Worst case scenario - esd-guide

esd.guide.eu

Worst case scenario - esd-guide

Worst case scenario

[1]


Indhold

Problemstilling og problemformulering...side 3

Arbejdsbeskrivelse......................side 4

Indledning..............................side 5

Worst case scenario.....................side 6-7

Drivhuseffekten.........................side 8

Fotosyntese.............................side 9

Tornadoer...............................side 10

Hvordan opstår tornadoer?...............side 11-12

Andre måder Klimaet kan gå galt på......side 13

Atomkraft...............................side 14-15

Undersøgelse............................side 16

Hvad kan vi gøre bedre?.................side 17

Demokratiet.............................side 18

Emnebegrundelse.........................side 19

Konklusion..............................side 20

Skrevet af..............................side 21

Litteraturliste.........................side 22-23

[2]


Problemstilling

Hvad er worst case scenario ?

Hvad skal der til for at vi undgår det?

Hvad kan vi gøre for at undgå det?

Hvad betyder Worst case scenario?

Hvornår er den første mulige Worst case?

Hvornår vil den første worst case komme?

Hvordan vil vi mærke den i Danmark, i forhold til andre lande i Europa?

Er tornadoerne blevet mere kraftfulde og værre siden 1800 tallet?

Hvor i verden vil det få størst effekt og mindste effekt?

Problemformulering

Hvorledes kan det tænkes, at Worst case scenario kan

løses på en demokratisk og Klimavenlig måde?

[3]


Arbejdsbeskrivelse

Vores store formål er, at lærer mere om dette emne, men samtidig også

høre hvad folk tænker om emnet.

Vi vil finde ud af, hvad man kan gøre for at det ikke sker, og hvordan man

kan forberede sig på det, hvis det sker. I vores gruppe har vi valgt ʼʼWorst

case scenarioʼʼ, fordi at vi gerne vil vide mere om hvor slemt det kan gå til,

og hvor meget der skal til. Fordi dette emne har stor betydning for

fremtidensklima.

Vi vil gerne finde ud af, hvilke dele af verdenen der står for skud, og hvad

der kommer til at ændre sig først, og om det fx. er temperaturen eller

nedbør. Klimaforandringer er et meget moderne emne, og derfor regner vi

med at finde det meste på nettet, og via interviews.

Vi vil gerne finde ud af hvad deadlinen er, altså hvornår vi har opbrugt vores

co 2 kvote. Vi kunne også tænke os, at finde ud af hvordan man kan

hjælpe, hvad man kan gøre som store firmaer, og som private personer.

[4]


Indledning

I denne opgave vil vi fortælle jer om, hvad Worst case egentlig går ud på.

Worst case scenario er engelsk, for det værste der kan ske, den værste scene for

klimaforandringerne. Med vores vil vi opnå at fortæller folk, hvorfor det er enormt vigtigt at

forbedre Klimaet nu.

Klima betyder at man måler noget ude i fremtiden, fx at man kigger på, hvordan miljøet er

i samfundet på længere sigt, man ser på sådan noget som hvordan solen skinner og

hvordan polerne smelter. Når man snakker om klimaet, så er der ting der sker om ca.

25-50 år.

Vi er meget interesseret i, at få at vide hvad der kunne ske, hvis det hele gik galt og

Jorden ville gå under. Så derfor har vi valgt at skrive om Worst case i denne uge, og vi vil

gøre så meget vi kan for, at få beskrevet på vores fornuftige spørgsmål. Vi vil gøre vores

yderste for at gøre et godt indtryk på, hvorfor det er at vi bliver nød til at gøre noget ved

miljøet.

[5]


Worst case scenario

Worst case scenario er engelsk for det værste der kan ske, den værste scene for

klimaforandringerne. Klimaforandringerne sker, fordi at vi sviner med CO2 og andre farlige og

skadelige gasser.

Worst case scenario er når vi tror ting ikke kan ske, og så sker tingene alligevel. Eksempelvis man

sagde det var usandsynligt, at atomkraftværket i Japan ville springe i luften. Men det spang i luften

og det gav store skader på Japan. Det betyder også, at de ting man aldrig nogensinde havde troet

der ville gå galt går galt.

Worst case scenario vil sige, at der vil komme flere kraftige vejrforandringer. Der vil kommer flere

og kraftigere skovbrande, oversvømmelser, flodbølger, vandet vil stige, der kommer mange flere

kraftfulde tornadoer. Hvis alle disse ting sker, vil det have stor betydning for vores klode. Vi kan

allerede se, at der er begyndt at komme flere tornadoer i Amerika.

Det der så sker er at atmosfæren forurenes, og solens varme ikke kan komme ud, fordi at

gasserne ligger som en hinde inde i atmosfæren. Det er vores (menneskets) skyld, fordi at vi har

bare brugt af fossile brandseler, og svinet med andre forurenende materialer.

Det er på grund af alle disse klima forandringer. Der vil komme temperaturstigninger, det vil

betyde at polarisen vil begynde at smelte, og når den smelter vil der komme mere vand, og derfor

vil vandet stige. Det er meget vigtigt man er opmærksom på dette, fordi i sidste ende kan det gå

galt.

[6]


Derfor har vi nogle der sidder, og holder øje med disse naturkatastrofer rundt omkring i verden.

Men befolkningen bliver nød til, at være med til at hjælpe med, at gøre klimaet bedre. Vi kan

stadig nå at gøre noget ved det, hvis vi snart begynder. Men der skal ikke gå flere årtier før vi

begynder, fordi så er det forsent. Man kan gøre det ved så lidt som at slukke for vandet og varmen

når man ikk bruger det, og lidt kortere bade, til at installere vindmøller og solceller i baghaven.

Vi er derfor noget til et punkt, hvor vi bliver nød til at passe på miljøet for ellers vil vi ødelægge

kloden på meget få år. Det er worst case, altså hvis vi bliver ved med at svine. Og det skal alle

hjælpe til med, lige fra private til kæmpe store milliard firmaer.

Vi mennesker bør tænke over sådanne naturkatastrofer, for det kan trods alt godt komme til at ske

i den virkelige Verden. Det er ikke bare noget man siger, men det er også noget som vi ske, hvis vi

ikke passer bedre på vores klima.

Worst case scenario er når vi tror ting ikke kan ske, og så sker tingene alligevel. Eksempelvis man

sagde det var usandsynligt, at atomkraftværket i Japan ville springe i luften. Men det spang i luften

og det gav store skader på Japan. Det betyder også, at de ting man aldrig nogensinde havde troet

der ville gå galt går galt.

[7]


Hvad gør drivhuseffekten?

Maecenas aliquam maecenas

• Lande som Afrika vil mangle vand.

Sociis mauris in integer,

a dolor netus non dui

aliquet, sagittis felis

sodales, dolor sociis

mauris, vel eu libero

cras. Interdum at. Eget

habitasse elementum est,

ipsum purus pede class.

Sodales nulla ante auctor

excepturi wisi, dolor eros

condimentum dis, sodales

lacus nunc.

Drivhuseffekten

Drivhuseffekten kan sammenlignes med et drivhus i haven, solen lyser ned på drivhuset og det optager

varmen. Samme proces er det når solens stråler trænger ind i Jordens atmosfære, problemet er bare at

den varme vi får for solen, ikke vil gå ud igen som det kredsløb vi kender det.

Hvad skyldes det?

Det nye fænomen skyldes at vi mennesker forurener Jorden for meget, og dermed kan varmen der

trænger ind i atmosfæren ikke slippe ud igen, simpelthen på grund af alt den kuldioxid der er blevet skabt

rundt om Jorden. Det meste skyldes simple ting som at for mange kører i bil i stedet for at cykle eller

bruge offentlig transport, for mange tager lange bade og for mange tænker i det hele taget ikke så meget

over det.

Modellen her visser vores problem:

Hvad vil der ske i sidste ende?

• Havene vil stige med mange meter.

• Folk må forlade deres hjem, pga. sult eller havstigninger.

• Stærkere storme.

[8]


Hvad betyder Fotosyntese?

Fotosyntese

Fotosyntese kommer af gammel græsk, hvor det betyder Det levende væsens dannelse af organisk

stof.

Hvad er fotosyntese?

Fotosyntese er den vigtigste biokemiske proces på kloden, da den renser vores luft, til ilt(O2) som vi

ikke kan leve uden. Den er grunden til at vi kan leve her på jorden.

Det er faktisk bare grønne planter der optager Kuldioxid(CO2) og bruger solens energi til at rense det til

o2(ilt) igen.

Det er også de grønne planters måde at få stof til at vokse med, uden at spise.

Hvordan fungerer Fotosyntese?

Alle grønne planter skal vokse, og da de ikke spiser noget må de jo få ”voksemateriale” et andet sted

fra.

Forstil dig et træ, og som vokse materiale optager det: sollys, vand(H2O) og Kuldioxid(CO2) = rørsukker

og ilt. Som er det planten bruger til at vokse med, det er også derfor at det er så vigtigt at planter for sol

og vand.

Og plus ellers ville de dø, men ville heller ikke kunne lave fotosyntese. Det lyder jo rigtig simpelt, hvis

man forstår det er det det sådan det også.

vand, til at fremstille ilt.

Her ser man også hvordan det optager kuldioxid, sollys og

[9]


Tornadoer er et dårligt tegn på Worst case.

Tornadoer har eksisteret så længe mennesket har levet på jorden. Der kommer flest tornadoer i det midt

vestlige USA. Der er ca. pr år i USA 1266 tornadoer. Det er vildt mange på et år.

I USA´s stater, har der været utrolig mange tornadoer den seneste tid. Denne katastrofe vidste man ville

ske allerede fredag d. 2-3-2012. Amerikanerne sendte tornadoadvarsel ud omkring eftermiddag, at de

havde fået meldinger om 78 tornadoer i syv stater. Men derudover havde der i alt, i den uge været 126

tornadoer i Amerika. Tornadoerne har dræbt 39 mennesker i alt, hvoraf de 14 døde kom fra Indiana, 3 fra

Ohio og det var spredt ud på tre stater Alabama, Ohio og Georgia. De sidste 20 var fra staten Kentucky.

Det har været nogle af de værste tornadoer USA har haft siden 1978. Dette er gået ud over de kendte

stater: Ohio, Indiana, Kentucky, Alabama og Georgia. Tornadoen har ødelagt store dele af disse stater.

Dette er meget forfærdeligt, for det er ikke første gang det er sket, og efter høj sandsynlighed, bliver det

nok heller ikke sidste gang det sker.

Her på dette billede ser i en skala for tornadoer. Her kan i så se at tornadoer opdeles i klasser. Hvor F-0

er det mindste og F-5 er det højeste. Denne F- skala kom til verdenen i USA i 2007.

Intensitet Vind m/s Længde

kilometer

Bredde meter Skade

- 0-18


Hvordan opstår en tornado?

En tornado opstår når to luftmasser kommer til at møde hinanden, det sker hvis tørt luft og koldt luft

mødes, så bliver det er utrolig stærk vind. Tornadoer kan opnå den højeste vindhastighed, den kan få en

hastighed som er helt oppe og ramme de 500 km/t, hvilket er utroligt hurtigt og stærkt. Man kan godt sige

at det er en uvejrssky, fordi når det svæver forbi, kan der også komme tordenvejr. Tordenvejr kommer

frem når den varme og kolde luft mødes.

Man kan også kalde en tornado for en hvirvels sky, en tornado er i stand til at ødelægge alt det den

kommer forbi på sin vej. Det vil sige at den vil tilintetgøre huse, biler, højhuse, virksomheder osv. Det er

meget forfærdeligt, men dette sker alt for tit i USA. Man har faktisk kaldt et område i USA for Tornado Ally,

fordi der har været så mange tornadoer i det samfund.

Der er både utrolige slemme tornadoer, og så er der nogle der ikke er så slemme. Så derfor opdeler man

tornadoerne i F-0-F5 (se højere oppe.) Tornadoerne “lever i enormt kort tid”.

Der er også “ tornadoer i Danmark, men de kommer yderst sjældent, og de er overhovedet ikke specielt

voldsomme, så man kalder dem for skybrud. Den tornado der har dræbt flest mennesker i USA, det var i

1925. For de er så minimale i forhold til dem de har i USA og omegnen.

Men det er dog ikke noget at klage over, fordi Amerika bruger tonsvis af penge på, at rydde op efter

denne katastrofe. For de ødelægger en hel masse af staterne, men det er noget naturen gør, og man har

ikke rigtig fundet ud af hvornår de kommer endnu, så det er man ved at efterforske.

[11]


Den tornado der har dræbt flest mennesker i USA, det var i 1925. Når man er inde i tornadoens øje, er

der helt stille, men hvis man ikke er inde i den, så larmer det og den smadre fuldstændigt alle ting

omkring den. Det er simpelthen ufatteligt, at sådanne ting kan ske. Det er faktisk rimeligt enestående.

Dette er hvordan tornadoerne er blevet værre siden 1970.

Som man kan se på skalaen, så er de blevet værre siden 1970. Det skyldes at temperaturen er steget,

og jo mere den stiger, jo kraftigere bliver disse tornadoer. De værste tornadoer har eksempelvis været i

USA i år 2012. Det er skrammende, men det er sandt. Tornadoerne kan og vil blive endnu værre, hvis vi

ikke gør noget ved problemet.

[12]


Vi skal stort set skal vi bare blive ved med,

at afbrænde fossile brandstoffer, og udlede

CO2, metan osv. For at forurene

atmosfæren. Så vil det hele komme af sig

selv, isen smelter, temperaturen stiger,

større regnskyld vil komme, varmere

hedebølger og tornadoer. Det er nogle af de

ting der i sidste ende vil ødelægge

planeten. Vi skal faktisk bare blive ved med,

at gøre alle disse ting, som vi gør i forvejen.

Der er flere og flere der er begyndt at tænke

på vores Klima.

Andre måder klimaet kan gå galt på.

[13]

For hvis temperaturen stiger, så kommer

der flere hedebølger, oversvømmelser, osv.

Det er rigtigt vigtigt, at den ikke stiger, fordi

hvis det sker kommer det til, at lave flere

katastrofer i verden. Det er ihvertfald meget

risikabelt, hvis isen smelter, fordi så stiger

vandet, og så kommer alle de

oversvømmelser og flodbølger. De vil

smadre huse, gadelygter, lastbiler,

motorcykler, træerne osv.


Atomkraft.

Vi ved hvor farligt atomkraft kan være, senest gik det ud over Japan. Det var tæt på den

største evakuering nogensinde, da man havde planer om at evakuere hele Tokyo pga. En

Atomkrafts eksplosion på kraftværket Fukushima.

Atomkraft er noget af det farligste på kloden. Det kan gå galt, som set så mange gange før.

Selvom chancen er meget lille, sker der alligevel ting der forudsager en atomeksplosion.

Men hvad er det så der kan gå galt? Det har vi sat os for at besvare: De fleste vil nok mene

at det, der kan gå galt på et atomkraftværk, er hvis afkølingen af atomerne stopper. Det vil

nemlig med øjeblikkelig virkning få temperaturen til at stige, og en nedsmeltning er i gang.

Det er dog ikke det, vi har været vidner til de seneste atomkraftsværk katastrofer.

Fukushima katastrofen i Japan, som i øvrigt stadig ikke er under kontrol, blev startet af et

jordskælv, der satte gang i en kæmpe flodbølge, som kraftværket ikke var bygget til at kunne

modstå. Det værste der kan ske på Fukushima kraftværket, er at alt kølingen forsvinder og at

der så sker en total nedsmeltning.

Tjernobyl var en helt anden situation. Der var det reaktoren der eksploderede, som så satte

grafitten til at brænde, så radioaktive materialer blev skudt op i vejret, og lage sig over en

stor del af byen. Dengang i 1986 hvor ulykken fandt sted boede der godt 14.000 ukrainere,

men i dag er byen ubeboet.

[14]


Sveriges kraftværker er sikrere. mig

I Sverige er der en anden slags udformning af sikkerhedssystemet. Der er på de fleste

atomkraftværker i Sverige installeret ekstra filtersystemer, som gør at radioaktivt cerium og

jod bliver spredt med luften. Hvis det eksempelvis skulle blive nødvendigt, at lukke gasser ud,

hvis der skulle ske et overtryk.

I Danmark har der været folkeafstemning, med hensyn til om folk synes det var en god idé, at

indfører atomkraftværker nogle udvalgte steder. Der stemte størstedelen dog nej, mange var

bange for, at der ville ske det samme som på Tjernobyl.

Selvom vi ikke har atomkraftværker i Danmark, så har vi stadig en virksomhed der laver rør

så CO2en bliver for mindsket. Dette firma hedder Haldor Topsoe. De er meget

Klimafokuserede, fordi de vil gerne være med, at gøre sandsynligheden for at worst case

sker.

Sådan fungerer et atomkraftvæk.

[15]


1) Mænd under 20 år = 13,53

2) Kvinder under 20 år = 23,38

3) Mænd over 20 år = 6,6

4) Kvinder over 20 år = 19,8

Gennemsni=et i Vanløse af hvor lang Fd, man har ladet vandet være tændt når man er i bad.

At spare på vandet er vigFgt, for at rede miljøet. Og her viser det at Piger/damer under 20 kunne ihverPald

godt tænke lidt mere på miljøet, når de går i bad.

[16]


Det vi kan gøre bedre?

fx. Solceller, vandkraft og vindkraft.

De er alle sammen CO2 neutrale kilder, og kan blive meget vigtige i fremtiden.

I Danmark har vi mange vindmøller, fordi at vandkraft ikke er et lige så godt

alternativ mest, fordi vi ikke har store og stærke floder.

I Østrig er der mange solceller på bjergsiderne af toppene, for der er solen

uforstyrret, og går dermed direkte ned til solcellerne.

Sådan kan man bruge forskellige muligheder i forskellige områder. Problemet er

bare at alle ikke har råd til denne form for elforsyning.

Som borger kan man hjælpe rigtig meget, og gøre en stor forskel ved små ting i

husholdningen. Fx. at slukke for vandet når man ikke bruger det, slukke lyset når

man ikke er i rummet hvor lyset er tændt, kun skrue op for varmen når men

fryser, og har brug for det. Der er rigtig mange ting man kan gøre, og samtidig

spare penge.

Mest ramte steder.

De steder i Verden, der vil blive hårdest ramt er de sydlige lande, som allerede er

blevet ramt af enorme temperaturstigninger, og forskellige former for nye

vejrændringer. De sydlige landes økonomi ser heller ikke alt for godt ud, og kan

udvikle sig til en Worst Case for hele Verden, da lande som Grækenland, Italien

og Spanien har en meget svækket økonomi.

[17]


Demokratiet

Klimaet er svært at få ind under demokratiet, i hvert fald som leder, da det mester er fri

villigt, som at hjælpe med at tage kortere bade osv.

Men det bliver vi nødt til på et tidspunkt, for ellers for vi aldrig hele Verden med til at

hjælpe, som er en vigtig faktor for at stoppe klima forandringerne.

I København har vi et mål om at blive CO2 neutral i år 2025, og det kan vi ikke nå hvis vi

ikke får det ind som en ”lov” eller en anden form for demokratisk løsning.

I folketinget, har man også i lang tid forsøgt sig med en såkaldt betalingsring, der skulle

gøre luften renere, i det indre København. Planen løb i vasken, da der ikke blev fundet

den endelige løsning, men det er da et skridt i den rigtige retning, at man i det mindste

har sat sig for noget der havde en mulig virkning på klimaet.

Folketinget er også gået med til en række fremstillinger, især inde ved Rådhuspladsen,

hvor der har været flere forskellige fremvisninger af bl.a. El-biler, Brint-biler og andre

former for miljø venlige transportmidler.

Men ikke kun transportmidler har været i centrum inde i byen, i sommers lykkedes det

også at få en stor sportsattraktion som cykel VM til København, hvilket fascinerede en

stor del af Københavnerne, til at gribbe cyklen om aftenen og tage en tur på VM-ruten. Til

sommer starter det næst største cykelløb Giro dʼ Italia også i Danmark.

[18]


Emnebegrundelse

Vi har valgt vores emne Worst case scenario, under Klima og demokrati. Vores

emne er spændende, fordi at det har så mange forskellige aspekter med, og det

har noget med hele kloden at gøre, alle samfund.

Vi tænkte at det var det emne der både var vigtigst, men også mest spændene.

Da vi selv har så meget med klima til hverdag i skolen ville vi gerne udfordre os

selv med at stort emne, præcis som Worst case scenario – klima forandringer.

Det er også et svært emne, fordi at det er så stort og det er så nyt, det er et

tabuemne på den måde at mange er bange for at snakke og skrive noget om det.

Det er et hårdt emne, fordi at det har nogle uhyggelige sandheder med, og kan

være lidt svært at gå i dybden med.

[19]


konklusion

Konklusion af vores projektopgave i uge 10.

Inden vi startede på projektopgaven var vores mål, at finde ud af hvad Worst Case er,

og hvornår det evt. kunne ske. Vi har nu fundet ud af hvad Worst Case er, og har

konkluderet at Worst Case er noget vi bør lukke øjnene op for. Altså worst case

scenariet er meget tættere på end vi regnede med.

Vi har også fundet ud af hvor det vil ramme hårdest, og hvor det vil ramme mildest. Så

endnu engang må vi konkludere, at hvis vi ikke finder en løsning inden for den

nærmeste tid, vil det gå galt. Vi har haft en storfornøjelse af, at skrive og lærer om

emnet. Det har været en utrolig spændende uge.

Vi er også kommet frem til, at det ikke bare er ligetil, at løse en opgave, man må

ligesom gå i dybden med emnet. Vi fandt også du af, at vi skal til at passe på miljøet,

både for vores egen skyld men også for fremtidige generationers skyld.

[20]


Skrevet af

Simon Seit, Kristian Havn og Frederikke Walthing.

Simon Seit

Frederikke Walthing

Kristian Havn

[21]


Bøger:

Litteraturliste

Haldor Topsoe blad

Vind og vejr om 100 år.

Internetssider:

Klimadebat.dk

Ing.dk

Klimaogenergiguiden.dk

http://videnskab.dk/teknologi/sadan-gar-det-galt-pa-etatomkraftvaerk

http://www.dongenergy.dk/skole/skole/omenergi/el/Pages/

hvorforharviikkeatomkraftværkeridanmark.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/Tjernobyl

http://www.bt.dk/udland/39-draebt-af-tornadoer-i-usa

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/skypumper/

fujita_tornado-skala.htm

http://www.geografifaget.dk/let/temaer/fascinerende-faenomener/

tornadoer/

http://www.spc.noaa.gov/publications/mccarthy/tor30yrs.pdf

http://www.cleanair-coolplanet.org/information/pdf/

10_things_to_do.pdf

www.google.dk

[22]


http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/

drivhuseffekten_2008.htm

http://da.wikipedia.org/wiki/Fotosyntese

http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?

m=10&a=1495

www.youtube.com

http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/drivhuseffekten_2008/

hvad_er_drivhuseffekten_2008.htm

http://www.drivhuseffekten.dk/

http://da.wikipedia.org/wiki/Kernekraft

http://www.google.dk/url?

sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&cts=1331277216284&sqi=2&v

ed=0CE4QFjAC&url=http%3A%2F%2Fvidenskab.dk%2Fteknologi

%2Fsadan-gar-det-galt-pa-etatomkraftvaerk&ei=mq1ZT4WnCcTOsgbgy_mtDA&usg=AFQjCNFpB3nQr

HF8-Z-UPnr-26MjttNQLQ&sig2=d0VAGMuIBxuxyNCiTp9x4g

http://da.wikipedia.org/wiki/Tjernobyl

http://da.wikipedia.org/wiki/Fukushima_I_atomkraftv%C3%A6rk

[23]

More magazines by this user
Similar magazines