombineret forskellige emneområder og
teoretiseringer omhandlende konflikt, udvikling, sport, civilsamfundet. Disse områder kan føres
tilbage til forskellige discipliner såsom international politik, udviklingsstudier, idrætsstudier med
historiske og sociologiske aspekter.
1.3.1. Specialets analytiske ramme – opstilling og anvendelse af idealkriterier
I første del af specialet vil der med en overordnet og pragmatisk tilgang blive valgt og undersøgt
relevante diskussioner og teoriaspekter på de forskellige og netop opridsede emneområder.
Diskussionerne på emneområderne vil supplere hinanden og vil endvidere blive sammenkoblet,
hvor det er relevant. Dette munder ud i formuleringen af relevante og interessante idealkriterier, der
kan opfattes som universelle kernekriterier inden for specialets undersøgelsesfelt. Idealkriterierne
vil være et svar på første del af problemformuleringen, idet disse centrale kriterier, svarer på under
hvilke omstændigheder sportsprojekter organiseret af NGO’er kan forventes at bidrage bedst til
konfliktforebyggelse.
Idealkriterierne giver bud på, hvordan dele af virkeligheden indenfor emnet ideelt set skal være,
hvilket er spændende at sammenligne med den nuværende praksis. Idealkriterierne i
analysemodellen udgør tilsammen imidlertid ikke et endeligt bud på en holistisk idealmodel for
undersøgelsesfeltet. Med en idealmodel forstås ofte at alle aspekter er overvejet, indfanget og
formuleret, hvilket midlertidig er en for omfangsrig opgave for dette speciale. I stedet forsøges det
med idealkriterierne at indfange og beskrive nogle af de mest centrale emner på området, hvilket
svarer til specialets formål.
Svagheden ved denne undersøgelse er, at der ikke tages højde for og hensyn til konteksten og dens
rolle undervejs i undersøgelsen hverken i formuleringen af idealkriterierne og dermed heller ikke i
casestudierne. Det kan med rette problematiseres, om det er muligt at skabe disse universelle
analysekriterier for undersøgelsesfeltet. Der kan således argumenteres for, at alle kriterier bør
14

tilpasses den kulturelle og lokale kontekst i forhold til hvor sportsprojekterne foregår. Universelle
analysekriterier giver dog mulighed for at skabe generelle og overordnede betragtninger på
emneområderne, der kan inspirere til videre og dybere analyse af de enkelte områder. I mere
grundige studier kan man, såfremt det synes at være en fordel, omforme kriterierne til at afspejle
den kontekst og det samfund, man ønsker at tage højde for. I specialet er analysekriterierne
endvidere fremstillet som universelle på grund af hensigten om at få et samlet overblik over
analysefeltet. Endvidere er det nødvendigt med en universalistisk tilgang for at kunne foretage en
analyse og sammenligning af de NGO’er, der allerede udfører et stort arbejde med sportsprojekter.
Da det samtidigt er sparsomt med information og allerede gennemførte analyser og undersøgelser
indenfor emnet, synes det derfor endvidere oplagt, at den første indsats på området forsøger at
foretage overordnede analyser og diskussioner på området. Specialets resultater kan derfor tjene
som et overbliksbillede over dette emne til inspiration og videre undersøgelse og diskussion som
også tidligere nævnt.
Idealkriterierne vil blive fremstillet løbende efter hvert emne er blevet præsenteret og diskuteret. De
fungerer også som en operationalisering af emneområderne, og det tilstræbes derfor at formulere
kriterierne på en enkel måde så de kan fungere og tilsammen udgør en simpel og overskuelig
dynamisk analytisk ramme for det videre casestudie. Der kan være slået flere emner sammen i
kriterierne, hvor det synes relevant.
1.3.2. Anvendelse af casestudier
Besvarelse af anden del af problemformuleringen kræver en applicering af idealkriterierne på
sportsNGO’er. Der er som tidligere nævnt udvalgt tre cases. Disse er valgt, da de er de mest
fremtrædende danske sportsNgo’ er. Casene er CCPA, GAM3 og GES. Alle tre sportsNGO’er har
som en del af deres erklærede formål at være med til at bidrage til at skabe fred og bidrage til at løse
eller undgå konflikter. De tre NGO’er bruger alle sporten som det primære instrument til deres
indsatser, der primært sigter imod at skabe fred igennem social og menneskelig udvikling. På trods
af ligheder i forhold til erklærede formål om at bidrage til fred, så er det forskellige projekter i
forhold til omfang og indhold i forhold til valg af sportsgren og metoder. Analysen af NGO’erne og
deres projekter vil være absolut i forhold til idealkriterierne. Herefter vil der være en
sammenligning af NGO’erne.
15

CCPA arbejder med at organisere fodboldskoler efter et ‘open fun football koncept`, hvor formålet
er at skabe forsoning og fred mellem ellers antagonistiske grupper igennem dialog og samarbejde
(CCPA, 2007). Organisationen startede sit arbejde på Balkan i 1998 efter at borgerkrigen, som
varede fra 1991-1995, var nogenlunde bragt til ende. CCPAs indsats på Balkan vil være i fokus i
dette speciale, da det er i dette område CCPA har mest erfaring, og hvor aktiviteterne er mest
udviklede 4 (CCPA hjemmeside, 2008). GAM3 kombinerer gadebasketball, hip hop og gadekultur.
Aktiviteterne startede i 2002 i udvalgte belastede boligområder i Danmark. I 2007 udvidede GAM3
deres aktiviteter til Libanon 5 med henblik på at give ungdommen handlekompetence og forebygge
konflikter blandt marginaliserede grupper i det libanesiske samfund. Et Libanon, der de seneste år
har været ustabilt og præget af uro, en serie politiske mord og attentater samt en stor økonomisk
udfordring med genopbygning efter opblussen af forskellige konflikter (Udenrigsministeriet, 2008b,
GAM3 hjemmeside, 2008). GES arbejder i Kabul, Afghanistan med uddannelse gennem idræt for
gadebørn med henblik på at genopbygge et tidligere krigsramt civilsamfund. GES startede sine
sportsaktiviteter i landet i 2004 med det formål, at idrætsarbejdet skulle skabe et grundlag for
fredelig sameksistens og bidrage til konfliktløsning samt støtte op om styrkelsen af det krigsramte
samfund (GES hjemmeside, 2008). Afghanistan er et land, der efter mere end 20 års krig er blandt
verdens mindst udviklede lande med en meget svag infrastruktur og økonomi. Der er stadig
krigslignende tilstande i de sydlige provinser af landet, mens resten af landet for det meste er stabilt.
Da formålet er at undersøge NGO’erne og deres projektaktiviteter i de respektive lande, ville det
mest optimale være at observere NGO projekter ude i de lande, hvor projekterne implementeres og
interviewe deltagerne og de lokale projektledere. Dette har af praktiske grunde imidlertid ikke været
muligt, da eksempelvis CCPAs fodboldskoler foregår i sommermånederne og GAM3s aktiviteter
foregår i forårsmånederne. Endvidere har situationen i Kabul været meget ustabil og usikker i
forhold til udlændinges ophold.
Information om de empiriske cases er derfor primært baseret på kvalitative forskningsinterviews.
Interviews, der er gennemført både semi-strukturet og eksplorativt med nøglepersoner fra de
4 CCPA arbejder på Balkan: FYR Makedonien, Serbien, Montenegro, Kosovo og Slovenien. Mellemøsten: Syrien,
Jordan, Libanon. Trans-kaukasus: Georgien, Armenien, Azerbaijen.
5 GAM3 arbejder også i Egypten
16

undersøgte NGO’er. Interviewpersoner, er enten medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer og har
været centrale for projekternes opstart, planlægning og gennemførsel.
Interviewene er særligt relevante, da NGO’erne ofte ikke har meget nedskrevet litteratur om deres
arbejde.
1.4. Anvendt litteratur
Litteraturen som bruges i specialet er mangfoldig. Information om de empiriske cases kommer
udover fra de kvalitative interviews fra interne og eksterne rapporter, artikler, vedtægter,
projektbeskrivelser, evalueringer og information om NGO’erne. Dette materiale er enten udarbejdet
af de pågældende NGO’er og i få tilfælde af eksterne konsulenter. Da der er stor forskel på, hvor
meget materiale, der eksisterer om de implicerede NGO’ers arbejde, kan informationsgrundlaget
som ligger bag ved de sammenlignelige case-analyser i nogen grad siges at være asymmetrisk.
Dette er midlertidig uundgåeligt, da NGO’erne langt fra har lige muligheder for at beskrive og
undersøge deres respektive arbejde da der er forskel på organisationernes størrelse og ressourcer i
form af ansatte og økonomiske midler. GES er eksempelvis en mindre frivilligstyret NGO, mens
CCPA er en større NGO med flere medarbejdere ansat.
Der findes som før nævnt ikke bestemte teorier til brug for det samlede undersøgelsesfelt, der
beskæftiger sig med sportsNGOprojekter og konfliktforebyggelse. Den teoretiserende del af
specialet vil hovedsagligt blive udgjort af diskussioner på de respektive områder, der vil bygge på
teoriaspekter, pointer og konklusioner draget fra både faglige personer på området, samt fra
generelle omfangsrige erfaringsopsamlinger og diskussioner om bedste praksisser. Endvidere udgør
artikler, kvalitative interviews, empiriske undersøgelser og rapporter, informationsindsamlinger en
betydelig andel af den anvendte litteratur. Kriterierne for den information som er inddraget til
specialets teoretiske betragtninger over emnerne generelt, at informationen skal være bredt
anerkendt, have generel karakter og være overordnet. Endvidere er al litteratur, der anvendes
relativt nyt.
Det tværfaglige emne gør litteraturen mangfoldig, og der inddrages således teoriaspekter fra større
og mindre teorier og teoretikere: Herudover inddrages artikler både fra aviser og internationale
tidsskrifter, forskellige rapporter fra Internationale organisationer som FN, OSCE, Verdensbanken
17

og EU samt DANIDA og Udenrigsministeriet. Herudover bruges en del information og store
erfaringsopsamlinger såsom kampagnen og bogen ‘People Building Peace` fra den hollandske
organisation ‘European Centre for Conflict Prevention`.
Det kan kritiseres og være forbundet med potentielle bias, at der bruges forholdsvis meget litteratur
der stammer fra NGO’er, når det netop er NGO’er der forsøges at analyseres på. Det kan formodes,
at NGO’er ikke formår at analysere sig selv grundigt og kritisk nok. Undersøgelser og analyser er
ofte påkrævet af donorer og foretages med det formål at dokumentere en (positiv) effekt af
indsatsen. Over for dette hensyn vægter det tungere, at den litteratur, der er genereret af NGO´er
ofte er det eneste, der findes på dette indtil videre forholdsvist uudforsket samfundsvidenskabeligt
område. Derfor må der i forhold til specialets konklusioner tages et mindre forbehold i forhold til
nævnte potentielle bias.
1.5. Specialets struktur
Der er nu klarhed over, hvad specialet vil undersøge og over hvilke cases, der indgår i
undersøgelsen. Næste kapitel vil behandle konfliktforebyggelse, da det er det centrale
omdrejningspunkt for specialet. Fokus vil derfor først være på, hvilke centrale overvejelser,
begreber og definitioner der er vigtige for udefrakommende at forholde sig til, hvis det tilstræbes at
skabe projekter, der er i stand til at bidrage til at forebygge konflikter. Endvidere vil den
konfliktsensitive tilgang ‘Do no harm` (herefter DNH) tilgang blive inddraget samt opfattelsen af
konflikter som cyklusser. Kapitel 3 og 4 vil indeholde en præsentation af konceptet ’Sport for alle’,
diskussioner af, hvorvidt sporten er et universelt koncept samt, hvilke sociale kompetencer sporten
kan siges at have. Herefter præsenteres sportens sammenspil med de tre begreber og forhold,
handlekompetence, social tillid og demokratifremme. Afsnittet afsluttes med at opridse sportens
risici. Kapitel 5 vil kort omhandle NGO’ernes rolle som aktører i civilsamfundet sammen med
argumenter om vigtigheden af lokalt ejerskab og positive resultater. Kapitel 6 indeholder først en
opsamling af de idealkriterier, der opstilles i kapitel 3, 4 og 5, hvorefter disse analyseres på de tre
valgte cases. Afsnittet vil blive afsluttet med en opsummerende model over analysen af
idealkriterierne og de tre NGO’er. Specialet afsluttes i kapitel 7 med en konklusion på specialets
væsentlige resultater samt perspektiverende betragtninger.
18

2. Konfliktforebyggelse
Følgende afsnit vil diskutere og fremstille flere dimensioner af begrebet konfliktforebyggelse ved at
inddrage forskellige teoriaspekter og diskussioner af konfliktbegrebet. Første afsnit vil vise at
konfliktforebyggelse er kommet på den internationale dagsorden og at baggrunden for begrebet er
den liberale fred. Herudover fremsættes i første afsnit, hvorfor unge er en vigtig dimension at tage
højde for i konfliktforebyggende arbejde. Herefter vil der være en definition af begrebet. Endvidere
vil der være et fokus på, hvornår konfliktforebyggelse skal finde sted i forhold til konfliktens
cyklus, og muligheden af intervention i fasen før og efter konflikt vil blive diskuteret. I forhold til
planlægning og implementering af konfliktforebyggende indsatser vil DNH tilgangen med fordele
og ulemper blive gennemgået. Der vil undervejs i afsnittet blive formuleret idealkriterier, der skal
overvejes i forbindelse med konfliktforebyggende projekter.
2.1. Forebyggelsen af voldelige konflikter på dagsordenen
Konfliktforebyggelse er accepteret og legitimeret som en vigtig aktivitet udført af det internationale
samfund og er kommet frem på dagsordenen. I 2000 fastslår G8 landene og EU, at
konfliktforebyggelse er en af de vigtigste udfordringer i udenrigspolitikken (Tongeren, 2002: 91).
Begrebet kendes af mange som en af hjørnestenene i FN, og det er at finde i FN charteret.
Endvidere findes det som et af grundelementerne i NATO og EU. Det fornyede og forstærkede
fokus på konfliktforebyggelse spreder sig, og store internationale organisationer som
Verdensbanken, OSCE, ECOWAS, EU kommissionen og NGO’er begynder i 1990’erne at designe
og implementere programmer med elementer, som prøver at forebygge voldelige konflikter
(Ackerman, 2003).
Som et internationalt varmt emne spreder begrebet konfliktforebyggelse sig også til
civilsamfundsorganisationer som NGO’er. Konceptet konfliktforebyggelse begynder at spille en
rolle i udviklingspolitikken, hvor der fra både stater og internationale organisationer bliver sat fokus
på linket mellem fattigdom, konflikt og bistand.
Oliver P. Richmond mener der findes et implicit formål i det konfliktforebyggende arbejde. Han
mener, at idéen om konfliktforebyggelse baserer sig på den nuværende dominerende opfattelse af
19

fred, der er den liberale fred også kaldet den demokratiske fred 6 . Richmond sætter spørgsmålstegn
ved om den liberale fred er et endegyldigt indiskutabelt mål, alle aktører skal arbejde for at nå,
uanset hvilke midler der tages i brug. Midlerne kan nemlig ironisk nok være krig og vold og dermed
er den liberale fred hybrid. Han kritiserer, at aktører, der er involveret i konflikt bliver opfattet som
vildledte, besat af vold og magt samtidig med at konflikt opfattes som en dysfunktionel form for
adfærd, der kan modificeres. Richmond mener endvidere at der er brug for debat om paradigmet
den liberale fred, der alarmerende indeholder tanken om at fred er så ontologisk solidt et koncept, så
der ikke behøves debat herom.
Richmonds kritiske argumenter om baggrunden for den nuværende opfattelse af
konfliktforebyggelse kan bruges til dybere betragtninger af, hvad idéen om forebyggelse af
konflikter hviler på. Uanset hvilken kritik der kan rejses af konfliktforebyggelse, så er det et faktum,
at det i dag er et begreb, der har vundet international anerkendelse og udbredelse og derfor er det
vigtigt at undersøge begrebet nærmere.
2.1.1. Ungdommens rolle i konfliktforebyggelse
I forbindelse med den øgede interesse for konfliktforebyggelse er der også kommet større fokus på
unge, og den væsentlige rolle de kan spille i konfliktforebyggelse, da der i mange dele af verden er
opmærksomhed omkring en mulig ungdomsfaktor i forbindelse med indsatser, der skal prøve at
skabe fred jf. indledningen. Det følgende afsnit vil præcisere, hvad Ungdomsfaktoren handler om,
og hvilke unge der er tale om.
Ungdomsfaktoren nævnes konkret i FNs generalsekretærens rapport ’Prevention of Armed Conflict’
(FN, 2000). Endvidere behandles emnet af flere FN afdelinger UNDP og UNICEF samt
Verdensbanken, der forsøger at integrere en ungefaktor i deres udviklings og – konfliktprogrammer.
UNDP præsenterer, hvad de kalder for ‘Youth crisis leads to violence paradigm`, der er en analyse
af årsagerne til at unge er i fokus i forhold til udviklingen af voldelige konflikter. De mest generelle
årsager til konflikt er: Arbejdsløshed, mangel på uddannelse, ingen deltagelse i
beslutningsprocesser, og ungdomskriser, hvor unges identitet kan være udfordret og unge kan være
6 Den liberale fred er kort fortalt teorien om at demokratiske stater sandsynligvis ikke går i krig med hinanden. Freden
baserer sig bl.a. på at demokratier skaber magtfulde normer om, at konflikter kan løses gennem institutionaliserede
kanaler uden brug af vold. Dødelig vold opfattes som illegitimt og unødvendigt. Disse normer gælder både mellem
demokratier, men fungerer også internt i demokratiske samfund (Benoit, 1996).
20

fremmedgjorte og opleve undertrykkelse. Hertil kommer de mindre dominerende årsagsforklaringer
om, at unge ofte demografisk er en stor andel af befolkningen. Dermed er der større chance for at de
bliver en del af en voldelig konflikt. Eller forklaringen om, at unge oftere bliver udsat for at blive
tvunget ind i konflikter af andre (UNDP, 2006). Unge især, er sårbare i forbindelse med konflikt.
Dette er pga. tidspunktet i deres udvikling og den forestående definering af deres rolle og plads i
samfundet. Herudover rammes unge oftere af sociale problemer, der kan få indflydelse på resten af
deres liv (UNDP, 2006: 49).
Der er en del overvejelser blandt de internationale organisationer omkring hvem i samfundet, der
kan og skal defineres som unge. Overvejelserne handler om, at unge ikke kun skal inddeles efter
alder, da unge kan være en social konstrueret gruppe efter status og adfærd. Herudover kan unge
være en kategori relateret til køn, klasse, etnicitet eller til en fælles ungdomsidentitet. Endvidere er
der kritiske røster, der mener, at ungdomsbegrebet er et vestligt begreb der ikke findes eller har
relevans for andre dele af verden (UNDP, 2006). Ungdomsbegrebet kan være stærkere eller svagere
alt efter, hvor i verden man befinder sig. Dog synes der at være en almindelig tendens til at
identificere en kortere eller længere transitionsfase mellem barn og voksen
Uden derfor at gå dybere ind i diskussionen vil det blive fastlagt at Ungdomsfaktoren i nærværende
speciale antages at eksistere og at kunne spille en rolle i konfliktforebyggelse. I forhold til
årsagsforklaringerne, hvor ungdomskrisen er den mest dominerende, vil unge blive defineret som
individer, der befinder sig i en transitionsfase mellem barn og voksen. FNs overordnede definition
af unge er alderen 15-24 år. UNICEF beskriver det er mellem 10-19 år (UNDP, 2006). Med
udgangspunkt i disse definitioner samt forklaringen om, at der skal fokus på unge i transitionsfasen,
vil en bred og anvendelig definition af unge være at det oftest er individer mellem 10-24 år og i det
pågældende land generelt set bliver betegnet som unge. Derfor vil det første idealkriterium blive
formuleret på følgende måde:
• Der arbejdes med og inddrages unge mellem 10-24 år i projektet.
2.2. Afklaring og definition af begrebet konfliktforebyggelse
I konfliktteorien findes der stor variation for, hvordan begrebet konfliktforebyggelse bliver opfattet
og defineret (Ackerman, 2003 og Aggestam, 2003). Endvidere er det en svaghed for begrebet, at det
er forholdsvis abstrakt, og der endnu ikke er udviklet en fælles og genkendelig brug. Derfor er
21

udfordringen ved at bruge begrebet konfliktforebyggelse, at skal gøres eksplicit, hvordan det
defineres.
Udgangspunktet for specialet er et fokus på konflikter, der forstås som interne statskonflikter
primært mellem forskellige befolkningsgrupper eller bevægelser. Det kan også være konflikter
mellem en regering og en befolkningsgruppe. Betegnelsen konflikt bliver brugt i stedet for
betegnelsen borgerkrig, da konflikt er et bredere begreb, der også inkluderer mindre hændelser.
Konflikter mellem stater, der også kan kaldes krige, vil ikke blive behandlet. Fokus er på konflikter
internt i lande. Konfliktforebyggelse i civilsamfundet bliver behandlet af Alice Ackerman og Karin
Aggestam, og det er derfor interessant at inddrage og diskutere deres definitioner af begrebet.
Ackermans definerer konfliktforebyggelse som
”Enhver strukturel måde at holde interne statslige eller interstatslige spændinger fra at eskalere til vold
eller til brugen af bevæbnede styrker. Endvidere er det at potentielle parter i en voldelig konflikt får
styrket deres kapacitet til at løse stridighederne fredeligt og progressivt reducere de underliggende
problemer som skaber problemerne og stridighederne ” 7 (Ackerman, 2003: 2).
I denne definition lægger Ackerman vægt på at undgå volden ved, at aktørerne bliver i stand til at
løse konflikter uden brug af vold. Dermed viser denne definition, at det ikke er konflikten i sig selv,
som skal forebygges og undgås, men volden der kan følge med den. En voldelig konflikt vil være
kendetegnet ved vold eller brug af våben, med efterfølgende negative konsekvenser for dele af
befolkningen eller staten. Hertil kan Catherina Barnes argumenter suppleres. Hun mener, at det er
vigtigt at forstå, at konflikter typisk opstår fra reelle sager og modstridende interesser mellem
individer eller grupper, og det afslører bagvedliggende problemer. Disse problemer er nødvendige
at tage fat på, for at holde forholdet dynamisk og stærkt. Konflikter er ofte forbundet med en
forandringsproces, og konflikt er derfor ikke altid udelukkende negativt, og noget som for enhver
pris skal undgås. Det der er afgørende, er folks måde at tackle konflikten på, hvilket har betydning
for, om konflikten bliver til en ødelæggende begivenhed eller en katalysator for konstruktiv
forandring (Barnes, 2005: 11, Schwery, 2003: 20). Hvis individer, grupper eller institutioner prøver
at løse eller forholde sig til konflikter ved brug af vold, kan det opfattes negativt og destruktivt,
uanset om det rent faktisk viser sig, at volden løser konflikten. Begrebet konfliktforebyggelse bør
derfor referere til forebyggelse af voldelige konflikter, så der er fokus på at udelade vold som en
måde at håndtere konflikten på. Dette gør begrebet mere præcist og mindre omfangsrigt, da det så
7 Jf. Michael Lunds definition (OSCE,2005).
22

ikke kan anvendes i forbindelse med enhver større eller mindre ikke voldelig konflikt. Idealkriteriet
fastslår dette i sin formulering:
• NGO’en og projektet arbejder for at konfliktsituationer ikke nødvendigvis skal elimineres
men ikke bliver voldelig.
Ackermans definition forholder sig til forebyggelse af selve den potentielle væbnede eller voldelig
konflikt med fokus på aktørerne og på en strukturel måde. Ackerman bruger betegnelserne aktører
og parter, som skal have styrket deres kapacitet. Aktører vil i dette speciale blive opfattet som
individer, hvor der kan arbejdes med deres voldelige adfærd og holdninger.
Det strukturelle niveau beskrives mere eksplicit i Aggestams definition, hvor det er bagvedliggende
samfundsmæssige strukturer, eksempelvis sociale og økonomiske dimensioner, der kan skabe
konflikt.
Aggestam opererer endvidere både med direkte og strukturel konfliktforebyggelse. Den strukturelle
forebyggelse mener hun også egner sig i forståelsen af NGO’ers arbejde med konflikter. Hvorimod
definitionen af direkte konfliktforebyggelse primært er relevant for stater og lignende, da det kan
indebære tilbagetrækning af militære styrker eller mægling og desuden ofte er mere kortvarig og
derfor ikke kan betegnes som NGO opgaver. Strukturel konfliktforebyggelse er ofte mere langvarig
og defineres sådan:
”Fokus på de underliggende årsager til konflikters opståen. Det kræver en meget langsigtet og engageret
tilgang, hvor der arbejdes med de sociale, politiske, økonomiske strukturer. Bl.a. med henblik på
opbygning af politiske og demokratiske institutioner eller skabe social og økonomisk udvikling. Der er
endvidere fokus på interne konflikter og handlinger, hvor formålet er at rekonstruere de økonomiske,
politiske og sociale strukturer i en post-konflikt situation” (Aggestam, 2003: 12).
Aggestam nævner, at der kan arbejdes med både økonomiske, politiske og sociale strukturer. I dette
speciale er der fokus på de sociale strukturer i civilsamfundet. At rekonstruere en struktur kan
forstås ved at arbejde på tværs af opståede eller etablerede skillelinjer, der har været medvirkende til
den voldelige konflikt eller er en konsekvens heraf. En skillelinje kan således være medvirkende til
at splitte civilsamfundet og gruppere befolkningen som modstandere, eller som parter der ikke
samarbejder. Skillelinjer kan indbefatte kriterier som køn, etnicitet, religion, klasse, velstand og
politisk tilhørsforhold. Man kan arbejde med strukturerne i samfundet ved arbejde med individet
23

som en repræsentant for en gruppe eller en part, som befinder sig på en af siderne af en skillelinje,
der er enten social, økonomisk eller politisk.
Sammenskrives Ackerman og Aggestams definitioner af konfliktforebyggelse, kan der skabes en
bred og velfunderet tilgang til at bruge begrebet, hvor både det individuelle og strukturelle niveau er
indfanget og konkretiseret. Den sammenskrevne definition der vil blive brugt i denne opgave lyder:
Enhver strukturel måde at holde interne statslige spændinger fra at eskalere til vold eller til brugen
af bevæbnede styrker, hvilket kan ske igennem et arbejde med sociale, politiske og/eller økonomiske
strukturer. Endvidere er det at potentielle parter i en voldelig konflikt får styrket deres kapacitet til
at løse stridighederne fredeligt og progressivt reducere de underliggende problemer som skaber
problemerne og stridighederne.
Denne definition giver et godt udgangspunkt for den videre undersøgelse, da det hermed er klart, at
konfliktforebyggelse indeholder et arbejde med både aktører og strukturer. Et arbejde med aktører,
kan være et arbejde med individers kapacitet for at undgå voldelig adfærd, derfor kan følgende
idealkriterium formuleres:
• Der arbejdes med og inddrages individer i projektet, som har været indblandet eller
potentielt kan blive indblandet i konflikt.
Arbejdet med sociale strukturer kræver, at man finder og fokuserer på de individer som indgår i
grupper, som befinder sig på hver sin side af en social skillelinje i samfundet. En skillelinje, der på
et tidspunkt har forårsaget voldelig konflikt i samfundet.
• Man kan arbejde strukturelt med konfliktforebyggelse ved at inddrage individer som kan
siges at repræsentere grupper, som befinder sig på hver deres side af en skillelinje, der enten
er social, økonomisk eller politisk.
2.3. En dynamisk konfliktcyklus
For bedre at kunne forstå og arbejde med begrebet konfliktforebyggelse er det vigtigt med en
definition og udredning af begrebet. Herudover er det en fordel at redegøre for, hvor og på hvilke
måder konfliktforebyggelse ligner eller adskiller sig fra andre konfliktbegreber. Endvidere er det
interessant at undersøge opfattelsen af konflikter som cyklusser og konfliktforebyggelsens placering
i en konfliktcyklus.
24

Konflikter skal opfattes som dynamiske processer ikke som statiske. De varierer endvidere ofte
meget i både indhold, omfang og grad. Konflikter kan derfor med fordel anskues som cyklusser og
ikke som lineære forløb. Ved at arbejde med en konfliktcyklus træder det dynamiske aspekt i
særdeleshed frem, da konflikten ikke opfattes som statisk og forudsigelig, men til gengæld er faser
konflikten kan bølge frem og tilbage mellem. I forlængelse heraf skal det fastslås, at
konfliktforebyggelse først er relevant i samfund, hvor der findes tidligere konflikter og dermed er
en reel mulighed for en voldelig konflikt. Hermed udelukkes at arbejde med voldelige konflikter,
der blot er potentielle og endnu ikke har været en realitet. Da der potentielt set kan være mulighed
for voldelige konflikter internt i alle samfund, kan det i princippet være relevant at arbejde med
konfliktforebyggelse i alle samfund (Aggestam, 2003). Derfor synes det nødvendigt at fastslå, at de
konflikter som der refereres til i specialet, er arbejdet med forebyggelse af konflikter der på et
tidligere tidspunkt har været i udbrud, og dermed er konfliktforebyggelse kun relevant at indføre i
samfund, der allerede har oplevet en form for voldelig konflikt.
De følgende afsnit vil præsentere og diskutere begrebet konfliktcyklus med udgangspunkt i OSCEs
udbredte model for en konfliktcyklus og med supplering af Aggestams forklaring af konfliktcyklus.
Endvidere vil der med tilføjelsen af begrebet konflikttransformation til OSCEs model ske en
nuancering og være en endelig præsentation af konfliktforebyggelse der også bliver illustreret i to
modeller.
2.3.1. OSCEs konfliktcyklus
OSCE præsenterer en idealmodel for en konflikt cyklus, hvori centrale konfliktbegreber indgår
såsom direkte og strukturel forebyggelse, konfliktmanagement, krisemanagement, fredsskabelse og
fredskonsolidering (OSCE, 2005: 11).
25

Figur 2: OSCE’ s konfliktcyklus
Her præsenteres konflikten som en u-kurve, der gennemløber 9 kronologiske faser fordelt på fem
forskellige niveauer for konfliktintensiteter. Konfliktforebyggelse i form af først strukturel og
derefter direkte forebyggelse opfattes som det, der skal implementeres i de to første faser, der finder
sted, når der er en stabil og ustabil fred før en potentiel eller faktisk eskalering af konflikten. I den
åbne konfliktfase og krisefase er en voldelig konflikt nærmest uundgåelig er her er redskaberne
konflikt eller krise-management. Konflikt management er begrænsning og inddæmning af en
konflikt uden nødvendigvis at løse den. I fasen med krig er kun fredsgennemtvingelse muligt for
udefrakommende som vil prøve at stoppe konflikten. Når krisen midlertidig deeskalerer, kan
konflikt management igen påbegyndes efterfulgt af fredsskabelse og fredskonsolidering. Disse faser
minder på mange måder om faserne, der findes, når konflikten eskalerer. Fredsskabelse giver plads
til mere langsigtede indsatser og er oftest en økonomisk omkostningsfuld opgave, der kræver stor
politisk og økonomisk vilje fra både internationale og lokale aktører. Dette kan være svært, da der
efter en konflikt er stor mangel på tillid parterne imellem. I fredskonsolideringsfasen er tilliden
begyndt og vokse og her går arbejdet ud på at skabe et samarbejde og en inklusiv fred for alle
involverede parter. Konfliktløsning er ifølge OSCE en tilgang, der kan bruges under hele
konfliktcyklussen på alle niveauer, og som ikke er så forskellig fra konfliktmanagement bortset fra
tidsperspektivet, der er mere kortsigtet for konfliktløsning (OSCE, 2005).
26

OSCE præsenterer endvidere muligheden for tilføjelsen af en ekstra fase, hvor konflikten opfattes
som løst og konfliktcyklussen er brudt. Denne fase kaldes for den vedvarende fred (OSCE, 2005:
10).
Generelt set påpeger OSCE at både konflikt management, forebyggelse og løsning oftest kun lader
sig adskille i teorien og ikke i praksis, da visse konflikter kan være svære at inddele i faser,
eksempelvis vedvarende strukturelle samfundskonflikter. OSCE påpeger også, at det er en
idealmodel, da man er opmærksom på, at faserne kan overlappe hinanden. Endvidere tilføjes det i
forbindelse med placeringen af konfliktforebyggelse i de to første tidlige faser at det også er
relevant i deeskaleringsfasen. OSCE beskriver: ”or to prevent a conflict from re-escalating in a post-conflict
phase”(OSCE, 2005). Hvis OSCEs konfliktmodel opfattes som en cyklus, dvs. at u-kurven kan
gentages, vil det have implikationer for hvornår konfliktforebyggelsen kan foregå og at
konfliktforebyggelsen også kan foregå i andre faser end det der umiddelbart fremgår af OSCEs
model. Derfor vil næste afsnit præsentere, hvordan konfliktforebyggelse forholder sig til andre
konfliktbegreber. Hertil vil Clements begreb om konflikttransformation og Aggestams konfliktfaser
blive inddraget.
2.3.2. Konfliktforebyggelse i præ- og postkonfliktfaser
Kevin Clement argumenterer, at konflikttransformation er et begreb om, at konflikter aldrig helt kan
løses, hvilket også kan ses som værende understøttende til den dominerende cykliske opfattelse og
endvidere Barnes pointe i forrige afsnit om, at konflikter ikke i sig selv skal undgås, men netop den
voldelige håndtering af konflikter. Konflikter vil oftest blot blive omdefineret og ændret så ikke
destruktive forhold kan udvikles. I lyset heraf kan konfliktforebyggelse opfattes som en evig proces,
der altid kan foregå før eller efter en konflikt i en eller anden form og grad (Clement, 2002). I
arbejdet med konfliktforebyggelse er det derfor i særdeleshed vigtigt at forstå, at
konfliktforebyggelse er en del af både en forebyggende indsats, men også indgår i fredsskabelsen
og - fredskonsolideringsfaserne. Dette understøttes af OECDs ’Development Assistance Commitee’
(herefter DAC) præsenterer ‘Guidelines on Conflict, Peace and Development Co-operation`, som
blev særdeles udbredte og kendte som såkaldte DAC guidelines. Udover at argumentere for
vigtigheden af at konfliktforebyggelse skulle integreres i al udviklingsaktivitet pointerer de også, at
27

hvis man effektivt vil arbejde for fred, bliver udviklingsaktørerne nød til at samarbejde med deres
partnere i udviklingslande både før, under og efter konflikten (OECD, 2001).
Aggestams simple model for en konfliktcyklus vil derfor nu blive præsenteret og brugt som
udgangspunkt og inspiration til at skabe et billede af konfliktforebyggelse i en konfliktcyklus til
brug for specialet. Aggestams model indeholder faserne: Prækonflikt, konflikt og postkonflikt – der
svarer til OSCEs eskaleringsfase og deeskaleringsfase (Aggestam, 2003 og EU kommissionen,
2007). Ved at illustrere faserne i en cyklus, ses det at konfliktforebyggelse foregår i både
prækonflikt og postkonflikt faserne, ganske som OSCE også nævner, men ikke viser i deres model.
Figur 3. Konfliktforebyggelse vist i en konfliktcyklus
Modellen illustrerer, at konfliktforebyggelse kan foregå både i præ-og postkonfliktfaserne, både før
konflikten gentages og efter den har fundet sted, men ikke under konflikten. I faserne før og efter
konflikt finder der også mange andre anvendelige konfliktbegreber såsom konflikt transformation
og konfliktløsning. Dette er betegnelser, der ikke nødvendigvis udelukker at kunne indeholde
konfliktforebyggelse. Idealkriteriet lyder:
• Konfliktforebyggelse er en indsats, der kan sættes ind i både præ- og postkonfliktfasen i
samfund, hvor der har fundet konflikt sted.
28

2.4. ‘Do No Harm` tilgangen til planlægning og implementering af projekter.
De foregående diskussioner om indholdet, afgrænsning og tidsmæssig placering af
konfliktforebyggelse kan siges at omhandle NGO’ers og donorers opfattelse, strategi og taktik i
forhold til at intervenere i et post-konfliktsamfund. Det naturlige skridt efter denne diskussion er at
undersøge implementeringsmulighederne for konfliktforebyggende indsatser, hvortil der er valgt at
inddrage praktiske anvisninger for aktiviteter i forbindelse med konflikter, nemlig Mary Andersons
DNH tilgang. Andersons tilgang kan overordnet set bruges til at forbedre bistandsprojekter og sikre
at projekterne ikke gør skade. DNH tilgangen kan bruges af alle som arbejder med bistand til
konfliktområder og er relevant for konfliktforebyggende projekter i postkonflikt eller prækonflikt
områder. Tilgangen kan bruges både til bl.a. design, monitorering, evaluering af humanitære og
eller udviklings-projekter (CDA, 2004: 3). Formålet med at bruge tilgangen er, at donorer kan blive
bedre til at håndtere den kompleksitet, der eksisterer i de konfliktområder, hvor der arbejdes.
Tilgangen har til hensigt at hjælpe projektarbejderne til at se, hvordan de beslutninger der tages kan
påvirke forskellige forhold. At arbejde med en DNH tilgang kan derfor inspirere til at gøre tingene
anderledes, så der kan skabes en bedre effekt og ikke mindst så projekterne ikke utilsigtet kommer
til at gøre skade (CDA, 2004: 1). DNH vil derfor i det følgende blive ridset kort op.
Anderson argumenterer for, at når bistand bliver givet i en kontekst med konflikt, så bliver
bistanden en del af den kontekst og dermed også til en del af konflikten. Bistanden er ofte relateret
til og gives i forbindelse med skellene i samfundet, og er et udtryk for den tendens der er til, at der
ofte bliver fokuseret på det negative nemlig skellene (dividers) og spændingerne mellem folk.
Anderson understreger dog, at i alle samfund eksisterer der en kapacitet for fred (connectors).
Anderson præsenterer derfor en analytisk ramme for, hvordan man analyserer bistands virkning på
konflikt ved at formulere redskaber til at vurdere kilder til spænding og krigskapaciteter samt
vurdere hvor ‘connectors` og kapaciteterne for fred skal findes (Anderson, 1999: 67).
DNH rammen præsenterer tre skridt med henblik på at vurdere en konfliktsituation og projekters
udformning: 1.skridt: Identificér ‘dividers` og krigskapaciteten i konfliktkonteksten og vurder deres
betydning, 2.skridt: Identificér og vurder betydningen af ‘connectors` og den lokale kapacitet for
fred i samme kontekst, 3.skridt: Identificér karakteren af bistandsorganisationen og dens
programmer og vurder deres impact på både ’dividers’ og ’connectors’.
Parametrene som bruges til at måle virkningen af ’dividers’ og ’connectors’ er: systemer og
institutioner, attituder, værdier og interesser, oplevelser, symboler og specielle lejligheder. DNH
29

tilgangen er et systematisk og nødvendigt redskab for NGO’er, som kan bruges, når der arbejdes i
præ- eller postkonflikt områder med konfliktforebyggende projekter. Ulempen ved tilgangen er, at
der synes at mangle et fokus på deltagerne i projekterne, da alt fokus er på retningslinjer for
skaberne og dermed afsenderne af projekterne. At integrere et større fokus på deltagerne i DNH
tilgangen kan være en udfordring, som forhåbentlig bliver inddraget med tiden. Dog er DNH
tilgangen stadigvæk banebrydende og anvendelig for alle slags projekter, der vil undgå at gøre
skade i de samfund, hvor der interveneres med et bistandsprojekt. Det er derfor centralt at inkludere
DNH som et kriterium for, at projekter kan bidrage til konfliktforebyggelse.
• Der bruges elementer fra en DNH tilgang når projekter skal udarbejdes eller evalueres.
DNH tilgangens praktiske anvisninger til, hvordan konfliktforebyggende aktiviteter skabes, og er
effektive, planlægges og gennemføres så succes er mulig vil blive suppleret af de guidelines og
gældende præmisser, der findes for udviklingsprojekter generelt, og som vil blive uddybet med
kapitel 5, der omhandler NGO’ers metoder.
30

3. Sportens indhold og muligheder
Det følgende kapitel vil undersøge, hvordan sport som instrument kan bidrage til at forebygge
konflikter og skabe fred, men også undersøge hvornår sport kan være konfliktforstærkende. Kapitlet
vil bygge på den netop gennemgåede definition om, at konfliktforebyggelse kan foregå ved at
styrke aktørernes kapacitet igennem skabelse af handlekompetence og demokratiforståelse til at løse
stridigheder fredeligt. Konfliktforebyggelse kan også ske ved at reducere de underliggende
problemer som skaber konflikten såsom mangel på social tillid og demokratiske normer og værdier.
Argumenterne i det følgende kapitel vil være at sport er et universelt koncept og at sport defineret
som ’Sport for alle’ kan skabe social interaktion og kan være et socialt instrument, der forbinder
folk på tværs af skillelinjer.
Sportens mulighed for at give individer handlekompetence vil blive belyst med en ’Sport
Empowering Model’ samt inddrage overvejelser om individers psykosociale miljø som basis for at
skabe handlekompetence. Robert Putnams teori om social tillid vil være udgangspunkt og
hovedkomponent for at undersøge sammenhængen mellem sport og social tillid. Til slut vil sportens
mulighed for at fremme demokrati blive inddraget, hvilket kan ske enten igennem deltagelse i
sportsforeninger eller i kropslig praksis dvs. igennem selve udførslen af sporten.
3.1. ’Sport for alle’
Idéen og sammenhængen mellem sport og fred har udviklet sig og varieret det sidste århundrede.
Coubertins idé om at genskabe de Olympiske Lege i slutningen af 1800 tallet byggede på et
universalistisk mål om, at sporten kunne og skulle gavne individets udvikling og skabe et fredeligt
samfund (Supporter, 2006). I praksis samlede de Olympiske Lege mange stater i hele verden til en
fælles sportsbegivenhed og op igennem 1900 tallet var sporten et forum, hvorigennem stater
betragtede hinanden. De dominerende værdier i sporten blev dog hurtigt afspejlet af de Olympiske
Leges motto ’hurtigere, højere, stærkere’. Her er konkurrencen et centralt element, og i alle
sportskonkurrencer gælder det om at være bedst.
I slutningen af 1960’erne skabte europæiske ministre og sportsorganisationer et brud med sportens
hidtidige værdier. Den eksisterende form for sport blev anset for at være for konkurrencepræget, og
man mente ikke, den kunne rumme social udvikling. Kravet var at sport også skulle indeholde et
31

formål om sundhed og fitness, kultur og social integration (Eichberg, 2007). I forlængelse heraf er
en af de fremadskridende opfattelser, at sport er en menneskeret og kan bruges som et aktivt
redskab til at udvikle samfund og skabe fred. UNESCO tilføjer i 1978 til sit charter at ethvert
menneske har ret til adgang til fysisk uddannelse og sport (Schwery, 2003). ’Sport for alle` 8
konceptet er hermed født og bliver i løbet af 1990’erne manifesteret. Konceptet bliver centralt i
forbindelse med det stigende fokus på sport, udvikling og fred der vokser frem hos både NGO’er,
internationale organisationer og i statslige initiativer. Således arbejder FN med ‘Sport for alle’
igennem bl.a. UNICEF, UNCHR og UNESCO og organisationen udnævnte år 2005 til at være
”International Year of Sport and Physical Education”. Et år, der havde som et af sine formål, at
belyse den væsentlige rolle sport spiller i forsøget på nå MDG målene (UN, 2005) 9 .
’Sport for alle’ defineres af FN som:
”Sport for all initiatives aim to maximize access to and participation in apropriate forms of physical
activity. Emphasis is placed on participation and the inclusion of all groups in society, regardless of gender,
age ability or race” (FN, 2003: 2).
Definitionen viser en bred forståelse for sport, hvor nøgleelementet er inklusion, og dermed giver
sporten mulighed for at have en social funktion blandt mange forskellige mennesker. Der refereres
til fysisk aktivitet i definitionen, og dette bliver af organisationen Right to Play defineret som citat:
“All forms of physical activity that contribute to physical fitness, mental well-being and social interaction,
such as play, recreation, organized or competitive sport, and indigenous sports and games” (Litterature
reviws, 2007: 164).
Dermed inkluderes mange alsidige aktiviteter i konceptet ‘Sport for alle’, og det udvider den
gængse opfattelse af sport. Den danske sportsprofessor, Henning Eichberg opfatter endvidere ‘Sport
for alle’ som en dimension for sig selv, der udover populær sport indeholder lege, dans og festivitas.
Det er ikke modpolen til eliteidræt, og dermed ikke blot det som kaldes breddeidræt. Endvidere er
det ikke med fokus på individet og den enkelte atlet, men i stedet for med et fokus på fællesskabet,
mødet med den anden, i en fysisk udfoldelse på egne præmisser, hvor alle er vindere (Eichberg,
2004b).
8 ’Sport for alle’ går også under betegnelsen ’ Sport for all’ i både dansk og international sammenhæng
9 Andre store aktører på området er organisationer som: ISCA (International Sport and Cultural Association), IOC
(International Olympic Committee) FIFA (Fédération Internationale de Football Association) SCORE (Sport Coaches
OutREach), Right to Play og PeacePlayers
32

På trods af umiddelbart brede definitioner og fortolkninger af ’Sport for alle’ ses det i både
Eichbergs og Right to Plays definitioner, at der lægges vægt på henholdsvis mødet med den anden
og social interaktion. Dermed udelukkes individuelle sportsgrene og fysiske aktiviteter som løb,
svømning og motorsport, hvilket fremhæver det sociale formål med ’Sport for alle’. Dette sociale
aspekt og dets rolle vil blive belyst i det følgende afsnit.
3.2. Sportens sociale kompetencer
Udviklingen i opfattelsen af boldspil i skoler og klubber i Danmark kan give et billede af, hvordan
sport kan skabe social interaktion og dermed kan bruges til at skabe social udvikling, hvilket også er
formålet med ’Sport for alle’.
Anders Halling og Per Fibæk Laursen beskriver, at siden 1960’erne og 1970’erne begynder der at
ske nogle grundlæggende ændringer i arbejdet med boldspil. Man begynder at opfatte holdet som et
team. Dette udviklede sig yderligere i 1980’erne og 1990’erne, hvor en omsorgsorienteret
pædagogik indfører værdier i sport som indføling i andre menneskers behov og følelser, skabelse af
åbenhed og ligestilling så alle kan få udfoldelsesmuligheder. De konkrete ændringer i
boldspilspædagogikken, er blandt andet kønsintegrering, udvikling af spil med en nedtonet grad af
konkurrence, en øget interesse for de sociale relationer i spillet og for at ‘alle skal være med`.
Konkurrenceelementet bliver først opfattet som næsten udelukkende negativt, men undersøgelser
viser, at den rette grad af konkurrence er stimulerende for lysten til at spille og for kommunikation.
Et meget konkurrencepræget miljø og et stort konkurrencepres fra eksempelvis trænere og forældre
vil skabe negative konsekvenser, såsom at respekten for reglerne kan forsvinde (Halling, 1999: 39).
Denne nye tilgang så i stedet boldspil som enhver form for leg eller spil med bolde og altså som en
fleksibel aktivitet, der kunne tilpasses mange forskellige formål og mange forskellige udøvere
(Halling, 1999: 37) Tilgangen, pædagogikken og principperne i denne nye boldspilsopfattelse kan
således tilpasses mange forskellige boldspil og sportsgrene.
Inklusionen og fleksibiliteten i den nye type boldspil sammen med nedtoningen af
konkurrenceaspektet synes derfor at imødekomme og forklare baggrunden for indholdet i
33

formuleringen om ’Sport for alle’. ’Sport for alle’ er et koncept, der kan bruges som et socialt
udviklingsinstrument, og derfor inddrages det som et idealkriterium for sportsprojekter:
• NGO’en bygger sine sportsprojekter på ‘Sport for alle’ konceptet.
Det er vigtigt at undersøge om de sportsgrene som benyttes af sportsprojekterne overhovedet kan
bruges i andre lande end vesten. Sport blev nemlig oprindeligt udviklet i vesten og udbredt herfra.
3.3. Sport som et universelt koncept
Følgende afsnit vil diskutere hvorvidt sport kan opfattes som værende et universelt koncept eller
blot er et eksportvenligt vestligt kulturel element. Dette er vigtigt at undersøge for at kunne afgøre,
om det er muligt at generalisere og overføre ‘Sport for alle’ konceptet og indholdet til andre lande
og verdensdele.
Schwery fremfører, at sport historisk set har tjent som en ideologisk drivkraft for magtfulde eliter til
at udbrede deres verdenssyn. Derfor blev eksempelvis sportsgrene som kricket og rugby
introduceret både for at gøre oprindelige folk afhængige af europæisk kultur og udbrede værdier
som lydighed, selvopofrelse og samarbejde. Et af argumenterne i debatten er, at sport blev brugt af
kolonimagterne til at demonstrere magt, da de bestemte hvilke sportsgrene der var tilladt samt hvem
der måtte udøve dem (Schwery, 2003). På trods af at kolonimagter introducerede sport til mange af
deres kolonier og det faktum, at sport er vokset frem med industrialiseringen af vesten og udbredt
herfra, så er det langt fra alle sportsgrene, der bliver opfattet som værende indført med kolonial
magt i den tredje verden argumenterer Schwery. Endvidere er opfattelsen af sport i dag anderledes.
Således opfattes mange ellers oprindelige vestlige sportsgrene i dag ofte som en del af mange
landes egen kulturelle arv. Der findes få lande i verden der ikke kender til populære sportsgrene
som: Fodbold, kricket, bordtennis, ishockey, basket, volley og badminton.. Schwery argumenterer
videre, at fodbold ofte opfattes som kulturel neutral, da det er udbredt til mange forskellige
befolkninger verden over (Schwery, 2003: 17). Fodbold er en erklæret nationalsport for stort set alle
lande i Latinamerika, Afrika, Mellemøsten og Europa. En nationalsport defineres ud fra, at sporten
bl.a. skal være udbredt og praktiseret i størstedelen af landet, samt at formålet skal være kendt af
størstedelen af befolkningen. Fodbold kan derfor opfattes som universel, men er dog langt fra den
eneste form for sport som er global og at finde uanset styreform, kultur og verdensdel.
34

Brugen af sport som i ‘Sport for alle’ synes derfor heller ikke at være et forsøg på at eksportere nye
sportsgrene og dermed komme i fare for at blive beskyldt for vestlig værdiimperialisme, men
eksempelvis at udnytte et allerede kendt og udbredt koncept som sport som ramme for menneskelig
og social udvikling. Herudover hører landes oprindelige former for leg, bevægelse og fysisk
aktivitet også ind under ‘Sport for alle’, hvilket ikke er indført fra vesten.
3.3.1. Sportsgrenen skal være anerkendt
Selvom det netop er fastslået at sport er et universelt koncept, så er der forskel på de forskellige
sportsgrenes udbredelse i de forskellige dele af verden. Hvis sport skal bruges som et socialt
redskab i konfliktforebyggende projekter, må der derfor tages højde for sportens udbredelse og
vilkår i det pågældende land. Dette indebærer, at det synes bedst at anvende en sportsgren som
allerede er kendt af befolkningen. Eichberg argumenterer for, at det skal være en folkelig sport og
dette er ikke bredde idræt. Han mener, at ’Sport for alle’ konceptet indeholder og repræsenterer den
folkelige sport, bl.a. fordi her findes diversitet og anerkendelse og alle er vindere (Eichberg, 2004b).
I forlængelse af Eichbergs pointer kan det konkretiseres, at for at sportsgrenen kan betegnes som en
folkelig sport, så skal den være kendt og udbredt i landet og opfattes som befolkningens egen
kultur. Dermed udelukkes det at benytte sportsgrene som blot er eksporteret fra vestlige eller
udefrakommende aktører. At sikre at der bruges en sport, som lokalbefolkningen har kendskab til
kan endvidere være medvirkende til at skabe et lokalt ejerskab, der gælder som et vigtigt kriterium
for, hvordan NGO’er bedst skaber indflydelse, hvilket også vil blive præsenteret i afsnit 4, der
omhandler NGO tilgange. Idealkriteriet vil derfor lyde:
• Der skal hos deltagerne i projektet være et almindeligt kendskab til sportsgrenen og/eller
sportsaktiviteterne, der bruges af NGO’en.
3.4. Sport som konfliktforstærker
I en undersøgelse af sport og konfliktforebyggelse er det væsentligt at undersøge relationen mellem
sport og vold, og hvilke elementer i sporten der bør være opmærksomhed omkring i den
forbindelse.
Sport indeholder oftest konkurrence og kamp og kan dermed indirekte appellere til konfrontation og
konflikt. Sport kan derfor opfattes som værende aggressiv og brutal. Her tænkes ikke blot på selve
35

udførslen af sporten, men der findes utallige eksempler på vold og optøjer i forbindelse med
eksempelvis fodboldkampe. Derfor er det interessant at undersøge og diskutere, om der kan være
konfliktforstærkende elementer i sport og i den forbindelse, i hvor høj grad det konfliktforstærkende
element også er til stede i ‘Sport for alle’.
Günther Lüschen præsenterer forskellige overvejelser og diskussioner vedrørende sport og konflikt.
Hans undersøgelsesfokus er, om sport kan bidrage til at løse interstatskonflikter og bidrage til fred,
som det så ofte er blevet fremført af analyser fra især den Olympiske kongres, hvilket Lüschen
undersøger nærmere. Selvom dette speciale ikke omhandler interstats men intrastatskonflikter,
synes Lüschens pointer og undersøgelse af sportens dynamikker at være et generelt studie om sport
og vold, der kan overføres til andre sammenhænge.
Lüschen undersøger store sportsbegivenheder mellem forskellige lande samt tilskuernes reaktion på
begivenhederne. Han fremfører argumenter om, at sport er en pseudokonflikt og krig uden våben,
og en sportskonkurrence med to eller flere parter, der duellerer om at være den bedste, er en form
for konflikt. Han undersøger, om sådanne stridbare sportsbegivenheder kan siges at forstærke
krigslignende systemer eller konflikt. Dette mener Lüschen empiriske eksempler viser med, f.eks.
fodboldkrigen i 1969 mellem Honduras og El Salvador, Celtic og Glasgow Rangers fodboldkampe,
hvor spændinger mellem tilskuerne medførte, at mange af de involverede tilskuere døde. Således
præsenterer Lüschen mange eksempler, men argumenterer dog, at der er tale om vold mellem
tilskuerne og ikke mellem de konkurrerende deltagere. Lüschen påpeger, at langt de fleste
sportsbegivenheder foregår uden vold.
I forlængelse af Lüschens argumenter kan Schwerys pointer fremføres. Schwery mener, at sport er
det perfekte alternativ til krig, da voldelige konflikter er udskiftet med konkurrencer og spil, hvor
lande nu kæmper imod hinanden med andre midler end våben nemlig i shorts på sportsbaner
(Schwery, 2003: 21). Dermed kan den konflikt. som finder sted i sporten være positiv, fordi sport
faciliterer en pseudokonflikt og kontrollerer de stridende parter. Endvidere kan sport opfattes som
et spil og ikke en kamp, hvor formålet ikke er at skade hinanden men at udkonkurrere den anden.
Dette ses også empirisk ved, at der i sport sker sanktioner i form af røde kort, hvis dommerne
vurderer, at udøverne bevidst prøver at skade hinanden. Indførslen og udbredelsen af ‘fair play’ i
36

mange sportsgrene med konkurrence kan også bidrage til at kontrollere aggressiv konkurrence og
dæmpe voldelige sammenstød.
Endeligt fremfører Lüschen, at Simmels analyser af, om sportskonkurrencer i den rene form kan
skabe konflikt afhænger af sportskonkurrencens sociale karakter og formen af konkurrencen. Om
sporten skaber et potentielt positiv eller negativt udfald afhænger af, hvordan indholdet og formen
af konkurrencen udmøntes, hvilket den sociokulturelle kontekst, de involverede individer og den
specifikke situation er afgørende for (Lüschen, 1982).
Lüschen påpeger at der er store metodologiske problemer med at bevise sammenhængen mellem
sport og konflikt. Hans endelige konklusion er, at der ikke findes beviser for at sport løser
konflikter, men der er brug for flere undersøgelser af de sociale strukturer i sportskonkurrencer der
kan repræsentere social konflikt (Lüschen, 1982). Trods de metodiske problemer, fremfører
Lüschen en del argumenter for, at der findes og kan skabes vold og aggressivitet i forbindelse med
sport. Dog påpeger han, at det sjældent sker mellem udøverne men mellem tilskuerne, og det kræver
bestemte forhold for at kunne ske.
Det er væsentligt at påpege, at Lüschen bygger sine pointer på analyser af store sportskonkurrencer
mellem klubber eller lande, og der er tale om sport på eliteplan samt sport i sin rene form, med en
vis grad af konkurrence, og tilskuere. I forbindelse med ’Sport for alle’, hvor fokus ikke ligger på
elitesport og eliteudøvere, men på folkelig sport med almindelige borgere som idrætsudøvere må
der også gælde andre omstændigheder for sammenhængen mellem sport og konflikt. Herudover er
konkurrenceelementet i ‘Sport for alle’ ofte nedtonet på baggrund af ønsket om deltagelse og
inklusion af alle og der findes ikke samme tilskuertiltrækning til denne type af sport.
Et speciale fra Københavns Universitet indeholdende en mindre undersøgelse af GAM3s basketball
aktiviteter i Danmark, der bygger på ‘Sport for alle’ viser, at sportsaktiviteter kan give mulighed for
at anerkende og påvirke udsatte unge i Danmark positivt. Undersøgelsen hedder ’Anerkendelse
gennem streetbasket – om anerkendelse af etniske minoritetsdrenge i socialt udsatte boligområder
gennem streetbasketprojektet GAM3’, og den viser at deltagelsen i sportsaktiviteterne overordnet
har en positiv effekt på deltagerne. De unge får mulighed for anerkendelse for deres evner af
trænere, medspillere og publikum i øvrigt. En anerkendelse som de unge ofte har et særligt behov
37

for at få dækket i kraft af deres udsathed. . Hvis de unge ikke får muligheden får at gøre sig
gældende i et legitimt fællesskab, vil de vælge alternative fællesskaber. I det omfang det er muligt
vil de unge prioritere et legitimt fællesskab som GAM3. Gennem deltagelse i GAM3 får de unge
oplevelsen af at kunne indgå i og bidrage til et af samfundets anerkendte fællesskaber, hvilket
styrker deres selvværd og herigennem deres mod til at indgå i andre relationer i samfundet.
Specialet konkluderer, at der dermed er god grund til at formode, at GAM3–projektet har et
indlejret kriminalitetsforebyggende potentiale (Cold, 2006: 139-143).
Diskussionerne har vist at sport i visse tilfælde kan forbindes med vold, dog afhænger denne
forbindelse af bestemte omstændigheder, da sport organiseret på en hensigtsmæssig måde som
GAM3 aktiviteter for udsatte unge i Danmark også har potentiale for at forhindre kriminalitet og
måske endda konflikter. Det må derfor gælde, at for at kunne bedømme om sporten er
konfliktforstærkende eller forebyggende, afhænger det af, hvordan ‘Sport for alle’ i hvert tilfælde
tilrettelægges med henblik på især antallet af tilskuere og graden af konkurrence. Det er derfor
vigtigt, med et idealkriterium for sportsprojekter som lyder:
• Mange tilskuere og stor grad af konkurrence må ikke være dominerende og bærende
elementer i sportsaktiviteterne.
Opsummerende kan siges at fysisk aktivitet som bidrager til social interaktion og organiseres efter
konceptet ‘Sport for alle’ har en mulighed for at bidrage til at forebygge konflikter, såfremt at
konkurrence og tilskuere ikke spiller en stor rolle. På trods af at sport er blevet udviklet som
koncept i vesten er mange sportsgrene udbredt over hele verdenen og sport anses i dag som et
universelt koncept. Dog er det vigtigt at der i landet er et lokalt kendskab til sportsgrenen, hvis der
vælges at arbejde med en bestemt slags sport.
38

4. Sportens sammenhæng med konfliktforebyggelse
Det følgende kapitel vil undersøge, hvilke muligheder der findes for, at sporten kan skabe
handlekompetence, social tillid og demokrati og dermed bidrage til at skabe konfliktforebyggelse.
4.1. Sportens mulighed for at give unge handlekompetence
’Empowerment’ er i dette speciale oversat til handlekompetence. Under den følgende
begrebsdiskussion bruges dog betegnelsen ’empowerment’. Det er et begreb, der er svært at
oversætte direkte til dansk, da oversættelsen også indikerer, hvordan begrebet opfattes. Direkte
oversat kan begrebet også betyde bemyndige eller sætte i stand til. Der findes utallige definitioner
og beskrivelser af begrebet ’empowerment’. En overordnet definition af ’empowerment’ beskrives
af Rappaport som en proces, hvor enkelte individer, grupper, organisationer og lokalsamfund
skaffer sig magt over egen situation og engagerer sig i og anvender demokratiske
beslutningsprocesser i lokalsamfundet i et forsøg på at påvirke egne livsbetingelser (Vincenti,
2008). Det er et begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at
modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndige menneske.
’Empowerment’ begrebet kan altså bruges både i forhold til individets og til gruppers kollektive
handlekapacitet. Rappaport beskriver ’empowerment’ som det at få kontrol over sin egen situation
og det at blive i stand til at handle og påvirke egne vilkår. Denne definition synes at repræsentere en
meget bred og gængs tilgang til begrebet (Vincenti, 2008).
Mange teoretikere konkretiserer ’empowerment’ begrebet, ved at beskrive at det i høj grad handler
om at styrke og udvikle sociale, handlings - og følelsesmæssige egenskaber, som indledningsvist
bliver beskrevet som handlekompetence, identitet og selvtillid. Hegedahl forklarer, at den
individuelle ’empowerment’ kan kobles til et kritisk læringsbegreb, som handler om at udvikle en
bedre evne til at tackle hverdagslivets udfordringer gennem udvikling af kognitive og emotionelle
strukturer (Hegedahl, 2007: 74).
I dette speciale vil der være fokus på unges handlekompetence, og det følgende afsnit vil undersøge,
hvordan man kan give unge handlekompetence igennem sporten og på den måde styrke individers
og dermed aktørernes kapacitet til at løse og forebygge konflikter fredeligt som også den valgte
definition af konfliktforebyggelse foreskriver. Begrebet ’empowerment’ vil her blive defineret som
individets dvs. den unges handlekompetence, identitet og selvtillid. Med denne definition af
39

’empowerment’ er handlekompetence dermed en brugbar oversættelse til brug for dette speciale,
om end man skal have in mente, at der med denne oversættelse udelades identitet og selvtillid
selvom det også er begreber, som spiller en rolle.
I en større videnskabelig undersøgelse om sport og handlekompetence publiceret i ‘Research
Quarterly for Exercise and Sport` beskriver Peter A. Hastie og Alice M. Buchanan at styrkelsen af
individers handlekompetence sker igennem udvikling af personlige og sociale evner. Hastie og
Buchanan opererer med en model de kalder for ‘Empowering Sport`. Denne model baserer sig på en
konstruktivistisk teori om situeret læring, hvor individets erfaring og nuværende viden er i centrum
jf. også elementer fra den omsorgsorienterede pædagogiske tilgang, der præger boldspil som
præsenteret i afsnit 3.2. ’Empowering Sport’ modellen går i hovedtræk ud på, at give udøverne en
høj grad af indflydelse og medbestemmelse af det sportsspil de indgår i. Endvidere give udøverne
magt og beslutningskraft både på udformningen af, selve spillet såsom regler, indhold og længde af
kampen, dog skal de samme hold arbejde sammen hen over sæsonen. Endvidere er det vigtigt, at
udøverne opsætter mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til refleksion og opmærksomhed omkring
deres egen indsats og rolle i spillet (Hastie og Buchanan, 2000). Får den unge handlekompetence på
denne måde styrkes også selvtillid og identitet, hvilke er egenskaber, der forventes at være centrale i
forhold til at være i stand til at sige fra overfor deltagelse i voldelige konflikter. Følgende
idealkriterium er derfor vigtigt:
• Deltagerne i sportsaktiviteterne har en høj grad af indflydelse og medbestemmelse på spillet
i forhold til regler og indhold. De unge opsætter mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til
refleksion og opmærksomhed omkring deres egen indsats og rolle i spillet.
4.1.1 Overvejelser om psykosociale forhold og handlekompetence
Vincenti beskriver, at et mål om at øge handlekompetence, kan betyde individuel forandring på et
psykosocialt niveau. Det er nødvendigt at være opmærksom på det psykosociale niveau, før
handlekompetence kan udvikles. Uden at lave en dybere undersøgelse af sammenhængen mellem
handlekompetence og et individs psykosociale tilstand vil der her blive gjort opmærksom på visse
basale psykosociale udfordringer for unge i en postkonflikt situation. Det er derfor relevant at
inddrage unges psykosociale tilstand i forbindelse med en postkonflikt situation i forhold til at den
præsenterede ’Empowering Sport’ tese er blevet fremsat på baggrund af unge i et forholdsvis
40

velfungerende vestligt samfund som det amerikanske, hvor det derfor ikke forventes at de unges
psykosociale niveau vil være en udfordring eller hindring for at skabe handlekompetence.
I forbindelse med en netop overstået konflikt kan børn og unge have haft traumatiske oplevelser
eller oplevet mere eller mindre former for ustabilitet og usikkerhed, hvilket kommer til udtryk i
fredsskabelsesprocessen. Udviklingsorganisationen IBIS, der arbejder med unge og uddannelse i
flere postkonflikt lande i Afrika, beskriver at de unge har brug for rekreation og at få normaliseret
deres liv med en vis form for regelmæssighed. Det er vigtigt, at der kommer indhold i hverdagen
samt afbræk fra en måske trist situation (Müller, 2007). Endvidere beskriver Schwery, at der er
psykosociale fordele ved at skabe kontakt mellem en ung og en voksen, og sporten kan repræsentere
et fast holdepunkt i en måske ellers foranderlig og kaotisk verden for den unge (Schwery, 2003).
Herudover slår Thomas D. Eppright fast, at sport kan spille en positiv rolle i at bidrage til et barns
psykosociale udvikling og skabe eksempelvis selvtillid. Vigtigt er det dog, at barnet selv får lov til
at vælge typen af sport (Eppright, 2004). Principper der kan overføres til den unges situation.
Der er mulighed for at give unge handlekompetence igennem sport og give dem følelsen af kontrol
over deres egen situation ved at give dem personlige og sociale redskaber der vil være til gavn til at
kunne håndtere konflikter uden vold. Herudover er det relevant i forbindelse med
handlekompetence at bidrage til unges psykosociale tilstand, hvilket kan ske ved at inddrage
følgende idealkriterium:
• Sportsprojektet sikrer de unge regelmæssig deltagelse i sportsaktiviteterne og skaber kontakt
mellem unge og voksne.
4.2. Social kapital og social tillid
Efter en voldelig konflikt kan der være brug for at genskabe strukturer og tillid til, at man igen kan
løse konflikter fredeligt. Der er brug for at modarbejde en eventuel stadig herskende utryghed,
mistro og had mellem befolkningsgrupper. Derfor er det nødvendigt at bygge bro over skillelinjer
og mellem mennesker, der kan have været modstandere. Der er brug for at skabe social tillid og
social kapital, og det er interessant at finde ud af, hvordan sport kan være med til at skabe social
kapital, herunder social tillid samt hvilke betingelser der findes for at frembringe det. Robert
Putnam selv finder sport og sportsforeninger interessant og relevant i dannelsen af social kapital,
fordi der ofte findes mange sportsforeninger og langt de fleste mennesker dyrker en eller anden
41

form for sport. I det følgende afsnit vil Putnams teori om social tillid blive inddraget med eksempler
på, hvor og hvordan sporten kan spille en rolle i denne sammenhæng.
En væsentlig faktor for udviklingen af tillid og en stærk sammenhængskraft mellem borgere i et
civilsamfund er social kapital. Social kapital indeholder værdier, traditioner og netværk og er
egenskaber ved det samfundsmæssige liv som fællesskab, normer for gensidighed og tillid, der
fremmer samarbejdet mellem deltagerne (Putnam, 1993, Barnes, 2005: 7). Social kapital skabes, når
aktører er i stand til at udvikle et for alle parter givende samarbejde på trods af egeninteresser,
hvilket betyder, at sociale dilemmaer kan overkommes. Dilemmaer der kommer ud fra situationer,
hvor enkelte individer med solidaritet kan overkomme større opgaver sammen. For at indsnævre og
mindske de konceptuelle uklarheder omkring, hvordan social kapital begrebet skal forstås, vil social
kapital her blive forstået som det ‘smøremiddel`, der får samfundet til at fungere bedre og mere
effektivt ved at muliggøre samarbejde og fremme løsningen af kollektive handlingsproblemer
(Svendsen, 2007).
Putnams teori om social kapital er udviklet på baggrund af studier i vestlige lande. Gunnar Lind
Haase Svendsen kritiserer Putnams udbredte teori for ikke at tage højde for den kulturelle kontekst
og sociologiske faktorer, da vigtige emner som magt, diskurser, socialisering, reciprocitet og
gruppetvang efter Svendsens mening beklageligvis er siet fra til fordel for Putnams store statistiske
målelige undersøgelse (Svendsen, 2007:169). Dette kritikpunkt kan være relevant i nærværende
sammenhæng, da det kan være umiddelbart vanskeligt at afkode, hvordan Putnams teori forholder
sig eller inkluderer andre samfund end det vestlige. Spørgsmålet er, hvorvidt teorien kan appliceres
på andre civilsamfund. Men Putnams teori om social tillid er en simpel og overordnet teori, der
egner sig til og synes brugbar for generelle undersøgelser og betragtninger af ethvert civilsamfund.
Dette kan argumenteres, at stat, marked og civilsamfund kan opfattes som universelle elementer af
ethvert samfunds opbygning også postkonflikt samfund, der er nærværende speciales fokusområde.
Da fokus er på tillid, hvilket også er et centralt element for borgere i et postkonflikt samfund i hvert
fald manglen på tillid, synes det ydermere oplagt at bruge Putnams teori om social tillid i specialet.
Der er ikke er lavet undersøgelse om sport og social kapital i andre lande end industrilande
(Schwery, 2003). Putnams teori kan karakteriseres som det bedste nuværende redskab, der er findes
i forsøget på at undersøge sports påvirkning af civilsamfundets sammenhængskraft i postkonflikt
samfund. Teoriaspekterne omhandlende social tillid indeholder endvidere elementer, som
42

harmonerer fint med den valgte definition af konfliktforebyggelse. Social tillid omhandler ikke
nogen bestemt gruppe i samfundet, og der synes ingen hindringer for at bruge teoriens pointer på
unge i samfundet.
4.2.1. Definition af social tillid
I nærværende sammenhæng vil der være fokus på social tillid, der omhandler tillid til andre
mennesker idet fænomenet er blevet udpeget som en essentiel del af social kapital begrebet. Der
findes en intuitiv formodning om, at social tillid er relevant i forhold til at skulle bidrage til
konfliktforebyggelse, hvor netop tillid er en af de vigtige faktorer, når der skal genetableres netværk
og samarbejde mellem tidligere fjender.
Den sociale tillid kan betegnes som en holdningsmæssig komponent i social kapital begrebet, da
der også findes en strukturel komponent i social kapital, der vedrører deltagelse i forskellige
netværk. Den sociale tillid kan, som den holdningsmæssige komponent i social kapital, opfattes
som den egentlige årsag til samarbejde og løsning på kollektive handlingsproblemer, hvorimod
deltagelse i netværk ikke har en sådan effekt direkte men kun indirekte gennem skabelsen af social
tillid. Social tillid knytter sig endvidere til både kollektive og individuelle enheder i samfundet og
kan bidrage til etableringen af demokratiske institutioner (Putnam, 1993).
Social tillid er karakteriseret ved at være tillid til en ‘generaliseret anden`, som man ikke kender.
Dette står i kontrast til den tillid, som udtrykker tillid til folk man kender og typisk indgår i et
grundlæggende værdifællesskab med, og som af denne grund ikke bidrager til samarbejde mellem
mennesker med forskellige baggrunde. Anvendelsen af social tillid i dette speciale henviser til
generel tillid i sociale interaktioner, hvilket også kan betegnes som generaliseret tillid. Herudover er
en vigtig forudsætning for at arbejde med social tillid som en faktor for samfundsforandring, at
social tillid kan konstrueres og ikke opfattes som en statisk komponent i samfundet.
4.2.2. Hvordan skabes social tillid?
Det vil nu blive nærmere belyst, hvordan social tillid skabes i civilsamfundet. Putnam beskriver, at
den strukturelle komponent (forstået ved deltagelse i netværk) i social kapital begrebet kan fungere
som skaber af holdningsdimensionen (den sociale tillid) (Putnam, 1993). Dette sker ved at fremme
interaktion mellem medlemmer i forskellige netværk som så udvikler en række medborgerlige
43

værdier herunder social tillid. Denne forklaring kan betegnes som civilsamfundsforklaringen og kan
med sit fokus på det individuelle initiativ til at indgå i forskellige netværk siges at repræsentere en
bottom-up tilgang til skabelsen af social tillid. Andre forklaringer på, hvad der skaber social tillid er
institutioner skabt af staten som generator af social tillid gennem den institutionelle indretning,
hvilket repræsenterer en top-down tilgang til skabelsen af social tillid. Herudover findes også
forklaringer om at social tillid kan skabes på baggrund af individets personlighed, såsom et positivt
fremtidssyn samt overskud og succes (Dinesen, 2007). Institutions-forklaringen samt de
sidstnævnte forklaringer vil dog ikke blive behandlet nærmere, da omdrejningspunktet for
nærværende er civilsamfundet og mulighederne her for at bidrage til at undgå voldelige konflikter.
Dog er det nødvendigt, at være opmærksom på at flere faktorer kan skabe social tillid, og at de
forskellige faktorer ikke nødvendigvis er gensidigt udelukkende. I nærværende speciale er det
interessant at undersøge en bottom-up tilgang til skabelsen af social tillid.
Peter Dinesen undersøger kausaliteten mellem bl.a. social tillid og civilsamfundsforklaringen og
påpeger at jovist skaber civilsamfundet social tillid, men kausaliteten går også den anden vej
således at social tillid også skaber netværk i civilsamfundet, hvilket er en væsentlig pointe at holde
sig for øje, dog uden at det er grund nok til at afvise civilsamfundsforklaringen som skaber af social
tillid (Dinesen, 2007).
At sporten sker ansigt til ansigt og krop til krop er endvidere en forudsætning for dannelsen af
social kapital, da social kapital forudsætter at folk mødes, ser, snakker og involverer sig med
hinanden (Ibsen, 2001: 219-222). Herudover er det en vigtig pointe, at det sociale er en sidegevinst
ved at dyrke sport, da social kapital ifølge Putnam netop er et biprodukt af andre aktiviteter (Ibsen,
2001)
Modellen på næste side præsenterer, hvordan både institutioner og netværksdannelse kan skabe
social tillid og omvendt. Dog er der i nærværende speciale fokus på, hvordan
civilsamfundsforklaringen og netværksdannelse kan skabe social tillid, hvilket følgende afsnit vil
undersøge nærmere.
44

Figur 4: Sammenhængen mellem deltagelse i netværk og social tillid
4.2.3. Brobyggende, intensive og horisontale netværk: Vigtige komponenter for social tillid
Civilsamfundsforklaringen bygger på netværk mellem mennesker som en vigtig faktor for, hvordan
social tillid kan skabes. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken slags netværk individerne deltager i og
hvordan, når der skal genereres social tillid. Med denne nuancering er der to forhold i fokus, nemlig
typen af netværk der deltages i og deltagelsesintensiteten.
Putnam argumenterer for, at deltagelsesintensiteten er vigtig for udviklingen af social tillid, idet
øget involvering i netværk forventes at forstærke de positive effekter af netværksdeltagelse i forhold
til den sociale tillid. Putnam fremhæver endvidere, at det er intensiteten i deltagelsen i de enkelte
netværk snarere end antallet af netværk der deltages i, der fremmer den sociale tillid. Dette betyder
at frivillige indsatser tæller mere end blot passive medlemskaber (Putnam, 2000).
En anden vigtig dimension er sondringen mellem horisontale og vertikale netværk, som Putnam
undersøger. Et horisontalt netværk er karakteriseret ved, at individerne deltager på lige fod, og
denne form for netværksdeltagelse stimulerer den sociale tillid. Vertikale netværk er karakteriseret
ved at være hierarkisk organiseret, og denne form for netværk afføder et ’patron-client’ forhold,
45

som afspejler en grundlægende asymmetrisk social afhængighedsrelation mellem to parter, der
umuliggør social tillid (Putnam, 1993).
Begge dimensioner med frivillig deltagelse og den ligestillede interaktion synes at have gode vilkår
i sporten. Deltagelsen i sport er frivillig, og man bestemmer som regel selv, hvordan, hvornår og
med hvem man vil dyrke idræt. Derfor kan de sociale aktiviteter i sporten oftest betegnes som
horisontale, dvs. som mellemmenneskelige kommunikation og interaktion mellem relativt
ligestillede personer. Alle netværk og organisationer er en blanding af horisontale og vertikale
interaktioner, men sporten er alligevel domineret af den ligestillede interaktion.
Deltagelsesintensiteten kan være høj i løbet af en sæson og lavere udenfor sæsonen.
Aktivitetsniveauet er ofte højere i sportsforeninger, da medlemmer oftere har aktiviteter og møder
end i andre foreninger (Putnam, 2000). Dog er der ofte rum for mange forskellige grader af
deltagelse. På baggrund af disse informationer kan følgende idealkriterier formuleres:
• Deltagelsen skal være frivillig og ske ofte.
• Der foregår en relativ ligestillet interaktion mellem deltagerne.
Med typen af netværk forklarer Putnam, at karakteren af netværk spiller en rolle for i hvor høj grad,
der skabes social tillid (Putnam, 1993: 175). Han fremhæver, at netværk præget af diversitet er
mest fremmende for den sociale tillid, da man i disse netværk interagerer med folk fra forskellige
sociale grupper, hvilket Putnam kalder for ‘bridging`, frem for udelukkende medlemmer af den
gruppe man selv er en del af såkaldt ‘bonding`. Svendsen oversætter Putnams begreb om ‘bridging`
til brobyggende social kapital og ‘bonding` til afgrænsende social kapital. (Svendsen, 2007: 167).
Den danske betegnelse brobyggelse vil blive brugt videre i specialet, men ikke betegnelsen
’afgrænsende’, da det ikke er en nøjagtig oversættelse af ‘bonding`, selvom det beskriver karakteren
af et fællesskab præget af ‘bonding`.
Brobyggelse er således betegnelsen for svage bånd til mennesker, der er forskellige fra én selv, og
dette er for skabelsen af social tillid vigtigere end stærke bånd til nære relationer - ‘bonding`. De
svage bånd på tværs af sociale grupper fremmer tillid og samarbejde i forhold til hele det
omgivende samfund og ikke kun internt i gruppen (Putnam, 1993: 171). Deltagelse i netværk
præget af ‘bonding` kan således tendere mod at styrke tilliden internt på bekostning af den sociale
tillid. Der findes mange grupper hvis eksplicitte formål er at opnå fordele til medlemmerne hvilket
46

sker på bekostning af andre, og derfor må formodes at fremme konflikter mellem grupper og
hæmme den sociale tillid. Netværk præget af brobyggelse kan opfattes som åbne og udadvendte
imens netværk præget af ‘bonding` er lukkede og indadvendte netværk (Svendsen, 2007: 173).
Deltagerne i netværk præget af brobyggelse synes at blive mere moderate og tolerante af
interaktionen med anderledes tænkende og den større forskellighed af holdninger, som man oplever
i denne interaktion.
Kritiske røster af brobyggelse argumenterer for at netværk præget af diversitet er sjældne i
virkeligheden, og der vil oftest eksistere homogene grupperinger, der repræsenterer teorien om
‘bonding`. ‘Sport for alle’ konceptet, der er inkluderende aktiviteter for alle, kan være et oplagt
område, hvor brobyggelse kan finde sted. Sportsforeninger tænker ofte på at skabe fællesskab og
sociale aktiviteter for udøverne. Det er muligt at have en høj grad af diversitet blandt
sportsdeltagerne, og det er også ofte at sportsforeninger har mange kontakter til lokalsamfundet,
skole, kommune, virksomheder og andre foreninger. Sporten skaber ofte svagere sociale bånd, der
kan karakteriseres mere som bekendtskaber end venskaber, da folk er samlet om en
fritidsbeskæftigelse der måske foregår ugentligt eller sjældnere. Disse svagere sociale bånd
repræsenterer den type bånd, der er tale om i Putnams begreb om brobyggelse, hvor det som før
nævnt er de stærke og nære bånd som repræsenterer ’bonding’, der ikke skaber social tillid. De
svagere sociale bånd i de brobyggende fællesskaber, har større betydning for kollektive handlinger
og samfundets sammenhold, og samfundets ‘smøremiddel`, social tillid. Det er derfor vigtigt med
følgende idealkriterium:
• Netværket og kontakten som skabes mellem de deltagerne i sportsprojektet kan betegnes
som brobyggende: åben, udadvendt og på tværs af sociale skel og skillelinjer.
Dette kriterium lægger i forlængelse af kriterierne i kapitel 2, om at konfliktforebyggelse bør
indeholde et arbejde med individer som repræsentant for en gruppe, som befinder sig på en af
siderne af en social, økonomisk eller politisk skillelinje, som definitionen af konfliktforebyggelse
også foreskriver.
47

4.3. Sport som demokratifremmer
At skabe et liberalt demokratisk samfund opfattes i dag som en hjælp til at forebygge voldelige
konflikter. Teorien om den liberale fred, der i dag påvirker idéen om konfliktforebyggelse viser
indikationer på, at demokratiske samfund skaber normer for, at konflikter kan løses igennem
institutionaliserede kanaler uden brug af vold, da vold i demokratier opfattes som illegitimt og
unødvendigt.
Demokratiseringsprocesser kan igangsættes via civilsamfundet og befolkningen, ved at
befolkningen lægger pres på styret og det politiske system. Når presset bliver for stort er styret nød
til at give efter, åbne de politiske institutioner og skabe større grad af både politisk og økonomisk
deltagelse (Haugbølle, 2007). Sport og sportens organisering er spændende at undersøge i forsøget
på at belyse, i hvor høj grad og hvordan sport kan bruges til at skabe demokrati.
4.3.1. Sportsforeninger bidrager til demokrati
Sportsaktiviteter kan organiseres både via sportsklubber og sportsforeninger. Sportsaktiviteter
finder også sted på et mere ad hoc basis i form af gadesportsarrangementer, sportsbegivenheder
såsom sportsstævner og turneringer. Schwery præsenterer bl.a. sportens organisering i formelle og
uformelle netværk i en tabel, som viser de to hovedtyper, som sporten typisk organiseres efter.
Tabel 1: Sportens organisering og formål
Organiseringsform Sportens formål
Formelle netværk Sportsklubber og sportsforeninger
Uformelle netværk Sportsbegivenheder, gadesport
Sportsklubber og sportsforeninger udgør den formelle form for organisering, og det er interessant at
undersøge, hvordan denne organiseringsform kan siges at bidrage til demokrati.
Bjarne Ipsen og Lajla Ottesen beskriver på baggrund af to store undersøgelser fra henholdsvis
Norge og Danmark, at der findes en stærk positiv sammenhæng mellem på den ene side omfanget
af og intensiteten i borgernes foreningsengagement og på den anden side demokratiske holdninger
og social tillid hos borgerne (Ibsen, 2001). Det tyder derfor på, at foreninger eller deltagelse i en
forening kan være et godt bidrag til at styrke udviklingen af demokrati i det pågældende land.
48

Tocquevilles forklarer ifølge Schwery foreningernes relevans for og vigtige rolle i demokratiet med,
at foreninger fungerer som en slags ‘træningslejr` for aktiv deltagelse i demokratiske
beslutningsprocesser. Endvidere lærer foreningens medlemmer at organisere sig selv, at vælge
repræsentanter og være ansvarlige overfor fællesskabet. Som medlem i en forening bliver man ofte
præsenteret for at skulle lære demokratiske normer og værdier. Den demokratiske værdi af
foreninger synes dermed at være stor, men hvilken rolle spiller det, at det netop er sportsforeninger
og ikke en anden type af forening?
Schwery forklarer, at netop sportsforeninger synes at have en stor legitimitet og interesse hos
mange mennesker. Sportsforeninger har endvidere ofte en meget dominerende rolle på lokalt niveau
og aktivitetsniveauet er ofte højt. Schwery fremfører, at sportsforeningernes medlemstal synes at
være høje i forhold til andre typer af foreninger, såsom kulturelle og politiske foreninger, hvor
medlemstallet i hvert fald i den vestlige verden generelt er faldende. Schwery giver tre årsager til
sportsforeningernes popularitet:
- Sport taler et simpelt sprog som simplificerer interkulturel forståelse. Lingvistisk integration
er nødvendig i sport og er ikke så uundgåelig som i andre foreninger.
- Sport er en international trend. Det afviger fra de traditionelle sammenslutninger kirke-parti-
handels foreninger og sportsforeningerne er mere uformelle med mindre ansvar og større
grad af fleksibilitet.
- Problemet med ‘free-riders` er et mindre problem for sportsforeninger end for
handelsunioner og politiske partier, fordi sportsforeninger er af primær værdi for
medlemmerne (Schwery, 2003: 20).
På baggrund af disse argumenter synes sportsforeninger at nyde langt større fordele end andre typer
af foreninger. Endvidere er sport populært hos unge, og sportsforeninger kan dermed være et
trækplaster for især unge og nye generationer. Der synes at være et stort potentiale og god mulighed
for at skabe og drive sportsforeninger uanset land og befolkning om end dannelsen af foreninger
synes at sætte krav til civilbefolkningens erfaring med selvorganisering.
Dannelsen af sportsklubber og sportsforeninger kan dermed bidrage til en demokratisk udvikling og
dermed opstilles følgende idealkriterier:
49

• Deltagelsen i NGO projektet foregår ved at deltagerne skal være medlem af en
sportsforening og dermed få mulighed for at møde demokratiske værdier og normer.
• NGO projektet støtter op om at danne en forening omkring deres sportsaktiviteter.
Som tabellen viser, findes der også sportsbegivenheder og gadesport der i kraft af den mere
uformelle organiseringsform ikke bidrager til foreningsdannelse og den direkte demokratiske
træning. De uformelle sportsaktiviteter kan dog stadigvæk have mange fordele, eksempelvis i
forhold til at bidrage til skabelsen af social tillid og handlekompetence jf. forrige afsnit. Herudover
introducerer Henning Eichberg ‘Bodily democracy` - det kropslige demokrati, der forklarer, at der
også praktiseres demokrati, mens sporten dyrkes.
4.3.2. Sport kan i kropslig praksis skabe demokrati
Demokrati findes ikke kun i regler på regerings og institutionsniveau, men demokrati har basis i
folks selvbestemmelse, og demokrati findes når folk agerer sammen i frivilligt fællesskab, møder og
anerkender den ‘anden’. Dermed findes der et demokratifremmende potentiale i sporten selv
(Eichberg, 2004b). Eichberg argumenterer for, at ‘Sport for alle’ med populære sportsgrene og spil
arrangeret på folks egne præmisser kan skabe et forum, hvor sportsudøverne forholder sig til
hinanden, så der skabes venskaber, selvforståelse, nedbrydes barrierer. Dette skaber grobund for et
pluralistisk samfund og demokrati (Eichberg, 2004b). Eichberg argumenterer for, at det er i en
bestemt slags sport, at vi finder det kropslige demokrati, nemlig i konceptet ‘Sport for alle’ og
populære sportsgrene, hvilket bliver præsenteret i afsnit 3.1. Andre former for sport repræsenterer
ifølge Eichberg ikke en kropslig praksis for demokrati. Således ser Eichberg at konkurrencesport
fremmer en hierarkisk orden. Traditionel sport, som ligner gymnastik fremmer ensartethed og
korrekthed imens populær bevægelseskultur viser forskellighed, hvor den vigtige anerkendelse af
‘den anden` finder sted. Dermed kan en styrkelse af populær sport og Eichbergs ‘Sport for alle’ ses
som en styrkelse af civilsamfundet og grobunden for demokrati. Det kan diskuteres om kropsligt
demokrati ikke også kan finde sted i konkurrencesport, hvis ‘fairplay og respekt er til stede, men
dog vil det ligeværdige møde som finder sted i ‘Sport for alle’ ikke eksistere, hvis formålet med
udøvelsen af sporten er at finde en vinder. Idealkriteriet lyder derfor:
• ‘Sport for alle’ kan styrke demokratiet i kropslig praksis, hvis der udøves populær sport,
hvor alle er vindere, og anerkendelse og deltagelse på lige fod står centralt.
50

4.4. Sports begrænsninger og risici
Det er vigtigt, at være bevidst om at sætte realistiske forventninger til, hvad sport eventuelt kan
udrette. Som det foregående afsnit præsenterer findes der forskellige muligheder for at bruge sport
som et socialt instrument til at give børn og unge handlekompetence, til at skabe social tillid, og
fremme demokratiet. Men sport kan også fungere som konfliktforstærker i situationer, hvor der
findes en høj grad af konkurrence og mange tilskuere jævnfør afsnit 3.4. Herudover er der flere
omstændigheder og dimensioner at være opmærksom på, når man arbejder med sport som
instrument. Sportsprojekter er trods de rette omstændigheder og indhold ikke nogen garanti for fred
og udvikling. De negative risikoer, der er mulighed for at opleve igennem sport, er først og
fremmest fysiske skader ved eksempelvis sammenstød eller uheld, hvilket kan være konsekvensen
af mangelfuld ingen opvarmning. Herudover kan udøvere blive så opsatte på at vinde eller vrede
over dommerkendelser, hårde tacklinger eller fejl af modstandere eller andre udøvere, at der sker
vold eller vises fjendtlighed overfor modstanderen ved skub eller slag. Herudover kan udøvere
snyde eller være uærlige i forsøget på at vinde. Den hårdeste udgave af denne uærlighed findes i
korruption eller bestikkelse af dommere eller modstandere. Der kan også forekomme skuffelse over
udøverens egen indsats under sportsaktiviteten eller skuffelse over med- og modspillere. Sidst men
ikke mindst kan der forekomme eksklusion på trods af konceptet ‘Sport for alle’. Det kan nemlig
ikke garanteres, at alle interesserede kan deltage i projektet på grund af enten økonomiske
begrænsninger eller fysiske forhindringer, hvilket dermed går imod selve grundidéen om sport for
alle. Endvidere kan der både ved dannelse af hold eller under holdspil opleves hierarki ved, at det
ofte er de ældste, der bestemmer og dirregerer spillet. (GAM3, 2008, GES, 2005).
Disse risici viser, at der i sporten findes mange af de samme mekanismer som findes ude i
samfundet. Risiciene kan dog forhindres ved at indføre og sikre udførslen af principperne i ’Sport
for alle’. Endvidere er organiseringen og NGO’ernes formidling af sportsaktiviteterne meget
relevant i forsøget på at tage forbehold for disse risici. Følgende afsnit vil omhandle, hvilke krav der
bør være til NGO’ers organisering af sportsaktiviteter.
51

5. NGO’ernes metoder og resultater
Dette kapitel vil belyse, hvordan bistandsprojekter udført af NGO’er har mulighed for at påvirke et
svagt civilsamfund. Endvidere vil NGO’ernes rolle som aktør i civilsamfundet, blive undersøgt,
med henblik på at påpege de muligheder og begrænsninger, ngo’erne oplever og kan møde i
forbindelse med projekter. Kapitlet vil også argumentere for vigtigheden af, at befolkningen føler et
lokalt ejerskab af projekterne, og at projekterne bliver positivt evalueret.
5.1. NGO’ernes muligheder og udfordringer i forhold til indsatser i civilsamfundet
Der findes mange forskellige typer af civilsamfundsorganisationer, der tjener som deltagere i
civilsamfundet herunder folkelige organisationer, kirkelige og andre religiøse organisationer,
græsrodsorganisationer, traditionelle organisationer, kulturelle organisationer og ngo’er. Ngo’er,
som er i fokus i dette speciale, er organisationer der på en organiseret og formel måde ud fra et
humanitært, politisk eller religiøst motiv arbejder for at hjælpe andre. NGO’er kan bruges til både at
kanalisere donormidler og kan operere som formidlere af samarbejde med f.eks.
græsrodsorganisationer og uformelle lokale organisationer (Danida, 2000: 11). Endvidere kan
NGO’er bruges som et direkte instrument til at styrke både individer, netværk, det frivillige arbejde
og organisering i de samfund, hvor de opererer. NGO’er opfattes som fleksible, åbne over for
innovation og med en evne til hurtigt at imødekomme behov fra græsrodsniveau (Brenk; 2005:
397). Mange NGO’er har ofte også et indgående og sagligt kendskab til de lokale behov og vilkår,
efter mange års engagement og solidaritet med befolkningen, hvilket er faktorer der styrker deres
legitimitet og kompetence til at arbejde de givne steder med udviklingsprojekter. En af
udfordringerne for NGO’erne er, at det kan være svært at skabe sociale forandringer som kræver tid
og langsigtede indsatser, der ikke harmonerer med en ofte kortsigtet finansieringscyklus.
Netop i forhold til finansieringen af NGO’ernes projekter findes der også en generel både dansk og
international kritik, der går på at langt de fleste NGO’er er afhængige af deres donorer, som ofte er
staten i hjemlandet, hvilket kan gøre NGO´erne til en forlænget arm for staten. Hvis dette er
tilfældet er det ikke rimeligt at betragte deres arbejde med civilsamfundet som uafhængigt og kritisk
nok i forhold til at varetage rollen som vagthund og fortaler for at få civilbefolkningens
problematikker på især den politiske dagsorden. Det er dog ikke alle NGO’er, der har ekspertise
eller ambitioner om at bidrage til at påvirke de politiske eller samfundsmæssige strukturer.
52

Kritikken og udfordringerne danske NGO’er ofte møder er, at NGO’erne ofte næsten udelukkende
fokuserer på det lokale niveau og man forholder sig ikke til den nationale sammenhæng og støtter
kun sjældent lokale organisationers evne til at påvirke overordnede spørgsmål og politikker. Barnes
påpeger, at alt for ofte er NGO initiativer for små og isolerede til at skabe den forskel der er brug
for. Herudover er danskfinansierede aktiviteter i samme land og ofte samme sektor ofte ikke
koordinerede med henblik på at sikre erfaringsudveksling og mulig synergieffekt. Denne mangel på
koordination kan skyldes, at NGO’erne konkurrerer om de samme knappe ressourcer, der er til
rådighed for at føre deres initiativer ud i livet. Konsekvensen af isolerede og manglende
sammenhæng mellem indsatser er at fredsbestræbelserne bliver spredte og potentielt mindre
effektive (Barnes, 2005 og Danida, 2000). Et NGO sportsprojekt med mange udøvere og dermed et
stort omfang samt kontakt og koordination med andre NGO’er i området vil derfor kunne
imødekomme udfordringerne og kritikken. Dog skal det tilføjes at omfanget af projektet ikke må
opfattes som et succeskriterium i sig selv. Som en konsekvens af denne kritik kan der opstilles et
idealkriterium om at:
• Sportsprojektet har stor udbredelse og involverer mange i samfundet.
5.2. Lokalt ejerskab som et centralt element i NGO projekter
Der er bred enighed om, at der i arbejdet med civilsamfundet ikke kan anvendes en standardmodel
(Danida, 2000: 13). NGO’erne bør derfor tage højde for lokale forhold. Det udbredte koncept
deltagende metoder, kan derfor ses som en væsentlig ingrediens for at tilpasse projekter til
forskellige kontekster. Den deltagende tilgang er en metode, der fokuserer på at inddrage
målgruppen for projektet i beslutningsprocessen omkring og udformningen af projektet, hvilket
sætter dialog og fleksibilitet i centrum, når en ofte udefrakommende NGO intervenerer i sociale
processer. Den deltagende metode repræsenterer det paradigmeskifte indenfor udvikling, som fandt
sted i 1990’erne fra ‘ting` til ‘folk`, hvilket understreger troen på en bottom-up approach til at løse
udviklingsproblematikker (Mikkelsen: 2005). Den deltagende tilgang kan sammen med idéen om at
indgå partnerskaber med sydlige civilsamfundsorganisationer sikre at den civile befolkning får et
ejerskab over NGO-projektet. Med henblik på danske NGO’er og deres muligheder så beskriver
Danida i Civilsamfundsstrategien, at de har fundet at danske NGO’ers styrke netop også er, at de
etablerer samarbejde og partnerskab med en lang række organisationer i Syd. Endvidere har de tæt
kontrol med de aktiviteter, de igangsætter.
53

Således er det i dag udbredt at en af de vigtige forudsætninger for et vellykket udviklingsprojekt
kræver lokalt ejerskab og deltagelse i både udformningen og implementeringen af processen. Disse
krav om lokal ejerskab og lokal deltagelse findes i det nuværende udviklingsparadigme der er gået
væk fra især 1980’ernes opfattelse af bistand som serviceydelser, dvs. bistand for befolkningen, til
1990’ernes tro på udvikling skal ske af befolkningen. Især Eichbergs diskussioner understøtter og
udbygger denne pointe ved at fremhæve at der i sportsprojekter skal være fokus på anerkendelse og
udvikling af den lokale befolknings sport og kultur og at projekter ikke blot skal være en del af en
international mainstream. Dette fokus på befolkningen og lokalt ejerskab af projekterne, er det
stigende fokus på kapacitetsopbyggelse og skabe handlekompetence af både borgere og
civilsamfundsorganisationer et vidnesbyrd om
Steen Folke fremfører at der er en mangelfuld viden om virkningerne af NGO-bistanden. Med
henvisning til det omfangsrige NGO-impactstudie, som blev gennemført i 1998-99, diskuterer han,
hvordan der er behov for at evaluere og diskutere metoderne til impactstudier, med henblik på at
forbedre disse metoder. En af de metoder han dog konkluderer som værende frugtbar i forhold til
langsigtet virkning af NGO bistand er lokalt ejerskab af projekterne, idet dette er en vigtig faktor for
bistandsprojekters resultater og bæredygtighed (Folke, 2000).
Derfor må et kriterium for at kunne anvende bestemte sportsgrene i konfliktforebyggende
udviklingsprojekter være lokalt ejerskab som det er tilfældet ved andre udviklingsprojekter. Dette
kan eventuelt sikres ved at inddrage befolkningen i formuleringen og implementeringen af
projektet, og benytte sportsgrene som allerede i større eller mindre omfang er repræsenteret i
området. Dette leder frem til opstilling af endnu et idealkriterium:
• Der er lokalt ejerskab af projektet.
5.3. Har sportsprojekter nogen effekt?
En af NGO’ernes største udfordringer i dag synes at være at måle og dokumentere virkningen af
især langsigtede NGO udviklingsprojekter. Det er dog ikke kun NGO’ernes udviklingsprojekter,
men også internationale organisationers udviklingsprojekter og effekten af bistand i det hele taget,
der er en udfordring i at dokumentere.
54

I forbindelse med målingen af NGO sports projekter, foreslår Fred Coalter, at det før
undersøgelsens begyndelse er nødvendigt præcist at vide, hvad der skal måles. Endvidere foreslår
Vanden Auweele at man bør bruge kontrolgrupper i undersøgelser, hvor man måler effekten på en
gruppe, som er med i projektet, og effekten på en gruppe der ikke deltager, og derefter ser på
forskellen (Coalter og Auweele: 2006).
Af andre målemetoder for NGO projekter findes også baselinestudies, hvor man undersøger et
samfund før og efter implementeringen af et projekt, og dermed får mulighed for at måle om
projektet har gjort nogen forskel. Metoden ’Most signifikant story’ baserer sig på historier fra
nøglepersoner i projektet om, hvilken vigtigste forandring de har oplevet efter projektet har været
gennemført. Dette udpluk af målemetoder repræsenterer dog nogle af de mest ressourcekrævende
undersøgelser. For mindre NGO’er vil der i praksis være tale om, at man starter med enten selv at
lave en evaluering af sit projekt eller får foretaget en uvildig ekspertevaluering af sine projekter.
Sidstnævnte synes at være den mest troværdige form for evaluering, men er samtidig en mere
ressourcekrævende evalueringsform end førstnævnte.
Hvorvidt NGO bistand virker, er ikke det gennemgående tema for dette speciale og vil derfor ikke
blive diskuteret yderligere. Dog er det vigtigt at være opmærksom på de udfordringer som eksisterer
i forbindelse med at måle effekten af NGO indsatser. Det følgende idealkriterium vil derfor være, at
gennemførte evalueringer og undersøgelser af projekterne skal være positive i form af observerede
ændringer af social adfærd i samfundet eller positive udtalelser fra lokale nøglepersoner i forhold
til, at projektet bidrager positivt til konfliktforebyggelse. Idealkriteriet er:
• Der findes positive evalueringer og undersøgelser af projektet.
55

6. Analyse af CCPA, GAM3 og GESs sportsprojekter og bidrag til konfliktforebyggelse
For at besvare anden del problemformuleringen vil de tre valgte danske sportsNGO’er og deres
arbejde i post konflikt civilsamfund blive analyseret. Det er tre sportsNGO’er, der alle mere eller
mindre udtrykker en vision om at arbejde for fred, og som organiserer sportsprojekter i forskellige
postkonflikt samfund. Dog er sportsprojekterne forskellige i forhold til omfang, indhold såsom valg
af sportsgren, tilgang, fokusområder osv. hvilket gør en sammenligning oplagt.
.
De foregående kapitlers diskussion og pointer viser, hvilke centrale kriterier sportsprojekter
organiseret af NGO’er bør opfylde for at have størst chance for at kunne bidrage til
konfliktforebyggelse. Disse centrale kriterier er formuleret som idealkriterier, og er på næste side
samlet i en tabel. Tilsammen udgør de besvarelsen af første del af problemformuleringen og er
udgangspunktet for besvarelsen af anden del af problemformuleringen samt afsættet for specialets
analysedel.
56

Tabel 2: Opsamling af samtlige formulerede idealkriterier
Emne Idealkriterium
Konfliktforebyggelse
Sportsaktiviteter
’Sport for alle’
Handlekompetence
Social tillid
Demokrati
NGO metoder og
resultater
• Der arbejdes med og inddrages unge mellem 10-24 år i projektet.
• NGO’en og projektet arbejder for at konfliktsituationer ikke nødvendigvis
skal elimineres, men ikke bliver voldelig.
• Der arbejdes med og inddrages individer i projektet, som har været
indblandet eller potentielt kan blive indblandet i konflikt.
• Man kan arbejde strukturelt med konfliktforebyggelse ved at inddrage
individer som kan siges at repræsentere grupper, som befinder sig på hver
deres side af en skillelinje der enten er social, økonomisk eller politisk.
• Konfliktforebyggelse er en indsats, der kan sættes ind i både præ- og
postkonfliktfasen i samfund, hvor der har fundet konflikt sted.
• Der bruges elementer fra en DNH tilgang, når projekter skal udarbejdes
eller evalueres.
• NGO’en bygger sine sportsprojekter på ‘Sport for alle’ konceptet.
• Der skal hos deltagerne i projektet være et almindeligt kendskab til
sportsgrenen og/eller sportsaktiviteterne der bruges af NGO’en.
• Mange tilskuere og stor grad af konkurrence må ikke være dominerende og
bærende elementer i sportsaktiviteterne.
• Deltagerne i sportsaktiviteterne har en høj grad af indflydelse og
medbestemmelse på spillet i forhold til regler og indhold. De unge opsætter
mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til refleksion og opmærksomhed
omkring deres egen indsats og rolle i spillet.
• Sportsprojektet sikrer de unge regelmæssig deltagelse i sportsaktiviteterne
og skaber kontakt mellem unge og voksne.
• Deltagelsen skal være frivillig og ske ofte.
• Der foregår en relativ ligestillet interaktion mellem deltagerne.
• Netværket og kontakten som skabes mellem de deltagerne i sportsprojektet
kan betegnes som brobyggende: Åben, udadvendt og på tværs af sociale
skel og skillelinjer.
• Deltagelsen i NGO projektet foregår, ved at deltagerne skal være medlem af
en sportsforening og dermed få mulighed for at møde demokratiske værdier
og normer.
• NGO projektet støtter op om at danne en forening omkring deres
sportsaktiviteter.
• Sport for alle’ kan styrke demokratiet i kropslig praksis, hvis der udøves
populær sport, hvor alle er vindere, og anerkendelse og deltagelse på lige
fod står centralt.
• Sportsprojektet har stor udbredelse og involverer mange i samfundet.
• Der er lokalt ejerskab af projektet.
• Der findes positive evalueringer og undersøgelser af projektet.
De operationaliserede idealkriterier vil enkeltvis eller i par, hvor det er relevant, indlede de følgende
afsnit og blive brugt som analyseredskab på de udvalgte NGO’ers sportsprojekter, opfattelser,
tilgang og resultater. Undervejs i analysen af de tre cases vil der blive foretaget en sammenligning
57

og diskussion af, hvilke danske NGO’er, der i højeste grad lever op til de formulerede idealkriterier
og på hvilke områder de forventes at bidrage til konfliktforebyggelse med deres sportsprojekter. Der
vil til slut være et opsamlende afsnit med en tabel, der på en simpel måde opsummerer og giver et
overblik over hele analysen over svarene på, hvorvidt NGO’erne lever op til idealkriterierne.
Relevant information om casene vil blive inddraget og præsenteret undervejs i analysen.
6.1. Konfliktforebyggelse
Det følgende afsnit vil analysere de tre NGO’er på idealkriterierne, der omhandler
konfliktforebyggelse, såsom om unge inddrages i projekterne, om der er fokus på de voldelige
elementer i konflikter, og om konflikt opfattes som en cyklus. Herudover vil der være fokus på
skillelinjer og aktører i konflikten, samt om NGO’erne arbejder efter en DNH tilgang.
6.1.1. Unge deltager i projekterne
Det første kriterium omhandler deltagerne i sportsprojekterne, der med fordel bør være unge, da det
ofte er denne gruppe, som er inddraget i konflikt.
• Der arbejdes med og inddrages unge mellem 10-24 år i projektet.
GES beskriver at deres overordnede formål og udviklingsmål er målrettet unge og børn
(projektresumé, 2008). Den gruppe der oftest er inkluderet i GESs projekter er gadebørn og de
beskrives af GES at være 8-15 år. Herudover har GES også fokus på at uddanne assistenttrænere,
der typisk er lidt ældre børn og i et projektforslag sættes alderen til at være 16-20 år. GES omtaler
ofte deres målgruppe som børn, men der er i høj grad også tale om, at GESs projekter inkluderer
unge mennesker i deres sportsprojekt.
CCPA målretter ikke deres arbejde specifikt imod en ungegruppe, men definerer ofte at de
deltagende individer på deres fodboldskoler er børn. Aldersgrænsen er 7-12 år, og derfor kan den
ældste del af deres målgruppe betegnes som unge i forhold til ungekriteriet der er 10-24 år. CCPA
bruger retorikken børn om deres målgruppe og først betegnelsen unge i forbindelse med de trænere,
der indgår i projekterne og som Berit kalder for unge mellem 20-30 år. Uanset hvad, kan CCPAs
aktiviteter både fodboldskoler og trænerseminarer siges i en rimelig grad at involvere unge selvom
det ikke er organisationens umiddelbare hensigt.
58

GAM3 tilrettelægger deres projekter specielt med henblik på at indfange unge mennesker. Deres
målgruppe og de som deltager i basketball aktiviteterne er 12-18 år, men der kan også være unge
mellem de frivillige som er tilknyttet som hjælpere til projektet, da deres alder er mellem 25-30 år
udtaler IPA.
Alle tre organisationer inddrager dermed unge i deres aktiviteter enten bevidst eller mindre bevidst.
Dog er GAM3 den eneste af NGO’erne, som målretter sine aktiviteter og fokuserer på at inddrage
unge.
6.1.2. Intervention i præ- og postkonfliktfasen
I diskussion om afklaring af begrebet konfliktforebyggelse blev det fastlagt, at konflikter med fordel
kan opfattes som cyklusser, og at forebyggelsen af konflikter kan ske både før og efter konfliktens
udbrud eller gentagelse. Endvidere er det blevet fastlagt, at det er voldelige konflikter, der skal
forebygges, og ikke konflikt generelt. Idealkriterierne lyder:
• Konfliktforebyggelse er en indsats, der kan sættes ind i både præ-og postkonfliktfasen i
samfund, hvor der har fundet konflikt sted.
• NGO’en og projektet arbejder for at konfliktsituationer ikke nødvendigvis skal elimineres,
men ikke bliver voldelig.
Umiddelbart synes alle tre NGO’er i høj grad at leve op til kriteriet om at arbejde i samfund, hvor
der allerede har fundet voldelig konflikt sted. CCPA arbejder på Balkan i det berørte postkonflikt
samfund, hvor der har været borgerkrig. GAM3 har projekter i Libanon, hvor der har fundet
konflikt sted på en eller flere måder. I Libanon er der ikke kommet den samme permanente løsning
eller fredsaftaler på plads i forhold til konflikterne, som der er på Balkan. I Afghanistan opleves der
fortsat også stor uro, især i den sydlige del af landet. Dermed er der stor sandsynlighed for at
GAM3s og GESs indsatser også finder sted i en prækonflikt fase.
NGO’erne udtrykker forskellige tilgange til, hvordan de i deres arbejde opfatter konflikter og om de
fokuserer på det voldelige element i konflikter eller ej.
CCPA bruger i udgangspunktet ikke begrebet konfliktforebyggelse i deres arbejde, men i stedet
begreberne forsoning og fredsskabelse (CCPA, 2007a). Dermed synes deres opfattelse af hvilke
59

konflikter deres projekter skal forholde sig til i fremtiden også svagere, da freds og
forsoningsarbejde har fokus bagud på allerede overståede konflikter. Undervejs i interviewet og den
opståede diskussion af konfliktforløb fastslår IPA gentagende gange, at det for det internationale
samfund gælder om at: ”..det gælder om for os at få volden ud af konflikten og få den taget ned på et niveau, hvor
vi kan handle om den”. Dette kobler IPA midlertidig ikke på noget tidspunkt i interviewet sammen med
CCPAs indsatser. IPB derimod udtaler, at CCPA er inde i den proces efter konflikten, hvor der sker
en reintegrering. CCPA kan ikke forhindre bomber, men forhale dem ved at gå ind og skabe dialog.
Under interviewet i en diskussion af organisationens arbejde er der mellem de to interviewede
medarbejdere i CCPA forskellige opfattelser af, hvorvidt CCPAs arbejde kan være med til at
forebygge konflikter og hvordan konflikter skal opfattes 10 . IPA argumenterer og demonstrerer på en
medbragt konfliktkurve, at CCPAs arbejde og muligheder for at påvirke samfundet først finder sted
i postkonflikt fasen. IPA’s argumentation og opfattelse af konflikt tyder derfor på, at IPA har en
liniær opfattelse af konflikt og at CCPA med sin indsats ifølge IPA ikke har mulighed for at gøre
noget i prækonflikt fasen og dermed være med til at forebygge konflikter. IPA udtaler også direkte
at: ”…hvad kan idrætten gøre som ‘conflict prevention`, så vil jeg gå tilbage og sige at vi kan ikke gøre særlig meget.”
Den anden interviewperson hos CCPA, IPB har en anden opfattelse af konflikt. IPB mener ikke,
at en konflikt bare forsvinder eller dør, men den vil altid ligge et eller andet sted latent. IPBs
forklaring af organisationens arbejde, tyder på at hun har en opfattelse af, at konflikter er cykliske
og at en fredsskabende indsats også kan være konfliktforebyggende, hvilket idealkriteriet også
foreskriver. IPB udtaler:
” … på Balkan hvor vi er inde efter at den væbnede konflikt er ovre og der er forhandlet en løsning på
plads, så er alle jo godt klar over, når alt militæret er væk og alle våbene er væk, så starter alle de sociale
processer om at prøve at reintegrere igen…. Og der mener jeg, at vi er inde i den proces, hvor der sker en
reintegrering efter konflikten, men den er jo ikke væk konflikten. Så det jeg mener vi kan være med til ja,
vi kan ikke forhindre bomber, vi kan bedste fald forhale, men det jeg mener vi gør ved at gå ind og
forebygge”
Med henvisning til idealkriteriet, der definerer at konfliktforebyggelse finder sted i præ-og
postkonfliktfaserne og også indgår i fredsskabelse, vil et arbejde for fredsskabelse dermed også
implicit indeholde et arbejde for konfliktforebyggelse. Dermed kan CCPAs freds- og
10 De interviewede medarbejdere på CCPA vil blive betegnet som henholdsvis IP1, IP2 og IP3
60

forsoningsarbejde også teknisk set karakteriseres som konfliktforebyggende selvom organisationen
ikke bruger betegnelsen og i diskussionen heller ikke udviste enighed om, hvordan og hvorfor deres
arbejde også kan karakteriseres som dette.
I GAM3s rapporter om organisationens aktiviteter i Libanon findes der forskellige
formålsbeskrivelser, såsom at opbygge og udvikle civilsamfundet og give ungdommen
handlekompetence, men også konfliktforebyggelse nævnes som et af formålene for organisationens
aktiviteter (GAM3, 2007a). Den overordnede vision for organisationen er:
“ GAM3s vision is to make urban sports and cultural activities available to everyone in order to empower
youth and prevent conflict and marginalization. In pursuing this GAM3 aims to become the leading
global facilitator in the field” (GAM3 hjemmeside, 2008)
I GAM3s nyligt udgivne basketball kompendium står der endvidere at: ”The aim of conflict prevention is
to avoid the violent escalation of a disagreement” (GAM3, 2008). Endvidere at GAM3s aktiviteter har som
formål at støtte og facilitere interaktion og dialog mellem samfund, mennesker og kulturer, der
befinder sig i en åben eller undertrykt konflikt situation. Det beskrives endvidere at formålet med
GAM3 er, at modarbejde konfliktsituationer og skabe et forum for børn og unge der er påvirket a
konflikt, hvilket kan bidrage til at reducere aggression eller spændinger (GAM3, 2008). GAM3
synes dermed i høj grad at være bevidste om, at det er det voldelige i konflikter der skal være fokus
på.
I et interview med en medarbejder fra GAM3, der her vil være betegnet som IPA, forklarer IPA at,
GAM3 opfatter deres arbejde som konfliktforebyggende. Herudover tilføjer IPA også, at deres
arbejde kan opfattes som forsoning for: ”hvis du forebygger en konflikt, så er det bare at forsoningen sker og
konflikten ikke springer op igen”. Dette viser en umiddelbar god forståelse for at arbejdet med
konfliktforebyggelse også kan foregå efter konflikten har fundet sted og samtidig være et
forsoningsarbejde. Dog mener IPA også, at forsoning kan betyde, at man mere aktivt går ind og
stopper konflikten, hvilket ikke er det de gør. Dermed synes der at være lidt usikkerhed om, hvad
deres arbejde i forhold til konflikter egentlig vil. Med udtrykket ‘at konflikter kan springe op igen`,
udtrykker IPA forståelse for, at konflikter kan komme igen og igen, hvilket viser hen til den
cykliske forståelse af konflikter. Denne opfattelse af, at deres arbejde både foregår før og efter
konflikten med forebyggelse og forsoning på én gang synes oplagt i tilfælde med
konfliktmuligheder i Libanon, der er sværere at indplacere i en konfliktcyklus da der er flere
61

forskellige konflikter på spil der ofte har mindre udsving, end eksempelvis krigen på Balkan, der
også blev afsluttet med fredsaftaler og dermed synes at gennemgå konfliktcyklussen mere tydeligt.
GES synes derimod at ikke at forholde sig nærmere til konfliktaspektet. I GESs status og
evalueringsrapporter nævnes der i de overordnede formålsbeskrivelser af projekterne ikke et arbejde
for fred. Dog indgår betegnelsen konfliktløsning i stedet både i strategien for projektet 2004-2006
og nævnes som en af de prioriterede ’life skills’ eller livsegenskaber man ønsker at give børn og
unge. Endvidere i GESs Operations Dagsværks forslag beskrives det, at konfliktløsning er en af de
komponenter, der skal bruges for at opnå målet om at give afghanske børn og unge mulighed for at
præge deres eget liv og opbygge fundamentale demokratiske kompetencer (GES, 2007a).
I interviewet med et bestyrelsesmedlem af GES, der her vil blive betegnet som IPM, fortæller IPM
om, hvordan de fra organisationens første projekt for gadebørnene har arbejdet med at få volden
eller hårdheden ud af sport, som foregik børnene imellem, når de trænede. IPM fortæller, at GES i
starten havde en aktivitet der decideret hed konflikthåndtering, men nu er GESs bidrag til at
forebygge konflikter noget der skal forstås igennem den læring og udvikling af mennesker
projekterne bidrager til. IPM udtaler:
” På en eller anden måde ser jeg det som noget der forhindrer konflikter. Jeg ser det som at vores metoder
til konfliktløsning er at arbejde med læring og udvikling af mennesker gennem idrætten. Det er ikke
sådan at vi siger i dag skal vi arbejde med konfliktløsning men det er egentlig det vi gør når vi arbejder
med læring”
Det kan konkluderes, at både GES og GAM3 i en vis grad fokuserer på at modvirke det voldelige
element i konflikter. De tre NGO´er arbejder endvidere alle i postkonflikt samfund, men der synes
generelt at være en vis uklarhed og inkonsistens i forhold til en mere kontinuerlig beskrivelse og
betegnelse af organisationernes arbejde i forhold til konfliktaspektet samt hvordan og hvor ofte de
bruger konfliktbetegnelserne om deres arbejde. Oftest bruges betegnelsen konfliktforebyggelse ikke
om arbejdet, da der måske ikke findes indsigt i begrebet, og man derfor ikke er helt er klar over at
begrebet kan defineres bredt og egentlig også kan siges at indeholde andre former for
konfliktarbejde såsom konfliktløsning, forsonings-og fredsarbejde. GAM3 er midlertidig den
organisation der klarest udtrykker at deres sportsprojekter kan bidrage til arbejdet med at forebygge
konflikter.
62

6.1.3. Skillelinjer og indsats for aktør og struktur i konflikten
De næste to idealkomponenter koncentrerer sig om de elementer i konfliktforebyggelse, der findes i
forhold til aktør og struktur.
• Der arbejdes med og inddrages unge individer, som har været indblandet eller potentielt kan
blive indblandet i konflikt.
• Man kan arbejde strukturelt med konfliktforebyggelse ved at inddrage individer som kan
siges at repræsentere grupper som befinder sig på hver deres side af en skillelinje der enten
er social, økonomisk eller politisk.
For at kunne undersøge om NGO’erne og deres projekter lever op til de opstillede kriterier, er det
vigtigt med en kort præsentation af konfliktens parter og skillelinjer.
I Kabul, Afghanistan har de over 20 års borgerkrig bestået af Talebanernes undertrykkelse og landet
står i dag overfor massive fattigdomsproblemer landet beskriver udenrigsministeriet. Landet oplever
mange problemer, og der er lang vej endnu før Afghanistan kan siges, at være et fungerende
retssamfund for afghanernes rettigheder overtrædes til stadighed over hele Afghanistan og ofte uden
konsekvens for overtræderne. Udnyttelse og undertrykkelse af kvinder, vold og kidnapninger,
jordstridigheder, vilkårlige fængslinger og magtmisbrug udgør blot nogen af de fortsatte problemer
(Udenrigsministeriet, 2008c). Borgerkrigen kan således ses som medvirkende til at skabe
strukturelle årsager til konflikt og med dannelsen af mange forskellige skillelinjer.
Som det ses i tidligere afsnit, arbejder GES primært med, uddannelse af børn og unge herunder
oplæring og information om konfliktløsning. GESs projekter fokuserer primært på konfliktløsning
for individer, og det tyder ikke på, at GES i særlig grad arbejder med eller forholder sig konkret til
de mere strukturelle konflikter i samfundet i det daglige arbejde. Materialet om GES og IPMs
udtalelser om organisationens arbejde viser, at det opfattes som et vigtigt mål at give deltagerne i
sportsaktiviteterne individuelle egenskaber såsom konfliktløsning. GES bidrager således til at
forebygge konflikter mellem børnene og det sker ifølge IPM som en afledt effekt af GESs arbejde
med sporten.
GES forholder sig til skillelinjer i det afghanske samfund, når deltagerne i GESs sportsaktiviteter,
deltager i stævner med børn fra eksempelvis andre formelle skoler og fra andre sociale grupper af
63

det afghanske samfund. Til stævnerne skabes der kontakt mellem gadebørn og børn fra andre dele
af samfundet. IPM beskriver, at gadebørn er det ‘laveste af det laveste` og at penge og uddannelse
giver status i Afghanistan. Derfor arbejder GES på tværs af de sociale skillelinjer til disse stævner,
hvor IPM også udtaler at her: ”har man tænkt det med konflikt igennem”. IPM giver dog ingen konkrete
eksempler på dette. Herudover nævner IPM også, hvordan de ved at undervise kvindelige
idrætslærere og give opbakning til kvindelig idrætsudøvelse arbejder med den skillelinje, der
eksisterer mellem kønnene. En skillelinje, der er relevant. i og med IPM fortæller om afghanske
kvinder, der er blevet truet af mænd, fordi de dyrker sport, hvilket viser kvindernes undertrykte
status i det afghanske samfund.
Disse sociale skillelinjer GES arbejder med har dog ikke tidligere skabt tydelige længerevarende
voldelige konflikter i samfundet. Da konfliktforebyggelse tidligere er defineret som værende en
indsats i situationer, hvor der allerede har foregået voldelige konflikter, kan det diskuteres om GES
indsats på området med konfliktløsning er rettet mod de rigtige grupper i samfundet.
GAM3 præsenterer sig selv som en organisation, der arbejder med gadebasketball på tværs af
sociale skel for flygtninge og udsatte unge i Libanon. Kort fortalt er Libanons situation, at landets
største potentielle konflikter gælder spørgsmålet om afvæbning af Hizbollah og de væbnede
palæstinensiske grupper samt spørgsmålet om forholdet til Syrien. Der bor ca. 405.000 registrerede
palæstinensiske flygtninge i Libanon og godt halvdelen er bosat i flygtningelejre under
utilfredsstillende forhold, mens resten er enten emigreret eller bor uden for lejrene. De har ingen
borgerlige rettigheder og er kun i meget begrænset udstrækning integreret i samfundet i modsætning
til situationen i de fleste andre arabiske lande (Udenrigsministeriets 2008b).
Endvidere er samfundet præget af mange forskellige grupperinger, der er repræsenteret i det
demokratiske system. En af hovedkonflikterne er mellem den nuværende regering, der er
overvejende sunnimuslimsk og så gruppen Hizbollah der er overvejende shiamuslimsk, der er
grupper som kæmper om magt og indflydelse.
GAM3 arbejder i Beirut i Libanon og Cairo i Egypten. I Libanon arbejder GAM3 med de etniske
sektoriske skel som er i samfundet ved at give flygtninge adgang til basketball på lige fod med
libanesere, samt ved at vise at piger kan deltage i sportsaktiviteter på lige fod med drenge. Derfor
64

arbejder GAM3 med flere sociale skillelinjer både religiøse, politiske og skillelinjer i forhold til
kønsproblematikken. GAM3 sportsprojekter, der har kørt fra marts 2008, inddrager fire udvalgte
områder i Beirut, hvor der foregår GAM3 aktiviteter zonetræning samt de såkaldte ’battles’ en gang
om måneden, hvor alle mødes. De fire områder er to sunnimuslimske områder, hvor der kommer
mange palæstinensere fra en flygtningelejr, et shiamuslimsk Hizbollah styret område og et armensk
område. GAM3 synes derfor i en vis grad at arbejde med individer, som repræsenterer forskellige
grupper, der potentielt er i konflikt med hinanden. Det tyder ikke på, at de individer som deltager i
GAM3 projekterne har været indblandet i voldelige konflikter.
CCPA arbejder med freds-og forsoningsarbejde ved at arbejde med de etniske skillelinjer, der
inddelte konfliktens parter som modstandere under krigen på Balkan. I forbundsrepublikken
Jugoslavien herskede der igennem længere tid frem til 1991 indre spændinger og forskelle mellem
de etniske grupper af religiøs, kulturel, social og økonomisk art. Dette resulterede i borgerkrigen på
Balkan fra 1991-1995. Under borgerkrigen var modstanderne kroater og slovenere på den ene side
og serbere og andre etniske grupper på den anden. Endvidere stod serbere og kosovo-albanere også
overfor hinanden (Udenrigsministeriet, 2008a).
Rollen og funktionen af fodboldskolerne er udover at forbedre den demokratiske adfærd især at
bringe mennesker sammen på tværs af de etniske skillelinjer (CCPA hjemmeside, 2008). For at
sikre at børn og unge fra hver deres etniske gruppe kommer på fodboldskole sammen, og at de
lokale arrangører også fra hver deres side af skillelinjen kommer til at arbejde sammen har CCPA
introduceret et koncept, der kaldes ‘Twin City`. I starten arbejdede organisationen kun med, at et
bestemt antal børn og unge fra hver etnisk gruppe i projektområdet skulle være repræsenteret.
‘Twin City` tilgangen går ud på at minimum to kommuner og tre lokale fodboldklubber fra etnisk
eller social forskellige lokalsamfund sammen skal organisere ’Open Fun Football Schools’ (herefter
OFFS) sammen (CCPA, 2007: 25). Endvidere skal mindst 25 % af de deltagende børn eller unge
være kvinder. Således arbejder CCPA med skillelinjer både mellem køn og etniske grupper. Med
‘Twin City` konceptet sikres det, at CCPA arbejder på tværs af skillelinjer i samfundet både i
forhold til etnicitet, social ulighed og kønsaspektet.
CCPAs arbejder sigter hovedsagligt på at inddrage etniske skillelinjer og arbejde på tværs af sociale
strukturer mellem befolkningsgrupper. Der er ikke så stort et fokus på at arbejde direkte med
65

individerne selv, selvom det er en naturlig afledt effekt af at inddrage børn og unge i
fodboldskolerne og hele konceptet.
Hvis man gerne vil bidrage til konfliktforebyggelse, er det nødvendigt, at man bliver bevidst om,
hvordan projektet forholder sig til de konflikter og skillelinjer, der er i området/landet, og at der
sker en identifikation af de aktører og strukturer, der spiller en rolle i konflikten, og muligvis udgør
konfliktens skillelinjer.
De tre NGO’er arbejder med forskellige skillelinjer i samfundet, hvor CCPA har det største fokus
på strukturelle forhold såsom etniske skillelinjer og mindre på det enkelte individ og voldelig
adfærd. CCPA kan dermed siges i rimelig høj grad at leve op til analysemodellens kriterier for
hvilke overvejelser og komponenter post og prækonflikt arbejde bør indeholde. Især lever deres
projekter i høj grad op til at arbejde med både aktør og struktur i samfundet, men også at
projekterne tager afsæt i og har som mål at arbejde på tværs af de skillelinjer, der har været fremme
under konflikten. GES derimod har i høj grad fokus på individet og vold, og meget lidt på individer
som repræsenterer forskellige grupper i tidligere konflikter. GAM3 har fokus på flygtninge,
forskellige religiøse og etniske grupper samt piger som repræsentanter for sociale skillelinjer,
hvilket er grupper der repræsenterer tidligere voldelige konflikter mellem hinanden.
6.1.4. En konfliktsensitiv tilgang til implementering af sportsprojekter
Følgende afsnit vil analysere, om NGO’ernes praktiske implementering af sportsprojekterne
benytter sig af en DNH tilgang, der kan sikre at projekterne ikke gør skade eller styrker en eventuel
konflikt i de samfund, hvor der arbejdes.
• Der bruges elementer fra en DNH tilgang, når projekter skal udarbejdes eller evalueres.
CCPA arbejder ikke med en DNH tilgang eller nogen anden konfliktsensitiv tilgang i deres
projekter. De foretager heller ikke konfliktanalyser udtaler både IPL og IPB under interviewet. På
CCPAs hjemmeside eller i interne og eksterne rapporter og artikler beskrives det heller ikke på
noget tidspunkt, at organisationen bruger en konfliktsensitiv tilgang i deres arbejde i postkonflikt
områder. Både IPB og IPL siger om DNH tilgangen, at man med den ikke får gjort noget. IPB
udtaler at: ”man har bare ikke gjort skade, men man har ikke udrettet noget”. De forstår DNH som en passiv,
handlingsløs og ambitionsløs tilgang, der ikke kan udrette noget. Endvidere udtaler de, at DNH har
66

et alt for stort fokus på donoren, og der bliver ikke tænkt på det samfund, og de folk det hele drejer
sig om. Dette skyldes ifølge CCPA at DNH tilgangen har fokus på, at donoren ikke skal gøre noget
galt og ikke må tabe ansigt, men som der bliver udtrykt i interviewet, er holdningen hos CCPA at
man må investere noget for at kunne ændre noget. Dermed synes både IPL og IPB at være ret
afvisende overfor selve DNH tilgangen men også overfor konfliktanalyser generelt, hvortil IPB
udtaler, at man jo aldrig kan vide, hvad der sker, før man har prøvet det. Dog nævner IPL i denne
diskussion flere gange, at CCPA selvfølgelig interesserer sig for at skabe en balance i tingene når
deres projekter implementeres, uden at CCPA kommer nærmere ind på, hvad denne balance består
af. Balancen kan tolkes, som det at ingen part eller gruppe, der har deltaget i en tidligere konflikt
bliver favoriseret eller forfordelt i CCPAs projekter.
I DNH tilgangen beskrives det, at man skal identificere ‘connectors` og ‘dividers`. Her kan fodbold
som er hovedingrediens i CCPAs projekter identificeres som en ‘connector`. Fodboldspillet har en
værdi og befolkningens interesse, som positivt går på tværs af skillelinjer på Balkan. Man kan
derfor argumentere, at CCPA allerede ubevidst bruger noget fra DNH tilgangen, men der finder
ikke nogen systematisk og bevidst konflikt sensitiv tilgang sted under udformningen og
implementering af CCPA projekter. Dermed kan deres arbejde risikere at være mindre effektivt end
muligt og endda gøre skade.
Hos CCPA, som hos de to andre NGO’er, bruges der lokale medarbejdere. Disse medarbejdere kan
ses som en forlænget føler for, om projektet på nogen måde styrker nogle ‘dividers` i områderne, og
her kan de lokale medarbejdere handle og styre udenom eller igennem konfliktsensitive
arbejdsforhold eller videreformidle informationen til hovedkontorerne.
GES bruger ikke DNH tilgang eller anden form for konfliktsensitiv tilgang til udarbejdelse eller
evaluering af deres projekter. IPM nævner at nogle har været på kurser og læst om girafsprog, men
der findes ingen generel indarbejdet DNH eller konfliktsensitiv tilgang.
GAM3 bruger ingen konfliktsensitiv tilgang i forhold til deres projekter. IPA udtaler: ” Projektet er
baseret på en idé om at det ikke kan gøre skade”. IPA understreger, at GAM3 force er, at de har lokale
samarbejdspartnere og projektlederen bor i Libanon og taler arabisk og har med gode
fingerfornemmelser for, hvad de kan gøre og ikke kan gøre. Endvidere har de lokale partnere været
67

inde over den nye strategi udtaler IPA: Sammen med viden fra pilotprojektet, en tiltro til den lokale
projektleder i Libanon, mener IPA ikke, at GAM3 aktiviteterne gør nogen skade. Dermed kan siges
at konflikttilgangen hos GAM3 ligesom hos CCPA bygger på medarbejdernes vurderinger og tillid
til at lokale partnere medarbejdere har fornemmelse for konfliktsituationerne.
Det er en fjern tanke for både CCPA, GAM3 og GES, at deres projekter skulle kunne gøre nogen
skade, siden det handler om børn og unge, som har det sjovt. Ingen af de tre organisationer bruger
derfor DNH tilgangen i deres projekter.
6.2. Sportsaktiviteter
Det er blevet diskuteret og bevist, at hvis sport organiseres efter konceptet ’Sport for alle’, kan sport
bruges som et socialt redskab til at skabe social og menneskelig udvikling og forandring. I ’Sport
for alle’ er konkurrenceelementet nedtonet, og det er vigtigt at være yderligere opmærksom på for
sport kan ligefrem være konfliktforstærkende, hvis der indgår en høj grad af konkurrence, og der er
mange tilskuere.
6.2.1. ’Sport for alle’
Følgende afsnit vil derfor analysere indholdet af NGO’ernes sportsprojekter ved hjælp af
kriterierne:
• NGO’en bygger sine sportsprojekter på ‘Sport for alle’ konceptet.
• Mange tilskuere og stor grad af konkurrence må ikke være dominerende og bærende
elementer i sportsaktiviteterne.
GAM3 har et sportsprojekt, der handler om gadebasketball og gadekultur i Libanon (GAM3
hjemmeside, 2008). CCPA bruger fodbold efter hvad de kalder et ’fun football’ koncept (CCPA
hjemmeside, 2008). GES bruger flere forskellige sportsgrene såsom fodbold, volley, basketball,
judo, gymnastik og lege i deres sportsprojekter i Kabul ud fra en strategi om uddannelse gennem
idræt (GES hjemmeside, 2008).
De tre NGO’er kan i høj grad siges at arbejde med ‘Sport for alle’ konceptet i deres forskellige
sportsaktiviteter og projekter. Fælles for organisationerne og deres sportsprojekter er først og
fremmest, at det centrale for sportsaktiviteterne er social interaktion, med leg og holdsport som den
68

primære måde at udforme sportsaktiviteterne på. Herudover arbejder ingen af NGO’erne med at
udvikle talenter. Formålet er ikke, at deltagerne skal trænes med henblik på at få mulighed for en
professionel karriere. NGO’erne arbejder heller ikke for at skabe vindere som i eliteidræt, men der
er hos alle tre organisationer vægt på, at alle skal kunne deltage i sportsaktiviteterne uanset den
sociale baggrund, køn eller race. Det er derimod et mål for organisationerne at få forskellige
grupper til at deltage og interagere i sportsaktiviteterne, hvilket der blev analyseret i afsnit 6.1, og
som vil blive analyseret grundigere senere i kapitlet.
CCPAs fodboldskoler tager udgangspunkt i DBU (Dansk Boldspils Unions) fodboldskolekoncept.
CCPA kalder det for ’Open Fun Football Schools’ (herefter OFFS eller fodboldskole), og her er
legen med bolden og glæden ved at spille i fokus og ikke resultater, scoren og niveauet. Endvidere
er formålet at promovere græsrodsfodbold for alle (CCPA, 2007, Levinsen, 2000). GES viser både
på deres hjemmeside og i rapporter at alle deres sportsaktiviteter skal tage udgangspunkt i ’Sport for
alle’.
GAM3 erklærer, at urbansport og kulturelle aktiviteter skal være tilgængelig for alle. GAM3
formulerer, at konceptet ‘Sport for alle’ direkte er et af organisationens formål, hvilket ses i det
organisationen kalder ’11 gode grunde’: ”GAM3 uses a sport-for-all philosophy to inspire more young people
to get engaged in a healthy and active life style” (GAM3 hjemmeside, 2008). Endvidere tilkendegiver GAM3 at
tage udgangspunkt i konceptet ‘Sport for alle’, da de i deres strategi for basketballprojektet i
Mellemøsten 2008-2009 erklærer, at de vil åbne døren til sport for unge som sjældent er medlem af
en sportsklub, altså gøre sportsaktiviteterne inklusive og åbne overfor alle. En af strategierne
GAM3 bruger for at indfri dette mål er at arrangere træning i områder eller ’zoner’, som GAM3
kalder det, ude i lokalområderne der hvor de marginaliserede grupper i Beirut bor. Da det er disse
grupper, som GAM3 prøver at aktivere, gør det en stor forskel at træningen bliver arrangeret der
hvor de unge bor, da det gør det meget nemmere for alle og nye interesserede at deltage i
sportsaktiviteterne (GAM3, 2007a).
Sport for all konceptet går som før beskrevet ud på at inkludere alle og gøre alle til vindere, hvilket
også har vist sig at være et bærende koncept for de tre NGO’ers aktiviteter. I forlængelse heraf er
det spændende at diskutere, hvor stor en rolle konkurrence og tilskuere spiller for de tre NGO’ers
69

sportsaktiviteter med henblik på om konkurrencen og tilskuere spiller så stor en rolle, at der er
potentiale for at sportsaktiviteterne bliver konfliktforstærkende.
Hverken CCPA eller GES bruger midlertidig sportsgrenene på en traditionel måde, hvor de træner
deltagernes eller et holds færdigheder såsom teknik, taktik og fysik for at gøre deltagerne stærke til
kamp og forøge chancerne for at vinde. Dette gælder dog ikke for GAM3s sportsaktiviteter, og de
synes at adskille sig fra CCPA og GES, hvilket vil blive yderligere analyseret. Først vil der blive set
nærmere på CCPAs og GES’s sportsaktiviteter.
CCPAs OFFS har ikke konkurrence som et væsentligt element. GES beskriver, at de anvender idræt
instrumentelt til at give børn og unge en række afgørende sociale kompetencer og livs egenskaber
(’life skills’) (GES, 2005). Dette nedtoner sportens traditionelle dominerende formål, der går ud på
at dyste og konkurrere imod hinanden. Konkurrence kan dog godt indgå som et element i
forskellige sportsaktiviteter hos både CCPA og GES og udelades ikke helt, men det er ikke et
bærende element for organisationernes sportsaktiviteter. I CPPA accepterer man, at konkurrence
kan være et element i sportsaktiviteterne. IPH nævner, at det kan indgå som en del af aktiviteten på
visse stationer i fodboldskolerne eksempelvis i stafetter. CCPA arrangerer ikke fodboldkampe med
to hold, som spiller mod hinanden. IPH fortæller om en episode i Kaukasus, hvor deltagerne efter
CCPAs formelle sportsaktiviteter var overstået fik lov til at arrangere en fodboldkamp mellem
deltagere fra Georgien på den ene side og deltagere fra Aserbajdsjan på den anden. IPH fortæller, at
der under kampen opstod et kæmpe skænderi pga. tvivl om en linjedommers kendelse, hvilket
resulterede i at linjedommeren blev verbalt overfuset og som konsekvens heraf forlod kampen og
blev ret ked af det. IPH fortæller, at IPH efterfølgende blev nød til at give spillerne en meget stor
skideballe, fordi kampen ikke var forløbet ordentligt og dermed ikke i CCPAs ånd. Dette eksempel
viser ikke CCPAs normale praksis, men kan tjene som en empirisk understøttelse af teorien om at
høj grad af konkurrence kan risikere at bidrage til, at konflikter opstår. I dette tilfælde var det dog
udelukkende en verbal og ikke voldelig konflikt, men dog en konflikt omkring en dommerkendelse.
Især dommerkendelser har stor betydning for udøvere, der deltager i et meget konkurrencebetonet
spil.
GES har i modsætning til CCPA været med til at arrangere stævner, med deres gadecenter og andre
skoler i Kabul, hvor der har været hold som har stillet op og konkurreret imod hinanden i forskellige
70

discipliner. Således nævner IPM, at konkurrence spiller en rolle i deres sportsaktiviteter, da det er
efterspurgt og en motivationsfaktor for de afghanere, som deltager i sportsaktiviteterne. IPM
uddyber med, at en af opgaverne for GES er at sørge for der bliver konkurreret på en ordentlig
måde og at rammerne for, hvordan man konkurrerer sammen er gjort klare fra starten. GES har ikke
oplevet nogle konflikter i forbindelse med deres sportsaktiviteter, men disse turneringer og stævner
er også aktiviteter, GES sjældent arrangerer.
Konkurrenceelementet spiller en anden rolle for GAM3 end for GES og CCPA. GAM3 basketball
aktiviteter i Libanon er bygget op omkring de samme tre grundelementer som findes for aktivite-
terne i Danmark: 1) Ugentlige træning i bestemte lokalområder også kaldet zoner, 2) månedlige
turneringer i forskellige GAM3 zoner eller en-dags begivenheder eller heldagstræninger også kaldet
’Camps’, 3) En afsluttende begivenhed i slutningen af sæsonen, kaldet ’Finals’ , hvor deltagerne fra
alle de forskellige lokale træningssteder konkurrerer imod hinanden (GAM3, 2007).
At have turneringer med konkurrencer mellem de forskellige lokale zoner centralt i projektet synes
at give konkurrenceelementet en fremtrædende plads i sportsaktiviteterne. Således beskrives det af
GAM3 selv, at i GAM3 ’Finals’ handler det blandt andet for holdene om at vinde og om evner og
præstation (GAM3 hjemmeside, 2008). Til ’Finals’ i Beirut juni 2008, er der således en præmie
bestående af en rejse til Danmark til det pigehold og drengehold som vinder. En begivenhed GAM3
kalder for ’Players Exchange’. Rejserne forklarer IPA fungerer som gulerødder og motivation for
deltagerne i ’Finals’.
Herudover beskrives det i GAM3s Basketball kompendium, at konkurrence kan indgå som
motivation for at spilleren sætter sig mål og kan opleve og følge sin egen personlige udvikling.
GAM3 beskriver det således:
“Using competitive drills, children and young people can experience success and achievement on several
levels; by competing against themselves the players will experience an improvement in their basketball
skills. This personal progress can be visualized and further promoted by making schemes keeping track
of scores made during certain drills. In this sense, competition can motivate the players to set individual
goals and in achieving these. A sense of achievement directly increases self-esteem. Thus, competition,
when applied in the right manner, is a strong tool in creating a positive self-image, which helps accepting
others as well” (GAM3, 2008).
Således spiller konkurrenceelementet en betydelig rolle i GAM3s aktiviteter, men som
organisationen beskriver i ovenstående, så skal konkurrence bruges på en rigtig måde for at være et
71

konstruktivt redskab. GAM3s brug af konkurrence fungerer i sammenhæng med en masse andre
elementer såsom fairplay, tillid, opførsel, samarbejde, anerkendelse og kreativitet i den ugentlige
zonetræning og synes derfor ikke at være det dominerende eller bærende element i sportsaktiviteten.
Træningen går heller ikke ud på, at to hold spiller mod hinanden kontinuerligt. At to hold mødes
sker i ’Camps’ og ’Finals’ og her spiller andre ting såsom musik og DJ ’kampe’ en stor rolle og
afleder, at der udelukkende er fokus på vindere eller tabere af sportsaktiviteterne. Dermed er
konkurrenceelementet vigtigt men ikke alt dominerende.
Tilskuere spiller ingen betydelig rolle i forbindelse CCPAs og GESs sportsaktiviteter. Der er
eksempler på, at forældre dukker op til CCPAs fodboldskoler og GESs nævner tilskuere som en
faktor for deres sportsturneringer, men det er ikke et element der spiller nogen rolle overhovedet.
Hos GAM3 bliver tilskuere en del af konceptet, da tilskuere skal udgøre rammerne når der afholdes
af GAM3 Finals og begivenheder. Til disse begivenheder er det dog ikke kun sportskonkurrencerne,
der er i fokus, men også kulturelle ting såsom musik, rap og koncerter, der gør at sportsaktiviteterne
bliver sat ind i en kulturel og festivalpræget ramme. Dermed er der ikke kun fokus på udfaldet af
basketball kampene men også på at skabe god stemning. Den grad af konkurrence og tilskuerantal
der eksisterer hos GAM3 foregår på en bestemt måde og er af mindre omfang end de potentielle
konfliktforstærkende elementer som Lüschen præsenterer. Der synes ikke, at være fare for at
GAM3s sportsaktiviteter kan udvikle sig til voldelige konflikt. Dette kan være fordi at
konkurrencen sker på én gang mellem mange forskellige hold i flere små dyster til turneringerne, og
der er dermed ikke tale om én stor konkurrence mellem to hold med tilhængere på hver sin side.
Analysen af GAM3 viser et forholdsvis stort fokus på konkurrenceelementet med kåring af
vinderhold og præmier. Dette giver anledning til kritiske overvejelser, om det kan have betydning
for graden indfrielsen af ’Sport for alle’ konceptet i forhold til den del af ‘Sport for alle’, der
indebærer en opfattelse af at alle er vindere. Dog kan GAM3 ’Finals’ og begivenheder betegnes
som det Eichberg ville kalde festivitas, og præmierne og kåringer kan opfattes som værende mindre
dominerende og mere symbolske. Derfor synes GAM3s sportsaktiviteter stadigvæk at høre til
konceptet ‘Sport for alle’, om end det kan diskuteres, om det er i en utvetydig grad.
72

6.2.2. En anerkendt sportsaktivitet
For at sikre at sporten og NGO´ernes sportsaktiviteter ikke påduttes andre lande, er følgende
kriterium vigtig:
• Der skal være et alment kendskab til sportsgrenen og/eller sportsaktiviteterne der bruges af
NGO’en i projektet
CCPA arbejder på Balkan i landene Bosnien Herzegovina, FYR Makedonien, Serbien, Montenegro,
Kosovo og Slovenien hvor fodbold er en national sport og meget udbredt blandt befolkningen. Der
findes fodboldbaner i de områder hvor CCPA arbejder om end i forskellig stand beretter IPB.
Selvom CCPA ikke bruger fodboldspillet på den traditionelle måde men skaber lege og alternative
fodboldaktiviteter med konceptet ’Open Fun Football’, så er kernen i selve sportsaktiviteterne
genkendelig i sportsgrenen fodbold. Derfor må lokalbefolkningen i høj grad siges at kende sporten
CCPA benytter om end selve måden at arbejde med fodbold samt udformningen af
sportsaktiviteterne kan være noget ganske nyt for lokalbefolkningen.
Det er lidt anderledes for GAM3, da basketball ikke kan betegnes som nationalsport i Libanon. I
Libanon findes der et nationalt basketballforbund og i Beirut findes allerede basketball faciliteter
om end IPA antyder de er i dårlig stand. Dette vidner dog om, at basketball er en forholdsvis
udbredt sportsgren.
For GES, som bruger forskellige sportsgrene og boldspil på forskellig måde, er der af de anvendte
sportsgrene størst kendskab til judo fortæller IPM. Der er også et kendskab til fodbold, basketball
og volleyball, der også er valgte sportsgrene til sportsaktiviteter. Kendskabet til sportsgrenen sikres
ved, at det er de lokalt ansatte på Aschiana, der er med til at bestemme, hvilke sportsaktiviteter der
skal finde sted på børnecentrene, og hvilke sportsgrene de gerne vil undervises i.
6.3. Handlekompetence, Social tillid og demokrati
Hvordan individers kapacitet styrkes til at kunne bidrage til konfliktforebygge vil først blive
undersøgt igennem begrebet om handlekompetence. Herefter vil NGO’erne blive analyseret på
kriterierne omhandlende social tillid, der bl.a. indebærer en undersøgelse af NGO’ernes
sportsaktiviteter i forhold til, om de skaber brobyggende netværk, der er åbne og præget af
73

diversitet og ligestillet interaktion. Til slut vil casene blive analyseret i forhold til de demokratiske
idealkriterier, der handler om dannelse af sportsforeninger, medlemskab og kropsligt demokrati.
6.3.1. Medbestemmelse og indflydelse
Det første idealkriterium der afsløre om sportsaktiviteterne er med til at skabe handlekompetence
kræver at:
• Deltagerne i sportsaktiviteterne har en høj grad af indflydelse og medbestemmelse på spillet
i forhold til regler og indhold. De unge opsætter mål for, hvad de vil opnå, og opfordres til
refleksion og opmærksomhed omkring deres egen indsats og rolle i spillet.
Da der er unge både som udøvere af sportsaktiviteter og i flere tilfælde som trænere, er det ikke blot
i hvor høj grad udøverne har medbestemmelse og indflydelse på sportsaktiviteterne, men også i
hvor høj grad de unge trænere har medbestemmelse og indflydelse på tilrettelægningen af
undervisningen. I analysen af om NGO’erne bidrager til handlekompetence vil organisationernes
pædagogiske tilgange blive inddraget og undersøgt nærmere.
I GES er der et stort fokus på, at sportsprojekterne er baseret på bevidste læringsstrategier og
udvikling af undervisningsmetoder. GES bruger konceptet ’Uddannelse gennem idræt’, der baserer
sig på en læringsstrategi, der bygger på tre elementer: 1) Læring gennem dialog. Her er det centralt
alle elever inddrages i læringsprocessen og at der er dialog mellem lærer og elev. Læring har bedre
forudsætninger hvis eleverne har indflydelse på undervisningen. Når eleverne inddrages, oplever de
en forståelse for deres egen betydning i undervisningssituationen såvel som udenfor. 2) ’Learning
by doing’; Læring sker bedst igennem aktiv deltagelse, da det især i sport er svært at læse sig til,
hvordan man udfører sport! Herudover skal viden relateres til elevernes egne erfaringer. Læring
kræver, at det enkelte menneske involveres og føler et medsvar for at læringen lykkes. 3) Udvikle
evner igennem udførslen. Ikke alle evner behøver først at være intellektuelt forstået for at kunne
læres (GES, 2005 og GES, 2007a).
Denne læringsstrategi benyttes, når sportslærerne i Kabul uddannes af GES med henblik på, at
idrætslærerne bruger denne pædagogiske strategi, når de underviser børn og unge på Aschiana
gadecentrene 11 . At sportsunderviserne får en række pædagogiske redskaber med sig og uddannelse i
11 Aschiana er navnene på de gadecentre, hvor GES implementerer sine sportsprojekter
74

at inddrage børnene og give dem indflydelse på undervisningen, er dog ingen garanti for at der sker
i praksis og ude i den enkelte læringssituation. Dog er der indikationer på at pædagogikken i nogen
grad bliver fulgt. IPM fortæller, at der skete en ændring i måden børnene legede og spillede på fra
første gang IPM observerede dem og indtil sidste gang IPM var i Kabul. Anden gang i Kabul kunne
IPM se, at der var mere struktur på forløbet af sportsaktiviteterne. Hårdheden var også væk, og
børnene synes, det var sjovt at være med. IPM fortæller også, at idrætslærerne og de folk som de
samarbejder med nu kender og er bevidste om den pædagogik GES arbejder med og står for. ’
Uddannelse gennem idræt’ og læringsstrategien gælder ikke kun for børnene, men er en strategi, der
gennemsyrer alt hvad GES gør og strategien bruges i aktivt i de undervisningssituationer GES står
for. Når de afghanske idrætslærere bliver undervist af GES, har de således også medbestemmelse
på, hvilke emner der bliver taget op, og hvilke idrætsgrene der arbejdes med, forklarer IPM. GES
orienterer sig derfor i høj grad imod at give deltagerne i deres projekter indflydelse og
medbestemmelse uanset om det er sportsudøverne eller sportsunderviserne, som arbejdes med.
Dermed kan GESs sportsaktiviteter i høj grad siges at kunne forvente at skabe
handlingskompetence.
Med udgangspunkt i en læringsstrategi der skal inddrage og tage udgangspunkt i udøverens egen
situation, opfordres deltagerne til at reflektere over deres egen indsats. Hos GAM3 opfordres
deltagerne fra starten til refleksion. Ved tilmeldingen til GAM3 skal udøverne udfylde et
spørgeskema, hvor de blandt andet skal besvare spørgsmål omkring deres egen interesse og evne
indenfor sport, hvilket kan starte en refleksion over egen læring ved at deltage i sportsaktiviteten.
GAM3 pædagogiske metoder og tilgange beskrives i et basketballkompendium lavet i 2008.
GAM3s basketballaktiviteter bygger på en strategi om at skabe handlekompetence både på det
individuelle plan, sociale og samfundsmæssige plan (GAM3, 2008: 5). På et trænerseminar i februar
2008 blev trænerne undervist i, at hver træning skal afsluttes med en feedback session, hvor man
sætter sig ned sammen med deltagerne og analyserer og evaluerer på, hvad der er sket, og om der er
noget deltagerne kunne tænke sig at ændre. Denne feedback session kan sikre de unge får en vis
form for medindflydelse og medbestemmelse, hvis deres feedback bliver brugt af trænerne.
Trænerne har indflydelse og medbestemmelse på træningen, da GAM3 har lavet et træningsplans
system, hvor hver enkelt træner forud for hver sæson og forud for hver træning laver et skema over
de emner, som de gerne vil have deltagerne skal arbejde med. Hertil har GAM3 ansat en træner, der
75

tager ud og sparrer med de andre trænere om, hvordan de skal planlægge deres undervisning,
fortæller IPA.
GAM3s tilgang til undervisning og i hvilken grad deltagerne får medbestemmelse og indflydelse på
undervisningen minder i høj grad om den måde, som CCPA også arbejder på. Hos CCPA er der
også efter hver station på fodboldskolen og efter hver aktivitet indlagt en pause, hvor børnene skal
give underviseren feedback, fortæller IPB. Feedbacken skal foregå ved, at deltagerne skal komme
med tre positive ting og et det CCPA kalder ’udviklingspunkt’. Det er så meningen, at underviseren
skal tage feedbacken til sig og justere aktiviteten til næste hold børn kommer, udtaler IPB. IPH
mener at, feedback er et princip CCPA har og underviser de frivillige undervisere efter, men som er
svært at overføre i praksis til fodboldskolerne, hvor det er svært at gennemføre feedback efter en
aktivitet, da børnene ofte skal ud i skyggen og have noget at drikke eller lignende. Herudover er der
i CCPAs sportsaktiviteter ikke mulighed for børnene at spille ind under aktiviteten, da der ikke
bliver stillet åbne men lukkede opgaver til børnene (CCPA, 2007). Hos CCPA findes der en manual
af øvelser for, hvordan fodboldskolens tolv stationer kan køre. De tolv trænere vælger ud, hvilke
øvelser de vil kombinere på deres fodboldskole. Dermed er forudsætninger til stede for at de unge
træneres handlekompetence bliver styrket.
Unge trænere og undervisere hos alle tre NGO’er har mulighed for indflydelse på udformningen af
sportsaktiviteterne, mens udøverne og modtagerne af sportsundervisningen hos GES også bliver
opmuntret til medbestemmelse og indflydelse igennem konceptet ’Uddannelse gennem Idræt`. Det
kan konkluderes at GES skaber gode rammer for at deltagerne i sportsaktiviteterne kan udvikle
handlekompetence.
6.3.2. Sportsaktiviteternes regelmæssighed
Det blev fastlagt at gode forudsætninger for at skabe handlekompetence er, at der eksisterer et vist
psykosocialt niveau hos udøveren og derfor blev der opstillet krav til skabelsen af psykosociale
fordele:
• Sportsprojektet sikrer de unge regelmæssig deltagelse i sportsaktiviteterne og skaber kontakt
mellem unge og voksne.
76

CCPAs fodboldskoler har på Balkan været implementeret i flere år. Fodboldskolen er en kortere
sommeraktivitet for de børn og unge, som deltager. Fodboldskolen varer fem dage og seminaret for
trænerne varer tre dage. Herudover bliver der arrangeret en årlig Novo Nordisk Cup og mulighed
for andre sporadiske begivenheder alt efter de lokale arrangørers engagement. Eksempelvis bliver
der i Makedonien arrangeret en årlig nytårsfest. Der er mulighed for, at CCPA og kommunerne
gentager en fodboldskole igen året efter. Såfremt der er ældre trænerne på fodboldskolerne, vil der
være kontakt mellem unge og voksne, men den vil være forholdsvis kortvarig og i princippet kun
forløbe de fem dage, fodboldskolen varer. Denne kortere deltagelse i sportsaktiviteter og kortvarig
kontakt mellem unge og voksne, må give begrænsede psykosociale fordele, om end der må skabes
en smule.
GAM3s aktiviteter blev i Libanon opstartet som et pilotprojekt i 2007, og var i starten præget af
omskiftelighed. I 2008 er projektet opstartet fra februar med et trænerseminar og med træning for
unge i GAM3 zonerne fra marts. Zonetræningen vil foregå regelmæssigt frem til juni, såfremt
omstændighederne tillader det, da der senest i midten af maj har været udbrud af voldelig konflikt i
Beirut. De unge har mulighed for ugentlig træning i de fire forskellige zoner i Beirut, og der er
arrangeres de fleste steder transport til træningsstederne for de som bor langt væk. Dermed er der
mulighed for regelmæssighed i udøvelsen af sportsaktiviteterne. Kontakten til voksne kan ske, hvis
der er voksne trænere til zonetræning, men mange af trænerne er forholdsvis unge selv.
I princippet foregår GES’s sportsaktiviteter mest regelmæssige og oftest af de tre NGO’ers
sportsaktiviteter, da der er idræt på skemaet én gang ugentlig i Aschiana børnecentrene. Da GES
sportsaktiviteterne indgår som et af tilbuddene i børnecentrene Aschiana, hvor børnene og de unge
kommer regelmæssigt og dagligt, er der mulighed for at udøve sport på et regelmæssigt plan. Der
findes både unge og voksne sportstrænere på Aschiana, men da disse også er fastansatte er der stor
mulighed for de unge at få kontakt til voksne og dermed skabe et godt psykosocialt miljø som
udgangspunkt for at få en større handlekompetence. Det er dog generelt svært at analysere, om der
sker en regelmæssig kontakt mellem unge og voksne, da det er svært at indsamle viden herom, og
interviewpersonerne kan ikke informere nærmere om det.
Konklusionen er, at der er stor forskel på, om udøverne (og unge trænere) har mulighed for
regelmæssig deltagelse i sportsaktiviteterne, dog er den hos CCPA især begrænset da deltagelse i
77

fodboldskolen og andre relaterede aktiviteter ikke sker særlig ofte. GAM3 tilbyder ugentlig træning
igennem forårsmånederne, mens GES tilbyder ugentlig træning for børn og unge i løbet af hele året.
Det er svært at analysere på kontakten mellem unge og voksne, men den kan foregå oftest, når der
foregår aktiviteter. Alt i alt må der derfor konkluderes, at GES’s sportsaktiviteter i højere grad end
CCPA og GAM3 skaber de rette omstændigheder for at udvikle de unges handlekompetence.
6.3.3. Brobyggelse i et åbent, udadvendt netværk præget af diversitet
I forbindelse med skabelsen af social tillid er der fremsat tre idealkriterier. Først vil de to
idealkriterier om et netværk præget af diversitet og om deltagelsen er frivillig blive analyseret på
casene. Herefter inddrages idealkriteriet, der undersøger om kontakten mellem deltagerne sker på
lige fod, altså om interaktionen mellem deltagerne er ligestillet.
• Netværket og kontakten som skabes mellem deltagerne i sportsprojektet kan betegnes som
brobyggende: Åben, udadvendt og på tværs af sociale skel og skillelinjer.
• Deltagelsen skal være frivillig og ske ofte.
Som det analyseres i afsnit 6.2 så arbejder de tre NGO’er mere eller mindre på tværs af skillelinjer
og skel i samfundet med individer der repræsenterer grupper som før har været i voldelig konflikt
med hinanden i hovedsagligt Beirut og på Balkan og i mindre grad i forbindelse med GES i Kabul.
Denne følgende analyse vil derfor bygge videre på analysen fra afsnit 6.2.
GAM3 beskriver, at hovedmålet med basketball i forskellige områder i Beirut er, at bringe unge
med forskellig baggrund sammen over hvad organisationen kalder for kulturelle skillelinjer:
“One of the objectives of the MESBP is to stimulate social integration and thus a stronger societal
cohesion across cultureal divides. This is achieved by bringing participants of various backgrounds
together on the basketball court where everybody plays by the same rules...” (GAM3, 2007a).
Til træningen i de fire områder er der således indtil videre blevet blandet unge fra forskellige
etniske og religiøse grupper i det libanesiske samfund. Endvidere er de lønnede trænere også fra
forskellige baggrund. Således findes der en høj grad af diversitet i det netværk, som skabes i
forbindelse med GAM3s projektet i Beirut. Herudover sikrer ’Sport for alle’ konceptet at
basketballaktiviteterne er åbne og henvender sig til alle unge uanset baggrund, alder og køn. Et
element i GAM3 som understreger og styrker sportsaktiviteternes åbenhed og udadvendthed også i
78

forhold til det omkringliggende samfund eller andre interesserede potentielle deltagerere er GAM3
Finals, hvor både medier og andre basketballhold både private og professionelle inviteres til at
deltage.
CCPAs beskriver, at fodboldskolerne er et redskab til at bringe folk fra splittede samfund sammen
og som Anders Levinsen udtaler til DJØF, så er fodboldskolerne ikke blot et forsøg på forsoning
med ord og aftaler, men forsoning i praksis, hvilket også er baggrunden for at opstarte CCPA
(DJØF, 2008). At skabe et forum hvor parterne fra tidligere skillelinjer mødes er følgende beretning
et godt eksempel på. IPL fortæller om en fodboldskole i Sarajevo, hvor næstformanden i Bosnisk
serbisk fodboldforbund insisterer på at få en fodboldskole til serbisk Sarajevo. Dette går CCPA med
til, hvis halvdelen af de deltagende er muslimer og den anden halvdel er serbere. CCPA vil sørge
for muslimerne kommer, og næstformanden skal sørge for de serbiske deltagere kommer. IPL:
” Så kommer dagen hvor skolen skal starte. Vi kommer kl.10 om formiddagen, hvor skolen skal starte.
Da vi kommer derud har vi 200 børn, der løber på banen…et stort kaos og alle trænerne sidder på en bar
og drikker slipovits. Og der stod røg ud af ørene på mig og Esko gik på krykker, og hans krykke stod
vandret ud i luften. Vi var fuldstændig hidsige, indtil en af trænerne kommer og hiver mig i armen og
siger ved du hvad Anders, tag det lige roligt, de folk der sidder derinde og drikker nu, de stod for fire år
siden overfor hinanden på den samme front og skød på hinanden, og ved du hvordan de kunne kende
hinanden? På stemmerne! Kom ud dit store røvhul…og alt det som blev råbt fra barak til barak. Så de var
nød til lige at tage en slipovits og lige hilse på hinanden”.
IPL beretter, at det ikke blev en særlig god fodboldskole, men alligevel var det en succes.
Hændelsen viser, hvordan fodboldskolen kan bringe tidligere fjender sammen. Der var et stort
forsoningselement i at gennemføre fodboldskolen, der bidrog til at skabe social tillid imellem
tidligere fjendegrupper.
Til CCPAs OFFS blandes især forskellige etniske grupper og piger inddrages som det også
beskrives i afsnit 6.2. Børn og unge med forskellig baggrund får kontakt med hinanden på
fodboldskolen, der varer fem dage og de unge som er frivillige trænere får udover på fodboldskolen
også kontakt med hinanden på et tre dages seminar. Udover at børn og unge får kontakt med
hinanden får også ældre trænere, ledere, forældre kontakt med hinanden i forbindelse med
afviklingen fodboldskolerne. Som det også nævnes i det tidligere afsnit skal netop CCPAs ’Twin
city koncept’ sikre, at det bliver børn og unge med forskellig baggrund som mødes og får sat ansigt
på hinanden. Ligesom hos GAM3 om end i mindre grad hos CCPA, foregår der også en årlig event
79

nemlig Novo Nordisk Cup på verdens diabetes dag, hvilket er med til at give det netværk, som
CCPA skaber, endnu mere åbenhed og udadvendthed overfor eksempelvis nye deltagere. Dog er det
ikke sikkert, at de samme børn og trænere bliver involveret i de begivenheder, der finder sted
udover fodboldskolen, og umiddelbart synes den grad af kontakt som skabes mellem børn og unge
med forskellig baggrund at være ret kortvarig. Både børnene og de unge er frivillige, hvilket ifølge
idealkriteriet gør deltagelsesformen frugtbar i forhold til at kunne skabe social tillid. CCPAs egne
undersøgelser viser, at lederne af fodboldskolerne, får etableret en mere eller mindre jævnlig
kontakt med folk fra andre etniske lokalsamfund efter fodboldskolerne har været afholdt. Dette kan
give et billede af, at børnene og unge trænere måske også efter fodboldskolen har en form for
kontakt med hinanden, om end det ikke er undersøgt (CCPA, 2008: 56).
Den kontakt og det netværk CCPAs sportsaktiviteter skaber kan i høj grad betegnes som værende
præget af diversitet, idet mange mennesker med forskellig baggrund mødes og interagerer på
fodboldskolerne. Det er ligefrem et krav fra CCPA jf. Twin City konceptet.
Hos GES er den primære målgruppe gadearbejdende børn og unge som kommer jævnligt på
Aschiana centrene. GESs sportsaktiviteter er for disse børn og unge og kontakten er ikke normalvis
præget af diversitet og en anledning til et møde mellem unge med forskellig baggrund. GESs
sportsaktiviteter er heller ikke i stor grad præget af åbenhed og udadvendthed overfor unge generelt,
da Aschiana centrene henvender sig til netop denne meget marginaliserede gruppe i samfundet, de
gadearbejdende børn og unge. Mødet og kontakt mellem børn og unge med forskellig social
baggrund skabes, når GES selv arrangerer eller bliver inviteret til stævner med andre organisationer
eller offentlige institutioner, såsom ANOC eller de lokale formelle afghanske skoler. Til disse
stævner møder børn og unge fra GES børn og unge med andre social baggrund, mere velstillede
børn og unge forklarer IPM. Hos GES er kontakten mellem børn og unge regelmæssig og frivillig,
men det er ikke børn og unge med forskellige baggrund, hvilket er en af forudsætningerne for, at
den frivillige og regelmæssige kontakt bliver en styrke for et mangfoldigt netværk og skaber social
tillid.
Deltagelsesintensiteten i de tre NGO aktiviteter er netop blevet analyseret med kriteriet om
regelmæssig deltagelse, der var et kriterium for at skabe handlekompetence. Med kravet om høj
deltagelsesintensitet i social tillid kriteriet, mener Putnam dog, at det centrale ikke udelukkende er
80

om deltagelsen sker ofte, men især om deltagelsen er frivillig og om der ydes en stor frivillig indsats
af de som deltager i sportsaktiviteterne. Der må ikke være tale om et mere eller mindre passivt
medlemskab eller deltagelse. Hos CCPA, GAM3 og GES er deltagelse i sportsaktiviteterne frivillig.
Der kan være forskellighed i tilmeldelsesprocedurer men fælles er, at sportsaktiviteterne bygger på
et princip om frivillighed, hvilket også i høj grad gælder for de tilknyttede sportsundervisere på nær
hos GAM3, hvor underviserne betales. Deltagelsesintensiteten er dog i stor udstrækning forskellig.
Hos CPPA mødes børnene og de frivillige unge trænere de fem dage på fodboldskolen, og trænerne
mødes tre dage på trænerseminar.
Det kan dermed konkluderes, at GAM3s aktiviteter i nogen grad er præget af diversitet, men især
CCPAs aktiviteter lever i høj grad op til idealkriteriet om at skabe et netværk præget af diversitet,
og om at have en høj deltagelsesintensitet, da deltagerne på fodboldskolerne, trænerne og
forældrene kommer fra forskellige tidligere skillelinjer der forårsagede konflikt. Deltagerne i GESs
aktiviteter er generelt fra den samme gruppe i samfundet, og selvom GESs af og til skaber
turneringer, der kan betegnes som brobyggende, så lever GES i mindre grad op til dette kriterium.
Deltagelsesintensiteten forstået ved at der er frivillig og ofte deltagelse i sportsaktiviteten findes
især i forbindelse med GESs og CCPAs aktiviteter, hvor trænerne er ulønnede.
6.3.4. Kontakt på lige fod
I dette afsnit vil der være en analyse af det sidste opstillede idealkriterium for social tillid. Kriteriet
er et vigtigt element i det brobyggende arbejde. Derfor vil de tre NGO’ers arbejde blive undersøgt i
forhold til, om sportsaktiviteterne modarbejder en eventuel hierarkisk kontakt, og i hvor høj grad
deltagerne har kontakt med hinanden på lige fod. Dette kriterium kan siges, at ligge i forlængelse af
om NGO’erne bruger ‘Sport for alle’ konceptet, der har som et essentielt element, at alle skal
deltage i sporten på lige vilkår.
• Der foregår en relativ ligestillet interaktion mellem deltagerne.
Der findes en mangfoldighed af deltagere i de tre NGO’ers sportsprojekter, men fælles for
NGO’erne er deres udtalte princip og tilkendegivelse om at skabe lighed og lige mulighed for børn
og unge i at deltage. Dette er ikke bare principper og værdigrundlag for NGO’ernes arbejde, men
også noget de på forskellig vis forsøger at implementere i praksis.
81

IPM beskriver, at GES arbejder med at modarbejde eventuelt hierarki, som kan præge
sportsaktiviteterne både i forhold til, hvordan eksempelvis dannelsen af et hold kan blive dikteret af
de ældre udøvere eller at det pr. definition, er de dygtige eller de ældste som får mere ansvar og
indflydelse end andre. IPM beskriver, om deres arbejde med hierarki at
” Ja, det er meget det vi har arbejdet med i forhold til normerne og organiseringen af aktiviteterne….
Umiddelbart så virker det som om også i forhold til stævnet i den olympiske komité, at det meget er
idræt, det er det man bare samles om, og så hvis man ellers opfører sig indenfor de regler der er indenfor
idrætten, så er de ligesom om der er åbenhed overfor hvem man er. Alle der spiller godt eller er gode
eller spiller fair, det bliver de jo også rost for”
IPMs udtalelse viser dermed, at ligestillet interaktion mellem sportsudøverne er en central
dimension i deres arbejde, som GES forsøger at fremme igennem både formulering af værdier og
igennem den videreformidlede pædagogik. Som ovenstående citat viser, så kan det langt hen ad
vejen lade sig gøre at bryde et hierarkisk interaktionsmønster igennem sport.
GAM3 beskriver i ‘11 gode grunde`, at de med sporten forsøger at skabe tolerance og gensidig
respekt, som kan være med til at forebygge diskrimination både på og uden for sportsbanen.
Endvidere fortæller IPA, at det for GAM3 er vigtigt at både GAM3 at trænerne og de frivillige er
med til at skabe et rum omkring træningen, hvor man kan bryde med de normale hierarkier.
Hos CCPA er der formuleret klare humanistiske værdier om, at alle er lige, og dette skal gerne
indgå i alle deltagere og medarbejderes opførsler og meninger (CCPA, 2007: 14). IPB udtaler at
deres budskab er, at alle er lige uanset etnisk eller social baggrund, alder eller køn. IPB mener, at de
ikke kan overleve som organisation, hvis de ikke efterlever deres egne principper om lighed osv.
Ligesom IPM pointerer, at det kan være en stor udfordring i GES aktiviteterne, at sikre at alle
sportsudøvere interagerer på lige fod, på samme måde giver IPB udtryk for, at CCPA kan opleve
problemer med at følge lighedsprincippet. Der synes at være en høj grad af bevidsthed omkring
problematikken og vigtigheden af ligestillet interaktion, men det er tvivlsomt i hvor høj grad denne
ideelle form for kontakt altid bliver opfyldt i praksis og dermed i hvor høj grad NGO’erne er i stand
til at leve op til idealkriteriet, uanset hvor vigtigt og intensivt de arbejder med emnet.
82

6.3.5. Demokrati
Sportsprojekter kan bidrage til konfliktforebyggelse ved at støtte udviklingen af demokratiet i form
af at fremme dannelsen af sportsforeninger eller igennem ’Sport for alle’. De tre idealkriterier
omhandlende demokrati vil i det næste afsnit blive analyseret.
• Deltagelsen i NGO projektet foregår ved, at deltagerne skal være medlem af en
sportsforening, og dermed får mulighed for at møde demokratiske værdier og normer.
• NGO projektet støtter op om at danne en forening omkring deres sportsaktiviteter.
• ‘Sport for alle’ kan styrke demokratiet i kropslig praksis, hvis det er populær sport, hvor alle
er vindere og anerkendelse og deltagelse på lige fod står centralt.
Unge kan forholdsvist frit deltage i NGO’ernes sportsaktiviteter. Hos CCPA skal børnene helst
tilmeldes, hvilket dog alligevel langt fra minder om et medlemskab af en forening. Hos GAM3 skal
de unge deltagere udfylde en indmeldelsesblanket for at kunne være med i basketball træningen. De
unge rekrutteres af GAM3s lokale partnere, der primært er frivillige organisationer, og det er
igennem disse organisationer de unge skal tilmeldes via en tilmeldelsesblanket. Dog er det også
muligt, at de unge blot kan møde op til træning i zonerne uden tilmelding eller aftaler. GES afholder
sportsaktiviteter eller har uddannede idrætslærere på gadecentrene kaldet Aschiana, hvor børn og
unge kommer i forbindelse med andre ting som undervisning og mad. Dermed er der ingen form for
tilmelding til GESs sportsaktiviteter. Hos både GAM3 og GES kan de unge således blot møde op til
træning. Dermed involverer de tre NGO’er ikke unge mennesker ved at knytte dem organisatorisk
med et medlemskab. På den måde kommer de unge igennem deltagelse i NGO’ernes
sportsaktiviteter ikke i berøring med, hvordan sportsaktiviteter kan organiseres og udføres
demokratisk i form af sportsforeninger. De møder ikke demokratiske værdier og normer gennem et
medlemskab. Det udelukker dog ikke, at de tre sportsNGO’er kan bidrage til demokrati.
Ingen af de tre NGO’er arbejder med at støtte op omkring dannelsen af egentlige sportsforeninger.
Formålet med sportsaktiviteter hos de tre organisationer kan betegnes som tilhørende kategorien af
sportsbegivenheder og gadesport, da sportsaktiviteterne har karakter af at blive organiseret og
gennemført på det som teorien kalder ‘uformel` måde og ikke direkte gennem formelle
sportsforeninger og sportsklubber jf. afsnit 4.3.1. IPM fra GES udtaler at:
”Vi har egentlig ikke tænkt foreningstanken og det er lidt med vilje fordi vi ikke har villet lave nogle
rammer om noget, men mere se hvad kunne passe ind i deres kontekst og så arbejde ud fra det. Det kunne
godt være på sigt at man arbejdede mere med fritidslivet udenfor institutionen, men hvis det ikke er det,
83

der reelt er der….I USA arbejder man også mest bare med teamsport i skoleregi, og det kommer også an
på, hvad der passer der til samfundet.”
Denne udtalelse viser, at der ikke hos GES findes intentioner om at skabe sportsforeninger og
fremme demokratiet ved at bidrage til foreningsdannelse.
Den form for berøring de tre danske NGO’er trods alt har med sportsforeninger og
sportsorganisationer skal findes i form af det samarbejde, som NGO’erne i større eller mindre grad
hver især har, med forskellige nationale eller lokale sportsforeninger. Samarbejdet kan ske i
forbindelse med selve udførslen af projektet, i forbindelse med etablering af lokalkontorer til
administration af sportsprojekterne eller til rekruttering af lokalt personale, eller afholdelse af
stævner. Herudover er især CCPA og GAM3 bevidste om at deres sportsaktiviteter kan være med til
at rekruttere deltagere til lokale etablerede klubber og dermed indirekte støtte op omkring
sportsforeninger.
CCPA samarbejder med de lokale fodboldklubber på Balkan og landenes fodboldforbund for at
opstarte fodboldskoler. Således formulerer CCPA i 2006 et krav om, at ledere fra minimum to
sportsklubber må gå sammen for at etablere en fodboldskole (CCPA, 2007: 15). Endvidere håber
CCPA, at de kan styrke det lokale foreningsliv ved at prøve at nå de børn som endnu ikke er
medlem af en klub. Derfor har CCPA et krav om at 50% af de børn, som deltager i fodboldskolen
ikke må være medlem af en fodboldklub, men have lyst til at spille fodbold (CCPA, 2007: 35).
CCPA håber, at kunne motivere de børn som deltager på fodboldskolen til at melde sig ind i den
lokale fodboldklub: ”After having participated on the schools, we hope that the children will beg their parents for
permission to join the local football club, which subsequently will put pressure on the clubs and the coaches to take in
more children players” (CCPA, 2007: 12). På den måde kan fodboldskolerne fungere som en
rekrutteringshjælp for de lokale sportsklubber, hvilket måske ikke direkte styrker deltagernes
demokratiske egenskaber, men som kan bidrage til, at de unge melder sig ind i lokale
sportsforeninger og kan være en hjælp for de lokale sportsforeningers eksistens. GES arbejder ikke
umiddelbart med målet om, at de deltagende gadebørn bliver motiverede for at deltage i etablerede
sportsklubber i Kabul. Målet om at få gadebørn til at melde sig ind i sportsklubber synes også
urealistisk, da GES arbejder med en meget ressourcesvag gruppe i samfundet.
84

GAM3 samarbejder ifølge IPA med ungdomsklubber, spejderorganisationer og basketballforbundet
i Libanon, og GAM3 håber som CCPA, at deres sportsaktiviteter på længere sigt kan åbne dørene til
de etablerede sportsklubber og inspirere deres deltagere til at melde sig ind. Herudover udtaler IPA,
at GAM3 er ved at etablere en lokal selvstændig organisation, nemlig GAM3 Libanon der skal
fungere som en demokratisk forening og selv i høj grad stå for arbejdet i Libanon. Denne proces
med oprettelsen af GAM3 Libanon er lige nu i gang, hvilket får stor støtte fra GAM3 i Danmark.
Udover denne indirekte støtte til at rekruttere medlemmer til sportsforeninger kan samarbejdet
mellem danske sportsNGO’er og lokale sportsklubber, organisationer og forbund måske siges at
være kapacitetsopbyggende for de lokale samarbejdsorganisationer og sportsforeninger.
Kapacitetsopbygningen kan finde sted ved, at de danske NGO’er kan bidrage med nye idéer, tanker,
træningsmetoder, ressourcer (såsom udstyr og faciliteter), samt indførslen i ’Sport for alle’, der på
sigt kunne medvirke til at udvikle og forbedre de eksisterende sportsforeninger. Herudover styrker
alle tre NGO’er sporten i de områder, hvor de arbejder ved at uddanne trænere og give dem
sportslige kompetencer, de kan bringe med sig i deres videre arbejde med sportsundervisning, og
muligvis som træner i en lokal sportsklub.
Endvidere kan det tænkes at sportsNGO’erne i praksis demonstrerer, hvad konceptet frivillighed går
ud på, netop ved at engagere frivillige trænere eller hjælpere i forbindelse med udførslen af deres
sportsprojekter. En frivillighed der udover at være et vigtigt element i skabelsen af social tillid også
kan være vigtig for at styrke civilsamfundet, men som der ikke vil blive indfanget og behandlet
yderligere i dette speciale, om end det kan vise sig at være et interessant element for den
demokratiske udvikling af civilsamfundet.
Det er netop blevet belyst og dokumenteret, at der ikke sker en direkte støtte til demokratidannelse
og udbredelse af demokratiske værdier og normer, men det sker mere indirekte ved at håbe at
sportsprojekterne får deltagerne til at melde sig ind i de etablerede klubber i hvert fald i Libanon og
på Balkan. De tre NGO’er erklærer alle, at de støtter demokratiet. Organisationernes
hensigtserklæringer og formål beskriver, at de vil støtte demokratiet og en demokratisk udvikling.
Dermed viser de også deres tilhørsforhold at arbejde for at fremme den demokratiske fred.
CCPA forholder sig til demokrati igennem principper og værdier for, hvordan fodboldskolerne skal
fungere. Således formulerer CCPA med ’The blue balance sheet’ deres mål med
85

organisationsstrukturer, at de tilstræber at fodboldskolerne skal være demokratiske og transparente i
deres lokale forankring. Endvidere ønsker CCPA at formidle værdier om at: ”Beslutninger skal være
baseret på konsensus, ytringsfrihed og et frit flow af informations samt at minoritetsinteresser skal respekteres,
anerkendes og integreres” (CCPA, 2007: 14a). GAM3 beskriver i visionen for deres Basketballprojekt i
Mellemøsten, at et stærkt og aktivt civilsamfund er nødvendigt for at gøre Mellemøsten mere
demokratisk (GAM3 2007: 4a). Herudover betegner GAM3 det demokratiske element i deres
arbejde i Libanon som:
“By teaching basic social values such as equality, tolerance, teamwork, fairness and a constructive way
of dealing with conflict, it contributes to a culture based on peaceful values and thus also influence and
strengthens civil structures. In this sense GAM3 regards the tool of basketball as a training camp for
democracy” (GAM3, 2007a: 7).
Hermed refereres til det demokratiske element i selve sportsaktiviteten, hvor de nævnte begreber
som lighed og samarbejde repræsenterer konceptet ‘Sport for alle’. GES forholder sig til
demokratielementet på deres hjemmeside med et mål med idræt, hvor de beskriver at ville styrke
demokratiske værdinormer og opbygningen af civilsamfundet (GES hjemmeside, 2008). I
organisationens projektforslag til Operation Dagsværk 2007 indgår endvidere en målsætning om, at
give deltagerne i deres projekt demokratiske kompetencer indenfor selvbestemmelse,
ligeberettigelse og ansvar så de kan tage vare på deres eget liv og bidrage til udvikling i familien og
det afghanske samfund (GES, 2007a).
Hos CCPA beskrives demokratiet, som noget der finder sted i måden, man arbejder på i
organisationen. GES og GAM3 er gået skridtet videre og i deres erklæringer kan man tolke, at de to
NGO’er mener, at demokratiet også findes i praksis under udførslen af deres sportsaktiviteter.
Demokrati sker dermed også når ’Sport for alle’ udøves. Disse principper findes også i Eichbergs
beskrivelse om, at der findes et kropsligt demokrati og denne ligeværdige kontakt kan
videreformidle demokratiske værdier og normer. Uanset om NGO’erne som GAM3 og GES er
bevidste om det kropslige demokrati, så kan de tre NGO’er ved at leve op til at basere deres
sportsaktiviteter på ’Sport for alle’ dermed også leve op til at udbrede et kropsligt demokrati.
6.4. NGO metoder og resultater
De sidste idealkriterier der skal bruges i analysen af NGO’ernes arbejde er vedrørende NGO’ernes
metoder og om projekterne kan siges at have nogen virkning. I det følgende afsnit vil de få centrale
86

idealkriterier, der er blevet identificeret i forhold til NGO’ernes metoder og resultater blive
analyseret.
6.4.1. Sportsprojektet har lokalt ejerskab og involverer mange
Det er blevet bevist, at når NGO’erne intervenerer med et projekt i civil samfundet er der stor
sandsynlighed for at skabe effekt, hvis der er lokalt ejerskab at projektet. Det er vigtigt, at NGO
indsatsen i dette tilfælde sportsprojekter ikke er en mindre og isoleret indsats, men når ud til mange
mennesker. Endvidere er det bedst, hvis det er koordineret med andre NGO projekter for at skabe
størst mulig chance for synergieffekt. Idealkriterierne er:
• Der er et lokalt ejerskab af projektet.
• Sportsprojektet har stor udbredelse, er åbent og involverer mange i samfundet og er
koordineret med andre NGO indsatser i området.
For at finde ud af om der findes lokalt ejerskab af NGO projektet, er det relevant at undersøge om
NGO’en arbejder sammen med eller gennem en lokal partnerorganisation, NGO eller forening etc.
Endvidere om sportsprojektet blev efterspurgt af lokalsamfundet eller partnerorganisationen før
opstarten, og om partnerorganisationen putter en økonomisk andel i projektet. Det andet
idealkriterium angående projektets udbredelse og koordinering kan analyseres bl.a. ved at se på
antallet af deltagere.
CCPA kan ses som værende meget bevidste og målrettede omkring at skabe og sikre et lokalt
ejerskab af NGO-projekterne på Balkan, hvilket er det som sker igennem partnerskabsaftaler med
lokale sportsaktører. Partnerskabsaftaler bliver forhandlet og underskrevet i forberedelsesfasen til
OFFS på Balkan mellem CCPA og alle de involverede aktører, såsom kommuner, fodboldklubber
og fodboldforbund. I aftalen mellem CCPA og kommunerne fastlægges det, hvad CCPA skal
bidrage med, og hvad kommunerne bidrager med. Eksempelvis lyder aftalen mellem CCPA og
elleve kommuner i Bosnien- Herzegovina fra sommeren 2006 at CCPA bidrager med uddannelse af
trænere og frivillige samt kommer med udstyr i form af fodbolde. Kommunerne skal komme med
forskellige frivillige der vil uddanne sig, trænere og trænerassistenter, et vist antal børn i en vis
alder, sikre at 25% af deltagerne er piger, et stadium, transport og mad til alle deltagere (CCPA,
2007: 26b) Med sådanne krav og gensidige aftaler, bliver lokale aktører involveret i projektet, og
deres bidrag er vigtige for, at OFFS overhovedet kommer op og stå. CCPA er meget afhængige af
87

eksempelvis frivillige trænere og transport m.m. for at en fodboldskole kan blive til noget.
Kommunerne som skal finansiere en del af projektet, for at OFFS kan blive til noget, sikrer dermed
også lokalt engagement og interesse i at CCPA projektet kommer til at fungere. CCPA sikrer
dermed, at deres sportsprojekter har en høj grad af lokalt ejerskab.
CCPAs projekter på Balkan er endvidere meget omfangsrige. Således har 115,884 børn deltaget
mindst én gang i en fodboldskole på Balkan i perioden 1998-2007, hvortil mange børn og unge har
deltaget i Novo Nordisk Cup siden opstarten af disse en dags begivenheder. Herudover har der
været over 1000 trænere involveret, hvoraf en stor del af disse har været unge mennesker (CCPA,
2008: 48-59).
GAM3 arbejder på at sikre lokalt ejerskab af organisationens sportsaktiviteter i Libanon. Dannelsen
af en selvstændig lokal demokratisk forening kaldet ’GAM3 Libanon’ kan bidrage til en bedre
demokratisk forståelse blandt de involverede, men det giver også potentiale for en stor grad af lokalt
ejerskab af projektet, da projektet i højere grad bliver lagt i libanesiske hænder. Organiseringen af
GAM3 sportsaktiviteter kommer i fremtidens dermed til at ske i endnu højere grad end i dag
decentralt fra Libanon. GAM3 i Danmark har inddraget de libanesiske trænere i processen og
trænerne er stiftere af GAM3 Libanon foreningen. Herudover er det libanesiske basketballforbund
inddraget.
I forbindelse med at skaffe deltagere til basketballtræning i zonerne samarbejder GAM3 som før
nævnt med lokale organisationer og foreninger. Her igennem er der en god mulighed for at skabe
lokal libanesisk interesse og forståelse for projektet selvom træningsstederne dog kan ikke altid
ligger i lokalområdet. Det er mindre klart, hvor engagerede disse lokale organisationer er, og i hvor
høj grad de føler et lokalt ejerskab og medansvar for GAM3 projektet. Dog sikrer det en vis
koordinering af GAM3s projekt med andre NGO projekter. GAM3 har indtil videre i opstarten i
2008 fået 700 registrerede deltagere, og til ’Battles’ i slutningen af månederne og ’Finals’ bliver
endnu flere inddraget. GAM3 aktiviteter i Libanon i 2007 involverede alt i alt 2174 deltagere
(GAM3, 2007b). Dette betyder, at GAM3s aktiviteter har et stort omfang og når ud til mange unge
mennesker.
88

GES blev grundlagt som en følge af at Aschiana børnecentrene efterspurgte en organisation som
kunne organisere idrætsaktiviteter for gadebørnene. I dag er GES aktiviteterne en velintegreret del
af aktiviteterne på børnecentrene som både Aschiana ansatte, trænere og frivillige kender til. Dette
er dog hovedsagligt ansatte, og på trods af et ejerskab af GES aktiviteterne er det ikke samme
stærke ejerskab som eksempelvis CCPAs aktiviteter oplever igennem partnerskabsaftaler med
lokale kommuner og fodboldforeninger. Aschiana og dermed GES beskæftiger sig med en meget
marginaliseret gruppe i samfundet, der ikke har nogen nævneværdig lokal økonomisk støtte. Der
findes ikke lokale afghanske organisationer eller foreninger, der er medansvarlige og har en
økonomisk anpart i GES aktiviteterne udover de ad hoc samarbejder som findes med eksempelvis
ANOC eller Uddannelsesministeriet. Børnecentrene drives af ansatte og midler fra hovedsagelig
europæiske donorer. På trods af Aschianas ejerskab af GES aktiviteterne kan GES projektet ikke
siges at have nogen grad for lokalt ejerskab, når lokalt ejerskab defineres ved at være lokale borgere
eller organisationer og institutioner som er medarrangører. I hvor høj grad der kan etableres et lokalt
ejerskab kan afhænge af civilsamfundets sammenhæng og styrke. Afghanistan er blandt de sidste
lande på FN’s Human Development Index, der også kan betegnes, som en liste over de fattigste
lande i verden (HDI, 2008). Dette er dog ikke indenfor nærværende speciales analyseramme at
indfange årsagerne
Ifølge projektlederen af GES aktiviteterne er der i alt 2700 børn som er faste besøgende på
Aschiana og alle får tilbudt at deltage i en selvvalgt idrætsaktivitet. Dermed kan omfanget af GES
sportsaktiviteter regnes for at være stort. GES aktiviteterne dækker dog ligesom GAM3 kun
hovedstadsområderne i Afghanistan og Libanon og er ikke udbredt til størstedelen af landet som
CCPAs aktiviteter, der findes i mange distrikter på Balkan. CCPA er den organisation, der har den
største grad af lokalt ejerskab og udbredelse af sine projekter.
6.4.2. Positive resultater
Det sidste kriterium omhandler positive effekter af projektet. Her er positive interne eller eksterne
evalueringer indikatorer på, at der findes en effekt af sportsprojektet og derfor vil følgende blive
analyseret:
• Der findes positive evalueringer og undersøgelser af projektet.
89

GAM3 har foreløbigt kun fået evalueret pilotprojektet i Beirut for 2007, da projektet i 2008 endnu
ikke er færdigafviklet, og derfor endnu ikke kan evalueres. Evalueringen af pilotprojektet var
overordnet positiv og med pointeringer af, hvilke områder der skal forbedres såsom lokal ledelse fra
Beirut. Hertil havde GAM3 udfordringer i forhold til Muhammed-krisen og opblussen af konflikt i
Beirut. I en evaluering fra et konsulentfirma står der:
“By cooperating with orphanages and street kids organisations in Cairo and organisations working with
refugees and disabled children in Lebanon, GAM3 succeeded in setting up activities which made it
possible for youth who are rarely memebers of traditional sports clubs, to enter the sports arena. By
focusing on cultural meetings throught sport, ASBP succeeded in knotting cross-cultural ties by letting
these otherwise segregated groups intermingled on the basketball courts” (GAM3, 2007b).
Der skal tages forbehold for at det er evaluering af et pilotprojekt, som netop ofte forsøger sig med
forskellige ting, før den rigtige form er fundet. Derfor kan evalueringen betegnes som forholdsvis
positiv.
Der findes mange meget positive evalueringer, rapporter og artikler om CCPAs fodboldskoler på
Balkan, hvilket indikerer at projekterne sandsynligvis har en positiv effekt. Der findes henvisninger
til CCPAs sportsprojekter og metoder i mange forskellige fora heraf mange internationale, hvor
CCPAs arbejde netop tjener som et godt eksempel på, hvordan sport kan være med til at skabe
udvikling og fred (SDP IWG, 2007, FN, 2003, Tongeren, 2005).
GES har siden projektstart foretaget interne evalueringer også kaldet statusrapporter og evalueringer
hovedsagligt til brug for den danske donor Projektrådgivningen. Her ses det, at GES generelt formår
at leve op til de opstillede formål og gennemføre de planlagte komponenter på en tilfredsstillende
måde (GES, 2007a, GES 2007b, GES, 2005). Dermed kan GES også siges i en vis grad som GAM3
at leve op til idealkriteriet om at der findes positive evalueringer.
Det er dog uden tvivl CCPA, der i højeste grad lever op til at have positive omtaler og evalueringer
af sine sportsaktiviteter, da det er en stor anerkendelse at internationale organisationer referer til
organisationens projekter. Selvom der også kan være tale om, at CCPA er den af NGO’erne, som
allokerer flest ressourcer til at få foretaget evalueringer, så er det jo ikke nødvendigvis en garanti
for, at evalueringerne bliver positive.
90

6.5. Opsummerende tabel med overblik over analysen
For at skabe et overblik over de forrige analyser af de tre NGO’er på baggrund af idealkriterierne
præsenteres her en simplificeret tabel. Tabellen giver mulighed for at se, hvilke NGO’er og
projekter der i høj grad bidrager til at forebygge konflikter, de steder hvor de intervenerer. Tabellen
må dog ikke opfattes som udtryk for den endelige besvarelse af problemformuleringen, men skal
blot tjene til at skabe overblik over den netop foretagede sammenlignelige analyse.
er en Endvidere vil tabellen blive brugt til at diskutere de overordnede forskelle og ligheder, der
findes mellem de forskellige NGO’er. Tabellen skal derfor betragtes som et godt afsæt til at læse
den opsummerende diskussion af analysens resultater, der følger i næste afsnit.
Til bedømmelse af i hvor høj grad GES, GAM3 og CCPA lever op til idealkriterierne, er der brugt
tegnene -, +, ++ og +++. Antallet af plusser indikerer i hvor høj grad NGO’en og projekterne i
absolut forstand lever op til idealkriterierne. Det vil sige at jo flere plusser, jo bedre lever NGO
projektet op til idealkriteriet. Tankestregen symboliserer ’ingenting’, og at der ikke findes noget
engagement eller bidrag fra NGO projektet til dette kriterium.
91

Nedenstående skema præsenterer de operationaliserede kriterier og NGO’ernes absolutte ‘score` for
hvert enkelt kriterium.
Tabel 3: Opsummerende tabel med resultatet af de tre NGO’er analyseret op imod idealkriterierne
NGO
GES–
GAM3 - Libanon CCPA – Balkan
Kriterier
Konfliktforebyggelse
Afghanistan
Unge inddrages i projektet ++ +++ ++
Fokus på det voldelige element i
konflikter
++ ++ +
Arbejder med individer som er
potentielle parter i konflikt
++ + +
Arbejder med strukturer: Individet + ++ +++
som repræsentant for sociale,
politiske eller økonomiske skillelinjer
Konfliktforebyggelse sker efter ++ +++ +++
konflikt og kan ske i både præ- og
postkonflikt fasen
DNH tilgang bruges - - -
Sportsaktiviteter
’Sport for alle’ ‘Sport for alle’ inddrages +++ +++ +++
Sporten udbredt og kendt af
lokalbefolkningen
++ ++ +++
Konkurrence og tilskuere er ikke +++ + +++
et fremtrædende element i
sportsaktiviteterne
Handlekompetence Udøverne har indflydelse, +++ + +
medbestemmelse og skal opsætte
mål og reflektere over egen indsats
Sportsaktiviteterne er +++ ++ +
Social tillid
regelmæssige og kontakt ml ung
og voksen
Slet dette mellemrum
Deltagelsesintensiteten er høj +++ ++ +
Deltagerne har kontakt med ++ ++ ++
hinanden på lige fod
Netværket er præget af diversitet,
åbenhed og kontakt på tværs af
skillelinjer og sociale skel
+ +++ +++
Demokrati Deltagerne skal være medlem af
en sportsforening
- + +
Støtte til dannelse af en forening
omkring sportsaktiviteterne
- + +
Demokratiet styrkes i kropslig
praksis.
+++ +++ +++
NGO metoder og resultater
Sportsprojektet involverer mange
og er koordineret med andre NGO
indsatser
++ ++ +++
Lokalt ejerskab af projektet - + +++
Positive evalueringer ++ ++ +++
Gennemsnit af organisationernes score ++ ++ ++
Note: Tegnene symboliserer henholdsvis: - = ”Slet ikke/ingen”; + = ”i mindre grad”; ++ = ”i en vis grad”; +++ = ”i høj
grad”.
92

6.5.1. NGO’erne og sportsprojekternes bidrag til konfliktforebyggelse
Den forrige analyse og ovenstående tabel giver et billede af, at de tre danske sportsNGO’er og deres
sportsaktiviteter på de valgte idealkriterier som et gennemsnit til en vis grad kan bidrage til
konfliktforebyggelse. Det interessante er, at det har vist sig, at NGO’erne og sportsprojekterne
bidrager på forskellig måde, da der er forskel på, hvilke af idealkriterierne de opfylder. Der er også
kriterier, som ingen af NGO’erne synes at leve op til. Endvidere har analysen også vist, at der er
dimensioner af konfliktforebyggelse, som ikke indfanges i analysen.
I forbindelse med de opstillede kriterier for konfliktopfattelse og tilgang til konflikt er opfyldelse af
idealkriterierne meget spredt og forskellig. Alle tre NGO’er har formulerede målsætninger om, at
deres sportsprojekter skal bidrage til fred eller konfliktforebyggelse. CCPA er den NGO, der
generelt bedst lever op til de opstillede idealkriterier, der omhandler konfliktforebyggelse. Alle tre
NGO’er inddrager unge i deres projekter, og især GES og GAM3 fokuserer på, at det er det
voldelige element i en konflikt, der skal forebygges. Ingen af NGO’erne lever op til kriteriet om at
bruge den konfliktsensitive tilgang DNH til at udarbejde og gennemføre sportsprojekterne. I forhold
til kriterierne om, at NGO’ernes arbejde med individerne som aktør eller individerne som
repræsentant for en struktur adskiller NGO’ernes arbejde sig fra hinanden. GESs sportsaktiviteter er
i forhold til konfliktforebyggelse i udpræget grad fokuseret omkring uddannelse af individet og i
mindre grad at arbejde med brobyggelse mellem forskellige grupper som førhen har været i voldelig
konflikt.
I forlængelse af et konfliktforebyggende arbejde med strukturer og skillelinjer kan idealkriteriet om
diversitet i netværk i forhold til social tillid ses. Analysen viser, at alle tre NGO’er i praksis arbejder
med brobyggelse mellem kønnene, idet de sørger for at inddrage både piger og drenge i deres
sportsaktiviteter. GAM3 og GES arbejder dog i langt mindre grad med brobyggelse mellem
skillelinjer mellem grupper, som tidligere har været i voldelig konflikt. GAM3 arbejder i en vis grad
med brobyggelse mellem individer i det libanesiske samfund, der repræsenterer forskellige grupper
i samfundet. Grupper, der på forskellige tidspunkter, har været i mere eller mindre voldelig konflikt
med hinanden. Ligesom CCPA målretter GAM3 ikke sin sportsundervisning og aktiviteter mod
individer og deres konflikthåndtering. CCPA lever i høj grad op til idealkriteriet, om at arbejde med
brobyggelse ved at inddrage individer på hver sin side at tidligere voldelige skillelinjer.
93

Organisationen arbejder med at bygge bro, skabe samarbejde og tillid mellem grupper i samfundet,
der før har været i direkte voldelig konflikt med hinanden, nemlig forskellige etniske grupper på
Balkan.
I forhold til de andre idealkriterier i forbindelse med social tillid, ses det at NGO’erne i rimelig høj
grad lever op til idealkriterierne. Det kan konkluderes, at GAM3s aktiviteter i nogen grad er præget
af diversitet, men især CCPAs aktiviteter lever i høj grad op til idealkriteriet om at skabe et netværk
præget af diversitet, og om at have en høj deltagelsesintensitet, da deltagerne på fodboldskolerne,
trænerne og forældrene kommer fra forskellige tidligere skillelinjer, der forårsagede konflikt.
Deltagerne i GESs aktiviteter er generelt fra den samme gruppe i samfundet, og selvom GESs af og
til skaber turneringer, der kan betegnes som brobyggende så lever GES i mindre grad op til dette
kriterium. Deltagelsesintensiteten med inddragelse af frivillige og ofte deltagelse i sportsaktiviteten
findes især i GES aktiviteter. Deltagerne har i alle tre sportsprojekter i en vis grad kontakt med
hinanden på lige fod
I forhold til sportsaktiviteter så lever alle tre NGO’er i høj grad op til ‘Sport for alle’ kriteriet og de
valgte sportsaktiviteter er i en vis grad kendt af lokalbefolkningen, hvorimod der er en større forskel
i forhold til konkurrence. GAM3 synes at være en organisation, der i høj grad inddrager
konkurrenceelementet især til forskellige stævner og begivenheder. Dog bruger GAM3 det oftest
som en motivationsfaktor og indenfor rammerne af ‘Sport for alle’ konceptet. GAM3s brug af
konkurrence, synes ikke at have potentiale som konfliktforstærkende om end organisationen og
sportsaktiviteterne er tvetydige i forhold til dette idealkriterium. Konkurrenceelementet er kraftigt
nedtonet hos både CCPA og GES, der ikke udelader det, men i langt mindre grad bruger det som
motivationsfaktor og hovedelement i deres aktiviteter.
GES’s sportsprojekt lever i høj grad op til de opstillede idealkriterier, som indgår i kategorien
handlekompetence. GES har en pædagogisk tilgang og strategi kaldet ’Uddannelse gennem sport’,
som bruges i undervisningen af sportstrænerne. Læringsstrategien sikrer en høj grad af
medbestemmelse og indflydelse for de børn og unge som deltager i GES sportsaktiviteter. Hos
CCPA og GAM3 findes der en mindre grad af medbestemmelse og indflydelse i forbindelse med
afviklingen af sportsaktiviteterne. GAM3 og CCPA arbejder med feedback i slutningen af øvelserne
men ikke med aktiv inddragelse af deltagerne under sportsaktiviteterne.
94

Der er stor forskel på, om udøverne (og unge trænere) har mulighed for regelmæssig deltagelse i
sportsaktiviteterne, dog er den hos CCPA især begrænset da deltagelse i fodboldskolen og andre
relaterede aktiviteter ikke sker særlig ofte. GAM3 tilbyder ugentlig træning igennem
forårsmånederne, mens GES tilbyder ugentlig træning for børn og unge i løbet af hele året. Det er
svært at analysere på kontakten mellem unge og voksne, men den kan oftest foregå, når der foregår
aktiviteter. GES aktiviteterne giver dermed gode muligheder for psykosociale fordele. Det kan
konkluderes at GAM3 og CCPA ikke i samme grad som GES lever op til de opstillede
idealkomponenter, der findes for handlekompetence.
Ingen af de tre NGO’er kan opfylde idealkriteriet om at bidrage til skabelsen af demokrati, om end
deres opfyldelse af ‘Sport for alle’ kriteriet gør, at de bidrager til demokratidannelse via det
kropslige demokrati. Dermed bliver de unge deltagere i sportsaktiviteterne ikke opdraget
demokratisk igennem et foreningsliv, da de ikke skal være medlem af nogen forening for at være
med i sportsaktiviteten. Dog støtter NGO’erne indirekte sportsforeninger og civil samfundets
foreningsliv ved at have som mål, at de børn og unge som deltager i deres sportsprojekter bliver
motiveret for at deltage i de lokale sportsforeninger. Derfor henvender især CCPA og GAM3 sig til
børn og unge, som ikke allerede deltager i etablerede fritidstilbud. Herudover støtter alle tre
sportsNGO’er indirekte op om den liberale fred der er et vigtigt element i det nuværende
udviklingsparadigme. Hovedmålet med NGO’ernes sportsprojekter er dermed også på at skabe
demokrati og formidle demokratiske værdier.
Alle tre organisationer lever forholdsvist op til idealkriterierne omkring NGO metoder og resultater.
Dog er CCPA den NGO der har formået at sikrer den største grad af lokalt ejerskab. Endvidere er
CCPA international kendt og rost for sine projekter og positive evalueringer. De tre sportsprojekter
når ud til mange deltagere og er generelt også godt koordineret med andre NGO indsatser.
På trods af mangfoldighed og en ikke ensartet indsats i NGO’ernes bidrag til konfliktforebyggelse,
så viser foregående analyse og diskussion at de nuværende sportsprojekter organiseret både af GES,
CCPA og GAM3s med deres konfliktopfattelse og intervention som NGO overordnet set kan
betegnes som at kunne bidrage til at forebygge voldelige konflikter i en vis grad. Dog er de
opstillede idealkriterier ikke er udtømmende for hvordan og hvornår et projekt er
95

konfliktforebyggende, da der kan være dimensioner af sportsprojekter og konfliktforebyggelse som
ikke indfanges i analysen. Analysens resultater kan give en idé og et billede af, på hvilken måde og
i hvilken teoretiske forstand projekterne kan siges at bidrage til konfliktforebyggelse.
96

7. Konklusion og perspektivering
Dette kapitel vil afrunde specialet ved at opsummere specialets væsentligste resultater.
Konklusionen vil besvare problemformuleringen og præsentere perspektiverende overvejelser om,
hvordan resultaterne og rammerne for dem kan videreudvikles. Endvidere give et bud på, hvordan
resultaterne kan omsættes til praksis i form af politikanbefalinger til NGO’er, der arbejder i feltet.
7.1. Sammenfatning af specialets bidrag og resultater
Det overordnede formål med dette speciale har været at undersøge NGO sportsprojekters relevans i
forhold til at forebygge voldelige konflikter i post konflikt samfund. Specialet tager udgangspunkt i
at NGO projekter kan støtte civilsamfundet, og da sport er populær og motiverende især overfor
unge, er det specielt interessant at se på sportsprojekters muligheder for at bidrage til at forebygge
konflikter. Den første del af specialet går derfor ud på, at diskutere emnerne; konfliktforebyggelse,
NGO arbejde, og ‘Sport for alle’ konceptet for at finde ud af hvilke idealkriterier der kan formuleres
til brug for organiseringen af NGO sportsprojekter, der gerne vil bidrage til konfliktforebyggelse.
Anden del af specialet undersøger i hvor høj grad de tre største danske sportsNGO’er bidrager til
konfliktforebyggelse ved at analysere de tre organisationer og deres sportsprojekter i forhold til de
netop opstillede idealkriterier på området. Her følger en opsummering af de vigtigste pointer i
specialet i koncentreret form.
Indledningsvist bliver der argumenteret for, at det i forbindelse med konfliktforebyggende projekter
er interessant at se nærmere på sportens mulighed for at medvirke til social udvikling og
sammenhæng både for aktører og struktur i civilsamfundet. Da der især i en præ- og postkonflikt
situation er mangel på tillid i samfundet inddrages Putnams begreb om social tillid og brobyggelse
som et vigtigt element, der kan modvirke voldelige konflikter. Herudover inddrages sports
mulighed for at skabe demokrati samt sportens mulighed for at give individet handlekompetence.
Kapitel 2 fastslår, at forebyggelse af voldelige konflikter er et centralt internationalt emne, og at
opnå den liberale fred kan ses som værende det implicitte formål med at forebygge konflikter. Det
konkluderes også, at ungdommen er en vigtig faktor i det konfliktforebyggende arbejde. Med
udgangspunkt i Ackermans og Aggestams definitioner og afklaringer af begrebet
konfliktforebyggelse fastslås det, at det er centralt at fokusere på at undgå voldelig konflikt, der
allerede har foregået på et tidligere tidspunkt i samfundet. Der bliver i kapitel 2 endvidere
97

argumenteret for, at de strukturer, der arbejdes med i konfliktforebyggelse kan forstås som i dette
tilfælde sociale skillelinjer i form af forskellige grupperinger, der deler og skiller civilsamfundet ad.
Konfliktforebyggelse kan altså foregå både i præ- og postkonfliktfasen, hvor konflikten eskalerer
eller deeskalerer. I praksis til udførslen af indsatser og projekter med et konfliktforebyggende sigte
kan ’DNH’ tilgangen og metode være behjælpelig og konstruktiv.
I kapitel 3 undersøges relationen mellem sport og fred, der siden OL’s start har været et koncept. I
dag repræsenterer konceptet ‘Sport for alle’, mulighederne for at skabe social og menneskelig
udvikling gennem sport. Fysisk aktivitet som bidrager til social interaktion og organiseres efter
konceptet ‘Sport for alle’ har en mulighed for at bidrage til at forebygge konflikter, såfremt at
konkurrence og tilskuere ikke spiller en stor rolle. Sport anses som et universelt koncept og mange
sportsgrene er udbredt over hele verden dog skal sporten, som anvendes som socialt instrument,
være kendt af lokalbefolkningen.
Kapitel 4 beskriver, at der findes mulighed for at give unge handlekompetence igennem sport.
Deltagelse i sport kan give unge følelse af kontrol over deres egen situation ved at give dem
personlige og sociale redskaber, der vil være til gavn til at kunne håndtere konflikter uden vold. Her
er det et kriterium, at udøverne gives en høj grad af indflydelse og stor grad af medbestemmelse
over den sport de deltager i. Endvidere kan kontakt mellem unge og voksne samt regelmæssighed i
aktiviteterne styrke den unges psykosociale kompetencer, hvilket styrker udgangspunktet for at
kunne skabe handlekompetence hos individet.
Putnams teori giver civilsamfundets og netværksdannelsen mulighed for at skabe social tillid.
Egenskaber der er vigtige i post-konflikt samfund. Denne netværksdannelse skal for at være optimal
for dannelsen af social tillid ske efter principper om brobyggelse. For at skabe brobyggelse skal der
være en stor diversitet blandt deltagerne i netværket, netværket skal være horisontal, og kontakten
skal foregå på en ligeværdig måde.
Herefter præsenteres argumenterne om, at dannelsen af sportsforeninger kan tjene som en
demokratisk skole for sportsmedlemmerne, der herigennem lærer om demokratiske værdier og
normer. Endvidere findes der et demokratisk element i konceptet ‘Sport for alle’. Eichberg viser
med teorien om ’Kropsligt demokrati’ at populær sport, hvor deltagerne anerkender hinanden og
98

alle er vindere, kan fungere som en kropslig form for demokrati. ’Sport for alle’ fastslås som en
kropslig praksis, der bidrager til demokratisk forståelse.
I kapitel 5 bliver mulighederne og begrænsningerne for NGO indsatser opridset. Metoderne der
oftest bruges for NGO’er er en deltagende tilgang, hvor de lokale folk, man gerne vil arbejde med,
bliver inddraget i processen omkring tilblivelsen og udformningen af projektet. I forlængelse heraf
er det vigtig at sikre lokalt ejerskab af projektet, der dermed får større chance for succes.
Kapitel 2, 3, 4 og 5’s diskussion af emnerne konfliktforebyggelse, NGO intervention og sports
mulighed for at skabe handlekompetence, social tillid og demokrati i et civilsamfund mundede ud i
formuleringen af tyve idealkriterier der bliver præsenteret i starten af kapitel 6. Dermed blev også
første del af problemformuleringen besvaret i forhold til, hvilke centrale kriterier der er vigtige for
sportsprojekter at arbejde med og efter for at kunne bidrage til konfliktforebyggelse. Opstillingen af
idealkriterierne tjener også som analyseramme for en sammenligning af de tre største danske
sportsNGO’er og deres sportsprojekter. De opstillede idealkriterier er ikke udtømmende for,
hvornår et projekt er konfliktforebyggende. Det kan blot give en idé og et billede af, under hvilke
omstændigheder sportsprojekterne har størst mulighed for at bidrage til konfliktforebyggelse.
De tre danske NGO’er CCPA, GES og GAM3 bliver analyseret i forhold til idealkriterierne
igennem kapitel 6. Det viser sig, at de bidrager på hver deres måde, da der er forskel på, hvilke af
idealkriterierne de opfylder. Der er også få kriterier, som ingen af NGO’erne lever op til.
I forbindelse med de opstillede kriterier for konfliktopfattelse og tilgang til konflikt er opfyldelse af
idealkriterierne meget spredt og forskellig. I høj grad CCPA og til en vis grad GAM3 arbejder med
skillelinjer fra tidligere konflikter med individerne som repræsentant for hver deres gruppe. GES’s
sportsaktiviteter er i forhold til konfliktforebyggelse i udpræget grad fokuseret omkring arbejde med
individet og i mindre grad at arbejde med brobyggelse mellem forskellige grupper som førhen har
været i voldelig konflikt. Ingen af NGO’erne lever op til kriteriet om at bruge en DNH tilgang
Analysen viser at alle tre NGO’er i praksis i rimelig høj grad lever op til idealkriterierne i forhold til
social tillid. GES’s sportsaktiviteter blander sjældent børn og unge med forskellig baggrund men
pga. aktiviteternes regelmæssighed så opfylder organisationen til en vis grad kriterierne for at kunne
skabe social tillid. Derimod er CCPA og GAM3s aktiviteter, især CCPA i højere grad brobyggende,
99

da der generelt til sportsaktiviteterne sørges for at blande unge med forskellig baggrund. Dermed
skabes der en høj grad af diversitet i sportsaktiviteten. Ligesom CCPA målretter GAM3 ikke sin
sportsundervisning og aktiviteter mod med individet og dennes konflikthåndtering Deltagerne har i
alle sportsprojekter i en vis grad kontakt med hinanden på lige fod, hvilket bidrager til, at der kan
skabes social tillid mellem deltagerne i sportsaktiviteterne.
GAM3 inddrager konkurrenceelementet mere end de to andre NGO’er. Alligevel kan alle tre
NGO’er betegnes som at leve op til ‘Sport for alle’ kriteriet der findes i kategorien sportsaktiviteter.
De valgte sportsaktiviteter i alle projekter er til en vis grad kendte af udøverne, hvorimod der er en
større forskel i forhold til konkurrence.
I forbindelse med de opstillede kriterier for handlekompetence, synes GES at sikre en høj grad af
medbestemmelse og indflydelse for deltagerne og psykosociale fordele. Både GAM3 og CCPA
lever ikke som GES op til disse idealkomponenter om handlekompetence og psykosociale fordele,
selvom der hos disse to organisationer også er en mindre grad af medbestemmelse og indflydelse
tilstede i forbindelse med tilrettelægningen af træningen og udførslen af aktiviteterne.
Ingen af de tre NGO’er kan opfylde idealkriteriet om at bidrage til skabelsen af demokrati, om end
deres opfyldelse af ‘Sport for alle’ kriteriet gør, at de bidrager til demokratidannelse via det
kropslige demokrati. Dog støtter CCPA og GAM3 indirekte sportsforeninger og civil samfundets
foreningsliv ved at have som mål, at de børn og unge som deltager i deres sportsprojekter bliver
motiveret for at deltage i de lokale sportsforeninger.
Alle tre organisationer lever forholdsvist op til idealkriterierne omkring NGO metoder og resultater.
CCPA formår at skabe et stort lokalt ejerskab af sine sportsprojekter. De tre NGO’er lever fint op til
kriteriet om positive evalueringer og især CCPA får international ros for sine sportsprojekter. De tre
sportsprojekter når ud til mange deltagere.
På trods af mangfoldighed og en ikke ensartet indsats i NGO’ernes bidrag til konfliktforebyggelse,
så viser foregående analyse og diskussion, at de nuværende sportsprojekter organiseret både af
GES, CCPA og GAM3s kan bidrage til at forebygge voldelige konflikter i en vis grad i forhold til
de opstillede idealkriterier. Idealkriterierne giver ikke et udtømmende billede af, hvad der skal til
100

for at skabe konfliktforebyggende projekter, men de repræsenterer væsentlige elementer for
området.
7.2. Spørgsmålet om tilstrækkelige og nødvendige kriterier
Specialets resultater er nye og tiltrængte til brug for at dokumentere NGO’ernes arbejde på området.
Specialet viser, hvilke kriterier der skal opfyldes for at sportsprojekter har en chance for at kunne
bidrage til konfliktforebyggelse. Der er stadig interessante elementer i forbindelse med
idealkriterierne, der er relevant at undersøge nærmere.
På baggrund af specialets resultater anbefales den videre forskning på området, at undersøge om de
opstillede idealkriterier er tilstrækkelige for sportsprojekter at leve op til for at bidrage til
konfliktforebyggelse. Det antydes i specialet, at idealkriterierne ikke er tilstrækkelige, uden at der
dog opstilles bud på hvilke andre kriterier og emner der med fordel kunne inddrages. Den
fremtidige forskning har derfor til opgave at finde ud af, hvilke andre kriterier der eksisterer i
forhold til at sportsprojekter kan skabe konfliktforebyggelse, hvilket er en stor og kompleks opgave.
Eksempelvis er det interessant at afprøve om kriteriernes formuleringer og indhold varierer eller
ændrer sig alt efter hvilken type civil samfund sportsprojekterne implementeres i. Herudover ville
det være interessant at arbejde med, hvordan de forskellige idealkriterier kunne vægtes i forhold til
hinanden, og undersøge om nogle af kriterierne forudsætter hinanden, da eksempelvis NGO’ernes
metoder såsom lokalt ejerskab kan være en komponent, der har forholdsvis større betydning end
andre kriterier, og er afgørende for om de andre komponenter fungerer.
Det er også relevant, at undersøge om de opstillede idealkriterier alle er nødvendige at opfylde i
forhold til at kunne bidrage til konfliktforebyggelse. Det er sandsynligt at sportsprojekter der
udelukkende opfylder kriterierne i forbindelse med social tillid, godt kan bidrage til
konfliktforebyggelse alligevel.
7.3. Politik anbefalinger
En af NGO’ernes store udfordringer blev indledningsvist fastslået til at være bedre dokumentation
projekters effekt og virkning, også i forhold til NGO sportsprojekters bidrag til at forebygge
voldelige konflikter. Sportsprojekter til gavn for civilbefolkningen bør undersøges og dokumenteres
bedre for at kunne udvide og forbedre allerede eksisterende projekter samt skabe nye, hvilket er
101

åde stater og NGO’ers fælles ansvar. Det er derfor vigtigt, at der bliver allokeret ressourcer til
evalueringer, og at arbejdet med udvikling af både metoder og projektindhold af sportsprojekterne
varer ved.
På baggrund af resultaterne fra dette speciale er det oplagt at forsøge at inddrage nogle af
idealkriterierne i de nuværende evalueringsmetoder som indikatorer for, hvornår der skabes
konfliktforebyggelse. Dermed kan dokumentationen af projekterne forbedres på kort sigt.
Eksempelvis kan sportsprojekterne forsøge at udvide deres evalueringer og indhente yderligere
information i forhold til social tillid og om sportsprojekterne bidrager til at de deltagende har
kontakt også efter at aktiviteten er omme. Endvidere kan organisationerne evaluere og undersøge
den brugte pædagogik i forhold til at sikre skabelse af handlekompetence fra læringssituationerne.
Opfyldelse af idealkriterierne kan ikke alene forhindre voldelige konflikter i at opstå og eskalere.
Meget tyder på at civilsamfundet og dens aktører har en vigtig rolle at spille og rollen må tages
alvorligt.
7.4. Afslutning
Eftersom konfliktforebyggelse i højere grad kommer på den internationale dagsorden er det
nødvendigt med større opmærksomhed på området. Ambitionen med dette speciale har været at
bidrage med viden om det eksisterende arbejde danske sportsNGO’er udfører i forhold til at finde
ud af, om sportsprojekterne har relevans for at forebygge konflikter. På baggrund af formulerede
idealkriterier på en række forskellige områder, er det blevet bevist at de nuværende sportsprojekter i
en vis grad kan siges at bidrage til konfliktforebyggelse.
102

Litteraturliste
Ackermann, Alice (2003) The Idea and Practice of Conflict Resolution Journal of Peace Reseach,
Vol 40, No 3, may 2003, pp. 339-347
Aggestam, Karin (2003) Conflict Prevention: Old wine in new bottles, Oliver Richmond, Mitigating
Conflict, London: FRANK CASS PUBLISHERS
Anderson, Mary (1999) Do no harm, Colorado, USA: Lyenne Rienner Publishers
Barnes, Catherina (2005) Weawing the net i People Building Peace red. af Tongeren van, Paul og
Brenk, Malin og Hellema, Marte og Verhoeven, Juliette. USA: Lyenne Rienner Publishers
Benoit, K (1996) Democracies really are more pacific i Journal of conflict resolution, Vol. 40, No.
4. (Dec., 1996), pp. 636-657
Brenk, Malin Van De Veen (2005) No development without peace, no peace without development i
People Building Peace PBP, red. af Tongeren van, Paul og Brenk, Malin og Hellema, Marte og
Verhoeven, Juliette. London: Lyenne Rienner Publisher
CCPA (2007) Sustainability Report 2006 Open Fun Football Schools Programme Balkan – Trans
Caucasus – Middle East. Bagsværd: Stormtryk
CCPA (2008) Report on activities 2007 in Balkan – Trans Caucasus – Middle East
CDA Collaborative Learning Projects (2004) The Do No Harm Handbook (The Framework for
Analyzing the Impact of Assistance on Conflict. USA, CDA
Clement, Kevin (2002) The State of the Art of Conflict Transformation i Searching for Peace in
Europe and Eurasia, red. af Tongeren van Paul, Veen, Hans Van de og Verhoven Juliette
(2002). England: Lyenne Rienner Publishers.
Coalter, Fred og Auweele, Yves Vanden (2006) No more trips for football stars Supporter,
november 2006, Amsterdam: NCDO Publication
Cold, Julie Christine & Petersen, Katrine Stenild (2006) Anerkendelse gennem streetbasket – om
anerkendelse af etniske minoritetsdrenge i socialt udsatte boligområder gennem
streetbasketprojektet GAM3 Speciale fra Socialvidenskab, Institut for Samfundsvidenskab og
Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter og Sociologisk Institut, Københavns Universitet
DANIDA (2000) ´Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene – herunder
samarbejdet med de danske NGO´er. Danmark: Udenrigsministeriet
Dinesen, Peter (2007) Social tillid, civilsamfund og institutioner. Speciale ved Institut for
Statskundskab Århus
DJØF (2008) Fodbold og forsoning DJØF Nr.4, 2008
103

Eichberg, Henning (2004a) The People of Democracy. Understanding Self-determination on the
Basis of Body and Movement. Forlaget Klim Århus
Eichberg, Henning (2004b) Bodily Democracy – Meeting the ´Other` in Sport for all. Special
lecture for the World Congress on Sport for all, København, May, www.cisc.sdu.dk
Eichberg, Henning (2007) From sport export to politics of recognition: Experiences from the
cooperation between Denmark and Tanzania. A paper for the international seminar “ Sport,
Poverty & Africa” at University of Stirling, May.
Edwards, Michael & Hulme, David (1997) NGO´s, states and Donors – To close for comfort?
London, Macmillan
Eppright, Thomas D. (2004) Sport Psychiatry in Childhood and Adolscence Child Psychiatry and
Human Development Vol.28, No.2, 1997 pp.71-88 Springer Netherlands
Folke, Steen (2000) Virker NGO-bistanden? Impactstudier, metoder og resultater Den ny verden,
November, Skive: Handy-Print A/S
GAM3 – Urban Street Basketball Challenge (2007a) Strategy for the Middle East Street Basketball
Project 2008-2009
GAM3 (2007b) Evaluation of Arabian Street Basketball Projcet in Egypt and Libanon 2007
GAM3 (2008) Basketball Compendium
GlobalEduSport (GES) DGI Copenhagen (2005) Education through Sport in Afghanistan.
Evaluering
GlobalEduSport (GES) (2007a) Der vokser ikke demokrati ud af geværløb Operation Dagsværk
projektforslag, oktober, 2007
GlobalEduSport (GES) (2007b) Statusrapport, Minipuljen bilag 14, Projektrådgivningen
Halling, Anders og Fibæk Laursen, Per (1999) Boldspilsundervisning Odense: Odense
Universitetsforlag. Fra kompendium Idrætshistorie 2005. Red: Jan Kahr Sørensen, Center for
Idræt, Aarhus Universitet.
Hastie, Peter A. Og Buchanan, Alice M. (2000) Teaching Responsibility Through Sport Education:
Prospects of a Coalition ´Research Quarterly for Exercise and Sport Vol. 71 No.1, marts 2000
Haugbølle Hostrup, Rikke (2007) Idræt som demokratifremmer? Mellemøst Information, Vol. 24,
nr. 4, 2007
Hegedahl, Paul og Rosenmeier, Sara Lea red. (2007) Social kapital som teori og praksis
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
104

Ibsen, Bjarne og Ottesen, Laila (2001) Idræt, livsform og social kapital Ove Korsgaard, Bo Madsen
Vestergaard, Niels Kayser Nielsen (red.) Idræt, krop og demokrati, København: Gads forlag
Lüschen Gunther (1982) Sport, Conflict and Conflict Resolution International Social Science
Journal Vol.34, No.2 pp.185
Mikkelsen, Britha (2005) Methods for development work and research. A new guide for
practitioners. Saga Publications, London: Saga Publications
Mûller, Sanne IBIS (2007) Education in Emergencies Oplæg om IBIS´s Uddannelsesprogram i
Sierra Leone på Peter Sabro Seminariet, Århus d.12.12.08
Organisation for Economic Development and Co-operation (OECD) (2001) The DAC Guidelines –
Helping Prevent Violent Conflict
Organisation for Security and Co-operation (OSCE) (2005) Conflict, Conflict Prevention, Conflict
Management and Beyond
Putnam, Robert D. with Robert Leonardi & Raffaella Y. Nanetti (1993). Making Democracy Work -
Civic Traditions in Modern Italy, Princeton, NJ: Princeton University Press.
Putnam, Robert D. (2000). Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community. New
York: Simon & Schuster.
Richmond, P, Oliver (2005) The transformation of peace London: Palgrave Macmillan
.
Sport for Development and Peace International Working Group (SDP IWG ) (2007) Literature
reviews on sport for development and peace Secretariat, Toronto, Canada ,University of
Toronto Faculty of Physical Education and Health
Svendsen, Gunnar Lind Haase (2007) Hvordan får vi social kapital ´trojkaen` til at køre? – Om
måling af brobyggende og afgrænsende social kapital i Hegedahl, Paul og Rosenmeier, Sara
Lea (red.) Social kapital som teori og praksis, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
Tongeren, Paul Van (2005) Key Messages and Essential Findings i People Building Peace PBP,
red. af Tongeren van, Paul og Brenk, Malin og Hellema, Marte og Verhoeven, Juliette. London:
Lyenne Rienner Publisher
Tongeren van Paul, Veen, Hans Van de og Verhoven Juliette (2002) Searching for Peace in Europe
and Eurasia. England: Lyenne Rienner Publishers.
United Nations (UN) (2003) Sport for development and Peace: Towards achieving the Millennium
Development Goals”. Report from Inter-Agency Task Force on Sport for Development and
Peace
United Nations Development Programme (UNDP) (2006) Youth and violent conflict: Society and
development in crisis?
105

Internetartikler og hjemmesider
Human Development Index (HDI) (2008) Afghanistan
http://www.mindfully.org/Reform/2005/Afghanistan-Human-Development21feb05.htm hentet d.
29.juni)
Levinsen, Anders (2000) Open Fun Football Schools - A tool for peace in the Balkans, Play the
Game:(http://www.playthegame.org/Knowledge%20Bank/Articles/Open%20Fun%20Football%
20Schools%20_%20A%20Tool%20for%20Peace%20in%20the%20Balkans.aspx, downloaded
den 29. juni 2008)
Udenrigsministeriet (2008a): Lande og regioner; Balkan
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/LandeOgRegioner/Europa/VestligeBalkan/Baggrun
d/OploesningenAfJugoslavienOgKrigen199195/
Udenrigsministeriet (2008b) Libanon landefakta
(http://www.um.dk/da/menu/omos/organisation/ambassadermv/asien/libanon.htm, downloaded
den 29. juni 2008)
Udenrigsministeriet (2008c) Afghanistan landefakta
(http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaAsien/Afghanistan.htm,
downloaded den 29. juni 2008)
UN (2005) International Year of Sport and Physical Educaion (www.un.org/sport2005),
downloaded den 29.juni 2008)
Vincenti, Gordon (2008) Empowerment i socialt arbejde
http://www.bu-net.dk/files/filer/BUnet/boerns_unges_deltagelse/empowerment.doc
Schwery, Rolf (2003) The potential of sport for development and peace Swiss Academy for
Development (SAD). Bulletin no. 39 (www.iscsspe.org), downloaded den 29. juni 2008)
www.ccpa.dk
www.gam3.dk
www.ges.dk
Interviews
Af hensyn til interviewpersonernes anonymitet er interviewpersonerne betegnet med et bogstav
efter betegnelsen Interview Person (IP). Interviewoptagelserne og transkriberinger kan rekvireres
ved at kontakte forfatteren.
106

Der er gennemført følgende interviews:
CCPA:
Fredag den 28. september 2007: Interview med IPL og IPB
Mandag den 5.maj 2008: Interview med IPB og IPH
GAM3:
Torsdag den 27. september 2007 og fredag den16.maj 2008: Interview med IPA
GES:
Tirsdag den 15. april 2008 og onsdag den 14.maj 2008: Interview med IPM
107