Okkultisme i Danmark - nr. 1 Valborgsaften 2013 - Nekropolis

Foråret er her
Copyright 2013 © www.nekropolis.dk
A B R A H A D A B R A
Velkommen til første nummer af Okkultisme i Danmark - et nyhedsbrev
for danske okkultister, hekse, shamaner og andre esoterisk interesserede.
Valborgsaften Nr. 1 - 2013 e.v.
Foråret er her
Hvilke magiske
traditioner hører til
foråret?
Side 1
Foråret er en fantastisk tid og i et land hvor
årstiderne skifter ligeligt mellem de fire
sæsoner, og lyset vender tilbage, betyder det
for mange, at de får fornyet energi og
masser af livsglæde.
Forårsjævndøgnet
Når solen går ind i vædderens tegn og
dagen og natten er lige lange, så er der
forårsjævndøgn.
Valborgsaften
Natten mellem den 30. april og 1. maj er det
Valborgsaften eller majnat. Er man til den
gæliske tradtition, kalder man aftenen for
Beltane.
Fejringen af majnatten går tilbage til tiden før
kristendommen og er en forårs- og
frugtbarhedsfest. Det er tradtion at tænde bål
på majnatten, helst ved hjælp af “nødild”,
altså ild som er fremstillet ved at gnide to
stykker træ mod hinanden. På Valborgsaften
springer de forelskede unge par gennem
bålenes flammer, der virker rensende. Også
dyr ramt af sygdom kunne helbredes ved at
blive drevet gennem den rensende nødild.
Fra gammel tid var det skik at brænde jætten
“Tjase” på bålet i form af en figur i halm. I
Tyskland kaldte man figuren for “vinteren”
eller “døden”, men enkelte steder kaldte man
Historien om de fire
elementer
De fire elementer
anvender man i de
fleste okkulte
traditioner. Men hvor
stammer idéen om
elementerne fra?
Side 2
Helbredelse af
tandpine og en
forbandelse fra
1549
Der findes en række
danske trylleformler,
der desværre er ved
at være glemt i
litteraturen. Her er
én mod tandpine og
en forbandelse mod
Laurits Fynbo.
Side 2
den for “jøden”. Det er muligvis, siger Troels-
Lund i sin samling af skikke fra 1600-tallet,
en misforståelse af det gammelnordiske
udtryk Jøtun, der betyder jætte.
På majnatten herskede der liv og glade dage
ude ved bålfesterne. De unge gik i skoven
og plukkede blomster som de derefter
“majede” landsbyens huse ud med. At der
også var en del seksuel aktivitet i skoven
vidner en beretning fra England om i 1585,
hvor en beretter fortæller, at af de piger der
går i skoven på majnatten kommer kun en
tredjedel tilbage med “æren i behold”.
Da kristendommen forsøgte at fortrænge de
gamle skikke, omdøbte man majnatten til
Liber 30 vel Librae
Balancens bog af
Aleister Crowley i
dansk oversættelse.
Side 3
Vidste du at ...
En lille faktaboks om
de traditioner vi alle
kender, men
sjældent spekulerer
over hvad betyder.
Side 4
Valborgsaften efter den engelske missionær
og nonne Walburga (ca. 710-779). Særligt
Valborgsaften og Skærtorsdag er heksene
på spil. I Christian 2. gejstlige lov, påbød han
øvrigheden at tage sig særligt i agt for hekse
på disse to aftener. På disse aftener lagde
den kristne almue jern mod heksene: Over
dørstolpen lagde de stål, spredte økser og
jernkiler på markerne, og lagde
jerngenstande i sengene og hos kreaturerne.
Det var dog langt fra alle der ville lytte efter
præsten. Da sognepræsten Hr. Mads i
Lyngelse på Langeland i 1568 forsøgte at
forbyde natløb og druk på Valborgsaften,
hånede bønderne ham ved at rejse et
majtræ ved kirkegården. Præsten truede
bønderne med at lyse dem i band, og det
endte med, at en bonde og hans to sønner
gik til præstegården og udfordrede præsten
til at komme ud og slås. Da præsten blev
hidsig over provokationen endte det med
han tog en bøsse og skød bonden. Ved
provesteretten blev han efterfølgende
fradømt sit præsteembede.
Thelemisk nytår
For tilhængerne af Thelema er foråret også
en særlig tid. Den 20. marts fejrer de nytåret,
som i Thelematraditionen begyndte i 1904 da
Aleister Crowley modtog Lovens Bog i Cairo.
Efterfølgende afholdes der en fest på
dagene 8., 9. og 10. april, de dage hvor de
tre kapitler i bogen blev nedskrevet.

L Y S L I V K Æ R L I G H E D F R I H E D
O KKULTISME I D ANMARK
Vi er glade for at kunne
præsentere det første nummer af
nyhedsbrevet Okkultisme i
Danmark. Nyhedsbrevet er rettet
mod et dansk publikum og
formidler viden om okkultisme og
magi på dansk.
Emnerne spænder vidt og vi er
ikke bundet af én speciel ideologi
eller tradition. Vi tror på, at vi får
et bedre nyhedsbrev hvis der er
plads til alle former for magisk og
okkult praksis. Vi vil koncentrere
os om den reelle information om
de forskellige traditioner.
Vores hensigt er at nyhedsbrevet
skal udkomme ved de otte
årstidsfester. Det tror vi på kan
lade sig gøre, men det afhænger
selvfølgeligt af, om der er
materiale nok. Derfor vil vi gerne
opfordre vores læsere til at
bidrage med indhold til nyhedsbrevet.
Det kan være alt fra små
artikler til information om events,
opskrifter på forskellige miksturer
(eller en fantastisk kage), rituelle
brudstykker og meget andet. Du
er velkommen til at skrive
anonymt eller under eget navn.
Det er op til dig. Forslag til
indhold modtager vi gerne.
Nyhedsbrevet fungerer ikke som
en reklameportal for f.eks.
healere eller clairvoyante, men
ligger du inde med specielle
brugsgenstande eller tilbyder
særlige kurser kan du skrive til
redaktionen. Er det relevant for
nyhedsbrevets indhold kan vi
godt inkludere det her.
Redaktionen
Historien om de fire elementer
De fire elementer anvender man i stortset
alle okkulte traditioner, og traditionen med
elementerne stammer helt tilbage fra
antikken. Hos Empedocles, en græsk filosof
der levede på Sicilien i det 5. århundrede før
vor tidsregning, bestod alle materielle ting af
f i r e f o r s k e l l i g e e l e m e n t e r , e l l e r
grundbestanddele: Ild, Vand, Luft og Jord. I
blandingsforhold havde disse elementer
forskellige egenskaber, nemlig som kold,
varm, fugtig og tør.
Ilden = varm og tør.
Vandet = koldt og fugtigt.
Luften = varm og fugtig.
Jorden = kold og tør.
Da man i 1300-tallets Italien gik ind i det vi i
dag omtaler som Renæssancen, blev idéer
og idealer fra den græske og romerske
verden igen moderne. Således også læren
om de fire elementer. Det er i den periode at
læren om elementerne sniger sig ind i den
okkulte og magiske litteratur.
Det var ikke kun Empedocles der syntes, at
læren om de fire elementer gav mening.
Også to andre videnskabsmænd - den
græske læge Hippokrates (ca. 460-370 fvt)
og den romerske læge Claudius Galenos
(ca. 129-217 evt) - mente, at denne lære var
den rette. På baggrund af de fire elementer
udviklede de den lægevidenskab, der blev
kendt som humoralpatologien.
Humoralpatologien blev en af de antikke
videnskaber, der kom til at gennemstrømme
europæisk tankegang. Det betød, at læger
og videnskabsmænd helt op til midten af
1800-tallet anvendte læren om de fire
elementer som en helt naturlig del af deres
lægepraksis og verdensopfattelse.
I forsimplet form gik de lægelige teorier ud
på, at sygdom kun kan opstå, når der er
ubalance i kroppens fire elementer.
Elementerne var repræsenteret ved de fire
menneskelige kropsvæsker (heraf navnet
“humoralpatologi”), som er:
Gul galde (ild)
Slim (vand)
Blod (luft)
Sort galde (jord)
Var der for meget af det ene element, gav
det sig udslag i patientens temperament.
Humoralpatologerne inddelt mennesket i fire
forskellige temperamenter:
Det koleriske temperament (ild)
Det flegmatiske temperament (vand)
Det sangvinske temperament (luft)
Det melankolske temperament (jord)
Temperament og væremåde kunne således
være de symptomer, som lægerne stillede
deres diagnose udfra. Var patienten nedtrykt
og tungsindig (melankolsk), så havde
patienten for meget af jord-elementer i
kroppen. Kuren var derfor at udtømme den
sorte galde (afføring), ved simpelthen at
ordinere et kraftigt afføringsmiddel. Hvis
patienten var iltert anlagt, hidsig og
hyperaktiv (kolerisk), så måtte der være for
meget af den gule galde (galde/mavesyre).
Helbredelsen bestod derfor, i at ordinere et
kraftigt brækmiddel. På samme måde kunne
man ordinere slimløsende midler eller bruge
åreladning.
Humoralpatologien bevarede en
fortrinsstilling i lægeverdenen i flere
århundreder og en praksis som åreladning
blev anvendt i Danmark helt frem til midten
af 1800-tallet, hvor især barbererne
(datidens kirurger) praktiserede dette
indgreb.
Helbredelse af tandpine
Følgende trylleformular blev anvendt af den
kloge kone Sidse Clausen og hendes datter i
Valby i 1868. Sagen er gengivet i Berlingske
Tidende den 25. april 1868. Sidse og
datteren tog jord under patientens fødder og
lagde det “bagvendt” på hans hoved,
hvorefter patienten skulle sige følgende vers:
Her står jeg på jorden den grønne
og ser op til himlen den skønne.
O, lad mig aldrig tandpine få,
førend på dette sted jeg kommer til at stå.
En anden formular fra Skanderborg er
gengivet i Skanderborgbladet nr. 2 og er en
regulær nedmaning. Med et nyt søm kradser
man den smertende tand til blods. Sømmet
slåes derefter ind i et kælderhjørne. Ved
første slag nævnes patientens navn og man
siger:
Tandværk, fly! (Ved andet slag:) Tandværk,
viig bort!
Formularerne er gengivet hos Ferdinand
Orth: Danmarks Trylleformler, Bind I-II.
Gyldendal, 1917. p. 246).
Forbandelse fra 1549
Denne forbandelse stammer fra en
trolddomssag fra Roskilde i 1549 og er
gengivet i Danske Magasin, 3. række I., p.
330. Sidse Hanse og Eline Mørk havde
forgjort Lauris Fynbo med en urt fra Sidses
have der lignede en løvstikke. Formlen blev
læst over urtebundtet og det blev derefter
kastet over det hus hvori han befandt sig, og
derefter lagt ind i huset. Tre dage senere
blev han syg.
Formlen lyder: “Jeg binder dit hjerte Lauris
Fynbo, dit legeme og alle dine lemmer og
indvolde, din lykke og al din velfærd med
dette bundt, lige som vor herre bandt
djævelen med en horde stenrødder til evig
tid.”
Både Sidse og Eline gengav formlen under
forhøret.
Løvstikke (Levisticum officinale)
2 Copyright 2013 © www.nekropolis.dk

Liber XXX vel Librae
Liber 30 vel Librae er skrevet af Aleister Crowley
og udgivet i The Equinox, vol. 1. Teksten er
oversat af Fra. G.C.L.O.
0. Lær først - o du som stræber mod vor
gamle Orden! - at ligevægt er Arbejdets
fundament. Hvis du ikke selv har et sikkert
fundament, hvorpå vil du da stå for at befale
naturens kræfter?
1. Vid da, sådan som mennesket er født ind i
denne verden midt blandt materiens mørke
og kampen mellem stridende kræfter; sådan
må dets første anstrengelse være at søge
Lyset gennem deres forsoning.
2. Du som har prøvelser og vanskeligheder,
glæd dig på grund af dem, for i dem er
styrke, og ved hjælp af dem åbnes en vej til
det Lys.
3. Hvordan skulle det være anderledes, o
menneske, hvis liv kun er en dag i
evigheden, en dråbe i tidens ocean; hvordan,
om ikke dine prøvelser var mange, kunne du
rense din sjæl for jordens slagger? Er det
bare nu at det højere liv er omringet af farer
og vanskeligheder; har det ikke altid været
således med fordums hierofanter og
vismænd? De har været forfulgt og spottet,
de er blevet pint af mennesker; dog har også
gennem dette deres herlighed øgedes.
4. Glæd dig derfor, o indviede, for jo større
din prøvelse jo større din triumf. Når
mennesker spotter dig og taler usandt mod
dig, har Mesteren ikke sagt: "Velsignet er
du!"?
5. Dog, o aspirant, lad ikke dine sejre bringe
dig forfængelighed, for med øget kundskab
skulle komme øget visdom. Den som ved
lidt, tror han ved meget; men den som ved
meget har lært sin egen uvidenhed. Ser du
en mand vis i sin indbildskhed? Der er mere
håb for en dåre end for ham.
6. Vær ikke hurtig til at fordømme andre;
hvordan ved du at du i deres sted kunne
have modstået fristelsen? Og selv om det
skulle være sådan, hvorfor skulle du foragte
en som er svagere end dig selv?
7. Du, derfor, som ønsker magiske evner,
vær sikker på din sjæl er fast og urokkelig,
for det er ved at smigre dine svagheder at de
svage vil få magt over dig. Ydmyg dig selv
foran dit Selv, dog frygt hverken menneske
eller ånd. Frygt er nederlag, og forløber for
nederlag: og mod er begyndelsen til
ærbarhed.
8. Frygt derfor ikke ånderne, men vær fast og
høflig mod dem; for du har ingen ret til at
foragte eller spotte; og også dette kan føre
dig på vildspor. Befal og forvis dem, forband
dem ved det Store Navn om nødvendigt;
O K K U L T E T E K S T E R
men hverken spot eller hån dem, for da vil du
visselig blive ført ind i vildfarelse.
9. En mand er hvad han gør sig til inden for
grænserne fastsat ved hans nedarvede
skæbne; han er en del af menneskeheden;
hans handlinger påvirker ikke bare hvad han
kalder sig selv, men også hele universet.
10. Tilbed, og forsøm ikke, det fysiske
legeme som er din midlertidige forbindelse
med den ydre og materielle verden. Lad
derfor din mentale ligevægt være hævet over
forstyrel se fra materielle hændelser; styrk og
kontroller de dyriske lidenskaber, hold
følelserne og fornuften i age, giv nærring til
de højere længsler.
11. Gør godt mod andre for dets egen skyld,
ikke for belønning, ikke for taknemmelighed
fra dem, ikke for sympati. Hvis du er gavmild
vil du ikke længes efter at dine øre skal
kildres af udtryk for taknemmelighed.
12. Husk at ubalanceret styrke er ondt; at
ubalanceret strenghed er grusomhed og
undertrykkelse; men også at ubalanceret
medlidenhed kun er svaghed som vil tillade
og tilskynde det onde. Handel lidenskabeligt;
tænk fornuftigt; vær dig selv.
13. Sandt ritual er ligeså meget handling som
ord; det er vilje.
14. Husk at denne jord kun er et atom i
universet, og at du selv kun er et atom derpå,
og at selv om du kunne blive Gud på denne
jord hvorpå du kryber og kravler, så ville du,
selv da, kun være et atom, og et blandt
mange.
15. Ikke desto mindre, hav den største
selvrespekt, og i dette henseende synd ikke
mod dig selv. Den synd som er utilgivelig er
medvidende og viljesfyldt til at forkaste
sandhed, og frygte kundskab med mindre
denne kundskab understøtter dine
fordomme.
16. For at opnå magisk kraft, lær at styre
tanken; tillad kun de idéer som er i harmoni
med det ønskede mål, og ikke enhver
tilfældig og modsigende idé som frembyder
sig.
17. Fast tanke er et middel mod et mål. Vær
derfor opmærksom på kraften i stille
tænkning og meditation. Den materielle
handling er bare det ydre udtryk for din
tanke, og derfor er det blevet sagt at
"dårskabens tanke er synd". Tanke er
handlings begyndelse, og om en tilfældig
tanke kan avle megen virkning, hvad kan da
ikke en fast tanke gøre?
18. Derfor, som det allerede er blevet sagt,
opsæt dig selv med fasthed i kræfternes
ligevægt, i elementkorsets midte, det kors fra
hvis midte det skabende ord udgik i fødslen
af det gryende univers.
19. Vær du derfor hurtig og aktiv som
sylfiderne, men undgå tosserier og luner;
vær energisk og stærk som salamanderne,
men undgå irritabilitet og vildskab; vær
fleksibel på billeder som undinerne, men
undgå dovenskab og forander lighed; vær
arbejdsom og tålmodig som gnomerne, men
undgå grovhed og havesyge.
20. Således skal du gradvist udvikle din
sjæls kræfter, og gøre dig istand til at befale
elementernes ånder. For skulle du kalde på
gnomerne for at lefle for din havesyge, ville
du ikke længere befale dem, men de ville
befale dig. Ville du misbruge de rene væsner
fra skove og bjerge for at fylde dine kister og
tilfredsstille din tørst efter guld? Ville du
nedværdige den levende ilds ånder ved at
gøre tjeneste for din vrede og dit had? Ville
du gøre vold mod renheden i vandets sjæle
for at lefle for din lyst til svir? Ville du tvinge
aftenbrisens ånder til at tjene dine dumheder
og luner? Vid at med sådanne ønsker kan du
kun tiltrække de svage, ikke de stærke, og i
så fald vil de svage have magt over dig.
21. I sand religion er der ingen sekt, giv
derfor agt så du ikke vanhelliger det navn
ved hvilket en anden kender sin Gud: for om
du gør denne ting i Jupiter vil du vanhellige
JHVH og i Osiris JHSVH. Spørg og I skal få!
Søg, og I skal finde! Bank på, og der skal
blive lukket op for Eder!
Nekropolis hjemmeside
http://www.nekropolis.dk
Er du på Facebook har vi også en side
og en gruppe som du er velkommen til
at benytte.
Afmeld nyhedsbrev
Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet skal
du blot sende en tom email til adressen:
nyhedsbrev-unsubscribe@nekropolis.dk
Skriv til redaktionen
Har du ønsker eller forslag til
nyhedsbrevet er du velkommen til at
kontakte redaktionen. Vi modtager
gerne artikler og indslag til bladet af en
vis kvalitet og af almen interesse for
læserne. Vi skriver tilbage med feedback
på det indsendte. Skriv til os på
adressen info@nekropolis.dk
Copyright 2013 © www.nekropolis.dk 3