26.07.2013 Views

Sund stivelse og vegetabilsk vingummi - Inspirationsdag ...

Sund stivelse og vegetabilsk vingummi - Inspirationsdag ...

Sund stivelse og vegetabilsk vingummi - Inspirationsdag ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

7<br />

planteforskning.dk<br />

<strong>Sund</strong>hed <strong>og</strong> miljø<br />

Øvelse 2. Farvning af rå <strong>og</strong> opvarmet <strong>stivelse</strong> med jod<br />

Allerede i 1814 opdagede de to forskere, Colin <strong>og</strong> Gaultier de Claubry, at jod kan binde sig til <strong>stivelse</strong> <strong>og</strong> skifte farve.<br />

Disse forskere noterede: ”The color is magnificent blue if the two substances are in the right proportion”. “The two substances”<br />

var selvfølgelig <strong>stivelse</strong> <strong>og</strong> jod. Colin var ikke specielt interesseret i <strong>stivelse</strong>, men derimod i jod <strong>og</strong> forebyggelse<br />

af struma - en meget udbredt sygdom, som skyldtes jodmangel. Det er nu almindeligt at tilsætte jod til køkkensalt. Farvereaktionen,<br />

som skyldes kompleksbinding, opstår selv ved meget lav koncentration af jod, <strong>og</strong> ved hjælp af <strong>stivelse</strong> kunne<br />

Colin identificere fødevarer som indeholder jod.<br />

Farvning af <strong>stivelse</strong>holdige frugter <strong>og</strong> grønsager<br />

Vi bruger den klassiske jodkompleksering som <strong>stivelse</strong>sindikator, hvor jodmolekylerne bindes i <strong>stivelse</strong>smolekylernes<br />

helixer (se tegning). Stivelsen skal være tilgængelig for jodmolekylerne, for at få en effektiv farvning. Tæt pakket resistent<br />

<strong>stivelse</strong> kompleksbinder ikke effektivt til jod, <strong>og</strong> ofte er det kun overfladen af de rå <strong>stivelse</strong>skorn, der farves. Med<br />

jodfarvning af <strong>stivelse</strong>sholdigt plantemateriale kan fordelingen af <strong>stivelse</strong> i vævet vurderes. Plantemateriale, f.eks. frugter<br />

<strong>og</strong> frø, på forskellige udviklingstrin kan sammenlignes, men man kan ikke bestemme koncentrationen af <strong>stivelse</strong> ud fra<br />

farveintensitet i frisk plantemateriale.<br />

• Fremstil Lugols stamopløsning: 5 g krystallinsk jod (I ) <strong>og</strong> 10 g kaliumjodid (KI) opløses i 85 ml destilleret vand. Den<br />

2<br />

brune opløsning har en koncentration på 130 mg jod/ml. I <strong>og</strong> I 2 - - vil reagere med hinanden <strong>og</strong> danne I . Denne ion<br />

3<br />

danner et mørkeblåt kompleks med <strong>stivelse</strong>. Opløsningen opbevares ved rumtemperatur i mørke. Før brug fortyndes<br />

stamopløsningen 1:500 med 100 mM HCl.<br />

• Test fordeling af <strong>stivelse</strong> i f.eks. modne <strong>og</strong> umodne æbler, pærer, <strong>og</strong> bananer. Frugterne skæres over <strong>og</strong> snitfladen<br />

dyppes i Lugols opløsning. Hvordan kan forskel i farveintensitet i grønne <strong>og</strong> modne bananer forklares?<br />

• Test fordeling af <strong>stivelse</strong> i f.eks. pastinak, jordskok <strong>og</strong> kartoffel. Hvorfor ses ingen eller kun lidt farve i jordskokker i<br />

forhold til kartoffel <strong>og</strong> pastinak?<br />

Rå eller gelatiniseret <strong>stivelse</strong><br />

Ved jodfarvning af plantemateriale med rå <strong>stivelse</strong>skorn kan farveintensiteten ikke bruges til at estimere mængden/koncentrationen af<br />

<strong>stivelse</strong> i materialet, fordi jodmolekylerne kan ikke effektivt komme ind til det tæt pakkede <strong>stivelse</strong>skorn. Ved at gelatinisere <strong>stivelse</strong>n<br />

bliver <strong>stivelse</strong>skæderne mere tilgængelige, <strong>og</strong> kan binde store mængder jod.<br />

• To 0,2 gram store portioner kartoffelmel afvejes <strong>og</strong> opslemmes i 100 ml vand. Den ene opslemning k<strong>og</strong>es i vandbad under omrøring<br />

i 2 min <strong>og</strong> nedkøles.Til begge rørene tilsættes 1 ml Lugols opløsning <strong>og</strong> farveintensitet sammenlignes.<br />

Øvelse 3. Vegetabilsk <strong>vingummi</strong>: Stivelse som gelé eller gummi<br />

Oftest bruges <strong>stivelse</strong> ikke rå, men k<strong>og</strong>es i vand <strong>og</strong> bruges som fortykning i f. eks. ketchup. Opvarmning resulterer i såkaldt gelatinisering,<br />

hvor <strong>stivelse</strong>smolekylerne i kornene brydes op <strong>og</strong> svulmer, så der dannes en gel. I modsætning til rå <strong>stivelse</strong> bliver disse<br />

geler tyndere ved omrøring. Det sker f.eks. når vi ryster en ketchupflaske for at få ketchuppen ud af flasken. En af grunderne til dette<br />

fænomen er, at <strong>stivelse</strong>smolekylerne krydsbinder sig, når en <strong>stivelse</strong>sopløsning står i lang tid (ketchup eller sovs i køleskab), <strong>og</strong> disse<br />

forbindelser brydes op, når der røres rundt.<br />

• Overfør cirka 2 gram tørret kartoffel<strong>stivelse</strong> til to reagensglas - 2 gram <strong>stivelse</strong> i hver.<br />

• Til det ene rør tilsættes 3 ml 87% glycerol <strong>og</strong> 2 ml vand. Til det andet rør tilsættes 3 ml vand.<br />

• Stivelse <strong>og</strong> glycerol/vand blandes ved at ryste rørene, <strong>og</strong> derefter inkuberes prøverne på k<strong>og</strong>ende vandbad i 5 min. Suspensionerne<br />

tages op <strong>og</strong> rystes et par gange i løbet af de 5 minutter.<br />

• Både glycerol <strong>og</strong> vand fungerer som blødgørere <strong>og</strong> gør, at der dannes en gummiagtig klump. Tag klumpene ud af rørene <strong>og</strong> lav to<br />

runde bolde. Dæk dem med lidt rå <strong>stivelse</strong>, så de ikke klæber. Se, om de fjedrer. Gummiklumperne observeres næste dag.<br />

• Med glycerol forhindres det, at <strong>stivelse</strong>n tørrer <strong>og</strong> re-krystalliserer. Stivelsesgummi med glycerol kan derfor gemmes i længere tid.<br />

I <strong>vingummi</strong> bruger man sukker, sukrose, som sammen med vand blødgører <strong>stivelse</strong>n.<br />

Øvelse 4. Test af amylase i spyt<br />

I denne øvelse demonstreres, at enzymet amylase, som findes i spyt, kan nedbryde <strong>stivelse</strong>. Til øvelsen (30 elever i 5 grupper) bruges<br />

følgende materialer:<br />

• 10 prøverør á 15 ml, 15 rene elastikker, 50 ml 2.0 M HCl fordelt i 5 drypflasker.<br />

• 100 ml 1 % <strong>stivelse</strong>. 1 gram <strong>stivelse</strong> opslemmes i lidt vand <strong>og</strong> røres i k<strong>og</strong>ende vand. Slutvolumen 100 ml.<br />

• 50 ml fortyndet Lugol’s opløsning fordelt i 5 drypflasker.<br />

Procedure:<br />

• Hver gruppe laver en spytprøve (1-2 ml). For at stimulere produktionen af spyt kan man tygge på et rent elastikbånd eller lignende.<br />

Spyt uden bobler dryppes i to prøverør med 10 dråber i hvert rør.<br />

• Tilsæt 10 dråber 1 % <strong>stivelse</strong> til hvert rør <strong>og</strong> 2 dråber 2 M HCl til det ene rør.<br />

• Prøverne inkuberes i ca. 15 minutter. For at øge enzymaktiviteten kan rørene varmes i hånden.<br />

• Efter inkubering tilsættes 1-2 dråber Lugol’s opløsning til begge rør. Sort eller mørkeblå farve indikerer, at der er <strong>stivelse</strong> i prøven.<br />

Hvis prøven er gul eller brunlig, er der ikke n<strong>og</strong>et <strong>stivelse</strong> tilbage i prøven.<br />

•<br />

I maven er der meget HCl. Hvad sker der med amylaserne, når de kommer ned i maven?<br />

december 2009

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!