Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen

Side 11
Guds Rige først, søger det slet ikke. Fremdeles kommer det deraf, at det at kunne søge,
i sig indeholder en Mulighed af at kunne søge Andet, og derfor maa Evangeliet, som jo
indtil videre staaer udenfor Mennesket, der altsaa ogsaa kan søge Andet, sige: Guds
Rige skal Du søge først. Og endeligen kommer det deraf, at Evangeliet mildt og kjerligt
nedlader sig til Mennesket, taler saa smaat for ham, for at lokke ham til det Gode.
Dersom Evangeliet strax vilde sige: Du skal ene og alene søge Guds Rige, saa vilde
vel Mennesket synes det var for Meget fordret, han vilde, halv utaalmodig, halv angest
og bange, trække sig tilbage. Men nu læmper Evangeliet sig lidt efter ham. Der staaer
Mennesket med de mange Ting for Øie, som han vil søge - da henvender Evangeliet
sin Tale til ham og siger: "søg først Guds Rige." Saa tænker Mennesket: nu ja, naar jeg
siden faaer Lov at søge Andet, saa lad mig da gjøre Begyndelsen med at søge Guds
Rige. Gjør han saa virkelig Begyndelsen dermed, veed Evangeliet godt, hvad deraf vil
følge, at han nemlig bliver saaledes tilfredsstillet og mættet ved denne Søgen, at han
reent glemmer at søge Andet, ja at han intet mindre end ønsker at søge Andet - saa det
nu bliver Sandhed, at han ene og alene søger Guds Rige. Saaledes bærer Evangeliet
sig ad, og saaledes taler jo en Ældre til et Barn. Tænk Dig et Barn, der ret er sulten; idet
Moderen sætter Maden paa Bordet, og Barnet faaer det Fremsatte at see, er Barnet
ikke langtfra at græde af Utaalmodighed og siger: "hvad skal den Smule forslaae, naar
jeg har spiist det, er jeg lige sulten"; maaskee bliver Barnet endog saa utaalmodigt, at
det slet ikke vil begynde at spise, "fordi den Smule dog ikke kan hjælpe Noget". Men
Moderen, som godt veed, at det Hele er en Misforstaaelse, siger: "ja, ja, min lille Ven,
spiis nu det først, saa kan vi jo altid see at faae lidt mere". Saa tager Barnet fat, og
hvad skeer? Barnet er mæt, inden det Halve er spiist. Havde Moderen strax irettesat
Barnet og sagt: "der er saamænd mere end nok", saa havde Moderen vel ikke havt
Uret deri, men hun havde ikke givet ved sin Adfærd et Exempel paa den Viisdom, som
egentligen er Opdragelsens, hvilket hun derimod nu gjorde. Saaledes med Evangeliet.
Det er ikke Evangeliet det Vigtigste at irettesætte og skjende; hvad der er Evangeliet
det Vigtigste er at faae Menneskene til at tage efter det. Derfor siger det "søger først".
Derved stopper det saa at sige Munden paa alle Menneskets Indvendinger, bringer
ham til Taushed, og faaer ham virkelig til at begynde først paa denne Søgen; og saa
mætter denne Søgen Mennesket saaledes, at det nu bliver sandt, at han søger ene
og alene Guds Rige.
Søg først Guds Rige, det er, bliv som Lilien og Fuglen, det er, bliv for Gud ganske
taus: saa skal det Øvrige vorde Eder tillagt.