Knæk koden, Alan!

36 Knæk koden, Alan!
(det polske cifferbureau) til at satse på bl.a. matematikere, som
kryptoanalytikere. Især den unge matematiker Marian Rejewski
udviste stort talent for disciplinen. Hvor franskmændende havde
opgivet at bryde koderne, havde polakkerne stadig truslen om
et tysk angreb hængende over hovedet, hvilket motiverede dem
til at forsøge at bryde Enigmakoden. Enigma var kort fortalt en
mekanisering af ind- og udkodning af beskeder. Den bestod af
et tastatur, et antal scramblere (tre i den oprindelige militære
udgave af Enigma), en reflektor, et plugboard og en lampe for
hvert bogstav. Hvis operatøren ville kode fx A, trykkede han på
A-knappen, hvorefter der blev skabt forbindelse gennem plugboardet,
ledningerne på scramblerne, hen til reflektoren, tilbage gennem
scramblerne og hen til plugboard og op til en lampe, hvor
operatøren kunne aflæse, hvad A skulle indkodes som. Ind- og
udkodning var fuldstændig symmetriske processer, så når operatøren
modtog et A og ville udkode det, trykkede han ligeledes på
A. Hele pointen var, at man skulle kende de præcise indstillinger
for at kunne udkode korrekt. Scramblerne var bevægelige og
for hvert ind- eller udkodet bogstav rykkede den yderste sig ét
hak. Når den yderste havde bevæget sig en hel omgang, rykkede
den næste ét hak og så fremdeles. Dermed gav scramblerne i sig
selv en polyalfabetisk substitutionskode med en periode på 17.576
(26 3 ), da der er 26 bogstaver i det tyske alfabet. Det vil kort sagt
sige, at hvert 17.576. bogstav blev indkodet med samme ombytninger
af bogstaver og derfor ville man kunne, hvis man havde
nok materiale, samle de bogstaver der var indkodet med samme
ombytning af bogstaver og anvende frekvensanalyse på hver af
disse ombytninger af bogstaver. Frekvensanalyse er en metode,
hvor man kigger på hvilke bogstaver (i kodeteksten) der fremgår
flest gange og så anvender statistik over anvendelse af bogstaver
i fx det tyske sprog for at gætte sig frem til, hvilke bogstaver
Famøs marts 2012