Nr. 5 Handicappolitikken under lup - Socialpolitisk Forening

More documents

Recommendations

Info

16 Skal alle være produktive? Hvordan defineres en socialøkonomisk virksomhed? Ingen formelle hindringer »Socialøkonomiske virksomheder kan vende en person fra at være en udgift for samfundet til at være en indtægt.« Her sondres grundlæggende mellem mennesker, der er besværlige, og mennesker, der er nyttige. Nogen der koster - og nogen der tjener. Økonomien bliver en slags moral: Det gode menneske ønsker »ikke at ligge nogen til byrde« men »at svare enhver sit«. Denne nyttemoral forekommer så udbredt og integreret i vort samfund, at Danske Handicaporganisationer har udtalt: »At have et arbejde, som man selv har søgt og er blevet vurderet kvalificeret til, og altså også kan blive fyret fra, er lig med motivation, personlig og faglig udvikling og anerkendelse. Det har værdi for den enkelte og for samfundet som helhed.« Den fremherskende opfattelse er altså, at et menneske skal være produktivt for at opnå samfundets anerkendelse og opleve selvværd og selvrespekt. Hvis alle mennesker skal have denne mulighed, stiller det store krav til den måde, hvorpå vi indretter vores samfund og vores arbejdsmarked. den socialøkonomiske virksomhed • Der findes som nævnt ikke en egentlig definition af socialøkonomiske virksomheder, men de har ifølge hjemmesiden for Center for Socialøkonomi følgende kendetegn: • De har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål • De har et salg af ydelser og/eller produkter • Det er en ’not-for-profit virksomheder’, hvilket vil sige, at et eventuelt overskud geninvesteres i virksomheden og formålet • De er organisatorisk uafhængige af den offentlige sektor • De har CVR-nr. • De er innovative - blandt andet ved at lave nye produkter, tilbyde nye ydelser eller tænke i nye måder, hvorpå samarbejdspartnere kan involveres • De involverer brugere og de forankrer sig lokalt • De etablerer partnerskaber på tværs af sektorer Generelt er der tale om, at man med denne alsidige og fleksible tilgang slipper for en række formelle hindringer for at skaffe midler til virksomheden. Alle de former for støttet beskæftigelse, der benyttes på det ordinære arbejdsmarked, kan – muligvis med visse mindre begrænsninger – bruges. Man kan modtage beløb fra finanslovsbevillinger, satspuljen, strukturfondsmidler, indsamlinger og private fonde. Man kan handle med både den private og den offentlige sektor. Der er tale om en tiltrængt – og meget modig – satsning. Det skal blive interessant at følge med i resultaterne:
Vil det med disse vilkår være muligt at etablere virksomheder, der er bæredygtige på markedsvilkår, og som kan tilbyde oplæring og – på længere sigt – ustøttet beskæftigelse til ansatte ? Bliver svaret bekræftende, har vi modellen for, hvorledes vi skal indrette et arbejdsmarked, der er både profitabelt og rummeligt. Spørgsmål Først og fremmest er det et spørgsmål, om de midler, der ad mange kanaler investeres i disse virksomheder, er rimelige i forhold til udbyttet – det vil sige: Giver de faktisk ustøttet beskæftigelse til de ansatte i virksomhederne? Det er jo den samme indsats, der – i princippet og ifølge landets lovgivning – bør ydes som et individuelt tilrettelagt revalideringsforløb i kommunernes beskæftigelsesforvaltninger. Desværre er denne indsats – i kølvandet på Strukturreformen – blevet en gennemtæret vanskabning og blevet forfladiget til ufleksible standardforløb. Resultaterne taler deres klare sprog. Måske kan socialøkonomiske virksomheder være et alternativ, der giver bedre resultater for færre – eller de samme – penge? »Not – for – profit« betyder, at den socialøkonomiske virksomheds overskud geninvesteres i virksomheden eller formålet. Når det tages i betragtning, at man ønsker, at medarbejderne skal trænes og motiveres af at kunne klare sig på markedsvilkår, må man spørge i hvilket omfang, man giver dem andel i det overskud, de har været med til at skabe. Kan lønforhøjelse, gratiale eller andre velfortjente individuelle økonomiske anerkendelser for deres indsats også bidrage til at styrke den enkeltes selvværd i nytte-samfundet? Bliver de socialøkonomiske virksomheder stigmatiserende reservater for B-holdet? Det er for tidligt at bedømme, om det lykkes de socialøkonomiske virksomheder at bane vej til det ordinære arbejdsmarked for deres ansatte. Dette bliver vel lakmusprøven på deres nytte. Det fremgår ikke i opregningen af kendetegnene for disse virksomheder, om og hvad de gør for at de kundskaber og færdigheder, som de ansatte bibringes, er vinklet således, at de generelt er anvendelige på det ordinære arbejdsmarked. Terminologien skræmmer. Det er meget udbredt blandt eksperter og politikere, der står afmægtige over for løsningen af påtrængende samfundsproblemer at anvende en række trylleformularer: Ord, ingen kan være uenige i, og som giver indtryk af, at man har styr på tingene. Når der tales socialøkonomiske virksomheder, bruges udtryk som »innovative,« »involvere brugere,« »lokal forankring,« »samarbejde på tværs af sektorer«. Det lyder sympatisk og rigtigt, men skal vi overbevises, er det helt afgørende, at man i den løbende evaluering opsamler Et brugbart alternativ? Overskud bliver investeret Lakmusprøven Konkret erfaring savnes 17
Page 1 and 2: SOCIAL Tidsskrift for Socialpolitis
Page 3 and 4: Handicappolitikken under lup I tide
Page 5 and 6: Strukturreformen set gennem Handica
Page 7 and 8: strategiske beslutninger, der baser
Page 9 and 10: og evt. ansatte i kommunerne. Denne
Page 11 and 12: heder tilbage og stå for dynamikke
Page 13 and 14: lingslovens forstand. Her ser vi, a
Page 15: Socialøkonomiske virksomheder i be
Page 19 and 20: En uretfærdig og ekskluderende ref
Page 21 and 22: under den nuværende ordning - så
Page 23 and 24: Derudover vil overgangen til ny ord
Page 25 and 26: Jo større kompleksitet, desto fær
Page 27 and 28: sociale sikringssystem, der placere
Page 29 and 30: junktur med nedskæringer og bespar
Page 31 and 32: SOCIALPOLITISK FOREnIng Aktuel skan
Page 33 and 34: for det, således at de er i stand
Page 35 and 36: Socialpolitisk Forenings ledelse Fo

Nr. 5 Handicappolitikken under lup - Socialpolitisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?