Læs artiklerne om de 12 grænsebrydere fra Dagbladet - Fjordnet

Recommendations

Info

Omvendt har de ydre omstændigheder absolut ikke førsteprioritet for hende. Det er eleverne, de entusiastiske lærere og muligheden for fortsat at udvikle nye ideer, der brænder i hende: - Tænk hvis vi en dag kunne samle musik, dans, drama, billedkunst og eventuelt film under samme tag... Fakta: Lis Theilgaard, Sandgårdsvej 7, Tarm, har været Musikskolens leder i Skjern siden den 1. januar 1994. Tidligere var hun musikskoleleder i Ølgod fra 1985. I en årrække har Lis Theilgaard været medlem af lederudvalget i Dansk Musikpædagogisk Forening samt næstformand i SMIRA - samrådet af musikskolerne i Rinkøbing Amt. Lis Theilgaards liv har altid været fyldt med musik. Hendes far var den afdøde Ådum-bo Ole Hansen, der både spillede violin, kontrabas, saxonfon og basun, og som ofte var ude at underholde. Lis Theilgaard er gift med Niels, der er læge, og mor til Mads, Louise, Julie og Ole. Side 16
Hun får mennesker til at bryde grænser Af Poul Osmundsen Judith Rokamp har sat instruktør-fingeraftryk på et hav af forestillinger i Ringkøbing og omegn Hvor tit har man ikke oplevet hende sidde der, stille og rolig som orkanens øje, mens det syder af nerver rundt omkring hende. - Nå, synes du, jeg ser rolig ud. Det er jeg da glad for at høre. Det er langt fra altid, at jeg føler mig rolig… Siger Judith Rokamp, instruktør på utallige næsten da teater-, musical og andre opførelser i Ringkøbing og omegn gennem adskillige år. Hun er nok mest kendt for sine iscenesættelser af Rindum SU’s hæderkronede sommerspil, der hvert andet år op gennem 1990’erne trak massevis af folk af huse med stort opsatte musicalklassikere som »Mød mig på Cassiopeia«, »Annie Get Your Gun« og »Sommer i Tyrol«. Men Judith har også haft fingrene i masser af andet. Især banker hendes hjerte for de unge, og hun har blandt andet hjulpet til med at instruere stykker for Ringkøbing Ungdomsskole og Ringkøbing Handelsskole. Hvordan hun får tid til det, må guderne vide, for de sidste otte år har den 46-årige seminarielektor med en uddannelse som dramaturg i bagagen haft et krævende job som dramalærer på Esbjerg Seminarium. Hun elsker det alsidige job, der bringer hende i kontakt med børnehavebørn, »skæve unge«, udviklingshæmmede og mange andre. Men krævende er det med toenhalvtimes transport om dagen. Ofte er der endda endnu længere hjem, når hun har besøgt en institution for socialt svage unge, vuggestuer, hjem for multihandicappede børn, eller hvad det nu kan være. Oven i købet er hun også tilknyttet et mangement-firma, der ringer engang imellem, og hyrer hende til at komme og lave oplæg om kropssprog og dramaøvelser en aften. Teater-opsætninger Alligevel har hun den sidste halv snes år været involveret i omkring 20 forskellige teateropsætninger. Som regel i den krævende rolle som instruktør. Og sidste weekend i juli debuterer hun som revy-instruktør i forbindelse med Ringkøbings hæderkronede fjordfestrevy. - For mig var noget af det mest grænsebrydende nok at flytte til Vestjylland, siger Judith med et bredt smil. Hun kan da heller ikke løbe fra sit syngende fynske og en broget baggrund er blandt andet rummer et årelangt ophold i Tyskland og tre år i Irland, hvor hun sammen med sin bror styrede et bageri. Men da hendes mand, Ivan Thesbjerg, fik job i Ringkøbing, fulgte hun med. I dag har hun lært at holde af egnen, der er så forskellig fra det milde Sydfyn, hvor hun voksede op. Men man skal arbejde på at føle sig hjemme et sted. Det er én af årsagerne til, at Judith har kastet sig ud i så mange projekter. - Skal man høre til, må man lave noget lokalt. Jeg synes, det er synd, hvis ikke man involverer sig. Man snyder sig selv for en masse oplevelser. Hjertebanken Trods sin dramaturg-baggrund var Judith godt nervøs, da hun satte sin første forestilling op i ungdomsskole-regi - »Skatteøen«. 20 forestillinger senere kan hun stadig få sved på panden og hjertebanken, når hun er på uanset om skuespillerne er børn fra under skolealderen, eller det er pensionister. Selv om de fleste altså oplever hende som en klippe af ro! Judith har lidt svært ved at se sig selv som grænsebryder. - Men jeg har hjulpet en masse med at bryde deres grænser. Har man aldrig prøvet det før, eller er man genert, så er det virkelig grænsebrydende at stå på en scene. Ingen fornøjelse er større for hende, end at se, hvordan folk vokser med opgaven, hvordan de får selvtillid, og tør udtrykke sig. - Så føler jeg virkelig stolthed, siger hun. Man kan dog rolig kalde Judiths syn på egen formåen ydmyg. Side 17
Page 1 and 2: Grænsebrydere ved Ringkøbing Fjor
Page 3 and 4: Han har været med til at sætte Sk
Page 5 and 6: Han sætter dagsordenen Af Jørgen
Page 7 and 8: Man må bryde grænser for at udvik
Page 9 and 10: Sætter grænser for sig selv for a
Page 11 and 12: Museumsmand stopfodret med museumsb
Page 13 and 14: Frihed og fællesskab i MC West’
Page 15: Fin-kultur ind ad musikkens bagdør
Page 19 and 20: Han har været med til at give Lem
Page 21 and 22: Berømthederne elsker Henrik Af Jø
Page 23 and 24: Grænser brydes bedst i fællesskab
Page 25 and 26: Hun fik masser af energi i dåbsgav

Læs artiklerne om de 12 grænsebrydere fra Dagbladet - Fjordnet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?