Kapitel 5: Kemiske metoder

More documents

Recommendations

Info

Den naturvidenskabelige metode anvendt på rødkål Ved tilberedning af rødkål bruger man snittet rødkål, æbler, eddike, ribssaft, sukker og salt. Rødkål er rødviolet, men ved sammenblanding af stofferne skifter rødkålen farve til rød. 93 KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Undren: Nogle gange er rødkål rødviolet, men den kan også være rød. Spørgsmål: Er årsagen til den røde farve et stof, som man tilsætter rødkålen? Antagelse: Hvis man tilsætter sukker, bliver rødkålen rød. Eksperiment: Man tilsætter sukker og kun sukker til rødkål. Resultat: Rødkålen ændrer ikke farve. Konklusion: Det kan altså ikke være sukker, der farver rødkål rød. Ny antagelse: Det kan være salt, der får rødkålen til at blive rød. Nyt eksperiment: Man tilsætter salt og kun salt til en ny portion rødkål. Resultat: Rødkålen ændrer ikke farve. Konklusion: Det er heller ikke salt, der farver rødkål rød. Ny antagelse: Det kan være eddike, der får rødkålen til at blive rød. Nyt eksperiment: Man tilsætter eddike og kun eddike til en ny portion rødkål. Resultat: Rødkålen bliver rød. Konklusion: Eddike farver rødkål rød. Undren: Den sidste antagelse var rigtig, men nu melder en ny undren sig. Bliver rødkålen rød, fordi det netop er eddike, vi hælder i, eller er det fordi, eddike er en syre? Det var spørgsmålet. Nu kommer antagelsen. Antagelse: Det er ikke alle syrer, men kun eddike, der giver rødkål en rød farve. Nyt eksperiment: Man hælder et andet surt stof, fx citronsaft, ned i en ny portion rødkål. Resultat: Rødkålen bliver rød. Konklusion: Det er altså sure stoffer som eddike og citronsaft, der farver rødkål rød. Undren: Nu kan man undre sig over, om det er alle syrer, der farver rødkål rød. Det kan man efterprøve ved nye eksperimenter.
KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Nogle variable i fysik og kemi Navn Længde Rumfang Masse Tid Fart Temperatur Energi Strømstyrke Symbol l V m Nyttige oplysninger t v T E I En mulig værdi 2 m 1 m 3 0,5 kg 10 s 5 m/s 20 °C 1000 J 0,2 A Den naturvidenskabelige metode benytter eksperimenter til at bekræfte eller afkræfte en antagelse (hypotese). Variable har en værdi. En uafhængig variabel får sin værdi fastlagt ved starten af et eksperiment, dvs. vi bestemmer værdien. En afhængig variabel viser først sin værdi under eller efter et eksperiment. Variable I fysik og kemi gør man observationer. Man holder fx øje med farverne, og man måler med forskellige instrumenter, fx et måleglas eller et amperemeter. Det man ser, og det man måler, kaldes variable, og de har en værdi. Fx kan variablen farve have værdierne: rød, grøn, blå osv. Hvis man bruger et måleglas, er rumfanget en variabel. Værdien for denne variabel kan fx være 21 mL. Måler man pH-værdien, er pH-værdien en variabel. Værdien kan ligge fra 0 og op til 14. Afhængige og uafhængige variable Ved mange eksperimenter er det naturligt at dele de variable op i afhængige og uafhængige variable. Når det er os, der ved starten af et eksperiment bestemmer værdien af en variabel, er den en uafhængig variabel. Hvis vi vil undersøge svingningstiden for et pendul, er det os, der bestemmer, hvor lang snoren skal være. Vi kan måle længden af snoren, inden eksperimentet startes. Pendullængden er derfor en uafhængig variabel. Den målte længde er værdien af denne uafhængige variabel. Når vi sætter pendulet i gang, kan vi måle svingningstiden. Den er også en variabel. Gør vi pendulet længere, viser det sig, at svingningstiden også bliver længere. Svingningstiden afhænger altså af længden af pendulet, og derfor er svingningstiden en afhængig variabel. Værdien af den afhængige variabel afhænger af værdien af den uafhængige variabel. Værdierne kan sættes ind i et skema, fx som dette: I et andet forsøg hælder man syre fra et måleglas ned i noget vand og måler pH-værdien. Det er os, der bestemmer, hvor meget syre vi hælder i. Rumfanget af syren er derfor den uafhængige variabel, mens pH-værdien er den afhængige variabel. Hvis vi drypper lidt af opløsningen på noget indikatorpapir, så bliver det farvet. Her er indikatorpapirets farve en afhængig variabel. Dens værdi, nemlig farven, bestemmes af den uafhængige variabel, pH-værdien i opløsningen. Kopiark 5.3 og 5.4 94 Længde af pendul/m 1,0 2,0 Svingningstid/s 2,0 2,8
Page 1 and 2: KAPITEL 5 Kemiske
Page 3: KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Franci
Page 7 and 8: KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Nogle
Page 9 and 10: KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Den ly
Page 11 and 12: KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Regel
Page 13 and 14: KAPITEL 5 · KEMISKE METODER På st
Page 15 and 16: KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Elektr
Page 17 and 18: KAPITEL 5 · KEMISKE METODER Citron
Page 19 and 20: CAFE KOSMOS SALT REDDER LIV Til hos
Page 21 and 22: Salte er sammensat af positive og n

Kapitel 5: Kemiske metoder

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?