Vi banker for dig - Sparekassen Djursland

Spiller på livetS
tangenter
Læs side 16-18
Bemær k invitation på bagsiden
garant
TÆT
& imagemagasin
På
Vi banker for dig
forår 2011

IndHOLd
side 4 - 5
vi BANKER FoR DiG
side 6 - 7
HJERTESTARTERE
side 10
REJSEFoRSiKRiNG
side 19
GRøN BESpARELSE
side 8 - 9
ByENS BRyLLUp
side 12 - 13
SpAREKASSEN miDTDJURS
side 20
FLyTTE HJEmmEFRA
side 21
KoNFiRmATioN
side 14 - 15
REGNSKAB
side 16 - 18
BENT FABRiciUS-BJERRE
side 22 - 23 / BAgsiden
pERSoNALET oG iNviTATioN TiL GARANTFESTEN
tÆt på 05
Udgiver: sparekassen djursland, Langgade 42, 8961 Allingåbro, 86 48 60 22. Ansvarshavende redaktør: Afdelingssouschef Anika
Krogh. Udgivelsesdato: marts 2011. Oplag: 3.500 styk. Layout, idé og produktion: BUREAU SUBSTANS. Tekst: Tekstforfatter
Hanne Baltzer Foto: Jakob Lerche. Rekvirer magasinet hos Sparekassen Djursland, eller se online-versionen på www.sparekassendjursland.dk
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
ViViLd AFdeLing
LANGGADE 42, viviLD
8961 ALLiNGåBRo
TLF. 8648 6022
ALLingåBrO AFdeLing
HovEDGADEN 82
8961 ALLiNGåBRo
TLF. 8648 1755
Auning AFdeLing
cENTERvEJ 8
8963 AUNiNG
TLF. 8648 4766
grenAA AFdeLing
SøNDERpoRT 2
8500 GRENå
TLF. 8779 7979
HOrnsLeT AFdeLing
TiNGvEJ 10A
8543 HoRNSLET
TLF. 8762 1717
Agri-egens AFdeLing
GRøNFELD ByGADE 16c
8400 EBELToFT
TLF. 8752 1320
ryOmgård AFdeLing
vESTERGADE 39
8550 RyomGåRD
TLF. 8639 4355
Lederen
RETTiDiG omHU ER EN
hjerteSag
Hvad er ligheden mellem en hjertestarter og en medarbejder i Sparekassen Djursland?
Begge er lige i nærmiljøet, og begge ved, at hjertevarme og handling skaber velvære. Det er
ikke fordi, vi bilder os ind, at vi kan ændre menneskers liv radikalt. Alligevel ved vi, at kombinationen
af professionalisme og nærvær – maskiner og mennesker – gør en forskel for
mange af vore kunder. Både når det er livet, det gælder, og når tilværelsen skal nå sammen
med hverdagens udgifter og udfordringer.
Sparekassen Djurslands slogan er ”Vi banker for dig”. Det gør vi helt konkret nu ved at have
hjertestartere ved alle vore afdelinger. og det gør vi, når vi bakker den enkelte kunde op, når
vi rådgiver individuelt, og når vi tager udgangspunkt i den enkelte families virkelighed. Hver
kunde har sine prioriteringer og hjertesager. For os gælder det om at møde den enkelte, der
hvor hun/han er. At assistere på det rette tidspunkt, så man ikke forpasser tiden. Det kalder
vi rettidig omhu. Det er en hjertesag for os.
Vi banker for dig

Vi banker for dig
SparekaSSen hjÆlper mED nemiD
– EN GoD LøSNiNG, mENER KAREN oG HANS
SimoNSEN, Som BESTEmT iKKE vAR TiL NEmiD.
Som mange andre skubbede Karen og Hans Simonsen
NemiD foran sig, indtil de ikke kunne udsætte det mere.
Havde de selv skullet vælge, var NemiD og netbank noget af
det sidste, de skulle have. med udsigt til vivild Afdeling tager
det kun tre minutter at gå over i sparekassen. En tur de ofte
har taget, siden Karen i 1976 som ny i byen ville hæve kontanter
i et pengeinstitut, og kun sparekassen var åben. Siden
har parret været kunder, og det er de pænt tilfredse med.
BesVærLig BegyndeLse
Da det ikke kunne udsættes længere, prøvede Karen at finde ud
af at logge sig på NemiD derhjemme i stuen. Hun er bestemt
ikke uvant med en computer og er da også både på facebook
og mail, så det var ikke det. Det var bare ikke let, og hun var også
imod, at alle skulle på systemet, når ikke alle ejer en computer.
”At kalde det nye her for NemiD er løgn. Det burde hedde
“besværligt iD” for det var bestemt ikke nemt at komme
i gang. Havde michael i sparekassen ikke hjulpet mig, så
havde jeg ikke været i gang endnu. Han hjalp og fortalte
hele tiden, hvad han gjorde på skærmen. vi tastede også
selv, og det hele foregik stille og roligt. Han var tålmodig, –
også da jeg kom igen med flere spørgsmål,” smiler Karen.
Få spArekAssen TiL AT HjæLpe
side 04
Ægteparret Simonsen har talt meget om, om NemiD er sikkert
nok, men de har valgt at sige, at når sparekassen anbefaler det, så
er det ok, og løsningen med nøglen er fin, så man ikke skal huske
endnu flere koder.
– Jeg synes, det går lynende hurtigt nu, og jeg tror, at vi bliver rigtig
glade for det, og jeg vil helt sikkert bruge NemiD andre steder
end på netbank. vi skal jo lige vænne os til, at sådan er det nu,
men med hurtigere internet er der jo heller ikke de samme
besværligheder med at bruge internettet, som dengang vi
blot havde et modem. Jeg vil da stærkt anbefale andre at
lade sparekassen hjælpe dem. For michael vidste præcis, hvad
han lavede. og det kunne vi bruge, siger Karen, der elsker
at kreere kort og collager eller lave mapper på computeren
med fx fotos af børnebørnene. Nu har hun også mapper på
netbank. Det giver overblik og udelukker ikke, at Karen og
Hans smutter forbi sparekassen. Det er jo så nemt.
da det ikke kunne udsættes længere, kom karen og Hans simonsen på nemid.
de anbefaler at få sparekassen til at hjælpe, hvis man synes, det er svært med nemid.
nemid - døren TiL deT digiTALe dAnmArk
NemiD er den nye elektroniske signatur, der snart er hver
mands eje. Sparekassen Djursland har valgt at benytte NemiD.
Det betyder, at du skal bruge NemiD for at logge på netbank.
NemiD er det samme log-in alle steder. Uanset om du vil bruge
din netbank eller din kommunes online selvbetje-ning; og
uanset om du skal hente din årsopgørelse fra SKAT, åbne
din e-Boks eller ordne dine forsikringer, så vil måden, du logger
ind på være fuldstændig den samme.
TiL AT TAge med
Du kan tage NemID med dig og bruge det på de fleste computere
med internetforbindelse. Du skal bare huske dit log-in.
FOTO: jakob Lerche
For eksempel kan du bruge NemiD på din pc på arbejde om
dagen, på din computer derhjemme om aftenen eller på en
internet-café, når du er ude at rejse.
en sikker Løsning
Sikkerheden omkring NemiD er i højsædet, og derfor er
løsningen bygget op om din adgangskode og et nøglekort.
Dermed er NemiD godt beskyttet mod indbrudstyve og
hackere.
Nets/DaniD står bag NemiD.
vi hjÆlper Dig gerne i gang. Det Skal
ikke vÆre SvÆrt at bruge nemiD.
side 05

side 6
Vi banker for dig
voRES SLoGAN ER NU omSAT TiL HANDLiNG: HvoR DER ER
EN SpAREKASSEN DJURSLAND, ER DER EN HJERTESTARTER
Sparekassen Djursland har afdelinger i de mindre samfund
på Djursland, og derfor er det nærliggende at hjælpe
ved at handle konkret og stille hjertestartere op ved alle
sparekassens afdelinger i vivild, Allingåbro, Auning, Grenaa,
Hornslet og Agri-Egens. Senere vil der også være en
hjertestarter at finde ved den nye afdeling i Ryomgård.
– For sparekassen er ”vi banker for dig” ikke bare et slogan.
vi dækker mange af de små lokalsamfund på Djursland,
og efterhånden, som der er langt til både udrykningssteder
og sygehuse, kan hjertestarterne give en nødvendig, ekstra
tryghed, siger Anika Krogh, der er souschef i Sparekassen
Djursland.
TiLgængeLig HjæLp
Hun peger på vigtigheden af, at hjertestarterne dels hænger lige
ved pengeautomaterne, dels hænger udenfor i et frostfrit skab.
– Det er vigtigt for os, at alle ved, hvor de kan finde en hjertestarter,
og at man kan komme til den hele døgnet. Det er
tryghed uanset tidspunkt, siger hun.
inden hjertestarterne blev indkøbt, søgte sparekassen råd og
vejledning hos Hjerteforeningen, som har stor viden på området.
i forbindelse med lanceringen af de mange hjertestartere
var Hjerteforeningen på besøg i alle afdelinger for dels
at demonstrere, hvor let det er at bruge en hjertestarter, dels
at måle blodtryk og give gode råd om sundhed.
SåDan gør Du veD hjerteStop
1 ring 112
2 Hent hjertestarteren, mens en anden giver hjertemassage på den syge.
Husk du kan ikke gøre noget forkert.
3 Brug hjertestarteren. maskinen guider dig.
hvaD er en hjerteStarter?
ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, som er holdt op med
pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. Hjertestarteren er en transportabel,
batteridrevet maskine, som skal betjenes manuelt. Den benævnes også som en defibrillator.
Hvis det lykkes at genstarte hjertet, skal personen altid efterfølgende overvåges
på et hospital. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge.
hvor er De nye hjerteStartere?
Udenfor hos Sparekassen Djursland i vivild, Allingåbro, Auning, Grenaa, Hornslet
og Agri-Egens. Snart kommer der også en i Ryomgård. Den virker altid.
Fakta
Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop ifølge Dansk Hjertestopregister
og af dem overlever kun ca. seks procent. med adgang til
hjertestarter vil færre dø. Hurtig hjælp giver alle en større chance for
at overleve.
hvert minut er vigtigt
HJERTESTARTERE GivER TRyGHED
cHANcEN FoR AT ovERLEvE ET HJERTESTop FALDER mED 10 pRocENT FoR HvERT
miNUT, DER GåR, FøR EN LivREDDENDE iNDSATS SÆTTES i GANG. NU HÆNGER DER
HJERTESTARTERE UDENFoR ALLE SpAREKASSENS AFDELiNGER.
Tryghed og tilgængelighed bliver nøgleord for rigtig mange i
en tid, hvor områder på Djursland ofte vil komme til at vente
på en ambulance.
Læge carsten Lykke Hansen fra vivild lægehus er én af dem,
der byder de mange hjertestartere velkommen.
- Det er bestemt relevant med en hjertestarter, der sidder
udenfor, så alle kan få fat i den. Et godt tiltag i vores lokalområde.
Borgerne bor her 24 timer i døgnet, og ikke kun, når vi
er på arbejde. vigtigst er det, at folk ikke beholder hænderne
i lommen, hvis en får hjertestop. Efter man har ringet 112 er
det med at komme i gang med hjertemassagen, og du kan
ikke gøre noget forkert. Tværtimod kan du være med til at
eliminere skaden og redde liv, understreger carsten Lykke
Hansen.
liv igen
Når hjertet standser, er der i begyndelsen en vis elektrisk
aktivitet tilbage i hjertet, men hjertet kan ikke pumpe blod,
og en vis tid uden blod til hjernen kan man ikke overleve. De
elektriske impulser er kaotiske og kaldes hjerteflimmer eller
på fagsprog “ventrikel-flimmer”. Meget hurtigt kan et stød fra
en hjertestarter, få hjertet til at pumpe normalt igen. Det er
helt afgørende, at stødet gives hurtigst muligt “ suppleret af
grundlæggende førstehjælp.
– Vigtigt er det, at borgerne ved præcis, hvor de kan finde en
hjertestarter. Hvert minut redder liv, og derfor skal man gøre
noget frem for ingenting. Ellers dør patienten. Hjertestarteren
kan ikke bruges forkert, og flere overlever et hjertestop
ved brug af hjertestarter. Den typiske hjertestops patient
er en 50-60-årig mand, der pludselig falder om, vurderer
lægen fra vivild.

Vi banker for dig
dina sara Brandstrup og Frederik Høgh Braas ser forelskede
på hinanden. det var lidt af et sats, da de meldte sig til Valentins-konkurrencen,
for Frederik var på job i Californien
og dina var herhjemme, men Frederik skrev en kærligheds
historie, og dina sendte den ind. det er teamwork. nu lige
om lidt får de papir på hinanden efter ni år som kærester.
siden Frederik friede til sin kommende frue en dejlig sommerdag
i 2010 på Anholt, har det været et spørgsmål om at
sætte datoen for brylluppet. da parret vandt Handelscenter
grenaas Valentins konkurrence, satte de et stort kryds
ved den 28. maj 2011, hvor de vies i grenaa kirke og hele
byen kommer til reception på Torvet. dagen bliver længere
end de flestes, da vielsen allerede er kl. 11, men så kan det
tiltalende par nå at nyde brylluppet. Frederik synes, det er
fint med al festivitassen, mens Dina har det bedre med lidt
mere ro. Alligevel er hun helt med på at flytte grænser
hos sig selv og prøve noget ”anderledes”. Og det er deres
bryllup i hvert fald: Alle udgifter i forbindelse med brylluppet
klares af sponsorerne bag Handelscenter grenaas
årlige Valentins-konkurrence, hvor man nu for tredje år i
træk har kunnet vinde et komplet bryllup med 30 gæster
til en værdi af cirka 60.000 kroner. så selv om der inviteres
70 gæster til brylluppet, så er det en fin skilling til Dina og
Frederik der er overvældede over alt det, der hører med i
den kæmpe store bryllupsgave.
HjerTeT på reTTe sTed
Lige nu har det unge par travlt med at besøge alle sponsorerne,
og de er overraskede over, at de har så stor valg-
frihed. Fra starten fik de en køreplan med liste over alle
sponsorer, som de så skulle have besøgt indenfor 14 dage.
mødet med sponsorerne er 100 procent positivt, og dina og
Frederik synes, det er specielt, at så mange hjælper til med
at gøre deres bryllupsdag ganske uforglemmelig. Frederik
har købt sit tøj, endnu tegnes der på brudekjolen, gæste-
listen er snart færdig, ideerne til bryllupsdagen vrimler stadig,
og expert har afsløret deres bryllupsgave. et 40 tommer
stort fladskærms tv. Jo, det er en dejlig, men travl tid.
- Vi får et helt andet møde med butikkerne, fordi alle ved,
hvem vi er. det er dejligt at mærke sponsorernes gejst,
og de er enormt lydhøre og kommer gerne med ideer.
side 08
ærlighed
BrudepAr gLæder sig TiL Byens BryLLup
Det bliver ynDigt at FølgeS aD, når
hele grenaa er meD til FeSt
jo dette koncept er fantastisk, fortæller dina smilende.
- Vi bliver genkendt på gaden nu. da vi var på rådhuset
med ægteskabserklæringen, sagde ekspedienten også ”jamen
det er jo jer med brylluppet.” Og det er da lidt sjovt,
siger Frederik.
Hjem TiL grenAA
I slutningen af 2010 flyttede parret ind i deres drømmehus
i åstrup. efter år i århus med studier til hhv. pædagog og
maskiningeniør, var ingen af dem i tvivl om, at de ville hjem
til familie og venner i barndomsbyen grenaa. det var også
her de for ni år siden mødte hinanden på diskotek Buddy
Holly. nu kender de hinanden godt, elsker at opleve verden
på rejser, når de ikke nyder at sejle til ferieøen Anholt. Til
daglig arbejder dina som pædagog i Fjellerup, og Frederik
er ansat af et norsk firma og har hele verden som sin arbejdsplads.
resten af 2011 har han dog fået lov til at slippe
for større rejseaktivitet. nu drejer det sig om det nære.
Om hinanden, brylluppet og drømmehuset.
spArekAssen er spOnsOr
sparekassen djursland er en af brudeparrets sponsorer, og
konkret betyder det, at parret har fået oprettet en konto
i sparekassen, hvor alle kan sætte penge ind. sparekassen
supplerer med 10 procent af saldoen på bryllupsdagen, dog
max 2.000 kr. renten på kontoen er helt oppe på 10 procent
i år, 5 procent i 2012 og derefter højeste indlånssats.
- Det er et flot tilbud sparekassen har. Lige nu er vi kunder
i seks pengeinstitutter bl.a. på grund af mine norske arbejdsgivere,
fortæller Frederik. Han troede, at sparekassen
ville prøve at få dem som kunder med det samme,
men den opfattelse har de slet ikke efter besøget. Tvært-
imod brugte medarbejderen i sparekassen alene tid på at
fortælle om det gode tilbud til det kommende brudepar.
pengene på bryllupskontoen i sparekassen djursland kan
hæves når som helst, så måske skal de gå til bryllupsrej-
sen. destinationen er dog ikke bestemt endnu. parret er
rutinerede rejsende, så de ved kun, at den skal gå uden for
europa. Først ringer bryllupsklokkerne. dina skal godt nok
arbejde den weekend, men mon ikke hun kan få fri, når hun
som smuk brud giver sin udkårne et jA.

kLAr TiL ferie
STyR på rejSeForSikringen
vi tilbyder en verdensrejsedækning som en fast del af indboforsikringen.
Det betyder konkret, at du - uanset destination på ferien - er dækket forsikringsmæssigt, hvis du f.eks. bliver syg.
Rejsens længde må bare ikke vare udover 60 dage.
vi uDDyber gerne ”ogSå Det, Der Står meD Småt i ForSikringen”.
HUSK AT beStille kreDitkort
og valuta i GoD TiD
Forskellige lande har forskellig praksis, når du skal betale for
hotel, leje af bil eller en festlig bytur i nattelivet. vi hjælper
dig med at se på mulighederne, inden du rejser. Er der f.eks.
mange pengeautomater i området? Skal du helst have kontanter
med, eller er det bedst at bruge kreditkort? Er du
på chartertur, campingplads eller et øde sted i caribien?
Spændende rejsemål fordrer forskellige måder at betale på.
Bestil valuta mindst en uge, før du rejser. Så er du sikker
på at få lige de sedler, du gerne vil have. Drejer det sig om
at få nye typer af kreditkort, kontakt os da en måned inden
afrejse.
vi RåDGivER DiG GERNE.
goD Ferie!
Brug mastercard Debit
Udstyret med et mastercard Debit kan du ikke alene hæve
i sparekassens automater, men også bruge det i mere end
24.000 supermarkeder, forretninger, restauranter osv. i
side 10
Danmark. på verdensplan kan du bruge dit mastercard
Debit mere end 24 mio. steder i over 210 forskellige
lande. Du skal blot holde øje med det kendte mastercard
logo, der hvor du handler.
mastercard Debit er til alle over 15 år, og det giver en
god kontrol over din privatøkonomi, fordi du ikke kan
hæve mere på kortet end det, der står på kontoen.
mastercard Standard Debit
målgruppe
Alle over 15 år, der plejer at have hævekort eller visa-
Electron. i udlandet er dette kort et godt supplement til
visaDankortet.
Tillægsydelse
Kortet er tilkoblet det eksisterende rabatprogram.
Der er også adgang til en mastercard webshop.
Beløb pr. døgn
Hævegrænse: 5.000 kr.
Købsgrænse: 30.000 kr.
Grænserne er meget forskellige, så spørg i sparekassen.
GArAnT
vokSevÆrk
oG FoRåRSFoRNEmmELSER
Udsigterne ser bedre ud, end de har gjort længe. Flere virksomheder har gang i hjulene igen, der er færre ledige, og danskere
er mere optimistiske. måske bevirker det nu, at danskerne også er villige til at bruge penge, så samfundet for alvor kan slippe
fri af finanskrisen. Vi glæder os over nye kunder, der vælger sparekassen til, og har altid plads til endnu flere. Det er som om, at
det spirer og gror rundt om på Djursland.
i sparekassen er vi stolte af at have fået endnu et familiemedlem, Sparekassen midtdjurs. med de stigende myndighedskrav
til pengeinstitutter er det næsten umuligt at drive et pengeinstitut med 4-5 medarbejdere, men går flere sammen i en større
enhed, så kan det lade sig gøre på fornuftig vis. Siden vi i 2005 skiftede navn fra vivild og omegns Sparekasse til Sparekassen
Djursland, har det været en del af strategien, at vi gerne ville vokse. Sparekassen midtdjurs tog også imod den invitation, og vi
vil da gerne have endnu flere med. Vi har styrken til at købe.
på sigt bliver vi aldrig et stort pengeinstitut, men det er heller ikke det, vi går efter. vi ønsker at være borgernes foretrukne,
finansielle partner lige der, hvor de bor. Vi skal ikke tjene store penge til aktionærer, for vi er et selvejende pengeinstitut. Det har
vi været siden 1926.
Det er ikke kun for pengenes skyld, at vi er her! vi er en del af
lokalsamfundet, og det er vi meget bevidst om. Derfor har vi nu
opsat hjertestartere ved alle vore pengeautomater. Tænk, hvis
alle pengeinstitutter gik ud og gjorde ligeså! Borgerne ville føle
en større tryghed og velvære i hverdagen. og livet består af
flest hverdage.
venlig hilsen
Direktør Ole Jensen

GArAnT
SpAREKASSEN miDTDJURS går
Sammen meD SpAREKASSEN DJURSLAND
sAmmenLægningen sikrer, AT der FOrTsAT er en LOkAL spArekAsse i ryOmgård.
sOm kunde skAL du ikke FOreTAge dig nOgeT.
Det er en moden beslutning den 136-årige sparekasse tager,
når Sparekassen midtdjurs bliver sammenlagt med Sparekassen
Djursland i 2011. op til har der været timelange møder
over flere uger, og overvejelser, diskussioner og beregninger
fyldte meget de sidste måneder af 2010.
Begge bestyrelser er enige, de to pengeinstitutters repræsentantskaber
er med på samarbejdsaftalen, og en fond er født
til gavn for folk i Ryomgård. Når Finanstilsynet godkender
sammenlægningen, er medarbejderne klar til at gå i gang med
de mange detaljer, der skal på plads. Netop nu foregår der
mange forberedelser, så arbejdet ikke forsinkes, når først der
er grønt lys fra Finanstilsynet.
Direktør carsten Bjerregaard, Sparekassen midtdjurs, er tilpas
med situationen, og han ser frimodigt på fremtiden.
- Det væsentligste for os har været, at sammenlægningen vil
være til gavn for garanter, kunder og lokalsamfundet. Naturligvis
er det vemodigt at give køb på navn og selvstændighed,
men jeg er ikke i tvivl om, at vores sammenlægning er til gavn
for kunderne. Samtidig ser jeg en fordel i, at vores egenkapital
nu bliver i en stor velgørende fond, som borgere i det lokale
samfund kan få glæde af.
nye muLigHeder
Næsten dagligt kommer der nye administrative byrder til
pengeinstitutterne, og sammenlagt med de stadigt stigende
kapitalkrav blev det for vanskeligt for Sparekassen midtdjurs.
Et større professionelt fællesskab giver nu mulighed for at
kunne tilbyde bl.a. erhvervslivet bedre vilkår.
- Jeg ser frem til at bruge mere tid på at skabe kontakt til både
erhvervsliv og privatkunder. Jeg er hammer glad for, at detailregnskabet
ligger centralt i administrationen, det kommer jeg
ikke til at savne, smiler carsten Bjerregaard. Han ser et stort
side 12
potentiale i det aktive lokalområde og er tilfreds med nu at
kunne tilbyde flere produkter, flere eksperter og stadig bibeholde
en personlig og lokal betjening af kunderne i Ryomgård.
- vi bidrager bl.a. med et stort og årelangt lokalkendskab
til midtdjursland og mange trofaste kunder. Ryomgård har
udviklet sig meget over de senere år, og nu bliver vi mere
konkurrencedygtige, og er ikke længere begrænset, men kan
også servicere større kunder.
FæLLes Værdier
Afgørende for valget af Sparekassen Djursland har været den
store overensstemmelse, der er i værdierne de to sparekas-
ser imellem. Sparekassen Djursland har en udpræget decentral
organisation, hvor beslutningerne i langt overvejende
grad træffes lokalt. Det passer som fod i hose til Sparekassen
midtdjurs, der fortsætter som en selvstændig afdeling
af Sparekassen Djursland med uændret personale og med
carsten Bjerregaard som afdelingsdirektør. Han er udlært
og opvokset i Sparekassen Djursland, så afdelingsdirektøren
føler sig hjemme og på omgangshøjde med kollegerne i de
andre afdelinger.
- Det betød meget, at vi selv kunne bestemme, at vi nu ville
gå efter en sammenlægning. Det er ikke noget andre tvang
os til. Fint og ansvarligt er det at have truffet beslutningen
selv, og vi ser det som en win win situation, hvor kunderne
bestemt ikke bliver ringere stillet, understreger han.
- vi kalder det også rettidig omhu. vi kunne godt være kørt
videre, men vi ville ikke fremadrettet sætte indskydernes
penge i fare. Derfor valgte vi at gå sammen med det større
pengeinstitut, der bedst matchede os, og her lå Sparekassen
Djursland lige til højrebenet.
vigtig:
Er du kunde i Sparekassen midtdjurs, vil du opleve en række nye muligheder. indtil videre kan du bruge os,
som du plejer. Når der sker ændringer, vil vi naturligvis orientere dig i god tid. For dig som kunde er der
ingen omkostninger forbundet ved, at Sparekassen midtdjurs bliver en del af Sparekassen Djursland.
”Vi bidrager bl.a. med et årelangt lokalkendskab til midtdjursland og mange trofaste kunder. naturligvis er det vemodigt at give køb
på navn og selvstændighed, men jeg er ikke i tvivl om, at vores sammenlægning er til gavn for kunderne”, siger Carsten Bjerregaard,
sparekassen midtdjurs, (nr. to fra venstre).

årSregnSkab 2010 - hoveDtal
BELøB i 1000 KR.
reSultatopgørelSe 2010 2009 2008* 2007* 2006*
Netto rente- og gebyrindtægter ................................................................ 54.046 54.363 44.420 43.016 39.591
Kursreguleringer .................................................................................................. 6.131 14.416 -11.246 -75 5.107
Udgifter til personale og administration ................................................ 44.187 41.424 37.492 35.234 32.556
Nedskrivninger på udlån m.v. ....................................................................... 14.631 10.087 1.596 624 1.024
Resultat før skat ................................................................................................... -6.475 11.551 -13.949 5.387 7.728
Skat ............................................................................................................................. -1.705 2.272 -3.629 873 1.047
årets resultat ......................................................................................................... -4.770 9.279 -10.320 4.514 6.681
balance 2010 2009 2008* 2007* 2006*
Udlån ........................................................................................................................ 631.759 625.369 578.065 540.612 426.881
indlån ......................................................................................................................... 791.442 788.837 644.218 578.664 521.440
Egenkapital .............................................................................................................. 169.208 181.095 141.022 166.769 148.010
Aktiver i alt ............................................................................................................. 989.481 1.031.734 837.044 783.058 705.523
nøgletal 2010 2009 2008* 2007* 2006*
Solvensprocent ..............................................................................................pct. 15,8 20,6 17,5 18,2 19,3
Kernekapitalprocent ...................................................................................pct. 16,5 18,4 14,9 16,0 17,0
Egenkapitalforrentning før skat ............................................................pct. -3,7 7,0 -9,1 3,4 5,6
Egenkapitalforrentning efter skat ........................................................pct. -2,7 5,6 -6,7 2,9 4,8
indtjening pr. omkostningskrone .............................................................kr. 0,90 1,20 0,70 1,14 1,21
Udlån i forhold til indlån ..........................................................................pct. 83,0 81,5 91,7 94,5 83,3
Udlån i forhold til egenkapital ...................................................................... 3,7 3,5 4,1 3,2 2,9
årets udlånsvækst ........................................................................................pct. 1,0 0,9 6,9 26,6 29,3
årets nedskrivningsprocent ...................................................................pct. 1,7 1,1 0,8 0,0 0,1
* Hoved- og nøgletallene fra 2006 – 2008 er ikke tilpasset effekten af sammenlægningen med Agri – Egens Sparekasse pr. 1. januar 2010.
REGNSKABSKommENTARER
årets nettoresultat på minus 4,8 mio. kr. efter skat må betegnes som et mindre tilfredsstillende resultat.
Det negative resultat er en konsekvens af udgifterne i forbindelse med sammenlægningen med Agri – Egens Spa-rekassen, som skete med virkning fra 1. januar
2010. Desuden har kursregulering på aktier og obligationer været mindre positiv i 2010 end i 2009, nedskrivninger på udlån er steget i 2010, og endelig har
Sparekassens ordinære drift udviklet sig mindre tilfredsstillende – bl.a. som følge af en mindre efterspørgsel efter udlån.
Den egentlige drift viser samlede netto rente- og gebyrindtægter på 54,0 mio. kr. mod 54,4 mio. kr. i 2009 – et fald på knap 1 %. kr. Finanskrisen og den efterfølgende
recession har bevirket, at Sparekassens kunder er tilbage-holdende med at optage nye lån, og forrentningen af Sparekassens overskudslikviditet er i
2010 ramt af det fortsat-te lave renteniveau.
omkostningerne (personale og administration, andre driftsomkostninger og afskrivninger på materielle aktiver) er steget med 10,4 % i forhold til sidste år, og er
i 2010 opgjort til 52,0 mio. kr. mod 47,1 mio. kr. i 2009. Betalingen til Bankpakke 1udgør heraf 2,9 mio. kr. i 2010 og i 2009 en betaling på 3,5 mio. kr.
Kursregulering på obligationer, aktier, valuta m.v. var i 2010 positiv med 6,1 mio. kr. mod en positiv regulering i 2009 på 14,4 mio. kr. Kursgevinst på Sparekassens
obligationsbeholdning udgjorde 1,5 mio. kr., aktiebeholdnin-gen gav en kursgevinst på 3,1 mio. kr., mens kursgevinst på øvrige poster udgjorde 1,5 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån har i 2010 været påvirket af de fortsat negative konjunkturer, og nedskrivningerne er således forøget fra 10,1 mio. kr. i 2009 til 14,6
mio. inkl. konstaterede tab uden forudgående nedskrivning og ind-gået på tidligere afskrevne fordringer i 2010. Heraf udgør 2,3 mio. kr. hensættelse på garanti
vedrørende Bank-pakke 1, og 2,0 mio. kr. udgør det tab, som Amagerbankens konkurs i februar 2011 koster Sparekassen – en udgift Sparekassen valgte, at
medtage i 2010 regnskabet.
Balancen er faldet med 2,4 % fra 2009 til 2010 til i alt 989,5 mio. kr. indlån udviser en mindre stigning, og udgør ultimo 2010 791,4 mio. kr., mens udlån vokser
til 631,8 mio. kr. ultimo 2010 svarende til en stigning på 1,0 %.
Det samlede forretningsomfang, der opgøres som indlån + udlån + garantier, er i 2010 faldet med 3,0 % i forhold til 2009, og udgør således 1.634,9 mio. kr.
pr. 31. december 2010. Faldet i forretningsomfanget sker hovedsagligt som følge af en reduktion i de stillede garantier.
Sparekassens solvens er opgjort til 15,8 %, hvilket er komfortabelt over lovens krav på 8 %.
Bankpakkerne er et afsluttet kapitel, og de værste konsekvenser af finanskrise og recession er indregnet, hvorfor der er forventning om vækst i forbrug og
investering i 2011. Der forventes i 2011 derfor et positivt resultat i ni-veauet 9,0 – 9,5 mio. kr. før kursregulering, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender
m.v. og skat.
reSultatopgørelSe
beløb i 1.000 kr.
balance
beløb i 1.000 kr
2010 2009
aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker ..................................................................................... 7.840 8.405
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ............................................................................................................... 66.090 116.596
Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi .................................................................................................................................... 4.524 3.532
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris ............................................................................................................. 627.235 621.837
obligationer til dagsværdi ............................................................................................................................................................................... 189.703 179.825
Aktier m.v. ................................................................................................................................................................................................................ 59.111 52.756
Grunde og bygninger ........................................................................................................................................................................................ 13.230 15.529
øvrige materielle aktiver ................................................................................................................................................................................. 7.982 6.959
Aktuel skatteaktiv ................................................................................................................................................................................................. 121 109
Udskudte skatteaktiver ..................................................................................................................................................................................... 4.229 1.695
Aktiver i midlertidig besiddelse ................................................................................................................................................................... 2.181 0
Andre aktiver ......................................................................................................................................................................................................... 5.777 5.693
periodeafgrænsningsposter ............................................................................................................................................................................. 1.458 798
aktiver i alt ............................................................................................................................ 989.481 1.013.734
passiver
gæld
indlån og anden gæld ......................................................................................................................................................................................... 791.442 788.837
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris .................................................................................................................................... 2.117 2.117
Aktuelle Andre passiver ................................................................................................................................................................................... 20.824 13.076
periodeafgrænsningsposter ............................................................................................................................................................................. 370 323
gæld i alt ......................................................................................................................................................................... 814.753 804.353
Hensatte forpligtelser
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser ....................................................................................................................... 120 155
Hensættelse til tab på garantier .................................................................................................................................................................. 5.400 3.131
Hensatte forpligtelser i alt ............................................................................................................................................................................... 5.520 3.286
efterstillede kapitalindskud
Efterstillede kapitalindskud ............................................................................................................................................................................. 0 25.000
egenkapital
Garantikapital ......................................................................................................................................................................................................... 76.230 79.616
Akkumulerede værdiændringer (opskrivningshenlæggelser) ....................................................................................................... 1.264 1.444
overført overskud eller underskud .......................................................................................................................................................... 91.714 100.035
egenkapital i alt .................................................................................................................... 169.208 181.095
passiver i alt ........................................................................................................................... 989.481 1.013.734
Sparekassens årsrapport med samtlige regnskabsoplysninger kan fås ved henvendelse til Sparekassen.
Ligeledes er den tilgængelig på Sparekassens hjemmeside: www.sparekassendjursland.dk.
2010 2009
Renteindtægter ..................................................................................................................................................................................................... 56.834 62.456
Renteudgifter .......................................................................................................................................................................................................... 16.637 21.481
netto renteindtægter .......................................................................................................... 40.197 40.975
Udbytte af aktier m.v. ......................................................................................................................................................................................... 559 728
Gebyrer og provisionsindtægter ................................................................................................................................................................. 13.725 13.142
Afgivne gebyrer- og provisionsudgifter .................................................................................................................................................... 435 482
netto rente- og gebyrindtægter ........................................................................................ 54.046 54.363
Kursreguleringer ................................................................................................................................................................................................... 6.131 14.416
Udgifter til personale og administration ............................................................................................................................................... 44.187 41.424
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver ...................................................................................................... 1.661 1.490
Andre driftsudgifter ............................................................................................................................................................................................ 6.173 4.227
Nedskrivninger på udlån m.v. ........................................................................................................................................................................ 14.631 10.087
resultat før skat ................................................................................................................... -6.475 11.551
Skat .............................................................................................................................................................................................................................. +1.705 2.272
årets resultat ........................................................................................................................ -4.770 9.279
side 15

SiDEN HAN FoRLoD SKoLEN i 1936 iNDEN EKSAmEN.
Af HAnne BAltzer
Bent Fabricius-Bjerre tager i mod i sit stiligt indrettede
kontor i den smukke renoverede ejendom i Nyhavn. Klar
til beredvilligt at berette om, hvorfor han stadig arbejder og
bruger tid på at underholde danskerne, og hvordan det er at
skrive musik, vi lytter til på tværs af generationer. årsagen til
interviewet er, at sparekassens kunder kan opleve 86-årige
Bent Fabricius-Bjerre med orkester til garantmødet den 29.
april. Her vil det uden tvivl blive et genhør med en vifte af
de melodier, som den populære pianist og komponist har
skabt de sidste 70 år. Hvem kender ikke kendingsmelodien
til matador, Klovn, Go morgen Danmark og olsen Banden
filmene? Ørehængere som “Forelsket i København”, “Det
var en lørdag aften”, “Hvis lille pige er du?”, ”Alley cat”, ”Jeg
sætter min hat som jeg vil”, ”jukebox”, musicalen ”Esther”
eller balletmusik eller … Listen over musik komponeret af
Bent Fabricius-Bjerre er alenlang. måske fordi han oftest
har været en flittig mand. Og det er han stadig. Han har for
nylig haft sin debut som skuespiller i den nye Klovnfilm, en
oplevelse han kalder ”sjov”.
SpiLLER på livetS
tangenter
– Det ligger til mig at arbejde. Hvad skulle jeg ellers lave, hvis
ikke jeg skulle arbejde? Jeg har tjent mine egne penge, siden
jeg som 15-årig startede et jazzorkester og spillede rundt
omkring. Jeg ser mig sjældent tilbage. For mig er det en form
for genbrug at leve på det, der er sket. Jeg vil ikke læne mig op
af fortiden, jeg vil se mulighederne fremadrettet.”
Frøken boeSen og bent
Det hele begyndte på Frederiksberg i 1929, hvor klaverlærer
frøken Boesen underviste 5-årige Bent i de sorte og hvide
tangenter, og som 7-årig spillede han sin første komposition
for sine forældre. En enkel vals på 28 takter i c-dur. Han var
ikke vild med at skulle lære, men utålmodig efter at spille løs.
Det betød også, at han forlod øster Borgerdyd skole inden
realeksamen, hvilket faderen mildest talt ikke var tilfreds med,
da den akademiske linje i familien blev brudt. Kompromiset
blev efterfølgende, at Bent Fabricius-Bjerre uddannede sig til
komponist og pianist i 1946 fra Det Kgl. musikkonservatorium
i København. i 1950 skabte han grammofonselskabet “me-
FABRiciUS-BJERRE SER HELST FREmAD. SåDAN HAR DET vÆRET,
“
“BENT
FortiDen FylDer mange menneSkerS liv, men
Det er Da mere SpÆnDenDe at Se Frem
tronome”, hvor bl.a. kunstnere som Jørgen ingmann og Nina
& Frederik blev udgivet. Han startede med at ansætte et bud,
der kunne køre grammofonplader til stormagasinet magasin,
og snart voksede metronome til bl.a. også at lave tv- og
filmproduktioner, og på et tidspunkt var der 400 medarbejdere.
virksomheden blev solgt i 1996, og en del af pengene
investeret i ejendomme.
Skriver altiD på beStilling
Fingrene finder flygelet flittigt. Med årene er det endnu
vigtigere, at fingrene bliver brugt dagligt, så de er klar til at
komponere og ikke bliver stive. Bent Fabricius-Bjerre har altid
skrevet på bestilling, og han har efter eget udsagn haft ret let
ved det. Sådan var det også med melodien “ Alley cat”, der
vandt en Rock and Roll Grammy i USA i 1962 lige for næsen
af Elvis presley. på spørgsmålet om, hvordan han skaber
musikken, siger den rutinerede komponist:
”Det er meget let. man skriver et stykke musik, ligesom man
skriver et brev og begynder i det ene hjørne. i gamle dage
skrev jeg noder i hånden, nu sker det på computerskærmen.”
”musikere, der ikke komponerer, elsker at påpege, at man har
taget en strofe hist og her fra en anden komponist. men det
generer mig ikke det fjerneste. Så længe det ikke drejer sig
om plagiat, er det fuldt berettiget at hente inspiration. Den
bedste igangsætter til en ny melodi er nu engang at høre et
andet musikstykke. Når kunden fortæller, hvad han kan tænke
sig inden for den og den genre, er det oplagt at sammenligne
med et andet stykke musik, og så starter det hele med en
stemning.”
Når musikken skal komponeres, laver han en plan for, hvordan
han skal få det færdigt til den aftalte tid, og så overholder
han den. Det er ikke overspringshandlinger, der præger Bent
Fabricius-Bjerre, snarere utålmodighed efter at blive færdig, så
han kan skabe mere. Komme til en næste komposition.
“Jeg har ikke tid til at vente på det rigtige humør, men får
hurtigt ideer, mens jeg arbejder. En komposition er en opgave,
der skal løses, og jeg ved, jeg kan arbejde en 3-4 timer
ad gangen. Det bliver ikke lige eminent hver gang, men det
er vigtigt for mig at løse opgaven tilfredsstillende, smiler han.
”En god melodi er en, der kan holde flere generationer, og
det er der da vist en snes af mine, der gør. Det er fint.”
Bent fABricius-Bjerre
opSkriFt på overSkuD
Der ligger en ipad på det blanke skrivebord. Den indeholder
bl.a. en fyldig kalender med aftaler. Hver dag prioriterer Bent
Fabricius-Bjerre tid til motion og bevægelse på lige fod med
vigtige forretningsmøder. En kamp på tennisbanen er helse,
og en ridetur i Dyrehaven klarer hjernen.
”min mor blev 104 år, så jeg har gode gener. Desuden har jeg
altid dyrket sport og spist sundt. ikke bevidst og fanatisk, men
sådan har det bare været i mange år”, fortæller han.
”Fortiden fylder mange menneskers liv, men det er jo tidsfordriv,
og det skaber ikke meget. Noget af det, jeg nyder
er nutiden og min store familie. Jeg elsker mine børn, børnebørn
og oldebørn. Store, som små. Både mine egne, og
dem, jeg har giftet mig til. Når en har fødselsdag, får jeg lige en
reminder på min ipad, og så ringer jeg op og ønsker tillykke.
Det er de glade for.
“de græd”, sOm BenT FABriCius Bjerre Fik eT sAmArBejde med sOm 75 årig.
side 17

muSikken bliver levenDe
Bent Fabricius-Bjerre glæder sig til at spille til garantmødet.
Det er forholdsvis nyt, at han tager rundt, men da han var
omkring de 75 år, fik han kontakt med det yngre orkester
“De græd” og tænkte, at de kunne være med til at peppe de
gamle melodier lidt op. Det er der kommet et fint samarbejde
ud af.
Det er en stor udfordring at spille og møde publikum. min
musik er noget mere kendt, end jeg havde regnet med. Jo, det
er en stor fornøjelse at fortælle om musikken og spille den.
melodierne får jo først rigtigt liv, når de bliver spillet. Selv kan
jeg bedst lide jazz og de romantiske melodier, siger han. Lige
nu sættes et par af hans balletter op i USA, ligesom musicalen
”Esther” skal sættes op i Tyskland. Bent Fabricius-Bjerre har
naturligvis alle rettigheder til sin musik, og derfor er han ofte
i udlandet for at promovere sin forretning. For nylig spillede
han således “Alley cat” for masaifolket i Kenya. Det var en
farverig oplevelse af de gode, fortæller han med et varmt
glimt i øjet, inden han hjælper sparekassens udsendte frakken
på. Galant og klar til genvisit på garantmødet.
blå bog
bent FabriciuS-bjerre
· FøDT 1924 på FREDERiKSBERG
· KUNSTERNAvN: BENT FABRic
· KompoNiST oG piANiST
· SKREvET mASSER AF mELoDiER, FiLmmUSiK,
mUSicALS, BALLETTER.
· mEDviRKET i Tv oG FiLm
· RiDDER AF DANNEBRoG i 1996.
· GiFT mED cAmiLLA pADiLLA ARNDT.
Få EN grøn BESpARELSE
– omSÆT DiNE DRømmE oG Spar penge
Forår er ofte lig med lysten til at forbedre boligen, og hos
rigtig mange er der igen plads til at låne penge. måske ved du
det bare ikke? Andre tænker, nu skal det være efter de lange
kolde vinteraftener, men hvordan kommer man lige i gang?
Har du et hus fra 1970érne eller tidligere, er der stor sandsynlighed
for, at du kan spare både energi og penge. ingen kan
være uenige i, at det er dumt at fyre for fuglene, når der
kan spares mange penge ved at isolere huset på forskellige
måder. Alligevel er der mange, der ikke efterisolerer, skifter
vinduer eller får mere energieffektive varmekilder, og det kan
der være mange grunde til. Nu er der hjælp til de mange husejere.
Du kan nok spare på varmeregningen, skåne miljøet
og måske få et bedre indeklima. Det lyder lovende, ikke?
Sparekassen Djursland er specialist i finansiering, Totalkredit
er med på investeringen og cleantech fra DoNG Energy
rådgiver om energibesparende løsninger. Sammen hjælper de
danskerne med at forbedre deres boliger.
Det nye samarbejde gør det nemt og gratis for husejeren at
finde ud af, om der er besparelser at hente, hvordan projektet
vil forløbe, og hvilke muligheder der er for at finansiere de
grønne tiltag. Samarbejdet åbner en dør til konkrete miljøtilskud,
hvor husejerne kan spare penge ved at energiforbedre.
kom goDt i gang
1. Gå ind på www.miljøberegneren.dk. Her kan alle husejere hurtigt se, hvad
de kan spare på at energiforbedre deres hus, og det er ganske oplysende at
opdage, hvad der rent faktisk er noteret om de mursten, man ejer. Se hvad der
sker, når du indtaster din adresse!
2. Tag derefter i sparekassen og lad os høre om jeres ideer til boligforbedringer.
vi har specialister, der ved præcis, hvilke muligheder, der er for at søge tilskud,
og hvordan finansieringen kan være. Nu kan I så gå flere veje:
3. a) Vi kan finansiere jeres behov og hjælpe jer med at stille et budget op, der
tager højde for den forventede energibesparelse, og så finder I selv ud af det
derfra mht. hvad der skal laves og af hvem.
4. b) En anden mulighed er, at sparekassen sørger for, at husejeren bliver kontaktet
af en energikonsulent fra cleantech, der ved, hvordan energibesparelsen
er bedst det pågældende sted. Det giver også mulighed for større tilskud til
energiforbedringerne.
5. Cleantech har aftaler med certificerede håndværkere over hele landet, og
de kommer ud og måler op. på baggrund af det udarbejder energikonsulenten
en konkret løsning. Tilbuddet tager husejer så med i sparekassen, og vi er behjælpelige
med finansiering. Siger husejer ja til tilbuddet, står Cleantech klar til
at hjælpe med at installere løsningen, styre håndværkerne og indhente nødvendige
tilladelser.
gå inD på www.miljøberegneren.Dk her kan alle huSejere
hurtigt Se, hvaD De kan Spare på at energiForbeDre DereS
huS, og Det er ganSke oplySenDe at opDage, hvaD Der rent
FaktiSk Står, om De murSten, man ejer.
grøn inveStering er goD Forretning
– GøR Fx BRUG AF JoRD ELLER LUFT/vAND-vARmEpUmpE, LUFT/LUFT-vARmEpUmpE, ENERGiRiGTiGE
viNDUER, iSoLERiNG oG SoLvARmE.
· Sparekassen afklarer finansieringen på forhånd.
· Du betaler først, når du accepterer tilbud om din nye energiløsning.
· Du får kun den store rabat på energiforbedringerne, når du bestiller via sparekassen.
· Du kommer forrest i køen hos Cleantech fra DONG Energy, der bruger en vifte af certificerede · håndværkere.
· Din energikonsulent styrer projektet fra start til slut.
· Kontakt sparekassen, hvis du har spørgsmål. mange har gode muligheder for at låne penge til forbedringer af boligen.
side 19

er for ddig Kom ind i Sparekassen, så vi samm en kan finde en optimal løsning for netop dig. HUSK vi banker for ddig Kom ind i Sparekassen, så vi sammen kan finde en optimal løsning for netop dig. HUSK vi banker for dig dig. HUSK vi banker for dig vi banker for dig vi banker fo
an finde en optimal løsning for netop dig. HUSK
At flytte hjemmefra er en stor og spændende omvæltning.
du er måske i gang med en uddannelse, et job eller har
været en tur udenlands, og beslutningen er truffet om at få
din egen hjemmebase.
Når du flytter hjemmefra, skal du selv til at tage en masse
beslutninger. i sparekassen kan vi hjælpe dig med at styre
din økonomi, så du ikke bruger flere penge, end du tjener
eller får i su.
sammen kan vi lægge et budget, så du får overblik over dine
indtægter og udgifter, som typisk er:
HusLeje
VArme, eL, VAnd
LiCens
TV-pAkke
inTerneT Og mOBiL
indBOFOrsikring
rejseFOrsikring
uLykkesFOrsikring
FAgFOrening Og A-kAsse
FriTidsAkTiViTeTer,
kOnTingenTer
BuskOrT
OpspAring
side 20
ind i Sparekassen, så vi sammen kan finde en optimal løsning for netop dig. HUSK vi banker for dig Kom ind i Sparekassen, så vi sammen kan finde en optimal
NåR DU Flytter
hjemmeFra
Når du flytter hjemmefra, kan vi også guide dig mht. forsikringer.
er du fyldt 18 år, kan vi tilbyde dig tre forskellige
ungdomsforsikringer: indboforsikring, ulykkesforsikring og
årsrejseforsikring. Billigere kan du ikke få tryghed i hverdagen.
Selv om du flytter til en anden by, kan du beholde din nuværende
sparekasse. samarbejdet med din rådgiver funge-
rer fint via telefon, mail, breve og netbank. Med NemID
er du desuden klædt godt på til mødet med det offentlige
danmark, fx når du skal søge su, boligsikring eller rette
dine skatteoplysninger.
kom inD i SparekaSSen
Så vi Sammen kan FinDe en optimal
løSning For netop Dig
huSk – vi banker For Dig!
Tillykke
meD konFirmationen
tÆnk Frem!
Få EN GoD iNDLåNSRENTE TiL DU FyLDER 18 åR.
menS Du Sover, vokSer Din Formue.
ForDele veD Din konFikonto
· pengene kan hæves, når du vil.
· renten er høj. se på www.sparekassendjursland.dk hvor høj den
er. modsat andre steder får du hos os den højeste indlånssats,
frem til du fylder 18 år. i de første år endda lidt højere. så mens
du sover, vokser din formue.
· du må sætte højest 30.000 kr. ind på konfikontoen.
pS. vi oFFENTLiGGøR DEN HøJE RENTE TiL KoNFiRmANDERNE
i BEGyNDELSEN AF ApRiL. HoLD øJE mED ANNoNcER FRA
SparekaSSen DjurSlanD. vi banker For Dig.

BirgiT
grenAA
åse
grenAA
inge
HOrnsLeT
Anne greTHe
grenAA
Trine
grenAA
BirTe
HOrnsLeT
per
AdminisTrATiOn
rAsmus
AdminisTrATiOn
peTer
HOrnsLeT
CArsTen
ryOmgård
AnneTTe
AdminisTrATiOn
kAren
grenAA
AnnA-mArie
HOrnsLeT
søren
ryOmgård
jAn
AdminisTrATiOn
BenTe
Agri-egens
TinA
ryOmgård
HeLLe
AdminisTrATiOn
OLe
direkTør
mOgens
grenAA
Henrik
grenAA
meTTe
HOrnsLeT
ViCki
ryOmgård
meTTe
AdminisTrATiOn
LiseLOTTe
Agri-egens
AnikA
ViViLd
jAn
ViViLd
BriTT
ALLingåBrO
BeTinA
Auning
neeL
ViViLd
mArTin
ALLingåBrO
rikke
Auning
AneTTe
ViViLd
HAnne
ViViLd
kArin
ALLingåBrO
AnjA
Auning
miCHAeL
ViViLd
nAnnA
Auning
Anne
ViViLd
kArin
ViViLd
eLse
ALLingåBrO
BirgiTTe
Auning
TOnny
ViViLd
mAriAnne
ALLingåBrO
susAnne
Auning
eLLen
ViViLd
mereTe
ViViLd
HeLLe
ALLingåBrO
CArL
Auning
zeLLe
ViViLd
HeLLe
ALLingåBrO
susAnne
ALLingåBrO
meDarbejDere
FOTO på Vej

åretS garantmøDe
Invitation
29. april kl. 18.30
vi ER GLADE FoR AT iNviTERE ALLE GARANTER FRA SpAREKASSEN DJURSLAND
oG SpAREKASSEN miDTDJURS TiL voRES åRLiGE GARANTmøDE i iDRÆTSHALLERNE
på viviLD GymNASTiK- & iDRÆTSEFTERSKoLE
FoRmAND cHRiSTiAN ST. NiELSEN FREmLÆGGER åRSBERETNiNGEN,
oG DiREKTøR oLE JENSEN FoRTÆLLER om REGNSKABET.
HEREFTER ByDES på SpÆNDENDE BUFFET oG KAFFE mED KRANSEKAGE, DER ER
TiLBEREDT AF mADxpRESSEN. DE FåR HJÆLp TiL SERvERiNG FRA ET SToRT oG
SmiLENDE TEAm AF LoKALE FoLK oG EFTERSKoLEELEvER.
EFTER SpiSNiNG SAmLES ALLE TiL UNDERHoLDNiNG mED
bent FabriciuS-bjerre
Vi
TiLmELD
glæder
DiG NU, vi HAR BEGRÆNSET
os til
pLADSER
en hyggelig aften
Der afgår gratis busser fra alle vores afdelinger til og fra mødet.
Tilmelding og afhentning af adgangsbillet skal ske senest tirsdag den 19. april. Husk desuden at give besked ved tilmeldingen,
hvis du vil benytte tilbuddet om bustransport, og hvilket opsamlingssted du vil benytte. Alle busserne kører retur kl. 23.00
bus 1 bus 2 bus 3 bus 4
Allingåbro Hornslet kl. 17.25 grenaa kl. 17.00 Agri-egens
v/ stationen kl. 17.45 Auning kl. 17.45 glesborg kl. 17.20 v/ spk. kl. 16.45
v/ spk. . kl. 17.50 gjesing kl. 17.55 Fjellerup kl. 17.30 ryomgård
nørager kl. 17.45 v/ spk. kl. 17.15
ViViLd AFdeLing
TLF. 8648 6022
ALLingåBrO AFdeLing
TLF. 8648 1755
Auning AFdeLing
TLF. 8648 4766
grenAA AFdeLing
TLF. 8779 7979
HOrnsLeT AFdeLing
TLF. 8762 1717
Agri-egens AFdeLing
TLF. 8752 1320
ryOmgård AFdeLing
TLF. 8639 4355
w w w. s p a re k a s s e n d j u rs l a n d . d k
www.bureausubstans.dk
Afsender: Sparekassen Djursland • Langgade 42 • 8961 Allingåbro