Jeg sprang ud for mine kollegaer i Danske Bank i dag ... - Transperson

Jeg sprang ud for mine kollegaer i Danske Bank i dag
jeg sprang ud for mine kollegaer i Danske Bank i dag, og det vil jeg gerne fortælle om for det gik
rigtigt godt. Der mangler stadig nogle løse tråde – mine kunder i Realkredit Danmark, mit koncern
netværk og mine indiske kollegaer i vores indiske udviklingsafdeling. Men det tager jeg
efterhånden som jeg kommer til det :-)
Det har været en rigtig god oplevelse, med meget stor opbakning og forståelse iblandt mine
kollegaer. Men jeg havde lavet grundig forberedelse idet at jeg sprang først ud for min HR leder
og afdelingsdirektør. Sammen med dem planlagde jeg mødet, som jeg holdt i dag, og jeg
instruerede dem i hvordan og hvorledes jeg vil behandles. Derefter informerede de det udvidede
lederskab på omkring 14 ledere af forskellige rang indenfor min afdeling, og satte HR afdelingen i
gang med at klargøre systemer, procedure mv., såsom fotograf til at få taget nyt billede til mit ID
kort.
Det skal siges at jeg i forvejen har lagt en del op til det – i en hvid løgn om at være en feminin
homoseksuel mand/drag queen har jeg kunnet opføre mig som jeg vil. Derfor har jeg løbende
båret mere og mere makup, neglelak og kvindetøj, med den tanke at det ville hjælpe med en
mere blød overgang :-) Det vidste jeg også lå indenfor koncernes mangfoldighedsregler – der er
en stærk feministisk HR ledelse, og diskrimination i alle henseender ses meget, meget alvorligt, så
jeg har følt mig sikker. I dagens anledning var det pink neglelak til at matche mit halstørklæde
som skjuler for mine voksende bryster, og opsat hår med flot defineret makeup så jeg kunne få
taget et flot billede :-) Lidt skørt at blive kaldt han.
Så i dag stod jeg frem til et møde, som i endnu en lille hvid løgn var beskrevet som vidensdeling,
og lavet af afdelings direktøren. Derfor var det sikret at alle mine kollegaer i afdelingen var
tilstede. Min fantastiske kæreste Louis var også med inde – fik lavet gæsteadgang til ham om
morgenen. Direktøren startede mødet og fik det bøjet til at det som sådan skulle handle om
vidensdeling – om mig, og fortalte at jeg har valgt at skifte køn, og at det vil jeg tale om. Puha :-)
(Jeg har lidt under hundrede kollegaer i min afdeling) Jeg skiftede navn i sidste uge, men har holdt
det hemmeligt – det blev så afsløret her :-)
Jeg havde lavet en disposition på forhånd, om end lidt kaotisk, som lyder således i hovedafsnit; at
jeg er transkønnet, hvad er det at være transkønnet, hvad betyder det for mig, hvad betyder det
for dem, og til sidst hvad det vil betyde for det fortsatte kollegiale samarbejde. Det gik jeg
igennem rolig og fattet, og gav mine kollegaer i en hvis grad lov til at spørge ind til. Jeg fortalte
kort om hvordan jeg fandt ud af at jeg var transkønnet og hvornår jeg har truffet de valgt jeg nu
har. Hvad kønsidentitet er, og hvad der gøres for at korrigerer, med fokus på alle menneskers
unikke forskelligheder. Forskellen mellem transkønnet og transvestisme tog jeg, fordi jeg ved at
det har mange svært ved at forstå; men med stor respekt for transvestitter da jeg er veninde med
et par stykker ;-) Jeg fik gjort det klart at jeg ikke oplever det som noget mærkeligt, og at det
bare er en nødvendig behandling for at jeg kan være mig selv – jeg undgik at sætte mig i en offer
position, og bedte ikke om sympati, men blot respekt for mit valg. Det tror jeg faktisk synkede
rigtigt meget ind; kollegaerne gav, mand som kvinde, udtryk for at det er et stort valg jeg har

truffet, og at jeg er et stærkt menneske for at håndtere det.
Derefter kunne folk stille spørgsmål, hvori der mest var ros. Men de fleste mente at tingene blot
nu gav mere mening. Jeg er, nu jeg reflekterer, lidt ked af at de mener det, da de hentyder til
måden jeg er klædt og måden jeg opfører mig på – ja jeg er trans, men min påklædning og
opførsel er altså mindre feminin end nogle af de bøsser jeg kender, og det hentyder jo til at de så
ikke måtte være rigtige. Ellers var der ikke nogle ubehageligheder – ingen fokus på genitalier eller
lignende, eller spørgsmål om jeg nu var sikker eller hvad ved jeg. Gav udtryk for at de gerne må
spørge mig om ting efterfølgende, da jeg ser den fremtidige justerings periode som en kollektiv
process som jeg vil støtte op om ligeså meget som de vil :-)
Nu har jeg fred i sindet, fordi jeg ved at mine kollegaer vil samarbejde med mig fortsat. Så kan det
godt være der er et par enkle der gemte sig og er negative, men de er forstummede under den
massive positivitet og velvilje jeg er blevet mødt med. Dem kan jeg nemt håndtere nu. Desuden
har de prominente kvinder alle givet mig ros og accept, så jeg kan altid ty til de stærke feminister
nu da jeg alligevel selv er en :-) (Vi har faktisk en 1/3 fordeling af kvinder i afdelingen, og den er
IT orienteret)
Det vigtigste for dem alle, var at jeg lover ikke at forlade dem; de har brug for deres regnepige :-)
Og det er da det dejligste at føle sig virkeligt påskønnet for sin faglighed og sin personlighed.
Næste år bliver godt. Der er måske et cissistisk samfund derude, men det er efterhånden kun et
svagt ekko i den virkelighed jeg befinder mig i nu. Ikke alene er min profession sikret, men det
bliver spændende og rart at fortsætte i den, og derfor føler jeg mig nu sikker på fremtiden :-)
Kærlig hilsen,
Ninna Fedder Jensen