PÆDAGOGISK UDVIKLINGSPLAN - Alia

PÆDAGOGISK
UDVIKLINGSPLAN
BØRNEHUSET
BULLERBY

Forord .................................................................................................3
Fakta om institutionen ........................................................................3
Børnehuset Bullerbys børne- og læringssyn........................................4
Bullerbys menneskesyn.......................................................................4
Bullerbys Pædagogiske principper ......................................................5
Hverdagen i Børnehuset Bullerby........................................................7
Pædagogiske aktiviteter i Børnehuset Bullerby.................................10
Bullerbys børne- og læringsmiljø.......................................................12
Den pædagogiske læreplan...............................................................16
Børnehuset Bullerbys Læreplan. .......................................................16
Forældresamarbejde.........................................................................26
Forældrebestyrelse og Forældrekontaktudvalg ................................28
Ledelse og administration .................................................................28
Liste over Børnehusets retningslinjer................................................29
Bilag ..................................................................................................31
Beskrivelse af Roskilde kommunes Børnesyn og Læringssyn .............................................. 31
Lov om social service............................................................................................................ 32

Pædagogisk udviklingsplan
Forord
Det du læser nu, er Børnehuset Bullerbys pædagogiske udviklingsplan. Udviklingsplanen skal
give et indtryk af vores hus, vores pædagogik og vores mål og visioner i arbejdet med
børnene.
Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem personalet i Børnehuset Bullerby og Lone
Ørnø, pædagogisk leder. Udviklingsplanen er godkendt af Forældrebestyrelsen.
Udviklingsplanen er skrevet ind og redigeret af pædagogisk leder Lone Ørnø.
Fakta om institutionen
Børnehuset Bullerby,
Ejboparken 6
4000 Roskilde
Tlf: 46316468 (Børnehaven)
eller 46316456 (Vuggestuen)
Børnehuset Bullerby er et større børnehus med to afdelinger; Vuggestue og Børnehave.
Afdelingerne ligger separat, men lige overfor hinanden.
Den ene afdeling er vores Vuggestue med 4 stuer. Pt. er den ene stue lukket.
Den anden afdeling er vores Børnehave med 3 stuer.
Vi har fælles ledelse, fælles personalemøder, vi åbner og lukker sammen og kører et tæt
samarbejde omkring børnene i huset.
Børnehuset Bullerby har for nyligt skiftet navn, førhen hed det Børnehuset Sct. Georgs Gården.
Vi ligger i et lokalområde med masser af muligheder. I Sct. Georgs Gårdens klub, der er vores
nabo har de geder, høns og får. Hønsene går løst rundt i området. Vi har Hyrdehøjskoven 10
minutters gang herfra.
Ligeledes har klubben en sal, der ligger i forbindelse med vores børnehave. Den har vi til rådighed
hver formiddag.

Børnehuset Bullerbys børne- og læringssyn.
Vores læringssyn er et meget vigtigt grundlag, for det pædagogiske arbejde, da vi alle kan
have meget forskellige meninger om, hvordan børn bedst kan lære og forstå ting.
Det er vigtigt for os at have en fælles holdning hos personalet, da børnene skal kunne mærke
en ro, enighed og et læringsmiljø, hvor de er trygge og ved, hvordan tingene forgår.
Vores principper for Læringssynet er:
- Børn lærer bedst gennem leg
- Læring sker i samspil med andre
- Læringen er styret gennem motivationen, så det er vores opgave at motivere
og skabe læringsrum/læringsmiljøer
- Børn er som udgangspunkt nysgerrige og villige til at lære
- Læring sker gennem gentagelser og genkendelse
- Vores opgave er at ”fange” barnets motivation i nuet og bruge den optimalt
- Man kan ikke lære noget, hvis sanserne ikke er integreret
- Vi skal gribe børnenes spor/interesser
- Vi må arbejde målrettet og give tilbud, der passer til børnenes behov.
Bullerbys menneskesyn
Vi mener, at det er vigtigt at definere hvilket menneskesyn, vi har, da dette er basis for,
hvordan vi opfatter os selv, børnene og deres forældre.
Det er vigtigt, at vi hele tiden har dette menneskesyn, vores pædagogiske værdier for øje,
når vi planlægger aktiviteter og er sammen med børnene i vores hverdag. Dette kan fx være i
måden at håndtere konfliktløsning, i aktiviteter på ture og i det hele taget i relationen
mellem barn/barn og barn/voksen.
Vi skal huske hinanden på vores menneskesyn, og undre os over hinanden, når vi ser, at
nogen handler imod dette.

Vores principper for menneskesynet er:
- Alle mødes med anerkendelse
- Alle er værdifulde
- Alle har ret til at deltage i et betydningsfuldt
fællesskab
- Alle er værdifulde
- Vi er åbne og møder mennesker, hvor de er
- Vi møder alle med accept og gensidig respekt
Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at lære hvert enkelt barn godt at kende, således at vi kan
tilpasse dagligdagen og tilbud efter de børn, der går i børnehuset.
For at få et godt kendskab til barnet og dets familie er det vigtigt, at vi som personale hver
dag får set og talt med alle børn og samtidig får givet barnet mulighed for at fortælle om
tanker, ønsker, stærke og svage sider.
Derudover er forældresamarbejdet meget vigtigt for at lære hele barnets verden at kende.
Det er vigtigt, at vi som pædagoger er enige om de grundlæggende principper i vores
pædagogik, og at ledelsen kan støtte og udvikle denne pædagogik.
Vi har i fællesskab udarbejdet nogle værdier og principper som, vi mener, er grundlaget for
vores daglige arbejde.
Bullerbys Pædagogiske principper
Vi har opstillet 5 grundlæggende værdier for hver af de for os tre vigtigste faktorer i det
pædagogiske arbejde: Pædagogikken (Denne side), Børnemiljøet (side 12) og
Forældresamarbejdet (side 26). Disse værdier er ord og begreber, som vi bestræber os på at
være kendt for, og som vi gerne vil have er kendetegnende for vores hus og arbejde.
I det pædagogiske arbejde med børnene har vi opstillet følgende 5 værdier, som, vi mener,
skal være udgangspunktet for et fælles arbejdsgrundlag i vores hus.
Værdier i vores pædagogik:
1. Vi har omsorg for det enkelte
barn og dets behov
2. Vi er nærværende voksne
3. Vi er anerkendende
4. Vi støtter op om sociale
kompetencer med respekt for
individet
5. Vi er empatiske

Vores daglige pædagogiske arbejde og de tanker vi gør os om fremtiden i institutionen, skal
altid tage udgangspunkt i barnet og børnegruppen.
Vi er barnets talerør, og vi vil det allerbedste for barnet. Vi skal have omsorg for det enkelte
barn og dets behov og ressourcer.
Dette gør vi bl.a. ved at:
• Se og give opmærksomhed og omsorg til alle børn, også de stille børn der ikke selv
tiltrækker sig opmærksomhed.
• Give udfordringer som styrker barnets udvikling. Vi skal vide, hvornår barnets
grænser skal skubbes lidt til, så det udvikler sig og vokser af udfordringen.
• Lære barnet, dets baggrund og vilkår at kende, så vi ved hvordan vi skal handle.
• Vi har omsorg overfor alle forældre- da det automatisk er omsorg for barnet.
• Hvis vi ser, at barnet mistrives, er det vores pligt at tage hånd om eventuelle
vanskeligheder.
Barnet skal føle tryghed ved at være i institutionen, og denne følelse skal vi give barnet ved
at være omsorgfulde og nærværende voksne.
Dette gør vi bl.a. ved at:
• Aflæse børnene, så vi ved hvilke børn, der har brug for os i den givne situation
• Tilrettelægge projekter og aktiviteter så de voksne kan være i nuet og fordybe sig
med barnet.
• Respektere barnets nærvær med andre voksne. Så vi ikke bryder ind i højtlæsning,
snak mellem voksen og barn, leg m.m.
• Tage os tid til at løse konflikter og høre på alle parter i konflikten
• Være aktivt lyttende i forhold til forældrene, så deres budskab kommer frem.
• De svar vi giver børnene er tilpasset den enkelte situation. Der er ingen standardsvar.
• Vi er altid til rådighed, også når børnene selv leger.
• Vi er opmærksomme og nærværende, så vi ser og bruger børnenes idéer og spor.
Vi arbejder anerkendende og vores kendskab til barnet skulle gerne give barnet et godt
selvværd, således at barnet har mod på at være en aktiv deltager i fællesskabet med de
andre børn og voksne.
Dette gør vi bl.a. ved at:
• Anerkende børnene for de følelser de har i stedet for at aflede dem.
• Vi anerkender barnet for den individuelle person, det er
• Vi tilsigter ikke at råbe ad børnene og skælde ud, vi vil hellere vise børnene
alternative handlemåder.
• Vi overvejer argumenter og siger ikke bare nej uden en begrundelse.
• Vi forstår og værdsætter barnet
• Vi roser og anerkender barnets handlinger
Vi skal som pædagoger hele tiden følge med i barnets udvikling, og observere hvordan
denne stemmer overens med de livsprocesser og udviklingstrin, der er alderssvarende.
Samtidig skal vi være opmærksomme på at støtte op om barnets sociale kompetencer.
Dette gør vi bl.a. ved at:
• Fremme børnenes venskaber
• Lære børnene at respektere hinanden
• Blande børnene på tværs af stuer, alder, kultur og forskelligheder
• Opfordre forældrene til at børnene også leger udenfor institutionen

• Lave fællesskaber til samling, ture, aktiviteter, fælleslege og rytmik
• Have onsdagsgrupper i børnehaven
• Give børnene handlemåder til konfliktløsning m.m.
• Kigge på om børnenes adfærd er alderssvarende i forhold til de sociale spilleregler
Grundlæggende ligger en empati for de børn vi har i vores institution. Denne empati viser vi
ved at:
• Vi sætter os i barnets sted og viser forståelse for deres følelser
• Vi viser empatien gennem vores anerkendelse
• Vi viser forståelse overfor barnets familie og dens situation ved at give den fornødne
omsorg og hjælp
• Vi synliggør barnets følelser
Hverdagen i Børnehuset Bullerby
Børnehuset åbner klokken 6.oo i vores Vuggestue afdeling.
Der møder derfor både personaler fra vuggestue og børnehave ind kl. 6.00.
Der gøres klar til morgenmad. Der dækkes hyggeligt morgenbord, og vi sørger for, at der er
tid til at modtage det enkelte barn, vinke, trøste m.m.
Det er vigtigt for os, at barnet får en god start på dagen, så det er rigtig fint, hvis I som
forældre giver Jer tid til at sige ordentligt farvel. I er også meget velkomne til at få en kop
kaffe.
Personalet, der møder ind før klokken 8.00, spiser også selv morgenmad ved bordet og giver
sig god tid til at sidde og tale og hygge med børnene.
Vi tilstræber at servere sund mad som for eksempel rugbrød, havregryn, cornflakes, tykmælk
og frugt. (Se vores kostpolitik)

Dagens rytme i Vuggestuen
Kl. 6.00-7.30: Spises morgenmad i vuggestuen på Grøn stue. Vuggestuepersonalet møder kl.
6.00 og kl.6.30.
Kl. 7.30-8.30: Vi er på én stue, hvor der leges og hygges
Mellem kl. 8.00 og 9.00 holder de personaler, der er mødt tidligt ind pause.
Kl. 8.30 deles børnene op på stuerne
Kl. 9.00 spiser vi formiddagsmad og hygger.
Kl. 9.30 starter vi på at skifte og putte børn. Selvfølgelig følger alle børn deres egen rytme, og
kommer ud at sove, når de har behov for det.
Kl. 10.00-11.00 går dagens aktiviteter i gang. Det kan fx være:
• Gåtur i lokalområdet
• Legeplads
• Kreative aktiviteter
• Salen og sanglege
Faste aktiviteter i ugen:
Fredagssang med sanglege, hvor alle samles på Grøn stue og synger. Om sommeren foregår
det ofte ude på legepladsen.
Kl. ca. 10.55 vasker alle hænder og rydder op.
Kl. 11.00-11.45 spiser vi frokost.
Kl. 11.45- 14.00 Børnene skiftes og puttes i krybber og barnevogne. De store sidder på wc,
tager tøj af og sover på Grøn og Orange stue.
Der er en voksen på hver sovestue indtil kl.13.00. Den voksne synger for børnene, indtil de
sover.
Hvis barnet ikke sover efter 1 time tages det op.
Alle er på Blå stue i middagsstunden.
De, der har sovet, får frokost og leger.
Der afvikles personalepauser og stuemøder.
Kl. 14.15- 14.45 Børnene skiftes og der spises eftermiddagsmad.

Kl. 14.45-16.10 Der hygges og leges på stuerne
Kl. 16.10 får børnene overtøj på
Kl. 16.25 går alle over i Børnehaveafdelingen, hvor vi lukker kl. 18.00
Dagens rytme i Børnehaven:
Kl. 6.00-7.15.: Der åbnes i Vuggestuen, hvor der serveres morgenmad.
Der møder en voksen ind fra børnehaven kl.6.00 og kl.7.00
Kl. 7.15 går børnehavebørnene over i børnehaven, hvor de er samlet på én stue.
Kl. 8.30 deles børnene op på stuerne.
Kl. 9.00-9.30 samles børnene og spiser formiddagsmad, som oftest består af brød og frugt.
Kl. 9.30 og 11.00 Er der aktiviteter og samling på stuerne.
Aktiviteterne kan være:
• Samling med sanglege, rim og remser
• Leg i salen
• Ture i lokalområdet
• Kreative aktiviteter
• Traditionelle aktiviteter såsom fastelavnsforberedelser, julegaveværksted m.m.
Faste aktiviteter:
Onsdagsgrupper: hvor børnene er aldersopdelt og laver aktiviteter planlagt specielt til denne
gruppe
Bålmad: Hver anden måned er børnene selv med til at tilberede mad over bål på legepladsen
Sprogarbejde: Hver tirsdag

Før frokost vasker alle hænder.
Kl. 11.30-12.00 spiser vi frokost
Kl. 12.00 tager alle børn tøj på, og vi går på legepladsen
Mellem kl. 12.00 og 14.00 er vi på legepladsen og personalet afvikler pauser
Kl. 14.00 tager børnene tøjet af, tisser og vasker fingre
Kl. 14.30-15.00 spiser vi eftermiddagsmad. Det kan være brød, boller, frugt, bagte rodfrugter
m.m.
Her byder samlingsstunden på bl.a. højtlæsning, gode snakke m.m.
Kl. 15.00-16.00 er der leg på stuen.
Kl. 16.00 samles vi på en stue.
Kl. 16.30 kommer de vuggestuebørn, der er tilbage over i børnehaven.
Kl. 18.00 lukker institutionen.
Pædagogiske aktiviteter i Børnehuset Bullerby
Vores daglige aktiviteter:
– Spontane og planlagte aktiviteter og ture ud af huset med udvalgte børn i en given
periode. Børnegrupperne sammensættes ud fra alder, køn, kammeratskabsrelationer,
udviklingsbehov, interesser, motivation m.m.
– Aktiviteter og tilbud, som præsenteres/udbydes i lokal- og nærmiljøet biblioteksbesøg,
film, teater, museer, udstillinger).
Kunst og kreativitet
I børnehuset vil vi gerne give børnene masser af muligheder for at arbejde kreativt
skabende. De skal stifte bekendtskab med en masse forskellige udtryk fx maleri, skulptur,
tegning og materialer som akrylmaling, ecolinemaling, gips, collage, tusch, kridt, fedtfarver

og meget mere.
I børnehaven har vi et atelier som både vuggestue og børnehave kan benytte.
Forløb og projekter.
I børnehuset laver vi løbende længerevarende projekter og temaforløb. I år 2010 kan
nævnes ”Sunde mad uger”, ”Naturpatrulje”, samt masser af andre kreative projekter.
Legeplads og ture
Vi tilstræber, at børnehavebørnene kommer ud hver dag. Af sikkerhedsmæssige årsager, vil
vi have mindst to voksne på legepladsen. I vuggestuen kommer børnene ud, hvis det passer
til barnets rytme.
Vi prioriterer ture ud af huset, når muligheden er der. Dette kan både være stuevis og i
fællesskab. Turene kan både være i nærmiljøet eller længere væk.
Endvidere prioriterer vi at deltage i diverse arrangementer i kommunen, tage i teater og
lignende.
Traditioner og arrangementer
Til diverse højtider klipper og klistrer vi.
Vi holder påske- og jule frokost for børnene, hvor alle spiser sammen, ved hyggeligt
dækkede borde.
Hele december julehygger vi med morgensamling, hvor vi synger, hører historier m.m.
Hvert år tager vi alle børn med i Ishøj teater og ser juleteaterstykke. (Gælder

ørnehavebørnene og de største i vuggestuen)
Vi holder julearrangement ”Lygtefesten” for forældre og børn midt i december, hvor vi
drikker gløgg, spiser æbleskiver, går på lygtevandring og børnene går Lucia-optog.
Til fastelavn er vi udklædte og slår katten af tønden, bider til bolle og spiser fastelavnsboller.
Vi holder årligt en sommerfest med alle forældre.
Vi holder børnehavens fødselsdag den
Omkring børnenes fødselsdag henviser vi til vores Fødselsdagspjece.
Bullerbys børne- og læringsmiljø
Vi har i personalegruppen fundet 5 værdier for vores Børnemiljø. Vi har valgt at udsagnene
skal være med barnets stemme:
1. Jeg har kammerater, der vil lege med
mig.
2. Jeg oplever omsorg
3. Jeg oplever tryghed, genkendelighed
og overskuelighed
4. De voksne anerkender mig og mine
følelser
5. Jeg er en del af fællesskabet
Som barn i Børnehuset Bullerby har jeg kammerater, der vil lege med mig. Hvis jeg føler mig
lidt alene og ikke har en ven eller en at lege med, hjælper de voksne mig. De voksne er
omsorgsfulde overfor mig, de giver mig tit et kram eller trøster mig, når jeg er ked af det.

Jeg har det godt og er tryg ved at være i Bullerby. Jeg kan genkende og overskue de ting vi
laver, og jeg ved hvorfor vi laver dem, for det har de voksne fortalt mig.
Når jeg har gjort noget godt, har lært noget nyt eller måske er vred og har en dårlig dag, så
anerkender de voksne mine følelser af glæde, stolthed, vrede eller sorg og snakker med mig
om det.
Jeg føler, at jeg er en del af fællesskabet på stuen, i huset og med mine venner.
I hver afdeling har vi valgt at lave en Børnemiljøvurdering. I 2010 har børnehaven temaet
”Overgange mellem frokost, garderobe og legeplads”, mens vuggestuen har valgt at arbejde
med ”Indretning af rum og gangareal”.

Fokuspunkt Forhistorie: Hvad vil vi
kortlægge/undersøge:
Frokost
Garderobe
Legeplads
Overgange
Det psykiske
børnemiljø
Vores udgangspunkt er at
overgangene fra frokost til
garderoben og legepladssituationen
ikke forløber optimalt for børnene.
Vi har observeret at mange børn har
det svært i disse overgange.
Konkrete observationer:
• Det er svært at få fat på en
voksen i garderoben
• Børnene virker som om de
oplever kaos og uro
• Der er dårlige muligheder for
at børnene kan hjælpe sig
selv og hinanden.
• Børnene vil ofte ikke på
legepladsen
• De voksne virker forvirrede
og stressede og derfor
mindre til rådighed, pga.
uklare arbejdsopgaver.
Metoder til kortlægning: Hvornår laves
handleplan/hvilke ideer har vi
nu?
• Interview til samling, hvor
vi spørger børnene om
deres oplevelser i
garderoben og på
legepladsen.
• Filmoptagelser af
garderoben og på
legepladsen, hvor man
filmer til hurtig gengivelse.
Det kan give et billede af
hvor børnene befinder sig
på fx legepladsen, hvad
de er optagede af og
hvilke børn der.
• Iagttagelser, der skrives
ned.
• Kortlægningen laves i
januar.
• Handleplanen for
fokuspunktet laves på Pmødet
i marts
Idéer til anderledes handlemåde på
nuværende tidspunkt:
• Garderober flyttes til
kælderstuen, så noget af
presset tages af fra den
øverste garderobe.
• Personalet får faste roller i
garderoben og på
legepladsen
• Forberedelse af børnene på
hvad der skal ske.
• Hvordan børnene oplever
overgangen fra frokost til
garderobe. Ved de hvad
de skal?
• Hvordan oplever børnene
garderobesituationen? Er
det rart, ved de hvad de
skal?
• Hvordan oplever børnene
legepladsen? Er den
spændende?, hvad leger
de med? Hvad kan man
bruge de voksne til?
Hvornår evaluerer vi?:
• På p-lørdagen i oktober
evalueres årets arbejde
med børnemiljøet.

Fokuspunkt Forhistorie: Hvad vil vi
kortlægge/undersøge:
Stuernes
indretning
Indretning af
gangen
Det fysiske
børnemiljø
Vores udgangspunkt er at
Vuggestuen er blevet bygget
om. Hele gangarealet er derfor
blevet tømt og nymalet og dette
giver en alle tiders mulighed for
at se på, hvordan vi kan indrette
os på ny, set med børnenes
øjne.
Derudover har vi lukket en stue
ned pga. manglende børn og
denne stue skal også indrettes
på den bedste måde for
børnene,
Metoder til kortlægning: Hvornår laves
handleplan/hvilke ideer har vi
nu?
• Filmoptagelser af
garderoben og på
legepladsen, hvor man
filmer til hurtig gengivelse.
Det kan give et billede af
hvor børnene befinder sig
på fx legepladsen, hvad
de er optagede af og
hvilke børn der.
• Iagttagelser, der skrives
ned.
• Kortlægningen laves i
januar.
• Handleplanen for
fokuspunktet laves på Pmødet
i marts
Idéer til anderledes handlemåde på
nuværende tidspunkt:
• Afprøvning af forskelligt
legetøj. Tage noget ud, tage
mere frem af noget andet.
• Sanseinstallationer langs
gangen.
• Hjælp fra vores pædagogiske
konsulent.
• Hvordan leger børnene?
Grupperinger i forhold til
alder, køn,
stuetilhørsforhold m.m.
• Hvor leger børnene? Hvor
grupperer de sig mest?
Hvilke områder søger de
mest
• Hvad leger de med, hvad
optager dem mest af fx
legetøj, møbler m.m.?
• Hvordan støtter vi op
omkring de gode lege?
Hvad oplever børnene
som gode lege?
Hvornår evaluerer vi?:
• På p-lørdagen i oktober
evalueres årets arbejde
med børnemiljøet.

Den pædagogiske læreplan
Lov om social service siger om pædagogiske læreplaner:
§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling.
For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet
den kommunale dagpleje.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af
børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede
pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det
beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede
mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem
imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede
mål for læring i dagtilbuddene.
Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den
pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i
dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.
Børnehuset Bullerbys Læreplan.
Når man som institution udarbejder en pædagogisk læreplan skal der indgå 6 temaer (Krop
og bevægelse, Kulturelle udtryksformer og værdier, Barnets alsidige personlige udvikling,
Sociale kompetencer, Sprog og Natur og naturfænomener)
Vi har i Børnehuset Bullerby udarbejdet vores læreplaner i grupper på tværs af husene.
Således har vi fået et fællesskab omkring hinandens læreplaner og arbejde, og vi har kunnet
inspirere og motivere hinanden med ideer og anderledes tanker.
Vi har valgt at sætte læreplanerne i skemaer, så det for os virker overskueligt at læse og
forstå.
Ud over dette har vi selv tilføjet en 7. læreplan for arbejdet med de Tosprogede børn og en
8. læreplan som vi kalder ”Børn med særlige rettigheder”. Dette har vi valgt at kalde den, i
stedet for ”Børn med særlige behov”.

Tema: Mål: Det betyder at vores
læringsmiljø
skal:
Sociale
kompetencer
Det betyder, at vi voksne
skal:
• Være rollemodeller og
derved lære barnet at være
aktiv deltager i hverdagen
som individ og som en del af
fællesskabet.
• Udvise barnet anerkendelse
og omsorg i dets personlige
udvikling, således at barnet
kan lære at mærke egne
personlige grænser og
værdier.
• Opmuntre barnet til at
udfordre egne personlige
grænser, således at barnet
bliver i stand til at sige fra
overfor andre.
• Lære barnet at forstå og
respektere når andre siger fra
• Lære barnet om bordskik,
manerer, høflighed, hygiejne
• Alle er del af et
betydningsfuldt fællesskab,
venskab
• Børnene lærer at afspejle
sig selv i de andre
• Børnene lærer at anerkende
hinandens forskelligheder
• Børnene lærer at
koncentrere sig og sidde
stille og lytte
• Børnene lærer hinanden at
kende
• Børnene udvikler empati og
omsorg
• Børnene lærer at vente på
tur, normer i samfundet
• Børnene har tæt
voksen/barn kontakt
• Børnene lærer
konfliktløsning med hjælp fra
den voksne
• Styrke barnet i dets tro på sig
selv, ved at give tryghed i
hverdagen og vise tillid til dets
gøren.
• Give barnet indblik i kulturelle
udtryksformer og normer,
såsom hjælpsomhed, omsorg
og respekt.
• Give rum til medbestemmelse
i hverdagen ved at tilbyde
børnene valgmuligheder.
• Være dannende og
vejledende i samarbejdet med
forældrene og i
overensstemmelse med
barnets kulturelle værdier
• Skabe rum til aktiviteter/ leg
mellem børnene ved hjælp af
rummenes indretning, små
hyggekroge og afskærmning.
Vi har Succes, når: Hvilke aktiviteter vil vi
konkret benytte, og
hvornår:
• Når barnet kan deltage i en
aktivitet på lige fod og med
hensyn til gruppen.
• Når barnet kan sige fra i forhold
til egne grænser og søge hjælp
hos en voksen, hvis det er
nødvendig
• Når barnet formår at give trøst i
form af fx et kram eller giver
udtryk for forståelse, samt hente
den nødvendige hjælp hos en
voksen.
• Når barnet opfører sig høfligt
overfor andre og har
alderssvarende manerer
• Gå ture
• Stille sanselege
• Synge
• Højtlæsning
• Samling mindst 3 gange om
ugen, hvor der sættes fokus
på sociale kompetencer, og
hvor børnene hjælpes til at
sætte handling på forskellige
fiktive konflikter. Fx ved
hjælp af rollespil.
• Fælles lege.
• Børnene deles op i
aldersopdelte grupper, og på
tværs af stuerne en gang om
ugen.

Tema: Mål: Det betyder at vores
børnemiljø/læringsmiljø
skal:
Sprog
Det betyder, at vi voksne
skal:
• Sætte ord på alt, hvad vi
gør og ser ex. når vi spiser,
er i garderoben, på ture
m.m.
• Kunne gribe ind og vejlede
børnene til at løse en
eventuel konflikt sprogligt.
• Være lydhøre, lyttende,
opmærksomme, samt
hjælpe med at sætte ord
på følelser og behov
sprogligt.
• Iagttage, observere og
handle, hvis barnets sprog
er forsinket
• Udarbejde TRAS-skema,
samt handleplan for de
børn, der skal have ekstra
indsats i sprog-gruppen
eller sprogværksted.
• Vide, hvad der forventes
for at starte i skole og give
barnet støtte til at udvikle
disse færdigheder.
• Udvikling af børnenes
sproglige kompetencer
• Børnenes får udvidet
deres begrebsverden
• Børnene får udvidet
deres
hukommelsesverden
• Børnene får et
alderssvarende sprog
• Sætte ekstra ind ift. de
tosprogede
• Børnene lærer at
udtrykke behov og
følelser
• Børnene lærer rim og
remser
Vi har Succes, når:
• Når børnene bruger sproget i
hverdagen, kommunikerer
med hinanden og de voksne.
• Når børnene udvikler et
alderssvarende sprog og er
klar til skolestart.
• Når børnene kan sætte
personlige grænser og løse
konflikter sprogligt.
• Når børnene kan sætte ord
på behov og følelser.
• Give børnene adgang til tegn,
symboler, billeder samt
sanseintegration.
• At skabe et miljø, hvor der er
tryghed og rum til at lytte og
tale.
• Skabe rum til aktiviteter/ leg
mellem børnene ved hjælp af
rummenes indretning, små
hyggekroge og afskærmning.
• At have rummelighed overfor
gråd, vrede, uvenskab m.m.
• Stimulere barnets sprog i alle
aldre, at der er tid og rum til at
de voksne kan observere
barnets sprog og lave
handleplaner ud fra dette.
• At der er tid og rum til at lave
ekstra sprogarbejde med de 2sprogede
børn.
Hvilke aktiviteter vil vi konkret
benytte, og hvornår:
• Sproggruppe, 1- 2 gange om ugen.
• Sproglege til de ugentlige
samlinger.
• Sang, rim og remser til de
ugentlige samlinger.
• Spil med sprogrelevans spilles
med grupper mindst en gang om
ugen.
• Lave TRAS på alle børn efter
retningslinjerne.
• Samling dagligt
• Rytmik i salen 1 gang ugentligt
(Dalen og Højen sammen)
• Ud og opleve, få nye indtryk
• Besøge bibliotek
• Læse og synge dagligt
• Ugentligt sprogarbejde
(gruppe og individuelt)

Tema: Mål: Det betyder at vores
børnemiljø/læringsmiljø
skal:
Krop og
bevægelse
• Børnene lærer at bruge
kroppen fysisk
• Børnenes finmotorik
udvikles
• Børnenes grovmotorik
udvikles
• Børnenes koordination
udvikles
• Børnenes labyrintsans
udvikles
• Børnene udvikler
kropsbevidsthed
• Børnene får brugt alle
sanser
• Børnene får kendskab til og
glæde ved at bruge kroppen
• Vores læringsmiljø skal
give mulighed for fysisk
udfoldelse både inde og
ude
• Give børnene mulighed
for selvhjulpenhed ved
borddækning, oprydning
og påklædning. Selv
kravle op på puslebord
m.m.
• Mulighed for styrkelse af
finmotorik og sanseleg
gennem aktiviteter (klip,
leg med kartoffelmel)
• Indrette legepladsen så
den udfordrer børnene
• Bruge salen til
rytmik/træning af
kroppen med andre
Det betyder, at vi voksne skal: Vi har Succes, når: Hvilke aktiviteter vil vi
konkret benytte, og
hvornår:
• Gå med i børnenes leg og vise
dem nye måder, anspore dem
til at bruge kroppen.
• Tilrettelægge
rytmik/træningsprogrammer
svarende til børnenes udvikling
fx boldspil m.m.
• Anspore og opfordre dem til at
udfordre sig selv motorisk
• Lave aktiviteter der styrker
deres finmotorik
• Være opmærksomme på
børnenes madvaner, samt
arrangere forløb, der fokuserer
på sund mad og madpakker.
• Være opmærksomme på at alle
børn bliver stimuleret i respekt
for deres fysiske og psykiske
grænser.
• Være opmærksomme på og
reagere, hvis et barn er
forsinket i sin fysiske og
motoriske udvikling.
• Børnene viser glæde ved
fysisk udfoldelse
• Opfordrer hinanden til at
deltage i aktiviteter
• Viser selvtillid ved at klare
udfordringer.
• Når børnene viser glæde
over sund mad og ikke
udvikler kræsenhed.
• Børnene kan fordybe sig i
de ting de er i gang med.
• Når børnene udvikler
deres grov og finmotorik
alderssvarende og vil
eksperimentere med
brugen af deres krop
• Gå ture
• Sanselege
• Synge sange
• Rytmik i salen 1 gang
ugentligt
• Skovtur en gang om
måneden med fokus på
motion og bevægelse
• Dagligt udnytte
legepladsens faciliteter
• Idrætsdag for hele
børnehuset 1 gang årligt
• Lege og boldspil på
stuen og på legepladsen,
hvor kroppen skal
bruges.

Tema: Mål: Det betyder at vores
børnemiljø/læringsmiljø
skal:
Kulturelle
udtryksformer og
værdier
• Børnene stifter bekendtskab
med kulturelle værdier i form
af sange fortællinger m.m.
• Børnene får forståelse og
accept af forskelligheder
• Børnene får kendskab til
højtider og traditioner
• Børnene får kendskab til
andre kulturer
• Børnene lærer om demokrati
og medbestemmelse
• Børnene får kendskab til
farver, former og materialer
samt forskellige
arbejdsteknikker.
• Børnene lærer at danne indre
billeder og bruge deres fantasi
og følelsesregister.
• Børnene får kendskab til et
bredt spektrum af
udtryksformer.
• Børnene udvikler
nysgerrighed og
eksperimenteren.
• Der skabes rum og
mulighed for udenlandske
traditioner og for accept af
kulturelle forskelligheder.
• Indbyde til at børnene selv
er igangsættende, ved at
materialerne er
tilgængelige og at børnene
ved, hvad vi har i huset.
• Skabe rum og mulighed
for fordybelse og
kreativitet.
• Være rummeligt overfor
medbestemmelse og
selvbestemmelse.
Det betyder, at vi voksne skal: Vi har Succes, når: Hvilke aktiviteter vil vi
konkret benytte, og
hvornår:
• Opfordre og vise nysgerrighed
overfor børnenes kulturelle
værdier og forskelligheder, ved at
planlægge og arrangere
forældrearrangementer, spille
musik.
• Give børnene mulighed for at
eksperimentere, sanse og få
førstehåndsoplevelser. Vi skal
igangsætte aktiviteter, hvor
billedarbejde, skulptur,
træarbejde, madlavning, sang og
drama indgår.
• Arbejde i dagligdags og planlagte
teamforløb med fortælling og
stimulation, samt arbejde ud fra
barnets spor, ideer og forslag.
• Spørge ind og gribe børnenes leg
og ideer
• Børnene selv tager initiativ til:
• At skabe
• At dramatisere
• At spille musik
• At stille krav om
materialer
• Børnene selv kommer med ideer
til teater, drama eller kulturelle
besøg.
• Børnene udvikler nysgerrighed og
viden om folkelige kulturer og
materialer.
• Ovenstående afspejles i deres
lege.
• Året er omme og vi har afholdt
diverse traditioner og
kulturarrangementer.
• Synge sange
• Læse bøger
• Lave kreative
værksteder
• Afholde traditionelle
arrangementer såsom
julefest, fastelavn,
påskefrokost,
sommerfest m.m.

Tema: Mål: Det betyder at vores
børnemiljø/læringsmiljø
skal:
Barnets alsidige
personlige
udvikling.
Det betyder, at vi voksne
skal:
• Anerkende barnet som den
unikke person det er.
• Hjælpe med at sætte ord på
følelser og oplevelser
• Tage os tid til det enkelte
barn, læse dets signaler
• Lade barnet være
medbestemmelse i dets
hverdag, så det føler sig
ligeværdigt
• Barnets spor observeres,
opsamles og bruges i
hverdagen
• Lytte og reagere, når barnet
sætter personlige grænser.
Udvise anerkendelse,
nærvær og fysisk omsorg, så
barnet føler sig set.
• Børnene lærer at udfordre
sig selv, støttes til
overskride visse grænser
• Børnene udvikler godt
kammeratskab
• Børnene anerkender
hinandens forskelligheder
• Børnene lærer at være
omsorgsfulde
• Børnene får brugt deres
sanser
• Børnene udvikler deres
fantasi
• Børnene udvikler
koncentration og
opmærksomhed
• Børnene kan deltage i en
social sammenhæng med
andre og hermed opleve sig
selv som værdifuld bidrager
til fællesskabet.
• Tilbyde udviklings-svarende
udfordringer samt støtte og
styrke evnen til fordybelse, ro
og koncentration.
• Give rum og tid til fordybelse
og originalitet.
• Give børnene en
fornemmelse af at de har
indflydelse i hverdagen.
• Kunne rumme forskellige
børns forskellige grænser og
behov
• Samle børnene i et
fællesskab, hvor alle føler de
bliver set og hørt
Vi har Succes, når: Hvilke aktiviteter vil vi
konkret benytte, og
hvornår:
• Når barnet er selvstændigt
og tør dele sine meninger og
fortællinger med andre
• Når barnet medvirker i
aktiviteter og bidrager med
forslag til dagens rutiner
• Når barnet kan sige fra og
løse konflikter konstruktivt
• Når barnet er en del af et
fællesskab og når barnet tør
deltage aktivt i en
gruppeaktivitet
• Samling mindst 1 gang
om ugen, hvor hvert barn
bliver set og hørt
• Handleplaner laves på
de børn der ikke trives.
• Vi laver aktivitetshandleplaner,
så vi tager
højde for alle børn, der
deltager i aktiviteten, og
deres kompetencer.
• Sanselege
• Ture

Tema: Mål: Det betyder at vores
børnemiljø/læringsmiljø
skal:
Naturen og
naturfænomener
Det betyder, at vi voksne
skal:
• Tage børnene på ture til skov,
strand m.m.
• Snakke om det vi ser og finder
i naturen.
• Gentage oplevelsen ved at
tage de samme steder hen
flere gange.
• Gribe børnenes spor og tage
udgangspunkt i, hvad børnene
synes er interessant.
• Beskæftige os med genbrug og
fortælle om forurening og dens
konsekvenser. Være gode
eksempler.
• Bruge naturens gratis
materialer såsom blade, kogler,
blomster, kastanjer.
• Vise børnene årstidernes
skiftnen, og hvad det betyder
for naturen.
• Give børn udfordringer i
naturen samt rum til
udforskning og fordybelse.
• Opleve naturen og de
forskellige årstider
• Mærke ændringer i naturen,
sten/sand
• Får brugt deres sanser
• Kendskab til
naturen/mulighederne i
lokalområdet
• Kendskab til naturen dvs.
dyr, planter, vejr, årstider,
naturfænomener
• Børnene lærer at udforske
naturen og sig selv i naturen
• Styrke sanser og motorik
• Skabe rum for læring og
nysgerrighed ved at tilbyde
bøger, film og
sansemotoriske aktiviteter,
der handler om natur.
• Give børnene mulighed for at
udforske og blive nysgerrige.
• Vise rummelighed overfor at
tage naturen med indenfor,
samt vise, at vi respekterer og
behandler naturen ordentligt.
Vi har Succes, når: Hvilke aktiviteter vil vi
konkret benytte, og
hvornår:
• Når børnene viser glæde og
interesse for naturen og ture ud i
naturen.
• Når børnene viser at de er
trygge i naturen.
• Når børnene viser at de har
viden om dyr, planter, årstider
m.m.
• Når børnene udtrykker viden om
genbrug samt respekt for planter
og dyr de møder.
• Gå ture
• Sanselege
• Skovtur 1 gang om
måneden
• Bål hver 2. måned
• Besøge ”Hullet”
• Tur 1 gang om ugen i
nærområdet.
• Naturprojekt der varer
ca. 14 dage en gang om
året.

Tema Mål: Det betyder at vores
børnemiljø/læringsmiljø
skal:
Tosprogede
børn
Det betyder, at vi voksne
skal:
• Give fysisk og psykisk
plads til børnenes leg
• Stimulere børnenes
sprog, observere og lave
handleplaner ud fra dette
• Tilbyde sproglig
opmærksomhed på
barnets sproglige
udviklingstrin
• Skabe genkendelighed
via handlemåde
• Sætte ord på hvad vi gør
og ser
• Orientere forældrene om
vigtigheden af
modersmålet
• Kunne gribe ind og
vejlede børnene til at
løse konflikter sprogligt
• Være lydhøre,
opmærksomme
• Børnene får et bredt ord og
begrebsforråd
• Børnene lærer at sætte ord
på deres lege
• Børnene lærer at sætte
personlige grænser i
samspillet med andre ved
hjælp af sproget.
• Børnene lærer at udtrykke
behov og følelser
• Børnenes får et
alderssvarende sprog
• Børnene får sproglige
færdigheder således, at de
er rustede til at starte i
børnehave/skole
• Give børnene adgang til
tegn, symboler, billeder
samt sanseintegration
• Skabe rum til
aktiviteter/leg mellem
børnene ved hjælp af
rummenes indretning
• Være rummeligt overfor
forskelligheder og følelser
Vi har Succes, når: Hvilke aktiviteter vil vi
konkret benytte, og
hvornår:
• Når barnet bruger sproget i
hverdagen og
kommunikerer med
hinanden og de voksne
• Når barnets sprog er i
udvikling
• Når barnet kan sætte
personlige grænser og
løse konflikter sprogligt
• Når barnet kan sætte ord
på behov og følelser
• Når vi har en god
kommunikation og
samarbejde med
forældrene.
• Når barnet forstår sit
modersmål og det danske
sprog
• Sproggruppe 1 gang
ugentligt
• Opmærksomhed på
sprog i planlægning af
aktiviteter
• Udarbejde TRAS
skemaer
• Samarbejde med
Sprogcenter og
talepædagog

Tema: Mål: Det betyder at vores
læringsmiljø
skal:
Børn med
særlige
behov/rettigheder
• At alle børn med særlige
behov ses og anerkendes
• De udsatte børn skal
inkluderes i fællesskabet,
ikke blot tåles af børn og
voksne
• De udsatte børn skal føle,
at de er accepteret på lige
fod med alle andre
• Pædagogikken skal ændre
form ikke barnet.
• Vi skal sammen med
barnet overvinde hindringer
for læring og deltagelse
• Børnene skal kunne
mærke, at de er en vigtig
del af fællesskabet
• De udsatte børn skal tages
hånd om, men uden at de
føler sig besværlige eller
særlige
• Give fysisk og psykisk
plads til børnenes leg
• Fokusere på at alle børn
har forskellige
kompetencer de kan
bidrage med
• Være rummeligt og
accepterende overfor alle
• Have fokus på at den
enkelte føler sig set og hørt
• Give rum til forældrene
som vigtige
samarbejdspartnere
• Bruge læringen i legen
• Se alle børn som unikke og
originale bidragere til
fællesskabet
• Bruge humor som indgang
til børnene
Det betyder, at vi voksne skal: Vi har Succes, når: Hvilke aktiviteter vil vi
konkret benytte, og hvornår:
• Tage udgangspunkt i det
enkelte barns behov
• Arbejde i små grupper
• Rose barnet og være synlige
omkring barnets forcer.
• Lave handleplaner der tager
udgangspunkt i barnets position
i fællesskabet.
• Bruge PPR i det omfang det er
til gavn for barnet
• Sammensætte
venskabsgrupper der inkluderer
barnet i leg og aktivitet.
• Have løbende dialog og
samarbejde med forældrene.
• Være opmærksomme på vores
rolle overfor barnet
• Alle børn er inkluderet i et
fællesskab og et venskab.
• Når der tages hånd om
børnenes behov for at lære og
deltage på lige fod med andre.
• Alle børn har et venskab
• Når vi samarbejder med
forældrene om inklusionen af
deres barn.
• Når vores struktur/organisering
giver udsatte børn mulighed for
deltagelse.
• Holde samling ugentligt, hvor
alle børn ses og høres.
• Gennemgå børnene på de
ugentlige stuemøder.
• Gennemgå husets rutiner og
sætte fokus på
pædagogikken
• Stille spørgsmålstegn ved
husets normer i forhold til
barnets behov.
• Lave handleplaner for de
børn og fællesskaber, der
har brug for ekstra støtte.
• Bruge ”Roskildemodellen”
i vores arbejde.
• Bruge TRAS-skemaet.

Arbejdet med dokumentation, evaluering og opfølgning
I børnehuset arbejder vi med at dokumentere det pædagogiske arbejde, og det som børnene
laver i deres hverdag.
Vi mener, at dokumentation ikke alene er noget, vi skal lave, men også noget vi har lyst til at
lave, fordi det giver børnene og personalet mulighed for at kigge tilbage og erindre og lære
af de processer, vi sammen har været igennem. Samtidig er det også vores måde at vise
forældre og omverdenen, at vi ikke bare passer deres børn, men at vi også gør alt, hvad vi
kan for at skabe en meningsfyldt hverdag med læringsprocesser og udvikling af deres
forskellige kompetencer.
Dokumentation kan udføres i mundtlig, skriftlig og visuel form.
Dokumentation skal i princippet kunne læses og forstås
af alle og fremstå i en lettilgængelig form, hvor der lægges vægt på æstetikken.
Dokumentation må opfattes som et supplement og må som udgangspunkt ikke gå forud for
nærvær, omsorg og sikkerhed.
Dokumentation opfattes som en udvidelse af den oprindelige aktivitet, og den skal i størst
mulig omfang udarbejdes med, af og for de involverede børn.
Det vil være naturligt at inddrage forældre og bestyrelse i debat omkring udvikling og brugen
af dokumentation i Børnehuset.
I Børnehusets fysiske rum vil vi prioritere plads til dokumentation af
børnenes læring, studier, undersøgelse, skabende arbejde,
aktiviteter, forløb m.m.
Der arbejdes med følgende dokumentationsmæssige redskaber:
Forældretavlen/Dokumentationsbogen
I børnehuset foregår den daglige dokumentation både på stuerne og ved forældretavlen,
hvor vi har en pult stående. På væggen over pulten har vi en magnettavle. På tavlen sættes
opslag om aktiviteter, ture, fødselsdage, vigtige beskeder m.m.
På pulten ligger en bog med blanke sider.
I Vuggestuen dokumenteres alle stuernes hverdag i den fælles dokumentationsbog, mens
man i Børnehaven har en bog på hver stue, samt en fælles dokumentationsbog til fælles
projekter m.m.

Dagen kan også dokumenteres med tegninger børnene laver, samt ting børnene fortæller
eller har sagt.
Dette giver forældrene alle tiders mulighed for at få et indblik i barnets børnehaveliv, samt
inspiration til gode samtaleemner derhjemme.
Vi oplever, at forældrene tager mappen ned og kigger på den og taler om den med deres
barn.
Det giver en god og rolig afslutning på dagen i vuggestuen eller børnehaven. Det er vigtigt
for os at pointere, at bogen ikke erstatter den daglige samtale og dialog med forældrene om
det enkelte barns hverdag og trivsel. Denne skal der altid være tid og rum til.
Ud over dokumentationsbogen, dokumenterer vi hverdagen via digitalbilledserier, der
fortæller om spontane og planlagte aktiviteter med børnene.
Udstillinger, der viser børnenes skabende, kreative arbejde. Disse vil fortrinsvis være
præsenteret på stuerne, i garderoberne og på gangene.
Der lægges vægt på æstetikken og en anerkendelse af det enkelte barns proces og produkt.
Børnehuset vil ligeledes dokumentere eksternt (artikler og indlæg i lokalavisen m.m. samt
via udstillinger på biblioteket og på vores hjemmeside.)
Forældresamarbejde
Børnehuset Bullerby har opstillet 5 værdier for vores samarbejde med Jer som forældre.
Værdier for Forældresamarbejde:
1. Vi prioriterer
forældresamarbejdet
2. Vi er imødekomne og åbne
3. Vi møder alle med tillid,
accept og gensidig respekt
4. Vi yder opbakning og omsorg
overfor nye og usikre
forældre
5. Vi har forståelse for
kulturelle forskelligheder

I er som forældre det vigtigste i barnets liv, og det er derfor vigtigt, at der skabes en fin
balance og en god overensstemmelse mellem barnets liv hjemme og i institutionen. Derfor
prioriteres forældresamarbejdet højt i vores institution.
For os er det meget essentielt, at Børnehuset er et trygt sted for alle forældre, og at her
emmer af imødekommenhed og åbenhed. Det skal føles helt naturligt at udveksle erfaringer
og synspunkter og være inspirerende til gavn for det enkelte barn. En gensidig tillid, accept
og gensidig respekt skal præge samarbejdet. Hvis I har haft en hektisk morgen – er der
problemer hjemme, som I mener, påvirker jeres barn, er det vigtigt, at I lader et ord falde om
det til personalet. Hvis I har spørgsmål, ris, ros eller problemer, det være sig store som små,
er I altid velkomne til at henvende jer til stuens pædagog, afdelingslederen eller den
pædagogiske leder. Børn er nemlig altid de første, som registrerer uregelmæssigheder og
misstemninger.
Vi står ligeledes til rådighed for nye eller usikre forældre med omsorg og opbakning.
Vi sætter stor dyd i at udvise interesse og forståelse for kulturelle forskelligheder. Vi vil altid
gerne vide mere, da vi kun kan blive endnu klogere og denne viden vil give endnu mere
fælles tolerance.
Det er også vigtigt, at I som forældre følger med i barnets liv i institutionen, og vi vil også
meget gerne supplere med historier fra hverdagen m.m.
Vi er altid interesserede i ærlighed og åbenhed og i at høre, hvis der er noget I ikke er
tilfredse med, da vi da kan tage en snak om problemet og finde en løsning sammen.
Forældresamtaler
Der er altid en snak omkring dit barn, lige når det er startet i institutionen samt en
startsamtale ca. 3 mdr. efter, det er startet.
I løbet af barnets tid i vuggestuen og børnehaven tilstræber vi at der er ca. 1
forældresamtale om året. Den vil typisk ligge, når dit barn fylder år.
Vi bliver af hensyn til personaleressourcer nødt til fortrinsvist at lægge disse samtaler om
morgenen og formiddagen.
Forældresamtalerne betragter vi som et uundværligt supplement til forældremøderne og
den daglige kontakt. Her tages udgangspunkt i det enkelte barns trivsel hjemme og i
institutionen. Vi kommer blandt andet ind på, hvordan vi opfatter, at barnet fungerer i et
socialt fællesskab børn og voksne imellem. I det hele taget alt hvad der menes at være
vigtigt for, at barnet trives og får så harmonisk en udvikling som muligt.
Af hensyn til et godt samarbejde forventer vi, at I som forældre tager imod tilbuddet om
forældresamtaler. Forældrene er forpligtet til at holde sig orienteret ved at læse opslag på
tavler, i månedsbrev, på hjemmesiden og i dokumentationsbogen ved pulten.
Vi afholder årligt: Et forældremøde, samt en række uformelle sammenkomster. Ved behov
kan vi altid aftale ekstra samtaler.
Gensidige forventninger og krav skal synliggøres og gennemarbejdes, således at et gensidigt
og positivt samarbejde åbnes og udvikles. Dette kan kun ske via dialog. Derfor er vores
opfordring, at vi hurtigt får meddelelse om evt. undren eller misforhold.
Det er altid muligt at tale med Pædagogisk leder Lone Ørnø, blot er det en fordel at ringe om
formiddagen og aftale en tid for mødet.
Forældremøde
Der afholdes fælles forældremøde i løbet af efteråret, hvor dagsordenen er: Valg til
forældrekontaktudvalg samt gennemgang af det daglige arbejde på barnets stue/afdeling.

Uformelle sammenkomster
I løbet af året har den enkelte stue jævnligt forældrekaffe, hvor stuen byder på en kop kaffe
om eftermiddagen og hvor forældrene meget gerne må bage en kage til lejligheden.
Formålet er uformel snak med de andre forældre samt at etablere en hyggelig stund på
barnets stue.
Forældrearrangementer
Hvert år vil vi afholde en sommerfest for forældre og børn i Børnehuset. Der afholdes
”Lygtefest” i december. Datoer for disse arrangementer vil fremgå af vores årskalender.
Månedsbrev
I Børnehuset kommer der én gang om måneden et nyhedsbrev ud til forældrene, hvor der
står vigtige informationer om den kommende måned. Det kan ex. være
forældrearrangementer, børnenes fødselsdage, praktiske informationer m.m.
Ligeledes udkommer en månedskalender, hvor planlagte aktiviteter, ture m.m. er anført.
Disse breve vil kun blive lagt på vores hjemmeside.
Forældrebestyrelse og Forældrekontaktudvalg
I vores Områdeinstitution har vi en Forældrebestyrelse. Denne bestyrelse består af
medlemmer fra Forældrekontaktudvalgene i de enkelte institutioner.
Forældrebestyrelsen tager sig af høringssvar, diverse principielle beslutninger m.m. og er
beslutningsdygtige.
Forældrekontaktudvalget i den enkelte institution kan selvfølgelig tage emner op og skal
informeres om de ting der foregår i huset, men de er ikke beslutningsdygtige.
I Forældrebestyrelsen sidder områdelederen og medlemmer fra personalet i
områdeinstitutionen.
I Forældrekontaktudvalget sidder den pædagogiske leder, samt en personalerepræsentant.
Der er valgt til Forældrekontaktudvalget på forældremødet i efteråret.
Ledelse og administration
I Børnehuset Bullerby er Lone Ørnø pædagogisk leder. Den pædagogiske leder er ansvarlig
for begge afdelinger.
Børnehuset har desuden en afdelingsleder, der ligeledes er afdelingsleder i begge afdelinger.
Børnehuset er desuden en del af Roskilde kommunes områdeledelse og vores område
hedder Rønnebærhaven. Området består af vores hus, Børnehuset Mælkebøtten (tidligere
Børnehuset Æblehaven og Helgebakkens vuggestue) og Solgårdens vuggestue.
Vores områdeleder hedder Heidi Kristiansen. Hun er overordnet økonomisk ansvarlig for
området, og skal stå for den strategiske udvikling af området.
Vi har i området en administrativ medarbejder, der hedder Else.

Vi har opstillet 5 værdier, som vi synes er de vigtigste for en optimal personaleledelse.
Værdier for Ledelse:
1. Synlighed
2. Faglighed
3. Troværdighed
4. Sparring
5. Ressourcesyn
Som ledelse mener vi, at det er vigtigt at udvise Synlighed. Med synlighed menes ikke kun at
være fysisk synlige, men også synlige i vores Faglighed og i vores visioner, holdninger og
meninger.
Vi skal udvise Troværdighed, og personalet skal kunne stole på at vi altid gør det bedste for
institutionen, og at vi undersøger alle muligheder.
Vi skal altid kunne træde til som Sparring for personalet, og vi skal se på alle
problemstillinger med Ressourcesyn og forandringsvillighed
Liste over Børnehusets retningslinjer
I Roskilde Kommune følger vi nogle retningslinjer og procedurer i vores pædagogiske
arbejde.
Dialogmøde
Når vi ser, at barnet har det svært sprogligt, socialt, motorisk e.l., indkalder vi forældrene til
et ”Dialog-møde”, i samarbejde med den ”ekspert” vi mener, måske vil kunne hjælpe (ex.
talepædagogen)
På mødet deltager barnets stuepædagog, samt leder eller afdelingsleder.
Der skrives referat af mødet, og man aftaler, hvad der skal ske i fremtiden.
Indstillinger
Hvis vi sammen finder ud af, at barnet ex. skal have hjælp fra talepædagogen, skrives en
indstilling til Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), som forældrene læser, kommenterer
og underskriver.
Derefter kan arbejdet med at støtte barnet bedst muligt begynde.
Underretning
Hvis vi i Børnehuset observerer, at et barn ikke trives, at et barn omsorgssvigtes, at familien
er anderledes belastet m.m., har vi udvidet underretningspligt. Vi skal altså skrive en skriftlig
underretning til Socialforvaltningen, hvori vi beskriver vores bekymring. Dette gælder også
hvis vi hører ting fra en tredje part.

Roskildemodellen
I forbindelse med børn med særlige behov arbejder vi med en model som Roskilde
Kommune har udarbejdet kaldet: ”Roskildemodellen”
Denne er et metodeværktøj/en bog med vejledninger for medarbejderne, som i deres
daglige arbejde møder børn, der har brug for særlig støtte.
Modellen lægger vægt på, at barnet og familien inddrages i hele processen.
Roskildemodellen går i korte træk ud på, ud fra observationer at få bedømt situationen, få et
samarbejde i gang med forældrene, få underrettet forvaltningen, og få den nødvendige
hjælp hertil.
Alt dette giver Roskildemodellen gode råd og vejledninger til.
TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog)
Vi arbejder desuden med et skema der hedder TRAS-skemaet.
Dette skema skal laves/udfyldes på alle børn. Først
når barnet er 2-3år, dernæst, når barnet er 3-4 år
og til sidst 4-5 år. Skemaet vil løbende blive gennemgået
på forældresamtaler, hvis der er ting, der skal arbejdes
særligt med.
Sprogvurdering
Alle børn fra 2 år og 10 måneder og til 3 år og 4 måneder skal tilbydes en Sprogvurdering.
Denne vurdering laves af det faste personale sammen med barnet. Der er en fast procedure
tilknyttet denne vurdering. Forældrene til barnet skal tilbydes testen, men kan sammen med
personalet godt vurdere, at barnet ikke har brug for en sådan vurdering.

Bilag
Beskrivelse af Roskilde kommunes Børnesyn og Læringssyn
Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og
læring – og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns
kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune, Skole- og
Børneforvaltningen formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det
pædagogiske arbejde i dagtilbuddene.
Roskilde Kommunes Børnesyn
Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne
anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel,
interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle,
følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne.
Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed
for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne
prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes,
og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene
tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og
giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne
interesser og projekter.
Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de
voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab.
Roskilde Kommunes Læringssyn
I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at
lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit
udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane
oplevelser og leg
og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at
eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i
sociale fællesskaber (leg, aktiviteter og samvær). Det sker ved, at den voksne fokuserer på
barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med
følgende
delelementer:
• Personlig udvikling - at blive sig selv i verden
Det vil sige de psykiske processer, der finder sted i det enkelte barn, og som fører til
forandring og udvikling. Læring skal forstås som barnets bestræbelser
på at danne identitet.
• Samspilsprocesser - at agere i verden
Det vil sige samspillet mellem barnet, dets
jævnaldrende og med anerkendende voksne. Læring skal forstås som barnets bestræbelser
på at handle.
• Færdigheder - at kunne i verden
Det vil sige, at barnet mestrer flere og flere konkrete ting. Læring skal forstås som barnets
bestræbelser på kunnen.
• Refleksioner - at begribe verden
Det vil sige barnets tanker og hypoteser om sig selv og sin omverden. Læring skal forstås som
barnets bestræbelser på forståelse

Lov om social service
Formål
§ 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde som en integreret del
både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende
indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
andet behov for støtte.
Stk. 2. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det
enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at
styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og
tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbuddene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at
stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege
og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.
Stk. 4. Dagtilbuddene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som
led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber.
Stk. 5. Dagtilbuddene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for
samspillet med naturen.
Stk. 6. Dagtilbuddene skal medvirke til og understøtte børns demokratiforståelse og
integration i og samhørighed med det danske samfund.