Overgangshæfte fra BUF kan læses her - samuelsgaarden

Pædagogiske udfordringer
- samarbejde om børns overgange
Krav og forventninger til samarbejdet
BUF, Område Nørrebro 2011-2012

Forord
På områdeledermøder de seneste tre år, har ledere fra Nørrebro arbejdet med overgange
for at kvalificere arbejdet.
På baggrund af disse møder er dette hæfte ”Pædagogiske udfordringer – samarbejde
om børns overgange” blevet udarbejdet.
I foråret 2010 har vi evalueret materialet blandt lederne.
Tilbagemeldingen er, at der er generel tilfredshed med materialet og de fleste anvender
det, når børnene/de unge skal skifte fra den ene institutionstype til den næste.
Der er flere, der kommenterer, at medarbejderne (pædagoger og lærere) skal inddrages
mere.
Flere skriver også, at der er behov for øget løbende kontakt mellem institutionerne/institutionstyperne.
Konklusionen på evaluering er, at bevare materialet som det er – med skærpet
opmærksomhed på overgange.
Overgange i børns liv er vigtige begivenheder. Man går fra at være bland de største af de
små, til at være blandt de mindste af de store. Man går fra en tryg og kendt hverdag til
noget, der er nyt og spændende, men måske også lidt skræmmende.
Der er mange overgange i børns liv. Der er f.eks. overgange fra hjem til vuggestue,
overgange fra vuggestue til børnehave, overgange fra børnehave til skole og fritidshjem og
der er overgange fra fritidshjem til Klub.
Det er vigtigt at vi skaber rammer, der kan være med til at sikre gode overgange. Barnet
og forældrene skal forberedes på det ny. De skal have en idé om, hvad der venter dem og
hvad der forventes af dem. Erfaringerne fra de tidligere nøglepersoner skal - i samarbejde
med forældrene - gives videre til de kommende nøglepersoner på en professionel og
tillidsskabende måde.
Forældrenes måde at håndtere overgange er central. Man oplever ofte, at forældrenes
bekymring er større end børnenes, og den bekymring kan smitte. Derfor er det nære
samarbejde med forældrene vigtigt for en god overgang.
Men en overgang skal jo heller ikke være totalt umærkelig. Det er jo noget gammelt, der
slutter og noget nyt, der begynder. Det skal markeres, at man går i gang med en ny fase af
sit liv. Man skal sige farvel til det gamle. Man skal selv klare nogle nye ting, og man har
også nogle nye muligheder at administrere. Man skal have hjælp, men man skal
udfordres.
Vi er alle en del af en Børne- og Ungdomsforvaltning med et 0-18-års-perspektiv. Vi er
derfor alle forpligtet til at bidrage og samarbejde til at give rammer for gode
overgange. Alle - på begge sider af en overgang - skal derfor tage initiativ til at etablere
samarbejde med kollegerne på den anden side.
God fornøjelse med inspiration og samarbejde.
Med venlig hilsen
Søren Thorborg, Områdechef
2

Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................. 2
Indholdsfortegnelse........................................................................................................... 3
Politiske krav og forventninger fra central- og lokalforvaltningen ................................ 4
Minimumskrav for hvem der har ansvaret: ...................................................................... 4
Fælles værdier for det gode tværfaglige samarbejde..................................................... 5
Tavshedspligten ................................................................................................................ 6
Underretning til SOF .......................................................................................................... 7
Planlægningen af den gode overgang ............................................................................. 8
Fra hjem til vuggestue ............................................................................................................................ 9
Fra vuggestue til børnehave ............................................................................................................... 10
Fra børnehave til skole og fritidshjem .............................................................................................. 11
Fra fritidshjem til klub ........................................................................................................................... 12
Fra skole til ungdomsuddannelse ..................................................................................................... 13
Nyttige links ..................................................................................................................... 14
http://www.kk.dk Bilag 1 – Tavshedspligtsregler .......................................................... 14
Bilag 1 – Tavshedspligtsregler ....................................................................................... 15
Ansatte i kommunale institutioner .................................................................................................... 15
Ansatte i selvejende institutioner ...................................................................................................... 15
Ansatte på skoleområdet ..................................................................................................................... 16
Personlige oplysninger ......................................................................................................................... 17
Private oplysninger ................................................................................................................................ 17
Bilag 2 – Tomt overdragelsesskema (til inspiration) .................................................... 18
Bilag 3 – Vidensoverdragelsesskema med vejledning ................................................. 19
Bilag 4 – Eksempel på samtykkeerklæring ved skolestart ........................................... 21
Bilag 5 – Oplæg fra konferencen 2008 ........................................................................... 22
Lotte Schiøttzs oplæg ........................................................................................................................... 22
Niels Egelunds oplæg ........................................................................................................................... 22
Vibeke Dues oplæg ................................................................................................................................ 23
3

Politiske krav og forventninger fra central- og lokalforvaltningen
Det er politisk et krav, at vi har 0-18 års perspektiv i BUF, som er en rød tråd gennem
børns liv. Vi skal derfor håndtere overgange pædagogisk mellem de forskellige
institutionstyper således, at det dels skaber rammer for en god udvikling for barnet, og dels
skaber tryghed hos forældrene.
I Område Nørrebro er institutioner og skoler vigtige brobyggere i barnets liv.
Gennem en dynamisk og kontinuerlig indsats skal vi arbejde på at skabe en rød tråd i
barnets vandringer gennem institutionerne.
I Område Nørrebro vil vi i fællesskab arbejde på 0-18 års perspektiv ved at udarbejde en
procedure for overgange i Områdets fire områder.
Samtlige institutioner og skoler i de enkelte områder skal have kendskab til proceduren der
skal tilgodese de lokale behov og forhold.
Minimumskrav for hvem der har ansvaret:
Den institution der afgiver barnet, har ansvaret for at iværksætte ”den gode overgang”.
4

Fælles værdier for det gode tværfaglige samarbejde
Københavns Kommunes grundværdier
Respekt
Ligeværdighed
Dialog
Tillid
Lokalt værdisæt for Nørrebro
(Værdisæt udarbejdet på seminaret om overgange 2008, i forbindelse med teatergruppen Absolut Forums
interaktive spil om samarbejde).
Vær faglig professionel
Vær personlig, men ikke privat
Vær nysgerrig og lyttende
Vær undersøgende og spørgende
Vær konkret
Vær velforberedt
Vær respektfuld omkring andre fagområder
Inddrag andre fagpersoner
Inddrag barnets / den unges familie
Holdning til samarbejde og informationer
Vi er én forvaltning og vi skal sikre et flow
Vi må have tillid og respekt for hinanden og hinandens faglighed
Vi må have tillid til at oplysninger håndteres professionelt og ikke bruges til at
stigmatisere eller give forudindtagede billeder
Tavshedspligt skal overholdes
Vores etik skal altid være i orden – begge veje
Vi skal – lovligt - sikre, at vore kolleger får nødvendige oplysninger, så de ikke
“starter forfra”.
Vi skal sikre, at børnenes tarv og udviklingsmuligheder sikres.
DERFOR:
skal vi inddrage forældrene så tidligt som muligt og dele vores bekymring og undren
med dem med henblik på at støtte barnet
skal vi kun videregive de oplysninger der er relevante
5

Tavshedspligten
Hvordan kan vi udveksle oplysninger i et forebyggende, tværfagligt samarbejde?
Tavshedspligten skal sikre tilliden mellem borgeren og medarbejdere i det offentlige
arbejde
Alle relevante oplysninger kan du finde i pjecen ”Hvad må du sige?” fra Socialministeriet.
Den kan ikke længere bestilles, men findes på Indenrigs- og socialministeriets
hjemmeside:
http://www.vfm.dk/Publikationer/Sider/VisPublikation.aspx?Publication=178
Generelt har fagpersoner fra arbejdspladser, som er en del af kommunen og kommunens
forvaltning forholdsvis vide rammer for at dele oplysninger med hinanden.
Dog er reglerne for tavshedspligt og samtykke skærpede i forhold til det tværfaglige
samarbejde, hvor fagpersoner fra selvejendeinstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud
deltager i. (Dette gælder også samarbejde med privatskoler og privatpraktiserende
sundhedspersoner f.eks. læger og psykologer).
(Se bilag 1).
Læs også Københavns Kommunes pjece ”Når du er bekymret for et barn”, der er en
handlevejledning for tidlig indsats.
http://www.kk.dk/Borger/SocialeTilbud/BoernOgUnge/~/media/6BDBCE0AFEC545DFB6B7B
28726C7D3DF.ashx
For alt tværfagligt samarbejde er gældende:
inddrag om muligt altid forældrene
at der kun udveksles fortrolige oplysninger om børn/unge og deres familier, når det
er nødvendigt
at der gerne må udveksles generelle oplysninger
at der er glidende overgang mellem generelle og fortrolige oplysninger – så vær
opmærksom på reglerne
samtykke er skriftligt, specifikt og tidsbegrænset
Bilag 4 er et eksempel på en samtykkeerklæring ved overgang fra børnehave til skole, der
kan anvendes (se Bilag 4 – Eksempel på samtykkeerklæring ved skolestart)
Der ligger en stor opgave i at motivere forældrene til at være åbne overfor den
modtagende institution behov for viden om barnets situation og behov. På den måde kan
sikres, at institutionen inden modtagelsen kan være forberedt til at yde den støtte og de
tiltag, der er behov for.
PPR
Når PPR er involveret i en sag om et barn, har PPR selv ansvaret for at tage initiativ til at
indkalde til netværksmøde. PPR repræsenterer kontinuerlig viden – også ved
institutionsskifte. Dette gælder al specialpædagogisk bistand af f.eks. talehørelære,
psykolog.
6

Underretning til SOF
Som professionelle har vi skærpet underretningspligt.
Har vi kendskab til, at forældre fortier oplysninger, der er vigtige for et barns trivsel og
udvikling, har vi pligt til at underrette de sociale myndigheder, der vil tage affære.
Sagsbehandleren har bl.a. mulighed for at indkalde til netværksmøder.
Hvis det i forbindelse med et barns overgang fra en institutionstype til en anden ikke kan
lade sig gøre at få forældrenes samtykke, kan det være nødvendigt at underrette
socialcenterets børnefamilieteam.
Børnefamilieteamet skal underrettes, hvis det ikke er muligt at videregive oplysning, der
sikre barnets eller den unges tarv.
Hvis man i institutionen er i tvivl om, hvorvidt det er bekymrende, at forældrene ikke vil
underskrive en vidensoverdragelse, er det muligt at henvende sig anonymt til Tværfagligt
Rådgivning for at drøfte problemstillingen.
tvaerfaglignorrebro@sof.kk.dk
http://www.bufnet.kk.dk/0-18/BekymretForEtBarn/HvadGoerDu/TvaerfagligBistand.aspx
7

Planlægningen af den gode overgang
(Materialet er udarbejdet under områdernes gruppearbejde på seminaret om overgange 2008 samt på
områderledermøder i 2009).
I arbejdet med overgange er det naturligvis vigtigt at have opmærksomhed på de
forskellige parter:
barnet
forældrene
institutionerne
andre samarbejdspartnere – sundhedsplejen, forældreorganisationer (f.eks. Brug
Folkeskolen på Nørrebro), integrationsmedarbejdere, boligsocialeprojekter
Fælles for arbejdet med overgange er gældende, at barnet og den unges resurser og
potentialer er væsentlige omdrejningspunkter sammen med den gode historie.
Det er vigtigt, at vi har et indgående kendskab til hinanden som institutioner. Dette gør sig
både gældende i dialogen og anbefalingerne til forældrene, og når barnet modtages, og
relationerne skabes (f.eks. at kunne tale om den forrige institution, kunne navnet på den
tidligere institutions leder).
For alle overgange gælder det, at personalet og institutionerne har deres individuelle stil
og traditioner. Der eksisterer derfor mange forskellige metoder til at gennemføre
overgangen. Nogle befinder sig bedst med at udfylde et skema, andre anvender en mere
narrativ tilgang. I andre situationer er dialogmøder det mest oplagte. Hver kan vælge sin
egen metode. Det kan være hensigtsmæssigt at kommunikere med den modtagende
institution om metoden.
Dog skal børnehaverne være opmærksomme på, at vidensoverdragelsesskemaet skal
anvendes på de børn, der er det skemas målgruppe. (se Bilag 3 –
Vidensoverdragelsesskema med vejledning)
8

Fra hjem til vuggestue
Skal der ske i forbindelse med overgangen - minimumskrav:
at forældrene inviteres til et besøg i vuggestuen
at der lægges op til gensidig dialog med forældrene om barnet
at der laves en køreplan for barnets første dage i vuggestuen
at barnets stamkort bliver udfyldt, herunder hvem må hente?
Kan der ske i forbindelse med overgangen - forslag:
Informationer fra forældre til vuggestue, der kan være nyttige:
o informationer om barnets start på livet (fødsel, tidligste udvikling m.m.)
o er barnet vant til at blive passet?
o er barnet vant til at være sammen med andre børn?
o afleverings- og afhentningssituationer,
o barnets soverytme
o specielle kosthensyn, herunder amning
o vaccinationskort
o foto fra familien og hjemmet til planche
Samarbejde med sundhedsplejerske
o dialog med forældrene i fællesskab
rundvisning i vuggestuen inden start
information om dagligdagen, pædagogik og kulturen i vuggestuen
præsentere forældrene for personalet
barnet får en primær pædagog som samtidigt varetager kontakten til forældrene i
indkøringsperioden
forældrene får en velkomstfolder og årsplan
9

Fra vuggestue til børnehave
Skal der ske i forbindelse med overgangen - minimumskrav:
vuggestuen er i dialog med forældrene om overgangen til børnehave.
o bevidsthed om hvordan der tales om de forskellige børnehavetilbud
o om barnet kan ”rumme” f.eks. at komme i udflytterbørnehave, eller om det vil
være en god udfordring
vuggestuen og/eller forældrene får mulighed for et besøg i børnehaven
at der laves en køreplan for barnets første dage i børnehaven
Kan der ske i forbindelse med overgangen - forslag:
Informationer fra vuggestue til børnehave, der kan være nyttige:
o er barnet renligt?
o bruger barnet sut?
o sover barnet til middag?
o små ”fif” der kan støtte barnet
overgangssamtaler mellem institutionerne
”barnets bog” – præsentationsportfolio
10

Fra børnehave til skole og fritidshjem
Skal der ske i forbindelse med overgangen - minimumskrav:
børnehaven er i dialog med forældrene om overgangen til skole og fritidshjem.
o bevidsthed om hvordan der tales om de forskellige skoletilbud (kontra
privatskoletilbud)
o orientering om regler på området, f.eks. udskudt skolestart og obligatorisk
børnehaveklasse
børnehaven og/eller forældrene får mulighed for et besøg i børnehaveklassen og
fritidshjemmet
Vidensoverdragelsesskemaet udfyldes for: (se Bilag 3 –
Vidensoverdragelsesskema med vejledning)
o tosprogede børn der har modtaget sprogstimulering
o børn der har deltaget i pædagogisk opfølgning på baggrund af
sprogvurdering
o børn der af forskellige grunde har påkrævet forældres og/eller pædagogers
særlige opmærksomhed
o børn der har haft støttepædagog
Vidensoverdragelsesskemaerne sendes til fritidshjemmet og skolen senest d. 1.
april
Kan der ske i forbindelse med overgangen - forslag:
Informationer fra børnehave til skole og fritidshjem, der kan være nyttige:
o har barnet særlige familieforhold?
o hvor selvstændigt er barnet?
o kan barnet magte valgmuligheder, eller skal det have hjælp?
o kan barnet modtage en kollektiv besked?
o kan barnet farver, former, tegne/klippe efter en streg, skrive sit navn?
o kender barnet sin adresse og telefonnummer?
o hvilke venskabsrelationer og hierarkier er der i børnegruppen?
o små ”fif” der kan støtte barnet
Venskabsklasse på skolen
”Barnets bog” – præsentationsportfolio, ”kuffert” der arbejdes videre med i
børnehaveklassen
Møde for forældrene i børnehaven med en børnehaveklasseleder og en pædagog
fra fritidshjemmet om en generel snak om skoleparathed
Individuelle møder om enkelte børn
Kulturfestival hvor skolerne præsenterer sig for børnehavebørnene og deres
forældre
Børnehaverne tilknyttes bestemte skoler
Børnehaverne besøger én skole/børnehaveklasse. Det betyder, at alle de
kommende skolebørns skoler ikke nødvendigvis besøges.
”Morgenmadsmøder” på skolerne. Forældrene afleverer børnene på skolen, hvor
også børnehavernes pædagoger er. Forældrene går på arbejde, hvorefter børn og
pædagoger bliver for siden at gå hjem i børnehaven igen.
Fritidshjemmet kobler sig på skole i forhold med information osv.
Skolerne melder tilbage til børnehaverne vedr. vidensoverdragelsesskemaet
11

Fra fritidshjem til klub
Skal der ske i forbindelse med overgangen - minimumskrav:
fritidshjem og skole er i dialog med forældrene om overgangen til klub.
o bevidsthed om hvordan der tales om de forskellige klubtilbud
o italesættelse af hvad en klub er
fritidshjemmet og/eller forældrene får mulighed for et besøg i klubben
Kan der ske i forbindelse med overgangen - forslag:
forældremøder - Infoaften i klubberne for forældre og børn
information på skolehjemsamtaler
lederforummøder mellem fritidshjem, fritidsklub, ungdomsklub og skole
fælles aktiviteter mellem fritidshjem og -klub
udarbejdelse og distribuering af informationsmateriale
12

Fra skole til ungdomsuddannelse
Skal der ske i forbindelse med overgangen - lovgrundlag:
Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) skal sørge for, at eleverne løbende
arbejder med individuel uddannelsesplanlægning.
UU har ansvar for, at den enkelte elev i 9.- og 10. klasse udarbejder en
uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter
grundskolen eller 10. klasse, og hvilke elementer, der skal indgå for, at eleven kan
opnå disse mål.
Uddannelsesplanen udarbejdes på baggrund af uddannelsesbogen, og på 10.
klassetrin udarbejdes den tillige på baggrund af uddannelsesplanen fra 9. klasse
Elevens uddannelsesplan skal være udfærdiget senest 15. marts
Ved ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse medsendes elevens
uddannelsesplan
Eleverne tilmelder sig en ungdomsuddannelse på nettet www.optagelse.dk
Eleverne skal afleverer tilmeldingsskemaet på deres skole senest 15. marts
Skolen skal sørge for, at skemaet er korrekt udfyldt, herunder påført elevens
karakterer og sender det, med kopi af elevens uddannelsesplan, til den første søgte
uddannelsesinstitution.
Skolen såvel som UU kan indstille en ansøger til en gymnasial uddannelse til
optagelsesprøve. Skolen giver ved ansøgning til de gymnasiale uddannelser
oplysning om eventuel optagelsesprøve.
13

Nyttige links
Vidensoverdragelse
http://www2.kk.dk\of\Dagsorden.nsf\d5777787dbedaac0c12570ee0034b5ef\8212024c1ea
04eecc12574050043e79?OpenDocumentwww.brugfolkeskolen.dk
Hvad må du sige?
http://www.vfm.dk/Publikationer/Sider/VisPublikation.aspx?Publication=178
Er du bekymret for et barn
http://www.kk.dk/Borger/SocialeTilbud/BoernOgUnge/~/media/6BDBCE0AFEC545DFB6B
7B28726C7D3DF.ashx
PPR- Nørrebro
http://www.pprnoerrebro.kk.dk/
Den tværfaglige indsats
http://www.bufnet.kk.dk/0-18/BekymretForEtBarn/HvadGoerDu/TvaerfagligBistand.aspx
Brug Folkeskolen på Nørrebro
http://www.brugfolkeskolen.dk/
Ungdommens uddannelsesvejledning
http://www.uu.kk.dk/
Integration og mangfoldighed
http://www.tosprogede.kk.dk/
Skolernes hjemmesider
http://www.blg.kk.dk
http://www.guldbergskole.kk.dk
http://www.hil.kk.dk/
http://www.nps.kk.dk
http://www.rmg.kk.dk/
Institutionernes hjemmesider findes på
http://www.kk.dk
14

Bilag 1 – Tavshedspligtsregler
Ansatte i kommunale institutioner
Pædagoger og andre ansatte i kommunale børnehaver, vuggestuer og fritidsklubber,
kommunale dagplejere.
Som fagperson ansat i kommunens forvaltning eller i en kommunal institution må du
videregive både private og personlige oplysninger uden samtykke til andre ansatte i
andre kommunale institutioner og kommunens forvaltning, herunder kommunalt ansatte
sundhedspersoner. Som ansat i kommunens forvaltning – men ikke i en kommunal
institution – må du give både private og personlige oplysninger til ansatte i sociale
institutioner, der udfører opgaver for kommunen, fx selvejende institutioner og ansatte i
private institutioner for børn og unge under 18 år.
Du må kun give personlige oplysninger til en privatpraktiserende sundhedsperson (fx
læge eller psykolog) og til ansatte på folkeskoler, privat- og friskoler og i
skolefritidsordninger. Det gælder både hvis du er ansat i forvaltningen eller i en kommunal
eller privat institution.
(Fra Socialministeriets folder ”Hvad må du sige?”, side 18)
Ansatte i selvejende institutioner
Pædagoger og andre ansatte i selvejende eller private institutioner for børn og unge under
18 år.
Som fagperson ansat i en selvejende eller privat institution for børn og unge under 18 år
må du videregive både private og personlige oplysninger uden samtykke til ansatte i
kommunens forvaltning.
Du må derimod kun videregive personlige oplysninger til ansatte i andre kommunale,
selvejende eller private institutioner og til ansatte på folkeskoler, privat- og friskoler og i
skolefritidsordninger samt til privatpraktiserende sundhedspersoner.
(Fra Socialministeriets folder ”Hvad må du sige?”, side 20)
15

Ansatte på skoleområdet
Lærere, pædagoger og andre ansatte på folkeskoler, privat- og friskoler og i
skolefritidsordninger.
En almindelig folkeskole er en selvstændig myndighed. Det betyder, at skolen og dens
fritidsordning i denne sammenhæng ikke er en del af kommunen.
Private skoler, friskoler og private skolefritidsordninger er private organisationer og er
heller ikke en del af kommunen.
Som lærer eller pædagog på en skole eller i en skolefritidsordning må du uden samtykke
kun videregive personlige oplysninger til fagpersoner uden for skolen eller
fritidsordningen. Oplysningerne skal være nødvendige for, at modtageren kan udføre sit
arbejde.
(Fra Socialministeriets folder ”Hvad må du sige?”, side 24)
16

Personlige oplysninger
Er oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige for andre, som kommer i
kontakt med barnet eller den unge og familien. Disse oplysninger kan i nogle
tilfælde gives videre til andre.
Personlige oplysninger er fx:
Familiemæssige forhold. Fx hvem af forældrene der har forældremyndigheden, eller
at barnet er adopteret.
Økonomiske forhold. Fx at familien får særligt børnetilskud.
Barnets eller den unges uddannelsesforhold.
Forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold. Fx at en af forældrene er arbejdsløs.
Forældrenes boligforhold. Fx at der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion.
CPR-nummer.
Sociale problemer, der ikke kan betragtes som store. Fx at barnet er meget overladt
til sig selv i hjemmet.
Listen er ikke udtømmende.
Private oplysninger
Er oplysninger om en persons rent private forhold, som bør beskyttes i størst muligt
omfang. Derfor bør oplysningerne som udgangspunkt ikke videregives til andre.
Private oplysninger er fx:
Race, religion og hudfarve. Fx at forældrene er Jehovas Vidner.
Politiske og foreningsmæssige forhold. Fx at forældrene er aktive i et bestemt
politisk parti eller en bestemt fagforening.
Seksuelle forhold. Fx at moren er homoseksuel.
Strafbare forhold. Fx at faren er dømt for hæleri.
Helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler eller lignende. Fx at en af forældrene
eller barnet eller den unge selv har kræft eller har et misbrug af alkohol.
At der er store sociale problemer i familien. Fx at forældrene er voldelige over for
hinanden, eller at der er indgivet anmeldelse for seksuelt misbrug.
Listen er ikke udtømmende.
(Fra Socialministeriets folder ”Hvad må du sige?”, side 28)
17

Bilag 2 – Tomt overdragelsesskema (til inspiration)
1. Barnets navn
2. Barnets cpr-nr
3. Forældres navne
Dato:____________
12. Samtykkeerklæring Forældreunderskrift
Pædagogens navn:_________________________________________
Pædagogens underskrift: ____________________________________
Dato: Underskrift:: _________________________________
18

Bilag 3 – Vidensoverdragelsesskema med vejledning
1. Barnets navn
2. Barnets cpr-nr
3. Forældres navne
4. Barnets modersmål
5. Daginstitutionens/§4aordningens
navn, adresse
og tlf. nr.
6. Har barnet modtaget
sprogstimulering (§ 4a) i
daginstitutionen
indenfor det sidste år ?
7. Barnets sociale
kompetencer
8. Sproglig udvikling
9. Krop og bevægelse
Udfyldes kun for børn med et andet modersmål end dansk.
Giv eksempler på hvordan institutionen har understøttet
barnets sprogtilegnelse på dansk og hvad barnet især har
haft glæde af.
Giv eksempler på lege eller aktiviteter, som barnet tager
initiativ til at deltage i eller igangsætte.
Giv eksempler på, hvordan barnet er blevet understøttet i
sin sprogtilegnelse og hvilke aktiviteter barnet især
profiterer af.
Hvilke aktiviteter har barnet særlig interesse i at deltage i?
19

10. Trivsel og livsglæde
11. Øvrige
bemærkninger og barnets
helbred
Dato:____________
Giv eksempler på, hvilke aktiviteter, der i hverdagen gør
barnet glad
Her skrives både pædagogens og forældrenes
bemærkninger i forhold
til barnets skolestart.
I skriver også her om barnet har f.eks. allergi, sukkersyge
og om barnet
modtager medicin.
Pædagogens navn:_________________________________________
Pædagogens underskrift: ____________________________________
12. Samtykkeerklæring Det er vigtigt, at forklare forældrene, hvad formålet med
underskrift og udlevering af oplysninger er.
Jeg giver mit samtykke til, at ovenstående oplysninger kan videregives
til skole og fritidsinstitution, med det formål at lette overgangen for mit
barn mellem børnehave/§4a og skole og fritidsinstitution.
Samtykkeerklæringen gælder for et år.
Forældreunderskrift
13. Navn og adresse på barnets kommende
skole
14. Navn og adresse på barnets kommende
fritidsinstitution
Dato: Underskrift:: _________________________________
20

Bilag 4 – Eksempel på samtykkeerklæring ved skolestart
Samtykkeerklæring
For at børnehave og skole kan samarbejde om at give mit barn den bedste start i
børnehaveklassen, giver jeg tilladelse til at
Rådmandsgades Skole og _____________________________________
Børnehavens navn
udveksler følgende oplysninger om min datter/søn:
den sproglige udvikling
den motoriske udvikling
hvordan nye udfordringer mødes
hvordan sociale relationer håndteres
samarbejde med PPR/talepædagog
samarbejde med de sociale myndigheder
_________________________________________
Barnets fulde navn
Dato og underskrift:
__________________________________________________________________
Ovenstående samtykke er i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 28 gyldig i et år fra underskriftsdato eller indtil samtykket tilbagekaldes.
Rådmandsgades Skole
Rådmandsgade 22
2200 København N
Telefon
35 83 05 78
Telefax
35 85 03 46
E-mail
raadmand@ci.kk.dk
EAN nummer
5798009380760
www.kk.dk
21

Bilag 5 – Oplæg fra konferencen 2008
Lotte Schiøttzs oplæg
Om overgange fra børnehave til skole/fritidshjem, især med henblik på børn/ familier
med særlige behov.
Lotte Schiøttz lagde vægt på:
Lovstof, bekendtgørelse nr. 356 af 24.04.06, dagtilbudloven § 4,
Proceduren i den specialpædagogiske bistand
Inspiration til den indsats der kan ydes
Se desuden bilag om overgange udarbejdet af Jette Lentz og Lotte Schiøttz
Niels Egelunds oplæg
Om hvilke krav og forventninger der er til børns faglige sociale og personlige
kompetencer i vore dages videnssamfund.
Niels E lagde ud med at undre sig over at:
Der jf. Danmarks evalueringsinstitut i 2006, kun er 50% af SFoérne der har en
målsætning, 42% har ingen….og så er der 9% hvor lederne svarer ”ved ikke”!
Tværfaglige kompetencer efterspørges af arbejdsmarkedet - nævnes i flere love,
redegørelser og koncepter, fra folkeskolelov til OECD/PISA , men afspejles ikke
tydeligt i Undervisningsministeriet 7 målsætninger i ”Kvalitet der kan ses”.
Hvor tid måske rummer en tilbøjelighed til at opprioritere det faglige og
nedprioritere de almene personlige kompetencer.
SFO’en ikke er tydeligt tænkt ind i langt flere sammenhænge. Ifølge Niels Egelund
er det oplagt at SFO’erne arbejder med de ”Livsfærdigheder” De livsfærdigheder,
ungdoms- og erhvervsuddannelser efterlyser, og som skal forberede mennesket til,
at møde livets udfordringer, ved at være fleksibel og effektiv. Forud herfor skal der
opbygges delkompetencer f.eks.: Kommunikation/ samarbejde/ problemløsning/
brug af tal og informationsteknologi / kreativitet.
Niels Egelund mener der er et stort uudnyttet potentiale ved, at styrke integration mellem
dagpasning og skole. F.eks. ved, at samtænke pædagog- og læreuddannelsen, og lægge
dagtilbuddene ind under undervisningsministeriet.
Ligeledes mener Niels Egelund, at lærere og pædagoger sammen har mange
kompetencer der kan komplettere hinanden. Det vil dog kræve rimeligt ensartede løn- og
arbejdsforhold, og fælles grund- og efteruddannelse vil være meningsgivende.
22

Vibeke Dues oplæg
Om overgang fra hjem til vuggestue.
Når barnet har fået anvist en plads i vuggestuen opfordres alle familier til at komme på
besøg, inden de starter. Her kan familien sammen med en af pædagogerne aftale,
hvordan indkøringen skal foregå, samt få svar på de spørgsmål, som de nu engang må
have.
Ved dette besøg er det vigtigt, at vi som ansatte lytter til familiens og ikke mindst til barnets
rutiner og behov, samt udmelder hvad vi kan imødekomme hos os.
Når barnet starter, har det stor betydning, at familien føler sig velkommen, når de træder
ind i vuggestuen. Derfor hænger der bl.a. en velkomsthilsen på barnets plads eller på
døren ind til stuen. Derudover giver vi os god tid til at spørge ind og lytter til ex. hvordan
barnets fødsel er gået og til de første måneder, og ikke mindst hvordan forældrene har det
med at deres barn skal gå i vuggestue.
Vi skal udvise stor forståelse for, at det kan være svært at overlade ens barn til nogen,
som de ikke kender og har tillid til, men også udstråle, at de roligt kan regne med os og
vores erfaring. Derudover skal vi give udtryk for, at erfaringen viser, at det nogle gange er
sværere for forældrene end for barnet at starte i vuggestue. Det er vigtigt at gøre børnene
trygge, og det gøres kun ved at gøre forældrene trygge.
Såfremt familien har behov for at sundhedsplejersken deltager i et møde, er vi selvfølgelig
åbne overfor det. De tosprogede familier vil også få mulighed for et møde, hvor en tolk
deltager, da det er vigtigt at alle får så god en start som muligt.
For at skabe så trygge rammer som muligt og få tillid til hinanden, er det af stor betydning
at forældrene er i institutionen de første dage, hvor vi bl.a. kan være i dialog om, hvornår
barnet kan begynde at være her alene i flere timer.
Efter indkøringen er det vigtigt, at forældrene får at vide, at hvis de i løbet af dagen har
behov for at høre, hvordan deres barn har det, må de meget gerne ringe til os.
Den daglige dialog har stor betydning for samarbejdet og for barnets trivsel, ved at
forældrene fortæller os, ex. hvis barnet ikke har sovet godt eller ikke har spist morgenmad,
hvis der sker ændringer i familiens liv, og vi fortæller hvordan dagen er gået, hvad barnet
har lavet, og hvordan det har reageret på forskellige aktiviteter.
For at få et godt samarbejde er det meget vigtigt, at forældrene oplever, at de kan spørge
og undre sig om vores pædagogik, metoder og give utryk for uenigheder, samt at vi altid er
åbne og ærlige i samarbejdet.
Overgang fra vuggestue til børnehave.
Når barnet får anvist en plads i børnehaven bruger vi tid på at tale med både barnet og
forældrene om det nye, der skal ske.
På den afsluttende forældresamtale taler vi også om, hvilken betydning det får for barnet,
at skulle starte på noget nyt i dets liv, om vigtigheden af at børnehaven får kendskab til
hvilke rutiner barnet har, fordi det i starten kan være med til at skabe trygge rammer.
Vi aftaler også med forældrene, hvad vi siger til børnehaven ved vores besøg med barnet.
Såfremt der er behov for et møde mellem forældre, børnehaven og os aftaler vi, hvad der
skal drøftes.
For at vise barnet at vuggestuen er en del af det, der skal ske, tager vi sammen med
barnet og et par af legekammeraterne på besøg i børnehaven. Under besøget tager vi ofte
23

illeder, så vi efterfølgende kan tale med barnet om børnehaven. Billederne bliver
lamineret, så barnet kan få dem med hjem. De bliver også sat det op i vuggestuen.
Vi siger farvel til barnet og familien ved at holde forældrekaffe på stuen, så alle kan tage
ordentlig afsked med hinanden. Barnet får også en bog med billeder og tekst af deres
vuggestueliv.
Ved overgange er det vigtigt, at vi også husker at tage hånd om forældrene, og ikke kun
om barnet!!!
24