Teknologi Historie - Årsopgave 07 - Hjem
Teknologi Historie - Årsopgave 07 - Hjem
Teknologi Historie - Årsopgave 07 - Hjem
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den Industrielle Revolution<br />
Henrik Dehlendorff Jensen<br />
2. Z – Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie – <strong>Årsopgave</strong><br />
Lærer – Dorthe Hedegaard Mikkelsen<br />
D. 10/04-20<strong>07</strong>
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Præsentation ................................................................................................................................... 3<br />
Nye arbejdsformer og bomuldsindustriens fremgang ....................................................................... 3<br />
Dampmaskinens opfindelse ............................................................................................................. 6<br />
Jern- og Stålindustriens opdagelse og betydning .............................................................................. 8<br />
Opsamling .................................................................................................................................... 11<br />
Litteraturliste ................................................................................................................................ 12<br />
2
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
Præsentation<br />
Jeg har valgt og vil arbejde med emnet. ”Den Industrielle Revolution”. Jeg vil behandle perioden fra starten<br />
af 1700-tallet, til midten af 1800-tallet Jeg vil komme ind på udviklingen gennem denne periode. Jeg vil<br />
samtidig også komme ind på nogle af de opfindelser som betød mest for ”Den Industrielle Revolution” og<br />
hvad disse opfindelser betød for denne tid.<br />
Nye arbejdsformer og bomuldsindustriens fremgang<br />
I perioden fra 1750 – 1850 omstillede det engelske samfund sig fra at være et landbrugssamfund til at blive<br />
et industrisamfund. De nye generationer lærte at de nu måtte arbejde på fabrikker, og finde sig i at skulle<br />
by i en stor by i stedet for det lille lokalsamfund som det var før i tiden. Denne periode havde så mange<br />
forandringer at man senere talte om en revolution som man valgte at kalde den industrielle revolution. Den<br />
første store udvikling skete i bomuldsindustrien hvor man begynde at indfører maskiner til at gøre noget af<br />
det job som før i tiden blev ordnet i hånden. Disse maskiner byggede dog ikke på ny industriel viden. De<br />
første nye udviklinger indenfor den industrielle revolution var nemlig organisation og udvikling på de<br />
økonomiske områder. De nye opvoksende fabrikker blev et bevis på en ny tid. Det var i fabrikkerne at<br />
arbejderne var hele dagen. Det var i fabrikkerne at kapitalismens var investeret og førte til billigere vare.<br />
Arbejderne lærte disciplin og man skabte en ny samfundsklasse som samlede sig i de store byer. Denne nye<br />
klasse blev kaldt arbejdsfamilien. Tidligt i 1800-tallet havde England erobret stillingen som verdens førende<br />
økonomiske og militærmagt. Derfor var det også her at revolutionen startede, og her den spredte sig fra.<br />
I 1760 importerede England omkring 1000 tons råbomuld som så skulle renses, kartetes, væves, spindes, og<br />
bliver så til sidst til klæder. Alle disse ting fandt sted omkring Liverpool i landdistrikterne. På nær blegning<br />
og farvning blev tingene klaret i hjemmet. Der var på denne tid ikke opstået fabrikker til produktion af<br />
bomuld. Kun 30 år senere var produktionen steget til 10.000 tons. Bomuldsindustrien var nu blevet<br />
Englands næststørste industri. Kun overgået af uldindustrien. Bomuldsindustrien var voksende i<br />
beskæftigelse og værdimæssigt. Det var også derfor at der på denne tid begyndte at dukke maskiner op<br />
som kunne spinde råbomuld til bomuld. Disse maskiner blev drevet at vandkraft. <strong>Hjem</strong>mespinderierne blev<br />
hurtigt sat til standsning fordi de simpelthen ikke kunne følge med maskinernes produktionsniveau. Som et<br />
resultat at den nye mere effektive produktion faldt priserne også hurtigt på bomuld. Kun 50 år senere altså<br />
omkring 1840 var importen af råbomuld steget til 150.000 tons, og Englands største industri var nu<br />
bomuldsindustrien. De sidste hjemmespinderier var nu helt væk. Produktionen at bomuld var nu samlet i<br />
store fabriksanlæg som blev set som en af de vigtigste ”opfindelser” indenfor bomuldsindustrien.<br />
Pga. Englands store og gamle produktion af uld var der dukket en udbredt hjemmeindustri op. Det kunne<br />
ikke betale sig at havde folk til at forarbejde bomuld, så i stedet gjorde man det at købmænd opkøbte uld<br />
fra får som de så leverede videre til småbønder som så forarbejdede det og sendte det tilbage.<br />
Købmændene blev altså de nye arbejdsgivere og det var den som bestemte løn og vilkår for småbønderne.<br />
Det var også normalt at det var købmændene der ejede det udstyr som blev brugt til forarbejdningen af<br />
uld. Købmændene gjorde især brug af koner og børn som havde noget fritid til overs som de så kunne<br />
bruge på forarbejdningen. Fordi konerne og børnene havde andet arbejde ved siden at stillede de nemlig<br />
heller ikke så store krav som andre ville gøre. I år 1700 vedtog det engelske parlament en lov som gjorde<br />
det ulovligt at importere indisk bomuld. Dette blev gjort for at beskytte den engelske uldindustri. På denne<br />
tid var Englands bomuldsindustri ikke så godt at de kunne leve op til Indiens priser og kvalitet. England<br />
brugte stadigvæk mange penge på at importere råbomuld fra hovedsagelig Tyrkiet, Indien og det engelske<br />
kolonier i Nordamerika. Selvom den færdig bomuld stadigvæk var af meget grov kvalitet fik man alligevel<br />
afsat alt det bomuld man kunne lave i England. En særlig vigtig faktor til at salget af bomuld gik godt var at<br />
selvom det ikke var at bedste kvalitet så var det alligevel mere behageligt at gå med og nemmere af vaske<br />
end bomuld. I midten af det 17’ende århundrede begyndte købmændene at forsøge at forøge<br />
produktionen af garn. Købmændene gik over til manufaktursystemet og lovede højere lønninger. Det nye<br />
3
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
manufaktursystem gik ud på af nu skulle de som arbejde for købmanden sidde i samme rum og spinde garn.<br />
På den måde blev kvaliteten ens og transportomkostningerne væsentlig reduceret. Afsætningen af garnet<br />
gik godt men den tog først rigtig til da man indførte arbejdsbesparende maskiner. En arbejder kunne i<br />
1770’erne producerer 10 gram garn pr. time, en maskine kunne i 1830 producerer 400 gram garn pr. time,<br />
og derudover var kvaliteten væsentlig bedre hos maskinen. Dog mente man allerede i 1770 at den engelske<br />
bomuld nu var så billigt og af så høj kvalitet at det kunne være konkurrencedygtigt på verdensmarkedet. I<br />
takt med at England nu skulle bruge mere og mere bomuld begyndte man i det sydlige Amerika at udbrede<br />
områderne hvor man producerede råbomuld. Samtidig hentede man slaver ind til at passe produktionen af<br />
råbomulden.<br />
En grund til at man i bomuldsindustrien fik brug for nye maskiner var fordi det begyndte og opstå flaskehals<br />
i produktionsprocessen. Spinderne kunne ikke spinde nok garn til væveren. Dette skyldtes en ny opfindelse<br />
som gjorde væverens produktionsniveau mere effektivt. Denne opfindelse kaldte man den flyvende skyttel.<br />
I 1730 skulle der 3-4 spindere til at producere nok garn til bare en væver. En efterfølger til den flyvende<br />
skyttel blev opfundet af John Kay i 1733. Hans ide gik ud på at få skytlen til at gå fra side til side. Dette<br />
gjorde han ved at anbringe at bræt under det nederste sæt kædetråde, og samtidig gav han skytlen små<br />
hjul så den kunne kører på brættet. Nu var det muligt at sætte vævningsproduktionen op til over det<br />
dobbelte. Kays hurtige væv blev ikke set med begejstring. I 1747 blev Kays værksted og alle hans væve<br />
ødelagt af vrede vævere. De mente at hvis han væv kunne fordoble produktionshastigheden så måtte man<br />
være nødt til at fyre halvdelen af alle vævere. Ødelæggelse skræmte Kay på livet og han gik under jorden,<br />
og flygtede senere til Frankrig hvor han døde i 1774 i fattigdom. De vrede vævere fik i midlertidig ikke ret.<br />
Man afskaffede ikke nogle vævere tværtimod ville man have flere spindere. For nu skulle der 7-8 spindere<br />
til at forsyne en væver. Dette gjorde at væveren ofte måtte ud og gå mange kilometer for at få sit garn til<br />
vævninger. Det var produktionen af garn som holdte en masse produktion tilbage. Det var simpelthen<br />
umuligt for spinderne af følge med.<br />
Fordi bomuld består af stærkere og længere fibre kan det bedre tåle maskinproduktion og det var også<br />
derfor at arbejdet blev lagt i at opfinde maskiner til bomuldsproduktionen i stedet for f.eks.<br />
uldproduktionen. Det blev med meget få års mellemrum opfundet 2 forskellige maskiner. Den ene var<br />
spindejennyen som passede godt ind i hjemmeproduktionen af bomuld. Denne maskine var styret af<br />
håndkraft. Den anden maskine Arkwights spindemaskine også kaldet waterframe var i starten bestemt til at<br />
skulle være hestetrukket, men blev hurtigt lavet om til vandtrukket ved hjælp at et vandhjul. Derfra<br />
kommer også navnet waterframe. Begge maskiner var lavet af træ og at mennesker uden videnskabelig<br />
erfaring. Waterframe maskinen var umulig at flytte man var derfor nødt til at få spinderne til at komme til<br />
den. På den måde gik man videre med ideen om at samle alle arbejdere i store bygninger så man kunne<br />
samle produktionen. Spindepennyen bliv opfundet i 1764 af James Hargreaves. Denne maskine gjorde det<br />
muligt at producere lige så meget garn som 3-4 håndspindere. Men kvaliteten af tråden var væsentlig<br />
ringere. Hargreaves søgte ikke patent på sin maskine før i 1770 og der var maskinen allerede meget<br />
udbredt så han fik afslag på sin ansøgning. Man anslog at det i 1788 var over 20.000 spindemaskiner af<br />
James Hargreaves type omkring i hjemmene. Man jennyen fik aldrig sit totale gennembrud fordi Arkwights<br />
spindemaskine var bedre og hurtigere. Dette førte til at en gruppe spindere i 1779 drog gennem blackburn<br />
og smadrede alle maskiner som var heste- eller vanddrævende. Man ved ikke bestemt hvem der egentlig<br />
opfandt waterframe-maskinen for Arkwights fik hjælp fra en urmager ved navn John Kay. Parallelt med<br />
opfindelse af waterframen var 2 mennesker ved navn John Wyatt og Lewis Paul i gang med at forsøge at<br />
lave en automatisk spindemaskine. Det tog mange patenter man fik aldrig maskinen til at virke. Alt dette<br />
forgik fra omkring 1735 til 1758. Arkwights lod i starten sin maskinen trække af hestekraft men indså<br />
hurtigt at det var for dyrk og indførte derfor i stedet for vandkraft. Den første vanddrivende maskine kom<br />
til at ligge i Cromfort ved Dervant i 1771. I en årrække på 9 år kom endnu 4 vanddrevne bomuldsmøller til.<br />
Arkwights blev derved en foregangsmand for bomuldsindustrien. I 1788 var antallet af bomuldsmøller over<br />
100. Arkwights’ maskine kunne dog ligesom jennyen kun fremstillet garn af en dårlig kvalitet så den blev<br />
hurtigt erstattet af en ny maskine som var en blanding af jennyen og waterframen. Maskinens opfinder var<br />
Samuel Crompton. Dog var Crompton ikke forretningsbevidst så han fik aldrig taget patent på sin<br />
4
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
opfindelse. Den blev derfor hurtigt kopieret og forbedret. Maskinen blev kaldt mule-maskinen. I 1800 var<br />
spoleantallet omkring 400, dette blev forøget år for år og endte med at man i 1830 havde 1200 spoler i<br />
mule-maskinen. På dette tidspunkt var der ikke længere noget der hed hjemmespinderi. I årene for 1806 –<br />
1835 steg antallet af arbejdere på fabrikkerne fra 90.000 til over 200.000, heraf var 48 % kvinder og 13 %<br />
børn under 13 år. En kunnen indenfor sit håndværk var nu ikke længere nødvendigt i bomuldsindustrien.<br />
Maskinerne gjorde meget af arbejdet og det eneste man skulle var at sætte sig ind i maskinerne. Det var på<br />
denne tid at bomuldsindustrien gik væk fra håndværkerarbejdet hvor man stadigvæk havde brug for<br />
kunnen.<br />
De nye maskiner vendte nu op og ned på forsyningssituationen. Før i tiden havde der været mangel på<br />
garn. Men kom der så meget garn at man var bange for at der ville komme en overproduktion af garn. Man<br />
mente ikke at det kunne lade sig gøre at gøre vævningen mekanisk og det blev da derfor også Edmund<br />
Cartwright der i 1785 efter et besøg i Manchester opfandt en mekanisk væv som han da tog patent på og<br />
fik en tømmer og en smed til at lave. Edmund Cartwright var præst og vidste derfor ikke så meget om<br />
bomuldsproduktion. Cartwright fik aldrig noget stor gennembrud med sin maskine, men i 1810 kom der<br />
nogle få mekaniske maskiner i drift men ikke noget stort. Gennembruddet kom først i 1830 da Richard<br />
Roberts som kunne mestre at arbejde i metal fremstillede nogle dele som forbedrede maskinen. Dele som<br />
på Cartwrights tid havde været utænkelige at fremstille. En forbindelse med den stigende produktion af<br />
garn og bomuld opstod et nyt problem. Nemlig at råbomuldsproduktionen ikke kunne følge med.<br />
England var det første land som skiftede fra landbrugs-baseret økonomi til industriel produktion. Først lidt<br />
senere kom USA og dele af Europa. USSR kom først med omkring 1920’erne. Og som det sidste kom andre<br />
østasiatiske lande først med efter 2. verdenskrig. Det spørgsmål man så kan stille sig selv er: Hvorfor var<br />
England først, og Hvorfor skete det lige i 1700-tallet og ikke 50 år før eller efter. Det skal med det samme<br />
slås fast at der ikke er tale om nogen bestemt faktor som satte det hele i gang. Grunden til at udviklingen<br />
begyndte i 1700-tallet er et sammenhæng mellem efterspørgsel og brug for hurtigere produktionsmetoder.<br />
Allerede inden skytlerne og Richards Roberts nye vævemaskine var der efterspørgsel på garn og bomuld, og<br />
det var disse krav som satte udviklingen i gang. Men noget sjovt at tænke på er at de maskiner som man fik<br />
udviklet sagtens kunne være blevet udviklet 100 – 200 år før de egentlig blev det. Selv den mest simple<br />
urmager kunne havde lavet en af maskinerne 100 – 20 år før. Men fordi der ikke var behov for sådan<br />
maskiner blev de ikke opfundet. At maskinerne var meget simple kunne også ses på de mennesker som<br />
udviklede dem. Kay, Hargreaves og Crompton var vævere, Arkwright var barber og Cartwright var præst.<br />
Hvis man ser på Englands udviklingsniveau i 1700-talllet var Frankrig faktisk lagt meget mere fremme i<br />
skoene. Men fordi Frankrig mest producerede dyre vare som kun de fine folk havde råd til var der ikke<br />
behov for masseproduktion, som i England hvor de lavede almindelig dagligvare som alle havde råd til. Et<br />
eksempel for Frankrig og Englands forskel med hensyn til produktion af tekstil var den berømte<br />
hulkortsvæv som blev opfundet af franskmanden Jacquard. Den var beregnet til at lave så fint tekstil at den<br />
ikke kunne gøres mekanisk fordi den var så forfinet. I Frankrig lå magten hos adelen som ønskede at<br />
involverer sig i forretningslivet for at få flere penge, hvorimod i England hvor man havde fået delt magten<br />
ud til de velhavende, bankmænd, købmænd, ejere af større virksomheder og folk med stor jordbesiddelse.<br />
1600-tallets udvikling havde ændret synet på at tjene penge. Nu var man mere interesseret i at investere i<br />
produktioner. 3 andre faktorer skal her nævnes. For som allerede sagt var der mange ting som spillede ind i<br />
at netop England kom først. England havde nemlig også kapital til udvikling, et marked til at sælge varen og<br />
så var der bevægelig arbejdskraft i England. Disse 3 vigtigere faktorer var også med til at gøre at England<br />
kom først. England var et land med meget velstand i 1700-tallet. Der blev oprettet banker omkring i<br />
England til at sende penge rundt med. Almindelige mennesker havde nu råd til lidt ekstra udover det mest<br />
nødvendige. Fra 1750 til 1850 voksede indbyggertallet i England fra 6,5 mio. til ca. 9 mio. I starten var<br />
landbruget en fælles opgave hvor alle hjalp hinanden med dyrkning og sådan noget. Men da man begyndte<br />
og ville kunne dyrke så meget at man kunne sælge det videre var man noget til at indfører fireskiftemetoden<br />
så gik ud på at man delte sin jord i 4 dele og dyrkede 4 forskellige afgrøder. På den måde havde<br />
man kun den samme afgrøder på samme tid hvert fjerde år. Samtidig begyndte man også at dele jorden op<br />
og indhegne den. Fælles eje af jord fandtes ikke længere. I starten søgte folk mod landet for at få arbejde.<br />
5
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
Men fordi arbejdsforholdene var dårlige og lønnen ikke var så godt fordi landbruget ikke fik så stort et<br />
overskud.<br />
To tredjedele af de ca. 125 bomuldsspinderier som blev anlagt fra 1769 til 1800 blev startet af folk som<br />
allerede var indenfor manufakturbranchen. Som tiden gik, faldt prisen på færdigt garn men også<br />
indtjeningerne. Til tider var spinderierne tvunget i fallit men det fleste holdt dog fast og levede efter<br />
ordsproget: ”Sæt lønningen, og forhøj arbejdstiden”. Det var ikke noget som arbejderne var glade for. Men<br />
da de havde brug for pengene var de nødt til at acceptere denne filosofi. Fordi produktionen til tider steg,<br />
steg også indtjeningerne. Men da ingen vidste hvornår det ville gå ned af igen blev mange investorer<br />
nervøse og brugte ikke så mange penge fordi man jo aldrig vidste om de ville være uden indtjening dagen<br />
efter. F.eks. var Arkwright så nervøs for om han skulle være uden indtjening at han endte med at efterlade<br />
en formue som var dobbelt så stor som Englands indtjening på bomuldsindustrien. I 1799 blev det forbudt<br />
at samles i større forsamlinger som fagforeninger. I 1819 blev det forbudt at ansætte børn under 9 år, 1833<br />
blev det forbudt at kræve mere end 9 timers arbejde af et barn under 11 år, og børn under 18 år måtte kun<br />
arbejde 12 timer i døgnet. Den største forandring kom i 1847 hvor det blev forbudt at kræve mere end 10<br />
timers arbejde af en arbejder pr. døgn. Arbejdet på spinderierne blev mere monotomt. Arbejdsgiverne<br />
fortalte hvornår man skulle møde og hvornår man kunne gå. Kom man for sent mistede man løn, ødelagde<br />
man noget mistede man løn. Man kunne ikke længere holde pause og snakke med sidemanden mere. Det<br />
var bare arbejd til du har fri. Dette førte da også til oprør som gjorde arbejdsgiverne opmærksom på at<br />
forholdene for arbejderne nok ikke var de bedste.<br />
Dampmaskinens opfindelse<br />
Allerede omkring starten af 1700-tallet brugte man dampmaskinen. Men på dette tidspunkt var maskinen<br />
meget bestemte opgave. I starten var maskinerne brugt til at fjerne vand fra mineskakter. Man havde<br />
nemlig problemer med at grundvandet kom ind i skakterne når man kom under grundvandsoverfladen.<br />
Man forsøgte også at bruge maskinerne til at hejse malm op med. Et forsøg på at lave lidt energi ud af<br />
maskinen blev også forsøgt. Grunden til at man brugte maskiner til at fjerne vand i stedet for heste var fordi<br />
hest var dyre at have fordi de skulle fodres og plejes. Et eksempel er ved en mine i Warwickshire hvor man i<br />
1600-tallet brugte 500 heste. Men hensyn til at bruge en dampmaskine til energiproduktion skulle der gå<br />
over 70 år. Det var først i 1780’erne at James Wyatt udviklede den første dampmaskine som kunne lave<br />
energi ved hjælp af roterende bevægelser. Men dampmaskinen slog først for alvor igennem i 1800-tallet.<br />
Omkring 1700 begyndte Thomas Newcomen at fremstille en dampmaskine som skulle have mindre<br />
dampspilde end den Thomas Savery lavede i 1698. Saveryes problem var at hans maskine havde behov for<br />
et tryk på 8-10 atmosfærer. Dette gjorde kedlen i maskinen så varm at lodningerne ville smelte. Det tog<br />
Newcomen 10 år at fremstille sin dampmaskine. Den havde en kold cylinder i stedet for at bringe dampen i<br />
direkte kontakt med det kolde vand som det gjorde i Saveryes maskine. Derudover var der ingen fare for<br />
kedeleksplosioner da der ingen kedel var i Newcomens maskine. Selvom Newcomens maskine på en måde<br />
var det samme som saveryes maskine tror man alligevel ikke at Newcomen har kendt til Saveryes maskine<br />
da han opfandt sin maskine. Det var først da Newcomens maskine var færdig at han indgik et partnerskab<br />
med Savery. Grunden til dette var bl.a. at Savery havde patent på enhver form for maskine som udnyttede<br />
ild som drivkraft. Newcomens maskine blev første gang anvendt i 1712 ved Dudley Castle nær Birmingham.<br />
Maskinen havde en 2,3 meter høj cylinder, med en diameter på 50 cm. Den kunne levere 12 slag pr. minut<br />
og hvert slag bragte 40 litervand op fra en kulmine som kunne være helt ned til 45 meter. Som en<br />
sidegevinst lavede den omkring 3,5 kW. Maskinen kunne dog fået i forskellige størrelser og kunne komme<br />
helt op på stempler med en diameter på 1,8 meter. Denne version af maskinen kunne skaffe 12 kW. I 1721<br />
var der 30 af Newcomens maskiner på markedet. Men udbredelsen tog først for alvor til da Saveryes patent<br />
udløb i 1733. Hurtigt var der over 1000 maskiner ude på markedet. Og dette var kun i England. Der var også<br />
komme maskiner af Newcomens model udenfor Englands grænser. Newcomens maskine havde et ret stor<br />
brændselsbehov og det var derfor typisk ved kulminerne at maskinerne blev stillet. På den tid vidste man<br />
6
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
ikke at varme kunne bruges til energi så det energi som kom ud af maskinen var ikke vanvittig stort. Først i<br />
1770 begyndte man på at forbedre Newcomens maskine. Det blev ingeniøren John Smeaton som startede<br />
på forbedre maskinen. Det tog kun Smeaton 2 år så havde en fremstillet en forbedring af Newcomensmaskinen.<br />
Så den nu kun skulle bruge det halve brændsel af hvad den brugte før. Grunden til at Newcomen<br />
for nogle muligvis er en fremmed man aldrig har hørt om hænger sammen med at man på Newcomens tid<br />
mente at en opfinder skulle have indsigt i det han har lavet, og udfra hvad man ved at vidste Newcomen<br />
ikke hvordan han maskine virkede han vidste bare at den gjorde det. Man formoder at Newcomens ide til<br />
brug af et stempel stammede fra en viden som lå 50 år tilbage i tiden. Nemlig viden om atmosfærens tryk<br />
på et objekt.<br />
James Watt og Matthew Boulton blev de 2 opfindere som skulle forbedre dampmaskinen yderligere så den<br />
ville blive mere økonomisk. Allerede som ung var Watt meget fascineret at dampmaskiner og han lavede<br />
forsøg med en model af en savery-maskine som han selv havde lavet om. Det viste sig hurtigt at heller ikke<br />
Watt kunne se at det skulle være muligt at fremstille en kedel som skulle kunne klarer den varm og det tryk<br />
der kommer når man skal have lavet damp som skal presse vand til vejrs. Watt var instrumentmager ved<br />
Glasgow University, og i 1763 fik han til opgave at reparere en Newcomens-maskine som havde det<br />
problem at den efter kun nogle få slag ville miste så meget tryk at den ville gå i stå. Watt fandt ud af at en<br />
Newcomens-maskine mister utrolig meget damp og derfor ikke er særlig effektiv. Watt kom på at hvis man<br />
nu kunne nøjes med at bruge lige den mængde kold vand som der skal til for at køle dampen ned så den<br />
kondenserer så ville det være lettere at få trykket op igen meget hurtigt. Desværre var den en ulempe ved<br />
hans ide. Hvis han brugte mindre vand ville maskinen virke dårligere fordi varmen som så ville være tilbage<br />
ville ødelægge vakuumrøret. Men hvis man bruger meget vand ville der være dampspild. Altså kunne Watt i<br />
1763 ikke komme på en fantastisk løsning da han lige meget hvad, ville stå tilbage med mindst et problem.<br />
Men i 1765 gjorde Watt gennembruddet. Watt fandt på at man skulle have en beholder med kold vand ved<br />
siden af maskinen og så skulle man lede dampen over i den beholder. På den måde ville cylinderen i<br />
maskinen hele tiden være varm og vakuumet ville være i takt. Men Watt havde ikke selv pengene til at<br />
markedsføre sin nye maskine indgik han et samarbejde med John Roebuck. I 1769 udtog de samme patent<br />
på deres nye ”maskine”. Hovedsagelig var det kun kondensatoren som var det nye men de valgte at tage<br />
patent på maskinen som en helhed. De forsøgte at lavede en forsøgsmaskine men desværre virkede<br />
maskinen ikke og de havde ikke penge til at begynde forfra. Watt blev landmåler og Roebuck gik fallit i<br />
1773. Næsten alle Roebuck kreditorer kaldte Roebucks patent på maskinen for værdiløst. Men en synes<br />
ikke at patentet var værdiløst. Denne person var Matthew Boulton som var en af dens tid store fabrikanter<br />
indenfor knapper, spænder og andre metalsager. Havde det ikke været for Boulton havde arbejdet med<br />
Watts opfindelse sikkert gået i stå. For Watt havde ikke mulighed eller kapital til at forsøge at få sin<br />
opfindelse til at virke. Boulton gav Watt løn og dækkede hans udgifter. Watt valgte at flytte sin<br />
forsøgsmaskine til Birmingham og allerede i 1774 fik Watt sin maskine til at virke. Da Watt havde fået<br />
maskinen til at virke kontaktede Boulton parlamentet for at forlænge Watts og hans patent til 1800. Det<br />
blev på den tid set som et forsøg på ikke at miste muligheden for at miste sine investerede penge. Tiden<br />
efter at Watt havde fået maskinen til at virke begyndte maskinen hurtigt at udbrede sig. Mange metalminer<br />
var især interesseret i maskinen fordi den næsten ikke brugte noget kul og da metalminerne ikke havde<br />
noget kul i nærheden var maskinen meget velegnet til netop disse steder. Men anskaffelsen af maskinen<br />
var ikke sådan lige til. Watt og Boulton leverede nemlig ikke en færdig maskine. Køberen skulle selv<br />
anskaffe sig de fleste af delene efter fra fabrikker som Watt og Boulton henviste til. Kun de meste specielle<br />
dele blev lavet af firmaet i Birmingham. Når så alle delene var skaffet havde Watt og Boulton nogle<br />
rejsende montører som kom og samlede maskinen på det sted den skulle være. I perioden 1775 – 1800<br />
blev der opstillet over 200 maskiner. Udover at køberen skulle betale for maskinen skulle køberen også<br />
hvert år betale et beløb som svarede til ca. en tredjedel af den anslåede brændselsbesparelse i forhold til<br />
den kendte Newcomens-maskine. Dette var en slags afgift. Dog var der uenighed om hvor stor besparelsen<br />
var så Watt ændrede afgiften til at afhænge af hvor meget arbejde maskinen udførte. Da man ikke havde<br />
nogen egentlig enhed for hvor meget en maskine kunne udfører bestemte man sig at mængden af arbejde<br />
blev regnet ved hjælp af en sammenhæng mellem vægt der blev løftet og højden det blev løftet til. Da<br />
7
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
heste var den gamle energikilde så forsøgte man at sætte en enhed udfra hvor meget en hest kunne give af<br />
arbejde. Men også her var det uenighed hvor meget en hest kunne give af arbejde. I 1734 sagde John<br />
Desaguliers at maskinen kunne give 44.000 pundfod pr. minut, John Smeaton sagde 23.000 pundfod pr.<br />
minut og Watt sagde 33.000 pundfod pr. minut. Ud af de 3 måleenhed blev det Watts tal som blev<br />
accepteret og man gik enheden navnet ”Horsepower”. I starten gjorde havde man maskiner som gjorde<br />
retlinede bevægelser men som udviklingen skred frem begyndte man at eksperimenterer med cirkulærer<br />
bevægelser. Dette gjorde store problemer i 1783 da idéen om at man maskine nu skulle kunne roterer,<br />
åbnede en masse nye principper som mange ikke kunne forstå. Det var faktisk kun Watt og Boulton der<br />
troede på at det kunne lade sig gøre. Ikke engang John Smeaton troede på at det kunne lade sig gør at få en<br />
maskine til at lave roterende bevægelser. Smeaton mente at den eneste måde at få noget til at roterer, var<br />
ved hjælp af vand og vandhjul. Efterspørgslen på denne nye maskine var stor og Boulton og Watt opstillede<br />
i løbet af 20 år 300 maskiner. Man var ikke længere begrænset af at skulle have miner i nærheden, nu<br />
skulle der bare være vandkraft i nærheden så kunne maskinen fungere. Men et problem som Boulton og<br />
Watt stod med var at det var svært at bore cylinderne helt lige, og dette var nødvendigt for at maskinen<br />
skulle virke perfekt. Dette problem blev først løst i 1774 da jernstøberen John Wilkinson udviklede en ny og<br />
bedre boremaskine. Watt og Boulton bestilte et par prøvecylindere hos Wilkinson og bedre meget<br />
overrasket af at cylinderne var så præcis boret som de var. Men et nyt problem opstod nu. Cylinderens top<br />
sluttede ikke helt tæt så Watt måtte til og udvikle en ny type pakning. Selvom Watt og Boulton havde<br />
patent på deres maskine blev der alligevel lavet op omkring 300 kopimaskiner som byggede på Watts ide.<br />
Patentet satte især en stopper for udvikling af en højtryksmaskine fordi Watt gik ikke inde for en<br />
højtryksmaskine da han aldrig arbejde med tryk over 1,5 atmosfærer. Dette gjorde han ikke fordi han<br />
mente at faren for kedeleksplosioner ville være højere ved højere tryk. Det vidste sig at Watt havde ret da<br />
en kedel i 1803 eksploderede og dræbte fire arbejdere. Denne maskine blev opfundet i 1802 af Richard<br />
Trevithick. Trevithick tog også på dette tidspunkt patent på sin maskine. At Watt betød meget for<br />
udviklingen af dampmaskinen kan der ikke røres ved. Men en lige så vigtig person var Boulton som troede<br />
på Watts idéer og som havde pengene og arbejderne. Dette hjalp også Watt psykisk da Watt ofte var<br />
usikker på det han kunne. Det påfaldende er at de ting som ligger til grund for Watt maskine, ting som<br />
varmefylde og latent fylde i virkeligheden blev opdaget få år før Watt benyttede sig af dem. Dog siger Watt<br />
at han intet kendte til Joseph Blacks opdagelser inden for varmefylde og latent varme da han lavede sin<br />
maskine. Black var professor ved det universitet hvor Watt var instrumentmager, og det er også derfor at<br />
nogle stillede spørgsmål ved om Watt måske ikke godt kende til varmefylde og latent varme inden han<br />
lavede sin maskine. Men Watt siger at han lavede sin maskine og viste den til Black og så lagde Black<br />
mærke til at Watts maskine var lavet udfra det han netop havde opdaget nogle få år før.<br />
Dampmaskinen har betydet meget for de ting vi kender i dag. Dampturbinen, Forbrændingsmotoren og<br />
jetmotoren ville aldrig have blevet opfundet hvis ikke Newcomen og Watt havde opfundet dampmaskinen.<br />
Dampmaskinen fik også så stor betydning for dens tid fordi den benyttede en helt nu kraft. Før<br />
dampmaskinen kendte man kun til vind-, vand- og muskelkraft. Dampmaskinen benyttede energikilder som<br />
man ikke vidst var mulige at bruge før. Hvis man tænker på alle de transportmuligheder vi har i dag vil man<br />
sikkert også kunne se at de fleste af disse havde heller aldrig været mulige hvis ikke dampmaskinen var<br />
blevet opfundet. Men samtidig var opfindelsen også begyndelsen på skabelsen af drivhuseffekten som<br />
netop er hvad hele den globale verden døjer med at holde nede i vores tid.<br />
Jern- og Stålindustriens opdagelse og betydning<br />
Når man taler om den industrielle revolution taler man om at den var delt op i to faser. Den først fase<br />
bestod udelukkende af bomuldsindustrien, hvor anden fase drejede sig om udviklingen fra transport<br />
igennem kanaler til transport via jernbaner. Før jernbanerne kom til brugte man åer og kanaler til at fragte<br />
alle de materialer som skulle bruges i bomuldsproduktionen. Men som produktionen voksede begyndte de<br />
folk som ejede dele af kanalerne at sætte priserne op for at kunne tjene flere penge. Det var på denne tid<br />
8
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
af anden fase af den industrielle revolution startede. Men havde nu behov for meget Jern og stål til<br />
jernbaneskinner og toge. Dette skabte et stort marked for jern- og stålproduktionen, men skabte også et<br />
marked for nye bedre maskiner som kunne bearbejde jernet og stålet mere præcist og hurtigere.<br />
I 1730 var den engelske jernindustri i krise. Men havde mangel på jern og importerede det derfor fra<br />
Sverige. Grunden til at man ikke selv kunne skaffe jern var fordi der simpelthen var mangel på træer til at<br />
lave trækul af. Man havde allerede i 1620 forsøgt at bruge stenkul men uden held. Løsningen på<br />
trækulsproblemet kom først i 1730 da et smelteri i Coalbrookdale forsøgte sig med koks i stedet for trækul<br />
og fik det til og virke. Faktisk var koks bedre til at smelte med end trækul, men desværre var kokset ofte så<br />
urent at kvaliteten af jernet blev meget dårligt. Allerede i 1722 under jernmangelperioden blev den først<br />
cylinder støbt af Abraham Darby II. Men det var først i 1763 at støberiet tog fart. På den tid var støberiet i<br />
stand til at støbe cylindere der var 1,8 meter i diameter, 3 meter høje og vejede 7 tons. Selvom interessen<br />
steg en lille smule for støbejern var det stadig væk smedejern som udgjorde 90 % af det samlede forbrug af<br />
jern. Men smedejernsprocessen var jo en gammel, langsom og besværlig proces som derfor var en alvorlig<br />
teknologisk flaskehals for jernindustriens fremgang. Fordi der var mangel på trækul forsøgt man med også<br />
at bruge koks i smedejernsprocessen, men uden held. Jernet tog imod alt for mange urenheder. Det var<br />
først i 1784 at tingene tog fart. Henry Cort udviklede noget han kaldte pudlingprocessen. Denne proces<br />
gjorde det muligt at følge efterspørgslen på jern fra smedejernsindustrien og samtidig gjorde processen<br />
jernet bedre. I årene 1788 til 1796 fordoblede man produktionen af jern i England. Den store stigning holdt<br />
hele vejen til op i 1800-tallet. Dette lagde grundlag for den udvikling som satte ind i 1830. Man gik fra træ<br />
til støbejern eller smedejern fordi man opdagede at træ ikke var stærkt nok til at lave store avancerede<br />
maskiner af. Man begyndte i lave højovnene større og større for at få temperaturen højere op. Men de 2<br />
største fremskridt blev lavet i henholdsvis 1829 og 1850’erne. I 1829 fik skotten James Neilson på at man<br />
skulle forvarme den luft som man pustede ind i ovnene, og den idé arbejde man videre med og fik så i<br />
1850’er idéen til at lade den brandbare gas som kom ud af ovnenes top være med til at opvarme den luft<br />
som skulle ind i ovnen. Efterspørgslen på jern til jernbaneindustrien gjorde at man i 1850 oplevede endnu<br />
en teknologisk flaskehals. Før 1850 var stål en meget kostbart vare fordi den var svær at fremstillede. Man<br />
vidste at stål bestod af mere kulstof end jern. Men man vidste ikke hvordan man ved hjælp af<br />
pudlingprocessen skulle kunne få det mere kulstof i jernet så det blev stål. Så normalvis smeltede man<br />
jernet og tilsatte kulstoffet ved siden af bagefter. Jernindustriens mænd vidste godt at stål måtte være<br />
vejen frem fordi det var så stærkt. Men alligevel blev det 3 mænd uden for jernindustrien som skulle<br />
revolutionere på dette område. Den først var Englænderen Henry Bessemer som under Krimkrigen (1853 –<br />
56) havde opfundet et stålprojektil som ikke kunne affyres af støbejernskuglerne uden at de ville revne.<br />
Bessemer spurgte om det ikke kunne lade sig gøre at lave kanoner af stål som kunne holde til at affyrer<br />
projektilet men fik af vide at så meget rent stål kan man ikke skaffe. I 1856 fandt Bessemer ud af at man<br />
bare skal puste luft ind i det smeltede råjern. Så stiger temperaturen og kulstoffet i jernet for den ilt det<br />
skal have for at smelte. På denne måde kunne man lave bedre støbejern eller stål afhængig af hvor meget<br />
luft man pustede ind. Bessemer-processen betød stort produktionsforøgelse i 1860’erne. Men det vidste<br />
sig at hans metode kun virkede på jernmalm som ikke havde for meget fosfor i sig. Man fandt nemlig ud af<br />
at fosfor i for store mængder gør stålet skørt, og da mest af Englandsjernmalm var rig på fosfor kunne<br />
Bessemers metode ikke bruges medmindre man importerede jernmalm fra Sverige og Spanien. Bessemer<br />
havde lavet mange forsøg for at komme frem med sin løsning. Men han havde ikke gjort brug af<br />
naturvidenskabeligviden. Det havde til gengæld kemikeren Sidney G. Thomas som i årene 1871 – 77<br />
sammen med sin assistent og fætter Percy C. Gilchrist kom på en løsning på fosforproblemet. Normalvis var<br />
de indre vægge i højovnene beklædt med et syreholdigt og brandbart stof, normalvis Siliciumholdigt<br />
materiale. Ved at fjerne det og i stedet bruge et basisk materiale kunne man få fosforen til at sidde fast på<br />
siderne af højovnene så fosforen ikke kom med i det færdige jern eller stål. Sidney G. Thomas foreslog at<br />
bruge kalk på de indre vægge. Dog var det kun en teori i starten men det vidste sig også at holde stik i<br />
virkeligheden. Der blev taget patent på hvad man kaldte Thomas-processen i 1878. Cleveland i USA og<br />
Middlesborough i Nordengland blev de først steder hvor der blev produceret stål efter Thomas-processen. I<br />
1890 blev 64 % af alt stål lavet ikke denne metode. I dag bliver stål lavet efter noget man kalder Siemens-<br />
9
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
Martin-proces. I korte træk bruger man små legeringsmetaller i processen. Dette skulle kunne forbedre<br />
kvaliteten af stålet. Det var franskmanden Pierre Martin og tyskerne Karl og Edward Siemens som<br />
opdagede denne nye måde at fremstille stål på. Fordi Thomas-processen havde sænket prisen på stål<br />
begyndte man nu at bruge stål mere og mere. Man fik stålskinner til jernbanerne i 1860’erne og 1870’erne.<br />
Det først stållokomotiv kom i 1863, men der gik dog 20 år før det blev almindeligt med stållokomotiver. Der<br />
blev i årene 1883 – 1890 bygget en stålbro over firth of fourth i Skotland og i 1888 blev den først skyskraber<br />
bygget i Chicago. Man kaldte 1800-tallet for dampens århundrede. Men i virkeligheden burde man kalde<br />
det dampens og stålets århundrede. Dampmaskinerne var dog dominerende i 1800-tallet men<br />
dampmaskinen var kun en epoke på den tid. Hvor stålet stadig er kendt i dag og stadig væk bruges i dag.<br />
Det store jernbanebyggeri i 1830’erne havde været fuldstændig utænkeligt hvis ikke det havde været for<br />
produktionen af jern og stål og samtidig var udviklingen af nye og bedre værktøjsmaskiner også et krav. Det<br />
var ikke længere muligt for selv den bedste håndværker at levere i så store mængder og i så god kvalitet<br />
som man forlangte på den tid. Der var på denne tid et ønske om at man kunne lave identiske skruer og<br />
møtrikker. Det blev englænderen Henry Maudsleys som tog opgaven med at lave en drejebænk på sig.<br />
Maudsleys havde arbejde i nogle forskellige værksteder siden han var 12 år, og da han blev 18 år kom han<br />
til Joseph Brahams værksted hvor han kom til og arbejde med nogle af datidens mest avancerede maskiner.<br />
Maudsleys startede sit eget værksted i 1797 og det var her han udviklede stamfadet og senere<br />
drejebænken. Maudsleys blev et stort navn på den tid. Mange mennesker kom i lærer hos ham, bl.a. Joseph<br />
Whitworth og James Nasmyth. John Nasmyth har en sin selvbiografi skrevet at Maudsleys drejebænk ikke<br />
var en forbedring. Det var en revolution fordi nu var der system imellem gevind og diameter på skruen. Før<br />
i tiden var skruerne ikke ens og dette gjorde at man var nødt til at mærke hver enkel skrue for ellers kunne<br />
det tage meget lang tid at samle en maskine efter den var repareret. Maudsleys værksted blev til fabrik for<br />
udvikling af nye værktøjsmaskiner. Sammen med sine elever udviklede Maudsleys høvlemaskiner,<br />
fræsemaskiner, slibemaskiner, og også boremaskinen så dagens lys på Maudsleys værksted. Maskinerne vil<br />
sandsynligvis virke primitive for vores generation. Men dengang var det revolutionerer opfindelser. De<br />
sænke arbejdstiden med en faktor 60 – 120. Joseph Whitworth som var elev ved Maudsleys fik en helt<br />
særlig rolle da han fandt på at der kun måtte være et bestemt antal af forskellige skruer og møtrikker. På<br />
den måde kunne man kombinerer dem også selvom møtrikken og skruen var fra 2 forskellige fabrikker. Op<br />
til 1850 var England dominerende på udvikling af værktøjsmaskiner. Dette gjorde at de kom foran i<br />
udviklingen af dampmaskiner, fabriksmaskiner og var foran i jern- og stålindustrien. Men da man nærmede<br />
sig 1850 begyndte USA at tage føring, og England røg tilbage.<br />
Dampmaskinens indtog på transportsektoren var ikke nogen stor succes i starten. Vognene med<br />
dampmotor blev så tunge at de ødelagde vejen, og samtidig blev der i England indført den regel at et<br />
damptrukket køretøj skulle have en person til at gå foran det og vifte med et rødt flag. Siden 1700-tallet<br />
havde man brugt træskinner og hestetrukne vogne til at få kul fra minerne. I 1770 udskiftede man<br />
skinnerne med støbejern. Samtidig indførte man vognhjul af støbejern. Det var en god lejlighed til at<br />
forsøge sig med en dampmotor på vognene så hestene blev unødvendige. Men man forsøgte ikke fordi<br />
vognene stadig ville være for tunge og derfor ødelægge skinnerne. Samtidig var det ineffektivt fordi man på<br />
den tid kun havde lavtryksdampmaskiner. Watts angst for højtryksmaskiner havde gjort at man ikke kunne<br />
komme videre med udvikling før i 1800-tallet hvor Watt meget brede dampmaskinepatent udløb. Man skal<br />
da så heller ikke længere hen end til 1804 for at finde den første maskine. Maskinen blev lavet af den<br />
engelske pioner Richard Trevithick efter bestilling fra en jernfabrikant i Wales. Den første tur skulle<br />
maskinen trække 5 vogne med 70 passagerer og 10 tons råjern. Turen mislykkes fordi støbejernsskinnerne<br />
ikke kunne holde til vægten. Det var på den tid at man gik over til at prøve med smedejern til skinnerne i<br />
stedet for. Men selv om man nu havde fundet noget lidt bedre blev man ved med at forske indtil man til<br />
sidst indså at man havde behov for en kombination af støbejern og smedejern. Den første jernbane kom til<br />
og gå fra et kuldistrikt i Darlington til en havneby i Stockton. Banen blev indviet i 1825 og skulle fungere<br />
som både godstransport og persontransport. Men da persontransporten foregik med hestetrukne vogne<br />
indtil 1833 anså man Manchester-Liverpool-banen for at være den første rigtige jernbane. Banen blev lavet<br />
på et initiativ fra en købmand og nogle industrifolk som fandt kanaltransporten dyr og langsom. Det kunne<br />
10
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
let tage 36 timer mellem 2 byer og nogle gange op til over en uge. Men da Manchester-Liverpool-banen<br />
stod færdig var transporttiden på 2 timer. De som havde investeret i Manchester-Liverpool-projektet blev<br />
glædelig overrasket over at banen havde så meget af lave, også med persontransport, at de hvert år kunne<br />
høste et godt overskud. Man fulgte eksemplet og der dukkede hurtigt mange andre jernbaner op. Men<br />
ingen fik så stort overskud som Manchester-Liverpool-banen gjorde. På en 20-årig periode fra 1830-50 blev<br />
der investeret over 250 mio. pund i jernbaneprojekter. Til sammenligning blev der i perioden fra 1770 til<br />
1850 kun investeret ca. 50 mio. pund i bomuldsindustrien. Jernbanefeberen begyndte i England men<br />
spredte sig senere til de europæiske lande og USA. I starten var det England som sørgede for arbejdere og<br />
materialer til USA jernbaneproduktion. Men det var ikke kun jernbanen der vandt frem. Også dampskibe<br />
begyndte at dukke op. Men det tog dog først for alvor til da man opfandt hjuldamperen lige efter starten af<br />
1800-tallet. I 1823 var der over 70 hjuldampere der sejlede over floden Mississippi. Selvom hjuldamperen<br />
nu havde gjort sit indtog var det stadigvæk ikke ude med sejlskibene. Hjuldamperen havde nemlig det<br />
problem at den ikke var egnet til godstransport over vandet fordi brændslet til hjuldamperen optog meget<br />
plads. Men på passagertransporten var hjuldamperen perfekt. I gennem de næste år blev hjuldamperen<br />
forbedret bid for bid. Dampskibets skovlhjul blev erstattet af en effektiv skibsskrue som gjorde skibet<br />
lettere at styrer og hurtigere. Dette skete i 1850, dog blev skibsskruen allerede opfundet af svenskeren<br />
John Ericsson omkring 1830. Men begyndte og bygge jernskibe som var voksede sig større og større. Man<br />
udviklede også dampmaskinen. Den blev gjort større og man indførte højtrykskedler. Men selvom det skete<br />
meget udvikling med dampskibene var sejlskibene stadig af foretrække. Sejlskibene udviklede sig nemlig<br />
også. Det blev hurtigere og længere. I 1855 præsterede sejlskibet Lightning at sejle over Atlanten med en<br />
gennemsnitsfart på 18 knob. Dette ar ikke muligt for et dampskib før 20-30 år senere. I 1870 lå kun 16 % af<br />
al godstransport hos dampskibene. Da man nærmede sig 1900-tallet var det lidt over halvdelen. Men det<br />
var først under første verdenskrig da dampturbinen og dieselmotoren blev opfundet af sejlskibene<br />
forsvandt ud af godstransporten. Situationen med dampskibene mod sejlskibene er netop et godt eksempel<br />
på at bare fordi man opfinder noget bedre er det ikke sikkert at det bliver en succes og overtage markedet.<br />
Nogle mennesker så ikke positivt på det dampdrevne tog, selvom det er en af de opfindelser som har lagt<br />
mest inspiration til avisartikler, film, og bøger. Læger sagde at det var forkert at kører med noget der var 2-<br />
3 gange hurtigere end en hest i galop. De talte om at de var decideret farligt, og rådede folk til at hvis de<br />
benyttede toget skulle de fokuserer på noget som var langt væk i horisonten for ellers kunne deres hjerne<br />
ikke følge med det som øjet så og så ville man skade sine øjne, og ødelægge væv. Men ikke alle så sådan på<br />
det. Et af de mere positive mennesker var vores egen H.C. Andersen som skrev en beretning om hans første<br />
tur som foregik i Sydtyskland i 1840. Den sidste grund af folk som var på den tid var de som tænkte over<br />
hvad jernbanen kunne betyde for fremtiden. En af dem var den tyske økonom Friedrich List som mente at<br />
jernbanen ville gøre mennesket rigere, lykkeligere, og gøre mennesket fuldendt.<br />
I 1815 efter Napoleonskrigene stod England i fører position både militært og økonomisk. Det var dette der<br />
gjorde at England gennem lang tid var foran i udvikling af maskiner og havde en større produktion af<br />
materialer. I 1851 afholdte man på Crystal Palace i London en verdensudstilling som skulle vise tidens<br />
formåen. Her var det klart at England var i førerposition. De havde maser af bomuld, jern, stål. England var<br />
også langt foran med damplokomotiver og tekstil. Men årene efter begyndte Englands førerposition at<br />
skrumpe og de blev til sidst overhalet af Tyskland og USA. Det man så kan spørge sig selv er, hvordan kan<br />
det være at lige netop England var så meget foran og alligevel gik stærkt tilbage. Svaret er at England<br />
glemte at man ikke skal stoppe udviklingen fordi man har opfundet noget nyttigt. Det var det som kom til at<br />
gøre at England gik bagud.<br />
Opsamling<br />
Den industrielle revolution har haft en stor betydning for den måde vi lever på i dag. Mange af de ting vi har<br />
i dag ville vi aldrig havde haft hvis ikke det havde været for opfindelsen af Dampmaskinen, den nye måde at<br />
smelte jern på. Ændringer i arbejdsformer og masser af nye maskiner til øgning af produktionen af<br />
11
Henrik Dehlendorff Jensen 2.Z Teknisk Gymnasium Viby<br />
<strong>Teknologi</strong>historie v. Dorthe Hedegaard Mikkelsen - <strong>Årsopgave</strong> D. 10/04-20<strong>07</strong><br />
Underskrift: ___________________________ Antal sider: 12<br />
materialer. Havde det ikke været for folk som Watt, Newcomen, Black og mange andre havde vi aldrig<br />
været på det industrielle niveau vi er på i dag. Så lad os være lykkelige for at dampmaskinen blev opfundet<br />
på den tid.<br />
Litteraturliste<br />
Til udarbejdelse af min opgave har jeg gjort brug af følgende bog:<br />
Skruen Uden Ende<br />
Nyt Teknisk Forlag<br />
3. Udgave 1. Oplag, 2005<br />
Nielsen, Keld<br />
Nielsen, Henry<br />
Jensen, Hans Siggaard<br />
Med udgangspunkt i kapitel. 4 – kapitel. 6<br />
12