FANGST I KANGERLUSSUAQ

More documents

Recommendations

Info

18 Kangerlussuaq, og ringsælerne begynder nu at etablere åndehuller. Typisk opholder de gamle ringsæler sig inderst i fjordene, mens de unge ringsæler er at fmde længere ude I i fjordene. I marts og april etablerer de gamle ringsæler ynglehuler , der kan findes i hele Kangerlussuaq, i Watkins Fjord og Uttental Sund, samt mange steder langs kysten mod sydvest. Fangerne har ikke omtalt ynglehuler i Amdrup Fjord, hvilket sandsynligvis blot er et tilfælde. Ringsælerne ernærer sig hovedsagelig af små krebsdyr og forskellige småfisk som f. eks. polartorsk, rød fi sk, hellefisk, torsk og ammassat. Fangsten af ringsæl foregår året rundt med anvendelse af forskellige fangstformer som åbenvandsfangst fra jolle eller motorbåd, åndehulsfangst, isgamfangst og iskantfangst. I gennemsnit nedlægges ' der ca. 200 ringsæler pr. fanger pr. sæson eller et sted mcllem knap 1000 og godt 2000 pr. sæson. Dette er betydeligt lavere end den årlige ringsælfangst i Scoresby Sund på ca. 6000 (i 1983 med 77 erhvervsfangere), men fangsten af ringsæler i Kangerlussuaq er pt. bestemt af antallet af fangere og ikke af antallet af ringsæler. Med en nuværende handelspris på knap 400 kr og et salg af omkring 2/3 af skindene er den årlige indtjening på ringsæler ca. 50.000 kr pr. fanger. Det skal dog her blot bemærkes, at markedet for sælskind er meget ustabilt og afhængig af så forskellige faktorer som bl.a. vinterklima, miljøorganisationer og hjemmestyrestøtte. Udover handelsværdien i kroner og ører, anvendes sælskind til egen beklædning og nyttegenstande (som iøvrigt også kan sælges), sælkød til egen føde og hundefoder og sælspæk til opvarmning og hundefoder. Maveindhold, sælskind m.v. anvendes også til hundefoder. Fangerne kunne ikke oplyse om forstyrrelser fra helikopter eller andre fly. Vedrørende forstyrrelser fra større. skibe skulle dette ikke give anledning til problemer, og der blev bl.a. henvist til erfaringer med forsyningsskibet "Polarbjørn " der ca. 3 gange årligt anløb vejrstationen Aputiteq. Besejling ind i Kangerlussuaq eller andre kyst- og fjordområder i vinterperioden, specielt i februar til maj vil derimod være kritisk p.g.a. ringsælernes ynglehuler på isen i disse områder. Desuden kan fangernes vinterfangst forringes afuængig af skibsrute og -anløb. Kerneboringer på land kan forstyrre ringsælerne, så de, imens boringerne fmder sted, fortrækker fra området. En fanger mente også, at snescootere kan være et problem, og at de kun bør køre på land.
19 Fangernes egne joller kan især forstyrre ringsælerne hvis der er for mange fangere i området og for mange uerfarne fangere. NarhvaIer (Monodon monoceros) begynder at trænge ind i Kangerlussuaq i maj og opholder sig i fjordsystemet indtil oktober-november, hvor der begynder at komme islæg på fjordene. Det er ikke helt klart, hvor narhvaleme opholder sig om vinteren, men sandsynligvis opholder de sig i pakisen i Danmark Stræde, enten ud for Kangerlussuaq eller mod nord til Scoresby Sund. Et enkelt II m ærkning sfor søg " , hvor en narhval efter 3 år blev genfanget med en gammel harpunspids i sig, antyder, at Kangerlussuaq kunne have en fast narhvalbestand. Narhvalerne bevæger sig rundt i hele f}ordsystemet, især langs kysterne, på jagt efter føde, primært blæksprutter, men også hellefisk, rødfisk og rejer. Fangerne holder udkig efter de vandrende narhvalflokke fra op til 24 observationsposter hvoraf fem er benyttet hyppigt. Disse fem ligger i den Tobias og Josef på vej til narhvalfangst ved Bagnæsset. Amdrup Fjord i baggrunden.
Page 1 and 2: - FANGST I KANGERLUSSUAQ østgrønl
Page 3 and 4: Tolk/og 0stgrønlandsk resume Niels
Page 7: 7 12. ISBJØRN (Ursus maritimus) .
Page 20: 20 yderste halvdel af Kangerlussuaq
Page 26: 26 initiated. It was first in 1966
Page 36 and 37: 36 kujammut kimmut 120 km-rit missa
Page 40: 40 ukiukkullu silarlutillugu piniag
Page 44 and 45: 44 Apersivinermi paasilat nalunaarn
Page 46: 46 tigittungu. Saqqiviip pingaamerp
Page 49: 49 nulaanngikkaajunngersoortarnemga
Page 52: 52 "Kutsuulat Immikkoortivanni II m
Page 55 and 56: 5. TAK • 55 Vi vil gerne takke al
Page 58 and 59: 58 oplysninger om fangsten i denne
Page 60:
7. DET FYSISKE MilJø 7.1 Havstrøm
Page 68:
9.1 Januar Middeltemperaturen er -:
Page 72:
9.3 Marts Middeltemperaturen er + 9
Page 80:
9.7 Juli Middeltemperaturen er + 2,
Page 83 and 84:
83 Figur 15. Fangst og forekomst af
Page 88:
9.11 November Middeltemperaturen er
Page 93 and 94:
93 Tabel l. Fangst af ringsæler i
Page 97:
97 To nedlagte ringsæler. Amdrup P
Page 100:
100 Amdrups Pynt og ned til Kap Dei
Page 106:
Ane tilskærer hvidskind (Afhåret
Page 128:
12.2 Fangstrej ser 128 Isbjørnene
Page 131 and 132:
131 forstyrre, herunder udgrave isb
Page 133:
133 nedlagt 138 isbjørne, og herti
Page 139:
35 30 25 20 15 10 5 O 35 30 25 20 1
Page 144 and 145:
144 ca. 77° N mærket ialt 64 isbj
Page 146:
\ _41 ... _ 146 Figur 37. Hi, hi-om
Page 154:
I " f I J"-'" Figur 39. Nedlagte og
Page 157:
157 1980 drev isbjørnefangst hele
Page 166 and 167:
166 13.4 Grønlandssæl (Pagophilus
Page 168:
168 Figur 44. Sete vågehvaler og k
Page 172 and 173:
172 15.2 Hellensk (Reinhardtius hip
Page 176 and 177:
Kortnæbbede gæs. 176 Skærgårdsh
Page 178:
Jagtfalk. 16410 Fjeldrype (Lagopus
Page 181:
16.20 Kortnæbbet lomvie (Una lomvi
Page 184 and 185:
* o * 18. REFERENCER 184 Signaturfo
Page 188:
19. BJLAG 19.1 'Spørgeskema l, Gen
Page 191 and 192:
19.3 Spørgeske:llla 3, Isbjørn Fa
Page 193 and 194:
MineseIskabet: 47 Forstyrrelser 193
Page 195:
Van drings vej e: 195 17 Hvor vandr
show all

FANGST I KANGERLUSSUAQ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?