Gældende vedligeholdelsesvejledning revideret ... - Romerhusene

Romerhusene er projekteret med ca. 100 m2 6.3 Tilbygninger
beboelse,
og da den første generation af romere primært
var børnefamilier, blev arealet hurtigt for småt for de
fl este. Enkelte tilbygninger er bygget i forbindelse
med romerhusets opførelse, mens de fl este er kommet
til løbende. For at sikre ensartede tilbygninger
udarbejdede Helsingør Kommune i 1971 Partiel Byplanvedtægt
nr. 11, som udstikker retningslinjer for
tilbygningernes størrelse og placering.
Tilbygningerne skubber sig ud fra facaden enten
i forlængelse af værelsesfl øjen eller i forbindelse
med opholdsfl øjen og underordner sig ikke den
øvrige facade, men bliver i stedet for det mest markante
element på facaden og i gårdrummet. Hertil
kommer at den oprindelige klare planløsning ofte
sløres ved om- og tilbygninger.
Værdier
Den Partielle byplanvedtægt har sikret en forholdsvis
ensartet type tilbygninger mht. størrelse, placering,
form og materialer.
Retningslinjer
Både eksisterende som fremtidige tilbygninger skal
underordne sig det øvrige hus´ arkitektur, enkle
formsprog og danske materialevalg. Da tilbygningerne
for størstedelens vedkommende er opført i et
tidligere uderum (garagen) kan tilbygningen fremstå
grovere end det øvrige hus, men aldrig fi nere.
Tilbygningen skal desuden underordne sig husets
rumhierarki, hvor opholdsrummet er det vigtigste af
alle rum.
55
Et eksempel på en bygningsdel, der ikke underordner
sig romerhusets arkitektur, kan f.eks. være
brugen af tremmer for vindues-/glaspartier mod
gårdrummet. Utzon har bevidst brugt tremmer som
en måde at illustrere lukkethed på. Tremmerne er
derfor brugt i små murhuller på de lukkede facader
mod adgangsvejene. Utzon har ligeledes ønsket, at
alle døre fremstod med en lukket karakter. Da terrassedør
1 er udført i glas har han derfor monteret
tremmer udenpå glasset. Facaderne mod gårdrummet
har karakter af åbenhed, hvorfor det ikke er i
overensstemmelse med Romerhusets karakter, at
anvende tremmer for vinduespartierne på disse
facader.
Andre eksempler kan være, at snedkerdetaljer ikke
må fremstå mere profi leret (og dermed mere detaljeret)
end i det oprindelige hus, at gulvbelægninger
som travertin og marmor ikke er lokale/danske materialer
og derfor ikke hører hjemme i huset, og at
hierarkiet bl.a. overholdes ved at lade alle rum have
vandrette lofter på nær opholdsrummet, der har loft
til kip.
Ved udnyttelse af garagen til beboelse skal den enkelte
ejer desuden være opmærksom på, at der kan
opstå både lydgener og isoleringsproblemer.
Pga. den oprindelige bygnings helstøbte form vil
udformningen, størrelsen og placeringen af tilbygninger
altid være en svær opgave at løse. Hvorvidt
Kulturstyrelsen fremover vil give tilladelse til tilbygninger,
afhænger af en konkret vurdering i den
enkelte sag.