Nordvestnyt - 8. dec 2012 - Holbæk Museum

8 DIALOG-ARTIKEL nordvestnyt
Så skal der vandes køer.
Maleriet her hænger på
Statens Museum for Kunst.
Motivet er fra Brorfelde, og det er malet
af Johan Thomas Lundbye i 1844.
Knud, køerne og
kalenderen
Hvad er sammenhængen
mellem et 168 år gammelt
maleri på Statens Museum for
Kunst og årets julekalender i
tv? Det er en bakke i Brorfelde.
Af Jørgen Juul
julle@nordvest.dk
Brorfelde: På 2. sal , værelse 17, på Statens
Museum for Kunst hænger der et maleri
med titlen »Køer vandes ved gadekær«.
Det er malet af Johan Thomas Lundbye i
1844. På museet i Holbæk findes der en
trykt udgave af det samme maleri i sorthvid.
Nogenlunde midt i billedet ser man en
mand, der sidder på en sten. Han hed Knud
Nielsen. Bag Knud Nielsen og køerne er
der en bakke. Den kender langt de fleste
af os nu. Den spiller nemlig en central rolle
i Danmarks Radios julekalender, den
der hedder »Julestjerner«. Julekalenderen
foregår omkring det astronomiske observatorium
i Brorfelde, og observatoriet
ligger på den bakke, Johan Thomas Lundbye
har med på sit nu 168 år gamle
maleri.
J.T. Lundbye var født i Kalundborg i 1818.
Han var en usædvanlig god tegner, og han
blev kendt som en af romantikkens betydeligste
malere i Danmark. Hans malerier var
realistiske, romantiske og havde et stærkt,
nationalt præg. Specialet var dyre-malerier.
Hans »Malkeplads ved Vognserup«, for eksempel,
er kendt af mange. Men han kom
altså også til Brorfelde, efter sigende for at
forvinde en kærlighedssorg. I Brorfelde
fandt han motivet med manden, der er ved
at vande fem magre køer ved gadekæret.
Manden er - som nævnt - Knud Nielsen.
Han blev i 1835 fæster af gården på matrikel
nummer 1a, og til den gård hørte blandt
andet bakken, der mere end 100 år senere
blev solgt til Københavns Universitet, der
byggede et observatorium på stedet, en
bakke og et stjernekigger-sted, som nu, i
december 2012, er kendt af alle, der følger
med i julekalenderen på Danmarks Radio.
Historien om ejendommen er fortalt i
bogen »Kvanløse Sogns historie«, skrevet af
Ole Peter Jensen i 1958, bearbejdet og revideret
i 2004.
Maleren på besøg
Knud Nielsen blev i 1835 gift med Kirsten
Andersen, og samme år fæstede han
altså gården. I marts 1844 kom Johan Thomas
Lundbye til Brorfelde og gjorde Knud
Nielsen og de fem køer til et godt kendt
motiv i den danske malerkunst. Lundbye
boede et par uger hos Knud og Kirsten.
Om egnen skrev J.T. Lundbye til en ven:
»Aldrig har jeg maaske i den Grad skjønnet
paa den Ro og Stilhed der ligger i Naturen,
som i de Dage, naar jeg vankede
Johannes Pedersen husker tydeligt
tiden i Brorfelde. Som dreng var han
med i arbejdet på gården og skulle blandt
andet vande kvierne på bakkerne.
Foto: Jørgen Juul
mellem Grøntveds store Overdrevs Banker«.
I 1885 fejrede Knud og Kirsten Nielsen
guldbryllup. Om formiddagen nød de ældre
mennesker Den hellige Nadver i deres hjem
sammen med børn og svigerbørn, om eftermiddagen
samledes slægt, venner og bekendte
i den smykkede gård, hvor der var
rejst en smuk æresport. Der var god mad,
musik og dans til ud på natten.
Kirsten og Knud Nielsens barnebarn,
Niels Peter Thorsen, fæstede gården i 1892.
Han havde boet hos Kirsten og Knud i
mange år.
Jord til kirken
I oktober 1921 købte Niels Peter Thorsen
ejendommen, men solgte den til Fr.V.
Johansen i juni året efter. Johansen solgte
blandt andet lidt jord til Skt. Stefanskirken,
den kirke, der senere er genopført i Andelslandsbyen
i Holbæk.
17. juli 1928 købte Jens Peter Pedersen
gården i Brorfelde sammen med sin hustru
hustru, Astrid. Parret fik 11 børn. Nummer
otte i rækken fik navnet Johannes Pedersen.
Han bor nu sammen med sin kone,
Grethe, i en lejlighed i Torvestræde i Holbæk.
Han var 13 år, da familien flyttede fra
Brorfelde. Han er nu 83 år, men husker tydeligt
tiden på den 84 tønderland store
ejendom i Brorfelde.
Dengang var Brorfelde en landsby med

lørdag d. 8. december 2012 DIALOG-ARTIKEL
Landevejen ved Brorfelde, set fra Ugerløse-siden. Billedet er fra 1935 og altså fra tiden før
vejen var reguleret. Foto: K.P. Danø, Holbæk
tre gårde inde i byen, fem gårde
lige uden for, seks-syv huse, en
købmand, der også kørte med sul,
samt en skovfoged og en skytte
- Det meste af jorden blev dyrket
på helt almindelig vis. Kun på
de mest stejle steder var der græs
hele tiden, fortæller han. Arbejdet
på markerne foregik med heste.
Vi havde tre spand.
Johannes Pedersen lærte at
malke allerede som seks-årig, og
nogle af hans tidligste erindringer
fra gården og Brorfelde er da
også om de røde malkekøer, og
hvordan han kunne kende dem
fra hinanden.
»Akkord-malkning«
- Sammen med mine brødre lavede jeg
»akkord-aftaler« om malkningen, og så var
det bare med at komme i gang, griner han.
I det hele taget var det jo almindeligt
dengang, at børnene hjalp til med arbejdet.
Johannes Pedersen tog sig for eksempel af
høns, ænder og gæs.
- Og så vandede jeg kvierne, der stod tøjret
på bakkerne, siger han.
- Med 84 tønderland var det en stor gård.
Nogle gang stod der »proprietær« på brevene
til min far, men det var han nu ikke.
Johannes Pedersen gik i skole i Kvanløse
hver anden dag, som man gjorde på landet
dengang.
Som 13-årig flyttede Johannes Pedersen
til Tuse.
Gården brændte
Universitetet købte gården i 1947. I slutningen
af 1951 brændte ejendommen. I
foråret 1952 købte Rosa og Børge Hansen
brandtomten og opførte en ny gård med
stuehus og stalde til både køer og grise. I
‘80 købte deres datter og svigersøn halvdelen
af gården, grisestalden blev lavet om til
beboelse og jorden forpagtet ud til en
anden landmand.
Efter endt skolegang var han ude at tjene
på forskellige gårde. Først var det i Vinstrup,
siden gik turen til Tjørntved mellem
Stenlille og Vedde, til Osager, Allerslev,
Tuse, Vostrup i Vestjylland og til Osted og
Lejre. Han har også - i en ganske kort periode
- været med til at skrabe smuld til briketter
ved Hanerup.
Johannes Pedersen har været på Rødding
Højskole og Tune Landbrugsskole.
I 1952 købte han sammen med sin bror
Erling et landbrug med 30 tønderland i Søstrup.
Senere købte Erling Pedersen en
1940, landevejen er blevet reguleret. I baggrunden bakkerne, der senere kom til at huse Københavns
Universitets astronomiske observatorium. Foto: K.P. Danø, Holbæk
gård ved Ll. Knabstrup, men Johannes Pedersen
og hans hustru, Grethe, fortsatte på
»Lundsbakkegården« i Søstrup. Den voksede
med tiden fra 30 til 120 tønderland.
Parret forlod ejendommen i 2003 og flyttede
til lejligheden i Holbæk.
- Julekalenderen? Jo, den ser jeg da, siger
Johannes Pedersen. Jeg morer mig da over
historien i Brorfelde. Den har jeg bestemt
ikke noget imod.
- Der er guld i bakkerne, mener Vera
Grus, en af figurerne i »Stjernejul«.
Med det hentyder hun til historien om, at
Jens Peter Pedersen - Johannes’ far - på et
tidspunkt havde i tanker at udnytte den
rødler, der er i bakkerne i Brorfelde. Det
kom der dog aldrig noget ud af.
Billedet her kan man nyde på
Holbæk Museum. Midt i det hele
ses Knud Nielsen og køerne -
i baggrunden bakken, hvor der mange år
senere blev bygget astronomisk
og observatorium, og hvor årets
tv-julekalender »Stjernejul« foregår.
Af Jørgen Juul Jensen
9