Én gang roer - altid roer - Risskov Roklub

Sommerlangtur i kajak
Kajakcamp i Sverige
af Karen Viftrup
Lørdag 8. juli drog vi, 21 glade kajakentusiaster,
af sted mod Getnö Gård
Naturcampingplads i Småland. Aftenen
forinden havde vi pakket en stor,
lukket trailer med ting og sager samt
kajaktraileren.
Vi sejlede fra Grenaa til Varberg (med
færge!) og ankom først på aftenen til den
smukke campingplads, som ligger midt
i søsystemet Åsnen ca. 50 km syd for
Väksjo.
Vi fik anvist en plads tæt ved vandet,
hvor alle teltene kunne stå samlet i en
lejr. Desuden havde vi et 25 m 2 stort fællestelt
med, hvor vi kunne være i dårligt
vejr og desuden bruge til opbevaring af
mad og drikke.
Campingpladsen virkede nærmest
som en skov, hvor der her og der var
gjort plads til, at man kunne slå et telt
op. Der var bålpladser overalt - vi havde
to til rådighed.
Vi blev budt velkommen af 50 mio. myg,
som især var glade for at se Louise H.
Hun fik senere en award bestående af
et stykke svensk husflid til at hænge på
væggen. Midt i udskæringerne sad en
sylespids pig, hvorpå man kunne placere
myrdede myg til skræk og advarsel for
deres artsfæller. I øvrigt holdt velkomstkomiteen
os trofast ved selskab hele
ugen.
Søsystemet, vi boede midt i, havde
uanede muligheder for forskelligartede
ture - og for at miste orienteringen. Der
var ikke mange pejlemærker at tage bestik
af, for så langt øjet rakte blev det
mødt af vand og træer vekslende med
træer og vand. Det gav anledning til en
del diskussion om, hvorvidt vi nu befandt
os her eller der. Heldigvis havde flere
medbragt GPS. Således blev Kaj med familie
reddet, kort før de havde Galapagos
i sigte!
- 10 -
På en af turene skulle vi passere igennem
et rør for at komme fra en sø til en
anden. Røret var ikke stort nok til, at
man kunne sidde oprejst i kajakken. Gert
og Niels Jørgen var de første til at prøve.
De lagde sig bagover i kajakken og skubbede
sig frem med hænderne på rørets
loft. Og de kæntrede begge, idet kajakken
uvægerlig bevægede sig over mod
den ene side. Øv! Så vi var nogle stykker
med en lidt galoperende hjerterytme og
tilbageholdt åndedræt, som betænkeligt
nærmede sig vores undergang! Men så
var det Niels Jørgen iklædte sig helterollen.
Han blev i det våde element og trak
resten af os igennem røret.
Vejrguderne var os venligt stemte. Kun
den sidste dag, inden vi skulle hjem,
havde vi regn. Da vi ikke var så langt
væk fra samerne, tilegnede vi os en del
elementer fra deres normadebopladstilværelse.
Vi gik i skoven og sankede
brænde, som derefter blev hugget og
savet til i passende størrelser, tilberedte
måltiderne over bål, plukkede vilde
bær, spiste og opholdt os udendørs (eller
udentelts), sang vort fædrelands vemodige
sange omkring lejrbålet, drog til søs
årle morgen, omkring solnedgang eller
på et vilkårligt tidspunkt derimellem. Der
var lidt mangel på tvekampe ungersvendene
imellem for at sikre sig en skønjomfru.
Derimod et enkelt mordforsøg, som
tværtimod næsten havde kostet en jomfru
livet. Ja, der er plads til forbedringer,
I jyske karle!