Burma i skole

Recommendations

Info

Vi bliver forfulgt i vores eget land Det er næsten 100 år siden, at karenerne, der er en af de største minoritetsgrupper i Burma, første gang forsøgte at etablere en selvstændig stat på grænsen til Thailand. Karenfolket har boet i grænselandet mellem de to lande længe før der overhovedet var en formel grænse. I regnskovene i Nord- Thailand lever karenerne stadig og på den anden side af floden, der udgør grænsen til Burma ligger et område, der hedder Karenstaten. I den nordlige del af Karenstaten har befolkningen formået at bevare en form for selvstyre, på trods af det burmesiske militærregime, der har holdt det burmesiske BANGLADESH At karenerne har haft en form for selvstyre i Burma i næsten 100 år, er ikke det samme, som de selv kan bestemme. De burmesiske regime holder Karenstaten i stramme tøjle og patruljerer jævnligt i området langs grænsen til Thailand, hvor de uden tøven brænder landsbyer ned og fordriver karenerne fra deres hjem folk i et jerngreb siden militærkuppet i snart 50 år. Burmesiske flygtninge I dag lever der over 3 mio. karenere i Karenstaten. Ud af de godt 47. mio. burmesere udgør karenerne et mindretal. På den anden side af grænsen, i Thailand, bor omkring 125.000 burmesiske flygtninge i midlertidige lejre. Derudover er der ca. 2 millioner illegale migrantarbejdere fra Burma i Thailand. Karenerne er flygtet fra de burmesiske militær, der jævnligt angriber og brænder landsbyer ned i Karenstaten. De Haka CHIN Sittwe MAGWE ARAKAN IRRAWADDY SAGAING Bassein MANDALAY Magwe Sagaing Tougoo PEGU RANGOON Myitkyina Mandalay Pegu Rangoon Andamanhavet SHAN KARENNI KAREN MON Lashio Taunhhyi Thaton Loikaw Pa’an Moulmein Tavoy Kengtung TENASSERIM Mergui KINA THAILAND LAOS
Vi bliver forfulgt i vores eget land (fortsat fra forrige side). første lejre i Thailand blev etableret for 30 år siden, og de karener, der krydser grænsen til Thailand lever uden formelle identifikationspapirer, som giver dem mulighed for at arbejde og bo uden for lejrene i Thailand, eller som giver dem mulighed for at vende tilbage til Burma. Derudover lever karenerne også i regnskovene op mod grænsen til Burma, hvor de fleste lever af rotationslandbrug, hvor de fælder et stykke skov og dyrker afgrøder, imens de tidligere års marker ligger brak og vokser til med skov igen. Børnene er vokset op med diktatur De børn, der bor i Karenstaten, er vokset op under militærstyret. De fleste familier er bønder, og de lever en nøjsom tilværelse i små landsbyer, der ligger spredt ud over selvstyreområdet. Det er de færreste familier, der har adgang til elektricitet og rindende vand. De lever i bambushytter med et interimistisk køkken, hvor maden laves over bål. Hytterne er simpelt indrettet med få møbler og senge, der består af flettede måtter, der hver aften rulles ud på gulvet, så mænd og kvinder kan sove hver for sig. Skolerne er fattige Skolerne i Karenstaten har lige som i resten af Burma i mange år været nedprioriteret. Det burmesiske styre bruger kun en forsvindende lille del af sit nationale budget på uddannelse, og i Karenstaten har uddannelsessystemet været yderligere udsultet, fordi selvstyrets eget undervisningsministerium kun har meget få ressourcer til rådighed. Det har betydet, at lærernes løn har været meget lav, hvis de har fået nogen overhovedet, og derfor har der været stor udskiftning blandt lærerne, som ofte har været nødt til at finde sig et alternativt arbejde for at få en indkomst og forsørge familien. Læs mere om Burmas historie
Page 1 and 2: Burma i skole Burmesiske unge drøm
Page 3 and 4: Lær Burmas unge at kende I sommere
Page 5: På shoppetur på markedet i Mae Sa
Page 9 and 10: Det grinede vi meget af den sommer
Page 11: Aktiviteter Inviter til burmesisk b

Burma i skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?