No Rm ANNe - EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL

Ved vejen mellem Messina og Taormina (1876).
underudvikling. det har til gengæld på
det seneste eU’s regionsstøtteprogrammer
haft. det har ikke mindst turismen
fået glæde af. der er også i de seneste
år udviklet en større sans for at bygge
ordentligt og bevare kulturarv og natur,
hvilket er mærkbart for den, der har
rejst i Syditalien gennem de sidste 40
år. området føler sig stadig mere eller
mindre glemt af Rom og Norditalien.
men det har tiltrukket sig eU’s opmærksomhed.
Intet under, at mange i Syditalien
gerne ser eU styrket på bekostning
af en nationalstat, som de stadig ikke
føler har taget dem til sit hjerte. det er
vanskeligt at forstå for en udlænding,
som føler sig tiltrukket og fascineret af
et område med fantastiske kulturminder,
en spændende natur, fremragende
mad og vine og en gæstfri befolkning,
som ikke mindst i Napoli og Palermo er
berettiget stolt af sin kulturarv. Således
står mindet om normannerne stadig forbløffende
stærkt i en by som Palermo,
trods de over 700 år der er gået, siden
dynastiet Hauteville uddøde.
1. dag. Fredag 30. marts
Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvorfra vort
Brussels Airlines-fly afgår kl. 8.50. Vi lander
i Bruxelles' lufthavn kl. 10.30 og flyver kl.
12.00 - atter med Brussels Airlines - videre
sydpå. Vi ankommer til Napolis lufthavn
Capodichino kl. 14.15, hvorpå vi kører med
bus til hotellet.
2. dag. lørdag 31. marts
Af den gamle græske koloni Neapolis er der
i dag kun navnet og mindet tilbage. Byens
ældste bevarede bygning er Castel Capuano,
anlagt ved byporten mod nabobyen Capua af
den normanniske konge Vilhelm I i midten af
1100-tallet, og færdiggjort af hohenstauferen
kejser Frederik II knap 100 år senere. Kastellet
var kongeligt palads indtil 1500-tallet, hvor
det overgik til at fungere som domstol, hvad
det har været siden. Ved kastellet ligger en af
byens smukkeste bygninger, Capua-porten,
fra den italienske renæssance, som blev
færdiggjort i 1480.
Napolis vartegn var dog snarere det noget
dystre og meget fæstningsagtige Castel
Nuovo, som byggedes for den første Anjoukonge
Carl I mellem 1279 og 1282, og som
længe var den kongelige hovedresidens i
Napoli. Borgens nuværende præg har den
dog fået under de aragonske herskere, hvis
smukkeste bidrag til borgen er triumfbuen
fra 1400-tallet, et andet markant eksempel
på italiensk renæssancearkitektur og i en
fantastisk kontrast til de dystre borgtårne.
I sig selv kan dette ses som et symbol på
den stærke kontrast mellem voldsomhed
og skønhed, som er karakteristisk for hele
Syditalien og dets historie. Castel Nuovo
afløstes i 1600-tallet som residensslot for
de spanske vicekonger af Palazzo Reale,
en senrenæssancebygning helt uden fæstningspræg.
I det centrale Napoli besøger vi en af de vigtigste
kulturelle institutioner, den så længe
regerende Ferdinand IV skabte: Nationalmuseet
med dets helt enestående samlinger
fra ruinbyerne Pompeji og Herculaneum.
Ikke mindst mosaikkerne og vægmalerierne
herfra er enestående og har sat deres præg
på europæisk byggeri og kunst lige siden.
Herefter foretager vi en spadseretur gennem
det spændende gamle centrale kvarter
af Napoli med dets mange butikker med
julekrybber og Domkirken, San Gennaro,
opført under Anjou-dynastiet. Vi skal også se
kirken Santa Maria del Carmine fra samme
tid, som rummer en byzantinsk ikon og en
statue designet af Bertel Thorvaldsen af den
sidste hohenstaufer, den unge Conradino,
som blev henrettet på pladsen foran kirken
på Carl af Anjous bud 1269 og ligger begravet
bag alteret i kirken.
Vi overnatter igen i Napoli.
3. dag. Søndag 1. april
(PAlmeSØNdAG)
Fra Napoli kører vi mod nordøst ud af
Campanien og ind i regionen Basilicata, i
dag nok Italiens fattigste, som er opkaldt
efter den byzantinske kejser Basileios II
(976-1025), som bragte området under byzantinsk
kontrol efter talrige invasioner af
først de germanske longobardere, derefter
araberne. Det holdt dog ikke så længe efter
hans død. Vort første mål er Melfi, som
domineres af en vældig middelalderborg,
hvor pave Nicolaus II i 1059 foretog den
højtidelige indsættelse af normanneren
Robert Guiscard som hertug i Syditalien, og
Melfi blev hans første hovedresidens. Her
proklamerede senere, i 1200-tallet, kejser
Frederik II de såkaldte Constitutiones Augustales,
som blev en slags grundlov for hans
forenede syditaliensk-sicilianske kongerige.
Desværre er der ikke bevaret noget interiør
fra normannertiden i borgen, så vi nøjes med
at se den på afstand.
Herfra kører vi videre mod nordøst til Venosa
med vigtige minder fra normannertiden.
Men Venosas historie går endnu længere
tilbage. Byen var en af de vigtigste romerske
kolonier i området i det tredje århundrede
før Kristus. Her slog den karthageniensiske
hærfører Hannibal den romerske general
Marcellus ihjel i 208 f. kr., og her blev senere
den store romerske digter Horats født (år
65 f. kr.).
Vi skal først se de betydelige rester af byens
romerske bade og andre bygninger fra romertiden,
derefter et ufuldendt klosterkompleks,
delvist i ruiner, hvor normannerslægtens