Blad nr. 4 - Dansk Fritidsfiskerforbund

Intet er umuligt for en viking
Efter en uges tid med kraftig blæst – der
var vindstød af stormstyrke – i begyndelsen
af august var det blevet muligt at komme
med Helge ud at fiske fra Skaven Havn
i Ringkøbing Fjord. Forinden fik vi kaffe
hjemme privat og så billeder fra Helges
anden store interesse: Vikinger. Fjordens
sydligste havn, Bork, er kendt som vikingeby.
Her er Helge altid synlig med sit lange
vikinge-fuldskæg, når der foregår noget.
Han tager også til vikingetræf andre
steder i landet og sælger fx røgede helt.
Overskuddet går til velgørende formål, til
spejderne eller til udsætning af fisk.
Så fandt han knivene frem, en tredje
aktivitet, der også lugter af fisk og vikinger:
knivmageri. Det foregår om vinteren
og omfatter foruden fremstilling af
skæftet også smedning af bladet. For det
fjerde sejler han skolebørn ud på fjorden,
hvor de får lov til at røgte garn, pille fisk
ud, flå dem og spise dem. Det foregår fra
Naturskolen i Bork. Nu bliver det kun til en
gang om ugen. Før i tiden var lejrskolen
dér mere besøgt. Og som gammel militærmand
er det ikke noget problem for Helge
at styre ungerne. De adlyder kommandoerne:
”Enkelt-kolonne, fremad!” og ”Se
lige ud! Ingen svingning til venstre!”, når
de passerer købmanden på vej til havnen,
hvor der ligger en til formålet godkendt
jolle. Med al den aktivitet som pensionist
var der mere tid til fiskeri, da han gik på
arbejde!
Historien med skolen kom frem, da Helge
viste os postkort lavet af børnene selv
af tørrede skrubbeskind og sendt gennem
postvæsenet. På den ene side adresse
og stemplet frimærke og på den anden
side tekster som: ”Tak for en fin tur på
fjorden.” Endelig var der også malerierne
af deres nylig afdøde lokale kunstmaler,
Kai Husum, som havde hørt til blandt
fiskerne i Skaven. Det smertefulde ved at
have et stort hus fyldt med minder er at
skulle forlade det. Alderen og helbredet
er begyndt at trykke ham og konen, så de
havde besluttet at flytte til noget mindre i
selve Ringkøbing, men selvfølgelig tæt på
havnen. ”Og hvad skal der så blive af alle
tingene?!”
Det stod ret hurtigt klart, at Helge også
blander sig i politik, i hvert fald når
det drejer sig om naturen og miljøet
i fjorden. En nok lidt udsigtsløs sag –
ifølge konen – som han havde kastet sig
over, var igen at få tilladelse til at sejle op
i Skjern Å med motorbåd, ligesom han
havde gjort med sin far så langt tilbage,
han kan huske. ”Umuligt? Der er ikke noget,
der er umuligt!”
Om selve vandmiljøet i fjorden har Helge
også en mening. Her er det slusen i Hvide
Sande, der bestemmer saltindholdet i fjorden.
Nogle vil have en lav saltholdighed,
andre en stor. Det er sådan, at ferskvandsplanter
går ud ved promiller over 10, og
saltvandsplanter kræver mindst 13. De sidste
par år har man ladet saltholdigheden
svinge fra 6-7 og op til 15-16 med det resultat,
at ingen planter overhovedet kan
gro i fjorden. Så det skal han have gjort noget
ved. En anden ting, der irriterer fritidsfiskerne,
er, at når der endelig er mange
skrubber, så rygtes det hurtigt til erhvervsfiskerne,
som så kommer med op til 10
joller, hver med 100-150 garn ad gangen,
og rydder fjorden. I en kort periode er der
mange penge at hente, også fordi skrubber
fra Ringkøbing Fjord er af en så god
kvalitet, at de indbringer 2-4 % mere på
auktionen. Hvordan vil Helge så løse denne
interessekonflikt? Jo, simpelthen: ”Ingen
erhvervsfiskeri på fjorden! Fjorden må kun
bruges til rekreative formål!” At få det
igennem kræver absolut en stædig viking.
Nå, men vi skulle jo have sat garn. Først
skulle vi ud gennem renden. På grund af
det lave vand – største dybde er 5 meter –
har alle 10 havne ved fjorden en lang sejlrende,
som man absolut skal følge for ikke
at gå på grund. Ved Stauning, hvor Helge
i øvrigt også har en båd liggende, er renden
3 km! Vi sejlede lidt sønden på, til vi
fik sommerhusstien som landkending og
ekkoloddet sagde 1.80 m. Så skulle vi være
lige på skrænten. Og ligesom hos alle andre
fiskere skulle vi lige have vendt den
her: ”Hvordan er det nu? Er det 2 flag i
vest? Eller ….?”
Vi fik sat garnene lovligt og det rigtig
sted. Om morgenen var det totalt havblik,
hvilket kun sker måske 10 gange om
Den første fisk Garnene renses
Kai’s malerier Maritime postkort
året. Helge følte det helt ubehageligt: ”Så
hellere de 7-8 sekundmeter, det blæste i
går ”. På Ringkøbing Fjord giver det meterhøje
bølger. Om dette kunne han nok
blive enig med de mange windsurfere,
der drev hvileløse om på strandene. 8 skrubbere
blev det til. De skulle pilles ud og
flåes ude på fjorden, da det er forbudt at
rense garn og fisk på havneområderne. En
anden særregel er, at alle ørreder - også
regnbuer - og laks ikke må bringes i land.
Problemet er måske ikke så stort. I hele
Helges lange fiskerliv har han kun fanget
2 laks.
Turen sluttede med kaffe og rundstykker
i havnens flotte klubhus. Det fremragende
vejr havde lokket mange folk til
Skaven. Flere ville gerne købe en friskfanget
fisk og kunne selvfølgelig ikke forstå,
at det er ulovligt. Her ligger vel endnu en
”håbløs” opgave for den utrættelige. En
af de svære, Helge er godt i gang med at
løse, er den om de gamle fiskeskure. Her
havde Kai Husum boet det meste af sit liv
og gengivet det i malerier overalt på vægge,
lofter og døre. Det gav Helge lejlighed
til at fortælle om fiskeriet i gamle dage,
om Kræ Wolle, der også boede herude,
om Teglbrænderen, om Kais nummerplade,
som han selv havde malet og kørte
med i mange år, om …. Hvordan skurene
skal bevares? Spørg Helge. Han har en
plan, og dur den ikke, finder han en anden.
Tekst: Henning Andersen
Foto: Solveig Nørgård
hensol@mail.tele.dk
Klubhuset
17