BYGBARHED

den gode metode
BYGBARHED
– eller sund fornuft og praktisk erfaring.
I dansk byggeri arbejdes der løbende på at
styre kvaliteten ved hjælp af udarbejdelse og
revision af retningslinier for materialer og
udførelse. Retningslinierne består bl.a. af:
• Byggelovgivning
• Normer
• Standarder
• BYG-ERFA blade
• Byggeblade
• Alment teknisk fælleseje
FORKERT MATERIALEANVENDELSE
Det er almindeligt kendt og ofte dokumenteret,
at der ikke desto mindre alt for tit opstår
fejl enten i disponering eller udførelse.
Byggeskadefonden opererer med begrebet
bygbarhed. Dette begreb anvendes til at forklare
nogle af de forhold, som skal vurderes
hver gang, der vælges udførelsesmetoder og
materialer til et aktuelt byggeri. Forhold som
ofte ikke er omfattet af regler og forordninger.
Ved bygbarhed forstås, at et materiale, en
samling mellem bygningsdele eller en udførelsesmetode
er egnet til anvendelse på byggeplads
eller under byggepladslignende forhold.
Bygbarhed beskriver også det forhold, at
materialet er velegnet til at indgå i bygningsdelen
med den grad af belastning, der nu vil
forekomme såvel under udførelsen som i
driftsperioden. Bygbarhed beskriver, at et
materiale er let foreneligt med de byggematerialer,
som det skal bygges sammen med,
både hvad angår fysisk og kemisk forenelighed.
Byggeskadefonden registrerer mange svigt,
som skyldes forkert anvendelse eller forkert
sammensætning af materialer. Sagt med
36 TEGL JUNI 2005
andre ord, har de valgte materialer en lang
række gode egenskaber, men den aktuelle
anvendelse af materialet kan være
uhensigtsmæssig. Eksempler på dette er vingetegl,
som lægges med lav hældning.
Bygbarhed beskriver ligeledes, hvorvidt en
konstruktion lader sig kvalitetssikre under
udførelsen, og om det efterfølgende er
muligt ud fra dokumentation eller ved
inspektion på stedet at sikre sig, at tingene er
udført korrekt.
Det har ofte vist sig, at konstruktioner og metoder
godt kan tegnes og beskrives, men i
praksis lader de sig ikke udføre korrekt.
ENTREPRENØRENS ANSVAR
Desværre er der også en tendens til, at entreprenørerne
ikke siger fra over for ikke bygbare
løsninger. Årsagerne hertil kan være
mange, men ved at påtage sig arbejdet
pådrager entreprenøren sig et medansvar for
dårlige løsninger, som han burde holde sig
fra. Ved projektgennemgangsmøderne skal
han netop være opmærksom på ikke bygbare
løsninger og pege på problemerne over
for rådgiveren. Samtidig gennemtegnes
projekterne sjældent, hvorfor en del af arbejdet
med at gennemtænke detaljer i en bygningsdel
overlades til entreprenøren. Beskrivelser
af arbejdets udførelse opererer rask
væk med forudsætninger, som er urealistiske
eller nærmest umulige at gennemføre svigtfrie.
Eksempelvis opstramning af tynde
banevareundertag og tætte dampspærrer.
Eller vandtætning af sokler, hvor forudsætningen
for hele konstruktionens tæthed er en
sokkelpuds uden revner.
Begrebet bygbarhed beskrives bedst med
nogle eksempler:
Porebeton er et glimrende byggemateriale.
Det vejer ikke meget og er nemt at håndtere
og bearbejde, og det har en god varmeisoleringsevne.
Alt sammen kvaliteter, som er af
stor betydning, når det skal anvendes som
bagmur og skillevægge. Desværre markedsføres
porebeton blandt andet som rumhøje
elementer, som limes sammen til skiver på
byggepladsen på et meget tidligt tidspunkt i
byggeprocessen, nemlig umiddelbart efter
udstøbning af fundament og terrændæk.
De væghøje elementer indgår i langt de fleste
tilfælde i husets afstivning og stabilitet
som vægskiver, hvilket indebærer, at de
udførte limfuger skal indgå i konstruktionen
med samme styrke, som de enkelte vægelementer
har. Limfugen skal derfor udføres korrekt.
Det betyder,
• at temperaturforholdene skal være rigtige,
for at afhærdning af limen kan ske,
• at elementerne ikke må være våde,
• at elementkanterne ikke må være støvede,
• at limmængden skal være korrekt,
• at limens åbningstid skal overholdes,
• at afstivning af elementerne skal udføres
omhyggeligt. Afstivningen skal være på
plads, indtil limen er fuldstændig afhærdet,
og der er etableret permanent afstivning af
byggeriet.
PRAKTISK ERFARING MOD SKADER
Det er mange ting, der skal være i orden
under opbygning af en råhuskonstruktion,
som ofte udføres i vinterhalvåret i det ustabile
danske klima. Fejlkilderne er mange, men
det værste er, at det efterfølgende ikke er

Eksempel på midlertidig afstivning af porebetonvægge.
Kun ved at udtage boreprøver fra limfugesamlingen
mellem 2 porebetonelementer er det muligt at vurdere,
om limfugen er udført korrekt.
muligt umiddelbart at kontrollere konstruktionen.
Hvis der er sket fejl i processen, f.eks.
ved at en afstivning er fjernet for tidligt, indebærer
det, at limfugerne ikke opnår den fornødne
styrke, også selvom det ikke viser sig
som en synlig revne. Husets stabilitet vil ikke
være i orden, hvis vandret last ikke kan optages
som forudsat.
Efter Byggeskadefondens opfattelse ejer konceptet
ikke den fornødne bygbarhed, idet der
alt for ofte opstår fejl under opførelsen. Blokmurværk
eller traditionelle murstensvægge
har i kraft af den måde, væggene bygges op
på, større sikkerhed for at være i besiddelse
af de forventede egenskaber. Murede vægge
er mindre sårbare over for udførelsesfejl – de
har en bedre bygbarhed.
I forbindelse med at nye materialer og metoder
indføres, er der konstant brug for kritisk
vurdering og sund fornuft. Et eksempel på at
ændret byggeskik kan være problematisk, er
banevareundertag og afstivning af tagskiven
med vindtrækbånd på oversiden af spærene.
Det er en indlysende fordel at foretage afstivning
af tagskiven udefra inden montage af
afstandslister, undertag og lægter, da der på
dette tidspunkt er mulighed for at stramme
vindtrækbåndet op og afslutte det korrekt
ved enderne. Desværre er denne placering
ikke forenelig med et banevareundertag –
især af den mindre slidstærke type – som
hurtigt kan blive slidt i stykker på vindtrækbåndet
i forbindelse med, at det blafrer.
Når der vælges et banevareundertag, er det
rådgiverens pligt at beslutte, hvorledes afstivningen
kan udføres og at overveje konsekvenserne
for andre bygningsdele. Afstivningen
kan udføres på undersiden af spærene
TEKST OG FOTOS DORTE JOHANSEN OG JENS DONS, BYGGESKADEFONDEN
evt. ved hjælp af planker eller vindtrækbånd,
som er sømmet forskriftsmæssigt og afsluttet
ved gavlene, så regningsmæssig last kan
optages.
I klassificering af undertage i DUKO indgår
bygbarheden som en vigtig parameter. Her
skal producenter og importører ikke kun
anvise byggeteknisk holdbare og velegnede
løsninger til mange forskellige tagudformninger,
men skal samtidig dokumentere, hvordan
undertagene skal opbevares og repareres.
Endvidere skal undertaget være sporbart,
hvilket vil sige, at man skal kunne anvise
fabrikationsdato, navn og fabrikat.
Igennem hele byggeprocessen er det vigtigt,
at rådgivere og entreprenører opsamler erfaringer
med bestemte materialers og
udførelsesmetoders bygbarhed, så disse erfaringer
kan komme fremtidigt byggeri til gode
og være med til at nedbringe mængden af
svigt og skader.
TEGL JUNI 2005
37