højteknologi på gyldensteen 22.01.10 - Fremtidens Herregård

HØJTEKNOLOGI PÅ GYLDENSTEEN 22.01.10
Den nordfynske herregård Gyldensteen har indgået aftale med Realdania om at
undersøge mulighederne for at omdanne stedet til forskningscenter og
virksomhedsklynge for biomedicin. Projektet har potentiale til at tiltrække
højteknologiske virksomheder og vidensmedarbejdere og skabe nye
arbejdspladser i et område, der har brug for det.
"For 100 år siden var der 260 arbejdspladser på Gyldensteen. Tænk, hvis vi
kunne genskabe livet og samtidig sikre økonomien, husene og herregårdens
fremtid", siger Frants Bernstorff-Gyldensteen, som er ejer af den nordfynske
renæssanceherregård af samme navn.
Projektet, der er en del af Fremtidens Herregård, tager udgangspunkt i en
reetablering af et ladegårdsanlæg, som blev opført samtidig med
hovedbygningen i 1640, men nedbrændte totalt i 1960. Går alt efter planen,
skal anlægget genopføres med moderne laboratorium-, kontor- og
repræsentationsfaciliteter, så herregården fremover kan udvikles til en
forskningstung, naturvidenskabelig arbejdsplads, hvor fx virksomheder med
speciale i biomedicin kan leje sig ind. Det vil ikke mindst være en gevinst for
Nordfyn, som på længere sigt kan tiltrække højtuddannede medarbejdere og
højteknologiske private og offentlige virksomheder
"Vi vil først og fremmest genopføre ladegårdsanlægget af funktionelle årsager
for at revitalisere herregården. Som en arkitektonisk sidegevinst genskaber vi
anlægget som Gyldensteens tyngdepunkt og stedet, hvor livet udfolder sig. Vi
får kvaliteterne fra den historiske struktur tilbage", siger Jesper Back fra Exners
Tegnestue, som rådgiver konceptudviklingsprojektet, der også indbefatter, at
eksisterende driftsbygninger udvides til blandt andet lager samt en 'opdatering'
af landskab og parkanlæg. Og ikke mindst skal hovedbygningen gentænkes og
aktiveres som den kommende virksomhedsklynges 'hjerte' – hovedsædet, hvor
ledelse, salg og repræsentation foregår. Projektet medfører også, at
hovedbygningen skifter funktion, og at familiens bolig flyttes til den
nærliggende Sandagergaard.
"Nogle vil måske sige, at vi opgiver noget, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg
lægger vægt på, at vi udvikler os for fortsat at kunne eksistere", siger Frants
Bernstorff-Gyldensteen, hvis slægt har været ejere af Gyldensteen siden
begyndelsen af 1700-tallet.
C/O Dansk Bygningsarv A/S
Borgergade 111
1300 København K
T | 33 33 99 10
F | 33 33 99 17
www.fremtidensherregaard.dk

Velvilje testes
Projektet på Gyldensteen er helt unikt. Moderne laboratoriefaciliteter kobles til
herregårdens store erfaring med produktion af specialafgrøder, de historiske
rammer og kulturmiljøet med skov, lys og udsyn til herregårdslandskabet
udenfor. Desuden er herregården centralt placeret midt i Danmark tæt på
motorvej, lufthavn og Syddansk Universitet. Men selvom Gyldensteen ligger
lunt midt i landet, er området mellem Odense Fjord og Bogense stadig et
udkantsområde. Så er det virkelig realistisk at tiltrække moderne virksomheder
og medarbejdere her til den nordfynske slette?
"I takt med at vi får bedre udbyggede veje, bliver det lettere at komme hertil,
og området udvikler sig stille og roligt. Selvom vi kun er 30 minutter fra
Odense, to timer fra Århus og tre timer fra Hamburg, er her også meget
uspoleret. Jeg tror, at flere og flere ser kvaliteterne i at køre ud af byen på
arbejde i stedet for omvendt – eller ligefrem måske vil overveje at flytte ud på
landet, hvor de nye videnstunge virksomheder også kan ligge. Hertil kommer
det klassiske herregårdsmiljø og naturherlighederne, som uundgåeligt vil tilføre
en ekstra oplevelse for de medarbejdere og virksomheder, som vælger at slå
sig ned her", siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Næste skridt bliver at kontakte mulige lejere for at rejse finansiering til
projektet. Derudover skal der sættes fokus på kontakten til myndighederne, for
både fredningsloven og planloven kan vise sig at være betydelige barrierer.
"Vi er i det åbne land, vi er tæt på en fredet hovedbygning, hvilket stiller store
krav til projektets udformning. Skal det lykkes, kræver det, at myndighederne
ser med velvilje på projektet. Processen bliver en test af, om man vil tillade, at
miljøerne omkring herregården udvikles, så der skabes muligheder og liv i et
område, der har brug for det," afslutter Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Historisk struktur genskabes
Nu har holdet bag konceptudviklingsprojektet – der udover ejeren selv, tegnes
af arkitekterne Jesper Back, Finn Larsen og Louise Lind Jacobsen fra Exners
Tegnestue, Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscenteret og
Per Kruse fra Arkitektskolen Aarhus - afdækket de historiske kilder, afholdt to
workshops og undersøgt de planmæssige muligheder for projektet. Det
foreløbige mål er et idékatalog for herregårdens potentiale. Det skal
kortlægges, hvilke tangenter Gyldensteen fremover har at spille på.
I konceptudviklingen har arkitekterne tilladt sig at tænke frit i spændingsfeltet
mellem to yderligheder, hvor man i den ene yderlighed rekonstruerer det
historiske ladegårdanlæg, præcis som det var, eller i den anden yderlighed
vælger total fornyelse med nye bygninger i en ny struktur, nyt formsprog og
nye materialer. Den færdige løsning kommer til at ligge et sted midt imellem.
Planen er at genopføre anlægget i dets historiske fodaftryk og med de samme
proportioner, som de oprindelige bygninger – men i et nyt formsprog og med
nye materialer. På den måde sikres forankringen til den lange historie på stedet
samtidig med fornyelse og udvikling. Det endelige projekt laves i samarbejde
med stedets nye brugere, når der er indgået aftale med en lejer, som kan
garantere finansiering.

Herregårdslandskabet forstærkes
Den rumlige ide i projektet er at genskabe den historiske struktur med
fortætning af Gyldensteens 'gadeforløb' og gårdspladser ved – på sigt – at føje
nye bygninger til de gamle med en tydelig rød tråd i udtrykket, så man
fornemmer slægtskabet. Fremover kan der igen opbygges et helt, lille samfund
omkring Gyldensteen. Endelig lægger projektet op til at udvikle omgivelserne,
så oplevelsen af herregårdslandskabet forstærkes og associeres til de nye
forskningsfaciliteter. For eksempel kan strategiske 'felter' placeres i landskabet,
hvor afgrøder med stor signalværdi illustrerer, at her sker der noget nyt. Måske
skal en almindelig kornmark pludselig brydes af et bælte af høje majsplanter
eller andre eksperimentelle afgrøder til forskningen.
"Derudover forestiller vi os at arbejde med landskabet og beplantning for at
forstærke oplevelsen af den gamle kystlinje. Gyldensteen blev oprindeligt opført
på et næs, men fordi herregården siden er inddæmmet af diger og landskabet
groet til, kan den historie ikke ses tydeligt. Det vil vi gerne lave om på, så
historien kan aflæses direkte i landskabet" uddyber Jesper Back.
Djævlen bor i detaljen
Exners Tegnestue skal også stå for den forestående restaurering af
hovedbygningen, som er i god stand, men har brug for nye funktioner for at
udfylde rollen som repræsentativt 'hjerte'.
"Istandsættelsen af hovedbygningen kommer mest til at handle om teknik, for
der skal tilføjes elektriske installationer, flugtveje og brandsikring," siger Jesper
Back. Og da djævlen, som bekendt bor i detaljen, bliver den store opgave fx at
tilføje føringsveje til nye tekniske installationer uden at skæmme kulturarven.
"Bare det at sætte en røgalarm op i et unikt barokloft er lidt af en udfordring",
siger Jesper Back, inden han tilføjer: Projektet på Gyldensteen er en
spændende opgave med en enorm arkitektonisk spændvidde. Vi arbejder med
alt lige fra udvikling af de landskabelige herligheder til genanvendelse af
funktionstømte bygninger… til røgalarmer."
FAKTA
Om Fremtidens Herregård
Realdania iværksatte i foråret 2008 den 5-årige kampagne Fremtidens
Herregård, der skal være med til at revitalisere de danske herregårde.
Kampagnen skal i samarbejde med herregårdsejere udvikle bud på, hvordan de
danske herregårde – i vores tid - kan genindtage en position som dynamoer for
udviklingen på landet. Der er afsat 100 mio. kr. til kampagnen. Det
overordnede formål med initiativet er at skabe liv i herregårdenes gamle
bygninger for derved at sikre, at herregårdenes bygningsarv og kulturmiljø
bevares for fremtiden, samtidig med at der skabes arbejdspladser og dynamik
lokalt. Kampagnen Fremtidens Herregård omfatter to idékonkurrencer, hvor alle
landets herregårde har mulighed for at deltage. Den første idékonkurrence er
afholdt – her er i alt 20 konceptudviklings- og realiseringsprojekter udvalgt med
henblik på etablering af et samarbejde mellem ejerne og Realdania.

Fremtidens Herregård er udviklet og gennemføres af Realdania. Dansk
Bygningsarv er sekretariat for kampagnen.
Læs mere på www.fremtidensherregaard.dk og tilmeld dig kampagnens
nyhedsbrev.