De fagprofessionelle skal være vagthunde

S T R U K T U R R E F O R M E N
FOTO: HELLE VEEL HØYGAARD
De fagprofessionelle
skal være vagthunde
Strukturreformen er i sit udgangspunkt ikke så dårligt tænkt. Den handler
om faglighed, faglighed og faglighed, udtaler samfundsforsker Ulrik Kjær
fra Syddansk Universitet.
AF HELLE VEEL HØYGAARD, REDAKTØR, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
Man skal ikke tage fejl af betydningen, at vi med det nye kommunale landkort
kun skal huske navnene på 98 kommuner fra 2007, påpeger samfundsforsker
Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
4
Som samfundsforsker Ulrik Kjær ser det, er det langt
hen ad vejen kommunerne, der har pustet til udviklingen
af strukturreformen og ikke staten.
– I mange mindre kommuner har borgmestre måttet
sande, at tingene ikke er foregået optimalt, fordi
fagligheden ganske enkelt ikke har været til stede.
Man har ikke haft den fornødne uddannelse og heller
ikke tiden til at specialisere sig, så man har kunnet
forstå love og bekendtgørelser fra København, siger
Ulrik Kjær, der skal stå for det indledende oplæg på
Hjælpemiddelkonferencen 2006 i februar.
Han pointerer også det problematiske i, at brugere
i dag fx på hjælpemiddelområdet betjenes af fl ere
niveauer, og at der derfor nemt går kassetænkning i
det. Som han udtrykker det, kan fru Olsen nemt blive
kastebold i systemet, fordi politikerne vil forsøge at
”Det lyder som en god idé at samle de mange
små videncentre i VISO, fordi de fl este har en
størrelse, som man normalt vil sige er for småt
til en selvstændig enhed”.
Ulrik Kjær, samfundsforsker, Syddansk Universitet
få hende til at passe ind i den kasse, de ikke selv skal
fi nansiere.
Fagligheden vil alt andet lige blive styrket, når antallet
af kommuner reduceres fra 271 til 98 fra 2007.
Mange af amtets opgaver vil til den tid overgå til
kommunerne.
– Amterne har rent fagligt fungeret rigtig godt.
Problemet har været, at politikerne ikke har formået
at gøre budskaberne særligt folkelige. Kommunerne
skal redde nogle af de faglige miljøer, som bliver
nedlagt med strukturreformen, siger Ulrik Kjær, som
dog godt kan frygte, at der går noget ekspertise
tabt.
For de amtslige hjælpemiddelcentralers vedkommende
kan han godt se en fare i, at de skal drives på
arbejdsmarkedsvilkår i konkurrence med eksempelvis
Falck og Zealand Care.
– De store kommuner vil måske opbygge egne
funktioner og selv løse opgaverne fremover, og så
bliver det mindre attraktivt for regionerne at have
hjælpemiddelcentralerne under sig, siger han.
Offentligt ansatte bliver syndebukke
Ulrik Kjær tvivler på, at det sociale område har set sit
endelige billede i 2007.
– Jeg vil ikke sætte penge på, at der ikke bliver
lavet om på tingene inden for det sociale område i
løbet af de første otte år. Politikerne bliver nødt til at
være lydhøre overfor, hvordan den bedste faglighed
bliver skabt. Hvis de glemmer fagligheden, skal de
fagprofessionelle holde fast og være en slags vagthund
på området, siger samfundsforskeren.
HJÆLPEMIDLET | 2005 | NR. 5

Han tilføjer, at hvis øvelsen ikke lykkedes, og fagligheden
ikke bliver forbedret i kommunerne, vil det
blive påpeget i løbet af 2-3 år. Hvis strukturreformen
stilles i et dårligt lys, bliver det ikke Lars Løkke Rasmussen,
der får skylden.
– Det bliver kommunerne og de offentligt ansatte,
der får skylden, hvis reformen ender med at blive en
skandale. Regeringen har lagt op til, at det er den,
der skaber rammerne, og så er det op til de nye kommuner
at fylde dem ud lokalt, siger han og føjer til,
at det er en stor byrde at placere på kommunernes
skuldre.
Succeshistorie
Han nævner Bornholm som et godt eksempel. Efter
kommunesammenlægningen er borgerne blevet
mere utilfredse med den offentlige sektor og har
svært ved at se, at der er sket de store forbedringer.
”Det giver ingen mening at splitte
specialinstitutioner op. Her kan kommunerne
gå ind og redde nogle faglige miljøer, som
bliver nedlagt med strukturreformen”.
Ulrik Kjær, samfundsforsker, Syddansk Universitet
– Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på nogle succeshistorier,
som bekræfter, at fagligheden er blevet
styrket. Fx er sårbehandlingen på Bornholm blevet
langt bedre, fordi personalet har haft mulighed for
at specialisere sig, nu hvor man kun har én stor kommune,
fortæller Ulrik Kjær.
Han påpeger, at hvis det med strukturreformen
lykkes at få fokus på fagligheden, vil det for nogle
blive hårdt at være ansat i den offentlige sektor.
– Jeg tror, at fårene vil blive skilt fra bukkene. For
dem, der har fagligheden i sig, vil det blive mere
spændende og udfordrende, mens det bliver hårdt
for dem, der ikke har det. For dem vil det nok føles
som en lidt for stor udfordring, spår Ulrik Kjær, der
kan opleves på Hjælpemiddelkonferencen 2006.
Hjælpemiddelkonferencen 2006
Hjælpemiddelkonferencen 2006 holdes 1. februar i Vingstedcentret
og er arrangeret af Hjælpemiddelinstituttet i samarbejde
med Hjælpemiddelcentralerne i Danmark.
Konferencens overordnede tema er den nye strukturreform og
de krav, den stiller til personale inden for hjælpemiddelområdet.
Formålet med konferencen er at ruste personale bedre til de
mange nye opgaver og informere om ansvar og opgavefordeling
fremover.
Målgruppen er sagsbehandlere i kommuner og amter.
Læs mere på www.hmi.dk, hvor du også kan tilmelde dig.
HJÆLPEMIDLET | 2005 | NR. 5
✂
ROHO
- ikke sværere end en cykel
ROHO puden er i dag blandt markedets mest
populære siddepuder. Ved at følge tre enkle råd
kan alle installere puden korrekt.
»En ROHO pude ikke er sværere at håndtere end
en cykel. Der skal luft i, og man skal tjekke, at
den ikke er punkteret«, forklarer produktspecialist
Dorte Læsø fra KEBO CARE.
Hun har følgende tre små huskeråd:
1. Pump puden op som en ballon
Pump puden helt op som en ballon. Fjern pumpen
og lad luften sive ud, indtil du ikke længere kan
mærke udsivningen. Luk luftventilen.
2. Tilpasning af puden til brugeren
Placer brugeren på puden. Tjek at den grønne
knap på Isoflow kontrollen er åben, så luften kan
cirkulere frit. Placer hånden under brugerens
laveste punkt, som typisk vil være siddeknuderne.
Slip så meget luft ud af puden via luftventilen,
at du max. kan få to fingres bredde ind mellem
pudens bund og siddeknuden. Luk for ventilen
og tryk den røde knap på Isoflow kontrollen ind.
Puden er nu korrekt indstillet.
3. Kontrol og vedligeholdelse
ROHO puden skal kun korrigeres eller efterfyldes
ca. en gang hvert halve år. Du bør dog jævnligt
kontrollere, at der er luft i puden. Det gør du ved
at mærke på puden mellem brugerens ben. Her
skal flødebolle-cellerne være luftfyldte. Sidder
brugeren ikke på puden, skal puden være slatten
at se og mærke på.
»Det er en god ide at få vejledning første gang,
du skal installere en ROHO pude, men herefter
bliver det nemt rutine«, fastslår Dorte Læsø.
5