Intern splid sætter erhvervsskole- forhandlinger ... - Læs hele artiklen

Intern splid sætter erhvervsskoleforhandlinger
under pres
6. maj 2013 kl. 23:45
BAGGRUND: En uge før regeringens erhvervsuddannelsesudvalg skal aflevere sine anbefalinger,
er der stadig uenighed blandt arbejdsmarkedets parter om, hvordan fremtidens erhvervsuddannelser
skal se ud.
Hvad skal der til for at styrke de skrantende erhvervsuddannelser, og hvordan kan man lokke flere
unge til at uddanne sig til murer, frisør eller it-supporter?
De spørgsmål har regeringens erhvervsuddannelsesudvalg brugt de seneste otte måneder på at tygge
godt og grundigt på.
Udvalget består af arbejdsmarkedets parter - LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), KL og Danske
Regioner - samt embedsmænd fra Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet, og de
skal aflevere deres anbefalinger til ministeren den 13. maj i år.
Men ifølge Altinget.dks oplysninger har forhandlingerne ikke kørt gnidningsfrit, og uenighederne
mellem især fagforbundene og arbejdsgiverne kan kaste grus i den reform af
erhvervsuddannelserne, som ministeren har sat på programmet til efteråret.
DA og LO valgte derfor at bruge weekenden på at finde fælles fodslag om de punkter, som der
stadigvæk er uenighed om. Og selvom LO-sekretær Ejner K. Holst ikke vil udtale sig om indholdet
af forhandlingerne, bekræfter han, at der stadigvæk er vej igen.
"Vi har taget nogle skridt under forhandlingerne, og vi har en skitse til nogle af løsningerne. Men vi
er ikke færdig med at forhandle, og vi skal først have vendt det med vores baglande. Vi lægger os
dog i selen for at nå frem til et fornuftigt, ambitiøst og realistisk bud på, hvordan vi kan få løftet
erhvervsuddannelserne," siger han.
Hos DA ønsker chefkonsulent Simon Neergaard-Holm heller ikke at udtale sig om de konkrete
indholdsforhandlinger.
"Vi arbejder i udvalget på at være klar med en rapport til mandag den 13. maj," siger han.
Hvad er uddannelsesparathed?
Den store knast er kort og godt, hvem der skal have lov til at blive lukket ind på erhvervsskolerne i
fremtiden.
Skal man fortsat have frit optag, som det er tilfældet i dag, eller skal man skærpe kravene til de
enkelte uddannelser for at kunne frasortere de unge, som ikke er uddannelsesparate?
Parterne er enige om, at der er et akut behov for at hæve kvaliteten på erhvervsskolerne, hvis de skal
have rettet op på det dårlige image.
1

Ifølge den seneste opgørelse har kun 18,8 procent af de ældste folkeskoleelever søgt om at blive
optaget på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. 73,6 procent af de unge har derimod søgt om
at komme på gymnasiet, og det er et problem, mener aktørerne. Derfor vil de sikre, at eleverne er
både fagligt og menneskeligt klædt på til at begynde på en erhvervsuddannelse, og det skal ske ved
at indføre nogle adgangskrav til erhvervsuddannelserne.
Spørgsmålet er bare, hvordan disse krav skal strikkes sammen.
Betyder det blot, at eleverne skal kunne læse, skrive og regne, inden de går i gang med en
erhvervsuddannelse? Eller skal der stilles nogle mere specifikke krav, alt efter hvilken uddannelse
man har lyst til at læse?
Splittelse blandt parterne
Spørgsmålet har igennem de seneste måneder splittet LO og DA. Men også internt i de 18 forbund
og 5 karteller, der tilsammen udgør LO, er der uenighed om, hvor skrappe kravene skal være.
LO har som udgangspunkt lagt op til, at eleverne skal kunne læse, skrive og regne samt have bestået
folkeskolens afgangsprøve, før de kan begynde på en erhvervsuddannelse.
Derudover har organisationen lagt op til bredere indgange til de 110 erhvervsuddannelser, som
findes i dag, så de unge på den måde kan få mere tid og vejledning til at pejle sig ind på den rigtige
uddannelse. LO arbejder med en 60 ugers tragt-model, hvor de afklarede kan bevæge sig hurtigt
igennem, og de mindre afklarede kan blive der perioden ud.
Men internt i LO er der en diskussion om, hvorvidt de adgangskrav er for skrappe, eller om de skal
have et nøk opad. Flere forbund frygter, at man vil skabe A-, B- og C-hold, hvis kravene bliver for
stramme. Derudover vil man afskære nogle unge fra at komme videre i uddannelsessystemet, hvis
man nu begynder at udelukke dem fra bestemte erhvervsuddannelser på grund af manglende
kvalifikationer.
Skrappe krav vil styrke image
Omvendt frygter flere af LO's medlemmer, at man ikke får taget ordentligt fat om erhvervsskolernes
reelle problem - netop de dårlige kvalifikationer - hvis ikke man strammer grebet om eleverne.
Det er også meldingen fra arbejdsgiverne, som gerne ser, at kravene til de unge bliver endnu
skrappere, end LO umiddelbart har lagt op til. De mener kort og godt, at eleverne ikke er dygtige
nok, når de får deres svendebreve i hånden.
Derfor vil DA sikre, at eleverne har de nødvendige kvalifikationer, inden de bliver sluppet løs på de
forskellige erhvervsuddannelser. Hvis ikke der bliver sikret skrappe krav, bliver det noget nær
umuligt at overbevise de i forvejen skeptiske unge om, at erhvervsskolerne er en reel
ungdomsuddannelse og ikke blot et værested for dem, der ikke kunne komme i gymnasiet.
Og ifølge flere arbejdsgiverorganisationer er det ikke erhvervsskolernes samfundsopgave at samle
de svageste unge op. De skal derimod sikre, at der også i fremtiden er kvalificeret arbejdskraft til
rådighed for de danske virksomheder.
2

Usikkerhed om kontrol
Det er dog ikke kun udformningen af uddannelsesparatheden, der splitter parterne.
En anden knast er, hvem der skal stå for at kontrollere, at de unge er uddannelsesparate - og derved
også betale for det.
Hos erhvervsskolerne vil man gerne stå for den konkrete vurdering af de unges kvalifikationer. Men
ifølge erhvervsskolerne er det stadigvæk folkeskolernes og UU-vejledernes opgave at sikre, at
eleverne er klædt på til en erhvervsuddannelse, og derfor må det også være kommunerne, der skal
stå for den del af det. På den måde sikrer man sig også, at kommunerne fortsat har ejerskab over
eleverne.
Den holdning bliver dog ikke delt af alle parterne, og derfor tyder meget på, at man vil arbejde hen
imod et kompromis, hvor begge parter må finde pengepungen frem.
Sidste udkald for EUD
Parternes næste - og sidste - forhandlingsmøde finder sted den 13. maj, og her skal anbefalingerne
ligge klar.
Selvom der stadigvæk er uenighed i udvalget, tror parterne fortsat på, at de vil nå frem til en fælles
pakkeløsning, som ministeren har efterspurgt.
Anbefalingerne skal nemlig bruges som grundlag for de kommende forhandlinger om
erhvervsskolerne, og derfor har man fra politisk side høje forventninger til, at arbejdsmarkedets
parter kan nå frem til noget brugbart.
Meget tyder på, at eleverne som minimum skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen for at
komme ind på en erhvervsuddannelse. Det er også et punkt, de borgerlige har trukket med ind i de
igangværende forhandlinger om folkeskolereformen, og ministeren har selv bedt parterne om at
kigge på adgangskrav i kommissoriet til arbejdsudvalget.
Derudover peger meget i retning af, at man fra politisk side vil indføre en form for indledende
basisforløb på erhvervsskolerne. Christine Antorini har selv talt varmt for bredere indgange for de
elever, der endnu ikke er helt afklarede, og som har brug for mere tid.
Hvordan det skal strikkes sammen, vil man tage stilling til til efteråret, hvor erhvervsuddannelserne
skal ses politisk efter i sømmene. Derudover skal regeringen også forhandle sin længe ventede
fleksuddannelse på plads, og den kan sammen med folkeskolens 10. klasse blive en del af de
kommende forhandlinger.
En ting er alle dog enige om:
Det er allersidste udkald, hvis erhvervsuddannelserne skal overleve som ungdomsuddannelser.
per@altinget.dk
3

Det står der i kommissoriet for regeringens erhvervsuddannelsesudvalg:
Som supplement til en mere grundlæggende og langsigtet løsning på praktikpladsområdet skal
udvalget fremlægge konkrete forslag til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne med henblik på at
gøre dem til mere attraktive uddannelsestilbud.
Udvalget skal komme med konkrete forslag til:
Hvordan adgangskrav på et dokumenteret, evidensbaseret og administrerbart grundlag kan
bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige forudsætninger kan afslutte en
påbegyndt erhvervsuddannelse.
Hvordan en ændring af indgange, grundforløb, speciale- og trindeling kan fremme en i
praksis mere effektiv vej gennem erhvervsuddannelsessystemet, så unge i gennemsnit er
yngre, når de færdiggør en erhvervsuddannelse.
Hvordan uddannelsernes kvalitet styrkes gennem bedre muligheder for, at eleverne opnår
højere faglige niveauer, kompetencer inden for innovation og iværksætteri samt
studiekompetencer med henblik på eventuel videreuddannelse i fx
erhvervsakademiuddannelser eller professionsbacheloruddannelser.
4