Worst case scenario - esd-guide

Worst case scenario
[1]

Indhold
Problemstilling og problemformulering...side 3
Arbejdsbeskrivelse......................side 4
Indledning..............................side 5
Worst case scenario.....................side 6-7
Drivhuseffekten.........................side 8
Fotosyntese.............................side 9
Tornadoer...............................side 10
Hvordan opstår tornadoer?...............side 11-12
Andre måder Klimaet kan gå galt på......side 13
Atomkraft...............................side 14-15
Undersøgelse............................side 16
Hvad kan vi gøre bedre?.................side 17
Demokratiet.............................side 18
Emnebegrundelse.........................side 19
Konklusion..............................side 20
Skrevet af..............................side 21
Litteraturliste.........................side 22-23
[2]

Problemstilling
Hvad er worst case scenario ?
Hvad skal der til for at vi undgår det?
Hvad kan vi gøre for at undgå det?
Hvad betyder Worst case scenario?
Hvornår er den første mulige Worst case?
Hvornår vil den første worst case komme?
Hvordan vil vi mærke den i Danmark, i forhold til andre lande i Europa?
Er tornadoerne blevet mere kraftfulde og værre siden 1800 tallet?
Hvor i verden vil det få størst effekt og mindste effekt?
Problemformulering
Hvorledes kan det tænkes, at Worst case scenario kan
løses på en demokratisk og Klimavenlig måde?
[3]

Arbejdsbeskrivelse
Vores store formål er, at lærer mere om dette emne, men samtidig også
høre hvad folk tænker om emnet.
Vi vil finde ud af, hvad man kan gøre for at det ikke sker, og hvordan man
kan forberede sig på det, hvis det sker. I vores gruppe har vi valgt ʼʼWorst
case scenarioʼʼ, fordi at vi gerne vil vide mere om hvor slemt det kan gå til,
og hvor meget der skal til. Fordi dette emne har stor betydning for
fremtidensklima.
Vi vil gerne finde ud af, hvilke dele af verdenen der står for skud, og hvad
der kommer til at ændre sig først, og om det fx. er temperaturen eller
nedbør. Klimaforandringer er et meget moderne emne, og derfor regner vi
med at finde det meste på nettet, og via interviews.
Vi vil gerne finde ud af hvad deadlinen er, altså hvornår vi har opbrugt vores
co 2 kvote. Vi kunne også tænke os, at finde ud af hvordan man kan
hjælpe, hvad man kan gøre som store firmaer, og som private personer.
[4]

Indledning
I denne opgave vil vi fortælle jer om, hvad Worst case egentlig går ud på.
Worst case scenario er engelsk, for det værste der kan ske, den værste scene for
klimaforandringerne. Med vores vil vi opnå at fortæller folk, hvorfor det er enormt vigtigt at
forbedre Klimaet nu.
Klima betyder at man måler noget ude i fremtiden, fx at man kigger på, hvordan miljøet er
i samfundet på længere sigt, man ser på sådan noget som hvordan solen skinner og
hvordan polerne smelter. Når man snakker om klimaet, så er der ting der sker om ca.
25-50 år.
Vi er meget interesseret i, at få at vide hvad der kunne ske, hvis det hele gik galt og
Jorden ville gå under. Så derfor har vi valgt at skrive om Worst case i denne uge, og vi vil
gøre så meget vi kan for, at få beskrevet på vores fornuftige spørgsmål. Vi vil gøre vores
yderste for at gøre et godt indtryk på, hvorfor det er at vi bliver nød til at gøre noget ved
miljøet.
[5]

Worst case scenario
Worst case scenario er engelsk for det værste der kan ske, den værste scene for
klimaforandringerne. Klimaforandringerne sker, fordi at vi sviner med CO2 og andre farlige og
skadelige gasser.
Worst case scenario er når vi tror ting ikke kan ske, og så sker tingene alligevel. Eksempelvis man
sagde det var usandsynligt, at atomkraftværket i Japan ville springe i luften. Men det spang i luften
og det gav store skader på Japan. Det betyder også, at de ting man aldrig nogensinde havde troet
der ville gå galt går galt.
Worst case scenario vil sige, at der vil komme flere kraftige vejrforandringer. Der vil kommer flere
og kraftigere skovbrande, oversvømmelser, flodbølger, vandet vil stige, der kommer mange flere
kraftfulde tornadoer. Hvis alle disse ting sker, vil det have stor betydning for vores klode. Vi kan
allerede se, at der er begyndt at komme flere tornadoer i Amerika.
Det der så sker er at atmosfæren forurenes, og solens varme ikke kan komme ud, fordi at
gasserne ligger som en hinde inde i atmosfæren. Det er vores (menneskets) skyld, fordi at vi har
bare brugt af fossile brandseler, og svinet med andre forurenende materialer.
Det er på grund af alle disse klima forandringer. Der vil komme temperaturstigninger, det vil
betyde at polarisen vil begynde at smelte, og når den smelter vil der komme mere vand, og derfor
vil vandet stige. Det er meget vigtigt man er opmærksom på dette, fordi i sidste ende kan det gå
galt.
[6]

Derfor har vi nogle der sidder, og holder øje med disse naturkatastrofer rundt omkring i verden.
Men befolkningen bliver nød til, at være med til at hjælpe med, at gøre klimaet bedre. Vi kan
stadig nå at gøre noget ved det, hvis vi snart begynder. Men der skal ikke gå flere årtier før vi
begynder, fordi så er det forsent. Man kan gøre det ved så lidt som at slukke for vandet og varmen
når man ikk bruger det, og lidt kortere bade, til at installere vindmøller og solceller i baghaven.
Vi er derfor noget til et punkt, hvor vi bliver nød til at passe på miljøet for ellers vil vi ødelægge
kloden på meget få år. Det er worst case, altså hvis vi bliver ved med at svine. Og det skal alle
hjælpe til med, lige fra private til kæmpe store milliard firmaer.
Vi mennesker bør tænke over sådanne naturkatastrofer, for det kan trods alt godt komme til at ske
i den virkelige Verden. Det er ikke bare noget man siger, men det er også noget som vi ske, hvis vi
ikke passer bedre på vores klima.
Worst case scenario er når vi tror ting ikke kan ske, og så sker tingene alligevel. Eksempelvis man
sagde det var usandsynligt, at atomkraftværket i Japan ville springe i luften. Men det spang i luften
og det gav store skader på Japan. Det betyder også, at de ting man aldrig nogensinde havde troet
der ville gå galt går galt.
[7]

Hvad gør drivhuseffekten?
Maecenas aliquam maecenas
• Lande som Afrika vil mangle vand.
Sociis mauris in integer,
a dolor netus non dui
aliquet, sagittis felis
sodales, dolor sociis
mauris, vel eu libero
cras. Interdum at. Eget
habitasse elementum est,
ipsum purus pede class.
Sodales nulla ante auctor
excepturi wisi, dolor eros
condimentum dis, sodales
lacus nunc.
Drivhuseffekten
Drivhuseffekten kan sammenlignes med et drivhus i haven, solen lyser ned på drivhuset og det optager
varmen. Samme proces er det når solens stråler trænger ind i Jordens atmosfære, problemet er bare at
den varme vi får for solen, ikke vil gå ud igen som det kredsløb vi kender det.
Hvad skyldes det?
Det nye fænomen skyldes at vi mennesker forurener Jorden for meget, og dermed kan varmen der
trænger ind i atmosfæren ikke slippe ud igen, simpelthen på grund af alt den kuldioxid der er blevet skabt
rundt om Jorden. Det meste skyldes simple ting som at for mange kører i bil i stedet for at cykle eller
bruge offentlig transport, for mange tager lange bade og for mange tænker i det hele taget ikke så meget
over det.
Modellen her visser vores problem:
Hvad vil der ske i sidste ende?
• Havene vil stige med mange meter.
• Folk må forlade deres hjem, pga. sult eller havstigninger.
• Stærkere storme.
[8]

Hvad betyder Fotosyntese?
Fotosyntese
Fotosyntese kommer af gammel græsk, hvor det betyder Det levende væsens dannelse af organisk
stof.
Hvad er fotosyntese?
Fotosyntese er den vigtigste biokemiske proces på kloden, da den renser vores luft, til ilt(O2) som vi
ikke kan leve uden. Den er grunden til at vi kan leve her på jorden.
Det er faktisk bare grønne planter der optager Kuldioxid(CO2) og bruger solens energi til at rense det til
o2(ilt) igen.
Det er også de grønne planters måde at få stof til at vokse med, uden at spise.
Hvordan fungerer Fotosyntese?
Alle grønne planter skal vokse, og da de ikke spiser noget må de jo få ”voksemateriale” et andet sted
fra.
Forstil dig et træ, og som vokse materiale optager det: sollys, vand(H2O) og Kuldioxid(CO2) = rørsukker
og ilt. Som er det planten bruger til at vokse med, det er også derfor at det er så vigtigt at planter for sol
og vand.
Og plus ellers ville de dø, men ville heller ikke kunne lave fotosyntese. Det lyder jo rigtig simpelt, hvis
man forstår det er det det sådan det også.
vand, til at fremstille ilt.
Her ser man også hvordan det optager kuldioxid, sollys og
[9]

Tornadoer er et dårligt tegn på Worst case.
Tornadoer har eksisteret så længe mennesket har levet på jorden. Der kommer flest tornadoer i det midt
vestlige USA. Der er ca. pr år i USA 1266 tornadoer. Det er vildt mange på et år.
I USA´s stater, har der været utrolig mange tornadoer den seneste tid. Denne katastrofe vidste man ville
ske allerede fredag d. 2-3-2012. Amerikanerne sendte tornadoadvarsel ud omkring eftermiddag, at de
havde fået meldinger om 78 tornadoer i syv stater. Men derudover havde der i alt, i den uge været 126
tornadoer i Amerika. Tornadoerne har dræbt 39 mennesker i alt, hvoraf de 14 døde kom fra Indiana, 3 fra
Ohio og det var spredt ud på tre stater Alabama, Ohio og Georgia. De sidste 20 var fra staten Kentucky.
Det har været nogle af de værste tornadoer USA har haft siden 1978. Dette er gået ud over de kendte
stater: Ohio, Indiana, Kentucky, Alabama og Georgia. Tornadoen har ødelagt store dele af disse stater.
Dette er meget forfærdeligt, for det er ikke første gang det er sket, og efter høj sandsynlighed, bliver det
nok heller ikke sidste gang det sker.
Her på dette billede ser i en skala for tornadoer. Her kan i så se at tornadoer opdeles i klasser. Hvor F-0
er det mindste og F-5 er det højeste. Denne F- skala kom til verdenen i USA i 2007.
Intensitet Vind m/s Længde
kilometer
Bredde meter Skade
- 0-18

Hvordan opstår en tornado?
En tornado opstår når to luftmasser kommer til at møde hinanden, det sker hvis tørt luft og koldt luft
mødes, så bliver det er utrolig stærk vind. Tornadoer kan opnå den højeste vindhastighed, den kan få en
hastighed som er helt oppe og ramme de 500 km/t, hvilket er utroligt hurtigt og stærkt. Man kan godt sige
at det er en uvejrssky, fordi når det svæver forbi, kan der også komme tordenvejr. Tordenvejr kommer
frem når den varme og kolde luft mødes.
Man kan også kalde en tornado for en hvirvels sky, en tornado er i stand til at ødelægge alt det den
kommer forbi på sin vej. Det vil sige at den vil tilintetgøre huse, biler, højhuse, virksomheder osv. Det er
meget forfærdeligt, men dette sker alt for tit i USA. Man har faktisk kaldt et område i USA for Tornado Ally,
fordi der har været så mange tornadoer i det samfund.
Der er både utrolige slemme tornadoer, og så er der nogle der ikke er så slemme. Så derfor opdeler man
tornadoerne i F-0-F5 (se højere oppe.) Tornadoerne “lever i enormt kort tid”.
Der er også “ tornadoer i Danmark, men de kommer yderst sjældent, og de er overhovedet ikke specielt
voldsomme, så man kalder dem for skybrud. Den tornado der har dræbt flest mennesker i USA, det var i
1925. For de er så minimale i forhold til dem de har i USA og omegnen.
Men det er dog ikke noget at klage over, fordi Amerika bruger tonsvis af penge på, at rydde op efter
denne katastrofe. For de ødelægger en hel masse af staterne, men det er noget naturen gør, og man har
ikke rigtig fundet ud af hvornår de kommer endnu, så det er man ved at efterforske.
[11]

Den tornado der har dræbt flest mennesker i USA, det var i 1925. Når man er inde i tornadoens øje, er
der helt stille, men hvis man ikke er inde i den, så larmer det og den smadre fuldstændigt alle ting
omkring den. Det er simpelthen ufatteligt, at sådanne ting kan ske. Det er faktisk rimeligt enestående.
Dette er hvordan tornadoerne er blevet værre siden 1970.
Som man kan se på skalaen, så er de blevet værre siden 1970. Det skyldes at temperaturen er steget,
og jo mere den stiger, jo kraftigere bliver disse tornadoer. De værste tornadoer har eksempelvis været i
USA i år 2012. Det er skrammende, men det er sandt. Tornadoerne kan og vil blive endnu værre, hvis vi
ikke gør noget ved problemet.
[12]

Vi skal stort set skal vi bare blive ved med,
at afbrænde fossile brandstoffer, og udlede
CO2, metan osv. For at forurene
atmosfæren. Så vil det hele komme af sig
selv, isen smelter, temperaturen stiger,
større regnskyld vil komme, varmere
hedebølger og tornadoer. Det er nogle af de
ting der i sidste ende vil ødelægge
planeten. Vi skal faktisk bare blive ved med,
at gøre alle disse ting, som vi gør i forvejen.
Der er flere og flere der er begyndt at tænke
på vores Klima.
Andre måder klimaet kan gå galt på.
[13]
For hvis temperaturen stiger, så kommer
der flere hedebølger, oversvømmelser, osv.
Det er rigtigt vigtigt, at den ikke stiger, fordi
hvis det sker kommer det til, at lave flere
katastrofer i verden. Det er ihvertfald meget
risikabelt, hvis isen smelter, fordi så stiger
vandet, og så kommer alle de
oversvømmelser og flodbølger. De vil
smadre huse, gadelygter, lastbiler,
motorcykler, træerne osv.

Atomkraft.
Vi ved hvor farligt atomkraft kan være, senest gik det ud over Japan. Det var tæt på den
største evakuering nogensinde, da man havde planer om at evakuere hele Tokyo pga. En
Atomkrafts eksplosion på kraftværket Fukushima.
Atomkraft er noget af det farligste på kloden. Det kan gå galt, som set så mange gange før.
Selvom chancen er meget lille, sker der alligevel ting der forudsager en atomeksplosion.
Men hvad er det så der kan gå galt? Det har vi sat os for at besvare: De fleste vil nok mene
at det, der kan gå galt på et atomkraftværk, er hvis afkølingen af atomerne stopper. Det vil
nemlig med øjeblikkelig virkning få temperaturen til at stige, og en nedsmeltning er i gang.
Det er dog ikke det, vi har været vidner til de seneste atomkraftsværk katastrofer.
Fukushima katastrofen i Japan, som i øvrigt stadig ikke er under kontrol, blev startet af et
jordskælv, der satte gang i en kæmpe flodbølge, som kraftværket ikke var bygget til at kunne
modstå. Det værste der kan ske på Fukushima kraftværket, er at alt kølingen forsvinder og at
der så sker en total nedsmeltning.
Tjernobyl var en helt anden situation. Der var det reaktoren der eksploderede, som så satte
grafitten til at brænde, så radioaktive materialer blev skudt op i vejret, og lage sig over en
stor del af byen. Dengang i 1986 hvor ulykken fandt sted boede der godt 14.000 ukrainere,
men i dag er byen ubeboet.
[14]

Sveriges kraftværker er sikrere. mig
I Sverige er der en anden slags udformning af sikkerhedssystemet. Der er på de fleste
atomkraftværker i Sverige installeret ekstra filtersystemer, som gør at radioaktivt cerium og
jod bliver spredt med luften. Hvis det eksempelvis skulle blive nødvendigt, at lukke gasser ud,
hvis der skulle ske et overtryk.
I Danmark har der været folkeafstemning, med hensyn til om folk synes det var en god idé, at
indfører atomkraftværker nogle udvalgte steder. Der stemte størstedelen dog nej, mange var
bange for, at der ville ske det samme som på Tjernobyl.
Selvom vi ikke har atomkraftværker i Danmark, så har vi stadig en virksomhed der laver rør
så CO2en bliver for mindsket. Dette firma hedder Haldor Topsoe. De er meget
Klimafokuserede, fordi de vil gerne være med, at gøre sandsynligheden for at worst case
sker.
Sådan fungerer et atomkraftvæk.
[15]

1) Mænd under 20 år = 13,53
2) Kvinder under 20 år = 23,38
3) Mænd over 20 år = 6,6
4) Kvinder over 20 år = 19,8
Gennemsni=et i Vanløse af hvor lang Fd, man har ladet vandet være tændt når man er i bad.
At spare på vandet er vigFgt, for at rede miljøet. Og her viser det at Piger/damer under 20 kunne ihverPald
godt tænke lidt mere på miljøet, når de går i bad.
[16]

Det vi kan gøre bedre?
fx. Solceller, vandkraft og vindkraft.
De er alle sammen CO2 neutrale kilder, og kan blive meget vigtige i fremtiden.
I Danmark har vi mange vindmøller, fordi at vandkraft ikke er et lige så godt
alternativ mest, fordi vi ikke har store og stærke floder.
I Østrig er der mange solceller på bjergsiderne af toppene, for der er solen
uforstyrret, og går dermed direkte ned til solcellerne.
Sådan kan man bruge forskellige muligheder i forskellige områder. Problemet er
bare at alle ikke har råd til denne form for elforsyning.
Som borger kan man hjælpe rigtig meget, og gøre en stor forskel ved små ting i
husholdningen. Fx. at slukke for vandet når man ikke bruger det, slukke lyset når
man ikke er i rummet hvor lyset er tændt, kun skrue op for varmen når men
fryser, og har brug for det. Der er rigtig mange ting man kan gøre, og samtidig
spare penge.
Mest ramte steder.
De steder i Verden, der vil blive hårdest ramt er de sydlige lande, som allerede er
blevet ramt af enorme temperaturstigninger, og forskellige former for nye
vejrændringer. De sydlige landes økonomi ser heller ikke alt for godt ud, og kan
udvikle sig til en Worst Case for hele Verden, da lande som Grækenland, Italien
og Spanien har en meget svækket økonomi.
[17]

Demokratiet
Klimaet er svært at få ind under demokratiet, i hvert fald som leder, da det mester er fri
villigt, som at hjælpe med at tage kortere bade osv.
Men det bliver vi nødt til på et tidspunkt, for ellers for vi aldrig hele Verden med til at
hjælpe, som er en vigtig faktor for at stoppe klima forandringerne.
I København har vi et mål om at blive CO2 neutral i år 2025, og det kan vi ikke nå hvis vi
ikke får det ind som en ”lov” eller en anden form for demokratisk løsning.
I folketinget, har man også i lang tid forsøgt sig med en såkaldt betalingsring, der skulle
gøre luften renere, i det indre København. Planen løb i vasken, da der ikke blev fundet
den endelige løsning, men det er da et skridt i den rigtige retning, at man i det mindste
har sat sig for noget der havde en mulig virkning på klimaet.
Folketinget er også gået med til en række fremstillinger, især inde ved Rådhuspladsen,
hvor der har været flere forskellige fremvisninger af bl.a. El-biler, Brint-biler og andre
former for miljø venlige transportmidler.
Men ikke kun transportmidler har været i centrum inde i byen, i sommers lykkedes det
også at få en stor sportsattraktion som cykel VM til København, hvilket fascinerede en
stor del af Københavnerne, til at gribbe cyklen om aftenen og tage en tur på VM-ruten. Til
sommer starter det næst største cykelløb Giro dʼ Italia også i Danmark.
[18]

Emnebegrundelse
Vi har valgt vores emne Worst case scenario, under Klima og demokrati. Vores
emne er spændende, fordi at det har så mange forskellige aspekter med, og det
har noget med hele kloden at gøre, alle samfund.
Vi tænkte at det var det emne der både var vigtigst, men også mest spændene.
Da vi selv har så meget med klima til hverdag i skolen ville vi gerne udfordre os
selv med at stort emne, præcis som Worst case scenario – klima forandringer.
Det er også et svært emne, fordi at det er så stort og det er så nyt, det er et
tabuemne på den måde at mange er bange for at snakke og skrive noget om det.
Det er et hårdt emne, fordi at det har nogle uhyggelige sandheder med, og kan
være lidt svært at gå i dybden med.
[19]

konklusion
Konklusion af vores projektopgave i uge 10.
Inden vi startede på projektopgaven var vores mål, at finde ud af hvad Worst Case er,
og hvornår det evt. kunne ske. Vi har nu fundet ud af hvad Worst Case er, og har
konkluderet at Worst Case er noget vi bør lukke øjnene op for. Altså worst case
scenariet er meget tættere på end vi regnede med.
Vi har også fundet ud af hvor det vil ramme hårdest, og hvor det vil ramme mildest. Så
endnu engang må vi konkludere, at hvis vi ikke finder en løsning inden for den
nærmeste tid, vil det gå galt. Vi har haft en storfornøjelse af, at skrive og lærer om
emnet. Det har været en utrolig spændende uge.
Vi er også kommet frem til, at det ikke bare er ligetil, at løse en opgave, man må
ligesom gå i dybden med emnet. Vi fandt også du af, at vi skal til at passe på miljøet,
både for vores egen skyld men også for fremtidige generationers skyld.
[20]

Skrevet af
Simon Seit, Kristian Havn og Frederikke Walthing.
Simon Seit
Frederikke Walthing
Kristian Havn
[21]

Bøger:
Litteraturliste
Haldor Topsoe blad
Vind og vejr om 100 år.
Internetssider:
Klimadebat.dk
Ing.dk
Klimaogenergiguiden.dk
http://videnskab.dk/teknologi/sadan-gar-det-galt-pa-etatomkraftvaerk
http://www.dongenergy.dk/skole/skole/omenergi/el/Pages/
hvorforharviikkeatomkraftværkeridanmark.aspx
http://da.wikipedia.org/wiki/Tjernobyl
http://www.bt.dk/udland/39-draebt-af-tornadoer-i-usa
http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/skypumper/
fujita_tornado-skala.htm
http://www.geografifaget.dk/let/temaer/fascinerende-faenomener/
tornadoer/
http://www.spc.noaa.gov/publications/mccarthy/tor30yrs.pdf
http://www.cleanair-coolplanet.org/information/pdf/
10_things_to_do.pdf
www.google.dk
[22]

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/
drivhuseffekten_2008.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/Fotosyntese
http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?
m=10&a=1495
www.youtube.com
http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008/
hvad_er_drivhuseffekten_2008.htm
http://www.drivhuseffekten.dk/
http://da.wikipedia.org/wiki/Kernekraft
http://www.google.dk/url?
sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&cts=1331277216284&sqi=2&v
ed=0CE4QFjAC&url=http%3A%2F%2Fvidenskab.dk%2Fteknologi
%2Fsadan-gar-det-galt-pa-etatomkraftvaerk&ei=mq1ZT4WnCcTOsgbgy_mtDA&usg=AFQjCNFpB3nQr
HF8-Z-UPnr-26MjttNQLQ&sig2=d0VAGMuIBxuxyNCiTp9x4g
http://da.wikipedia.org/wiki/Tjernobyl
http://da.wikipedia.org/wiki/Fukushima_I_atomkraftv%C3%A6rk
[23]