KORSHæRS BLADET - Kirkens Korshær Køge

Korshærs
bladet
stofIndtagElsEsrum gIvEr
tryghEd og godE rElatIonEr
nÅr BØrn sÆttes pÅ GADen
KommunAlt sAmArBeJDe KrÆver rAmmer
Kirkens Korshær / April 2013
/ 21 /

Korshærs
bladet
udgives af Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
Tlf. 3312 1600
redaktion@kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Giro: 540-1429
CVR: 82883711
Kirkens Korshær er en privat, kirkelig
hjælpeorganisation, der arbejder blandt
socialt udsatte i Danmark.
Redaktion:
Helle Christiansen (ansvarshavende),
Lisette Leth-Andersen
(redaktør DJ),
lisette@kirkenskorshaer.dk,
Tlf. 2977 2978.
Johannes Holst Hansen,
(redaktør af Til eftertanke)
jobhansen@mail.tele.de,
Tlf. 9726 7414.
Korrektur:
Bent Friis
Layout:
Andebyreauet
Tryk: Tarm Bogtryk A/S
Oplag: 6.200
ISSN 1902-2107
Korshærsbladet online 2245-7860
Redaktionsudvalg:
Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen,
Sara Nørholm og redaktører.
Forsidefoto:
Jeanne Kornum. Leder af varmestuen i
Pantheonsgade i Odense, Heinz Wolf og
sundhedsfaglig medarbejder i sundhedsrummet,
Charlotte Pedersen.
Abonnement:
Korshærsbladet udkommer 6 gange om
året. Pris 250 kr. Halv pris for pensionister
og studerende.
Kan bestilles på Tlf. 3312 1600 eller
kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Chef for Kirkens Korshær:
Helle Christiansen
Formand for landsstyrelsen:
Birgit Friis
Der tages forbehold for trykfejl og
ændringer.
Nr. 2, april 2013
Næste nummer af Korshærsbladet
udkommer d. 7. juni 2013.
Indhold/April 2013
Korshærshefen skriver side 3
En naturlig del af vores tilbud side 4
En rigtig festdag side 7
Værdighed og tryghed side 8
Frivillige på kursus side 9
Hvor går grænsen? side 10
Boligudsættelse i børnehøjde side 12
Til eftertanke side 14
Kort nyt side 18
Sæt kryds i kalenderen side 19
Udgående team i Vejle side 20
Foto: Jeanne Kornum

KAmp for mennesKelivet
Foto: Rune Johansen “
De pæne, rene rum må ikke få os til at glemme kampen
mod livsovergreb, kummerlige opvækstvilkår, social
udskillelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet…”
Helle cHristiansen
chef for Kirkens Korshær
/ K o r s h æ r s c h e f e n s K r i v e r /
Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær
Sidste år døde et rekordstort antal mennesker i Danmark af at tage stoffer.
285 mennesker, som i gennemsnit blev 40 år, døde på en måde, som kan
henføres til deres stofafhængighed. Som stofmisbruger er man gammel,
når man er 40 år, men det var 285 unge mennesker, som døde, hvis vi
sammenligner med aldersgennemsnittet i befolkningen som helhed. Her
opnår vi i gennemsnit at blive 79 år.
Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde 14. marts 2013 en rapport, der
viser, hvor voldsomt, det påvirker levealderen, når livet levet i social udsathed.
Statistisk set dør mere end 33 udsatte kvinder under 35 år for hver
gang, der dør en kvinde under 35 år i den generelle befolkning.
På baggrund af al den tunge viden må det hilses velkomment, at folketinget
sidste år besluttede, at der kan åbnes stofindtagelsesrum, og at flere
kommuner allerede har etableret det. Senest åbnede et sådant sted i Kirkens
Korshærs hus i Pantheonsgade i Odense.
Stofindtagelsesrum må ikke afløse indsats
Kirkens Korshær har tidligere overvejet og drøftet fordele og ulemper i
etableringen af stofindtagelsesrum. Fordelene for stofafhængige mennesker
er åbenbare: dødsfald kan undgås, uværdigheden ved at skulle indtage
stof i det offentlige rum, mulighed for kontakt til socialfagligt og sundhedspersonale,
hvor man kan tale om behandling, er nogle af de oplagte.
På den anden side har Kirkens Korshær en frygt for, at rummene bliver
en del af en bekvemmelighedsstrategi for samfundet. Vi slipper for at se
konsekvenserne af stofafhængighed i gaderne, nedbrudte mennesker og
efterladte kanyler. Så kan vi glemme de rædselsfulde begivenheder, som
ligger i bagagen hos langt de fleste stofafhængige, hvor stoffet er blevet
selvmedicinering mod angst og håbløshed. Og så bliver forebyggelse og
behandling, langvarig og vedholdende social indsats ikke prioriteret. Ude
af øje, ude af sind!
På baggrund af den forfærdelige dødelighed og sundhedstilstand i det
hele taget blandt udsatte mennesker er stofindtagelsesrummene et vigtigt
og positivt skridt til forbedring af forholdene og dermed livsomstændighederne
for stofafhængige. Men de pæne, rene rum må ikke få os til at
glemme kampen mod livsovergreb, kummerlige opvækstvilkår, social
udskillelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Kampen for menneskelivets
værdighed og udfoldelse skal gå hånd i hånd med det gode arbejde
i stofindtagelsesrummene.
/ 3 /

Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum
En naturlIg dEl af
vorEs tIlbud
med åbningen af et stofindtagelsesrum i Kirkens Korshærs
varmestue i pantheonsgade i odense får de stofmisbrugende
brugere et mere fuldendt tilbud.
v lovlIggørElsE
i har i mange år haft en ordning, hvor man kunne komme
og bytte brugte pumper og kanyler til rene. Derefter er brugeren
gået ud i en baggård i nærheden og har taget stoffet.
Det har virket noget underligt - for ikke at sige absurd.
Sådan siger leder af Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade
i Odense, Heinz Wolf, om det hidtidige tilbud til varmestuens
narkomisbrugende brugere. En situation, der fra 4. marts blev
ændret til det bedre, da varmestuens nye stofindtagelsesrum blev
åbnet. I stofindtagelsesrummet kan brugerne nu indtage deres
stoffer under hygiejniske forhold. Og med den tryghed, at der er
sundhedsfagligt personale til stede, hvis noget skulle gå galt.
- Tidligere kom folk og hentede os, når en bruger havde taget
en overdosis, og så har vi udført livreddende førstehjælp omme i
baggårdene. Derfor virker det naturligt for os at åbne et stofindtagelsesrum,
fortæller Heinz Wolf.
Fuldender paletten
Stofindtagelsesrummet er et partnerskab mellem Kirkens Korshær
og Odense Kommune. Det ligger i Kirkens Korshærs varmestue
i Pantheonsgade i forbindelse med et sundhedsrum og har
åbent alle hverdage fra 8.30 til 14.00. Og for Heinz Wolf er driften
af et sted, hvor der er mulighed for at indtage stoffer i værdige
rammer, en helt naturligt forlængelse af det arbejde Kirkens Korshær
allerede gør.
- Det er ikke noget behandlingstilbud. Men det skaber en relation
til nogle mennesker, som ellers er meget svære at få relationer
til Det kan vi allerede nu se. Det er en logisk forlængelse af det
sundhedsrum, som vi allerede har her i varmestuen. Det fuldender
ligesom palletten, siger han og supplerer:
- Partnerskabet med Odense Kommune i forbindelse med etableringen
har været rigtig godt, da vi har kunnet gøre tingene på
vores måde. Vores kerneydelse er jo stadig varmestuedrift, men
det har vi så fået suppleret med et stofindtagelsesrum.
Foretrukne stof er heroin
Brugerne har fra starten taget godt imod stofindtagelsesrummet.
Tre dage efter åbningen havde 35 misbrugere indskrevet sig som
brugere. Indskrivningen er helt anonym med et brugernavn, som
brugeren selv bestemmer, og registeringen sker udelukkende,
fordi varmestuen gerne vil kunne dokumentere brugen af stedet
og blive klogere på brugernes behov.
- Vores forventning inden start var, at vi ville have 100-150 regi-
/ KorsHÆrsBlADet / April 2013/
af stofIndtagElsEsrum
lovforslaget om at tillade stofindtagelsesrum
blev vedtaget
i juni 2012 (l185) med støtte
fra socialdemokraterne, sf,
De radikale, enhedslisten og
liberal Alliance. venstre, Det
Konservative folkeparti og Df
stemte imod.
vedtagelsen af lovforslaget
kom efter flere års politiske
diskussioner. Året inden vedtagelsen
havde en gruppe
borgere på vesterbro taget
sagen i egen hånd og introduceret
fixelancen. Det var en
ombygget ambulance med
frivilligt sundhedsfagligt personale,
som blev forløberen for
det stofindtagelsesrum, der i
dag er på mændenes Hjem på
vesterbro. Den historie og kampen
for Danmarks første stofindtagelsesrum
er fortalt i bogen
’fixerummet der fik hjul’ af ole
Hoff-lund og steen Andersen
m.fl. (forlaget pB43 2012.)

Leder af varmestuen i Pantheonsgade i Odense, Heinz Wolf og medarbejder i sundhedsrummet, Charlotte Pedersen. Det allerede eksisterende
sundhedsrum kan tilbyde brugerene supplerende sundhedstilbud i forbindelse med det nye stofindtagelserum.
strerede brugere af stofindtagelsesrummet d. 1. januar
2015, men nu regner vi med at nå det inden sommerferien,
vurderer Heinz Wolf.
Hver gang brugerne benytter stofindtagelsesrummet i
år, skal de oplyse hvilke stoffer, de indtager. Den praksis
har allerede givet personalet en viden om, at det
mest benyttede stof i Odense er hvid heroin (70 procent).
Det er et helt andet billede end erfaringerne fra
stofindtagelsesrummet i København, der viser, at her
indtages der primært kokain (80 procent). Førstnævnte
giver en større risiko for overdosis, og netop derfor er
identifikationen af stofferne vigtig for personalet, så det
har de bedste forudsætninger for at hjælpe, hvis der går
noget galt.
I Tyskland efter inspiration
Forberedelserne til stofindtagelsesrummet begyndte
allerede for 1½ år siden. På baggrund af ønsket om
/ a K t u e lt /
en dag at kunne give tilbuddet til varmestuens brugere,
rejste personalet til Tyskland og besøgte et stofindtagelsesrum
ved hovedbanegården i Hamborg. Det
har eksisteret siden 1995, og der er i dag dagligt 600
injektioner. Ifølge Heinz Wolf kan man lære en del af
tyskerne indenfor tilbud til stofmisbrugere.
- Der er en anden meget mere socialfaglig tilgang,
hvor det handler om relationer. Og det er vigtigt for os,
for det er også det, vi er gode til i Kirkens Korshær,
pointerer han.
Da det i maj sidste år blev lovligt at oprette stofindtagelsesrum,
sendte varmestuen i samarbejde med
Odense Kommunen en ansøgning, som der kom positivt
svar på lige inden jul, hvorefter der skulle ansættes
personale.
I den proces oplevede varmestuen kun opbakning fra
samarbejdspartnere i byen. Det var nemlig derfra, at
noget af personalet blev rekrutteret. Men opbakningen
til projektet var så stor, at det kommende personale t
/ 5 /

t
kunne starte allerede 1. februar, fordi det fik lov at stoppe
tidligere end opsigelsesfristerne ellers dikterede.
Umiddelbart inden åbningen af stofindtagelsesrummet
har alt personale været på livredningskursus og fået
undervisning i bl.a. lovgivningen for stofindtagelsesrum,
så det var godt rustet til åbningen 4. marts.
Personale giver tryghed
På spørgsmålet om, hvad stofindtagelsesrummet betyder
for brugere, er Heinz Wulf ikke i tvivl: Værdige forhold.
- At tage stoffer er en usædvanlig dårlig ting, men for
dem som gør det, skal vi sørge for, at det trods alt sker så
nænsomt og skånsomt som overhovedet muligt. En del
bruger faktisk deres ”værktøj” forkert, men det kan vi så
vejlede om, så de ikke gør skade på sig selv.
Faktisk har Heinz Wulf meget svært ved at finde noget
negativt ved tilbuddet. Det skyldes måske, at brugerne
dagligt siget tak til personalet flere gange om dagen. De
takker for de ordnede forhold og sikkerheden, der også
ligger i, at der altid er personale til stede i stofindtagelsesrummet.
- Forleden kom der en mand, der bor 60 km. fra
Odense. Han havde købt et ti-turskort til toget, for at han
fremover kunne komme forbi de 3-4 gange om ugen,
hvor han tog stoffer ved siden af sin metadonbehandling.
Han fortalte, at han havde taget stoffer i 15 år, og hver
eneste gang havde han været bange for at dø. Han var
bange for ikke at blive fundet derhjemme, hvis det skete.
Tænk at have det sådan i 15 år!
/ KorsHÆrsBlADet / April 2013/
dEt hjælpEr
pErsonalEt mEd
- at finde brugbare vener, f.eks. ved
hjælp af venescanneren.
- At sikre bedre hygiejne for brugerens
stofindtag. Der er f.eks. en håndvask
samt sprit til afspritning af kroppen,
hvor brugerne injicerer deres stoffer.
- vejledning om, hvordan man injicerer
på bedste måde - uden at ødelægge
hverken vener eller effekten
af stoffet.
Det er ved disse borde, brugerne kan sidde og indtage
deres stoffer under tilsyn af personalet. Til højre i
billedet ses den nye venescanner.

Brugerne får (…)
værdige og ordnede
forhold. Det er en
festdag. Det er helt
på sin plads, at Dannebrog
står og vajer,
lød ordene bl.a. fra
sundhedsminister
Astrid Krag (SF) ved
åbningsreceptionen.
Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen
/ a K t u e lt /
Sundhedsminister Astrid Krag deltog i festlighederne,
da stofindtagelsesrummet i Kirkens
Korshærs varmestue i Pantheonsgade
i Odense holdt åbningsreception d.26.
februar – en uge før selve åbningen.
Og det var en interesseret og glad minister,
som efter talerækken, hvor hun selv bød ind, fik en rundvisning i de nye lokaler.
På spørgsmålet om, hvordan hun havde det med at være med til at åbne endnu et
stofindtagelsesrum, lød det:
- Det er faktisk meget stort at få lov til det, og jeg er meget stolt og ydmyg over at
være med til at åbne sådan et nyt tilbud. Særligt, når vi kan se den store, store forskel,
det kan gøre. De problemer, man har frygtet i forbindelse med stofindtagelsesrum,
har vist sig ikke at have haft med virkeligheden at gøre. I stedet får vi kontakt med en
målgruppe, vi ellers har meget svært ved at nå.
Hvad betyder det, synes du, at en organisation som Kirkens Korshær er en del af
samarbejdet og skal drive stedet?
- Jeg synes, der er noget rigtig positivt i den åbning, vi har lavet i lovgivningen med,
at det (etablereingen af et stofindtagelsesrum, red.) kan ske i et samarbejde med
driftsoverenskomst. Der er rigtig stærke kræfter i civilsamfundet, som kan gøre tingene
på en god og anderledes måde,
end det offentlige. De har f.eks. et
kendskab til brugergruppen og et
engagement, som uvægerligt smitter
af på projektet, lød det fra ministeren.
En rIgtIg
fEstdag
sundhedsministeren kaldte det
en rigtig festdag, da hun deltog
i åbningen af Danmarks
andet stofindtagelsesrum.
se Astrid Krags tale i anledning
af åbningsreceptionen på
kirkenskorshaer.dk
/ 7 /

værdIghEd
og tryghEd
stofindtagelsesrummet i odense
gavner både brugernes sundhed
og relationerne til personalet.
Bordpladerne er af stål, der er gråt linoleum på gulvet
og plasticstolene er blå. Stofindtagelsesrummet, som
ligger ved siden af det eksisterende sundhedsrum i
varmestuens kælder, ser for den uindviede måske
umiddelbart ikke ud af meget. Men for de stofmisbrugere,
som nu har mulighed for at indtage deres stoffer
under overvågning af sundhedsfagligt personale, er
det en klar opgradering i forhold til de fysiske rammer,
de tidligere har benyttet.
- Mange siger, hver gang de kommer, at det er dejligt
at stofindtagelsesrummet er kommet og at de godt kan
lide at være hernede, fortæller sundhedsfaglig medarbejder
i stofindtagelsesrummet, Charlotte Pedersen.
Værdighed og rent værktøj
På spørgsmålet om, hvad rummet kan tilbyde de misbrugende,
fremhæver hun ligesom Heinz Wolf, leder
af varmestuen, værdige rammer - sammen med varme
og rent værkstøj.
- Vi er et sted, de kan gå hen, uden at der bliver
peget fingre af dem. Vi tager ikke afstand fra dem, men
er med dem, der hvor de er, forklarer hun.
Charlotte Pedersen har tidligere arbejdet i Heroinklinikken,
som er et behandlingstilbud til narkomaner i
Odense kommune. Men med jobbet som sundhedsfaglig
medarbejder i sundhedsrummet og det nye tilhørende
stofindtagelsesrum, hvor personalet overværer
at brugerne injicerer sig, er hun kommet endnu tættere
på de mennesker, hun hjælper.
- Vi kan næsten sidde ved siden af, når de injicerer,
hvis vi vil. Når de er her, er facaden væk og det er
deres inderste, vi er vidne til.
Den nærhed giver ifølge Charlotte Pedersen en
enestående mulighed for at lave relationsarbejde med
brugerne.
- Når først de lader os komme tæt på, så sker der
noget. Derfor er det også vigtigt at signalere til brugerne,
at de kan komme med input til os, for det er
dem, der er eksperterne. Vi har vores faglighed, men
de har erfaringen.
Åbenhed giver bedre sundhed
Udover at rent værkstøj og hygiejniske forhold mindsker
sundhedsrisikoen for brugerne, har stofindtagelses-
rummet også en anden positiv effekt for deres sundhed.
/ KorsHÆrsBlADet / April 2013/
Den nyindkøbte venescanner til 90.000 kr. kan hjælpe med at finde
brugbare vener til at injicere stoffer i, så brugerne ikke stikker forkert
eller ødelægger deres vener. Foruden den sundhedsmæssige risiko,
som ødelagte vener giver brugeren, kræver det dyre hospitalsindlæggelser
og i det perspektiv er venescanneren ikke nogen dyr investering,
forklarer Charlotte Pedersen.
For når personalet ser brugeren mere nøgen i helt
bogstaveligste forstand, fordi det overværer det, når de
tager deres injektioner, kan det også hjælpe dem med
andre sundhedsmæssige problemer.
- Selv om de måske er sunde og raske, har det vist
sig, at de alligevel har brug for råd og vejledning. På
den måde bliver stofindtagelsesrummet og det eksisterende
sundhedsrum en enhed. Et stofindtagelsesrum
må nemlig aldrig stå alene, understreger hun.
dEt Er forbudt
personalet må ikke hjælpe brugeren med at
injicere stoffet, og brugerne må heller ikke
hjælpe hinanden.
Brugeren skal altid oplyse, hvilket stof han
tager, så personalet ved, hvad de skal gøre
ved en evt. overdosis. Der er plads til op til
fire brugere ad gangen.

per larsen, frivillighedschef i
muskelsvindfonden
Fortalte på kursets sidste dag
om, hvordan hans organisation
arbejdede med frivillige. De frivillige
er drivkraften bag store
arrangementer som Grøn koncert
og børneforestillingerne Cirkus
Summarum, hvor kendte
figurer fra DR optræder. Målet
er at samle penge til mennesker,
der er ramt af muskelsvind.
dorte schiller, varmestuen i
svendborg
- Jeg har været frivillig i 9 år,
men det er første gang, jeg er
med på kurset for frivillige. Jeg
har tidligere været med til årsmødet
på Nyborg Strand. Her
er forskellen, at vi kun er frivillige
med og ikke lønnet personale.
Man møder andre og kan
udveksle erfaringer.
En kop kaffe er ofte vejen til en god samtale. Det ved man på Kirkens
Korshærs arbejdssteder, og på kurset for frivillige blev der også lagt op til
nogle gode samtaler – frivillige imellem.
vIdstE du,
/ r e p o r t ag e /
dorthe jacobsen, genbrugsbutikken
i vordingborg
- I Vordingborg, hvor jeg er frivillig,
har vi kun en genbrugsbutik,
så man kan godt føle sig lidt
alene. Derfor er det en rigtig god
idé med et kursus for frivillige,
hvor man møder andre frivillige.
at det er gratis at deltage i det årlige kursus
for frivillige i Kirkens Korshær?
frIvIllIgE
på kursus
Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen
Hvert år har alle frivillige mulighed for at
komme på Kirkens Korshærs frivilligkursus.
Det er et par tætpakkede dage med indkvartering,
hvor der står morgensang, foredrag
og gode samtaler med andre frivillige fra
hele landet på programmet.
I år kunne deltagerne bl.a. høre om, hvordan
Kirkens Korshær forsøger at hjælpe de
mange østeuropæere, der besøger varmestuerne
i København og om arbejdet som
korshærspræst.
/ 9 /

Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Vibeke Lind
hvor går grænsEn?
n
år en selvejende institution har driftsoverenskomst
med en kommune, skal institutionen så
bruge kommunens it-system? Og kan kommunens
bestemme, hvem man ansætter, når der
skal nye medarbejdere på holdet?
De spørgsmål og flere lignende besvares i en kortfattet,
men grundig hvidbog om selvejende institutioner,
som Kirkens Korshær netop har udgivet. Det er organisationskonsulent
i Kirkens Korshær, Michael Wulff,
som har forfattet bogen – på opfordring af medarbejdere
og bestyrelsesmedlemmer i Kirkens Korshærs
selvejende institutioner.
Stigende pres fra kommunerne
Om formålet med hvidbogen fortæller Michael Wulff:
- Det er at redegøre for reglerne i det samarbejde, der
ligger i at være en selvejende institution med driftsoverenskomst
med en kommune. Vi hører nemlig fra vores
selvejende institutioner, at der fra kommunernes side
er at et stigende pres på institutionerne om, at de
skal følge kommunernes regler nærmest på linje med
kommunens egne institutioner. Det kan i værste fald
/ KorsHÆrsBlADet / April 2013/
rammerne for selvejende institutioner beskrives
i ny hvidbog fra Kirkens Korshær. Den giver
konkrete eksempler på, hvad man skal være opmærksom
på i samarbejdet med kommunen.
betyde, at man ikke kan se forskel på en kommunal og
en selvejende institution. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere
og bestyrelsesmedlemmer under Kirkens
Korshær kender reglerne i forhold til, hvad kommunen
kan kræve af en værdibaseret selvejende institution.
Jeg redegør for, hvad selveje egentligt betyder og hvor
grænsen går for kommunens indblanding.
Det er primært medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer
i Kirkens Korshærs selvejende institutioner, som er
målgruppen for hvidbogen. Men Michael Wulff håber, at
også samarbejdspartnerne på den anden side af bordet
vil være interesserede i at kende reglerne godt.
- Rammerne, der beskrives i bogen, er mindst lige så
relevante for kommunens ansatte og lokalpolitikere, så
så vi håber de også læser med, siger han.
Svarene på de to indledende spørgsmål er i øvrigt
’nej’ og ’nej’. Som selvejende institution skal man kun
benytte kommunens it-system, hvis man selv ønsker
det. Kommunen kan ikke kræve det, ligesom den heller
ikke kan bestemme, hvem man ansætter.
IntErEssErEt I hvIdbogEn?
Bogen udleveres ved et seminar i København d. 23. april 2013 og
kan herefter downloades fra hjemmesiden kirkenskorshaer.dk

kIrkEns korshærs drIftsovErEnskomstEr
Herberg i Kirkens Korshær er organiseret som selvejende institutioner med frivillige bestyrelser
og har en driftsoverenskomst efter servicelovens § 110. Det gælder:
København: Kirkens Korshærs Herberger i Hillerødgade
odense: Herberget i Benediktsgade, varmestuen i nørregade, natvarmestuen i pantheonsgade/Østergade.
randers: Hjørnestenen i søren møllers gade
aalborg: Herberget på forchhammervej
aarhus: tre ege på Årslev møllevej, varmetuen i nørre Allé
roskilde: Kafé Klaus i store Højbrøndsstræde.
Derudover har Kirkens Korshær herberg uden driftsoverenskomst på Herberget Alberta i
vølundsgade i sønderborg.
kom mEd på sEmInar
Hvidbogen om selvejende institutioner præsenteres på et seminar i
København d.23. april 2013. Alle med interesse for udsatte- og hjemløseområdet
i selvejende institutioner er velkomne. Kirkens Korshær
er vært for seminaret, som afholdes i ’stanleys Gaard’ på adressen:
overgaden oven vandet nr. 6, 1415 Christianshavn.
seminaret er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 15. april til
rené lasson på rene.l@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk eller telefon
3312 1600.
se det fulde program på www.kirkenskorshaer.dk
Organisationskonsulent
Michael Wulff håber,
at hvidbogen kan være
redskab til et godt samarbejde
mellem de selvejende
institutioner og
kommunerne.
/ a K t u e lt /
/ 11 /

Kilde: Helene Oldrup, Anders Høst, Alva Albæk Nielsen, Bence Boje-Kovacs: Når børnefamilier sættes ud af deres lejebolig.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, marts 2013. Illustration: Rikke Ahm
så mange børn oplever
en udsættelse
Knap en fjerdedel af alle husstande, der
sættes ud, er børnefamilier. mellem 2002
og 2009 skønnes det, at godt 11.500 børn
har været berørt af en udsættelse.

oligudsættelse
i børnehøjde
Hvordan opleves det – i børnehøjde – at måtte flytte fra sit hjem og måske miste
ting og legetøj, fordi ens familie bliver sat ud af boligen? Det giver en ny SFI-rapport,
finansieret af Egmont Fonden, et indblik i. Rapporten bygger på både tal fra
Domstolsstyrelsen om boligudsættelser og interviews med 14 familier, herunder 16
børn i skolealderen, som er blevet sat ud 1 til 18 måneder tidligere.
Det giver mavepine at være udsat
Ikke overraskende viser rapporten, at både udsættelsen og den efterfølgende
usikre boligsituation påvirker børnene, der i interviews i rapporten fortæller om ondt
i både hovedet, maven samt mobning.
En dreng på 15 år, i en familie, der har flyttet flere gange inden for de sidste to
år, siger til intervieweren om sin mave- og hovedpine:
”Det er, fordi jeg spekulerer på alle mulige ting. Og på, når man er flyttet ind,
hvordan det så bliver, om man skal flytte igen på et tidspunkt. Men nu håber jeg, at
vi bliver boende her i noget tid”.
Rapporten viser dog, at mange familier, som bliver sat ud, risikerer at måtte flytte
flere gange i årene derefter og derfor reelt er hjemløse
gennem længere tid.
Danske, unge familier
Den 220 sider lange rapport giver også et billede af familierne,
som sættes ud. De fleste familier er etnisk danske,
og mange har tre eller flere børn. Forældrene er ofte unge
og har ingen eller kort uddannelse. Mange er på kontanthjælp,
dagpenge eller orlov. Den dårlige økonomi forværres
kun af udsættelsen, da både flytning, opbevaring og
genanskaffelse af indbo er dyrt. Samtidig er det vanskeligt
for forældrene at skaffe sig bedre økonomiske vilkår, da
det er svært at søge eller passe et arbejde, når man bor
midlertidigt.
Ting og legetøj forsvinder
Nogen gange sker en udsættelse med så kort varsel, at
familierne ikke når at få pakket hjemmet ned. Derfor mister
børnene deres ting og legetøj eller det bliver pakket ned
af andre, så det kan være svært at finde i kasserne igen.
En 17-årig fortæller i sit interview, hvordan det meste af
familiens ting er opbevaret på et lager:
”Vi tager nogen gange derover og kigger, hvis vi mangler
noget, men det er lidt svært. (…) Vi ved ikke rigtigt, hvor
tingene er, for det er ikke os, der har pakket det. Det er
flyttemændene, som vi ikke kender”.
Den ustabile boligsituation kan også aflæses i børnenes
karakterer i skolen på langt sigt. Rapporten viser, at børnene
får lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen
og ikke tager en ungdomsuddannelse i samme omfang
som deres jævnaldrende. På den måde følger boligudsættelsen
med dem ind i voksenlivet. LLA
find link til rapporten på:
kirkenskorshaer.dk
/ n y v i D e n /
/ 13 /

Maria græder.
Hendes Herre og mester er død - hvorfor? - Han havde
jo aldrig gjort andet end godt! Han havde helbredt
syge, blindes øjne havde han åbnet, og - hun havde
set lamme rejse sig og gå.
Og hende - hun husker den morgen, hvor hun blev
grebet på fersk gerning af farisæerne og de skriftkloge
- og slæbt hen til Jesus. - Hun vidste, hun var skyldig
- efter loven måtte man stene kvinder, der var prostituerede.
Men hun havde ikke selv kunnet ændre på sit
liv - selvom hun gerne ville.
Jesus havde sagt til mændene: ”Den af jer, der er
syndfri, kaster den første sten.”
Hun havde ventet dem, for de havde alle en i hånden.
Men én for én slap de deres sten - og luskede bort
og Jesus havde sagt til hende: ”Heller ikke jeg fordømmer
dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.”
Hun var blevet stående lidt - det var som at blive
vasket ren i kærlighed! Livet var igen blevet værd at
leve for Maria. Jesus havde givet hende ny værdighed
- hun var elsket! Ja, og det var også derfor hun så
gerne ville sige ham tak med den dyre salve, for - han
havde gjort alt for hende.
/ KorsHÆrsBlADet / April 2013/
til eftertAnKe
Af JoHAnnes Holst HAnsen
Judas og de andre var blevet forargede, men det
var egentlig så inderlig ligegyldigt, for Jesus elskede
hende.
Men hvorfor skulle han dø??
Som hun sidder der, får hun øje på nogle skikkelser
i hvide klæder - engle? Hun vender sig om og ser en
mand, som hun tror er havemanden, og siger til ham:
”Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig
mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.”
Først da Jesus kalder hende ved navn ”Maria!” ser
hun, at det er Jesus, som står foran hende. Maria tørrer
tårerne bort. Måske kan hun ikke lade være med at
græde - men nu er det af glæde!
I beretningen i Bibelen står der, at Maria Magdalene
gik hen og fortalte disciplene: ”Jeg har set Herren”.
Men jeg tror, at hun løb!
At Jesus kalder dig ved navn, giver ”påskeglæde”
På hans naglesår de kender ham igen
glade de udbryder: ”Jesus lever end”
Edith Thaarslund
Skulptur af John Konrup.
Foto: Erling Bjerrum Pedersen
pÅsKemorGen

Bøn ved en skilsmisse
Kære Gud. Jeg har kæmpet, håbet og grædt. Nu er
jeg udmattet og tom indeni. Jeg havde troet, at vi
skulle være sammen altid, og jeg forstår ikke helt,
hvorfor vi nu står her. Sorgen over, at kærligheden
er død, er tung, og tankerne om, at det måske er min
egen skyld, svæver over hovedet på mig som mørke
skyer. Kunne jeg have gjort mere? Tilgiv mig, at jeg
ikke altid har arbejdet for det gode i vores forhold.
Tilgiv småligheden og uforsonligheden.
Lær os at gå hver sin vej uden bitterhed og had.
Lad årene med kærlighed og glæde få lov til at blive
hos os som et varmt og godt minde, og få os til at
lægge de hårde ord og kolde blikke fra os.
Giv mig mod til at leve videre og til at turde tro på,
at kærligheden også hører til i mit liv. Giv mig kræfter
til at leve med bruddet, lad de drømme, som bristede,
finde nye veje og giv mig mod til at leve uden
én ved min side. Og når bruddet også går ud over
vores børn, venner og familie, så giv dem forståelse
for vores valg. Hjælp mig til at være tålmodig, når de
alligevel ikke forstår det.
Du, som heler alt det brudte, hel nu også mit bristede
hjerte.
Inge Lindhardt Mikkelsen: ”Himlen i mine fodsåler”
Aros Forlag
Tabet
Langt smerteligere end tabet selv
er tabet af selve tabet.
Benny Andersen: ”Under begge øjne”
Tegning: Grethe Elisabeth Nordhagen
Smertens vej
På en bjergtop i det sydligste Tyskland har der i
næsten 1000 år ligget et lille kapel. Op ad bjerget
har man sat de 14 stationer på Via Dolorosa. Gipsskulpturer
viser Jesu lidelsesvej, fra han dømmes
til døden, til han dør og lægges i graven. Så megen
lidelse, ensomhed og angst. Ubærligt for Jesus. Vi
hører, hvordan han falder med korset den ene gang
efter den anden. Og ubærligt for os. Så ubærligt
at vi måske har pyntet på historien, og sat Simon
af Kyrene til at bære korset for ham. Og Veronika
til at tørre sveden af hans pande. Kun Johannes
Evangeliet fastholder, at det var Jesus selv, der
bar korset hele vejen. Ingen bar med. Hans lidelser
kunne ingen lindre og ingen tage fra ham.
Så megen lidelse, ensomhed og angst. Jeg ser
det i øjnene på mange af de mennesker, der kommer
på Varmestuen. Deres byrder er ubærlige.
Ingen kan bære dem for dem. Deres vej er så mørk
og tung, at hvert skridt truer med at vælte dem
omkuld.
Så megen lidelse, ensomhed og angst. Vi ser det
hos den syge. Når én af vore skal dø. Fremtiden
er væk. Vi ville så gerne komme og være Simon
af Kyrene - komme og tage over. Men vi kan intet
gøre. Vi er magtesløse.
Og den, der selv har siddet fast i mørket, kender
ensomheden i angsten og lidelsen. Vi må selv bære
det.
Og det er pointen i Jesu lidelseshistorie. Det var
ensomhedens vej. Der kom ingen og bar hans
lidelser. Det endte med ordene: ”Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig”.
Det er også trøsten. For den vej, hvor ingen længere
kan følge os, bliver dermed Guds vej. Nok går vi
den alene, men Gud har selv været dér, og bærer nu
med på alt det ubærlige. Han møder os, som Han
mødte disciplene på vandringen til Emmaus. Han
forkynder, at Han går med hele vejen indtil verdens
ende.
Det er løftet ind i alt det ubærlige – også i påsken.
Til alle dem, der stadig har kræfter til at bære
med, lyder der derudover en fordring om ikke at
pynte på historierne. Vel vidende, at der ingenting
er at stille op på Varmestuen, hos den sørgende
eller den lidende. Men netop det kræver mod: At
være hos den, hvor der ingenting er at gøre. Og i
bedste fald bryder det for en stund ensomheden i
alt det svære.
Korshærsleder Inge Pilegaard Thomsen,
Fredericia
/ 15 /

Omkring
bordet
I de første år efter Jesu død og
opstandelse, var der ingen, der
havde skrevet noget om ham. Så når
folk rigtig ville vide noget om Jesus,
var den bedste måde, at de opsøgte
de mænd, der havde været Jesu
disciple - som havde vandret med
ham, siddet til bords med ham og
hørt ham fortælle.
Sådan skriver Ingrid Schrøder Hansen.
Hun fortæller her om, hvordan en
romersk soldat Rufus opsøger et af
øjenvidnerne, Kleofas.
Rufus bøjede sig høfligt: ”Kleo
fas? Jeg bringer hilsen fra Jakob,
Alfæus’ søn. Jeg spurgte ham, hvornår
I begyndte at forstå det, Jesus sagde
om brødet og vinen. Han sagde, at jeg
skulle gå her til Emmaus og spørge
dig.”
”Nå, så Jakob sagde, du skulle spørge
mig.” Kleo-fas lød ikke utilfreds
med at blive spurgt. ”Og Jakob var
endda med ved Jesu bord den sidste
aften. - Men nej, den dag, vi kalder
Skærtorsdag, da forstod de ikke meget, de, der var
nærmest. De tog blot imod det, Jesus gav dem, og ville
nok spørge ham senere.” Kleofas løftede hovedet og
så pludselig strengt på soldaten. ”Men få timer senere
var Jesus taget til fange af ypperstepræsten og dømt til
døden, og næste morgen, Langfredag, blev han overgivet
til jer romere og dømt til at korsfæstes.”
”I hamrede ham op på korset,” fortsatte Kleofas
ubønhørligt, ”og vi troede ikke, det var muligt, men
dér hang Jesus og døde en pinefuld død. Én efter én
søgte vi op i den sal, hvor Jesus havde spist påskemiddag
med de 12 apostle. De fortalte os om det, men vi
orkede ikke at høre.
Min Maria og et par af de andre kvinder fortalte, hvad
de havde set: En rig mand havde taget Jesu lig ned
af korset og lagt det i sin familiegrav. Men vi kunne jo
ingenting gøre. Den næste dag var det sabbat, så da
sad vi bare. Først da det blev søndag, begyndte vi at
tænke igen. Jeg ville hjem. Maria og de andre kvinder
ville først ud til graven med deres begravelsessalve.
Men kort efter kom de styrtende tilbage og skreg, at
graven var tom, og Jesus var gået, og at en engel
havde sagt dem, at han ikke var død længere!”
”Troede I på det?” mumlede Rufus.
”Nej, selvfølgelig gjorde vi ikke!” bed Kleofas ham af.
”To af os løb ud for at se, og graven var ganske rigtigt
tom; men andet var der ikke at se. Vi sad nogle timer
/ KorsHÆrsBlADet / April 2013/
Ølstrup Kirke. Noldes alterbillede fra 1904. Foto: JHH
og vendte og drejede det, så fik jeg nok. Min nabo,
Stefan, ville også hjem, og så gik vi; vi kunne være i
Emmaus, før solen gik ned.
”På vejen hertil kom der én og fulgtes med os. Vi
kendte ham ikke, men han spurgte, og vi fortalte. Alt
det, du ved. Om hvor vi havde håbet, at Jesus var
Messias, der skulle frelse og befri os. Om, hvordan
vores håb var knust og Jesus dræbt. Og om de tossede
kvinder og den tomme grav.
Men da så den fremmede underligt på os og
spurgte: ”Har I glemt, hvad profeterne siger? At Herrens
Tjener skulle tage skylden for sit folk. At Messias
skulle lide og dø for at sejre!” Og mange flere af
profeternes ord om Messias kendte han. Og mit hjerte
bankede, så jeg var ved at tabe vejret, og før jeg vidste
af det, var vi fremme i Emmaus. Så ville den fremmede
mand gå videre, men jeg sagde: Nej, bliv hos os, det
er snart mørkt. Kom med ind og få en bid brød. Men
da jeg satte maden frem, rakte den fremmede ind over
bordet, tog selv brødet, brækkede det midt over og gav
os hver et stykke.
”Herre, Jesus!” råbte jeg, for ham var det. Både Stefan
og jeg stirrede på ham. For det var da, som om vi
havde været blinde indtil nu. Men dér sad Jesus, lyslevende
imellem os, og vi tog glade imod brødet, han
rakte os, og i det samme nu forsvandt han, men vi sad
dér med hans brød i hånden. Livets brød.”
Ingrid Schrøder Hansen (forkortet udgave)

når børn lider
Verden er stor.
Kaldes ”Moder Jord”.
Der findes børn, der må flygte,
men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig
- håber jeg.
”Barndommens land” af Benny Andersen
fred
Den lidende Gud
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
4. Mos. 6,26
”Give dig fred”
Nu har jeg det meste af mit liv hvilet i, at Guds fred
altid lyste over mit liv. Jeg troede, at Guds fred
betød harmoni og hjertefred. Men lidelsens problem
- det der i mine øjne var uretfærdigt og ikke
fair - fik mig til at stille det samme spørgsmål, som
tusinder af andre også har stillet: hvorfor?
Hvor var Gud henne, da sygdom og død ramte
mit hjem? Både den store såvel som den lille
historie har sine spørgsmål. Men kristentro er ikke
et forsikringsfirma, hvor vi sikres mod al modgang.
Kristentro er det sted midt i livets kaos, hvor Gud
tager et bange og tvivlende menneske ind til sig og
forsikrer det menneske om, at Han ikke ejer evnen
til at svigte. Siden din dåb er du placeret under
Guds milde ansigt og dets fred. Velsignelsens ord
lyses over os, og under Guds velsignelse bliver
”trælle” til børn. Han, der er Herre over både tvivl
og angst, har lyst sin fred over og i os. Du må leve
under Guds ansigt, under Guds omsorg - også når
du ikke forstår den. Vær glad for, at Guds velsignelse
også betyder, at Han leder et menneske -
under alle forhold og til alle tider. Det betyder også,
at Gud er den, der holder mig fast, også når jeg har
mest lyst til at smide det hele over bord. Han bliver,
når alt andet og alle andre forsvinder.
Vi skal ikke lede efter Guds fred, men blot være
i Hans nærhed, så vil Hans fred lede efter os - og
finde det den søger. Bedre kan det vel næppe
være.
Sognepræst Flemming Rishøj, Esbjerg
b ø n
egennytten taler
alle sprog og spiller alle
roller, selv rollen som den
uegennyttige
francois rochefoucauld
Den fornemste egenskab jeg kender,
har de, som evner at give andre mennesker
følelsen af værd.
Karsten Isachsen
livet kan ikke læres. Det kan kun leves.
tidl. forstander for diakonhøjskolen
Jens nørgaard
Jesus kom dem i møde og hilste dem
med et ”God morgen”.
Math. 28, 9
Kun en lidende Gud kan hjælpe lidende mennesker.
I korsfæstelsen viser Gud, at Han bærer den nye verden i sin smerte.
Dietrich bonhoeffer: ”At rejse sig efter en rystelse”. Kristeligt Dagblads Forlag
Det brudte
Gud bruger det brudte.
Der kræves brudt jord
for at give høst,
brudte skyer for at give regn,
brudte hvedekorn for at give kraft.
Det er den brudte alabasterkrukke,
som dufter af parfume.
Det er Peter, som græder bittert,
der får den største opgave.
Vance Havner
Gud
Stands mig – så jeg ikke løber forbi
Gør mig stille – så jeg lytter uden at tale
Sæt mig – dér, hvor du vil bruge mig
Det er rædselsfuldt at fylde for meget
og råbe op og være i vejen alle steder
Men det er mere rædselsfuldt ikke at fylde noget,
aldrig at blive hørt og slet ikke være i vejen
Lær mig, Gud,
at finde det tempo,
at finde de ord og den plads
hvor Du er nær og helst vil have mig
Amen
Korshærspræst Susanne Kolby Rahbek, Silkeborg
/ 17 /

K o r t n y t /
KIRKENS KORSHæR På
DANSKE KIRKEDAGE
Kirkens Korshær deltager med flere programpunkter, når
der d.9-12. maj afholdes Danske Kirkedage i Aalborg.
Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, holder
bl.a. et oplæg om diakoni i sognet under titlen ‘Et spørgsmål
om troværdighed’, hvor hun opfordrer til at sognene
kommer ind i kampen for de mennesker i danske byer,
som lever kummerlige liv.
Derudover byder programmet på åbningsgudstjeneste
med 5.000 personer i sportshallen Gigantium med indiske
dansere, et 300 personers kor og en salme skrevet
specielt til kirkedagene af Holger Lissner. Der er over 200
programpunkter i det mere end 60 sider lange program
og noget for enhver smag, lover arrangørerne.
Danske Kirkedage er det største fælleskirkelige arrangement
i Danmark og finder sted hvert tredje år i Kristi
Himmelfartsferien.
Se programmet og læs mere på kirkedage.dk
BESØGSDAG 25. MAJ
I KØBENHAVN
Lørdag d. 25. maj er der besøgsdag i København for
frivillige og medarbejdere i Kirkens Korshær region Nord
og Syd.
Dagen starter klokken 11.00 med velkomst i Mariakirken
på Vesterbro. Herefter kører de besøgende i
busser ud til de Københavnske arbejdssteder. Der
er mulighed for at besøge tre arbejdssteder i løbet
af dagen. Frokosten skal man selv have med, men
drikkevarer sørger Kirkens Korshær for.
Dagen slutter med altergangsgudstjeneste i Maria
Kirke og hele arrangementet slutter klokken 16.00.
Vil du med?
Tilmelding til Vibeke Lind på telefon 3312 1600 eller
mail vibeke(at)kirkenskorshaer.dk inden 7. maj 2013.
HytteBy pÅ veJ i veJle
En længe ønsket hytteby for hjemløse i Vejle
ser nu endelig ud til at blive en realitet, efter
at et flertal i kommunalbestyrelsen i Vejle har
vedtaget at stille en bankgaranti for byggeriet.
Det skriver Fredericia Dagblad.
Vejle Kommune ejer grunden, hvor hyttebyen
skal opføres og grunden stilles vederlagsfrit
til rådighed for AAB Vejle. Boligforeningen skal
stå for byggeriet og den fremtidige drift af hyttebyen,
mens Kirkens Korshær bliver såkaldte
sociale viceværter for beboerne.
Planen er at bygge seks boliger på hver 40
kvadratmeter, som forventes at kunne udlejes
for ca. 3.500 kroner om måneden.
socialt udsatte dør
22 år før andre
Alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende
og fattige dør i gennemsnit 22 år før
den resterende del af befolkningen. Det viser
en undersøgelsen ’Dødelighed blandt socialt
udsatte i Danmark 2007-2012’, som Statens
Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet
har gennemført for Rådet for Socialt
Udsatte.
Hvor gennemsnitsalderen for befolkningen
som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år
for socialt udsatte.
Se hele undersøgelsen på kirkenskorshaer.dk
sKriv til os
Er der en særlig artikel, du gerne vil
læse i Korshærsbladet eller har du
andre kommentarer til bladet, så skriv
gerne til os på
redaktion@kirkenskorshaer.dk.
Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk
o

vidste du ....
neste hjælpeorganisationer, at du kan støtte Kirkens der Korshær fast ved at
med at hjælpe
oprette
de
en
svageste
automatisk overførsel på hjemmesiden
kirkenskorshaer.dk?
ort som lille, er derfor en stor
er i udkanten af vores samfund.
Du kan vælge at støtte med 50, 100 eller
200 kroner ad gangen og den automatiske
enskorshaer.dk. hvis du vil vide mere om
indbetaling kan ske hver måned, hvert kvar-
din støtte til Kirkens Korshær og arbejdet
tal, hvert halve år eller en gang om året.
for socialt udsatte, kan du besøge Kirkens
Korshærs hjemmeside www.kirkenkorshaer.dk,
eller du kan ringe til Kirkens Korshær
på tlf. 3312 1600.
Du kan trække bidrag på op til 14.500 kr. fra
i skat om året. Hvis du oplyser dit cpr-nummer
ved donationen, sørger Kirkens Korshær
for at indberette din donation til SKAT.
Tilmeld dig på kirkenskorshaer.dk under
’Støt online’
TAK FOR ETHVERT BIDRAG
savnEr du adrEssElIstEn?
find kontaktoplysninger til lokale arbejdsteder og hovedkontoret på
Billede fra årsmødet 2012,
hvor den nytiltrådte styrelsesformand,
Birgit Friis
fremlagde styrelsens årsberetning
i selskab med
DSB-figuren Harry.
kirkenskorshaer.dk se under Kontakt.
sæt kryds i kalenderen
Programmet på Kirkens Korshærs årsmøde 2013 byder på ministerbesøg,
fortællinger fra arbejdet landet over og masser af godt selskab.
årsmødet, der sidste år samlede 530 frivillige og ansatte fra hele landet
afholdes på Nyborg Strand d.6-8. september 2013.
Kom med på årsmødet 2013
Program og tilmeldingsblanket til årsmødet 2013 finder du
i Kredsbladet for maj eller på hjemmesiden kirkenskorshaer.dk,
hvor du også kan tilmelde dig. Tilmeldingsfrist er
1. august, men det er måske en god idé at få sat kryds i
kalenderen allerede nu.
Kulturminister Marianne Jelved er en af de oplægsholdere
som kommer forbi i weekenden, når Kirkens Korshær under
temaet ’Ind i det nye århundrede’ holder årsmøde den 6.-8.
september. Marianne Jelved skal tale om ’Udvikling af
socialpolitik’. Foto: pressefoto ft.dk
støt med 100 kroner på sms 1231
du kan sende en sms en med sms teksten med teksten kk til 1231. kk For til hver 1231.
for sms du hver sender, sms støtter du sender, du Kirkens støtter Korshær du med kirkens 100 kr. korshær
med 100 kr.
Hjælp et medmenneske på
www.kirkenskorshaer.dk
på vores hjemmeside kan du kan nemt du og nemt sikkert og støtte sikkert det
støtte sociale arbejde det sociale med kontante arbejde beløb. med der kontante er også mubeløb.
der lighed er for også at oprette mulighed månedlige for donationer. at oprette månedlige
donationer.
Bidrag kan indbetales på
giro og netbank
du kan også også støtte støtte med med større beløb større via beløb netbank via eller netbank med giroin-
eller dbetaling med til Kirkens giroindbetaling Korshærs konto, til kirkens reg. nr. 9541, korshærs konto nr. 541429. konto,
reg. nr. 9541, konto nr. 5401429
/ 19 /

“ ”Vi er ikke et serviceorgan, men vi kan vejlede og rådgive
dem.
Bettina Bøgelund
kIrkEns korshær Er også
udgående teaM I VeJle
Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen
Det udgående team i Vejle, også kaldet Kvisten, er på gaden en stor del af
arbejdstiden. Her møder og opsøger de tre medarbejdere hjemløse eller hjemløs-truede
borgere i Vejle Kommune. Det startede som et projekt i 2001, men
efter den tre-årige projektperiodes udløb, ønskede kommunen fortsat at støtte
arbejdet, der udføres af Kirkens Korshær i Vejle.
Ideen med det udgående team, er at den vejleding og hjælp, som teamet
kan give, tilbydes der, hvor brugeren er. Nogle af brugerne kommer også i
Kirkens Korshærs varmestue, men andre kender teamet kun, fordi de selv har
opsøgt dem på deres domæne – gaden. Eller de andre brugere henviser deres
bekendte til dem. Det er den bedste anbefaling, teamet kan få. I 2012 havde
Kvisten fast kontakt med 84 brugere, heraf 19 hjemløse. De fleste i alderen 20
til 45 år og 2/3 var mænd.
Det udgående team kan afværge, at en bruger bliver boligløs. F.eks. med
hjælp til en opringning og en aftale om en afdragsordning af den manglende
huslejebetaling. Er boligen først røget, kan de hjælpe med at søge en ny. Kvisten
abonnerer på en boligportal med private udlejningsboliger, hvor der kan
kigges efter en ny. Og når det lykkedes, kan de hjælpe med at søge boligstøtte.
Det skal gøres elektronisk via NemID og det kræver, at man har tålmodighed
til at nå gennem 26 sider med spørgsmål. Alt udføres som hjælp til selvhjælp,
fortæller leder af den lille enhed, Bettina Bøgelund.
- Vi gør ikke noget uden dem. Vi er ikke et serviceorgan, men vi kan vejlede
og rådgive dem.
Og gode samtaler på gaden giver også en anden effekt. For nogle brugere
betyder det at være i selskab med en medarbejder fra Kvisten, at de kan få lov
til at gå gennem gågaden igen - uden at blive jaget væk af butiksvagterne.
/ KorsHÆrsBlADet / April 2013/ Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.
Magasinpost SMP
ID-nr.:42361